Kvalitetsrapporter i folkeskolen 2013/2014. Høringssvar. 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen. 2. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen

Transkript

1 sendt i høring på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 3. februar 2015 Høringsperiode: 5. februar 24. februar 2015 Liste over høringssvar Nr. Høringssvar 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen 2. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen 3. Skolebestyrelsen ved Rantzausminde Skole 4. Skolebestyrelsen ved Skårup Skole 5. Skolebestyrelsen ved Stokkebækskolen 6. Skolebestyrelsen ved Thurø Skole 7. Skolebestyrelsen ved Tved Skole 8. Skolebestyrelsen ved Tåsingeskolen 9. Skolebestyrelsen ved Vestermarkskolen 10. Skolebestyrelsen ved Vestre Skole 11. Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen 12. Skolebestyrelsen ved Byhaveskolen 13. Skolebestyrelsen ved Den Nye Heldagsskole

2 - Nationale test Generelt er kvalitetsrapporten i et nyt koncept, med nye temaer der benytter folkeskolereformens terminologi, men retter sig mod et skoleår før reformens indførelse. Vi ser perspektiver i fremadrettet at følge kommunens og skolernes udvikling på alle parametre. Faglig kvalitet Høringssvar afgivet af Skole: Issø-skolen Bestyrelse: Skolebestyrelsen Andre: Dato: 23. februar 2015 Side 1 af 1

3 - Nationale test Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Faglig kvalitet Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Høringssvar afgivet af Skole: Nymarkskolen Bestyrelse: X Andre: Skoleledelse Dato: 26/ Side 1 af 1

4 - Nationale test Faglig kvalitet Skolebestyrelsen på Rantzausminde Skole har ingen kommentarer til Kvalitetsrapporten. Høringssvar afgivet af Skolebestyrelsen Rantzausminde Skole Skole: Rantzausminde Skole Bestyrelse: v/formand Peter Bjerregaard Andersen Dato: 26. februar 2015 Side 1 af 1

5 Høringssvar vedr. kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen udtaler følgende: Skolebestyrelsen har været med i hele processen omkring formuleringen af kvalitetsrapporten, og der blev afholdt et arbejdende møde hvor Skolebestyrelsens udtalelse blev formuleret ud fra skoleledelsens oplæg til den samlede kvalitetsrapport, samt det talmateriale der er tilknyttet rapporten. Endvidere var hele skolebestyrelsen med til at vurdere skolens placering på De kommunale mål og indsatsområder (punkt 7). Det har været tilfredsstillende, at være så direkte involveret i udformningen af kvalitetsrapporten i år. Derfor har Skolebestyrelsen heller ikke meget at tilføje i høringssvaret. Dog vil vi gerne kommentere på område 7: De kommunale mål og indsatsområder. Vi finder at denne måde at opgøre status på lider af følgende fejl: - Vi vurderede os kun i forhold til os selv og hvor vi vurderede at vi så nogle udviklingsområder. Derfor opfatter vi det som en fordrejning af vores tal, når vi bliver målt op mod de andre skoler. Vurderingen mister derved den mening, vi som skole gav det i forhold til de iagttagelser af de udviklingsområder, vi så hos os selv. Men hvis man foretog en måling i forhold til de andre skoler ud fra nogle mere objektive kriterier, så ville vi måske ligge et andet sted. - Denne vurderingsmetode kan virke kontraproduktivt i forhold til at sætte fokus på en skoles udviklingsområder, fordi motivationen til at være kritisk daler, når man på dette usaglige grundlag bliver sammenlignet med andre skoler. Med andre ord man måles i ét domæne, men bliver vurderet i et andet! Skårup Skole Østergade Skårup Tlf.: skaarupskole@svendbor g.dk Generelt synes vi det er en svær øvelse at skulle skue bagud midt i en hverdag, hvor man naturligt skuer fremad og meget bevæger sig i en nutid. Det virker ikke så lærerigt at skue så meget bagud. Derfor kan det være svært at se om skolen har haft en reel fremgang. Se også de bemærkninger om test vi har skrevet. Det positive ved kvalitetsrapporten er, at man får en god og konstruktiv drøftelse i skolebestyrelsen af skolens niveau og status. Vi mener at kvalitetsrapporten burde fokusere på færre emner, og vi ville være glade hvis kvalitetsrapporten kunne få en form, som reelt kan blive en hjælp til at ændre på uhensigtsmæssige forhold i forhold til skolens arbejde med elevernes læring og læringsmiljø. På skolebestyrelsens vegne Med venlig hilsen Lene Rugård Jensen Skoleleder Thomas Northway formand for skolebestyrelsen Side 1 af 1

6 Side 2 af 1

7 - Nationale test Faglig kvalitet De relative store udsving i resultater indikerer ikke kun, at den enkelte skole har udviklingspotentiale, men at der skolerne imellem ligger potentiale for videndeling, som kunne være medvirkende til at skabe et mere samlet, positivt resultat. Der er en opmærksomhed på, hvordan kravet om en minimumskarakter på 02 ved afgangsprøverne fremtidigt må have indflydelse på overgangen til rne. Det ses som en positiv udvikling, at skolerne og UU arbejder tættere sammen på ledelsesplan for at sikre uddannelsesparate unge mennesker. (Mulig fejl i tekst - side 18, afsnit : det er Skårup og NYMARKSKOLEN (ikke Issøskolen), som synes at skille sig positivt ud.) I forlængelse af ovenstående punkt er der en opmærksomhed på, at tydeliggørelsen af skolernes resultater fremadrettet sammenfalder med inklusionsagendaen, som kan risikere at have en indvirkning på skolernes faglige resultater. Derfor bliver det vigtigt, udover tydeliggørelsen af den socioøkonomiske reference, at skabe måder at måle skolernes effektivitet på udover kun de faglige resultater. Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber i stedet for inklusion rammesætter skolernes ansvar ift. at udvikle inkluderende lærings- og sociale miljøer. sagendaen skaber pt. en del utryghed blandt både forældre og lærere. Det er vigtigt, at den øgede inklusion af elever med særlige behov går hånd i hånd med kompetenceudvikling og tildeling af økonomiske ressourcer. Det er vigtigt at det fortsat er muligt at holde barnets/alle børns tarv for øje. Baseret på viden om Stokkebækskolens nuværende (2014-5) faktiske linjefagsdækning i de læste fag samt det faktum, at ikke alle skolers kompetencedækning kan trækkes fra TRIO, anbefales det, at en anden systematik udarbejdes, hvormed denne statistik kan blive mere akkurat. I indeværende skoleår (2014-5) har linjefagsudvikling skabt en del ustabilitet på skolen: den tid, som skal bruges på den enkeltes uddannelse, måtte planlægges efter skoleårets opstart. Vi er glade for, at kommunen er i gang med at etablere en plan for næste skoleårs kompetenceudvikling, som vil gøre det muligt for skolerne at tage de opgaver i betragtning ved næste Side 1 af 2

8 skoleårs planlægning. Lærerne er som en regel glade for kompetenceudvikling; det giver mere i rygsækken, og de bliver bedre stillet til at skabe gode resultater og opnå tilfredsstillelse i jobbet. Der er en opmærksomhed på, at der har været forskel på læreruddannelsen over tiden, og at der i dag stilles andre krav i forhold til nutidens Folkeskole. Kravet til vikardækning er højt, og det kan være en udfordring at sikre faglig kvalitet, mens forløbene står på, specielt for de mindre skoler. Et uddannelsesforløb, som er spredt over udnævnte uger (ikke dage) vil være fordelagtigt. Det er vigtigt at påpege, at resultaterne på dette område er baseret på skolernes selv-evaluering, og at objektive kriterier til denne evaluering ikke var opstillet. Derfor er resultaterne i nogen grad også subjektive. Vi ser på Stokkebækskolen frem til implementeringen af A.P. Møller programmet, som vi forventer vil tilbyde en systematik og blive et meningsfuldt redskab igennem læringsledelse til at løfte skolens resultater, både ift. læring og trivsel. Høringssvar afgivet af Skole: Stokkebækskolens bestyrelse Formand: Christian Søndergård Bestyrelse: Andre: Dato: Side 2 af 2

9 Skolebestyrelsen ved Thurø Skole har behandlet Kvalitetsrapporten på sit møde d. 25. februar Bestyrelsen tager rapporten til efterretning med flg. bemærkninger: - Nationale test Ved vurdering af resultaterne af de nationale test er det væsentligt, at udsving i resultaterne ses over flerårig periode, således at en udvikling mod 80% kan iagttages. Evt. store udsving i to på hinanden følgende år kan have en naturlig forklaring i forholdene på den enkelte skole. Ingen bemærkninger Faglig kvalitet Bestyrelsen noterer med tilfredshed den faglige kvalitet på Thurø Skole. Skolens målsætning vil primært være at øge andelen af høj præsterende elever og mindske andelen af lavt præsterende elever. De fremlagte statistikker bør vurderes meget varsomt, da de beror på de enkelte skolers selvevaluering. Denne evaluering er foretaget i forhold til den enkelte skoles egne kriterier og ikke fælles objektive kriterier. Den enkelte skoles selvevaluering er et godt udgangspunkt for fortsat udvikling af det specifikke emne på egen skole. Høringssvar afgivet af Skole: Thurø Skoles skolebestyrelse Dato:26. februar 2015 Sidsel Dybbro / Lars Hansen Næstformand Skoleleder Side 1 af 1

10 - Nationale test Faglig kvalitet Nationale test: Skolebestyrelsen kan tilslutte sig, at resultaterne bærer præg af, at vi sprogligt bruger termer og forståelser fra hhv. før og efter ændringer i de formelle krav i folkeskolen. Det virker derfor formålsløst, at udtale sig om det samlede resultat på alle skoler. Vi synes, at det kan være svært at udlede noget, ifht. hvor de enkelte skoler placerer sig, idet tallene bygger på en egen vurdering. Vi kan tilslutte os, at det kan være meningsfyldt at udveksle erfaringer skolerne imellem. Ifht. kompetencedækning, så forestiller vi os, at de vurderinger der er lavet på det pågældende tidspunkt, også bærer præg af, at de er lavet inden den nye reform. Man kan godt forestille sig, en lavere kompetencedækning, hvis den blev vurderet i dag. Det er godt, at alle skoler er i fuld gang med screening og gennemførelse af linjefag. Det er der brug for, ifht. en ny folkeskolereform. : Vi kan tilslutte os, at det er en udfordring at få den pædagogiske kvalitet udviklet, i takt med, at mulighederne eksploderer.. Vi kan tilslutte os, at der er behov for udvikling omkring læringsmålstyret undervisning, og at vi også forventer, at vi bliver hjulpet på vej af AP Møllerprojektet. Høringssvar afgivet af Skole: Tved Skole Bestyrelse: Skolebestyrelsen på Tved Skole v. formand Pia Buchhave Andre: Side 1 af 2

11 Dato: Side 2 af 2

12 - Tåsingeskolen - Nationale test Når vi skal udtale os om Tåsingeskolens resultater fremlagt i kvalitetsrapporten, så ser vi generelt svingende resultater. Taget i betragtning af at Centerafdelingens elever er medtaget i samme opgørelse, med de upræcisheder det kan bevirke, kan vi dog konstatere et tilfredsstillende resultatbillede. Skolebestyrelsen har dog en klar forventning om at de udviklinger der pågår i folkeskolen generelt, og i den grad også lokalt på Tåsingeskolen, vil der de kommende år ske en progression i positiv retning på resultatniveauet. I forhold til dette års kvalitetsrapport må vi konstatere, at trivselsmålingen er fraværende. Skolebestyrelsen vurderer at trivselsmålingen er vigtigt billede på hvordan inklusionen på Tåsingeskolen forløber og opleves af skolens elever. Så for at skabe et mere fyldestgørende og nuanceret billede af Tåsingeskolens kvalitet i forhold inklusion, ser skolebestyrelsen meget frem til, at den nationale trivselsmaling fremover medtages i kvalitetsrapporten, idet det vil vise et mere retvisende helhedsbillede af niveauerne for vores børns læring og trivsel på Tåsingeskolen, herunder også inklusion. Skolebestyrelsen er pt. meget tilfreds med Tåsingeskolens arbejde med inklusion, men er også nervøs for at skolen kan blive kendt for at være dygtig til at inkludere meget vanskelige elever og dermed kan skolens ressourcer udvandes på sigt. Side 1 af 2

13 Faglig kvalitet Når skolebestyrelsen overordnet iagttager Tåsingeskolens drift og udvikling, så ser vi en folkeskole der er rigtig godt med på alle områder. Måden hvorpå skoleårets nationale, kommunale og lokale intentioner, perspektiver og indsatsområder bliver forstået, oversat og udmøntet på Tåsingeskolen, ser for skolebestyrelsens perspektiv ud til at få en både positiv og synlig effekt på vores børns faglige, sociale og personlige udvikling. Som skolebestyrelse vil vi med andre ord ytre stor tilfredshed med Tåsingeskolens måde at arbejde indenfor og ud fra de givne rammebetingelser, som er centralt besluttet for Tåsingeskolens drift og udvikling. Skolebestyrelsen tager skolens vurdering til efterretning, og finder at vurderingerne stemmer overens med virkeligheden, idet alle tre områder har været indsatsområder i flere år på Tåsingeskolen. Høringssvar afgivet af Skole: Tåsingeskolen Bestyrelse: X Andre: Dato: 23. februar 2015 Side 2 af 2

14 - Nationale test Faglig kvalitet Der er her skabt en brugbar basis for en kvantitativ vurdering af hvorvidt folkeskolen/erne bevæger sig i retning af målene som formuleret i reformen. Vi er uforstående over for de meget lave tal for overgang til rne. Er 10.kl. ikke set som en i opgørelserne?? Svend Der bør ikke kræves for hurtige resultater, da en velovervejet og velforberedt inklusionsproces giver det bedste resultat på længere sigt og i høj grad den bedste tilfredshed for alle involverede parter. Burde der formuleres kvalitative mål??? Svend Meget svingende. Grundlaget for sammenligningerne bør tages op og kvalificeres ved kommende dialogmøder. Svend Tages til efterretning. Man burde også have indhentet oplysning om, hvor langt skolerne er nået med Den åbne skole, der har været et vigtigt tema i kommunens reformforberedelser. Flere skoler har dog forholdt sig til det i afrapporteringen. Udvikling af mere detaljeret feed-back fra nationale tests og projekt om målstyret undervisning vil skulle indgå i kommende kvalitetsrapporter sammen med trivselsundersøgelser. (og hvorfor ikke supplere med en medarbejder-trivselsundersøgelse??) Derfor bør indhold og disposition af fremtidens kvalitetsrapporter præsenteres og drøftes i dialogmøder, så både politikere og Skolebestyrelsesmedlemmer er klædt på til at tolke de mange tabeller. Høringssvar afgivet af Skole: Vestermarkskolen Bestyrelse: Skolebestyrelsen Dato: 23. februar 2015 Side 1 af 1

15

16 Nationale test De nationale test kan absolut være et redskab i forhold til arbejdet med elevernes faglige udvikling i et fremadrettet perspektiv. Heri ligger også den anerkendelse af, at de nationale test primært i fagene dansk og matematik er det værktøj, der nationalt er besluttet at bringe i anvendelse i forhold til folkeskolereformens opstillede operationelle mål. Generelt mener vi, at det er vigtigt at være opmærksom på, at disse evalueringsredskaber alene sætter fokus på elevernes opnåede faglige resultater og progression i afgrænsede områder indenfor fagene dansk og matematik. Skolens opgave er også at udvikle elevernes faglige kompetencer, viden og færdigheder i de øvrige fag samt elevernes almene personlige udvikling og dannelse. Den konkrete fremstilling i kvalitetsrapporten af resultaterne fra de nationale test over de angivne år findes mindre brugbare, da man her sammenligninger helt forskellige klasser mellem de enkelte skoleår i opgørelsen af fremgang eller tilbagegang i deres faglige udvikling i læsning og matematik. Det bliver som at sammenligne æbler med pærer. Der er under skolebestyrelsens behandling af rapporten, givet udtryk for forundring over, at man vælger at offentliggøre disse resultater, da de nationale test hidtil kun har været tilgængelige for den enkelte lærer (klasse- og elevniveau), eleven selv og elevens forældre, samt for skolens ledelse. Offentliggørelse af resultaterne kan få betydning for, hvilken tyngde de nationale test får i undervisningsmiljøet, og skolebestyrelsen efterlyser en politisk stillingtagen til dette kursskifte. Der henvises endvidere til skolebestyrelsen udtalelser vedr. de nationale test som indgår i rapportens afsnit 8. Opgørelsen i afsnit 5 giver umiddelbart ingen mening. Ørkildskolen er en af kommunens 3 skoler, der har specialklasser, hvorved alene de angivne tal fremkommer. Side 1 af 3

17 Faglig kvalitet Der hersker tilsyneladende usikkerhed om det anvendte datamateriale der ligger til grund for fremstillingen i afsnit 6.2, ligesom det ikke findes for fleres skolers vedkomne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i rapporten om de vilkår, der har betydning for den enkelte skoles procentvise fremstilling inden for de forskellige fag. Skolebestyrelsen finder den enkelte skoles fremstilling af indsatsområderne i afsnit 3 som fine og meget givende i forhold til den enkelte skoles arbejde med indsatsområderne. Et afsnit der giver indsigt i forskelligheder, og mulighed for inspiration og videndeling. Til den grafiske fremstilling i afsnit 7 ønsker skolebestyrelsen at gøre opmærksom, at fremstillingen alene bygger på, hvad der har været den enkelte skoles/skoleledelses opfattelse og formodninger i deres afgivne svar på i alt 50 spørgsmål. Den grafiske fremstilling er således ikke et udtryk for en faktuel viden eller noget normativt. Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke sin skepsis over for kvaliteten af det anvendte spørgeskema og den grafiske fremstilling af resultatet. For yderligere uddybning heraf, henvises til skolebestyrelsen udtalelser hertil, der indgår i rapportens afsnit 8. Skolebestyrelsen er ikke overbevist om, at kvaliteten af kvalitetsrapporten denne gang er høj nok til, at det retfærdiggør de mange arbejdstimer, der bliver lagt i både at udarbejde den og analysere resultaterne, men også en bekymring om de mulige konklusioner der drages heraf. Det er ikke bare ærgerligt, det er spild af ressourcer, som vi nok alle kan få øje på bedre steder at anvende. Generelt finder skolebestyrelsen afsnit 3 i kvalitetsrapporten som det vigtigste og væsentligste i et fremadrettet perspektiv i forhold til udviklingen på den enkelte skole og det samlede fælles skolevæsen. Høringssvar afgivet af Side 2 af 3

18 Skole: Ørkildskolen Bestyrelse: Skolebestyrelsen Andre: Dato: Side 3 af 3

19 - Nationale test - Nationale test, et stigende antal elever kommer til nationale test ved Byhaveskolen. Der er dog et langt støre potentiale herfor hvis der i højere grad var mulighed for at differentieringen af de adaptive test var større end nu, hvor man kun kan sætte en elev én årgang ned. - Afgangsprøver, ingen kommentarer. - Overgang til, ingen kommentarer., Byhaveskolen arbejder målrettet med at få elever i mindre segregerede skoletilbud tættere på almenområdet. Faglig kvalitet Faglig kvalitet, ud over et højt fag-fagligt niveau er der en mangeårig viden og kompetence på baggrund af at have fungeret som specialskole i 40 år. Byhaveskolen deltager på lige fod med almenskolerne om, at screene lærerne i linjefagskompetence., Da Byhaveskolen er en specialskole, repræsenterer vi forventeligt de elever som er indeholdt i de 4% der ikke umiddelbart kan imødeses i almenskolen. Dog arbejder vi målrettet hen imod at de elever der opnår de nødvendige kompetencer, helt eller delvist søges inkluderet i mindre segregerende skoletilbud. IT/Digitalisering, Byhaveskolen arbejder i høj grad med digitalisering og anvendt IT. I kommende skoleår forventer vi et indgående samarbejde med en virksomhed der leveret robotteknologi., Høringssvar afgivet af Skole: Bestyrelse: Skolebestyrelsen ved Byhaveskolen. Andre: Dato: Side 1 af 1

20 - Nationale test Bestyrelsen har ingen kommentarer. Bestyrelsen har ingen kommentarer. Faglig kvalitet Bestyrelsen har ingen kommentarer. Bestyrelsen har ingen kommentarer. Høringssvar afgivet af Skole: Den nye Heldagsskole Bestyrelse:X Andre: Dato:26./ Side 1 af 1