DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE"

Transkript

1 LUDOMANI AF LOUISE DUE DE UNGE SPILLERE Langt flere børn og unge end voksne danskere har problemer med spil. En psykolog har undersøgt sagen og peger på et hidtil overset problem. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Patologisk spilleadfærd populært kaldet ludomani blev officielt anerkendt som selvstændig psykiatrisk diagnose i DSM-III (American Psychiatric Association, 1980). Endnu er det dog ikke et særligt velundersøgt fænomen, og der er stadig meget, vi ikke ved om denne problemadfærd. I Danmark har man først for nylig fået kendskab til omfanget af spilleproblemer i den brede befolkning. Således viste en dansk undersøgelse sidste år (Bonke & Borregaard, 2006), at 0,14 % af årige (N=8153) enten var eller havde været ludomane inden for det sidste år, mens 0,26 % havde været det på et tidspunkt i løbet af deres liv. 3

2 Man ved imidlertid fra andre udenlandske undersøgelser, at nogle grupper er mere udsatte for udviklingen af spilleproblemer end andre. En særligt udsat gruppe har vist sig at være unge. Undersøgelser har vist, at unge har spilleproblemer i en grad, der er op til to-fire gange så høj, som hvad man finder blandt voksne. Nutidens generation af unge er udsat for en markant anden påvirkning med hensyn til pengespil end tidligere tiders unge. Der er tale om en generation opvokset i et samfund, som tilskynder spil, og hvor tilgængelighed og udbud er stadigt stigende. Det betyder, at børn og unge dagligt udsættes for en voldsom eksponering for spil og spillemuligheder. Herudover oplever børn og unge en øget accept og social tolerance over for det at spille pengespil, både fra kammerater, forældre og fra samfundet i almindelighed. Denne eksponering finder desuden sted i en periode af livet, hvor sårbarhed og påvirkelighed er høj, og hvor det at løbe risici er normen. Dette koblet med mangel på oplysning og forebyggende tiltag gør børn og unge til en særligt udsat gruppe i forhold til de negative konsekvenser, som kan være forbundet med pengespil. Konsekvenser af unges spil Konsekvenserne af unges problemspil er mindst lige så alvorlige som hos voksne spillere. Herudover kan unges spil få alvorlige udviklingsmæssige følger. Umiddelbart kan man pege på nedsat skolepræstation, relationelle problemer, pjæk, tyveri og småkriminalitet (Dickson et al., 2002). Herudover er unges problemspil blevet sat i relation til lavt selvværd, anden misbrugsadfærd, ensomhed, depression, mobning, forringede copingevner, angst, selvmordstanker og selvmord (Dickson et al., 2002; Ladouceur et al., 1994; Rossow & Hansen, 2003; Volberg, 2003). Generelt kan problemspil hos en ung komme til at betyde, at vigtige områder i livet fortrænges til fordel for spillet, og i det hele taget kan spillet hurtigt komme til at betyde, at tilværelsen indsnævres i stedet for at udvides. Dette må ses som yderst kritisk i en periode af livet, hvor stadig nye færdigheder udvikles og vigtige valg skal træffes. Vi ved kun lidt om, hvordan børn og unge påvirkes af den massive eksponering for spil og spillemuligheder, ligesom vi har begrænset viden om, hvad der går forud for unges problemspil. Meget tyder dog på, at problemet er stigende, og at der er sammenhæng mellem udbud og tilgængelighed af spil og antallet af unge, som udvikler problemer (Jacobs, 2000). En undersøgelse I det følgende præsenteres de vigtigste resultater fra den første danske spørgeskemaundersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Der er ikke tidligere udført nogen prævalensstudier om forekomsten af spilleproblemer blandt børn og unge i Danmark. Det kan undre, idet adskillige studier har vist, at voksnes patologiske spil i mange tilfælde synes at have stærke rødder tilbage i ungdommen (bl.a. 4

3 Figur 1. Fordeling af spiltyper Derevensky & Gupta, 2000). Problemspil i ungdommen kan dermed anskues som risikofaktor for senere og mere alvorlige spilleproblemer. Undersøgelsen blev gennemført i 2006 blandt elever i 10. klasse og viste, at størstedelen af populationens unge havde prøvet at spille pengespil. Langt de fleste havde ikke haft problemer med spil og spillede, udelukkende fordi det var sjovt og underholdende. De fortrukne spil var Oddset, Poker og skrabespil (Se figur 1). Der var en klar forskel i præferencen for spiltype blandt piger og drenge, idet drengene fortrak mere videns- og færdighedsbaserede spil som Oddset og Poker, mens piger i højere grad foretrak tilfældighedsspil som skrabespil og spilleautomater. Selv om de fleste unge skrab lotto automat tips kortspil black jack keno roulette banko trav andet angav at have spillet, fremgik det med tydelighed, at det overvejende var drenge, der spillede, og at de også gjorde dette oftere, for flere penge og mere jævnligt end piger. Hvad angik problemspil, viste undersøgelsen, at en betydelig del af unge 10.-klasseelever havde problemer med spil. Af den samlede population kunne hele 7,6 % kategoriseres som problemspillere, mens yderligere 10,8 % kunne betegnes som risikospillere. Sammenlagt var det altså næsten hver femte 10.-klasseselev, som kunne antages enten at have eller at være i risiko for at udvikle problemer med 5

4 spil. Hvis man udelukkende så på dem, som spillede, steg prævalensen yderligere, idet det her var næsten hver tredje, som havde eller var i risiko for at udvikle problemer. Det var overvejende drenge, der havde problemer med spil. Næsten hver tredje dreng i 10. klasse havde eller var i risiko for problemer, mens mere end hver tiende dreng var decideret problemspiller. Risikoen for at udvikle problemspil var dermed over fire gange så høj blandt drenge end blandt piger. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er fundet i øvrige udenlandske undersøgelser (bl.a. Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003; Gupta & Derevensky, 1998a; Jacobs, 2000; Ladouceur et al., 1994). Tidligere litteratur har vist, at der ofte ses en overhyppighed af spilleproblemer blandt etniske minoritetsgrupper. En sådan forskel kunne ikke påvises i dette studie. Undersøgelsen bekræfter, at et stort antal danske unge synes at have problemer med spil, men i en grad, der er markant højere, end hvad der er fundet blandt danske voksne. Helt konkret blev der fundet en prævalens, der var 38 gange så høj som den prævalens, der for nylig blev fundet blandt danske voksne (Bonke & Borregaard, 2006). Prævalensen på 7,6 % er sammenlignelig med, hvad der er fundet i tidligere studier uden for Norden (Shaffer & Hall, 1996), men mere end dobbelt så høj, som hvad der er fundet i de øvrige nordiske lande. Dette tyder på et betydeligt og hidtil overset problem blandt danske unge. Debutalder Undersøgelsen viste også, at de unge gennemsnitligt debuterede med pengespil i en alder af 12,5 år. Dette er i overensstemmelse med tidligere forskning, som har vist, at mange unge har deres første spilleepisode i en alder af år (Jacobs, 2000). Som med anden potentiel sundhedsskadende adfærd (rygning, alkohol, narkotika, kriminalitet etc.) er det blevet vist, hvordan tidlig involvering 6

5 Bag om artiklen Undersøgelsen er en del af et empirisk speciale om problemspil blandt unge. Interesserede kan rekvirere det fulde speciale på Specialet kan også bestilles via biblioteket på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. ofte kan associeres med senere og mere alvorlige problemer i voksenalderen (ibid.). Det må derfor ses som vigtigt at være særligt opmærksom på børn, som i en tidlig alder udviser skærpet interesse for pengespil. Den lave debutalder understreger desuden nødvendigheden af at sætte tidligt ind med både oplysning og forebyggelse. Flere studier viser, at gennemsnitsalderen for første spilleepisode er faldet støt over de sidste årtier, og at unge i dag har tendens til at opleve deres første spilleepisode i en markant yngre alder end tidligere (ibid.). Dette afspejler sandsynligvis en kohorteeffekt, der bl.a. skal ses i lyset af den eksponering for spil, som børn og unge udsættes for i dag. Tendensen til en faldende debutalder vil sandsynligvis fortsætte. Dette fordi børn og unge i stadigt stigende grad oplever, at deres forældre (og andre familiemedlemmer) spiller, og fordi der både blandt forældre og i samfundet generelt ses en øget tendens til accept og tolerance over for børn og unges involvering i pengespil. Dertil kommer, at de spil, der udbydes i dag, er let tilgængelige, har lave minimumsindsatser og ofte har regler, der ligger inden for selv yngre børns forståelseskapacitet. Arvelighed Man har i tidligere studier fundet sammenhænge mellem forældres og børns spilleadfærd (fx Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003), en sammenhæng, som også blev bekræftet i denne undersøgelse. Undersøgelsen fandt nemlig, at spillere i langt højere grad end ikkespillere rapporterede, at også deres forældre spillede. Samtidig viste den, at problemspillere oftere end ikke-problemspillere følte, at en eller begge forældre spillede for meget. Denne følelse gjorde sig gældende hos 24 % af problemspillerne, til sammenligning med kun 4 % af ikke-problem spillerne. Dette indikerer en sammenhæng mellem børn og forældres spilleadfærd. Det er dog ikke muligt at afgøre, om en sådan sammenhæng skal tilskrives arv, miljø eller en helt tredje faktor. Sandsynligvis er der tale om et samspil. Resultatet peger på det vigtige i, at også forældre oplyses om risikoen ved unges spil, ligesom de skal oplyses om risikoen ved at introducere deres børn for spil og om vigtigheden af ansvarlig spilleadfærd hos både børn og voksne. Holdninger til pengespil Det er vigtigt at kende til unges holdninger og indstilling til pengespil. Holdninger kan indeholde information om, hvorfor unge spiller, og holdninger kan endvidere have betydning, når man vil udvikle oplysningskampagner og forebyggelsestiltag til de unge. Undersøgelsen viste, at mange unge har en positiv indstilling til pengespil. Mellem 16 og 29 % af undersøgelsens unge anså pengespil for en harmløs fritidsaktivitet og for en god måde at tjene penge på. Desuden mente 17 %, at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. Også unge, som aldrig havde spillet, indtog en sådan positiv holdning over for pengespil. De, der havde problemer med spil, angav i højere grad end dem, der ikke havde, at de var enige i, at pengespil var en harmløs fritidsaktivitet, en god måde at tjene penge på, samt at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. At problemspillere var 7

6 Om undersøgelsen Undersøgelsens deltagere bestod af i alt klasses elever fra syv forskellige skoler fra forskellige dele af Århus (herunder to privatskoler). Deltagerne var 202 drenge og 179 piger i alderen år, gennemsnitsalder: 16,4 år. Af de 381 elever var 31,9 % af anden etnisk baggrund, mens de resterende 68,1 % var danske. Deltagelsen i undersøgelsen var frivillig og anonym. Undersøgelsens spørgeskema bestod af scoringsspørgsmålene fra SOGS-RA (Winthers et al., 1993b). SOGS-RA er et standardiseret og valideret spørgeskema, som måler prævalensen af problemspil blandt unge. Herudover bestod spørgeskemaet af en række demografiske og holdningsmæssige spørgsmål, ligesom der blev spurgt ind til spillevaner hos både den unge og dennes forældre. Interesserede henvises til Due (2007) for en mere udførlig beskrivelse af design, måleredskab og metode. mere positive i deres forventninger og holdninger til pengespil end ikkeproblem spillere, stemmer med fund fra tidligere studier (Jacobs, 2000). Resultaterne viste også, at drenge i langt højere grad end piger var enige i ovenstående holdninger. Dette er muligvis en del af forklaringen på, at drenge spiller oftere end piger. Ovenstående holdninger ser vi tydeligt afspejlet i angivelserne af, hvorfor man spiller. Over halvdelen angav, at de spillede for at vinde penge, og tæt på en fjerdedel spillede, fordi de mente, at de var særligt gode til at spille. Igen var problemspillere tilbøjelige til at tillægge deres egne evner betydning i en markant højere grad end andre spillere. Faktisk angav problemspillere tre gange så hyppigt som ikkeproblemspillere, at de var bedre end de fleste andre til at spille pengespil, ligesom problemspillere også i højere grad betragtede sig selv som mere heldige end andre. Undersøgelsen viste også, at spillere i det hele taget havde en mere udpræget tendens til at føle sig heldige end ikke-spillere. Det tyder på, at et sådant træk øger risikoen for både spilinvolvering og problemspil. At problemspillere oftere følte sig både heldigere og dygtigere end andre spillere, er desuden i overensstemmelse med ideen om patologiske spillere som mere tilbøjelige til at opleve kognitive illusioner om kontrol. Resultatet støtter dermed ideen om kognitive forvrængninger som værende involveret i både initiering, udvikling og vedligeholdelse af patologisk spilleadfærd (Toneatto, 1999). Overordnet peger undersøgelsens resultater på, at mange unge (både spillere og ikke-spillere) har en positiv indstilling til pengespil. Dette er angiveligt en af grundene til, at så mange unge spiller, og til at så mange udvikler problemer hermed. Det bør vi Problemspil ser altså ud til at være et alvorligt problem blandt danske unge. Den høje prævalens understreger nødvendigheden af, at samfundet som helhed begynder at forholde sig til unges spilleaktiviteter og problemspil. I praksis betyder dette, at der fremover bør satses på oplysning og forebyggelse. De forebyggende tiltag skal primært rettes mod de unge selv og mod de unges forældre. Det kan desuden tænkes, at nogle tiltag skal rettes særligt mod drenge. Flere undersøgelser har vist, at mange forældre ikke anser unges spil for et problem og derfor kommer til at bidrage indirekte til deres børns spilleadfærd (Hardoon & Derevensky, 2002). Det er utænkeligt, at forældre, på samme måde som de tillader pengespil, ville tillade deres børn at indgå i aktiviteter, der indebar regelmæssig brug af cigaretter, alkohol og euforiserende stoffer. At forældre tilsyneladende tager mere afslappet på deres børns spilleadfærd, skyldes sandsynligvis manglende viden. Forældre vil derfor kunne drage nytte af information om de risici, der er forbundet med unges spilleadfærd, og om de negative konsekvenser af at eksponere sine børn for uansvarlig spilleadfærd. Overordnet bør der sigtes mod at give børn og unge en mere realistisk opfattelse af, hvad pengespil er, og hvilke negative følger pengespillet kan få. Dette vil kunne ske ved at oplyse og informere børn og unge om risikoen ved at spille og ved at oplyse om de objektive forhold ved pengespil. Helt konkret ville dette kunne gø- 8

7 res gennem skolen eller ved hjælp af officielle og landsdækkende oplysningskampagner. Ud over den mere faktuelle viden ville det sandsynligvis også være gavnligt med undervisning, der sigter imod at opbygge kompetencer, forbedring af problemløsningsevner, ændring af fejlagtige antagelser om chancerne for at vinde samt styrkelse af færdigheder, som er nødvendige i forhold til at bevare kontrol over spilleadfærden. Sådanne tiltag bør sættes ind allerede i de mindre klasser. Pengespil er den eneste afhængighedsskabende aktivitet, som mindreårige eksponeres for dagligt uden samtidig at blive opvejet af oplysning i skolen, forebyggelseskampagner eller omgivelsernes negative holdninger. Mange betragter unges involvering i pengespil som en normal del af det at blive voksen (Potenza, 2003). Kampagner må derfor også sigte mod en øget viden om unges problemspil i den generelle befolkning, ligesom de må forsøge at skabe en generel holdningsændring, så unges spilleinvolvering bliver mindre normativ. Louise Due, cand.psych. Litteratur: American Psychiatric Association (1980). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (3rd edition). Washington DC: American Psychiatric Association. Bonke, J. & Borregaard, K. (2006). Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pengespil og problemspillere. Socialforskningsinstituttet. København. Derevensky, J.L. & Gupta, R. (2000). Youth gambling; A clinical and research perspective. egambling. The Elec tronic Journal of Gambling Issues, 2, Derevensky, J.L., Gupta, R., Dickson, L., Hardoon, K. & Deguire, A. (2003). Understanding youth gambling problems A conceptual framework. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Dickson, L.M., Derevensky, J.L. & Gupta, G. (2002). The prevention of gambling problems in youth: A conceptual framework. Journal of Gambling Studies, 18, Due, L. (2007). Problemspil blandt unge En teoretisk og empirisk undersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Kandidatafhandling i psykologi. Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Gupta, R. & Derevensky, J.L. (1998). Adolescent gambling behaviour: A prevalence study and examination of the correlates associated with problem gambling. Journal of Gambling Studies, 14, Hardoon, K.K. & Derevensky, J.L. (2002). Child and adolescent gambling behavior: Current knowledge. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 7, Jacobs, D.F. (2000). Juvenile gambling in North America: An analysis of long term trends and future prospects. Journal of Gambling Studies, 16, Ladouceur, R., Dubé D. & Bujold, A. (1994). Prevalence of pathological gambling and related problems among college students in the Quebec metropolitan area. Canadian Journal of Psychiatry, 39, Lesieur, H.R. (2003). Adolescent gambling research: The next wave. I: H.J., Shaffer, M.N. Hall, J. Vander Bilt & E. George (Eds.), Futures at stake: Youth, gambling, and society, s University of Nevada Press. Reno, Nevada, USA. Potenza, M.N. (2003). A perspective on adolescent gambling. Relationship to other risk behaviours and implications for preventionstrategies. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Rossow, I. & Hansen, M. (2003). Underholdning med bismak Ungdom og pengespil. Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring. Nova Rapport 1/2003. Shaffer, H.J. & Hall, M.N. (1996). Estimating the prevalence of adolescent gambling disordes: A quantitative synthesis and guide toward standard gambling nomenclature. Journal of Gambling Studies, 12, Toneatto, T. (1999). Cognitive psychopathology of problem gambling. Substance Use & Misuse, 34, Volberg, R.A. (2003). Why pay attention to adolescent gambling. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Winthers, K.C., Stinchfield, R.D. & Fulkerson, J. (1993). Toward the deve lopment of an adolescent gambling problem severity scale. Journal of Gambling Studies, 9,

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Familiær baggrund. Skolegang

Familiær baggrund. Skolegang Statistik på CFLs klienter 2012 Familiær baggrund Lever alene Lever alene, men har en fast kæreste Gift/fast partner Forhold under afvikling Familiær Baggrund Lever alene 34,0 Lever alene, men har en fast

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil SPORT & PENGESPIL Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil Vi har lavet en præsentation (i Power Point-format). Den kan du bruge til at sætte sport og spil på dagsordenen over for sportstrænere og

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Veje ind i pengespil:

Veje ind i pengespil: Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af tidlige pengespilserfaringer blandt danske børn og unge 1 MARIA CAMILLA TRABJERG, KARINA VODSTRUP JOHANNESEN & SØREN KRISTIANSEN Institut for Sociologi

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 26 Nr. 20. 2003 LUDOMANI SAMFUND Pengene fra spil fosser ind i statskassen, og omsætningen ved

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016 Titel Matchfixing i dansk eliteidrætmatchfixing i dansk eliteidræt Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? København den 18. november 2015 Løgn Skilsmisse Arbejdsløshed Sygdom Kriminalitet Selvmord Spil om penge er en drømmefabrik Drømmen om at kunne ændre livsstil, få en problemløs/sorgløs

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Indhold DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER. Forord

Indhold DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER. Forord Indhold Forord DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME Folkeskolen i en ny kontekst... 15... 21 Implementering i den lokale praksis... 29 Samarbejdsrelationer... 36 Kommunikation... 41 Kollegial vejledning...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

BEHANDLING. af børns angst

BEHANDLING. af børns angst SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Unge og gambling. 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff

Unge og gambling. 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff Unge og gambling 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff Unge og gambling Forord I denne rapport offentliggør vi

Læs mere

Ludomani og selvmordsadfærd

Ludomani og selvmordsadfærd Søren Møller Ludomani og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 10 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 10 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem.

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem. 8. juni 2015 Ludomani 7 procent af FOAs medlemmer har oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem inden for de seneste 5 år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt medlemmerne

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere