DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE"

Transkript

1 LUDOMANI AF LOUISE DUE DE UNGE SPILLERE Langt flere børn og unge end voksne danskere har problemer med spil. En psykolog har undersøgt sagen og peger på et hidtil overset problem. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Patologisk spilleadfærd populært kaldet ludomani blev officielt anerkendt som selvstændig psykiatrisk diagnose i DSM-III (American Psychiatric Association, 1980). Endnu er det dog ikke et særligt velundersøgt fænomen, og der er stadig meget, vi ikke ved om denne problemadfærd. I Danmark har man først for nylig fået kendskab til omfanget af spilleproblemer i den brede befolkning. Således viste en dansk undersøgelse sidste år (Bonke & Borregaard, 2006), at 0,14 % af årige (N=8153) enten var eller havde været ludomane inden for det sidste år, mens 0,26 % havde været det på et tidspunkt i løbet af deres liv. 3

2 Man ved imidlertid fra andre udenlandske undersøgelser, at nogle grupper er mere udsatte for udviklingen af spilleproblemer end andre. En særligt udsat gruppe har vist sig at være unge. Undersøgelser har vist, at unge har spilleproblemer i en grad, der er op til to-fire gange så høj, som hvad man finder blandt voksne. Nutidens generation af unge er udsat for en markant anden påvirkning med hensyn til pengespil end tidligere tiders unge. Der er tale om en generation opvokset i et samfund, som tilskynder spil, og hvor tilgængelighed og udbud er stadigt stigende. Det betyder, at børn og unge dagligt udsættes for en voldsom eksponering for spil og spillemuligheder. Herudover oplever børn og unge en øget accept og social tolerance over for det at spille pengespil, både fra kammerater, forældre og fra samfundet i almindelighed. Denne eksponering finder desuden sted i en periode af livet, hvor sårbarhed og påvirkelighed er høj, og hvor det at løbe risici er normen. Dette koblet med mangel på oplysning og forebyggende tiltag gør børn og unge til en særligt udsat gruppe i forhold til de negative konsekvenser, som kan være forbundet med pengespil. Konsekvenser af unges spil Konsekvenserne af unges problemspil er mindst lige så alvorlige som hos voksne spillere. Herudover kan unges spil få alvorlige udviklingsmæssige følger. Umiddelbart kan man pege på nedsat skolepræstation, relationelle problemer, pjæk, tyveri og småkriminalitet (Dickson et al., 2002). Herudover er unges problemspil blevet sat i relation til lavt selvværd, anden misbrugsadfærd, ensomhed, depression, mobning, forringede copingevner, angst, selvmordstanker og selvmord (Dickson et al., 2002; Ladouceur et al., 1994; Rossow & Hansen, 2003; Volberg, 2003). Generelt kan problemspil hos en ung komme til at betyde, at vigtige områder i livet fortrænges til fordel for spillet, og i det hele taget kan spillet hurtigt komme til at betyde, at tilværelsen indsnævres i stedet for at udvides. Dette må ses som yderst kritisk i en periode af livet, hvor stadig nye færdigheder udvikles og vigtige valg skal træffes. Vi ved kun lidt om, hvordan børn og unge påvirkes af den massive eksponering for spil og spillemuligheder, ligesom vi har begrænset viden om, hvad der går forud for unges problemspil. Meget tyder dog på, at problemet er stigende, og at der er sammenhæng mellem udbud og tilgængelighed af spil og antallet af unge, som udvikler problemer (Jacobs, 2000). En undersøgelse I det følgende præsenteres de vigtigste resultater fra den første danske spørgeskemaundersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Der er ikke tidligere udført nogen prævalensstudier om forekomsten af spilleproblemer blandt børn og unge i Danmark. Det kan undre, idet adskillige studier har vist, at voksnes patologiske spil i mange tilfælde synes at have stærke rødder tilbage i ungdommen (bl.a. 4

3 Figur 1. Fordeling af spiltyper Derevensky & Gupta, 2000). Problemspil i ungdommen kan dermed anskues som risikofaktor for senere og mere alvorlige spilleproblemer. Undersøgelsen blev gennemført i 2006 blandt elever i 10. klasse og viste, at størstedelen af populationens unge havde prøvet at spille pengespil. Langt de fleste havde ikke haft problemer med spil og spillede, udelukkende fordi det var sjovt og underholdende. De fortrukne spil var Oddset, Poker og skrabespil (Se figur 1). Der var en klar forskel i præferencen for spiltype blandt piger og drenge, idet drengene fortrak mere videns- og færdighedsbaserede spil som Oddset og Poker, mens piger i højere grad foretrak tilfældighedsspil som skrabespil og spilleautomater. Selv om de fleste unge skrab lotto automat tips kortspil black jack keno roulette banko trav andet angav at have spillet, fremgik det med tydelighed, at det overvejende var drenge, der spillede, og at de også gjorde dette oftere, for flere penge og mere jævnligt end piger. Hvad angik problemspil, viste undersøgelsen, at en betydelig del af unge 10.-klasseelever havde problemer med spil. Af den samlede population kunne hele 7,6 % kategoriseres som problemspillere, mens yderligere 10,8 % kunne betegnes som risikospillere. Sammenlagt var det altså næsten hver femte 10.-klasseselev, som kunne antages enten at have eller at være i risiko for at udvikle problemer med 5

4 spil. Hvis man udelukkende så på dem, som spillede, steg prævalensen yderligere, idet det her var næsten hver tredje, som havde eller var i risiko for at udvikle problemer. Det var overvejende drenge, der havde problemer med spil. Næsten hver tredje dreng i 10. klasse havde eller var i risiko for problemer, mens mere end hver tiende dreng var decideret problemspiller. Risikoen for at udvikle problemspil var dermed over fire gange så høj blandt drenge end blandt piger. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er fundet i øvrige udenlandske undersøgelser (bl.a. Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003; Gupta & Derevensky, 1998a; Jacobs, 2000; Ladouceur et al., 1994). Tidligere litteratur har vist, at der ofte ses en overhyppighed af spilleproblemer blandt etniske minoritetsgrupper. En sådan forskel kunne ikke påvises i dette studie. Undersøgelsen bekræfter, at et stort antal danske unge synes at have problemer med spil, men i en grad, der er markant højere, end hvad der er fundet blandt danske voksne. Helt konkret blev der fundet en prævalens, der var 38 gange så høj som den prævalens, der for nylig blev fundet blandt danske voksne (Bonke & Borregaard, 2006). Prævalensen på 7,6 % er sammenlignelig med, hvad der er fundet i tidligere studier uden for Norden (Shaffer & Hall, 1996), men mere end dobbelt så høj, som hvad der er fundet i de øvrige nordiske lande. Dette tyder på et betydeligt og hidtil overset problem blandt danske unge. Debutalder Undersøgelsen viste også, at de unge gennemsnitligt debuterede med pengespil i en alder af 12,5 år. Dette er i overensstemmelse med tidligere forskning, som har vist, at mange unge har deres første spilleepisode i en alder af år (Jacobs, 2000). Som med anden potentiel sundhedsskadende adfærd (rygning, alkohol, narkotika, kriminalitet etc.) er det blevet vist, hvordan tidlig involvering 6

5 Bag om artiklen Undersøgelsen er en del af et empirisk speciale om problemspil blandt unge. Interesserede kan rekvirere det fulde speciale på Specialet kan også bestilles via biblioteket på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. ofte kan associeres med senere og mere alvorlige problemer i voksenalderen (ibid.). Det må derfor ses som vigtigt at være særligt opmærksom på børn, som i en tidlig alder udviser skærpet interesse for pengespil. Den lave debutalder understreger desuden nødvendigheden af at sætte tidligt ind med både oplysning og forebyggelse. Flere studier viser, at gennemsnitsalderen for første spilleepisode er faldet støt over de sidste årtier, og at unge i dag har tendens til at opleve deres første spilleepisode i en markant yngre alder end tidligere (ibid.). Dette afspejler sandsynligvis en kohorteeffekt, der bl.a. skal ses i lyset af den eksponering for spil, som børn og unge udsættes for i dag. Tendensen til en faldende debutalder vil sandsynligvis fortsætte. Dette fordi børn og unge i stadigt stigende grad oplever, at deres forældre (og andre familiemedlemmer) spiller, og fordi der både blandt forældre og i samfundet generelt ses en øget tendens til accept og tolerance over for børn og unges involvering i pengespil. Dertil kommer, at de spil, der udbydes i dag, er let tilgængelige, har lave minimumsindsatser og ofte har regler, der ligger inden for selv yngre børns forståelseskapacitet. Arvelighed Man har i tidligere studier fundet sammenhænge mellem forældres og børns spilleadfærd (fx Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003), en sammenhæng, som også blev bekræftet i denne undersøgelse. Undersøgelsen fandt nemlig, at spillere i langt højere grad end ikkespillere rapporterede, at også deres forældre spillede. Samtidig viste den, at problemspillere oftere end ikke-problemspillere følte, at en eller begge forældre spillede for meget. Denne følelse gjorde sig gældende hos 24 % af problemspillerne, til sammenligning med kun 4 % af ikke-problem spillerne. Dette indikerer en sammenhæng mellem børn og forældres spilleadfærd. Det er dog ikke muligt at afgøre, om en sådan sammenhæng skal tilskrives arv, miljø eller en helt tredje faktor. Sandsynligvis er der tale om et samspil. Resultatet peger på det vigtige i, at også forældre oplyses om risikoen ved unges spil, ligesom de skal oplyses om risikoen ved at introducere deres børn for spil og om vigtigheden af ansvarlig spilleadfærd hos både børn og voksne. Holdninger til pengespil Det er vigtigt at kende til unges holdninger og indstilling til pengespil. Holdninger kan indeholde information om, hvorfor unge spiller, og holdninger kan endvidere have betydning, når man vil udvikle oplysningskampagner og forebyggelsestiltag til de unge. Undersøgelsen viste, at mange unge har en positiv indstilling til pengespil. Mellem 16 og 29 % af undersøgelsens unge anså pengespil for en harmløs fritidsaktivitet og for en god måde at tjene penge på. Desuden mente 17 %, at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. Også unge, som aldrig havde spillet, indtog en sådan positiv holdning over for pengespil. De, der havde problemer med spil, angav i højere grad end dem, der ikke havde, at de var enige i, at pengespil var en harmløs fritidsaktivitet, en god måde at tjene penge på, samt at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. At problemspillere var 7

6 Om undersøgelsen Undersøgelsens deltagere bestod af i alt klasses elever fra syv forskellige skoler fra forskellige dele af Århus (herunder to privatskoler). Deltagerne var 202 drenge og 179 piger i alderen år, gennemsnitsalder: 16,4 år. Af de 381 elever var 31,9 % af anden etnisk baggrund, mens de resterende 68,1 % var danske. Deltagelsen i undersøgelsen var frivillig og anonym. Undersøgelsens spørgeskema bestod af scoringsspørgsmålene fra SOGS-RA (Winthers et al., 1993b). SOGS-RA er et standardiseret og valideret spørgeskema, som måler prævalensen af problemspil blandt unge. Herudover bestod spørgeskemaet af en række demografiske og holdningsmæssige spørgsmål, ligesom der blev spurgt ind til spillevaner hos både den unge og dennes forældre. Interesserede henvises til Due (2007) for en mere udførlig beskrivelse af design, måleredskab og metode. mere positive i deres forventninger og holdninger til pengespil end ikkeproblem spillere, stemmer med fund fra tidligere studier (Jacobs, 2000). Resultaterne viste også, at drenge i langt højere grad end piger var enige i ovenstående holdninger. Dette er muligvis en del af forklaringen på, at drenge spiller oftere end piger. Ovenstående holdninger ser vi tydeligt afspejlet i angivelserne af, hvorfor man spiller. Over halvdelen angav, at de spillede for at vinde penge, og tæt på en fjerdedel spillede, fordi de mente, at de var særligt gode til at spille. Igen var problemspillere tilbøjelige til at tillægge deres egne evner betydning i en markant højere grad end andre spillere. Faktisk angav problemspillere tre gange så hyppigt som ikkeproblemspillere, at de var bedre end de fleste andre til at spille pengespil, ligesom problemspillere også i højere grad betragtede sig selv som mere heldige end andre. Undersøgelsen viste også, at spillere i det hele taget havde en mere udpræget tendens til at føle sig heldige end ikke-spillere. Det tyder på, at et sådant træk øger risikoen for både spilinvolvering og problemspil. At problemspillere oftere følte sig både heldigere og dygtigere end andre spillere, er desuden i overensstemmelse med ideen om patologiske spillere som mere tilbøjelige til at opleve kognitive illusioner om kontrol. Resultatet støtter dermed ideen om kognitive forvrængninger som værende involveret i både initiering, udvikling og vedligeholdelse af patologisk spilleadfærd (Toneatto, 1999). Overordnet peger undersøgelsens resultater på, at mange unge (både spillere og ikke-spillere) har en positiv indstilling til pengespil. Dette er angiveligt en af grundene til, at så mange unge spiller, og til at så mange udvikler problemer hermed. Det bør vi Problemspil ser altså ud til at være et alvorligt problem blandt danske unge. Den høje prævalens understreger nødvendigheden af, at samfundet som helhed begynder at forholde sig til unges spilleaktiviteter og problemspil. I praksis betyder dette, at der fremover bør satses på oplysning og forebyggelse. De forebyggende tiltag skal primært rettes mod de unge selv og mod de unges forældre. Det kan desuden tænkes, at nogle tiltag skal rettes særligt mod drenge. Flere undersøgelser har vist, at mange forældre ikke anser unges spil for et problem og derfor kommer til at bidrage indirekte til deres børns spilleadfærd (Hardoon & Derevensky, 2002). Det er utænkeligt, at forældre, på samme måde som de tillader pengespil, ville tillade deres børn at indgå i aktiviteter, der indebar regelmæssig brug af cigaretter, alkohol og euforiserende stoffer. At forældre tilsyneladende tager mere afslappet på deres børns spilleadfærd, skyldes sandsynligvis manglende viden. Forældre vil derfor kunne drage nytte af information om de risici, der er forbundet med unges spilleadfærd, og om de negative konsekvenser af at eksponere sine børn for uansvarlig spilleadfærd. Overordnet bør der sigtes mod at give børn og unge en mere realistisk opfattelse af, hvad pengespil er, og hvilke negative følger pengespillet kan få. Dette vil kunne ske ved at oplyse og informere børn og unge om risikoen ved at spille og ved at oplyse om de objektive forhold ved pengespil. Helt konkret ville dette kunne gø- 8

7 res gennem skolen eller ved hjælp af officielle og landsdækkende oplysningskampagner. Ud over den mere faktuelle viden ville det sandsynligvis også være gavnligt med undervisning, der sigter imod at opbygge kompetencer, forbedring af problemløsningsevner, ændring af fejlagtige antagelser om chancerne for at vinde samt styrkelse af færdigheder, som er nødvendige i forhold til at bevare kontrol over spilleadfærden. Sådanne tiltag bør sættes ind allerede i de mindre klasser. Pengespil er den eneste afhængighedsskabende aktivitet, som mindreårige eksponeres for dagligt uden samtidig at blive opvejet af oplysning i skolen, forebyggelseskampagner eller omgivelsernes negative holdninger. Mange betragter unges involvering i pengespil som en normal del af det at blive voksen (Potenza, 2003). Kampagner må derfor også sigte mod en øget viden om unges problemspil i den generelle befolkning, ligesom de må forsøge at skabe en generel holdningsændring, så unges spilleinvolvering bliver mindre normativ. Louise Due, cand.psych. Litteratur: American Psychiatric Association (1980). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (3rd edition). Washington DC: American Psychiatric Association. Bonke, J. & Borregaard, K. (2006). Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pengespil og problemspillere. Socialforskningsinstituttet. København. Derevensky, J.L. & Gupta, R. (2000). Youth gambling; A clinical and research perspective. egambling. The Elec tronic Journal of Gambling Issues, 2, Derevensky, J.L., Gupta, R., Dickson, L., Hardoon, K. & Deguire, A. (2003). Understanding youth gambling problems A conceptual framework. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Dickson, L.M., Derevensky, J.L. & Gupta, G. (2002). The prevention of gambling problems in youth: A conceptual framework. Journal of Gambling Studies, 18, Due, L. (2007). Problemspil blandt unge En teoretisk og empirisk undersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Kandidatafhandling i psykologi. Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Gupta, R. & Derevensky, J.L. (1998). Adolescent gambling behaviour: A prevalence study and examination of the correlates associated with problem gambling. Journal of Gambling Studies, 14, Hardoon, K.K. & Derevensky, J.L. (2002). Child and adolescent gambling behavior: Current knowledge. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 7, Jacobs, D.F. (2000). Juvenile gambling in North America: An analysis of long term trends and future prospects. Journal of Gambling Studies, 16, Ladouceur, R., Dubé D. & Bujold, A. (1994). Prevalence of pathological gambling and related problems among college students in the Quebec metropolitan area. Canadian Journal of Psychiatry, 39, Lesieur, H.R. (2003). Adolescent gambling research: The next wave. I: H.J., Shaffer, M.N. Hall, J. Vander Bilt & E. George (Eds.), Futures at stake: Youth, gambling, and society, s University of Nevada Press. Reno, Nevada, USA. Potenza, M.N. (2003). A perspective on adolescent gambling. Relationship to other risk behaviours and implications for preventionstrategies. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Rossow, I. & Hansen, M. (2003). Underholdning med bismak Ungdom og pengespil. Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring. Nova Rapport 1/2003. Shaffer, H.J. & Hall, M.N. (1996). Estimating the prevalence of adolescent gambling disordes: A quantitative synthesis and guide toward standard gambling nomenclature. Journal of Gambling Studies, 12, Toneatto, T. (1999). Cognitive psychopathology of problem gambling. Substance Use & Misuse, 34, Volberg, R.A. (2003). Why pay attention to adolescent gambling. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Winthers, K.C., Stinchfield, R.D. & Fulkerson, J. (1993). Toward the deve lopment of an adolescent gambling problem severity scale. Journal of Gambling Studies, 9,

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Veje ind i pengespil:

Veje ind i pengespil: Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af tidlige pengespilserfaringer blandt danske børn og unge 1 MARIA CAMILLA TRABJERG, KARINA VODSTRUP JOHANNESEN & SØREN KRISTIANSEN Institut for Sociologi

Læs mere

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 26 Nr. 20. 2003 LUDOMANI SAMFUND Pengene fra spil fosser ind i statskassen, og omsætningen ved

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Ludomani og selvmordsadfærd

Ludomani og selvmordsadfærd Søren Møller Ludomani og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 10 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 10 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

kognitive fejlslutninger i ludomani

kognitive fejlslutninger i ludomani Forskning (II a) Af Jakob Linnet Sensationssøgning & kognitive fejlslutninger i ludomani Psykologer har længe være optaget af det tilsyneladende paradoks, at folk spiller om penge, selv om de ved, at sandsynligheden

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Ludomani. [ af ERIK CHRISTIAN LARSEN

Ludomani. [ af ERIK CHRISTIAN LARSEN Daniel Laursen mistede hele sin vennekreds på én gang, da han snød en af dem for 78.000 kroner. Han skulle bruge penge til pokerspil. Mange penge. [ af ERIK CHRISTIAN LARSEN foto ANETTE VEDFALD-CHRISTENSEN

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Unge og gambling. 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff

Unge og gambling. 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff Unge og gambling 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Nina Wittendorff Unge og gambling Forord I denne rapport offentliggør vi

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor).

Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor). 7.4.07 Kristian Priisholm med tak til mine kolleger Annette og Katrine for bistand om psykologi. Spil og ludomani - et studieretningsprojekt om poker (matematik A og andet fag, se nedenfor). Introduktion

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget

Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen Der kan i de senere år spores mindst to væsentlige skift i holdningen til generelle

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning Nina Henningsen Partner Indhold I. Den eksisterende lovgivning om spil II. Hvorfor en delvis liberalisering af den eksisterende lov om

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

LUDOMANIBEHANDLING PÅ MAJORGÅRDEN

LUDOMANIBEHANDLING PÅ MAJORGÅRDEN LUDOMANIBEHANDLING PÅ MAJORGÅRDEN - en karakteristik af patienterne samt en beskrivelse af patienter og pårørendes oplevelser af behandlingsforløbet Rikke Plauborg, Janne Schurmann Tolstrup, Morten Grønbæk

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

PRÆSENTATION AF KAMPAGNE SPILLEFUGLEN 2014. Mandag d. 16. februar 2015

PRÆSENTATION AF KAMPAGNE SPILLEFUGLEN 2014. Mandag d. 16. februar 2015 PRÆSENTATION AF KAMPAGNE SPILLEFUGLEN 2014 Mandag d. 16. februar 2015 Baggrund for kampagne Opdragsgiver: Center for Ludomani Baggrund/kampagneårsag: Siden liberaliseringen af det danske spilmarked er

Læs mere

Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark

Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark DK Odense, 19.07. 11 Center for Ludomani Michael Bay Jørsel Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark I forbindelse med udsendt offentlig høring om alle

Læs mere

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED CENTER FOR LUDOMANI // ODENSE, KØBENHAVN & ÅRHUS // TLF. 7011 1810 // INFO@LUDOMANI.DK // LUDOMANI.DK INTRODUKTION Selvhjælpsguiden er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Selvskade i den danske befolkning August 2015

Selvskade i den danske befolkning August 2015 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

KOMMUNIKATION WWW.BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK. Befolkningsundersøgelse: danskernes spil om penge 2014

KOMMUNIKATION WWW.BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK. Befolkningsundersøgelse: danskernes spil om penge 2014 BJERG BJERG KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET FLÆSKETORVET 68, 68, 1. 1. DK-1711 DK-1711 KØBENHAVN KØBENHAVN V T : +45 +45 33 33 25 25 33 33 27 27 W: W: E : KONTAKT@BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK Befolkningsundersøgelse:

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder Indhold Introduktion... 3 Hvem og hvor mange?... 4 Baggrund... 4 Udviklingen af ludomani set i faser... 5 Kendetegn ved den spilafhængige... 6 Som

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Fascinationen ved idræt

Fascinationen ved idræt Fascinationen ved idræt Doping blandt danske -Eller cykelryttere Cykelsportens paradoksale attraktion - Et humanistisk perspektiv ph.d. stipendiat, cand.scient. Institut for Idræt og Biomekanik, cand.

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Undersøgelse af spil og spillevaner

Undersøgelse af spil og spillevaner Undersøgelse af spil og spillevaner J. nr. 46.34 Direktoratet for Sundhed, Paarisa Februar 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelse og spil og

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere