DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE

Transkript

1 LUDOMANI AF LOUISE DUE DE UNGE SPILLERE Langt flere børn og unge end voksne danskere har problemer med spil. En psykolog har undersøgt sagen og peger på et hidtil overset problem. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Patologisk spilleadfærd populært kaldet ludomani blev officielt anerkendt som selvstændig psykiatrisk diagnose i DSM-III (American Psychiatric Association, 1980). Endnu er det dog ikke et særligt velundersøgt fænomen, og der er stadig meget, vi ikke ved om denne problemadfærd. I Danmark har man først for nylig fået kendskab til omfanget af spilleproblemer i den brede befolkning. Således viste en dansk undersøgelse sidste år (Bonke & Borregaard, 2006), at 0,14 % af årige (N=8153) enten var eller havde været ludomane inden for det sidste år, mens 0,26 % havde været det på et tidspunkt i løbet af deres liv. 3

2 Man ved imidlertid fra andre udenlandske undersøgelser, at nogle grupper er mere udsatte for udviklingen af spilleproblemer end andre. En særligt udsat gruppe har vist sig at være unge. Undersøgelser har vist, at unge har spilleproblemer i en grad, der er op til to-fire gange så høj, som hvad man finder blandt voksne. Nutidens generation af unge er udsat for en markant anden påvirkning med hensyn til pengespil end tidligere tiders unge. Der er tale om en generation opvokset i et samfund, som tilskynder spil, og hvor tilgængelighed og udbud er stadigt stigende. Det betyder, at børn og unge dagligt udsættes for en voldsom eksponering for spil og spillemuligheder. Herudover oplever børn og unge en øget accept og social tolerance over for det at spille pengespil, både fra kammerater, forældre og fra samfundet i almindelighed. Denne eksponering finder desuden sted i en periode af livet, hvor sårbarhed og påvirkelighed er høj, og hvor det at løbe risici er normen. Dette koblet med mangel på oplysning og forebyggende tiltag gør børn og unge til en særligt udsat gruppe i forhold til de negative konsekvenser, som kan være forbundet med pengespil. Konsekvenser af unges spil Konsekvenserne af unges problemspil er mindst lige så alvorlige som hos voksne spillere. Herudover kan unges spil få alvorlige udviklingsmæssige følger. Umiddelbart kan man pege på nedsat skolepræstation, relationelle problemer, pjæk, tyveri og småkriminalitet (Dickson et al., 2002). Herudover er unges problemspil blevet sat i relation til lavt selvværd, anden misbrugsadfærd, ensomhed, depression, mobning, forringede copingevner, angst, selvmordstanker og selvmord (Dickson et al., 2002; Ladouceur et al., 1994; Rossow & Hansen, 2003; Volberg, 2003). Generelt kan problemspil hos en ung komme til at betyde, at vigtige områder i livet fortrænges til fordel for spillet, og i det hele taget kan spillet hurtigt komme til at betyde, at tilværelsen indsnævres i stedet for at udvides. Dette må ses som yderst kritisk i en periode af livet, hvor stadig nye færdigheder udvikles og vigtige valg skal træffes. Vi ved kun lidt om, hvordan børn og unge påvirkes af den massive eksponering for spil og spillemuligheder, ligesom vi har begrænset viden om, hvad der går forud for unges problemspil. Meget tyder dog på, at problemet er stigende, og at der er sammenhæng mellem udbud og tilgængelighed af spil og antallet af unge, som udvikler problemer (Jacobs, 2000). En undersøgelse I det følgende præsenteres de vigtigste resultater fra den første danske spørgeskemaundersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Der er ikke tidligere udført nogen prævalensstudier om forekomsten af spilleproblemer blandt børn og unge i Danmark. Det kan undre, idet adskillige studier har vist, at voksnes patologiske spil i mange tilfælde synes at have stærke rødder tilbage i ungdommen (bl.a. 4

3 Figur 1. Fordeling af spiltyper Derevensky & Gupta, 2000). Problemspil i ungdommen kan dermed anskues som risikofaktor for senere og mere alvorlige spilleproblemer. Undersøgelsen blev gennemført i 2006 blandt elever i 10. klasse og viste, at størstedelen af populationens unge havde prøvet at spille pengespil. Langt de fleste havde ikke haft problemer med spil og spillede, udelukkende fordi det var sjovt og underholdende. De fortrukne spil var Oddset, Poker og skrabespil (Se figur 1). Der var en klar forskel i præferencen for spiltype blandt piger og drenge, idet drengene fortrak mere videns- og færdighedsbaserede spil som Oddset og Poker, mens piger i højere grad foretrak tilfældighedsspil som skrabespil og spilleautomater. Selv om de fleste unge skrab lotto automat tips kortspil black jack keno roulette banko trav andet angav at have spillet, fremgik det med tydelighed, at det overvejende var drenge, der spillede, og at de også gjorde dette oftere, for flere penge og mere jævnligt end piger. Hvad angik problemspil, viste undersøgelsen, at en betydelig del af unge 10.-klasseelever havde problemer med spil. Af den samlede population kunne hele 7,6 % kategoriseres som problemspillere, mens yderligere 10,8 % kunne betegnes som risikospillere. Sammenlagt var det altså næsten hver femte 10.-klasseselev, som kunne antages enten at have eller at være i risiko for at udvikle problemer med 5

4 spil. Hvis man udelukkende så på dem, som spillede, steg prævalensen yderligere, idet det her var næsten hver tredje, som havde eller var i risiko for at udvikle problemer. Det var overvejende drenge, der havde problemer med spil. Næsten hver tredje dreng i 10. klasse havde eller var i risiko for problemer, mens mere end hver tiende dreng var decideret problemspiller. Risikoen for at udvikle problemspil var dermed over fire gange så høj blandt drenge end blandt piger. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er fundet i øvrige udenlandske undersøgelser (bl.a. Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003; Gupta & Derevensky, 1998a; Jacobs, 2000; Ladouceur et al., 1994). Tidligere litteratur har vist, at der ofte ses en overhyppighed af spilleproblemer blandt etniske minoritetsgrupper. En sådan forskel kunne ikke påvises i dette studie. Undersøgelsen bekræfter, at et stort antal danske unge synes at have problemer med spil, men i en grad, der er markant højere, end hvad der er fundet blandt danske voksne. Helt konkret blev der fundet en prævalens, der var 38 gange så høj som den prævalens, der for nylig blev fundet blandt danske voksne (Bonke & Borregaard, 2006). Prævalensen på 7,6 % er sammenlignelig med, hvad der er fundet i tidligere studier uden for Norden (Shaffer & Hall, 1996), men mere end dobbelt så høj, som hvad der er fundet i de øvrige nordiske lande. Dette tyder på et betydeligt og hidtil overset problem blandt danske unge. Debutalder Undersøgelsen viste også, at de unge gennemsnitligt debuterede med pengespil i en alder af 12,5 år. Dette er i overensstemmelse med tidligere forskning, som har vist, at mange unge har deres første spilleepisode i en alder af år (Jacobs, 2000). Som med anden potentiel sundhedsskadende adfærd (rygning, alkohol, narkotika, kriminalitet etc.) er det blevet vist, hvordan tidlig involvering 6

5 Bag om artiklen Undersøgelsen er en del af et empirisk speciale om problemspil blandt unge. Interesserede kan rekvirere det fulde speciale på Specialet kan også bestilles via biblioteket på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. ofte kan associeres med senere og mere alvorlige problemer i voksenalderen (ibid.). Det må derfor ses som vigtigt at være særligt opmærksom på børn, som i en tidlig alder udviser skærpet interesse for pengespil. Den lave debutalder understreger desuden nødvendigheden af at sætte tidligt ind med både oplysning og forebyggelse. Flere studier viser, at gennemsnitsalderen for første spilleepisode er faldet støt over de sidste årtier, og at unge i dag har tendens til at opleve deres første spilleepisode i en markant yngre alder end tidligere (ibid.). Dette afspejler sandsynligvis en kohorteeffekt, der bl.a. skal ses i lyset af den eksponering for spil, som børn og unge udsættes for i dag. Tendensen til en faldende debutalder vil sandsynligvis fortsætte. Dette fordi børn og unge i stadigt stigende grad oplever, at deres forældre (og andre familiemedlemmer) spiller, og fordi der både blandt forældre og i samfundet generelt ses en øget tendens til accept og tolerance over for børn og unges involvering i pengespil. Dertil kommer, at de spil, der udbydes i dag, er let tilgængelige, har lave minimumsindsatser og ofte har regler, der ligger inden for selv yngre børns forståelseskapacitet. Arvelighed Man har i tidligere studier fundet sammenhænge mellem forældres og børns spilleadfærd (fx Derevensky, Gupta, Dickson et al., 2003), en sammenhæng, som også blev bekræftet i denne undersøgelse. Undersøgelsen fandt nemlig, at spillere i langt højere grad end ikkespillere rapporterede, at også deres forældre spillede. Samtidig viste den, at problemspillere oftere end ikke-problemspillere følte, at en eller begge forældre spillede for meget. Denne følelse gjorde sig gældende hos 24 % af problemspillerne, til sammenligning med kun 4 % af ikke-problem spillerne. Dette indikerer en sammenhæng mellem børn og forældres spilleadfærd. Det er dog ikke muligt at afgøre, om en sådan sammenhæng skal tilskrives arv, miljø eller en helt tredje faktor. Sandsynligvis er der tale om et samspil. Resultatet peger på det vigtige i, at også forældre oplyses om risikoen ved unges spil, ligesom de skal oplyses om risikoen ved at introducere deres børn for spil og om vigtigheden af ansvarlig spilleadfærd hos både børn og voksne. Holdninger til pengespil Det er vigtigt at kende til unges holdninger og indstilling til pengespil. Holdninger kan indeholde information om, hvorfor unge spiller, og holdninger kan endvidere have betydning, når man vil udvikle oplysningskampagner og forebyggelsestiltag til de unge. Undersøgelsen viste, at mange unge har en positiv indstilling til pengespil. Mellem 16 og 29 % af undersøgelsens unge anså pengespil for en harmløs fritidsaktivitet og for en god måde at tjene penge på. Desuden mente 17 %, at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. Også unge, som aldrig havde spillet, indtog en sådan positiv holdning over for pengespil. De, der havde problemer med spil, angav i højere grad end dem, der ikke havde, at de var enige i, at pengespil var en harmløs fritidsaktivitet, en god måde at tjene penge på, samt at det var muligt selv at påvirke udfaldet af alle pengespil. At problemspillere var 7

6 Om undersøgelsen Undersøgelsens deltagere bestod af i alt klasses elever fra syv forskellige skoler fra forskellige dele af Århus (herunder to privatskoler). Deltagerne var 202 drenge og 179 piger i alderen år, gennemsnitsalder: 16,4 år. Af de 381 elever var 31,9 % af anden etnisk baggrund, mens de resterende 68,1 % var danske. Deltagelsen i undersøgelsen var frivillig og anonym. Undersøgelsens spørgeskema bestod af scoringsspørgsmålene fra SOGS-RA (Winthers et al., 1993b). SOGS-RA er et standardiseret og valideret spørgeskema, som måler prævalensen af problemspil blandt unge. Herudover bestod spørgeskemaet af en række demografiske og holdningsmæssige spørgsmål, ligesom der blev spurgt ind til spillevaner hos både den unge og dennes forældre. Interesserede henvises til Due (2007) for en mere udførlig beskrivelse af design, måleredskab og metode. mere positive i deres forventninger og holdninger til pengespil end ikkeproblem spillere, stemmer med fund fra tidligere studier (Jacobs, 2000). Resultaterne viste også, at drenge i langt højere grad end piger var enige i ovenstående holdninger. Dette er muligvis en del af forklaringen på, at drenge spiller oftere end piger. Ovenstående holdninger ser vi tydeligt afspejlet i angivelserne af, hvorfor man spiller. Over halvdelen angav, at de spillede for at vinde penge, og tæt på en fjerdedel spillede, fordi de mente, at de var særligt gode til at spille. Igen var problemspillere tilbøjelige til at tillægge deres egne evner betydning i en markant højere grad end andre spillere. Faktisk angav problemspillere tre gange så hyppigt som ikkeproblemspillere, at de var bedre end de fleste andre til at spille pengespil, ligesom problemspillere også i højere grad betragtede sig selv som mere heldige end andre. Undersøgelsen viste også, at spillere i det hele taget havde en mere udpræget tendens til at føle sig heldige end ikke-spillere. Det tyder på, at et sådant træk øger risikoen for både spilinvolvering og problemspil. At problemspillere oftere følte sig både heldigere og dygtigere end andre spillere, er desuden i overensstemmelse med ideen om patologiske spillere som mere tilbøjelige til at opleve kognitive illusioner om kontrol. Resultatet støtter dermed ideen om kognitive forvrængninger som værende involveret i både initiering, udvikling og vedligeholdelse af patologisk spilleadfærd (Toneatto, 1999). Overordnet peger undersøgelsens resultater på, at mange unge (både spillere og ikke-spillere) har en positiv indstilling til pengespil. Dette er angiveligt en af grundene til, at så mange unge spiller, og til at så mange udvikler problemer hermed. Det bør vi Problemspil ser altså ud til at være et alvorligt problem blandt danske unge. Den høje prævalens understreger nødvendigheden af, at samfundet som helhed begynder at forholde sig til unges spilleaktiviteter og problemspil. I praksis betyder dette, at der fremover bør satses på oplysning og forebyggelse. De forebyggende tiltag skal primært rettes mod de unge selv og mod de unges forældre. Det kan desuden tænkes, at nogle tiltag skal rettes særligt mod drenge. Flere undersøgelser har vist, at mange forældre ikke anser unges spil for et problem og derfor kommer til at bidrage indirekte til deres børns spilleadfærd (Hardoon & Derevensky, 2002). Det er utænkeligt, at forældre, på samme måde som de tillader pengespil, ville tillade deres børn at indgå i aktiviteter, der indebar regelmæssig brug af cigaretter, alkohol og euforiserende stoffer. At forældre tilsyneladende tager mere afslappet på deres børns spilleadfærd, skyldes sandsynligvis manglende viden. Forældre vil derfor kunne drage nytte af information om de risici, der er forbundet med unges spilleadfærd, og om de negative konsekvenser af at eksponere sine børn for uansvarlig spilleadfærd. Overordnet bør der sigtes mod at give børn og unge en mere realistisk opfattelse af, hvad pengespil er, og hvilke negative følger pengespillet kan få. Dette vil kunne ske ved at oplyse og informere børn og unge om risikoen ved at spille og ved at oplyse om de objektive forhold ved pengespil. Helt konkret ville dette kunne gø- 8

7 res gennem skolen eller ved hjælp af officielle og landsdækkende oplysningskampagner. Ud over den mere faktuelle viden ville det sandsynligvis også være gavnligt med undervisning, der sigter imod at opbygge kompetencer, forbedring af problemløsningsevner, ændring af fejlagtige antagelser om chancerne for at vinde samt styrkelse af færdigheder, som er nødvendige i forhold til at bevare kontrol over spilleadfærden. Sådanne tiltag bør sættes ind allerede i de mindre klasser. Pengespil er den eneste afhængighedsskabende aktivitet, som mindreårige eksponeres for dagligt uden samtidig at blive opvejet af oplysning i skolen, forebyggelseskampagner eller omgivelsernes negative holdninger. Mange betragter unges involvering i pengespil som en normal del af det at blive voksen (Potenza, 2003). Kampagner må derfor også sigte mod en øget viden om unges problemspil i den generelle befolkning, ligesom de må forsøge at skabe en generel holdningsændring, så unges spilleinvolvering bliver mindre normativ. Louise Due, cand.psych. Litteratur: American Psychiatric Association (1980). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (3rd edition). Washington DC: American Psychiatric Association. Bonke, J. & Borregaard, K. (2006). Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pengespil og problemspillere. Socialforskningsinstituttet. København. Derevensky, J.L. & Gupta, R. (2000). Youth gambling; A clinical and research perspective. egambling. The Elec tronic Journal of Gambling Issues, 2, Derevensky, J.L., Gupta, R., Dickson, L., Hardoon, K. & Deguire, A. (2003). Understanding youth gambling problems A conceptual framework. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Dickson, L.M., Derevensky, J.L. & Gupta, G. (2002). The prevention of gambling problems in youth: A conceptual framework. Journal of Gambling Studies, 18, Due, L. (2007). Problemspil blandt unge En teoretisk og empirisk undersøgelse af unges spil og spilleproblemer. Kandidatafhandling i psykologi. Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Gupta, R. & Derevensky, J.L. (1998). Adolescent gambling behaviour: A prevalence study and examination of the correlates associated with problem gambling. Journal of Gambling Studies, 14, Hardoon, K.K. & Derevensky, J.L. (2002). Child and adolescent gambling behavior: Current knowledge. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 7, Jacobs, D.F. (2000). Juvenile gambling in North America: An analysis of long term trends and future prospects. Journal of Gambling Studies, 16, Ladouceur, R., Dubé D. & Bujold, A. (1994). Prevalence of pathological gambling and related problems among college students in the Quebec metropolitan area. Canadian Journal of Psychiatry, 39, Lesieur, H.R. (2003). Adolescent gambling research: The next wave. I: H.J., Shaffer, M.N. Hall, J. Vander Bilt & E. George (Eds.), Futures at stake: Youth, gambling, and society, s University of Nevada Press. Reno, Nevada, USA. Potenza, M.N. (2003). A perspective on adolescent gambling. Relationship to other risk behaviours and implications for preventionstrategies. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Rossow, I. & Hansen, M. (2003). Underholdning med bismak Ungdom og pengespil. Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring. Nova Rapport 1/2003. Shaffer, H.J. & Hall, M.N. (1996). Estimating the prevalence of adolescent gambling disordes: A quantitative synthesis and guide toward standard gambling nomenclature. Journal of Gambling Studies, 12, Toneatto, T. (1999). Cognitive psychopathology of problem gambling. Substance Use & Misuse, 34, Volberg, R.A. (2003). Why pay attention to adolescent gambling. I: D. Romer (Ed.), Reducing adolescent risk, s Sage Publications. Thousand Oaks. London. New Delhi. Winthers, K.C., Stinchfield, R.D. & Fulkerson, J. (1993). Toward the deve lopment of an adolescent gambling problem severity scale. Journal of Gambling Studies, 9,