Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash"

Transkript

1 Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i joints ligger på ca. 4 millioner stykker. er 33 af eleverne, der har prøvet at ryge hash, hvilket svarer til, at 1/3 af eleverne har disse erfaringer. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Der er generel enighed om, at et massivt hashforbrug medfører, at man bliver sløv, ligeglad, ukoncentreret og indadvendt. Det betyder også, at man bliver dårligere til at huske og lære, når man ryger hash. Derfor er der mange gode grunde til at se på de unges erfaringer med hash og arbejde på at nedsætte eller det peger resultaterne af analyserne på helt afholde de unge fra at stifte bekendtskab med hash. 2 (14 (8 2 (22 2 (11 5 (37 3 (48 8 (58 1 (78 9 (136 Figur De unges erfaringer med hash Eleverne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at ryge hash. På 6.-trin er det gennemsnitligt 9 af de unge, der har svaret bekræftende herpå (figur Det svarer i absolutte tal til, at 549 af de deltagende elever har prøvet at ryge hash. Generelt har en større andel af drengene end pigerne prøvet at ryge hash. Således fordeler andelene mellem de to køn sig med 43 (233 til pigerne og 57 (316 til drengene. Tendensen viser meget klart, at jo højere klassetrin, desto større en andel har prøvet at ryge hash. Således er det 2 af eleverne i, der har erfaringer med at ryge hash hvilket svarer til ca. én elev, for hver gang man har to r mens det i 15 (86 23 ( (227 3 (64 37 (52 33 (116 8 (233 1 (316 9 (549 Piger Drenge Hvornår prøver elever hash første gang? I et forsøg på at få viden om, hvornår i skoleforløbet eleverne er i størst risiko for at gøre sig erfaringer med hash, har vi spurgt de elever, der har prøvet at ryge hash, på hvilket klassetrin de gik, da de første gang prøvede det. 1 Ikke ryge k Side 44 RusmiddelundersøgelseN

2 Her viser det sig, at er det klassetrin, hvor den største andel elever prøver første gang. Af figur fremgår det dog, at der ikke er de helt store forskelle mellem klassetrinene. Andel elever, der første gang prøver at ryge hash (31 2 (52 (83 2 (53 3 (88 2 (141 3 (78 Figur elever, der har svaret på trin, mens der på trin samlet set er 35 elever, der er med i undersøgelsen. Alt andet lige vil trin naturligvis fylde mere, når andelen udregnes af det samlede tal dvs. de 5952 elever end. For det andet vil det, eftersom at vi har spurgt elever fra 6.-trin, naturligvis være sådan, at jo lavere klassetrin, desto større vil tilbøjeligheden være til, at klassetrinnet er overrepræsenteret i undersøgelsen på dette spørgsmål og omvendt. Når man går i f.eks., kan man jo af gode grunde ikke svare, at man gjorde sig sine første erfaringer med hash i. For at få et retvisende billede af elevernes reelle adfærd i forhold til dette spørgsmål, bør man vente med at spørge eleverne, til de er færdige med folkeskolen. 3 (95 3 (173 2 (6 2 (73 2 (133 (11 (8 Dette er af gode grunde ikke muligt, men i et forsøg på at komme denne situation så nær som mulig, har vi foretaget en supplerende analyse udelukkende på eleverne på trins svar. Den viser, at når analyserne gennemføres på dette klassetrin, så bliver 9. klasse det klassetrin, hvor den største andel elever har deres debut (ikke illustreret. (19 Men uanset, om det er i 6., 7., 8., 9. eller, Ikke prøvet at ryge hash (på 6. til 1. klassetrin 92 ( ( (543 eleverne typisk prøver hash første gang, må det tolkes som et dårligt tegn, når de unge angiver, at de har prøvet at ryge hash. For de unge kan være i risiko for at komme ind i en uheldig udvikling, eller de unge er allerede inde i en uheldig udvikling. I den forbindelse er det vigtigt at grave et spadestik dybere 1 I gen Piger Drenge Alle elever og se på, hvor ofte de unge, som angiver, at de har prøvet at ryge hash, rent faktisk gør det. De resultater, som er afbilledet i figuren, skal desuden tages med en del forbehold, da de ikke kan for- Hvor ofte ryger eleverne hash? ventes at give et retvisende billede af, hvordan det Der er flere måder, man kan analysere talmateria- reelt forholder sig. Det er der flere grunde til. let på. Alt afhængigt af hvilken tilgang man vælger, tegner der sig forskellige billeder. For at give et så For det første har det betydning, hvor mange elever retvisende og nuanceret billede som muligt, vil der der er på de forskellige klassetrin. Således er det her blive præsenteret to tilgange, som hver har de- ikke ligegyldigt for resultatet, at der f.eks. er 1465 res styrke og svaghed. RusmiddelundersøgelseN Side 45

3 Først vil vi se på, hvor stor en andel på hvert enkelt klassetrin, der har erfaringer med hash. Udgangspunktet er her, at hvert klassetrin udgør 1. Det vil i praksis sige, at vi får kendskab til fordelingen af hasherfaringer inden for det enkelte klassetrin. Dernæst vil vi se på fordelingen af hashrygning blandt samtlige af de elever, der har angivet, at de har prøvet at ryge hash. Her udgør alle hashrygerne tilsammen 1. Ved denne tilgang tegner der sig et mere præcist billede af, hvor meget hashrygning fylder på de enkelte klassetrin i forhold til det samlede billede. Ud af de 9 elever, der har erfaringer med at ryge hash, angiver 3, at de kun har prøvet det en enkelt gang, 1 angiver at have prøvet det 2 gange, og 5 af eleverne angiver at have prøvet det flere end 2 gange (figur Disse totaltal dækker over, at jo højere klassetrin, desto større er risikoen for, at eleverne har prøvet at ryge hash flere gange. hash mere end 2 gange, mens det for drengenes vedkommende drejer sig om 14 (ikke illustreret. Andel elever, der har prøvet at ryge hash henholdsvis, 1, 2 eller flere gange - opgjort på klassetrin Figur Da undersøgelsen som tidligere nævnt er en tværsnitsundersøgelse i modsætning til en longitudinalundersøgelse, hvor man følger de samme personer over en årrække er det ikke muligt med sikkerhed at konkludere, at det billede, som tegner sig, dækker over en udvikling, hvor eleverne gradvist bevæger sig fra en kategori til en anden (fra 1 gang til 2 gange til flere end 2 gange, jo ældre de bliver. Men i kraft af, at der er en entydig tendens til, at andelen, der har erfaringer med at ryge hash, stiger med stigende klassetrin, giver tallene dog en indikation af, at det højst sandsynligt forholder sig sådan. Dette hænger givetvis sammen med, at jo højere klassetrin, desto ældre er eleverne generelt og dermed også med større risiko for, at de har prøvet at ryge hash både 1, 2 eller flere gange. Ser vi på drengene og pigernes mønster, er der en klar tendens til, at hashrygning er mere udbredt blandt drengene end pigerne. Således er det f.eks. 7 af pigerne på trin, der har prøvet at ryge Aldrig 1 gang 2 gange Flere end 2 gange Figur viser fordelingen af hashrygning blandt de elever, som angiver, at de har prøvet at ryge hash. Her viser det sig, at godt halvdelen (53,5 af de unge, der har prøvet at ryge hash, har gjort det flere end to gange. Således har 296 af eleverne i undersøgelsen svaret, at de har prøvet det mere end to gange. Fra trin er flere end to gange det hyppigst afgivne svar blandt hashrygerne. Tallene peger i retning af, at det er vigtigt at forebygge, at de unge prøver at ryge hash, fordi der ses Side 46 RusmiddelundersøgelseN

4 en klar tendens til, at når man først har prøvet at ryge hash 1 gang, så er der stor risiko for, at man gør det igen. Fordelingen af, hvor hyppigt eleverne ryger hash, blandt de 549 elever, som angiver, at de har prøvet at ryge hash,5 (3,5 (3 3 (16 Figur om at angive, hvor de ryger hash. Figur viser svarene på dette spørgsmål. Andel elever, der ryger hash ved forskellige lejligheder - opgjort efter lokalitet/begivenhed Privatfest 4 (113 5,5 (162 4,5 (275 Figur (23 (6 3,5 (19 I byen 2 (66 4 (117 3 (183 7 (4 5,5 (29 12 (67 Hos venner i hverdagen 2 (63 3,5 (12 3 ( (65 6 (35 23 (127 Forfest før bytur/fest 2 (63 2,5 (74 2,5 (137 5 (27 4 (22 12 (67 Hjemme (32 2 (59 1,5 (91 I alt 29 (158 17,5 (95 53,5 (296 I skoletiden (29 2 (53 1,5 (82 1 gang 2 gange Flere end 2 gange På skolens område efter skoletid (27 1,5 (51 1,5 (78 (26 En holdning kunne f.eks. være, at det er en del af det Halfest 1,5 (49 1,5 (75 at være ung i dag, at man f.eks. prøver at ryge hash. Da svarkategorien 1 gang kun er den største på 7. klassetrin, må man dog være klar over, at en enkelt Klubfest,5 (21 1,5 (4 (61 erfaring ikke er nok for langt størstedelen af dem, der prøver, hvorfor en accepterende holdning i forhold til blot at prøve én enkelt gang kan vise sig at Skolefest,5 (17 (35 (52 være risikabel. Hvor ryger eleverne hash? For at få viden om, i hvilke sammenhænge og situationer de unge ryger hash, er de unge blevet bedt Piger Drenge I alt RusmiddelundersøgelseN Side 47

5 Som det fremgår af figuren, er privatfester det sted, hvor flest elever angiver, at de ryger hash. Dette 4 gælder (113 for både drengene og pigerne. 5,5 (162 4,5 Derefter (275 følger i byen, hos venner i hverdagen og til forfest før bytur/fest. Drengene og pigerne følger (66 i meget høj grad det samme mønster. 4 (117 3 (183 Det er positivt, at skolefester er den svarkategori, (63 som færrest angiver. 3,5 (12 Derimod er det overraskende og foruroligende, at 3 ( elever (hele 1,5 af eleverne angiver, at de ryger (63 hash i skoletiden.,5 (74,5 (137 For at vide, om dette mønster er et generelt mønster, der afspejler elevernes adfærd på alle klassetrin, har vi kørt analyserne særskilt for hver årgang (59 (figur Disse kørsler viser meget klart, at det er (91 de ældste årgange (8.-, der i høj grad er årsag til, at billedet tegner sig, som det gør. (53 (82 Hvis vi ser nærmere på privatfester, som er det sted, flest elever angiver at ryge hash, ligger der en klar (51 (78 forældreopgave i at forhindre, at det forbliver at være sådan. Det er således tankevækkende, at det er 4 af eleverne i, 1,5 af eleverne i 9. klasse og 17 af eleverne i, der angiver, (49 at de ryger hash ved privatfester. (75 Når vi har fokus på 6. og, ser det ud til, at de (4 i næsten samme grad (,5-1,5 angiver, at de ryger hash alle de steder, som vi har spurgt dem om. Dette hænger sammen med, at det er meget begrænset, hvor udbredt det er at ryge hash når man går i klasse. De elever i 6. og, som angiver, at de har røget hash, synes til gengæld at ryge hash alle de steder, som vi har spurgt dem om. Dette tyder på, at der er tale om en meget marginaliseret gruppe Andel elever på 6.-trin, som ryger hash ved forskellige lejligheder I byen Hos venner i hverdagen Forfest før bytur/fest Hjemme I skoletiden På skolens område Halfest Klubfest Skolefest Privatfest,5 2 2,5 3,5,5 1,5 3 3,5,5 1,5 2,5 1,5 2 1,5,5 2,5 1,5,5 1,5 1,5,5,5 1,5 1,5 3, ,5 9,5 1, Figur Drenge I alt Side 48 RusmiddelundersøgelseN

6 4.2 De unges holdninger til hash og forældrenes rolle Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at det er i orden at ryge hash. Samlet set er det 1 af eleverne i 6.-, der angiver, at det er i orden (figur Langt størstedelen 3 ud af 4 elever (74 svarer, at det ikke er i orden, mens 16 ikke ved, om det er i orden eller ej. Dette billede dækker over en entydig tendens til, at eleverne med stigende klassetrin er mere tilbøjelige til at mene, at det er i orden og til at være i tvivl om, hvorvidt det er i orden eller ej. Således er det på trin 87 af eleverne, der angiver, at det ikke er i orden at ryge hash, mens tallet, når det gælder, er nede på 57. Andel elever, der henholdsvis mener, at det er i orden, at det ikke er i orden, eller som ikke ved, hvorvidt de finder det i orden at ryge hash 63 ( ( ( ( ( ( (14 26 (54 15 (111 Figur (62 ( (81 (32 1 (68 13 (71 16 ( (6 (43 Det er ligeledes et gennemgående træk, at pigerne er mindre tilbøjelige end drengene til at mene, at det er i orden. er det 77 af pigerne og 71 af drengene, der er af den opfattelse, at det ikke er i orden (ikke illustreret i figuren. 74 ( ( (366 2 ( (11 19 (139 1 (87 12 (93 2 (125 Når det handler om gruppen, der ikke ved, om det er i orden, er det lige udbredt at have den holdning blandt pigerne og drengene. I den forbindelse ses der dog en svag tendens til, at andelen af piger, der er i tvivl, stiger op gennem skoletiden, mens andelen af drenge, der er i tvivl, i højere grad ligger på det samme niveau. Ét er holdning; noget andet er, hvordan eleverne i praksis agerer. Her viser det sig ikke overraskende men alligevel bemærkelsesværdigt at der er markant forskel på, hvordan gruppen, der har erfaringer med at ryge hash, og gruppen, der ingen erfaringer har hermed, forholder sig til spørgsmålet. 54 (76 6 (73 57 ( ( ( ( (442 2 (28 23 ( (82 17 (25 26 ( (122(69 13 ( (917 8 (119 1 ( (196 2 (7 1 ( Piger - ikke i orden Piger - ved ikke Piger - i orden Drenge - ikke i orden Drenge - ved ikke Drenge - i orden Alle elever - ikke i orden Alle elever - ved ikke Alle elever - i orden RusmiddelundersøgelseN Side 49

7 Af figur fremgår det, at der er betydeligt flere tvivlere blandt dem med egne erfaringer (29 i forhold til 14, ligesom der er flere i denne gruppe, der mener, det er i orden, end blandt dem, der ingen erfaringer har med at ryge hash (4 mod 7. Dette indikerer kraftigt en klar tendens til, at de, der finder det acceptabelt at ryge hash, har større tilbøjelighed at gøre sig erfaringer hermed og/eller, at man er mere accepterende over for egen adfærd end andres. Umiddelbart har vi desværre med nærværende undersøgelse ikke belæg for at slutte, hvilken vej tingene hænger sammen. Er der sammenhæng til, om eleverne har talt med deres forældre? Det er interessant at se på, om elevernes holdning til at ryge hash hænger sammen med, om de har talt med deres forældre om emnet. I alt har 45 af eleverne snakket med deres forældre herom (figur Der er en meget svag tendens til, at pigerne i lidt hørere grad end drengene har talt med deres forældre. Ellers er mønsteret entydigt, at jo højere klassetrin, desto større en andel har talt med deres forældre. Dette gælder for begge køn. Holdningen til det at ryge hash blandt elever, som har prøvet at ryge hash, og elever, 1 der ikke har prøvet at ryge hash ( (157 4 ( (157 7 ( (76 7 ( (76 79 ( (4247 Andel elever, der har talt med deres forældre om hash Figur Figur (286 4 (297 4 ( (286 4 (297 4 ( (325 4 (39 43 ( (325 4 (39 43 ( ( (34 47 ( ( (34 46 (677 5 (295 5 ( (29 49 ( (29 49 ( (173 (173 Har prøvet at Har ikke prøvet Har prøvet ryge hash at Har at ikke ryge prøvet hash ryge hash at ryge hash Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 57 ( ( (79 56 (79 57 ( ( ( (1362 I gennemsnisnit I gennem-44 ( ( ( (2677 Piger Drenge Piger Drenge Side 5 RusmiddelundersøgelseN

8 Ser vi på sammenhængen mellem det at have talt med forældrene om hash og elevernes holdning til, om det er i orden at ryge hash, tegner der sig et bemærkelsesværdigt billede. Her forholder det sig nemlig sådan, at af dem, der har talt med deres forældre, er det 11, der mener, at det er i orden at ryge hash, mens det blandt dem, der ikke har talt med deres forældre om hash, er 1, der angiver, at det er i orden (figur Andelen, der er usikker på, om det er i orden eller ej, er større blandt dem, der ikke har talt med deres forældre om hash (17 mod 13. Holdningen til det at ryge hash blandt elever, som har talt med forældrene om hash, og elever, der ikke har talt med forældrene om hash ( ( (228 1 ( ( (2392 Figur Dette fund tyder på, at det, at eleverne har talt med deres forældre om hash, ikke er nogen garant for, at de er i væsentlig mindre risiko for at have en accepterende holdning til det at ryge hash. Dette er overraskende og bør give anledning til refleksion, da vi umiddelbart har en tendens til at betragte det som positivt, at eleverne har talt med deres forældre om hash. Forklaringerne på disse fund kan være mange, og ud fra vores spørgeskemamateriale er det ikke muligt at af- eller bekræfte de hypoteser, som vi måtte have om, hvorfor det forholder sig sådan. Umiddelbart kan man forestille sig, at en selektionsbias forstået som at de elever der har talt med deres forældre om hash ikke er repræsentative for samtlige elever som medårsag til, at billedet tegner sig, som det gør. Således kan man forestille sig, at det i højere grad er de forældre, som har mistanke eller viden om, at deres børn eller unge er på vej ud i noget skidt, 1 der vælger at snakke med deres børn (238 (311 om hash. Hvis dette er tilfældet, vil det i praksis formentlig betyde, at forælderens indsats alligevel har 8 båret frugt, selvom andelen med en accepterende holdning til det at ryge hash ikke er mindre blandt dem, som 6har talt med deres forældre. Således kan man have en formodning om, at procentandelen af 4 accepterende (2439 for denne gruppe (2964 ville være markant højere, hvis forældrene ikke havde snakket med deres børn og unge Har talt med forældrene om hash En anden tese kunne være, at de samtaler, som forældrene har med deres afkom, ikke har haft det rette indhold i forhold til at holdningsbearbejde. 9 9 Har ikke talt med forældrene om hash Har talt med forældrene om hash Har ikke talt med forældrene om hash En tredje Har tese ikke prøvet kunne at ryge hash være, at Har prøvet det ikke at ryge hash er ord eller faktuel viden, der har betydning for de unges holdninger, men derimod kammeratskabsgruppens syn på sagen. Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Selvom det naturligvis ville være ønskeligt, er det desværre ikke umiddelbart muligt at komme nogle forklarende konklusioner nærmere. Tværtimod er det farligt, hvis man uden at undersøge problematikken i dybden vælger at tolke resultatet. RusmiddelundersøgelseN Side 51

9 Slutteligt er det da også interessant helt konkret at se på, om forældrenes snak med deres børn og unge om hash, ser ud til at gøre nogen forskel i praksis. Her forholder det sig sådan, at uanset om forældrene har talt med deres unge eller ej, så er fordelingen mellem dem, der henholdsvis har prøvet og ikkeprøvet at ryge hash, den samme. Således fremgår det af figur 4.2.5, at det både er 9 af dem, der har talt og ikke har talt med deres forældre om hash, der har prøvet at ryge hash. Endnu engang er det ikke muligt kvalificeret at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. De gisninger og bud på forklaringer, som vi tidligere havde i spil, dækker fortsat vores teorier om, hvorfor der ikke umiddelbart kan spores nogen sammenhæng mellem forældrenes indsats og de unges erfaringer. Andelen, der har prøvet at ryge hash, blandt elever, som har talt med deres forældre om hash, og elever, der ikke har talt med deres forældre om hash 1 9 (238 9 (311 Figur Til forskel fra tidligere, hvor det handlede om sammenhængen eller manglen på samme mellem forældrenes indsats og de unges holdninger, er der dog denne gang yderligere et forhold, som bør tages i betragtning. Nemlig at det meget vel kan være sådan, at forældrenes snak med deres unge er forløbet efter, de unge har gjort sig erfaringer med hash, og dermed vil det naturligvis ikke være at spore i forhold til det kryds, der her er foretaget mellem forældre snak og de unges erfaringer. Således må det betragtes som højst sandsynligt, at det foranlediger en snak, hvis forældre får kendskab til eller kommer til at nære mistanke om, at deres børn og unge har gjort sig erfaringer med at ryge hash. Da det handlede om de unges holdninger til at ryge hash, fik vi deres aktuelle standpunkt, men når det gælder erfaringer, er det velkendt, at de erfaringer som vi har gjort, altid vil være en del af vores bagage ligegyldigt, om der er tale om adfærd, som vi fortsat praktiserer. Dette er muligvis en væsentlig medårsag til, at det ikke umiddelbart er muligt at spore nogen effekt af forældrenes indsats Udviklingen fra til Helt overordnet peger resultaterne på, at der er sket en svag positiv udvikling i forhold til hashrygning på 6 flere fronter. Det drejer sig om et lille fald (fra 11 til 9 i andelen, der har prøvet at ryge hash (figur 4 9 ( ( I den forbindelse er det drengene, der er blevet mindre tilbøjelige til at prøve at ryge hash. Hvad angår debutalder, så er den uændret fra 2 til (ikke illustreret. Har talt med forældrene om hash Har ikke prøvet at ryge hash Har ikke talt med forældrene om hash Har prøvet at ryge hash Ser vi på, hvor mange gange dem, der har prøvet at ryge hash, ryger hash, er der et svagt fald fra 7 til 5 i andelen af unge, der har prøvet at ryge hash flere end 2 gange (figur Hvad angår andelen, der har prøvet at ryge hash 1 eller 2 gange, er det både 4 i og. Side 52 RusmiddelundersøgelseN

10 Andel elever, der har prøvet at ryge hash i og Hvor ofte ryger eleverne hash i og Figur Figur (24 2 (14 3 (16 2 ( ( (83 37 (52 (59 (549 8 (42 8 (58 16 (68 15 (86 8 (194 8 (233 4 (22 (8 5 (25 5 (37 4 (46 2 (22 4 (41 3 (48 13 (74 1 (78 14 (315 1 (316 1 (116 9 ( (44 3 (64 25 ( (141 2 ( ( ( (116 4 (83 37 (52 1 (59 9 ( Aldrig 1 gang Aldrig 1 gang Piger Piger Piger 2 gange Flere end 2 gange 2 gange Flere end Drenge Drenge Drenge Alle elever Alle elever Alle elever RusmiddelundersøgelseN Side 53

11 Med hensyn til hvor de unge ryger hash, er billedet stort set det samme i og (figur Privatfester er fortsat det sted, hvor flest unge angiver, at de ryger hash. På ingen svarkategorier har der været en stigning i andelen. På svarkategorierne hjemme, halfest, klubfest og skolefest har der være et meget lille fald. Hvor ryger de unge hash i og - opgjort på lejlighed Privatfest 4,5 (26 4,5 (275 Figur Taget i betragtning, at der i forhold til alkohol kunne spores en stigning i forhold til næsten samtlige svarkategorier, er dette meget positivt. Med hensyn til de unges holdning til det at ryge hash, så har der været en stigning fra, at 7 af de unge var af den opfattelse, at det ikke er i orden at ryge hash, til, at 74 af de unge har denne holdning (figur Denne ændring dækker over, at der på samtlige klassetrin i er en mindre andel, der tilkendegiver, at det er i orden at ryge hash. Eftersom vi tidligere har set en vis sammenhæng mellem de unges holdninger til det at ryge hash og deres adfærd, er det meget positivt, at vi kan spore en tendens til, at de unge generelt i højere grad tager afstand fra hashrygning ( (132 (112(69 I byen 3 (183 Figur (82 (147 (96 Hos venner i hverdagen* 3 ( ,5 ( (1172 (957 8 Privatfest (138 (191 (115 (119 4,5 (275 Forfest før 2,5 ( bytur/fest 87 (1266 2,5 3 (137 ( ( (173( (69 (195 I byen 3 (183 2 ( (82 Hjemme 72 ( (147 (25(96 1 Hos venner 1,5 (91 (161 i hverdagen* 3 ( (94 79 (1172 Halfest 6 ( (158(191 2 (119 (179 Forfest før 1,5 (75 2,5 (119 bytur/fest 2,5 ( ( ( (195 1,5 (73 6 (73 23 ( (196 I skoletiden 1,5 (82 2 (9 Hjemme 1 72 ( (25 1,5 (91 (161 På skolens 52 (25 2 (8 28 (11 1,5 (7 område efter 2 (94 skoletid Halfest 1,5 (78 6 ( (158 2 (179 1,5 (75 57 ( (82 2 (7 1,5 (72 Klubfest 1,5 (73 6 (73 23 ( (196 I skoletiden ( (326 1,5 (82 (696 (685 (55 Skolefest På skolens 52 (25 2 (8 28 (11 1,5 ( område efter,5 (52 74 (442 (917 (615 skoletid 1,5 (78 57 ( (82 2 (7 1,5 (72 Klubfest ( (326 (696 (685 (55 Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Skolefest 16 1,5 (52 74 (442 (917 (615 * Kun spurgt til venner i -undersøgelsen * Kun spurgt til venner i -undersøgelsen 8 ( (138 (115 Elevernes holdning til, om det er i orden at ryge hash i og Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Side 54 RusmiddelundersøgelseN

12 Samlet set er andelen, der har talt med deres forældre om det at ryge hash, den samme 45 i og 46 i (ikke illustreret. Ser vi på udviklingen i sammenhængen mellem elever, der har talt med deres forældre om hash, og deres holdning til og erfaringer med hash, er det slående, at der hverken i -undersøgelsen eller i -undersøgelsen umiddelbart kan spores nogen sammenhæng. At vi genfinder det samme resultat i -undersøgelsen, tyder på, at det er et holdbart fund, som det jævnfør diskussionen i afsnit 4.2 vil være betydningsfuldt at få en dybere forståelse af. 4.4 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Det er begrænset, hvad der findes af landsdækkende undersøgelser omkring eleverne på klassetrins erfaringer med hash. I ESPAD-undersøgelserne, som beskriver udviklingen i brug af illegale stoffer samt alkohol og tobak blandt de årige, finder man, at det er omkring 1/4 af de unge i Danmark, der i 27 har prøvet at ryge hash (Sundhedsstyrelsen 27. I Skolebørnsundersøgelsen fra 22, som omhandler de 15-årige, finder man, at 23 af disse har erfaringer med at ryge hash (Due og Holstein red. 23. I vores undersøgelse finder vi, som det fremgår tidligere, at 9 af eleverne på trin, 19 af eleverne på trin og 33 af eleverne på 1. klassetrin har prøvet at ryge hash. Det er vanskeligt helt at sammenligne vores tal med disse undersøgelser, da vores tal er opgjort efter klassetrin og de andre undersøgelser efter alder. Men umiddelbart ser det ikke helt skævt ud, forstået således, at vi har nogenlunde samstemmende tal i de tre undersøgelser i forhold til, hvad vi bør forvente, hvis vi forsøger at tage højde for undersøgelsernes forskellighed. Sammenligner vi vores tal med resultaterne fra MULD-undersøgelsen (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag i 26, som beskæftiger sig med de 16-2-årige, ser det umiddelbart ud som om, at Aalborg Kommune ligger højt. Ifølge MULD er det i 26 omkring 3 af de 16-2-årige, der har prøvet at ryge hash (Aaen og Nielsen 26. Da det må forventes, at andelen, der tilkendegiver at have prøvet at ryge hash, vil være stigende med stigende alder, vil tallene for Aalborg Kommune, såfremt man tog udgangspunkt i resultaterne for eleverne på 1. klassetrins besvarelser, formentlig være højere end 3. Der er dog visse problemer med at ræsonnere som så, eftersom der muligvis jf. diskussionen i afsnit 2.2 og kap. 11 er tale om en selekteret gruppe af unge, når vi tager udgangspunkt i eleverne på 1. klassetrin. I Københavns Kommunes sundhedsprofilundersøgelse fra finder man, at 8 af eleverne i 7. klasse har prøvet at ryge hash, mens den tilsvarende andel på trin ligger på 24 (Christensen. Hvis vi sammenligner disse tal med de tal, som vi fandt i vores -undersøgelse, hvilket vil være det mest korrekte, da der ellers er risiko for, at eventuelle forskelle er udtryk for en generel udvikling, ligger vi med 4 på trin og 21 på trin flot placeret. Det er i den forbindelse positivt, at vi har god grund til at tro, at vores resultater er retvisende. For sammenligner vi vores tal med de tal, man har fundet i Aalborg Kommunes udskolingsundersøgelse, foretaget i skoleåret 27/ på trin, synes der at være god overensstemmelse, idet de finder, at 8 af eleverne har prøvet at ryge hash (Holm- Petersen et al., mens vi finder, at 9 af eleverne på trin har prøvet at ryge hash. At resultaterne i så høj grad er samstemmende, peger i retning af, at vores tal vedrørende erfaringer med hash er valide. Ligesom vi, finder man i de ovenfor nævnte undersøgelser, at der er kønsforskelle i brugen af hash, RusmiddelundersøgelseN Side 55

13 således at flere drenge end piger har prøvet at ryge hash. Dette er ligeledes et gennemgående fund i et stort antal undersøgelser gennemført i udlandet. Her ses en tendens i retning af, at der er en relativ lille forskel på de to køns erfaringer med at have prøvet at ryge hash i de lande, hvor forekomst-niveauet er højt, såsom Canada, Spanien og USA (hvor 3-35 af de 15-årige har prøvet at ryge hash, mens forskellene mellem kønnene er mere udtalte i de lande, hvor få har erfaringer med at ryge hash, såsom Finland, Grækenland, Israel og Rumænien (hvor mellem 2-1 af de 15-årige har prøvet at ryge hash (Candance et al.. Blandt de 41 europæiske og nordamerikanske lande, som indgår i denne store tværnationale undersøgelse, er det i gennemsnit 16 af de 15-årige piger og 21 af de 15-årige drenge, der har erfaringer med hash. I undersøgelsen er Danmark angivet med 13 for pigernes vedkommende og 2 for drengenes vedkommende, hvilket samlet set placerer os lige under gennemsnittet. Side 56 RusmiddelundersøgelseN

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Kapitel 2. Om undersøgelsen

Kapitel 2. Om undersøgelsen Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere