Konkurrenceredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse"

Transkript

1 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002

2 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002 Maj 2002

3 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT-& Telestyrelsen Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Tlf Fax On-Line ISBN ISBN On-Line ISSN ISSN Layout og grafisk produktion Schultz Grafisk A/S Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 2: Ida Pico Nielsen, Helene Waagstein Kapitel 3: Klaus Larsen, Susan Metzsch Kapitel 4: Helle Lange, Marianne Skoven Kapitel 5: Lone Brommeland, Lisbeth Spenner Kapitel 6: Jens Carstensen, Benedikte Havskov Kapitel 7: Jens Carstensen, Henrik Olesen, Maria Scheel Kapitel 8: Torben Thorø Kapitel 9: Claus Erik Christensen, Mette Gørtz, Christian Jervelund Kapitel 10: Søren Bo Rasmussen Kapitel 11: Jytte Boesgaard, Pernille Hollerup Kapitel 12: Susanne Hansen, Otto Skrubbeltrang Kapitel 13: Dora Bentsen Kapitel 14: Morten Qvist Fog

4 Forord Denne konkurrenceredegørelse er den femte, som Konkurrencestyrelsen sender på gaden. Traditionen tro har vi forsøgt at dække forskellige emner af både konkret og praktisk og af teoretisk karakter. Redegørelsen laves for at pege på forhold i lovgivningen eller i sædvaner og traditioner i forskellige brancher, som tilsigtet eller utilsigtet begrænser konkurrencen til skade for forbrugerne og samfundet. Formålet med redegørelsens første del er endvidere at give stof til debatten og at give alle mulighed for indblik i styrelsens arbejde. Redegørelsens anden del skal tjene som et forhåbentlig nyttigt opslagsværk over årets afgørelser. Denne del kan med fordel bruges sammen med vores hjemmeside God læselyst! Finn Lauritzen

5 KONKURRENCE REDEGØRELSE Indhold Kapitel 1 Konkurrenceforholdene 1.1 Status Internationalt samarbejde Konkurrencesagerne i Retshåndhævelse Konkurrenceregulering Offentlig regulering Temaerne i Konkurrenceredegørelse Kapitel 2 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi 2.1 Resumé og konklusioner Konkurrence og velstand Koncentration Adgangsbarrierer Mobilitet Indtjening Lønpræmier Priser Regulering Konkurrencesituationen i de konkurrencesvage brancher Kapitel 3 Konkurrenceforholdene i den finansielle sektor 3.1 Resumé og konklusioner Generelt om den finansielle sektor Pengeinstitutter Realkreditsektoren Værdipapirhandel Skadesforsikringssektoren

6 Kapitel 4 Luftfart 4.1 Resumé og konklusioner Luftfarten i Danmark, Europa og verden Naturlige barrierer for en bedre konkurrence Brancheskabte barrierer for en bedre konkurrence Myndighedsskabte barrierer Prisdiskriminering inden for flyindustrien Analyser af konkurrencens betydning i flybranchen Kapitel 5 TV 5.1 Resumé og konklusioner Markeder Priser i Danmark og andre lande Love og regler på kabel- og satellittv-området Konvergensens betydning Anbefalinger til mere konkurrence Kapitel 6 Forhandlerstyring i detailleddet 6.1 Resumé og konklusioner Hvordan sker styringen? Omfanget af forhandlerstyring Samfundsmæssige fordele og ulemper ved selektivt salg Hvad koster det forbrugerne? Mulige konkurrencetiltag Kapitel 7 E-handel og ny økonomi 7.1 Resumé og konklusioner E-handel i Danmark Konkurrence, e-handel og priser Virksomhedsstrategier og konkurrenceproblemer ved e-handel Konkurrencefordele ved markedspladser Offentlige initiativer, der kan fremme e-handel

7 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 8 Offentlig ejendom under hammeren 8.1 Resumé og konklusioner Beslutning med konsekvenser De europæiske 3G-auktioner Auktionsmodellens fordele og ulemper Tre myter om auktioner Fremtidige auktionsområder i den offentlige sektor Kapitel 9 Statsstøtte God eller dårlig erhvervspolitik 9.1 Resumé og konklusioner Statsstøtte omfang Hvorfor statsstøtte formål Statsstøtte til industrien i EU-landene Økonomiske virkninger af statsstøtte Økonomiske analyser af statsstøtte Øget åbenhed og gennemsigtighed Kapitel 10 Konkurrenceloven i Indledning Offentligt reguleret virksomhed ( 2) Konkurrencebegrænsende aftaler ( 6-10) Misbrug af dominerende stilling ( 11) Afgørelser der både vedrører konkurrencebegrænsende aftaler ( 6-10) og misbrug af dominerende stilling ( 11) Offentlig støtte til erhvervsvirksomhed ( 11a) Fusionskontrol ( 12) Øvrige afgørelser m.v. efter konkurrenceloven Oversigt over afgørelser afgjort af styrelse og råd i Udgivelser i 2001 fra Konkurrencestyrelsen om konkurrenceforhold

8 Kapitel 11 EU-konkurrencereglerne i Indledning Konkurrencesager Beslutninger om forbud uden bøder Beslutninger om forbud med bøder Beslutninger om fritagelse eller negativattest Andre principielle sager Fusioner Retten og Domstolen Nye retsakter på konkurrenceområdet Internationalt samarbejde Det nordiske samarbejde Kapitel 12 Konkurrence i energisektoren 12.1 Indledning Elektricitet Naturgas Fjernvarme Olie og benzin Energitilsynet Internationalt arbejde Samtlige sager behandlet af Energitilsynet i Kapitel 13 Offentlige udbud i Indledning Nyt fra EU Ny tilbudslov om indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder Vejledning og sagsbehandling Kendelser og domme

9 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 14 Statsstøttereglerne i Indledning Statsstøtteniveauet i EU Nye regler m.v. i Kommissionens statsstøtteregister Væsentlige EU-domme

10 9

11 KONKURRENCE REDEGØRELSE 10

12 KAPITEL 1 Konkurrenceforholdene 1.1 STATUS I 2001 blev nogle vigtige milepæle på konkurrenceområdet passeret. Konkurrencestyrelsen færdiggjorde de mere end 1000 såkaldte pukkelsager. Puklen bestod af de aftaler, som virksomhederne anmeldte i 1998 efter overgangen fra kontrol- til forbudsprincippet. Styrelsen satte dengang som mål at behandle aftalerne inden udgangen af 2001, hvilket altså lykkedes. En anden milepæl var de første konkurrencebøder. I elkartelkomplekset nåede de første ikke-bagatelagtige bødesager nogensinde til domstolene, som sagde ja til bødekravene. Herefter har andre selskaber valgt bødevedtagelser, så sagerne ikke skal for retten. Kort ind i 2002 blev der endvidere givet bøder i sager om bindende videresalgspriser. En tredje milepæl var indgåelsen af en aftale med Norge og Island om udveksling af oplysninger. Det styrker mulighederne for at bekæmpe karteller og andre ulovlige aftaler. I 2001 fik SAS-Mærsk-sagen betydelig omtale, og den var desværre ikke enestående. Selv om Danmark kun udgør ca. 1,5 pct. af EU s befolkning, har danske virksomheder i de sidste år stået for 10 pct. af de bøder, EU har givet i konkurrencesager. Det har rejst spørgsmålet, om danske virksomheder tager mere afslappet på konkurrencereglerne end virksomhederne i andre lande. En mulig grund til den høje andel er, at konkurrencelovgivningen blev strammet senere i Danmark end i mange andre lande. Virksomhederne i andre lande har derfor haft bedre tid til at vænne sig til at tage konkurrencereglerne alvorligt. Og da EU har hævet bødeniveauet de sidste år, har lovefterslæbet kostet danske virksomheder dyrt. En anden grund kan være, at danske virksomheder i højere grad end i andre lande netværker hvad enten det er uformelt eller i brancheorganisationer, som Danmark er rig på. Der er ikke tegn på, at den offentlige sektor er meget bedre. Ved internationale sammenligninger af udliciteringer ligger Danmark fx under gennemsnittet. 11

13 KONKURRENCE REDEGØRELSE Under alle omstændigheder er det et centralt spørgsmål, hvornår stramningerne af konkurrenceloven i Danmark slår igennem på antallet af EU-sager og på de økonomiske indikatorer for, hvor skarp konkurrencen er. Desværre tyder analyserne på, at konkurrenceintensiteten i Danmark stadig ikke er helt så høj som i resten af Europa. Forbrugerpriserne, renset for afgifter, er fortsat lidt højere end andre steder. Hertil kan man selvfølgelig indvende, at høje priser ikke nødvendigvis er et problem. Hvis de afspejler, at danske forbrugere fx får ekstra kvalitet, er der ingen grund til bekymring. I et moderne velfærdssamfund bør konkurrence nemlig i højere grad dreje sig om kvalitet, herunder indhold, holdbarhed, bæredygtighed, sundhed osv., end om lave priser. Men selv om kvalitet er svær at måle, er der desværre intet, der tyder på, at kvaliteten af danske fødevarer, forbrugsartikler, langvarige forbrugsgoder eller tjenesteydelser er højere end i vores nabolande, og at det skulle forklare prisforskellen. Konkurrencen er derfor ikke skarp nok, og spørgsmålet er hvorfor. I debatten er der uenighed om, hvorvidt grunden er virksomhedernes adfærd, efterslæb efter en slap konkurrencelov, offentlig regulering, høje produktionsomkostninger eller det forhold, at Danmark er en relativt lille økonomi. Formentlig skyldes den utilstrækkelige konkurrence en kombination af alle disse forhold hvoraf nogle er lettere at ændre end andre. Mange vil pege på Danmarks størrelse som det forhold, der er sværest at ændre. Men på de områder, hvor barrierer, der gør det danske område til et afgrænset marked, fjernes, vil Danmark ikke mere være en lille økonomi, men en integreret del af det indre marked. Barriererne er både offentlig regulering, der stiller særlige danske krav til produkter, markedsføring, standarder el. lign. og forbrugere, der har særlig smag for danske produkter, fx på fødevareområdet. Konkurrencepolitik må derfor både dreje sig om at administrere konkurrenceloven og om at gøre opmærksom på markedsbarrierer, hvad enten disse er skabt af markedsføring eller af offentlig regulering. Et vigtigt led i regeringens økonomiske politik er at fremme væksten. Det skal ske ved at fjerne hindringer og forbedre incitamenter på økonomiens udbudsside for opsparinger, uddannelse og tilgang af arbejdskraft. Konkurrencepolitikken kan her spille en vigtig rolle. Erfaringerne viser, at god konkurrence hænger tæt sammen med mobilitet, dvs. at virksomheder vinder markedsandele fra hinanden. Og mobilitet mellem virksomheder og mellem erhverv står for en stor del af produktivitetsstigningerne i samfundet. En skærpet konkurrence, der fjerner merpriserne på danske forbrugsvarer, vil derfor også øge produktiviteten og dermed væksten og velstanden. 12

14 KAPITEL INTERNATIONALT SAMARBEJDE Danmark indgik 1. april 2001 en aftale med Norge og Island om udveksling af fortrolige oplysninger i konkurrencesager. Aftalen har med succes været anvendt i et tilfælde, hvor oplysninger fra Norge ledte til en kontrolundersøgelse i radio- og tv-branchen. Undersøgelsen ledte til bødekrav mod flere af de involverede selskaber. Den svenske konkurrencemyndighed venter i løbet af 2002 at få mulighed for at tiltræde aftalen. Det vil have stor betydning. Når det er vigtigt for myndighederne at kunne udveksle oplysninger, skyldes det bl.a., at også virksomhederne samarbejder over landegrænserne. Og når der ikke er tale om nordiske eller internationale karteller, viser erfaringerne, at der alligevel tit er et sammenfald mellem hvor, dvs. i hvilke sektorer, der er ulovlige aftaler i de enkelte lande. Det vil derfor kunne fremme indsatsen mod karteller, hvis myndighederne i de enkelte lande kan lave kontrolundersøgelser i samme branche samtidigt. Dette har ganske vist i princippet altid været muligt, men der har ikke været sikkerhed for, at oplysninger bagefter har kunnet udveksles og blive brugt i retssager, og så har nytten været begrænset. Det vil også have central betydning, hvordan samarbejdet i EU udvikler sig. Igennem 2001 fortsatte forhandlingerne om en revision af den såkaldte forordning 17 fra Den indeholder reglerne for behandlingen af konkurrencesager i EU. Udgangspunktet for forhandlingerne er et forslag fra EU, der bl.a. betyder, at virksomhederne ikke mere kan og skal anmelde konkurrencebegrænsende aftaler. Der er især uenighed på fire områder. For det første ønsker Kommissionen, at alle lande skal følge konkurrencereglerne i EU-traktaten fremfor deres egen lovgivning i alle sager, hvor aftaler har virkninger for virksomheder eller forbrugere i andre lande. Det er ikke noget problem for Danmark, hvor vores egen lov i forvejen er en kopi af EU-reglerne. Men i Tyskland og Frankrig er der forskel. De nationale lovgivninger er dér fx skrappere end EU-reglerne i reguleringen af aftaler mellem virksomheder, der tilsammen har en stor markedsandel, men ikke er dominerende. Endvidere er der en skrappere praksis mod prisdiskriminering. Til gengæld er der områder, der er undtaget fra de nationale regler fx er sportsområdet undtaget i Tyskland. For det andet er der uenighed om fordelingen af kompetence mellem Kommissionen og medlemslandene ved udformningen af gruppefritagelser, hvor en gruppe af aftaler, fx i et bestemt erhverv, får en generel fritagelse for konkurrencereglerne. Sådanne fritagelser kan være politisk begrundede. De kan også have en mere praktisk betydning ved at tage typer af aftaler, der alli- 13

15 KONKURRENCE REDEGØRELSE gevel ville få en individuel fritagelse, ud af systemet. Derved sparer både virksomhederne og myndighederne administrative ressourcer. For det tredje er det uklart, i hvilket omfang, der vil være tale om en reel decentralisering, sådan som Kommissionen fra starten af tilkendegav. Nogle lande ønsker regler for, hvornår Kommissionen skal overdrage sagerne, mens Kommissionen ønsker handlefrihed og derfor ingen regler for dette. Endelig er der uenighed mellem myndighederne og erhvervsorganisationerne i mange lande om virksomhedernes retssikkerhed, når de ikke mere kan og skal anmelde grænseoverskridende aftaler. Virksomhederne må selv søge juridisk bistand og vurdere, om de aftaler, de indgår, er lovlige. Men virksomhederne har ingen garanti mod bøder i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at der er vurderet forkert. Det er imidlertid i alles interesse at få et kompromis om pakken. En administrativ reform er nemlig nødvendig for at sikre, at Kommissionen har kræfter til at håndtere de store sager, herunder internationale karteller. Og en reform er nødvendig for at undgå forstoppelse, når EU i de kommende år udvides med op til 10 nye medlemslande. Danmark vil derfor arbejde for en løsning under det danske EU-formandsskab i 2. halvår Også globalt udbygger konkurrencemyndighederne deres samarbejde. EU har således samarbejdsaftaler med USA, Japan og andre større lande. Endvidere øger EU-landene, USA og Canada erfaringsudvekslingen med tredjelande. Målet er at fjerne barrierer for en stigende verdenshandel og måske også begrænse globale konkurrencebegrænsninger til skade for fattige lande. Mest udviklet er samarbejdet i OECD-regi, hvor de fleste østeuropæiske lande allerede deltager, og en række nye lande i Asien, Afrika og Sydamerika er på vej ind. 1.3 KONKURRENCESAGERNE I var et travlt år. Ud over de nye sager, der kom til, færdiggjorde styrelsen behandlingen af puklen af anmeldelser fra 1998, da kontrolprincippet blev ændret til et forbudsprincip. Alle konkurrencebegrænsende aftaler skulle anmeldes inden den 30. juni Styrelsen modtog over 1000 anmeldelser en god del heraf i dagene op til den 30. juni. Det blev sat som et mål, at aftalerne skulle behandles i løbet af 3 1/2 år, hvilket ville være lidt hurtigere end i Sverige, hvor den tilsvarende behand- 14

16 KAPITEL 1 ling tog 4 år. I det første år blev en række sager med præcedensskabende virkning behandlet, og efterhånden har det været muligt at behandle sagerne hurtigere. Sagerne har vedrørt alle sektorer. I forhold til den andel, sektorerne udgør af økonomien, var de to mest overrepræsenterede erhverv energisektoren og den finansielle sektor. Nu, hvor der kan gøres status, er spørgsmålet, om gennemgangen har været umagen værd. Spørgsmålet er bl.a. relevant, fordi flere andre lande har valgt ikke at have et anmeldelsessystem, men at lade det være op til virksomhederne selv, om de ønsker myndighedernes godkendelse af en aftale. Af de 1070 anmeldte aftaler er 58 pct. blevet godkendt uden ændringer. 26 pct. er godkendt på betingelse af, at aftalerne blev mindre konkurrencebegrænsende, og 16 pct. er forbudt dvs. at parterne enten har måttet opgive aftalerne eller vende tilbage med en helt ny aftale. Fordelingen viser, at gennemgangen har ledt til væsentlige ændringer af erhvervslivets aftalekultur. På sigt vil andelen af aftaler, der ikke lever op til konkurrencelovens krav, forhåbentlig falde, i takt med at kendskabet til praksis udbredes. En sådan proces kan dog tage en del år. I EU, hvor anmeldelsessystemet har eksisteret siden starten af 1960 erne, er det kun en lille del af de anmeldte aftaler, som ændres, og det har taget mange år at nå dertil. Den usikkerhed, som nogle virksomheder er nervøse for ved en afskaffelse af anmeldelsesprincippet i EU, kunne tale for at bevare et nationalt anmeldelsessystem i Danmark i endnu nogle år. Et nyt område for styrelsen har været fusionskontrollen, som startede 1. oktober Med den relativt høje tærskelværdi 3,8 mia. kr. forventede styrelsen kun ca. 10 sager om året. I praksis har tallet indtil nu været ca. 15 om året. Dagen efter fusionskontrollens ikrafttrædelse fusionerede Danske Bank med Real Danmark, hvilket er den hidtil største fusionssag. Den næststørste var DONG s overtagelse af Naturgas Sjælland. I februar 2002 henviste Kommissionen fusionen mellem Danish Crown og Steff-Houlberg til behandling i Danmark. Det er kun sket godt 20 gange i hele EU siden 1990 og er udtryk for Kommissionens tillid til den danske fusionskontrol. Sagen endte med, at Konkurrencerådet godkendte fusionen men på historisk hårde betingelser. Kravene var bl.a. bedre muligheder for såkaldte splitleverancer, frasalg af et større slagteri og en 10-årige forsyningspligt til forædlingsindustrien. 15

17 KONKURRENCE REDEGØRELSE Meget tyder på, at tærskelværdien har et hensigtsmæssigt niveau. Ingen af de fusionssager i Danmark, som ikke er blevet anmeldt, fordi fusionsparternes samlede omsætning i Danmark var mindre end 3,8 mia. kr., ville have ledt til indgreb fra Konkurrencerådet. Den danske konkurrencelov indeholder på fusionsområdet en særlig regel, man ikke har i andre lande, om at parterne kan få en forhåndsgodkendelse, der først offentliggøres senere på et aftalt tidspunkt. Denne bestemmelse kan i nogle forhandlingsforløb være hensigtsmæssig for parterne og reglen bruges selvsagt kun i de tilfælde, hvor det er fuldkommen klart, at fusionen ikke påvirker konkurrencen. Foreløbig er dette sket 5 gange. 1.4 RETSHÅNDHÆVELSE En særlig landvinding i 2001 var de første domme i konkurrencesager. Det var i elkartellet, hvor SØK (Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet) i samarbejde med styrelsen havde udvalgt 4 prøvesager med virksomheder af forskellig størrelse. Til grund for bødepåstandene lå et notat, som var udarbejdet af SØK i samarbejde med styrelsen og rigsadvokaten. Det fastslår, at under 2000-loven vil bøderne for en meget alvorlig overtrædelse af loven, som karteller er, spænde fra under kr. for de mindste virksomheder til godt 3 mio. kr. for de største. Det er små beløb i sammenligning med de summer, som elkartellet har kostet kunderne og samfundet. Det er vanskeligt at vurdere skadevirkningerne, men det er styrelsens vurdering, at elkartellet har medført merpriser på elarbejde på i gennemsnit 20 pct. for koordineret licitationsarbejde og 10 pct. på øvrigt elarbejde, fordi der har været en vis afsmitning. I gennemsnit giver det en prisvirkning på 12 pct. Det er imidlertid kun en meget lille del heraf, der er endt som en ekstra indtjening i virksomhederne skønsmæssigt næppe mere end 2-3 procentenheder ud af de 12. Andre beskedne ca. 2 procentenheder er brugt til højere lønninger, end branchen ellers ville have haft råd til. Og størstedelen, dvs. mindst 7 af de 12 procent, er brugt til at have en lavere produktivitet, end branchen ellers ville have haft. Det er i den forbindelse slående, at byggeriet under et kun har haft meget små produktivitetsstigninger de sidste år, hvor produktiviten i andre erhverv er steget betydeligt. Der er samtidig tegn på, at elkartellet havde fungeret i en meget lang årrække. Det betyder, at den samlede omkostning for samfundet ved kartellets virksomhed formentlig løber op i knap 2 mia. kr. alene i 1998 og adskillige mia. kr. gennem årene. Merindtjeningen for de involverede selskaber har været 16

18 KAPITEL 1 betragteligt mindre, men dog formentlig flere hundrede mio. kr. bare i 1998 og næppe mindre end 1 mia. kr. gennem alle årene. Til sammenligning vil den samlede bødesum formentlig udgøre ca. 50 mio. kr. Det er på den baggrund, regeringen har fremsat forslag om at hæve bødeniveauet for overtrædelser af konkurrenceloven, jf I øvrigt er det normalt, at den ekstra indtjening, karteldeltagere høster, er langt mindre end omkostningerne for samfundet. Det er ikke ualmindeligt, at deltagerne endda kører med underskud. Det skyldes, at merpriserne bl.a. betyder, at vanskelige beslutninger om at tilpasse kapaciteten i nedadgående retning udskydes. Når man sammenligner håndhævelsen af konkurrencereglerne i Danmark med forholdene i andre lande, springer ikke blot det lave danske bødeniveau i øjnene. En anden forskel er, at den private håndhævelse er næsten fraværende i Danmark. I mange lande er der en betydelig privat håndhævelse. Det kan ske i form af retssager, hvor en part gør gældende, at andre har overtrådt konkurrencereglerne, hvorved aftaler fx er ugyldige. Det kan også ske ved erstatningssøgsmål fra kartelofre. Praksis for erstatninger har hidtil været meget begrænset. I de få tilfælde, hvor der er givet erstatning, er det sket udenretligt, dvs. ved forlig, og med små erstatningsbeløb. I Konkurrencerådets sag mod TV2 s misbrug af dominerende stilling var der en betydelig biintervention fra konkurrerende tv-stationer, hvilket er en undtagelse. En effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne kan bedst ske ved en kombination af offentlig og privat retshåndhævelse. Efter dansk tradition vil den offentlige håndhævelse nok altid være den vigtigste, men det vil være en fordel, hvis den private håndhævelse øges. Der er ingen hindringer i loven for dette. 1.5 KONKURRENCEREGULERING Regeringen fremsatte i marts forslag om at stramme konkurrenceloven. Forslaget hæver niveauet for bøder til samme niveau som i en række andre EU-lande. I praksis ventes forslaget at medføre en klar forøgelse af bødeniveauet. Samtidig øges Konkurrencestyrelsens mulighed for at anbefale SØK og 17

19 KONKURRENCE REDEGØRELSE domstolene at give rabat til virksomheder, der har samarbejdet med styrelsen om opklaringen. Hidtil har rabatten ikke kunnet overstige 20 pct., men lovforslaget lægger op til, at rabatten kan være større. Det vil gøre det mere tillokkende for karteldeltagere at samarbejde med styrelsen. På det offentlige område medfører forslaget, at kommuner og amter ikke mere kan frifinde sig selv, når en kommune fx har vedtaget politiske beslutninger, som begrænser konkurrencen, og kommunen hævder, at det var nødvendigt for at leve op til anden lovgivning. For fremtiden kan en sådan vurdering, der medfører, at anden lovgivning sættes over konkurrenceloven, kun tages af den relevante minister, der er ansvarlig over for Folketinget. Statslige konkurrencebegrænsninger, som Konkurrencerådet sætter spørgsmålstegn ved, skal kunne begrundes af ressortministeren og økonomi- og erhvervsministeren i fællesskab. For det tredje lukker forslaget nogle huller. Konkurrenceankenævnet har fortolket et svar fra den daværende erhvervsminister, afgivet under lovbehandlingen i 1998, på den måde, at konkurrencebegrænsninger, der er lagt ind i et joint venture, ikke er omfattet af konkurrenceloven uanset indholdet af konkurrencebegrænsningerne. Det har aldrig været meningen. Endvidere ændres bagatalreglerne, så også lokale prissamarbejder, der er mindre end 150 mio. kr., er omfattet af loven. Det er ikke til hinder for, at der kan gives dispensation, fx hvis det er hensigtsmæssigt for mindre virksomheder at lave et salgssamarbejde. Endelig får styrelsen mulighed for at medtage materiale, herunder computere, når styrelsen under en kontrolundersøgelse på grund af forhold hos virksomheden ikke har mulighed for at kopiere materiale på stedet. 1. oktober 2001 trådte den nye tilbudslov i kraft. Den erstattede den gamle licitationslov, som siden 1967 havde styret konkurrenceforholdene i byggeriet. Grundpillerne i loven var et krav om gennemsigtighed gennem åbning af buddene og en sikring mod overdreven konkurrence eller sjakren bl.a. ved et loft over antallet af underhåndsbud, som en tilbudsgiver måtte bede om. Loven var speciel derved, at der ikke var en lignende regulering i nogle andre erhverv eller i andre lande. Sammen med flere andre forhold har loven medvirket til, at dansk byggeri er dyrere end i andre lande. Kravet om et loft for antallet af underhåndsbud har været alibi for, at en række byggefag har haft meldekontorer, der i mindst en branche (elbranchen) har gjort det muligt at koordinere tilbud for milliardbeløb gennem mange år. Det er derfor et klart fremskridt, at loven er afskaffet. Efterfølgeren, tilbudsloven, er obligatorisk for offentlige bygherrer, men kan følges af private, når dette er hensigtsmæssigt og herudover lægger tilbudsloven op til, at konkur- 18

20 KAPITEL 1 rencen i højere grad skal gå på kvalitet og ikke blot på pris. Dermed er loven mere fremtidssikret. Samtidig er loven tilpasset de nye udbudsdirektiver, der er på vej i EU. Disse direktiver, der sætter rammen for offentlige indkøb, bliver forenklet, bl.a. ved at blive samlet i et direktiv for alle offentlige indkøb mod i dag tre. Der bliver mulighed for hurtigere udbud via internettet. Og det bliver muligt at tage visse miljøhensyn og sociale hensyn, når man køber ind. Alle tre ændringer er danske fingeraftryk. 1.6 OFFENTLIG REGULERING Konkurrenceforholdene afhænger ikke kun af konkurrenceloven. Lige så vigtig er al anden regulering, som påvirker konkurrencen, og i sammenhæng hermed konkurrencekulturen, dvs. traditioner for, hvor skarpt virksomhederne konkurrerer. Det er sjældent, at anden lovgivning indrettes, så den bevidst hæmmer konkurrencen. Det sker langt oftere, at lovgivningen hæmmer konkurrencen som en utilsigtet bivirkning, eller at lovgivningen giver visse virksomheder eneret på en opgave, fordi det så er nemmere at kontrollere, om opgaven løses godt nok. I praksis viser det sig imidlertid tit, at mindre konkurrence som middel til at holde høj kvalitet er en dyr omvej som ikke en gang altid leder til højere kvalitet. En stor del af den offentlige regulering, som påvirker konkurrencen, vedrører forsyning med energi og trafik. Også sundheds-, miljø-, kommunikations- og kulturområderne er tæt regulerede. Offentlig regulering behøver ikke at have noget at gøre med, om den pågældende erhvervsaktivitet er offentlig ejet men i praksis er det ofte tilfældet. Regeringen har som nævnt derfor foreslået en stramning af konkurrenceloven, der gør det sværere for offentlige myndigheder at frifinde sig selv i konkurrencesager. I det forgangne år er der afgivet en 2, stk. 5-henvendelse. Den anbefalede den tidligere miljø- og energiminister at åbne mere op for konkurrence på gasmarkedet. Efter regeringsskiftet er det udmeldt, at alle gaskøbere frit skal kunne vælge leverandør fra Denne ret har store købere allerede i dag, men endnu har ingen konkurrent til DONG opnået markedsadgang. Der er også taget initiativer på andre områder, hvor Konkurrencerådet tidligere har afgivet anbefalinger. Det gælder således adgangen til fjernbuskørsel, 19

21 KONKURRENCE REDEGØRELSE herunder adgangen til at modtage sociale tilskud til transport af bl.a. værnepligtige. På afgiftsområdet er der nedsat et udvalg, der overvejer et forslag om en mere konkurrencefremmende ølafgift. På miljøområdet er der ikke tvivl om, at det snart 30 år gamle dåseforbud, som nu er ophævet, har begrænset konkurrencen og medvirket til, at læskedrikke ligger højt på listen over varer, der er dyrere i Danmark end andre steder. Selv om udenlandske producenter har haft fri adgang til at sælge øl på danske flasker, har det i praksis udgjort en barriere, at producenterne har skullet tappe øl og læskedrik i en emballage, man ellers ikke brugte. I forbindelse med høringen af ændringen af emballageloven i 2001, der lagde grunden til Dansk Retur System (DRS), gjorde rådet opmærksom på en række problemer. DRS skulle have et monopol, der nemt ville strække sig ud over den første 6-års periode. Gebyrerne kunne belaste små producenter og importører urimeligt hårdt, der var risiko for misbrug af informationer om konkurrenters salg og markedsføring, og endelig skulle DRS økonomisk være et såkaldt hvile i sig selv selskab, som det tidligere er kendt fra fx elområdet. Indvendingerne ledte til, at lovforslaget blev ændret, så det nu kræver ny lovgivning at forlænge DRS s eneret, så de små producenter og importører blev belastet mindre, og så der blev sat skotter ind for udveksling af information om bl.a. salgstal for de enkelte øl- og sodavandsmærker. I 2002 har styrelsen afgivet et kritisk høringssvar i forbindelse med, at Miljøstyrelsen udsendte en bekendtgørelse om returpant i høring. Endelig udestår spørgsmålet om, hvorvidt den statslige dåseafgift vil være så høj, at den hæmmer konkurrencen. 1.7 TEMAERNE I KONKURRENCEREDEGØRELSE 2002 Som sædvanligt rummer kapitel 2 en gennemgang af indikatorer, der belyser udviklingen i konkurrenceforholdene, sammenligner Danmark med udlandet og udpeger sorte brancher, hvor konkurrencen ikke er skarp. Renset for afgifter viser den traditionelle sammenligning af priser på det danske hjemmemarked med andre EU-lande, at Danmark ligger over gennemsnittet. Forskellen er faldet en smule og udgjorde i 2001 knap 4 pct. Også andre indikatorer kan tolkes som svage tegn på forbedringer. I kapitlet er Danmark endvidere benchmarket med ikke blot, som sidste år, de øvrige nordiske lande, men alle OECD-lande. Denne analyse må tages med 20

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2000

Konkurrenceredegørelse 2000 KAPITEL 1 Konkurrenceredegørelse 2000 Maj 2000 1 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.500 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Statens Information Konkurrencestyrelsen Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1 af 9 21-08-2013 12:55 Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1. Indledning I Konkurrenceredegørelsen 2006 er der gennemført en sammenligning af konkurrencen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet Konkurrence Måling af konkurrenceintensitet 1 Måling af konkurrence Konkurrencestyrelsen har i 1998/1999 foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv. Resultaterne er beskrevet i Konkurrenceredegørelsen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi 2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Konkurrence på det danske hjemmemarked gavner både forbrugerne og virksomhederne. Konkurrence fører til øget produktivitet og innovation

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd Velfungerende Markeder - til fremme af vækst og velfærd 2002 Forord Velfungerende markeder fremmer vækst og velfærd. En forudsætning for at et marked kan siges at være velfungerende er, at der eksisterer

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2003 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2003 Maj 2003 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT-& Telestyrelsen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 11.04.2008 Hård konkurrence er en forudsætning for effektivitet, vækst og velstand.

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik"

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere