Ulandssekretariatets Udviklings- og Bistandspolitiske Platform 2017
|
|
- Nicklas Christoffersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulandssekretariatets Udviklings- og Bistandspolitiske Platform 2017 Indholdsfortegnelse Introduktion: Idé og værdigrundlag Baggrund De overordnede politiske rammer for Ulandssekretariatets indsatser Udviklingsmål for Ulandssekretariatets virksomhed i syd: Ulandssekretariatets strategi for udvikling af arbejdsmarkedet i syd Strategiske elementer Politikker, strategier og redskaber Tilgangen til partnerorganisationerne Ulandssekretariatets rolle i Danmark Udviklingsmål for Ulandssekretariatets virksomhed i Danmark Introduktion: Dereguleringen af arbejdsmarkederne, den globale jobkrise, den globale migration, væksten i den uformelle økonomi, klimaforandringerne og den grønne omstilling, kort sagt; globaliseringen, udfordrer også Danmark og betyder, at dansk udviklingspolitik er rykket tættere på udenrigs- og handelspolitikken, som strategisk redskab til også at tjene danske interesser. I den forbindelse at det vigtigt at fastholde og udvikle danske indsatser, der fokuserer på arbejdsmarkedet, både det offentlige og det private, som et afgørende prisme, hvorigennem udviklingsbistanden skal ses. Først og fremmest for at støtte indsatser der skaber de 470 millioner nye job i 2030, der skal til, hvis den globale job- og migrationskrise skal overkommes. Ulandssekretariatets udviklings- og bistandspolitiske platform tager udgangspunkt i de prioriteter og holdninger, der kommer til udtryk i LO s og FTF s udviklingspoltiske strategier. Ulandssekretariatet bidrager til, på vegne af, og i samarbejde med, dansk fagbevægelse, at yde god udviklingsbistand på arbejdsmarkedet i Syd. På samme tid sikrer indsatsen, at fagbevægelsens politiske indsats for at øve indflydelse på den danske bistand, er forankret i konkret viden og erfaringer med arbejdsmarkedsproblematikker og faktiske forhold i modtagerlandene. De 17 verdensmål (SDG), som har erstattet årtusindemålene, udgør en omfattende ramme for alle udviklingsorganisationer herunder Ulandssekretariatet. Vores fokus er primært på 6 mål; mål 1: Fattigdomsudryddelse, mål 4: Kvalitetsuddannelse til alle, mål 5: Ligestilling mellem kønnene, mål 8: Anstændigt arbejde og bæredygtig økonomisk vækst, mål 10: Reduktion af ulighed, mål 17: Partnerskab for at opnå målene. Ulandssekretariatet forfølger disse mål bl.a. gennem en strategisk partnerskabsaftale fra 2018 til 2021 med det danske udenrigsministerium, gennem et konsortium bestående af Ulandssekretariatet, 3F og Dansk Industri. 1
2 Ulandssekretariatet gør en særlig indsats for at fastholde og uddybe opbakningen fra de danske forbund og deres medlemmers engagement og viden om udviklingsbistanden. Det gøres blandt andet gennem etablering af solidaritetsprojekter, praktikordninger for unge medlemmer, kampagner m.m. Ulandssekretariatets Udviklings- og Bistandspolitiske Platform, giver en omfattende beskrivelse af den tilgang, som Ulandssekretariatet har til arbejdet for- og med - dansk fagbevægelses engagement i udviklingsbistanden. 1. Idé og værdigrundlag Ulandssekretariatet er forankret i dansk fagbevægelse 1 og tager sit udgangspunkt i fagbevægelsens værdigrundlag. Fagbevægelsen har, siden den blev dannet i slutningen af 1800-tallet, bygget på solidaritet, fællesskab og på at skabe muligheder og tryghed for den enkelte. Forudsætningen for frihed og tryghed er, at der er arbejde til alle, og at der er lige adgang til samfundsgoderne. Fagbevægelsen ønsker et velfærdssamfund, der bygger på demokrati, tryghed, social retfærdighed, et rent miljø og udviklingsmuligheder for den enkelte. Fagbevægelsen søger, gennem overenskomster og politisk regulering af økonomien, at udvikle velfærdssamfundet, samt at øge lønmodtagernes indkomst og styrke deres medbestemmelse på arbejdspladserne. Fagbevægelsen sikrer gennem kollektive aftaler den enkelte lønmodtager rettigheder og tryghed i arbejdslivet. For at give alle muligheder for udfoldelse vil fagbevægelsen fremme udviklingen af arbejdspladser, hvor medarbejderne opfattes som den vigtigste ressource, der giver plads til udsatte lønmodtagergrupper, og hvor der tages ansvar for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Alle mennesker er forskellige men ligeværdige, og skal have lige rettigheder og muligheder. Ingen må diskrimineres, hverken direkte eller indirekte på grund af køn, alder, handicap, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse, og der skal være lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Den enkelte skal have indflydelse på egne arbejdsforhold, således at der bliver en god balance mellem arbejdsliv og familieliv og skal samtidig have muligheder for at sikre sin tryghed gennem løbende kompetenceudvikling og livslang læring. Fagbevægelsen har et globalt ansvar. Solidariteten omfatter lønmodtagere i alle dele af verden, og vil bidrage til at sikre politiske, sociale og økonomiske rettigheder for alle. Fagbevægelsen vil gennem internationalt arbejde bidrage til at forsvare og udvikle grundlæggende rettigheder og fælles værdier på den globale politiske arena og herigennem påvirke rammerne omkring det danske velfærdssamfunds udvikling. Solidariteten er global og fagbevægelsen har et ansvar for det fagpolitiske fællesskab med lønmodtagere på det globale arbejdsmarked. Dansk fagbevægelse bidrager aktivt til at udvikle lønmodtagernes rettigheder på tværs af grænser, og er med til at sikre den tredje verdens samfundsmæssige udvikling gennem støtte til bl.a. en socialt afbalanceret, økonomisk og grøn vækst og adgang til den internationale handel. 1 Ulandssekretariatet blev oprettet af LO og FTF den 1. april 1987 og ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer. Alle større medlemsforbund af LO og FTF er repræsenteret i bestyrelsen. Ulandssekretariatet blev sat i verden for, på vegne af LO og FTF og de tilsluttede forbund, at formidle bistand til udviklingen af fagbevægelsen i udviklingslandene. Ulandssekretariatet har ikke individuelle medlemmer, men de tilsluttede organisationer under LO og FTF har mere end medlemmer. Forankringen hos medlemmerne er sikret gennem den almindelige demokratiske struktur i dansk fagbevægelse. 2
3 Danmark tilhører den velstående del af en globaliseret verden, og må derfor tage sin del af ansvaret for at hjælpe mennesker, der lever i fattigdom og nød, ikke mindst for at bidrage til en fredelig og retfærdig verden. 2. Baggrund Ulandssekretariatet er den danske fagbevægelses fælles professionelle udviklings- og bistandsorganisation som udvikler program/projektsamarbejder og metoder, samt implementerer disse med udgangspunkt i fagbevægelsens værdigrundlag, målsætninger og netværk. Ulandssekretariatets bidrager til at skabe demokratiske, sociale og økonomisk retfærdige forhold for alle i udviklingslandene, gennem udviklingen af et bæredygtigt arbejdsmarked med social dialog, trepartsinstitutioner og en demokratisk og velfungerende fagbevægelse. Der findes ingen bæredygtige demokratiske samfund, som ikke først er i stand til at sikre de basale behov for sine borgere og tilbyde muligheden for social mobilitet gennem uddannelse og arbejde. De steder i verden, hvor samfund og nationer er kommet længst med en social udvikling med muligheder og social sikkerhed for alle sine borgere, er de nationer eller samfund, hvor statens administration er gennemsigtig og baseret på demokrati og demokratiske retsprincipper; hvor arbejdsgiverne medvirker til at sikre investeringer, beskæftigelse og daglig ledelse; og hvor en demokratisk organiseret fagbevægelse repræsenterer arbejdernes interesser. Der finder ikke en bæredygtig udvikling sted i noget land, uden et bæredygtigt arbejdsmarked, hvad enten det er offentligt eller privat. Et bæredygtigt arbejdsmarked betyder, at arbejdsgivere og fagbevægelse er i stand til at indgå og overholde aftaler, der sikrer både levevilkårene for arbejderne og udviklingen af virksomheden. Et bæredygtigt arbejdsmarked betyder også, at staten har en politisk vilje til at udvikle en erhvervssektor med respekt for miljø og klimaforandringer, igangsætte jobskabende aktiviteter, sikre adgang til en relevant uddannelse, og til social beskyttelse for alle mennesker. Et bæredygtigt arbejdsmarked forudsætter derfor seriøse arbejdsgiverorganisationer og velfungerende demokratiske fagforeninger. Etableringen af de institutioner, der tilsammen sikrer en bæredygtig udvikling, er ikke noget, man kan klare hurtigt udefra. Den proces skal foregå blandt de mennesker i de samfund, det drejer sig om. Den proces handler om styrkeforholdene mellem parterne. Ulandssekretariatet støtter udviklingen af den i udgangspunktet svageste part i systemet - den demokratiske fagbevægelse. Dette indebærer også støtte til at gå i dialog med både arbejdsgiverorganisationer, arbejdsministerier og andre aktører på arbejdsmarkedet. Globaliseringen har ændret de samfundsmæssige magtforhold og påvirker strukturerne på arbejdsmarkedet over hele verden også i Danmark. Gennem mere åbne markeder og internationale handelsaftaler øges arbejdskraftens mobilitet regionalt. Udfordringerne for de faglige organisationer både i den private og den offentlige sektor ændres tilsvarende og stiller krav om kapacitet ikke bare i den enkelte faglige organisation, men også på regionalt og internationalt niveau. Dereguleringen af arbejdsmarkederne, den globale migrations- og jobkrise, væksten i den uformelle økonomi, klimaforandringerne og den grønne omstilling udfordrer også Danmark og betyder, at udviklingspolitikken er rykket tættere på udenrigs- og handelspolitikken, som strategiske redskab, for også at tjene danske interesser. I den forbindelse at det vigtigt at fastholde og udvikle danske indsatser der, fokuserer på arbejdsmarkedet, både det offentlige og det private, som et afgørende prisme, hvorigennem udviklingsbistanden skal ses. Først og fremmest for at støtte indsatser der skaber de 470 millioner nye job i 2030, der skal til, hvis den globale migrations- og jobkrise skal afværges. 3
4 Decent Work agendaen retten til anstændigt arbejde er sammenholdt med ILO- konventionerne de offensive muligheder den internationale fagbevægelse har for at fremme den sociale dimension i Globaliseringen. 3. De overordnede politiske rammer for Ulandssekretariatets indsatser Som illustreret i figur 1, så er de indholdsmæssige rammer for Ulandssekretariatets indsats defineret af fællesmængden mellem: Værdierne og de udviklingspolitiske prioriteter for dansk fagbevægelse LO og FTF. Den Danske regerings udviklingspolitik og Civilsamfundsstrategien. De internationale udviklings politikker og strategier (ILO, IFS, Verdensbanken, IMF m.fl.). Modtagerlandenes nationale udviklingspolitikker og deres strategier for fattigdomsreduktion. Den lokale partnerorganisations politikker og strategier. Fig. 1: Ulandssekretariatets rammer for udvikling og implementering af programmer i Syd. Nationale udviklingspolitikker I Syd Partner organisationer Internationale udviklingspolitikker: Verdensmål (SDG) m.m. Anstændigt Arbejde; etc. Dansk udviklingspolitik & Civilsamfundsstrategien Dansk fagbevægelses politikker & værdigrundlag Grundlaget for Ulandssekretariatets rettighedsbaserede udviklingsarbejde er FN s Menneskerettigheder 23, 24 og 25. Disse paragraffer omhandler de fleste aspekter, som er forbundet med betingelser og vilkår på arbejdsmarkedet. Disse grundlæggende menneskerettigheder bliver yderligere forstærket af ILO s otte kernekonventioner. Der kan summeres som følger: Retten til at organisere sig og forhandle kollektive aftaler (no. 87 and 98) Forbud mod tvangsarbejde (nr. 29 and 105) Forbud mod børnearbejde (nr. 138 and 182) Forbud mod diskrimination pga. race, køn eller seksuel orientering (nr. 100 and 111) 4
5 I løbet af 1990 erne udviklede ILO anstændigt arbejde konceptet, som inkluderer essensen ILO s kernekonventioner og som understreger betydningen af at gøre anstændigt arbejde til et strategisk internationalt mål, og af at fremme en retfærdig globalisering. De fire søjler i anstændigt arbejde konceptet, indeholder: 1. Jobskabelse 3. Sociale sikkerhedsnet 2. Rettigheder på arbejdspladsen 4. Social dialog Under FN s generalforsamling i New York i 2015, vedtog verdens ledere en ambitiøs udviklingsplan, der inkluderer de 17 verdensmål. De 17 verdensmål (SDG), som har erstattet årtusindemålene, udgør en omfattende ramme for alle udviklingsorganisationer herunder Ulandssekretariatet. Vores fokus er primært på 6 mål; mål 1: Fattigdomsudryddelse, mål 4: Kvalitetsuddannelse til alle, mål 5: Ligestilling mellem kønnene, mål 8: Anstændigt arbejde og bæredygtig økonomisk vækst, mål 10: Reduktion af ulighed, mål 17: Partnerskab for at opnå målene. Ulandssekretariatet forfølger disse mål bl.a. gennem en strategisk partnerskabsaftale fra 2018 til 2021 med det danske udenrigsministerium, gennem et konsortium bestående af Ulandssekretariatet, 3F og Dansk Industri. Den danske regerings strategi for udviklingsbistand; Verden 2030 Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, udgør også en vigtig platform for den udviklingsbistand på arbejdsmarkedet som gennemføres af Ulandssekretariatet. Siden slutningen af 1980-erne har dansk fagbevægelse arbejdet for at få arbejdsmarkedet anerkendt, som et vigtigt strategisk indsatsområde i udviklingsbistanden, som forudsætning for en bæredygtig udvikling i et hvilket som helst land, lige så vigtigt er det, at fastholde den private sektor som forandringsagent i forbindelse med vækst og beskæftigelse. Med 2030 strategien og dennes fokus på det tværgående mål 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst, er en del af fagbevægelsens fortalervirksomhed lykkedes. Den danske civilsamfundsstrategi (CSS) definerer følgende overordnede mål: - at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst med lige deltagelse af mænd og kvinder. - at fremme menneskelig udvikling gennem etablering af sociale sikkerhedsnet, inklusiv uddannelse og sundhed. - at fremme demokratisering og folkelig deltagelse i udviklingsprocessen, og i den forbindelse, at støtte god regeringsførelse som forudsætning for stabile økonomiske, sociale og politiske fremskridt. Målene fra Civilsamfundsstrategien er i god overensstemmelse med anstændigt arbejde konceptet, og sammen med den ovenfor beskrevne ramme for Ulandssekretariatet indsats, repræsenterer de, de rammer for indsatser som Ulandssekretariatet engagerer sig i gennem internationale netværk og bilaterale partnerskaber. 3.1 Udviklingsmål for Ulandssekretariatets virksomhed i syd: Det overordnede mål for Ulandssekretariatets indsats i syd er: at bidrage til at bekæmpe fattigdom og støtte udviklingen af retfærdige og demokratiske samfund gennem at fremme anstændigt arbejde konceptet, herunder: At fremme anstændigt arbejde, en retfærdig omstilling til grøn økonomi, og et bæredygtigt arbejdsmarked både institutionelt og økonomisk. 5
6 At udvikle og styrke arbejdsmarkedslovgivningen gennem beskyttelse af arbejdstagerne og ved at etablere sociale sikkerhedsnet, som er inklusive, bæredygtige og tilpassede nationale betingelser. At fremme social dialog på arbejdsmarkedet og treparts fora og systemer og virksomhedernes samfundsansvar. At støtte organiseringen af arbejdere i den uformelle økonomi og deres muligheder for at forhandle med offentlige myndigheder, såvel som deres adgang til erhvervsfaglig og anden uddannelse. 4. Ulandssekretariatets strategi for udvikling af arbejdsmarkedet i syd Verdensmål 8: Anstændigt arbejde og bæredygtig økonomisk vækst, er det primære mål for Ulandssekretariatets aktiviteter. Udgangspunktet for dette er ILO s anstændigt arbejde koncept, der indeholder indsatsområderne: 1. At skabe anstændige jobs 2. Sikring af arbejdstagerrettigheder 3. Etablering af sociale sikkerhedsnet 4. Fremme af social dialog og trepartsfora. I sammenhæng med gunstige rammebetingelser, herunder en effektiv offentlig sektor, fungerende trepartsfora og arbejdsmarkedsreformer, udgør de fire indsatsområder forudsætningerne for at udvikle bæredygtige arbejdsmarkeder og bæredygtig vækst. Den overordnede forandringsteori (ToC) er illustreret nedenfor: Bæredygtig vækst Anstændigt arbejde Bæredygtige Arbejdsmarkeder Fattigdomsreduktion Forbedrede menneskerettigheder Reduceret radikalisering & migration Hvis fagbevægelsen i udviklingslandene skal være forandringsagenter, i stand til at promoverer anstændigt arbejde konceptet og dermed udvikle et bæredygtigt arbejdsmarked, er det nødvendigt at kapacitetsopbygge organisationerne på en række områder. Netop derfor søger Ulandssekretariatet at involvere arbejdsgiverorganisationer i udviklingsarbejdet, både i Danmark og i partnerlandene. Ulandssekretariatets strategiske tilgang er centreret omkring partnerorganisationer og deres evne til at agere på det regionale, det nationale og det lokale niveau. Se figur 2. 6
7 Fig 2 Regionalt niveau: Fortalervirksomhed: Anstændigt arbejde Politik udvikling: Arbejdsmarkedslovgivning, integration Institutionsopbygning/Kapacitets- udvikling Nationalt niveau Lokalt niveau Demokratisering: Social dialog/ Trepartssystemet Arbejdstagerrettigheder Politikudvikling: Beskæftigelse Social sikkerhedsnet Erhvervsuddannelser Kapacitetsopbygning Partner organisationen Social dialog: Kollektive OK forhandlinger Fattigdomsreduktion: Minimums lønninger Faglige rettigheder Teknisk Assistance Strategiske elementer: A) Netværk og best practices B) Organisatorisk udvikling & bæredygtighed C) Træning og uddannelse D) Lobby og fortalervirksomhed E) Research og dokumentation F) Strategisk rådgivning 4.1 Strategiske elementer Ulandssekretariatet og partnerorganisationerne anvender en række strategiske elementer I arbejdet og bruger i stigende grad samarbejdet som en platform til yderligere at udvikle elementerne. A) Netværk og udveksling af best practices B) Organisatorisk udvikling & bæredygtighed C) Træning og uddannelse D) Lobby og fortalervirksomhed E) Research og dokumentation F) Strategisk rådgivning Disse fem strategiske elementer udgør kernen i den assistance som ydes gennem ulandssekretariatet i forbindelse med at kapacitetsopbygge og styrke partnerorganisationerne. Metoderne bliver tilpasset den enkelte partners behov og muligheder for at tage ejerskab og udnytte støtten. 7
8 Strategisk element A: Netværk & udveksling af best practises Hvis fagbevægelsens stemme skal høres, er det nødvendigt at fagbevægelsen intensiverer deres samarbejde og enhedsbestræbelser. Støtten fra Ulandssekretariatet inkluderer at skabe muligheder for fagbevægelsens forskellige organisationer til at mødes, at udveksle erfaringer, såvel som at planlægge fælles politiske initiativer, og dermed skabe nationale og regionale platforme og ressourcebaser for dialog. Strategisk element B: Organisatorisk udvikling & og bæredygtighed. Samarbejde kan inkludere støtte til at udvikle formelle organisatoriske strukturer i processen med at forene forskelle fagforeninger, eller I forbindelse lovgivning på det nationale eller regionale niveau. Fokus er på at facilitere udvikling af koncepter, redskaber og services for fagforeninger eller organisationer inden for den uformelle økonomi, hvor de fattigste grupper i samfundet findes. Et vigtigt element i den forbindelse er at støtte og udvikle organisationernes administrative kapacitet, det finansielle grundlag og ledelsesstrukturerne i partnerorganisationerne. Strategisk element C: Træning og uddannelse Det er afgørende for fagforeningerne at de valgte repræsentanter har en bred indsigt I sociale og økonomiske forhold, som gør dem i stand til at repræsentere medlemmerne og forsvare der grundliggende rettigheder, men også for at få social legitimitet. I denne sammenhæng er viden lig med magt. Træning og undervisning af fagforeningsrepræsentanter er et grundliggende metodisk redskab for den støtte som Ulandssekretariatet giver. Træning og uddannelse bruges som strategisk værktøj for internt demokratiudvikling, udvikling af kønsaspektet, udvikling af den organisatoriske kapacitet, inklusiv etablering af mere institutionelt forankrede uddannelsessystemer. Strategisk element D: Lobby og fortalervirksomhed Med henblik på at styrke fagbevægelsens synlighed og anerkendelse som social partner gennem en strategi baseret på vækst og beskæftigelse, er det nødvendigt at organisationerne udvikler deres kapacitet til effektivt at bruge en række lobby- og fortalerredskaber. Disse skal bruges til at nå beslutningstagere, øge viden og bevidstheden om arbejdsmarkedsproblematikker, såvel som at skabe offentlig støtte gennem medierne og kampagner. Ulandssekretariatet giver støtte til partnerorganisationerne til at udvikle kapacitet og redskaber til deres evne til at influere beslutningsprocesser på alle niveauer i samfundet. Strategisk element E: Research og dokumentation Hvis fagbevægelsen skal deltager effektivt i social dialog og trepartsdiskussioner, såvel som at lave effektiv lobby og fortalervirksomhed, er det nødvendigt at organisationer har veldokumenterede data og information til rådighed i organisationen. Ulandssekretariatet støtter partnerorganisationerne med at opbygge kapacitet og gennemføre research, med henblik på at skabe et solidt vidensgrundlag i forbindelse med forhandlinger og trepartsdiskussioner. Endvidere støttes etablering og konsolidering af regionale researchnetværk, så vel som kontakt til og medlemskab af eksisterende netværk og institutioner. Strategisk element F: Strategisk rådgivning Ulandssekretariatet tilbyder strategisk rådgivning i forbindelse med de enkelte partnerorganisationers udvikling af politikker og strategier. Dette indebærer brug af det omfattende netværk af erfarne ressourcepersoner fra dansk fagbevægelse, Ulandssekretariatet og de internationale faglige netværk. Dette inkluderer, uden at være begrænset hertil, rådgivning om overenskomstforhandlinger, arbejdsmiljø, arbejdsmarkedslovgivning, organisationsudvikling, CSR og voksenuddannelse. 8
9 4.2 Politikker, strategier og redskaber Ulandssekretariatets gennemgående indsatsområder er: Organisationsudvikling, enhedsbestræbelser blandt de faglige organisationer og netværksopbygning Demokrati og social dialog, demokratiseringsprocesser og faglige menneskerettigheder Fattigdomsbekæmpelse og uformel økonomi - forbedring af levevilkår og beskæftigelse Fortalervirksomhed og fordelingspolitik, herunder alliancer med civilsamfundet i øvrigt Arbejdsmiljø herunder HIV/AIDS Ulandssekretariatet udvikler altid i samarbejde med partnerorganisationerne individuelle strategier efter behov for organisationerne. I den forbindelse udnyttes de erfaringer og strategier/redskaber som Ulandssekretariatet gennem årene har udviklet. De bruges på tværs af organisationer og regioner, og tilpasses de vilkår, der gælder for den enkelte partnerorganisation. Strategierne og redskaberne er alle godkendte af Ulandssekretariatets bestyrelse. De opdateres og revideres systematisk på baggrund af erfaringer og læring, ligesom nye udvikles, i takt med de udfordringer der opstår. De består blandt andre af: Fig. 3 Anstændigt arbejde konceptet: Strategier/politikker: 1. Jobskabelse Strategi for fattigdom og beskæftigelse Strategi for vækst og beskæftigelse i den uformelle økonomi Rettigheder på arbejdet Strategi for Kønsaspektet Redskaber: 2. Rettigheder på arbejdspladsen 3. Sociale sikkerhedsnet Ulandssekretariatets strategi for HIV/AIDS 4. Social dialog Strategi for udvikling af social dialog Kollektive forhandlinger for tillidsfolk Nationale arbejdsmarkedsanalyser Kapacitetsopbygning: De fire bæredygtighedsdimensioner: Administration i fagforeninger (I syd) Omkostningsanalysen Retningslinjer for samarbejde med og udvikling af partnerorganisationerne Uddannelse som strategisk redskab til forandring: Strategi for fortalervirksomhed (I Danmark) Medier, kampagner og lobbyvirksomhed Ulandssekretariatets organisatoriske udvikling Organisationsanalyse/Generationsmodellen Voksenpædagogisk kursus, Modul I, II og III At producere billige uddannelsesmaterialer Medier, kampagner og lobbyvirksomhed Alle Ulandssekretariatets strategier, politikpapirer, kursusmoduler og analyseredskaber er tilgængelige Online via Ulandssekretariatets materialedatabase på hjemmesiden. De kan også rekvireres ved henvendelse til Ulandssekretariatet. 4.3 Tilgangen til partnerorganisationerne Dansk fagbevægelse er en del af den internationale fagbevægelse, og derved skabes adgang for Ulandssekretariatet til et unikt globalt netværk af partnerorganisationer fra næsten ethvert land i verden. Alverdens landsorganisationer og nationale forbund koordinerer og samarbejder gennem IFS (International Faglig Sammenslutning) og de Globale fagforeninger. De deltager systematisk i politikudvikling og internationale beslutningsprocesser. Dette unikke netværk gør det muligt for Ulandssekretariatet at engagere sig i meningsfuldt samarbejde i næsten ethvert land i verden, da strukturer og partnerorganisationer allerede eksisterer. 9
10 Samtidig udgør de danske organisationer en uvurderlig ressource base for Ulandssekretariatets tekniske assistance til partnerorganisationer, når der er behov for højt specialiserede inputs. Som udgangspunkt for et samarbejde med nye partnerorganisationer, bliver der foretaget en vurdering indenfor følgende områder: At den planlagte indsats i det pågældende land er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra Danida/EU. Den demokratiske udvikling i det pågældende land, samt rettighedssituationen både forså vidt angår fagforeningsrettighederne som for menneskerettighederne generelt. Den rolle landet spiller i den regionale økonomi og dets potentiale i den forbindelse. Den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen, både i den formelle og uformelle økonomi. Den mulige partnerorganisations troværdighed, legitimitet og indstilling til demokratisk udvikling og fortalervirksomhed, såvel som organisationen evne til at udnytte den tekniske bistand som Ulandssekretariatet kan levere. Kapaciteten og behovene for den kommende partnerorganisation Partnerorganisationens internationale medlemskab og mulige medlemskab af den internationale fagbevægelse, dens værdier og politikker. For at sikre sammenhæng mellem både regionale og danske fagforeningspolitikker, såvel som at sikre koordination på det regionale niveau, bliver der holdt årlige konsultationer med alle interessenter, her deltager også repræsentanter for dansk fagbevægelse og fra de regionale eller kontinentale strukturer. Alle partnerskaber er solidt forankret i juridisk bindende kontrakter, med ekspliciterede beskrivelser af ansvar, både for partneren og Ulandssekretariatet. Dokumenterne giver et overblik over partnerens strategier og forandringsteorier (ToC),samt definerer såvel målsætninger som indikatorer inden for rammerne af en LFA-matrix (Logical Framework Approach) og en projektimplementeringsplan samt et budget. Ulandssekretariatet har det overordnede ansvar for monitering og afrapportering for alle aktiviteter, der gennemføres gennem sekretariatet. Ulandssekretariatet rapporterer i henhold til de administrative retningslinjer, der gælder, hvad enten den institutionelle donor hedder Danida eller EU. I dialog med partnerne bliver der gennemført en årlig bæredygtighedsanalyse, med henblik på at vurdere status af de fire bæredygtighedsdimensioner: demokratisk, politisk, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed. Exitstrategier bør ses i forbindelse med disse analyser, da samarbejdes natur og indhold ændres over tid og i takt med, at den organisatoriske kapacitet og de forskellige interventionsstrategier ændres tilsvarende. Ulandssekretariatets exitstrategi i forhold til hver af partnerorganisationerne, er baseret på de fire bæredygtighedsdimensioner. Hvor fokus oprindeligt typisk er på organisatorisk udvikling, så vil de senere faser af samarbejdet dreje sig om at bygge kapacitet på de overordnede udviklingsmål. Den finansielle model for samarbejdet vil være i højere grad være opbygget om output/resultater. 5. Ulandssekretariatets rolle i Danmark Ulandssekretariatet er dansk fagbevægelses professionelle udviklings- og bistandsorganisation, og er derfor et naturligt samlingspunkt for viden og information om fagbevægelsen og arbejdsmarkedet i udviklingslandene. Med dette udgangspunkt vil Ulandssekretariatet fortsat aktivt søge en dialog med Udviklingsministeriet, med det primære formål at styrke udviklingen og implementeringen af en socialt og miljømæssigt afbalanceret vækst- og beskæftigelsesstrategi, som et helt centralt element i dansk udviklingspolitik. 10
11 Som en del af dette arbejde søger Ulandssekretariatet, at styrke samarbejdet med såvel Dansk Industri som Håndværksrådet omkring konkrete initiativer og programmer, der kan fremme et bæredygtigt arbejdsmarked i udviklingslandene som en del af en bredere dansk erhvervsindsats. Ulandssekretariatet, 3F og DI har dannet et konsortium, med henblik på at styrke fokus på støtte til bæredygtig økonomisk vækst og anstændigt arbejde (jobskabelse) i den danske udviklingsbistand. Gennem en selvstændig aktiv kampagne- og informationsindsats vil Ulandssekretariatet arbejde for, at udbrede kendskabet til de arbejds- og livsvilkår, som befolkningen i udviklingslandene har. De primære målgrupper for dette arbejde vil være medlemmer og tillidsvalgte på de danske arbejdspladser, samt unge på de danske erhvervs- og professionsfaglige skoler. Ulandssekretariatet søger hermed at skabe en større forståelse for, hvordan globaliseringen i stigende grad påvirker vores muligheder for at skabe og fastholde et anstændigt arbejde såvel i Danmark som i udviklingslandene. Med udgangspunkt i det samarbejde, som Ulandssekretariatets regionale kontorer har med faglige organisationer i mere end 30 lande, vil Ulandssekretariatet inddrage dansk fagbevægelse stadig mere aktivt i solidaritetsprojekter med faglige organisationer i udviklingslandene. Det er et arbejde, som er med til at opbygge et fagligt og socialt netværk på tværs af grænser, og som samtidig er med til at inddrage specielt unge med en international interesse i det faglige arbejde i Danmark. I et samarbejde med de danske forbund tilbydes faglige unge herudover kortere eller længere praktikperioder i tilknytning til Ulandssekretariatets regionale kontorer og lokale faglige organisationer. 5.1 Udviklingsmål for Ulandssekretariatets virksomhed i Danmark Det overordende udviklingsmål for Ulandssekretariatets indsats i Danmark er: at styrke dansk fagbevægelses muligheder, viden og engagement for at øve indflydelse på dansk udviklingspoltik, herunder: at styrke udviklingen og implementeringen af en socialt afbalanceret og grøn vækst- og beskæftigelsesstrategi (anstændigt arbejde), som et helt centralt element i dansk udviklingspolitik. at skabe en større forståelse for hvordan globaliseringen i stigende grad påvirker vores muligheder for at skabe og fastholde anstændigt arbejde såvel i Danmark som i udviklingslandene. at opbygge et fagligt og socialt netværk på tværs af grænser, som samtidig er med til at inddrage specielt unge med en international interesse i det faglige arbejde i Danmark. at sikre at fagbevægelsen fortsat kan gennemføre udvikling- og bistand på arbejdsmarkedet, som en del af dansk udviklingsbistand. 11
Et liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereLønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken
LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereUlandssekretariatets bistandspolitiske platform 2008
Ulandssekretariatets bistandspolitiske platform 2008 1. Idé og værdigrundlag 2. Vision 3. Mission 4. Målsætninger 4.1 Decent Work Anstændigt arbejde. FNs og ILOs globale 2015 målsætninger 4.2 Civilsamfundsstrategien
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereOktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5
Bistandspolitik Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer:
Læs mereGLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE
s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereKontraktbilag 5 Samfundsansvar
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og
Læs mereStrategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked
Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereDansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018
Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereCode of Conduct for leverandører til GlobalConnect
Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect 2018 Code of Conduct for GlobalConnects leverandører GlobalConnect er en virksomhed, som kontinuerligt bestræber sig på at opretholde høje etiske standarder
Læs mereUdvalg i ny hovedorganisation
Sagsnr. 18-1157 Ref. JSK/BBA Den 31. oktober 2018 Udvalg i ny hovedorganisation I det følgende er principper for udvalg i den nye hovedorganisation beskrevet. Desuden er der gengivet en oversigt over udvalgene
Læs mereCSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18
CSR-POLITIK Domino Systems A/S, 2017/18 Forord Domino Systems A/S ønsker at være den førende spiller på markedet for kodning og mærkning forstået således at: Vi er den mest pålidelige og troværdige samarbejdspartner.
Læs mereET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ
ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mereStrategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.
Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereVækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012
Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ
ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereDet globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik
Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereSCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
Læs mereRetningslinjer for CSR-puljen 2015
Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen
Læs mereFagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereDer stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Læs mereBilag 6 Samfundsansvar
Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereTEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.
TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereGlobalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND
Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereCSR POLITIK OKTOBER 2013
CSR POLITIK OKTOBER 2013 CSR-politik for Danish Crown koncernen Denne politik er vedtaget med henblik på at sikre, at Danish Crown lever op til internationalt anerkendte principper for virksomheders samfundsansvar,
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereKommissorium for HORSENS ALLIANCEN
14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mere[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 12. januar 2017 [Kun det talte ord gælder] Talepapir URU alm. del samrådsspørgsmål N, vedr. børnearbejde
Læs mereHvad betyder samfundsansvar i det offentlige?
Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereVærdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Læs mereDSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen
Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...
Læs mere