Evaluering af alternative metoder til borgerdialog i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Evaluering af alternative metoder til borgerdialog i Gladsaxe Kommune Som led i afprøvning af alternative metoder til borgerdialog har COGITA i efteråret 2007 planlagt og gennemført to visionsworkshops for Gladsaxe Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af planstrategien. I februar 2008 har COGITA gennemført et debatmøde i forbindelse med høringen af planstrategien og som led i opstarten med arbejdet med kommuneplanen. Dette notat præsenterer resultaterne fra debatmødet den 23. februar Notatet sammenligner endvidere resultaterne fra debatmødet med resultaterne fra visionsworkshoppen, der blev afholdt i Gladsaxe hhv. den 26. september og 1. oktober Alle tre møder blev afholdt under overskriften Fremtidens Gladsaxe. Notatet skal således ses i forlængelse af det notat, der blev udarbejdet i forbindelse med evalueringen af de gennemførte debatmøder i efteråret. Evalueringen er primært baseret på evalueringsark udfyldt af deltagerne ved afslutningen af alle tre debatmøder. Evalueringsarkene var enslydende ved de to visionsworkshops i efteråret 2007, da de var metodisk identiske, men med forskellige målgrupper. Evalueringsarket i februar indeholder for størstedelens vedkommende de samme spørgsmål, som ved evalueringen i efteråret, så det bliver muligt at sammenligne de tre typer af borgerdialog. Herudover indeholder evalueringsarket fra februar ligeledes en række spørgsmål, som alene har relevans for dette debatmøde. Det handler bl.a. om, at politikerne var inviteret til at deltage aktivt i mødet som caféværter, og at mødet blev afholdt en lørdag eftermiddag samtidig med, at der blev afholdt et arrangement for børnene. I evalueringen vil der dog eksplicit blive gjort opmærksom på de spørgsmål, der alene er stillet ved debatmødet i februar. 51 deltagere afleverede efterfølgende et evalueringsark heraf var 2 blanke. På det ene blanke evalueringsark stod der: Jeg gider ikke evaluere. Evalueringskulturen er efterhånden lidt opreklameret. Det har været en god dag. Metodisk er det væsentligt at være opmærksom på, at der er forskel i valg af metode på møderne. Debatmøderne i efteråret 2007 blev således gennemført som en kombination af metoderne Appreciative Inquiry og cafémetoden, mens debatmødet i februar blev gennemført som et cafémøde. Forskellen i valg af metode skal ses i lyset af, at hovedsigtet med de to debatmøder i efteråret var at komme med visioner for det fremtidige Gladsaxe og dermed være væsentlige input til kommunens arbejde med at udarbejde planstrategien. Sigtet med mødet i februar var derimod at tage afsæt i den foreliggende planstrategi og diskutere en konkretisering af planstrategien som et væsentligt input til kommunens forestående arbejde med at udarbejde kommuneplanen. I processer hvor der allerede foreligger en strategi, som skal omsættes til mere konkrete handlinger, er cafémetoden særdeles velegnet og er derfor også valgt som metode for debatmødet den 23. februar. Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode ved alle tre debatmøder. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering og høj grad af konsensus. Cafémetoden er ikke blot en entydig metode, men kan varieres på forskellig vis. I den klassiske variant af cafémetoden skifter deltagerne café undervejs og vender undervejs i processen tilbage til deres stamcafé. På mødet den 23. februar er der anvendt en variant af cafémetoden, hvor borgerne ikke vender tilbage til deres stamcafé, men i stedet skifter til en ny café og tema undervejs efter eget valg. Valget af denne variant af cafémetoden skal ses i lyset af, at formålet med debatmødet var at opnå flest mulige kommentarer til planstrategiens tre temaer, som kan anvendes i det videre arbejde med kommuneplanen. Det har derfor ikke været et selvstændigt sigte med debatmødet at opnå konsensus. Side 1 af 16

2 Udvælgelse af deltagere Til debatmødet den 23. februar blev 500 statistisk tilfældigt udvalgte borgere i alderen år, de politiske ungdomsforeninger, og alle der fyldte 18 år i 2007 personligt inviteret pr. brev af borgmesteren til at deltage. Herudover blev de borgere og den samme kreds af foreninger, organisationer m.v., der havde deltaget i de forudgående debatmøder i efteråret 2007 personligt inviteret af borgmesteren. Endelig blev samtlige borgere inviteret til at deltage via en annonce i lokalaviserne og på kommunens hjemmeside. Af hensyn til den praktiske planlægning blev alle bedt om at tilmelde sig skriftligt forud for debatmødet og ved tilmeldingsfristens udløb havde 62 borgere tilmeldt sig debatmødet den 23. februar. Da borgerne blev inviteret på forskellig vis dels personlig invitation og dels gennem en åben annonce i lokalaviserne blev de som udgangspunkt bedt om at svare på, hvordan de var blevet inviteret. Og var de blevet inviteret gennem en personlig invitation, blev de bedt om at besvare nogle særlige spørgsmål om dette, mens de øvrige deltagere blev bedt om at springe frem til spørgsmål 4. Ud af de 49 udfyldte besvarelser, der kom ind på debatmødet den 23. februar, har 44 svaret på spørgsmålet om, hvordan de er blevet inviteret til debatmødet. 22 har svaret, at de er blevet inviteret gennem annonce i lokalaviserne, imens 22 har svaret, at de er blevet inviteret gennem en personlig invitation fra borgmesteren. Invitationer H vilken betydning havde det for din deltagelse i aften, at du blev inviteret personligt af borgmesteren? Ingen betydning Nogen betydning Stor betydning Side 2 af 16

3 Ville du have deltaget i debatmødet, hvis det blot var blevet annonceret i ugeavisen? Nej, helt sikkert ikke Nej, formentlig ikke Måske Ja, sandsynligvis Ja, helt sikkert 22 af deltagerne på debatmødet den 23. februar har tilkendegivet, at de er blevet personligt inviteret af borgmesteren til at deltage. Som det fremgår af ovenstående figur, tegner der sig et tydeligt billede af, at den personlige invitation til debatmødet har haft stor betydning. 59 % af de borgere, der blev personligt inviteret til debatmødet den 23. februar svarer således, at det havde stor betydning for deres deltagelse, og kun 18 % svarer, at det ingen betydning havde. Mødet den 23. februar adskiller sig fra de to tidligere afholdte debatmøder i efteråret ved, at der er en langt større andel af de borgere (44%), der har modtaget en personlig invitation, som samtidig tilkendegiver, at de enten helt sikkert eller sandsynligvis ville have deltaget, selvom arrangementet blot var blevet annonceret i lokalaviserne. Denne forskel kan skyldes flere forskellige forhold, og det er ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at verificere differencen imellem de forskellige debatmøder. Men en forklaring kan være, at en del af de personligt inviterede til debatmødet den 23. februar var særligt udvalgte interessenter og borgere en gruppe af borgere, der har en særlig interesse i kommunen, og som derfor må formodes at ville komme uanset invitationsformen. Det skal i øvrigt bemærkes, at en del af deltagerne den 23. februar også deltog i visionsworkshoppen den 1. oktober (hvor en række udvalgte lokale foreninger og organisationer var inviteret). Dette indikerer, at de har en særlig interesse for den fremtidige udvikling i Gladsaxe og måske ville være kommet uanset invitationsformen. Det kan også være fordi, de har været en aktiv del af processen og bidraget med input til planstrategien i efteråret - og ville derfor have deltaget uanset invitationsformen, da de kendte til processen. I den sammenhæng skal det i øvrigt bemærkes at flere af gengangerne fra debatmøderne i efteråret - i forbindelse med, at vi (konsulenter for COGITA) tog imod dem ved indgangen og bød velkommen og forklarede lidt om processen kommenterede, at de jo godt kendte processen, da de jo havde været med i efteråret og det havde været en god oplevelse. Endelig er det en væsentlig pointe, at der er tale om en forholdsvis lille population, idet det kun er 22 af borgerne, der tilkendegiver, at de er blevet inviteret gennem personlig invitation. Side 3 af 16

4 Tidligere erfaringer med borgermøder Har du tidligere deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe Kommune? Nej Ja, en enkelt gang Ja, nogle gange Ja, mange gange Som det fremgår af figuren, er det i forbindelse med debatmødet den 23. februar lykkedes at komme i kontakt med andre borgere end de, der sædvanligvis kommer til debatmøder i Gladsaxe Kommune. 25 % svarer således, at de aldrig tidligere har deltaget, mens 23 % svarer en enkelt gang. Besvarelsen minder generelt på mange måder om debatmødet den 1. oktober og kan hænge sammen med, at der til debatmødet den 23. februar var inviteret en række udvalgte interessenter og borgere, som traditionelt deltager i den slags arrangementer. 22 % svarede den 1. oktober, at de mange gange havde deltaget i debatmøder, mens tallet for den 23. februar var 21 %. Hvis du tidligere har deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe kommune føler du så, at du har haft bedre mulighed for at komme til orde i aften? Nej, dårligere Nej, det er det samme Ja, lidt bedre Ja, noget bedre Ja, meget bedre Som det fremgår af figuren har deltagerne, der tidligere har deltaget i debatmøder i Gladsaxe Kommune, generelt haft en oplevelse af, at de har haft bedre mulighed for at komme til orde på cafémødet end ved de tidligere debatmøder, som de har deltaget i. 66 % svarer således, at de har haft bedre mulighed for at komme til orde på debatmødet end ved tidligere borgermøder, mens 34 % svarer, at det er det samme. Side 4 af 16

5 Metoden Debatmødet den 23. februar adskilte sig som tidligere beskrevet ved udelukkende at anvende cafémetoden. En anden forskel fra de tidligere debatmøder var, at repræsentanter fra byrådet deltog aktivt på mødet og fungerede som caféværter ved de enkelte borde. Cafeerne var inddelt efter de tre temaer i planstrategien (Kulturarv og identitet, Byomdannelse og Sunde, Grønne Gladsaxe). Det gav således borgerne mulighed for at komme med kommentarer og konkrete input til alle tre temaer. Det var på forhånd besluttet ikke at lave en ligelig fordeling imellem de enkelte temaer, men lade det være op til de fremmødte borgere, hvor de gerne som udgangspunkt ville sidde. Borgerne blev undervejs ved de tre caféskift opfordret til at skifte café og dermed tema, men det blev samtidig pointeret, at det også var i orden at blive siddende ved det pågældende tema, hvis man syntes, at det var mest interessant. Hovedparten af borgerne skiftede café og dermed tema i løbet af eftermiddagen, men enkelte valgte også at blive siddende ved den samme café hele (eller det meste af) eftermiddagen. Ved de enkelte caféer var målene fra planstrategien inden for de enkelte temaer formuleret som spørgsmål og lagt ud på bordene, således at deltagerne kunne tage udgangspunkt i disse, hvis de følte behov herfor. Herudover var der et fysisk kort over kommunen og post-it blokke, som deltagerne kunne skrive deres konkrete forslag og kommentarer på og sætte på kortet. Formålet med dette var dels at gøre det meget konkret for borgerne, dels at værterne havde noget konkret at præsentere for nye gæster i caféen i forbindelse med caféskift. Cafémetoden betyder en anderledes form for debatmøde med stor deltagerinvolvering. Det er derfor også interessant at evaluere, hvordan deltagerne har oplevet selve gennemførelsen af metoden, da metoden stiller anderledes krav til deltagernes aktive medvirken end mere traditionelle former for borgermøder. Metoden var rodet og svær at forstå september 1. oktober 23. februar Delvist uenig Som det fremgår af figuren har deltagerne ikke haft svært ved at forstå metoden. 73 % svarer således, at de er helt uenig i, at metoden var rodet og svær at forstå. Ikke overraskende er andelen af borgere, der er helt uenig i, at metoden var rodet og svær at forstå noget højere ved mødet den 23. februar end ved de to øvrige debatmøder. Det hænger sammen med, at kombinationen af Appreciative Inquiry (AI) og cafémetoden stiller højere krav til deltagerne, da AI-metoden arbejder med forskellige faser, hvor deltagerne skal tale i såvel nutid som datid. Side 5 af 16

6 Der var for lidt tid til at nå det hele Delvist uenig Der var afsat 4 timer til debatmødet den 23. februar. Til debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober var der afsat hhv. 3½ og 3 timer. Andelen af borgere, der har tilkendegivet, at de enten er helt uenig eller delvis uenig i, at der var for lidt tid til at nå det hele er større ved mødet den 23. februar end ved de to øvrige møder. Der var således 43 % af borgerne, der tilkendegav dette på mødet den 23. februar, mens der var hhv. 38 % og 30 %, der tilkendegav dette i forhold til møderne hhv. den 26. september og den 1. oktober. Umiddelbart eksisterer der en sammenhæng imellem længden på mødet, og så oplevelsen af, om der har været den fornødne tid til at nå det hele. Andelen af borgere, der er helt uenig eller delvis uenig i, at der var for lidt tid til at nå det hele, stiger således med længden af mødet. Det er samtidig en vigtig pointe, at mødet den 23. februar adskiller sig fra de to øvrige debatmøder ved, at deltagerne udelukkende har 3 caféskift og ikke som på visionsworkshoppen også skal forholde sig til forskellige faser. Denne forskel kan være en forklaring på, at en så forholdsvis stor andel af deltagerne den 23. februar oplever, at de har den fornødne tid til at nå det hele. Det er dog en generel iagttagelse på tværs af debatmøderne, at metoden giver deltagerne følelsen af et vist tidspres men også at deltagerne i løbet af debatmødet lærer at håndtere tidspresset bedre og bedre. Erfaringen er ikke mindst, at tidspresset klart giver en forøget produktivitet, og så at sige tvinger deltagerne til at skære ind til benet og fokusere på, hvad de kan blive enige om. Cafémetoden Cafémetoden er kendetegnet ved, at deltagerne arbejder i mindre cafeer/grupper, hvor nogle af deltagerne fungerer som værter, mens de øvrige er gæster. På debatmødet den 23. februar fungerede udvalgte politikere som værter ved bordene, imens der sad en fra embedsværket ved hvert bord og tog noter af dialogen ved cafeen - og borgerne var gæster i cafeerne. Cafémetoden er desuden kendetegnet ved, at gæsterne skifter café undervejs i processen, mens værterne får besøg af andre gæster. Styrken ved metoden er, at man sidder i mindre grupper, og der skabes mulighed for, at alle kan komme til orde og blive involveret i processen. Side 6 af 16

7 Metoden er typisk kendetegnet ved, at gæsterne undervejs kommer tilbage til deres stam-café. Processen med at skifte café undervejs og vende tilbage til egen stam-café har en høj konsensusskabende effekt. På mødet den 23. februar er der anvendt en variant af cafémetoden, hvor borgerne ikke vender tilbage til deres stamcafé, men udelukkende skifter til en ny café og dermed tema efter eget valg undervejs. Valget af denne variant af cafémetoden skal ses i sammenhæng med, at formålet med debatmødet ikke har været at skabe konsensus, men i stedet at få flest mulige input og kommentarer til planstrategiens tre temaer, som udgangspunkt for arbejdet med kommuneplanen. Det var nemmere at komme til orde, fordi vi arbejdede i små grupper Delvist uenig Som det fremgår af ovenstående figur, har deltagerne klart haft et positivt indtryk af at arbejde i mindre grupper/cafeer. 71 % af borgerne på debatmødet tilkendegiver, at de er helt enige i, at det var nemmere at komme til orde, fordi der blev arbejdet i små grupper. Det gav ny inspiration at skifte gruppe undervejs Delvist uenig Som det fremgår af figuren, tegner der sig et klart billede af, at borgerne på mødet den 23. februar har haft oplevelsen af, at det gav ny inspiration at skifte gruppe undervejs. Således tilkendegiver 87 % af borgerne, at de enten er helt enig eller delvis enig i dette. Resultatet svarer til resultaterne fra debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober, hvor hhv. 84 % og 78 % tilkendegav det samme. Side 7 af 16

8 Ejerskab En væsentlig styrke ved at anvende en involverende metode som cafémetoden er, at det som udgangspunkt understøtter ejerskabsfølelsen hos de enkelte deltagere til det samlede resultat af processen/debatmødet. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne også har haft oplevelsen af, at de har fået mulighed for at få indflydelse og blive hørt. I hvor høj grad synes du, at du er blevet hørt og har fået indflydelse? Slet ikke I nogen grad I høj grad I meget høj grad Som det fremgår af ovenstående figur har deltagerne klart haft oplevelsen af at kunne komme til orde og få indflydelse. Således tilkendegav 86 % af deltagerne i debatmødet den 23. februar, at de enten i meget høj grad eller i høj grad føler, at de er blevet hørt og har fået indflydelse. Til sammenligning tilkendegav hhv. 73 % og 74 % af deltagerne på debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober det samme. I hvor høj grad kan du genkende aftenens resultat? I nogen grad I høj grad I meget høj grad Af ovenstående figur ses det, at deltagerne klart tilkendegiver, at de kan genkende resultatet af debatmødet. Således tilkendegiver 67 % af deltagerne, at de enten i meget høj grad eller i høj grad kan genkende mødets resultat. Til sammenligning svarer hhv. 85 % og 76 % af deltagerne det samme på debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober. Side 8 af 16

9 Det, at der er en lidt mindre andel af borgerne, der kan genkende mødets resultat på debatmødet den 23. februar i forhold til debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober kan hænge sammen med, at opsamlingen den 23. februar adskiller sig en del fra opsamlingerne på de to øvrige debatmøder. Hensigten med debatmødet den 23. februar var således at komme med så mange forskellige input og kommentarer til planstrategien og dermed det videre arbejde med kommuneplanen. Derfor blev opsamlingen også mest af alt et referat af de forskellige caféers arbejde, da hensigten netop ikke var at komme med tværgående konklusioner eller forsøge at skabe enighed om et bestemt resultat. Politisk deltagelse Debatmødet den 23. februar adskilte sig bl.a. fra de to øvrige debatmøder ved, at udvalgte politikere var inviteret til at deltage aktivt i mødet. Politikerne deltog således som caféværter ved de forskellige cafeer. Deres rolle var primært at fungere som ordstyrere ved bordene og sikre, at alle havde mulighed for at komme til orde. Derudover var deres rolle at præsentere cafeens arbejde for nye gæster i cafeen ved de tre indlagte caféskift, og ved den fælles afsluttende opsamling i plenum skulle de i overskriftsform præsentere de input og kommentarer, som var fremkommet i cafeen. Politikernes rolle i forbindelse med debatmødet den 23. februar skal ses i lyset af, at debatmødet samtidig var en høring af planstrategien, og det var derfor vigtigt, at politikerne mødte borgernes synspunkter og kommentarer i forhold hertil og samtidig fik en masse input til det forestående arbejde med kommuneplanen. Det er derfor også interessant at evaluere, hvordan borgerne opfattede den politiske deltagelse på mødet. Det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet? 23. februar Som det fremgår af ovenstående figur mener borgerne generelt, at det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet. 74 % tilkendegiver således, at de er helt enig i dette, imens 15 % tilkendegiver, at de er delvis enig. Gennem debatmødets form med politikernes rolle som caféværter var der som udgangspunkt skabt mulighed for en dialog imellem borgerne og politikerne i mindre grupper/caféer. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt borgerne oplevede det som en styrke, at politikerne havde en aktiv rolle i de enkelte grupper/caféer. Side 9 af 16

10 "Det var godt, at politikerne deltog i grupperne?" 23. februar Som det fremgår af ovenstående figur, så har deltagerne haft en positiv oplevelse af politikernes deltagelse i grupperne. 83 % af deltagerne tilkendegiver således, at de er helt enig i, at der var godt, at politikerne deltog i grupperne, mens 11 % erklærer sig delvis enig i dette. "Metoden gav anledning til en god dialog med politikerne?" 23. februar Som det fremgår af ovenstående figur, mener hovedparten af deltagerne på debatmødet den 23. februar, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Således tilkendegiver 57 %, at de er helt enig, mens 21 % tilkendegiver, at de er delvis enig. Der er 4 %, der tilkendegiver, at de er helt uenig i, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Borgerne vurderer generelt det, at politikerne deltog i mødet gennem arbejdet i de mindre grupper/cafeer højere end selve dialogen med politikerne. Det er der i og for sig ikke noget underligt i, idet de to første spørgsmål retter sig mod form, imens det sidste mod indholdet. Forventningerne til hvad man konkret kan få ud af en dialog med politikerne på et debatmøde kan i sagens natur være vidt forskellige og det er derfor heller ikke underligt, at procentsatsen for helt enig er lavere ved dette spørgsmål end ved de to øvrige. Det kan snarere undre, at kun 4 % er helt uenig i, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Samlet set vurderede borgerne politikernes rolle og deltagelse på debatmødet den 23. februar som positivt. 74 % tilkendegiver således, at de er helt enig i, at det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet, Side 10 af 16

11 83 % tilkendegiver, at de var helt enig i, at det var godt, at politikerne deltog i grupperne, mens endelig 57 % tilkendegiver, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Mødets rammer Debatmødet den 23. februar adskiller sig fra debatmøderne hhv. den 26. september og den 1. oktober ved, at mødet var tilrettelagt til at foregå en lørdag eftermiddag. De to debatmøder i efteråret blev afholdt på en hverdagsaften. Lørdag eftermiddag var valgt for at se, om det havde en betydning for deltagelsen, at det ikke var et aftenarrangement, men i stedet foregik i weekenden. For at tilgodese børnefamilierne blev der sammen med debatmødet afholdt et særligt møde for børnene. Børnemødet havde to primære formål, dels at skabe mulighed for nogle anderledes input fra denne del af Gladsaxes borgere, og dels at skabe mulighed for børnepasning. "Det havde stor betydning for min deltagelse, at mødet blev afholdt en lørdag?" 23. februar Som det fremgår af ovenstående figur, vurderer borgerne generelt, at det har haft en overvejende positiv betydning for deres deltagelse, at mødet blev afholdt en lørdag. 47 % tilkendegiver således, at de er helt enig i, at det havde stor betydning for deres deltagelse, at mødet blev afholdt en lørdag, mens 28 % erklærer sig delvis enig i dette. 19 % er hverken enig eller uenig, mens 4 % tilkendegiver, at de er helt uenig i, at det har haft betydning for deres deltagelse. Spørgsmålet siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt borgerne ville have deltaget, hvis mødet i stedet var blevet afholdt en hverdagsaften. Derfor er det også interessant at holde det op imod dette. "Jeg vil også have deltaget, hvis mødet var blevet afholdt en hverdagsaften?" 23. februar Delvist uenig Side 11 af 16

12 Som det fremgår af ovenstående figur, har det haft en vis betydning, at debatmødet blev afholdt en lørdag frem for en hverdagsaften, men der er dog tale om en umiddelbar marginal betydning i forhold til deltagernes vurdering af, om de ville deltage eller ej. 13 % tilkendegiver således, at de er delvis uenig i, at de også ville have deltaget, hvis mødet var blevet afholdt på en hverdagsaften, mens 1 % tilkendegiver, at de er helt uenig i dette. 20 % er hverken enig eller uenig i dette, mens 30 % er delvis enig i, at de også ville have deltaget, hvis mødet var blevet afholdt en hverdagsaften endelig er 35 % helt enig i dette. Umiddelbart er konklusionen, at det ikke har den store betydning, hvorvidt debatmødet afholdes en hverdagsaften eller i løbet af en weekend. Det er dog på grundlag af det foreliggende datagrundlag ikke muligt at verificere noget entydigt om dette. I lighed med mødets længde og tiden til at nå de givne processer er det et spørgsmål, som altid vil være meget subjektivt funderet, og det er dermed svært at ramme alles ønsker og forventninger samtidigt. Resultatet indikerer dog, at man ved at holde mødet en lørdag kommer i kontakt med en gruppe borgere, der måske ikke ville være kommet til et tilsvarende debatmøde en hverdagsaften (gruppen af delvis uenig ), men det er værd at holde sig for øje, at der er tale om en marginal gruppe. "D et havde stor betydning for m in deltagelse, at det var m uligt at tage børnene med?" Delvist uenig 23. februar Som det fremgår af ovenstående figur, så vurderer borgerne på debatmødet den 23. februar ikke børnemødet til at have den store betydning for deres deltagelse i debatmødet. Der var heller ikke ret mange børn tilmeldt børnemødet, idet der kun var 8 børn tilmeldt. 43 % af deltagerne på mødet den 23. februar tilkendegiver således, at de er enten helt uenig eller delvist uenig i, at det har haft stor betydning for deres deltagelse, at det var muligt at tage børnene med. 43 % er hverken enig eller uenig, mens 13 % tilkendegiver, at de er enten helt enig eller delvist enig i, at det havde en stor betydning for deres deltagelse, at det var muligt at tage børnene med. Det er ikke på det foreliggende datagrundlag muligt at vurdere noget entydigt om betydningen af at kunne tage børnene med til et debatmøde. Resultatet fra den 23. februar viser umiddelbart, at det ikke har den store effekt på deltagelsen, men det er værd at bemærke, at aldersgennemsnittet ved debatmødet var ret højt, og en del af de yngre deltagere netop tilkendegav, at det havde haft betydning for deres deltagelse i mødet, at de samtidig kunne få passet deres børn. Kombinationen af debatmøde og børnepasning er nytænkning, og det er derfor også på det foreliggende datagrundlag for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne metode på sigt i højere grad vil kunne få børnefamilier til at deltage i debatmøder. Side 12 af 16

13 Debat på Internettet Som led i høringen af planstrategien har borgerne mulighed for at kommentere denne på kommunens hjemmeside, hvor der er oprettet et dialogforum, hvor borgerne kan give deres besyv med. Borgerinddragelse kan være mange forskellige ting, hvor borgermøde og anvendelse af Internet er to forskellige metoder til at involvere og inddrage kommunens borgere i forhold til fx den fremtidige udvikling i kommunen. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne på debatmødet den 23. februar ligeledes har intentioner om at deltage i debatten om planstrategien på kommunens hjemmeside. "Jeg vil også deltage i debatten om planstrategien på Internettet?" 23. februar Delvist uenig Som det fremgår af ovenstående figur, eksisterer der ikke den store interesse blandt de fremmødte borgere på debatmødet den 23. februar for også at deltage i debatten på Internettet. 37 % af deltagerne tilkendegiver således, at de er enten helt enig eller delvist enig i, at de også vil deltage i debatten om planstrategien på Internettet. 35 % er hverken enig eller uenig og 28 % tilkendegiver, at de er enten delvist uenig eller helt uenig i, at de også vil deltage i debatten på Internettet. Det er ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at konkludere noget entydigt om, hvorfor interessen for at deltage i debatten på Internettet om planstrategien er så forholdsvis lille. En forklaring kan hænge sammen med aldersfordelingen på debatmødet, hvor der var en hovedvægt på den ældre del af borgerne, som måske typisk ikke anvender Internettet som dialogforum. Med tanke på den forholdsvis store gruppe, der tilkendegiver, at de hverken er enig eller uenig kan en forklaring også være, at borgerne måske ikke er opmærksomme nok på muligheden. En ting er, om borgerne vil deltage i debatten på Internettet, noget andet er om de synes, at det er en god metode at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien. "Metoden med at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien er god?" 23. februar Side 13 af 16

14 Som det fremgår af ovenstående figur syntes en forholdsvis stor andel af de fremmødte borgere på debatmødet den 23. februar, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien er god. 49 % af deltagerne tilkendegiver således, at de enten er helt enig eller delvist enig i, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien er god. 35 % tilkendegiver, at de er hverken enig eller uenig, mens 16 % er helt uenig i, at det er en god metode. Der er en lidt større andel af de fremmødte borgere, som synes, at det er en god metode at anvende Internettet som dialogforum, end der er borgere, der vil deltage i debatten på Internettet. Igen er det værd at bemærke, at en forholdsvis stor andel af borgerne tilkendegiver, at de er hverken enig eller uenig, hvilket indikerer, at en forholdsvis stor andel af borgerne enten ikke har tilstrækkeligt kendskab til denne mulighed eller ikke har taget stilling til muligheden. Samlet oplevelse af debatmødet Debatmødet den 23. februar blev gennemført ved hjælp af en anderledes metode end traditionelt. Det er derfor interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne har oplevet mødet som interessant og spændende, og om de har lyst til at deltage i et tilsvarende møde i fremtiden. Det var et spændende og inspirerende debatmøde Delvist uenig Som det fremgår af ovenstående figur, syntes langt hovedparten af deltagerne på mødet den 23. februar, at det har været et spændende og inspirerende debatmøde. 98 % af borgerne tilkendegiver således, at de er helt enig eller delvist enig i, at det var et spændende og inspirerende debatmøde. Har du lyst til at deltage i et lignende debatmøde en anden gang? Måske Ja, sandsynligvis Ja, helt sikkert Side 14 af 16

15 Som det ses af ovenstående figur har langt hovedparten af deltagerne på debatmødet den 23. februar lyst til at deltage i et lignende møde en anden gang. 98% af borgerne tilkendegiver således, at de enten helt sikkert eller sandsynligvis vil deltage i et tilsvarende møde en anden gang. Til sammenligning tilkendegiver hhv. 93 % og 74 % af deltagerne på møderne hhv. den 26. september og den 1. oktober det samme. Andelen af måske er størst på mødet den 1. oktober, hvor 26 % af deltagerne tilkendegiver, at de måske vil deltage i et lignende debatmøde en anden gang. Det er ikke på det foreliggende datagrundlag muligt at kvalificere forskellen imellem debatmøderne, og hvorfor der er en større andel af måske på debatmødet den 1. oktober. En forklaring kan dog være, at målgruppen for debatmødet den 1. oktober var organisationer, foreninger og særlige interessenter i Gladsaxe Kommune. Der er således tale om en målgruppe, der traditionelt har en større berøringsflade med kommunen, end borgere i al almindelighed, og som konsekvens heraf måske også forholder sig mere kritisk til borgermøder. Konklusion og anbefalinger Evalueringen af de tre gennemførte debatmøder viser samlet, at der var stor tilfredshed fra de deltagende borgere, organisationer og foreninger. De væsentligste konklusioner er: At den personlige invitation vægtes højt af deltagerne, og at den har stor betydning for deres deltagelse i debatmødet. At den personlige invitation sikrer en langt højere grad af deltagelse end annoncering og samtidig trækker både borgere og foreninger til, som ikke tidligere har deltaget i debatmøder med kommunen. Med hensyn til metoden, er der som tidligere nævnt forskel på de tre debatmøder. Ved de to første debatmøder i efteråret 2007 blev der således anvendt en kombination af Appreciative Inquiry og cafémetoden, hvorimod debatmødet den 23. februar udelukkende byggede på en variant af cafémetoden. Til trods for forskellene i metodevalg viser evalueringen det samme resultat, nemlig: At borgerne har oplevet møderne som spændende og inspirerende At borgerne har følt et stort ejerskab til mødets resultat og føler sig hørt At borgerne har stor lyst til at deltage i et lignende møde igen Der var en række forhold, der gjorde sig særligt gældende for debatmødet den 23. februar, og konklusionen er: At borgerne har oplevet det som spændende, at politikerne deltog aktivt i debatmødet gennem deres rolle i grupperne, og det gav anledning til en god dialog At valget af at afholde debatmødet på en lørdag frem for en hverdagsaften ikke umiddelbart havde den store betydning for borgernes deltagelse At muligheden for at tage børnene med til debatmødet ikke havde den store betydning for borgernes deltagelse At ikke særlig mange af de fremmødte borgere havde intentioner om at anvende Internettet til at kommentere planstrategien, og en mindre del af borgerne syntes, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien er god. Et vigtigt opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng er, at en forholdsvis stor andel af borgerne ikke havde en holdning til dette, hvilket kan indikere et behov for større information og synlighed omkring denne mulighed. Side 15 af 16

16 Med udgangspunkt i evalueringen kan vi anbefale Gladsaxe Kommune følgende: At det i hvert enkelt tilfælde overvejes at anvende personlige invitationer som alternativ eller supplement til annoncering At cafémetoden anvendes som generel metode på fremtidige møder med borgere og interessenter At Appreciative Inquiry specielt anvendes til visionære og kreative processer Side 16 af 16