Resume af: HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA-netværkets erfaringer

Transkript

1 Resume af: HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA-netværkets erfaringer Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt 2005

2 2

3 FORORD Hermed foreligger net-publikationen Hverdagsliv til arbejdsbrug en samlet formidling af VEGA-netværkets erfaringer. Der er tale om en sammenskrivning af de mange erfaringer, som er udsprunget af et længerevarende samarbejde mellem Dansk Gerontologisk Institut og Social- og sundhedsskolen i Randers, Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt, Ergoterapeutskolen i Århus og Ergoterapeutskolen i Odense. Projektledelse har været Inger-Lise Dyrholm og Knud Ramian. Den foreliggende rapport er udarbejdet af Marianne Elbrønd Sammenskrivningen er finansieret af Helsefonden. Herning april 2005 Marianne Elbrønd 3

4 4

5 RESUMÉ OG STATUS Formålet med denne net-publikation er at præsentere den viden og erfaring, som VEGA-netværket, har oparbejdet over en knap 10-årig periode og stadig arbejder på at berige. VEGA-netværket er et netværk af mennesker, der skaber viden om ældres hverdag. Netværket, der er tilknyttet Gerontologisk Institut har eksisteret siden Netværkets ledelse har i alle årene været Inger-Lise Dyrholm og Knud Ramian. Oprindeligt kom netværkets deltagere fra undervisningsinstitutioner på ældreområdet 1, men det er siden blevet bredere og omfatter i dag også praktikere. Netværkets formål er at gennemføre praksisforskning og andre videnskabende projekter, der kan bidrage til at sætte fokus på det levede liv i alderdommen i hverdagsperspektiv og udvikle arbejdsformer, der kan omsættes til praksis. Erfaringsopsamlingen har været styret af nedenstående spørgsmål: - Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med hverdagsliv hos gamle? - Kan der gennemføres videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelser? - Hvilket formål tjener videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelserne? - Hvilke resultater er der kommet ud af VEGA-netværkets videnskabende arbejde? - Hvilke perspektiver tegner sig for VEGA fremover? Med afsæt i de forskellige kapitler i publikationen, som er at finde på netadressen: er det nu muligt at give et svar på de stillede spørgsmål. Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med hverdagsliv hos gamle? Det, der har bundet deltagerne i VEGA-netværket sammen, er en interesse for hverdagen eller nærmere bestemt interessen for hverdagsliv hos gamle. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever dag efter dag efter dag efter dag. Mange af hverdagens gøremål og aktiviteter er trivielle, banale og upåagtede i en sådan grad, at det f.eks. i uddannelsessammenhænge kan være endog yderst vanskeligt at fange elevers og læreres opmærksomhed mod den. Det er det særlige, det dramatiske og det afvigende, der er i fokus for de toneangivende fagprofessioners interesse, uagtet at det er hverdagen, der er grundlaget for hele vores tilværelse. Så længe hverdagen fungerer, tages den langt hen af vejen for givet, men hele tilværelsen kan hurtigt blive stærkt truet, når selv små dagligdags foreteelser som badning, påklædning, toiletbesøg, indkøb, madlavning mv. begynder at volde problemer. For mange gamle og svækkede mennesker påvirkes tilværel- 1 I en lang periode har netværkets deltagere været: - Ergoterapeutskolen i Århus - Ergoterapeutskolen i Odense - Social- og sundhedsskolen i Randers - Social- og sundhedsskolen, Ringkøbing amt, Herning 5

6 sen radikalt, når hverdagens gøremål overstiger egen formåen og overgår til at være et arbejdsmæssigt anliggende for andre. Ældreområdets medarbejdere vil hele tiden stå over for udfordringen om at skulle samarbejde med helt unikke personer om at få deres særlige hverdagsliv til at hænge sammen og fungere. Arbejdsfeltet omfatter løsning af konkrete opgaver i konkrete situationer, der aldrig har været og aldrig vil komme igen. Der er kort sagt tale om et arbejdsfelt, hvor rutinen ikke rækker, og svarene ikke er givet på forhånd. Den kundskabsbase, som ældreområdets medarbejdere skal kunne trække på i deres udførelse af arbejdet, skal derfor være anderledes end såvel almindelig paratviden som viden, der antages at have en almengyldig karakter. I VEGA indtager vi det standpunkt, at faggrupper, der tager del i andre menneskers hverdagsliv, må have en skærpet opmærksomhed og fagligt underbygget forståelse af dette liv, således som det tager sig ud nedefra fra almindelige gamle menneskers perspektiv. Vi er opmærksomme på, at nogle er af den opfattelse, at menneskers levevis og længsler i hverdagslivet er noget, som skal være i fred men hverdagslivet er i forvejen ikke et lukket univers afsondret fra samfund og systemer. På utallige områder og i utallige sammenhænge virker de samfundsmæssige dispositioner allerede ind på almindelige menneskers dagligliv. I betragtning af både den kritik, der har været af ældreområdet og af de ønsker og visioner, der udstikkes for området i retning af mere humane tilbud til mennesker, der har brug hjælp, synes det at være relevant at eksperimentere med udvikling af alternative forståelsesmåder, alternative begreber, alternative beskrivelses- og dokumentationsmetoder, alternative arbejdsredskaber og alt andet, der tvinger medarbejdere, planlæggere og beslutningstagere inden for ældreområdet til dagligt og systematisk at rette blikket mod alt det, der får mennesker til at tone frem som enestående personer med et enestående liv. Kan der gennemføres videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelser? Der er ikke tradition for, at uddannelsesinstitutioner på grund- og mellemuddannelsesniveau bidrager til skabelse af den viden, som uddannelserne og praksisfeltet kan have brug for. Det var derfor et vigtigt initiativ, der blev taget tilbage i 1995 med etableringen af VEGA-netværket. Den særlige netværkskonstruktion, som blev skabt, har bidraget til, at fire skoler indtil videre har udarbejdet projektbeskrivelser, har skaffet økonomiske midler, har planlagt, har gennemført og har afrapporteret i alt seks projekter, der handler om oparbejdning, implementering eller formidling af viden om hverdagsliv hos gamle. Set i tilbageblik synes nedenstående forhold ved selve organiseringen af VE- GA-netværket at have haft en gavnlig indflydelse på udfaldet af skolernes arbejde. I den tidlige fase af forløbet, hvor skolerne skulle fatte interesse for at engagere sig i videnskabende arbejde, var det af afgørende betydning: 6

7 - at en ekstern instans (Dansk Gerontologisk Selskab) spottede et interessant tema: Hverdagsliv hos gamle og tog initiativ til dannelse af VEGA, hvilket gav skolerne en anledning til at engagere sig i videnskabende arbejde - at VEGA skaffede skolerne midler til frikøb af projektmedarbejdere, således at der kunne udarbejdes projektbeskrivelser og ansøgninger til diverse fonde, puljer og Fou-midler. Senere i forløbet, hvor skolerne har skullet præstere et langt sejt træk i forhold til gennemførelse af projekter, har det været af afgørende betydning: - at samarbejdet mellem VEGA-netværket og den enkelte uddannelsesinstitution har været baseret på en kontrakt, der aftales for et år ad gangen. Forudsætninger for deltagelse er, at der foreligger et aktivt projekt, som der konkret arbejdes med fra ide-fase til implementering, at der deltager mindst to navngivne personer fra hvert sted, og at ledelsen forpligter sig i forhold til at tilvejebringe de nødvendige rammer for projektets gennemførelse. - at netværkets ledelse, Inger-Lise Dyrholm og Knud Ramian løbende har fastholdt tanker om netværkets teoretiske og metodiske fundament, og at netværkets deltagere har kunnet trække på Knud Ramian som konsulent - at netværket har været samlet med faste mellemrum, således at deltagerne har haft mulighed for at inspirere og motivere hinanden. - at der udefra ret hurtigt viste sig at være en vis interesse for og efterspørgsel efter VEGA-netværkets indsigter og viden. Eksistensen af VEGA-netværket har påvist, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelser, men at det kræver noget særligt, hvis det skal udføres deltids af lærere, der bruger størstedelen af deres tid på deres almindelige arbejde. Deltagerne fra de forskellige skoler har på forskellig måde skullet kæmpe for at skaffe sig tid og rum til arbejdet med VEGA-projekterne. På nogle skoler har VEGA-aktiviteterne til tider været på kollisionskurs med skoleinterne aktiviteter som implementering af reform, overgang til CVU med stigende akademisering og krav om efteruddannelse af lærerstanden til følge. På andre er VEGA-aktiviteter ligeså stille gået hen og blevet en del af hverdagen. Hvilket formål tjener videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelserne? For deltagerne i netværket synes det indlysende, at de skolesystemer, der er tæt på praksis, også bidrager til at udforske fænomener, som praktikeren møder i sin hverdag og med afsæt heri at skabe noget af den viden, som ældreområdet har brug for. For det første giver uddannelsesstedernes forholdsvise tætte kobling til praksis indsigt i, hvad det er for en viden og indsigt, som praktikere efterspørger i dagligdagen, når de står overfor at skulle løse konkrete opgaver. En sådan indsigt er væsentlig, hvis der skal skabes en større overensstemmelse mellem det, som praksis finder relevant og det, som forskningsmiljøerne finder relevant at 7

8 forske i. Endvidere giver koblingen til praksis en adgang til praksissammenhænge og data, som det ellers kan være svært at få adgang til. For det andet har egenproduktion af viden den gode bieffekt, at lærerne får personlige erfaringer med at gå metodisk til værks og f.eks. lave casestudier, hvilket giver dem et godt udgangspunkt i forhold til at inspirere kommende socialog sundhedsarbejdere til at gøre det samme. Der gemmer sig meget viden i praksis, som uden tvivl kunne gøres mere tilgængelig, hvis praktikere i forreste geled generelt var bedre til at gå metodisk og systematisk frem i det daglige arbejde. Deltagelse i VEGA-projekter kan sammenlignes med en form for praksisnær kompetenceudvikling. Lærere får konkret og praktisk træning i videnskabende arbejde, der retter sig mod hverdagens praksis. Den form for kompetenceudvikling, der knytter sig til VEGA-aktiviteterne, adskiller sig klart fra mere traditionelle former for efteruddannelsesaktiviteter, der ofte lægger sig i universiteters kølvand, hvad angår krav om reproduktion af andres teorier og metoder. Der synes i disse tider, hvor f.eks. de mellemlange uddannelser slutter sig sammen i CVU er, og hvor der stilles krav om undervisernes akademiske opkvalificering, netop at være stærkt brug for efteruddannelsesaktiviteter, der prioriterer træning i praktisk, anvendelsesorienteret videnskabende arbejde frem for bogstudier og højtravende, akademiske diskussioner. For det tredie har medarbejdere på uddannelsesinstitutioner en viden om at iscenesætte læreprocesser, der kan være med til at kvalificere formidlingsdelen af videnskabende arbejde. Da underviseres kerneydelse er vidensformidling, er de muligvis mere opmærksomme på at skabe den kontinuitet mellem frembringelse og brug af kundskab, som er så hårdt tiltrængt på ældreområdet. I VEGA har vi på egen krop erfaret, hvor udmattende det kan være at begive sig af med videnskabende aktiviteter. Ikke sjældent er det sådan, at dem, der har slidt og slæbt med et projekt, har brugt sig selv op og egentlig ikke orker mere, når værdifulde indsigter og resultater skal formidles. Netværket har ved flere lejligheder fungeret som venlig indpisker med henblik på at forhindre, at projekter blev afsluttet, når de ligeså godt kunne tage en ny begyndelse, f.eks. i form af formidlings- og implementeringsaktiviteter. For projektmagere, der i forvejen befinder sig i et udannelsesmiljø, er der reelt mange muligheder for at lade frembringelse og brug af kundskab gå hånd i hånd. For det fjerde kan uddannelsesmiljøernes erfaringer med selv at producere viden øge interessen for at sætte sig ind i, bruge og formidle den viden,som andre har skabt. Uddannelsesinstitutioner er helt centrale aktører i forhold til at få videreformidlet den viden, som skabes i de traditionelle forskningsmiljøer. Hvilke resultater er der kommet ud af VEGA-netværkets videnskabende arbejde? Netværket er ikke udsprunget af et akademisk miljø, og det arbejde, der har været udført, har ikke været bundet af en forpligtelse til at skulle leve op til bestemte traditioner, indholds- eller formkrav. I VEGA har vi især været optaget af, at projekterne skulle producere en viden, der gør en forskel i praksis hvor 8

9 praksis både kan forstås som praksis inden for ældreområdet og praksis inden for de uddannelsesmiljøer, der uddanner til ældreområdet. VEGA-netværket opererer i et felt bestående af tre centrale elementer: et særligt teoretisk perspektiv på hverdagsliv, en særlig hverdagslivsorienteret metodologi og nogle konkrete studier af gamle menneskers hverdagsliv. Arbejdet med teori, metodologi og studier er foregået parallelt. Megen læsning har således fundet sted parallelt med eller efter gennemførelsen af de konkrete studier, og ideer til metoder er ofte udsprunget i takt med, at nye muligheder eller begrænsninger viste sig i undersøgelsesfeltet. Endvidere er der ud af empirien opstået nye ord, der ikke udspringer direkte af nogen teori. De tre elementer har med andre ord løbende beriget hinanden, således at VE- GA-netværket i dag er kommet på sporet af en måde at tale om, at tænke om og at undersøge hverdagsliv på, som kan anvendes af flere af ældreområdets aktører: dels af praktikere, der tager del i løsningen af hverdagens opgaver, dels af undervisere, der uddanner medarbejdere til ældreområdet og dels af planlæggere og beslutningstagere, der udstikker rammerne for det liv, som gamle, der er afhængige af hjælp fra andre, lever. Med de konkrete studier af gamle menneskers hverdagsliv som det helt afgørende, inspirerende omdrejningspunkt har VEGA-netværket udviklet det, der i dag kan betegnes som VEGA-i-teorien, VEGA-metode og VEGA-i-praksis. VEGA-i-teorien Menneskers helt almindelige hverdagsliv virker så banalt og selvfølgeligt, at det ofte ikke tildeles den helt store opmærksomhed. En særlig udfordring i VEGAsammenhænge har derfor været at få øje på hverdagslivet både som fænomen og begreb. I litteraturen er der forskellige udlægninger af, hvilke fænomener, der omtales som hverdagsliv. Den afgrænsning, som forskellige teoretikere laver, ligger på et kontinuum - spændende fra en forholdsvis snæver til en meget bred afgrænsning. I VEGA foretager vi en afgrænsning, der på en gang er såvel snæver som bred. Hverdagsliv forstås bredt som livets gang på tværs af tid og rum. En størrelse, som vi oplever som en strøm af øjeblikke, situationer eller hændelser, og som vi uden større vanskeligheder kan tale med hinanden om, når vi fortæller om, hvordan vores dage, uger eller år er gået. Hverdagsliv forstås samtidig snævert, idet vi reserverer det til det liv, hvor enkeltmennesket er på hjemmebane, og hvor livet og den strømmende tid er præget af gentagne begivenheder, der rummer særlige betydninger for den enkelte. I VEGA betegner vi det aspekt ved hverdagslivet, der har disse karakteristika, for livsmønstre.. I VEGA skelner vi mellem begrebet hverdag og begrebet hverdagsliv. I modsætning til begrebet hverdag, der giver associationer til begrebspar som hverdag/helligdag, hverdag/bureaukrati, det trivielle liv/det egentlige liv, privat/offentlig, er begrebet hverdagsliv et bredere, mere dynamisk og personbundet begreb, der går på tværs af de nævnte begrebspar. 9

10 Begrebet hverdagsliv og underbegrebet livsmønstre er, således som vi bruger dem i VEGA, ikke faste størrelser. Det er dynamiske størrelser, som omfatter både en yderside og en inderside: Ydersiden er det levede liv, der kan beskrives som en daglig organisering af aktiviteter med de og de objektive træk. Indersiden er det oplevede liv, hvor hændelser, fænomener, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. Hverdagsliv og livsmønstre varierer fra person til person. Bliver til skabes, omskabes, opretholdes og fornyes hver dag. En sådan teoretisk indkredsning har været vigtig og nødvendig, når VEGA har været i dialog med andre, der interesserer sig for hverdagslivet, men den har ikke været tilstrækkelig. I VEGA har vi ønsket at blive klogere på hverdagsliv hos gamle. Hvad bidrager til, at en hverdag fungerer eller ikke fungerer? Hvad er en god dag for fru Rank? Vi stiller ikke primært definitorisk-analytiske spørgsmål, men faktuelle spørgsmål, og vi har bestræbt os på at komme nærmere nogle svar ved på nærmeste hold gennem feltstudier og interviews - at få indblik i det liv, gamle mennesker lever dag efter dag efter dag. Vi har været på jagt efter ord, begreber og illustrationer, der gør det muligt at se og forstå sider og aspekter ved hverdagslivet og livsmønstret, som ligger i periferien af vores almindelige opmærksomhedsfelt. De konkrete hverdagslivsstudier har skærpet vores opmærksomhed mod tiden og de tidsenheder, som er det stof, som livet, vores oplevelser af og vores fortællinger om livet, består af. Vi har oplevet en fascinerende verden åbne sig, når vi har kigget nærmere på såvel korte, flygtige øjeblikke, stunder, sammenhængende sekvenser og længerevarende forløb eller hele livsperioder. Nogle gange har vi fokuseret snævert på et udsnit af tid, når vi f.eks. har bestræbt os på: at synliggøre det, som i VEGA s livsmønsterterminologi benævnes som scenerier, som er de karakteristiske sammenhænge af gentagne begivenheder; f.eks stå-op-scenerier, morgenbadsscenerier, ta-tøj-påscenerier at synliggøre de betydninger, som konkrete personer tillægger bestemte scenerier. Vi kaster lys over betydninger ved f.eks. at gennemføre betydningsanalyser af fortællinger om aktiviteter, der relaterer sig til måltider at klassificere livsmønstre og knytte benævnelser til tidens umiddelbare karakteristika: samværstid, alenetid, måltid, flytteperiode, arbejdstid, transporttid, opbrudstid mv. at synliggøre og benævne forhold, som har indvirkning på, hvordan tiden fungerer for konkrete personer. Vi kaster lys over tidens funktionalitet og kvalitet med begreberne råderum, tidens orden og tidens fylde. Andre gange har vi mere set på sekvenser af tidsrum, når vi f.eks. har bestræbt os på: at synliggøre sammenhænge mellem forskellige scenerier. Vi kaster lys over sådanne sammenhænge ved f.eks. at konstruere måltidshistorier og hverdagshistorier. Endelig har vi set på tiden i en kontekst, når vi f.eks. har bestræbt os på: 10

11 at synliggøre samspillet mellem gamle menneskers hverdagsliv og hjælpesystemets visitations- og arbejdspraksis. Vi kaster lys over samspillet med en illustration af to verdener: tilværelsessiden og arbejdspraksissiden, der tilsammen er kontekst for det, vi betegner som det afhængige hverdagsliv. at indkredse nogle samspilsvariable, som har indvirkning på, hvordan samspillet fungerer. Vi kaster lys over samspillet mellem gamle menneskers liv i hverdagen og hjælpesystemets arbejdspraksis med begreberne timing, tempo og tydning. at synliggøre den måde, som f.eks. visitatorer gennem samtale forholder sig til livet i hverdagen på. Vi synliggør, hvad der falder hhv. uden for og inden for visitatorernes bevidste opmærksomhedsfelt og konstruerer nogle idealtypiske livsorienterede samtalemodeller og peger på et muligt indhold og en mulig proces. at synliggøre sammenhænge mellem mønstre, der tegner sig i livhistorien og mønstre, der tegner sig i hverdagslivet. Vi kaster lys over sådanne sammenhænge ved f.eks. at konstruere bolighistorier med indbyggede flyttemønstre og sammenholde dem med de flyttemønstre, som slår igennem i forbindelse med flytning i alderdommen. at se og forstå hverdagslivets mikromønstre på baggrund af nogle lidt større mønstre, der præger livshistorien. Vi kaster lys over mønstrenes tendens til reproduktion ved at sammenholde tre typer af historier: hverdagshistorien, livshistorien og generationshistorien. Den oparbejdede teoretiske viden kan ses dels som et bidrag til gerontologien og til forståelsen af ældres liv og dels som et bidrag til ældreområdets praksis og til forståelse af samspillet mellem ældres tilværelse og hjælpesystemernes arbejdspraksis. VEGA-projekternes teoretiske referenceramme bevæger sig med sin stærke orientering mod det komplekse, levede liv i hverdagen videre end mange generaliserede aldringsmodeller. Frem for at operere med kategoriseringer af mennesker eller grupper af mennesker har VEGA-projekterne som fælles mål, at de prøver at anvise nogle veje til, hvordan praktikere kan øge sensitiviteten og lydhørheden over for forskelle mellem ældre; deres værdier, kulturelle tilhørsforhold, individuelle meninger m.v., således som de konkret viser sig i hverdagens øjeblikke, stunder, sekvenser og forløb. VEGA metode: Det er relevant at gennemføre studier, som kan kaste lys over såvel det uafhængige som det afhængige hverdagsliv hos gamle, men lige så relevant er det også at kaste lys over måder at lave sådanne hverdagsstudier på. Hvis ældreområdets medarbejdere kan inspireres til selv at se på, at undersøge hverdagsliv og opfange rigdommen i øjeblikke, stunder, sekvenser og forløb, vil der være skabt et afsæt for, at de kan gå til praksisfeltet med en ny åbenhed. I VEGA har vi erfaret, at en orientering mod hverdagslivet ikke bare falder naturligt for fagpersoner, der er oplært i traditioner, hvor det meget handler om at få 11

12 øje på og gøre noget ved problemer og i det hele taget gøre sig klog på, hvad der er bedst for andre. For at kunne anlægge et hverdagslivsperspektiv må der lægges afstand til ekspertrollen og forudfattede meninger, og der må opbygges en tro på, at der gemmer sig nyttig viden i helt almindelige livs- og arbejdspraksissammenhænge. I VEGA har vi erfaring for, at særlige former for netværksorganisering og særlige former for undersøgelsesstrategier kan være med til at fastholde opmærksomheden mod og understøtte den systematiske udforskning af det upåagtede hverdagsliv. VEGA s metodiske bidrag har bl.a. bestået i: udvikling af og beskrivelse af strategier til organisering af videnskabende arbejde på tværs af skole og praksisfelt. I VEGA er vi på mange måder blevet inspireret af den netværksorganisering, vi selv har været del af i VEGA-netværket. I forbindelse med flere af projekterne har vi eksperimenteret med at iscenesætte nogle betingelser, der ansporer og forpligter skolefolk og praktikere til at arbejde systematisk med videnskabelse. Udforskning af og beskrivelse af forskellige casestudiestrategier. Et særligt tværgående, men også tidskrævende casestudiedesign, blev f.eks. udviklet i forbindelse med studier af det afhængige hverdagsliv. 28 gamle mennesker blev kigget over skulderen en dag fra morgen til aften af en skoleobservatør, der dagen efter også gennemførte et kvalitativ interview med dagens hovedperson. udvikling af analyseredskaber, der er følsomme nok til at indbefatte gamles hverdagsliv både som levet og oplevet liv. Konkret er udviklet en måde at udarbejde betydningsanalyser på, som afdækker, hvilke aspekter ved en persons liv som har en positiv betydning for livet og hverdagen, samt en model der visualiserer en konkret persons færden i tid og rum i løbet af en dag. Denne model har vist sig at have særlige kvaliteter, når man på systematisk måde, f.eks. i en kvalitativ interviewsituation, skal skaffe sig indblik i konkrete menneskers levede og oplevede liv. Modellen kan både fungere som dataindsamlingsredskab, når den anvendes som en form for semistruktureret interviewguide og som formidlingsredskab, når den anvendes til oversigtlig formidling af kvalitative data. VEGA-i-praksis: I og med, at vi i de forskellige VEGA-projekter har bragt os i en position, hvor vi går særdeles tæt på det liv, som gamle mennesker lever alene og i samspil med det offentlige hjælpesystem, har det ligget lige for at udvikle indsigter i en direkte handlingsorienteret retning. Flere af projekterne har produceret en viden, der uden videre har kunnet omsættes i praksis. Vi skelner mellem: beskrivende viden og problemløsende viden. Den beskrivende viden består i sansenære beskrivelser, historier eller billeder, der har den kvalitet, at de for det første indfanger eller griber noget af det, der kendetegner gamle menneskers hverdagsliv, og for det andet er i stand til at berøre relevante modtagere, f.eks. beslutningstagere eller andre, der har indvirkning på eller tager del i gamle menneskers liv. 12

13 Den beskrivende viden skal ikke undervurderes. Den kan give næring til nye holdninger, som igen kan give næring til problemløsende viden, som er den viden, der kan hjælpe ældreområdets aktører til at løse de problemer, ældre mennesker står overfor. I VEGA ser vi den synliggørende og problemløsende viden som værende to sider af samme sag. Vi gør op med den gængse forestilling om, at god praksis bygger på eller udspringer af abstrakt, almengyldig viden, der kan omsættes i regler, procedurer og metoder, som praktikere kan omsætte til praksis. Vi fremhæver værdien af praktisk erfaring og vigtigheden af, at ældreområdets aktører gør sig umage for at se, at føle og at tænke på måder, der sætter det konkrete levede liv i hverdagen i fokus, når handlinger skal planlægges og udføres. VEGA s praktiske bidrag har bl.a. bestået i: produktion af synliggørende viden om, hvordan gamle mennesker i dagens Danmark lever. demonstration af, hvordan f.eks. viftemodellen og på-tværs-tankegangen kan bruges af andre, f.eks. brugere, praktikere, elever eller evaluatorer til synliggørelse af det upåagtede hverdagsliv. Præsentation af synliggørende viden for praktikere, der efterfølgende har følt sig foranlediget til at handle anderledes. Konkret har undervisere oplevet at en simpel tegning, der synliggjorde, at en konkret person tilbragte adskillige timer dagligt i sin kørestol ved bordet i plejehjemmets fællesrum, fik medarbejderne til at kigge på hinanden og stille spørgsmålstegn ved, om det nu også var en god dag for vedkommende, om der var noget, vedkommende kunne ønske sig anderledes og om der var noget, de kunne gøre anderledes. Synliggørende viden kan være første skridt i udvikling af problemløsende viden. Når man f.eks. får øje på de mange facetter i måltider, bliver det synligt, at der er bivirkninger forbundet med forskellige former for måltidsservice og at noget trænger til at blive gjort anderledes. Når man får øje på det betydningsfulde i hverdagslivets mikrounivers, bliver det synligt, at den aktuelle politik på ældreområdet på en lang række områder er en katastrofe og at noget trænger til at blive gjort anderledes. Hvilke perspektiver tegner sig for VEGA fremover? Netværket har det godt. Flere deltagere er kommet til. Flere projekter er undervejs. Vi ved, at vi først lige er begyndt at få skabt et teoretisk og metodisk grundfundament, som tydeliggør, hvor vi står, men de foregående års arbejde har bestyrket os i, at vi har fat i et interessant genstandsfelt, idet hverdagslivet stadig tydeligere toner frem for os som en formidlende kategori mellem det enkelte menneske og de givne livsbetingelser. Inden for psykologien og sociologien er der selvsagt en tilbøjelighed til, at interessen samler sig om hhv. den ene eller den anden part i menneske-samfunds-samspillet. Ved at fokusere på hverdagslivet, har vi sammen med repræsentanter fra f.eks. mikrosociologien placeret os i en position lige tilpas midt imellem nogle mere gængse psykologiske og sociologiske betragtningsmåder. 13

14 I VEGA vil vi fremover fortsætte vore bestræbelser på at beskrive og kaste lys over det liv, gamle mennesker lever nedefra. Aktuelt er vi ved at lægge sidste hånd på et forsknings- og udviklingsprogram for , som er at finde på adressen: Samtidig vil vi bestræbe os på ikke at hænge fast i de meget konkrete beskrivelser. Mere energi skal i den kommende periode bruges på at relatere VEGA-netværkets allerede eksisterende beskrivelser, indsigter og begreber om hverdagsliv hos gamle til andre kontekster og sammenhænge af både teoretisk og empirisk art. VEGA vil forhåbentlig altid være på vej og for ikke at risikere at cementere noget, der er under evig udvikling, er denne publikation derfor udelukkende tænkt som en arbejdende publikation, der skal leve sit foranderlige liv på nettet. 14

15 15

16 16

17 LITTERATUR af VEGA-deltagerne Andersen, J. (2004) ViCo-metoden. Casestudie af hverdagslivsorienterede visitationssamtaler. Speciale. Den sociale kandidatuddannelse. Andersen, J. Christensen, L. og Menge, A.M.( 2000) Den første samtale. Et modelforsøg, der har til formål at afprøve en særlig model - VICO-modellen for den første samtale mellem hjemmeplejen og den ældre. Social- og sundhedsskolen i Randers. Andersen, A. og N. Relsted (1998) Ældres hverdagsliv og bolig. Gerontologi & Samfund, 15(2): p Bundgaard, K.M. og B.T. Christensen (1992) En bid af ældres hverdagsliv en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger. Ergoterapeutskolen i Odense. Bundgaard, K. M. og B. T. Christensen (2000). "En bid af ældres hverdagsliv." Gerontologi og samfund 16(3): Bundgaard, K.M. (2005) En vigtig bid af hverdagen. Måltider i et leve- og bomiljø. Gerontologi, nr. 1 Elbrønd, Marianne (2005) Reformer kræver pædagogiske eksperimenter. I: Skanderborg tur-retur, 2005 Elbrønd; Marianne (2002) Introduktion til social- og sundhedshjælperfaget. I: Lene Wolf (red) Lærebog for social- og sundhedshjælpere. København: Munksgaard. Elbrønd, Marianne (2002) Kultur og værdier. I: Lene Wolf (red). Lærebog for social- og sundhedshjælpere. København: Munksgaard. Elbrønd, Marianne; Birgitte Højlund, Pia Østergaard (2002) Vanddråbestrategien. Udvikling, afprøvning og evaluering af undervisningsforløb og lærings- og arbejdsstrategi skræddersyet til social- og sundhedshjælpere. Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt. Elbrønd, Marianne (2002) De små skridts strategi udvikling og afprøvning af arbejdsstrategi, der skærper såvel brugernes som medarbejdernes opmærksomhed mod de skridt, der tages i retning mod bedring og de forhold, der leder på vej. Herning: Social- og sundhedsskolen. Elbrønd, Marianne (2001) Livets gang på Mellemtoft Evaluering af leve- og bomiljøet i plejeboligerne Mellemtoft. Rapport. Holstebro Kommune. 17

18 Elbrønd, Marianne (2000) Det afhængige hverdagsliv Casebaserede studier af hverdage, som er et arbejdsmæssigt anliggende for andre. Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt.. Elbrønd, Marianne (2001). At se hver dag i sammenhæng." Gerontologi & Samfund 17(1): Elbrønd, Marianne (1999) Videnskabende samarbejde mellem skole og praksis. I: Uggerhøj (red). Rapport fra tredie nordiske symposium. Aarhus: Den sociale Højskole. Elbrønd, Marianne (1998) Arbejdsrapport over forberedelsesforløb til projekt hverdagsliv og offentlig service. Herning: Social- og sundhedsskolen. Højlund, Birgitte (2005) Hverdagsliv og livretter Forsøg med praktisk hjælp til madlavning for pensionister. Gerontologi, nr.1 Højlund, Birgitte (2003) Hverdagsliv og livretter et forsøgs- og udviklingsprojekt om ældres måltider. Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt. Ramian, Knud (in prep.) Case studie-strategi. Systime Ramian; Knud (2005) Mere liv I hverdagen. VEGA netværkets forsknings- og udviklingsprogram. Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red) (2003) Livshistorien en vej til det menneskelige. Systime. Ramian, Knud: Livsmønstre hos gamle en model for social aldring, Center for evaluering, Psykiatrien i århus Amt., 2000 Ramian, Knud (2000a) Videnskabende netværk. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Ramian, Knud (2000b) Livsmønstrenes grundbegreber. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red) (1998) Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen. Systime.. Ramian, Knud og Inger-Lise Dyrholm (red) (1997) Hverdagsliv hos gamle rapport fra VEGA-projektet et samarbejde om forskning og udvikling på ældreområdet. Dansk Gerontologisk Selskab. Ramian, Knud (1992) I familielivets lange løb. I: Knud Ramian (red) Vejen til en god Alderdom. København: Nyt Nordisk Forlag. Relsted N. og Andersen A. (1998) Hverdagsliv og bolig: Raske ældres dagligdag. Ergoterapeutskolen i Århus. 18