VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne. Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne
|
|
- Peder Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne Februar 2019 Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne Siden EUD-reformen fra 2015 har erhvervsskolerne arbejdet systematisk med udvikling af uddannelsernes kvalitet i forhold til fire klare mål. Nye politiske aftaler fra 2018 stiller endnu skarpere på erhvervsskolernes kvalitetsarbejde og mangel på kvalitet kan medføre sanktioner på lige fod med økonomisk uorden. Det femte vidensnotat i regi af LIP fokuserer på erfaringerne med kvalitetsarbejdet på erhvervsskolerne, opregner fem elementer i en stærk evalueringskultur og giver forslag til, hvordan det datainformerede kvalitetsarbejde kan styrkes så det giver mening på både strategisk og pædagogisk niveau. Pernille Hjermov Chefkonsulent, EVA Danmarks Evalueringsinstitut Sara Hach Konsulent, EVA Danmarks Evalueringsinstitut Nanna Friche Lektor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skærpet fokus på erhvervsskolernes kvalitetsarbejde På erhvervsskolerne er der i mange år blevet arbejdet med at udvikle kvaliteten af undervisningen og uddannelserne gennem et systematisk arbejde, der er forankret i et samlet kvalitetssystem på den enkelte skole. Med EUD-reformen fra 2015 blev der indført fire klare mål, som skal være retningsgivende for skolernes arbejde med systematisk at udvikle uddannelsernes kvalitet. Alle skoler er forpligtet på, at det lokale arbejde med kvalitetsudvikling sker med henblik på de fire mål. Fire klare mål for erhvervsuddannelserne: Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Skolernes resultater med hensyn til målene belyses i en række udvalgte indikatorer, som den enkelte skole kan udtrække fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Nogle af indikatorerne er fx antal ansøgere direkte fra 9. og 10. klasse, Frafald fra uddannelserne, Elevtrivsel og Virksomhedstilfredshed. Det statslige tilsyn med skolerne er knyttet op på disse indikatorer. Det betyder, at kvalitetssystemerne både spiller en intern rolle med hensyn til udvikling af kvaliteten lokalt på den enkelte skole og en ekstern rolle i forhold til at fremvise skolens resultater ift. de fire nationale mål for uddannelserne. Det er, som led i aftalen om at bekæmpe parallelssamfund, blevet besluttet at tilføje yderligere indikatorer med henblik på at belyse en eventuel parallelsamfundsproblematik på den enkelte skole. I aftalen foreslås indikatorer som omfanget af snyd til eksamen og antal bortviste elever ( Aftale om at bekæmpe parallelsamfund, 2018). Derudover fremgår det af den seneste aftale på EUD-området, at manglende kvalitet skal kunne medføre sanktioner på lige fod med økonomisk uorden (Aftale om Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden, 2018). Både aftalen om parallelsamfund og aftalen på EUD-området tilsiger, at tilsynet med skolerne skal følge op på både skole- og afdelingsniveau samt på de enkelte uddannelser. Den konkrete udmøntning af indikatorer og tilsyn er i sagens natur ikke fastlagt endnu, da lovforslagene først skal vedtages. Men begge aftaler understreger, at skolernes kvalitetsarbejde kommer endnu mere i fokus fremover 1
2 EUD er de første uddannelser, der fik kvalitetsregler Erhvervsskolesektoren var det første uddannelsesområde, der fik stillet krav om systematisk at arbejde med kvalitetsvurdering og -udvikling. I 1996 fik skolerne tildelt midler til at udarbejde en lokal kvalitetsplan, og der blev fastlagt regler for den enkelte skoles kvalitetsarbejde. Udviklingen har været båret af decentralisering, autonomi og institutionelt selveje til skolerne (Friche 2010; Cort 2008). Fx har skolerne altid frit kunnet vælge hvilken systematik, der skulle lægges ned over arbejdet med kvalitetsudvikling. Brede krav til skolernes kvalitetssystemer Kravene til kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne er todelte. Dels skal skolen have en procedure for selvevaluering inden for selvvalgte områder. Men kvalitetsarbejdet skal også rumme systematisk og løbende informationsindsamling, der kan dokumentere resultaterne af skolens indsatser, og som kan indgå i selvevalueringsprocesserne (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, Bek nr. 367). Som led i den løbende informationsindsamling skal skolerne blandt andet indsamle data om elevernes trivsel og praktikvirksomhedernes tilfredshed. Med 2015-reformen blev der indført nationale trivselsmålinger blandt eleverne (ETU) og en national tilfredshedsundersøgelse blandt den enkelte skoles praktikvirksomheder (VTU). Den nationale ETU blev gennemført for første gang i 2016, mens den første VTU blev gennemført i Begge undersøgelser gennemføres årligt. Alle skoler skal, som opfølgning på det systematiske kvalitetsarbejde, udarbejde en opfølgningsplan, der er offentligt tilgængelig, og som peger på, hvordan man lokalt på skolens uddannelser vil arbejde med at opnå bedre resultater ift. de fire klare mål. Tidligere skulle denne opfølgningsplan udformes som en handlingsplan for øget gennemførelse, men med den seneste EUD-aftale er dette krav bortfaldet og skolerne får friere rammer til at udforme en opfølgningsplan (Aftale om Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden, 2018). Udfordring at sikre, at det systematiske kvalitetsarbejde bidrager til den pædagogiske udvikling I 2018 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af, hvordan erhvervsskolerne arbejder med kvalitetsudvikling, og hvordan det kobles til arbejdet med pædagogisk udvikling i uddannelserne (EVA, 2018). Undersøgelsen peger på, at det omfattende krav om kvalitetssystemer ikke i sig selv fører til systematisk, pædagogisk udvikling. Det lokale kvalitetsarbejde skal kunne rumme de modsætninger, der kan komme til syne i arbejdet. Fx som drøftelser af, hvordan man arbejder med at mindske frafaldet fra uddannelserne samtidigt med, at skolen er forpligtet til at styrke elevernes resultater fx ved en øget andel af elever, der vælger uddannelser med EUX. Og det er vanskeligt at etablere et system, der kan rumme disse modsætninger og skabe en meningsfuld kobling af de forskellige formål med kvalitetsarbejdet. Ledere og kvalitetsmedarbejdere vurderer, at brug af data styrker undervisningen lærerne er mere forbeholdne Spørgeskemadata fra EVA s undersøgelse viser, at 87 % af de pædagogiske ledere på erhvervsuddannelserne vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad anvender data som grundlag for deres dialog med lærerne om udvikling af undervisningen. 73 % af de pædagogiske ledere siger samtidig, at de oplever, at lærerne bruger de tilgængelige data, når de tilrettelægger undervisningen. Både kvalitetsmedarbejdere og pædagogiske ledere på erhvervsuddannelserne vurderer også, at arbejdet med at inddrage data i det systematiske kvalitetsarbejde styrker kvaliteten af undervisningen. Det er i alt 95 % af kvalitetsmedarbejderne og i alt 78 % af de pædagogiske ledere helt enige eller enige i. Generelt er lærerne dog mere forbeholdne over for, om arbejdet med data styrker udviklingen af den pædagogiske praksis og kvaliteten af undervisningen, viser interviews med lærerne. Lærernes forbehold knytter sig særligt til, at der kan være mistillid til data, at formålet med at indsamle og følge op på data kan være uklart, og at de problemstillinger, der kommer i fokus, når data analyseres, kan være følsomme at diskutere. 2
3 Tre barrierer med betydning for lærernes brug af data til pædagogisk udvikling EVA s undersøgelse peger på, at der særligt er tre centrale barrierer blandt lærere med hensyn til at inddrage data, så det opleves som et værdifuldt bidrag i arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis: 1 Mistillid til data Det kan være vanskeligt for lærerne at have tillid til de data, de skal arbejde med, hvis ikke de kan relatere dem til de udfordringer, de møder i deres egen undervisningspraksis. Det kan fx være tilfældet, hvis data om frafald, om overgang til hovedforløb og praktikaftaler er forældede eller udtrukket på et uddannelsesniveau, hvor lærerne kan have svært ved genkende sine egne hold og de elever, de husker. Undersøgelsen peger også på, at der blandt lærerne kan være en skepsis overfor at tage afsæt i resultater af spørgeskemaundersøgelser som ETU eller undervisningsevalueringer, hvis spørgsmålene ikke opleves relevante, eller der kan herske tvivl om, hvorvidt eleverne har været tilstrækkeligt forberedte på formålet med undersøgelsen og meningen med de enkelte spørgsmål. 2 Svært at skabe en åben kultur Det er en udfordring at få skabt en kultur for åben dialog om pædagogisk udvikling blandt pædagogiske ledere og lærere på erhvervsuddannelserne. Særligt hvis det er uklart for lærerne, hvad data fra undervisningsevalueringer anvendes til af deres ledere. Det kan blandt andet være svært at skabe en åben kultur, hvor man er nysgerrig på hinanden praksis, hvis der er en frygt for, at data, fx resultater undervisningsevalueringer bliver brugt som en kontrol af den enkelte lærer. 3 Uklare rammer for og formål med arbejdet med at følge op på data En tredje udfordring er, at lærerne kan opleve, at de pædagogiske drøftelser ikke er rammesat, så formålet med at inddrage data fremgår tilstrækkeligt tydeligt. Det kan fx handle om, at det er uklart, hvilke datakilder og resultater, der er mest relevante i forhold til de problemstillinger, der er i fokus i konkrete drøftelser. Lærernes forbehold kan stamme fra en uklar sammenhæng mellem det strategiske og det pædagogiske niveau EVA s analyse peger på, at lærernes forbehold over for brug af data til pædagogisk udvikling kan stamme fra en uklar sammenhæng mellem kvalitetsudvikling på det strategiske og på det det pædagogiske niveau. Dette bekræftes i en anden undersøgelse, som viser, at der er store interne forskelle mellem direktion, uddannelsesledere og faglærere (vertikalt) i forhold til oplevelsen af værdi og mening med data og metoder i systematisk kvalitetsarbejde, f.eks. elevtilfredshedsmålinger (Friche 2010). På et overordnet ledelsesniveau skolens strategiske niveau - er der først og fremmest fokus på kvalitetsudvikling med afsæt i skolens overordnede målsætninger, mens der på det pædagogiske niveau er fokus på udvikling af undervisningen på den enkelte uddannelse og det enkelte hold. Hvis det ikke er tydeligt, hvordan de strategiske målsætninger for skolens overordnede kvalitetsudvikling spiller sammen med den pædagogiske udvikling på de enkelte uddannelser, kan det være vanskeligere for de pædagogiske ledere at rammesætte det lokale pædagogiske udviklingsarbejde, så det står klart for lærerne, hvad formålet er med at indsamle, analysere og følge op på data. Det kan fx være i forbindelse med kvalitetsudvikling af skolens EUX-uddannelser. Et overordnet strategisk mål på skoleniveau kan være en ambition om at øge tilgangen af elever til EUX. Men det kan være uklart, hvordan denne ambition oversættes i de enkelte uddannelser. 3
4 Der vil være nogle uddannelser, hvor det pædagogiske udviklingsarbejde har fokus på at sikre en bedre afklaring af, om EUX eller EUD er det rigtige valg for den enkelte elev. Hvis det fx af undervisningsevalueringerne viser sig, at mange EUXelever på en konkret uddannelse oplever, at det faglige niveau er for højt til, at de kan følge med i undervisningen. Og hvis fraværsdata peger på, at flere elever er frafaldstruede, kan det være uklart, hvordan man på denne uddannelse skal følge op på det strategiske mål om, at flere elever skal vælge EUX. Det er i dette tilfælde nødvendigt, at det er helt klart for lærerne, hvordan målet om at fastholde eleverne i uddannelserne skal balanceres med målet om, at flere elever skal vælge en EUX. Og denne klarhed kan være vanskelig at skabe både for de pædagogiske ledere, der har ansvaret for at understøtte de pædagogiske udviklingsprocesser på den enkelte uddannelse, og for kvalitetsmedarbejderne på den enkelte skole, der har ansvaret for at levere data til de enkelte uddannelser. Data relateres ikke altid til den konkrete uddannelseskontekst Det er med andre ord en udfordring at indsamle, analysere og følge op på data, så lærerne kan genkende problemstillingerne fra deres hverdag og oplever, at de får inspiration til, hvad der kan gøres anderledes. Hvis arbejdet med at indsamle, analysere og følge op på data skal være et brugbart afsæt for, at lærerne drøfter pædagogisk udvikling, kræver det, at data relateres til den konkrete undervisningskontekst. Derfor er det væsentligt, at den person, der har ansvaret for at bearbejde data, hvilket ofte er en kvalitetsmedarbejder, har stor indsigt i konkrete problemstillinger på de enkelte uddannelser. Elevcentreret ledelse kan skabe sammenhæng mellem det strategiske og pædagogiske niveau En måde at skabe sammenhæng mellem strategisk og pædagogisk niveau er at lade skolens evaluerings- og kvalitetsarbejde understøttes af en pædagogisk ledelse baseret på f.eks. elevcentreret ledelse (Robinson 2015). Elevcentreret ledelse består af fem ledelsesopgaver. Ledelsesopgaver i elevcentreret ledelse: 1. Etablering af mål og forventninger 2. Strategisk ressourceforbrug 3. Planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen 4. Ledelse af læreres læring og udvikling 5. Sikring af velfungerende og trygt miljø I elevcentreret ledelse tager skolens ledelse afsæt i etablering af mål og forventninger til skolens præstationer i undervisning og uddannelse fx elevernes læring og trivsel. Det foregår på strategisk niveau. Sammenhængen mellem strategisk og pædagogisk ledelsesniveau ser vi i de ledelsesopgaver, der har fokus på planlægning, koordinering og evaluering af undervisning og på ledelsen af læreres læring og udvikling (pkt. 3 og 4). Konkret kan såvel etableringen af mål og forventninger som planlægning, koordination og evaluering af undervisning basere sig på data fra skolens elevtilfredshedsundersøgelser (ETU) eller virksomhedstilfredsundersøgelser (VTU). Det bidrager til at relatere skolens data til den konkrete uddannelseskontekst og skolens evalueringskapacitet, når de pædagogiske ledere iværksætter lærersamarbejde om undervisningen, følger systematisk op på elevernes læring og trivsel (via data om elevernes læring og trivsel), observerer undervisningen i forskellige fag og giver lærerne feedback på deres pædagogiske praksis (Friche og Hørning, in press). Pædagogiske ledere kan således styrke deres elevcentrede ledelseskraft ved brug af lokale, relevante, kvantitative og kvalitative data om effekten af skolens undervisning (Ledelseskommissionen 2018). På de næste sider opregner vi fem elementer i en stærk evalueringskultur og giver forslag til, hvordan det datainformerede kvalitetsarbejde kan styrkes på erhvervsskolerne så det giver mening på både et strategisk og pædagogisk niveau. 4
5 En stærk kvalitetskultur står både på data og på klare sammenhænge mellem strategisk og pædagogisk niveau Selvom der er mange udfordringer forbundet med at anvende data som et led i det pædagogiske udviklingsarbejde, peger EVA s undersøgelse (EVA, 2018) på, at der er nogle opmærksomhedspunkter, som man på skolerne kan arbejde videre med. Styrk sammenhængen mellem strategi og pædagogisk praksis Der er forskellige formål, logikker og aktører involveret i det datainformerede kvalitetsarbejde på henholdsvis det strategiske og det pædagogiske niveau. Det kan gøre det udfordrende at skabe en klar sammenhæng mellem de to niveauer, der understøtter, at inddragelsen af data i pædagogiske drøftelser opleves som et brugbart element i det pædagogiske udviklingsarbejde på den enkelte uddannelse. Det er derfor vigtigt, at de strategiske og pædagogiske ledere på erhvervsuddannelserne har et særligt fokus på at styrke sammenhængen mellem kvalitetsudvikling på det strategiske og det pædagogiske niveau. Fx ved at konkrete medarbejdere deltager i både strategiske og pædagogiske udviklingsfora med henblik på at understøtte, at arbejdet på det ene niveau hænger sammen med arbejdet på det andet. Disse tværgående aktører kan fx være pædagogiske ledere, der både deltager i ledelsesfora på et strategisk niveau og samtidig varetager ledelsen af konkrete udviklingsprocesser med lærerne på erhvervsuddannelsernes pædagogiske niveau. Eller det kan være kvalitetsmedarbejdere, der er forankret i skolens direktion, men som har en stærk pædagogisk indsigt og kan deltage aktivt i datainformerede drøftelser med pædagogiske ledere og lærere på de enkelte erhvervsuddannelser. Figur 1.1 illustrerer de processer, som kan understøttes, ved at tværgående aktører indgår i skolens kvalitetsarbejde på både det strategiske og det pædagogiske niveau. Figur 1.1: Organisering af et sammenhængende kvalitetssystem De tværgående aktører kan være med til at understøtte, at strategiske prioriteringer på et overordnet skoleniveau bringes i spil i arbejdet med at udvikle kvaliteten i de enkelte uddannelser. Omvendt kan de være med til at understøtte, at de analyser, vurderinger og indsatser, der finder sted på de enkelte uddannelser, også nuancerer og bidrager til den strategiske kvalitetsudvikling på skolen. 5
6 Fem elementer i en stærk evalueringskultur Pædagogiske ledere og lærere kan opleve det som udfordrende at inddrage data i pædagogiske drøftelser på en måde, som skaber værdi i deres arbejde med at udvikle kvaliteten i uddannelserne og undervisningen. EVA s undersøgelse (EVA, 2018) peger på, at det kan understøtte lærernes udbytte af de datainformerede drøftelser, når den pædagogiske leder tydeligt rammesætter, hvad formålet med drøftelserne er, og hvorfor det netop er de udvalgte datakilder og resultater, som er i fokus, samt at lederen sikrer, at der indsamles valide data og skabes en kultur, hvor vanskelige problemstillinger kan drøftes. Pædagogiske ledere kan med fordel fokusere på følgende fem elementer i forbindelse med rammesætning af datainformerede pædagogiske drøftelser: Tillid til datakvalitet og gyldighed på det pædagogiske niveau. Et vigtigt element er, at de data, som lærere og pædagogiske ledere inddrager i pædagogiske drøftelser, er valide. Dvs. at det er tydeligt, hvad data bygger på, og hvordan de er indsamlet, og at dataene er tidstro og opgjort på et niveau, der er genkendeligt for de aktører, der skal forholde sig til dem. Det kan desuden styrke arbejdet med data, hvis kvantitative opgørelser og resultater suppleres af kvalitative data som fx undervisningsobservationer eller interview med elever. Åbenhed med hensyn til videndeling. Åbenhed handler om kulturen på uddannelsen med hensyn til at drøfte vanskelige pædagogiske problemstillinger, både internt blandt lærerne og mellem lærerne og den pædagogiske leder. Det kan blandt andet understøtte en åben kultur for videndeling, hvis den pædagogiske leder går forrest og er åben med hensyn til sit eget udviklingspotentiale eller understøtter et systematisk koncept for lærernes observation og drøftelser af hinandens undervisning. Den pædagogiske leder rammesætter lærernes arbejde med at følge op på data. Det handler om at sikre, at der er afsat tid til datainformerede drøftelser, og at der er tilstrækkeligt tydelige rammer for, hvilke resultater af data der inddrages og med hvilket formål. Rammesætningen af lærernes arbejde med data er væsentlig, fordi de datainformerede drøftelser af pædagogisk udvikling risikerer at blive nedprioriteret, hvis det er uklart for lærerne, hvordan data kan bidrage til udvikling af undervisningen. Pædagogiske ledere og lærere har et tydeligt billede af formålet med at inddrage data. Et tydeligt formål handler fx om, at de pædagogiske ledere konkretiserer og drøfter med lærerne, hvilke processer arbejdet med data spiller ind i. Det kan fx ske ved at diskutere, hvilke indsatser der kan igangsættes som opfølgning på drøftelserne, og hvordan disse spiller ind i fælles temaer for pædagogisk udvikling, som eventuelt har et strategisk fokus, der gælder hele skolen, eller er i fokus på den enkelte uddannelse. En fælles forståelse af, at data kun giver værdi, når de drøftes i samspil med praksiserfaringer. Lærernes viden, erfaringer og perspektiver fra den daglige undervisning skal være et centralt element i arbejdet med at analysere og vurdere data. Ingen data giver viden i sig selv, men kan være et bidrag til de faglige drøftelser. Det kræver dog, at der skabes rum og tid til at lærernes perspektiver inddrages systematisk i arbejdet med at følge op data. 6
7 Styrk arbejdet med de enkelte datakilder Selvom der på erhvervsskolerne er mange års erfaring med at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling, peger EVA s undersøgelse (Eva, 2018) på, at det er vigtigt at være særligt opmærksom, hvilke faser arbejdet med data består af, og hvad der er særligt væsentligt i hver fase. 1. En tilstrækkelig forberedelse forud for dataindsamling. Det handler fx om, at elever skal være godt forberedte, inden de besvarer et spørgeskema, at man har talt observationer af undervisningen igennem, inden de gennemføres, og at lærerne har indflydelse på, hvad der er i fokus i evaluering af undervisningen. 2. Opmærksomhed på timing af dataindsamlingen. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser som undervisningsevalueringer og ETU en handler det fx om, at de gennemføres på et tidspunkt, hvor eleverne har haft tilstrækkeligt meget undervisning til at kunne forholde sig til deres udbytte af den. Desuden skal der være tilstrækkelig tid til, at læreren kan justere undervisningen på baggrund af tilbagemeldingerne. Endelig skal data, der involverer eleverne direkte, indsamles på et tidspunkt, hvor eleverne ikke skal forholde sig til flere spørgeskemaer samtidig. det kan være ved at udarbejde en konkret dagsorden eller arbejdsspørgsmål, som ramme om individuelle eller teambaserede drøftelser af data. Det er fx centralt at fastlægge, hvilke temaer der hører hjemme i teamdrøftelser eller lærergruppemøder, og hvilke der ikke egner sig til et fælles forum. Desuden er det den pædagogiske leders opgave at have fokus på, hvornår det kan være relevant at supplere kvantitative resultater med kvalitative data, fx observationer eller interview med elever, med henblik på at udfolde fx pointer fra ETU, resultater af frafaldsopgørelser og fraværsstatiskker. Endelig kan det være en god ide, at der på den enkelte skole findes en fælles plan for, hvordan data indsamles og behandles, og hvem der har adgang til hvilke typer af data, for at forebygge tvivl om processerne hos lærere og ledere og understøtte begge gruppers tillid til data og motivationen for at anvende dem som afsæt for pædagogiske drøftelser om undervisningen. 3. Klar rammesætning fra ledelsen med hensyn til opfølgning på resultater. Det handler om, at den pædagogiske ledelse skal have et stærkt fokus på at rammesætte de datainformerede pædagogiske drøftelser. Dette kan fx ske ved at udvælge resultater på tværs af datakilder, så de datainformerede drøftelser blandt lærerne kan blive så fokuserede som muligt med henblik på at udvikle opfølgende pædagogiske indsatser. Eller 7
8 Litteratur Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkepart (2018): Delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund, Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (2018): Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden, Cort, P. (2008): The Danish Approach to Quality in Vocational Education and Training. 2nd edition, Danish Ministry of Education. Dahler-Larsen, P. (2006): Evalueringskultur. Odense, Syddansk Universitetsforlag. EVA (2008): Kvalitetsarbejde i erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut. København. EVA (2018): Brug af data på erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af, hvordan data kan indgå i drøftelser om pædagogiske udvikling. Danmarks Evalueringsinstitut. København. Friche, N. (2010): Erhvervsskolers evalueringspraksis Intentioner bag, anvendelse og virkning af evaluering i erhvervsuddannelserne. Phd-afhandling. Aalborg Universitet. Friche, N. og Hørning, B. (in press): Evaluering og Evalueringskapacitet. I: Ågård, D. og Keller, S. (red.): Pædagogisk Ledelse i ungdomsuddannelserne. Dafolo. Ledelseskommission (2018): Sæt borgerne først. Ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften. Ledelseskommissionens rapport. København. Undervisningsministeriet, (2015): Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK nr 286 af 18/04/2018. Retsinformation.dk 8
Brug af data på erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af, hvordan data kan indgå i drøftelser af pædagogisk udvikling
Brug af data på erhvervsuddannelserne En undersøgelse af, hvordan data kan indgå i drøftelser af pædagogisk udvikling FORORD Brug af data på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne har i mange år
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereOpsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl
Opsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl. 09.30 15.00 Hvorfor er det så svært at anvende data som et konstruktivt element i pædagogiske drøftelser
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereESB-netværkets årsmøde Side 1
ESB-netværkets årsmøde Side 1 Indhold Styrelsens tilsynsplan 2019 Status på eud reformens klare mål Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden Delaftale på undervisningsområdet om at
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereWorkshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis
Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Handler om hvordan du skaber de ledelsesmæssige og strukturelle rammer for et velfungerende kvalitetsarbejde. Niveauer i kvalitetsarbejdet
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereResultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder
Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereKORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereDiskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget
Handleplaner for øget gennemførelse Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Hvad er - Effekt og evalueringsudvalget? Drøfter og vurderer
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mere4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015
4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSystem til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019
System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2019-2021 /Vestegnen HF & VUC 2019 Indledning og formål Dette dokument beskriver Vestegnen HF & VUC s kvalitetssystem. Formålet med systemet er at sikre
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereESB-netværket kan støtte lederne i arbejdet med analyse af data og hvilke opfølgningsaktiviteter, der skal istandsættes!
Opsamling fra ESB/UB-temadag om Data og god undervisning hvordan og hvorfor? og Kvalitetsarbejde på EUD seneste nyt fra STUK. 24. september 2019 kl. 09.30 15.00, på SDE Campus One (skolehjem og kursuscenter),
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereResultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen
,,. HØBENHAVN & fllordsjællanll Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen Bestyrelsen vil få afrapportering af kvantitative måltal og kvalitative tiltag i en skriftlig orientering i
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereAugust Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne
August 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen for 95 %-målsætningen på
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereFremtidens selvejende institutioner - krav til fremtidens resultater
Bestyrelserne i front for kvaliteten Fremtidens selvejende institutioner - krav til fremtidens resultater Departementschef Jesper Fisker Side 1 En ny minister hvad betyder det Øgede krav til eleverne Eleverne
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereKvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole
Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12. januar 2017 RHS en klasse bedre Roskilde Handelsskoles kvalitet søger vi løbende at forbedre, ved at holde fokus på: Elever/kursisters uddannelsesbehov Alle
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mere