NR.1/10. Marts. Målebladet NR1/10 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR.1/10. Marts. Målebladet NR1/10 1"

Transkript

1 NR.1/10 Marts Målebladet NR1/10 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag: Tirsdag og onsdag: Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hovedbestyrelse: Thomas Wester Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Indhold: Jens Chr. Madsen, kasserer Karsten Vognsen, sekretær Sektion offentlig: Jimmy Petersen Charlotte Bach-Madsen Dijana Ivanisivic Sektion privat: Knud Meller Nielsen Ditte Knudsen Charlotte Gosvig Nielsen Kan det virkelig passe?... side 3 Statistik over offentligt ansatte... side 4 Multimedieskat... side 7 Medlemsskab i KLF... side 8 Læreruddannet bliver side 10 Det danske kvadratnet... side 15 Kort nyt... side 16 KMS-Søkortområdet... side 18 Inspirationsdag... side 20 Opgradering af model... side 20 Lær GIS... side 22 Aldersdiskrimination ved ophør... side 23 Årsmøde og kursus... side 24 Måhl og Co... side 26 Martin Aspelund Sekretariat: Kirsten Sørensen Birgit Kragh Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj FTF FTF-A: Deadlines i 2010: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Øresund i gamle dage ISSN: X 2 Målebladet NR1/10

3 Kan det virkelig fortsætte sådan? Nej det kan det ikke! Vi trænger i den grad til en forbedring. Men hvordan skal vi gribe det an. Mange har diskuteret det, alle har en holdning til det, men ingen har rigtig gjort det helt store ved det. Men nu skal det være anderledes. Vi skal gøre en forskel. Hvad i alverden snakker jeg dog om? Jo, vi skal styrke det sociale og faglige engagement og forbedre medlemsnetværket. Vi skal hjælpe med at udveksle, dele og udbrede vores viden og erfaring med hinanden. Og hvordan skal det så foregå? Vi vil oprette debatfora på hjemmesiden, hvor medlemmerne kan logge sig på og oprette diskussioner, kommentere, udveksle erfaringer og spørge ind til hvordan forskellige problemer kan løses. Med andre ord vil vi skabe en planform, hvor medlemmerne, som vi jo alle ved er geografisk spredt, kan komme hinanden væsentligt tættere. Der bliver uddannet 4 redaktører, som skal sørge for opdateringer, bistå medlemmerne ved indlæg og praktiske spørgsmål vedrørende hjemmesiden, og i det hele taget sørge for at hjemmesiden er en levende og velfungerende side. Vi vil oprette regionale klubber over hele landet med en repræsentant fra Hovedbestyrelsen, der selv er bosiddende i regionen, som tovholder. Der skal afholdes regelmæssige sociale og faglige arrangementer, regionalt, lokalt og i forbindelse med større virksomheder. De eksisterende klubber vil selvfølge blive inddraget og brugt, og deres viden og erfaring vil der blive trukket på. Vi vil bistå den nyuddannede, den jobsøgende, den erhvervsaktive og den pensionerede med at kunne relatere sig til faget og vores måske største aktiv, det sociale sammenhold. Dette er visionerne, og det er planerne at vise disse nyskabelserne frem på vores årsmøde i Middelfart til april. Jeg - og resten af Hovedbestyrelsen - glæder os til at møde rigtig mange medlemmer til et inspirerende og underholdende årsmøde. Vel mødt! Thomas Wester Andersen Målebladet NR1/10 3

4 Statistik over sektion offentligt ansatte medlemmer i 2009 Af Charlotte Gosvig Nielsen -Hvem er vi i KLF? Det er et spørgsmål, som vi i bestyrelsen gerne vil vide mere om. Større viden hjælper os f.eks. under overenskomstforhandlinger ved at vi har nogle tal sort på hvidt og kan argumentere ud fra fakta. Derfor har vi fortsat arbejdet med at lave statistik, denne gang for sektion offentlig. Der er tidligere lavet statistik over de privatansatte, både med og uden overenskomst. Statistikken er lavet af oplysninger trukket ud af medlemskartoteket, hvor fortrolige oplysninger som navn og cpr-nr. er fjernet. Fordeling efter arbejdsgivere Der er i alt 47 forskellige arbejdsgivere, og som det ses ud af figur 1, repræsenterer Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) lidt over halvdelen med 58%, kommunerne knapt en tredjedel med 30% og staten 12%. Når man arbejder for staten, er man f.eks. ansat hos Vejdirektoratet eller Banedanmark. (Der er 2 personer, hvor arbejdssted ikke er oplyst ). KMS er topscorer med 133 ud af i alt 228 offentligt ansatte. AVÅ (Affald og Varme Århus Kommune), Banedanmark og Vej-direktoratet har hver mellem 7 og 11 klt ere ansat. Som det ses af figur 2, sidder der mange enlige kltére derude. Det vil sige, at når man ser bort fra KMS, er den ene halvdel af Klt erne i sektion offentlig geografisk meget spredt. Figur 1 Forklaring/kommentar til figur 1 og 2: Det vil sige, at mange ikke har nogen kollegaer indenfor sit eget fag at støtte sig til, både fagligt men også hvis man skal have fremført nogle synspunkter for arbejdsgiveren. Forhåbentligt sørger de enlige rundt omkring for at have et godt netværk udenfor deres arbejdssted, så de kan få hjælp/input til de evt. udfordringer som dukker op i løbet af et arbejdsliv. Aldersfordeling inden for sektion offentlig De unge Ud fra figur 3 kan det ses, at 14,5 % af de offentligt ansatte (mænd/kvinder) ligger i aldersgruppen år, den periode man typisk stifter familie. Hvis man udelukkende ser på antallet af kvinder i alderen år, er der 14 personer (figur 4). Figur 3 Forklaring/kommentar til figurer 3 og 4: For at tiltrække yngre kræfter i fremtiden, er det vigtigt med gode aftaler i forbindelse med barsel. Det kan også være f.eks. flextid, så der er tid til at hente og bringe børnene. At der er få unge i sektion offentlig kan have flere årsager. En af dem kan være, at det er gået så godt de sidste 3-5 år, så mange yngre kltére har søgt job indenfor det private pga. attraktive løn- og ansættelsesforhold. Derfor er der blevet fortsættes side 6 4 Målebladet NR1/10

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf Målebladet NR1/10 5

6 ansat andre faggrupper som f.eks. teknisk designer i stedet for, hvor de har haft nogle af kvalifikationerne til at fylde en Kltérs plads ud. Figur 4 De lidt ældre I intervallet år finder man ca. halvdelen af hele sektion offentlig, nemlig 49,1 %. Med 50 personer i gruppen år udgør denne gruppe 21,9 %. Den ældste aldersgruppe fra år udgør 13,1 %. Forklaring/kommentar Mange vælger at gå på efterløn omkring de 60 eller 62 år, og pension ved de 67 år; Det vil sige, at der er temmelig mange personer, som indenfor de næste år kan forventes at gå ned i tid eller at stoppe helt med at arbejde og gå på efterløn eller pension. Så der er en stor gruppe, som vil være interesserede i fordelagtige seniorordninger. Det vil også kunne fastholde medarbejderne lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis der er fleksible ordninger mht. f.eks. arbejdstid/antal timer. Figur 4 Overordnet er gennemsnitsalderen ca. 50 år for sektion offentlig. Inden for KMS ligger den på 52 år og 48 år for staten og kommunerne. Kommentar fra Jimmy Petersen, sektion offentlig I Vejdirektoratet har vi flex-tid, senior ordninger samt 12 måneders barsel. Med hensyn til aldersfordelingen i Vejdirektoratet hvor vi også ligger i den tunge ende, er grunden, at vi i mange år har haft et decideret ansættelsesstop. Dertil kommer at vi generelt ikke ansætter personer for kortere perioder. Hvis vi har en arbejdspukkel køber vi som oftest assistance ved private leverandører. Kønsfordeling Sådan overordnet, er kønsfordelingen fordelt med 39 % kvinder og 61 % mænd for sektion offentlig. Til sammenligning udgør kvinder ca. ¼ af sektion privat. Kigger man på de tre grupper hver for sig, tegner KMS sig for 48 % kvinder/52 % mænd, staten 21 % kvinder/79 % mænd og kommunerne 29 % kvinder/71 % mænd. Anciennitet Denne statistik laves ud fra et antal på 228 personer, hvor vi har oplysninger om uddannelsesår for 69 personer, og 159 personer uden. Vi har i tidligere statistikker forsøgt at anslå en anciennitet udfra uddannelsesåret. De 159 uden data befinder sig for største delen i KMS + enkelte i kommune og stat. Da dem vi ikke kender uddannelsesåret på udgør størstedelen, er det et meget spinkelt grundlag at lave statistik på. Derfor kan vi desværre ikke sige så meget konkret om ancienniteten. Men da de fleste bliver uddannet som klt er i en alder mellem år, og gennemsnitsalderen er rimeligt høj, er det nærliggende at antage at ancienniteten ligger i den høje ende. Lønstatistik Vi har ingen oplysninger om løn, så derfor viser vi ingen statistik på det denne gang. For at kunne få nogle oplysninger kunne det overvejes at sætte en undersøgelse i gang, f.eks. vha. spørgeskemaer uddelt til årsmødet eller måske en afstemning på hjemmesiden. Det er et lidt følsomt emne, men besvares undersøgelsen annonymt, måske med angivelse af køn og alder, er der ikke nogen som udleverer sig selv. Afrunding Min umiddelbare tanke er, at vi bør gøre noget, helst meget effektivt og hurtigt. Ellers risikerer vi at vores fag bliver løbet over ende af andre faggrupper. Vi håber at statistikken har givet et lille indtryk af, hvem sektion offentlig er. Og at I - kære medlemmer - vil hjælpe os med yderligere oplysninger, så statistikken kan fortælle mest muligt om jer og være til nytte i arbejdet fremover med at skabe bedst mulige forhold. 6 Målebladet NR1/10

7 Multimedieskat Fra 1. januar 2010 afløser multimediebeskatningen de gamle regler om beskatning af fri telefon, computer og internetforbindelse. Der skal ske en beskatning af kr. uanset om man har et eller flere medier til rådighed for privat brug. Følgende personalegoder er omfattet af beskatningen: Telefon: herunder fastnet/mobil/abonnement/forbrugsudgifter Computer inkl. Sædvanligt tilbehør Datakommunikation via internetforbindelse Hvem gælder beskatningen for Multimediebeskatningen gælder alle, der får stillet multimedier til rådighed som led i ansættelsesforhold. Det gælder endvidere for valgte medlemmer af bestyrelser, udvalg m.v. Samt for selvstændigt erhvervsdrivende. Undtagelse: Frivilligt ulønnet arbejde for en forenings skattefri virksomhed jf. Ligningslovens 7M. Rådighedsbeskatning Rådighed over et medie, der kan benyttes til privat brug, udløser beskatning. Det er ikke afgørende om mediet benyttes privat. Dog gælder følgende: 1) Multimedier på arbejdspladsen Et medie, der er til rådighed på arbejdspladsen, udløser ikke automatisk beskatning. Det gælder også de bærbare medier f.eks. computere og mobiltelefoner. Almindeligt privat brug af arbejdsgiverens telefon til f.eks at aftale tid hos tandlægen har ikke skattemæssige konsekvenser. Hvis der er bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, skal det aftales om medarbejderne må tage dem med hjem. Hvis multimedierne ikke tages med hjem fra arbejdspladsen, sker der ikke ske beskatning. 2) Multimedier tages med hjem fra arbejdspladsen I dette tilfælde udløses der altid beskatning. Uanset om man har distance- eller hjemmearbejdsplads eller det kun er en enkelt gang mediet tages med hjem, vil der skulle ske beskatning. Er der aftale om, at medarbejderne må tage multimedier med hjem, udløser det beskatning, uanset om medarbejderne tager medierne med hjem eller ej. Undtagelser: En arbejdsmobiltelefon kan tages med hjem uden beskatning, hvis 1) brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet 2) medarbejderen afgiver en tro og love erklæring til arbejdsgiver om at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt (eks. på erklæring se SKATs pjece) 3) arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt På tjenesterejser kan multimedier i givne situationer tages med hjem, såfremt det ville give et unødigt besvær, at hente/ aflevere mediet på arbejdspladsen på selve rejsedagene. Se nærmere i Skats brochure. Computere med særligt programmel kan lånes med hjem, hvis 1) programmellet er nødvendig for medarbejderens udførelse af arbejdet 2) der er et begrænset antal computere til hjemlån 3) computeren kun hjemlånes i ny og næ 4) der er støtte (interne retningslinjer) for, at medarbejderen kun må anvende og faktisk kun anvender computeren erhvervsmæssigt Multimedier med begrænset anvendelse kan tages med hjem uden beskatning. Ved begrænset anvendelse forstås tekniske begrænsninger, som betyder at mediet ikke kan anvendes privat. Eksempler: En mobiltelefon, hvor der ikke kan ringes ud fra. PDA/SmartPhones med særligt programmel, der ikke kan anvendes privat Hvad skal arbejdsgiver gøre? Det er arbejdsgivers pligt at medarbejdere beskattes, hvis der er multimedier til rådighed for en medarbejder. Det er herunder arbejdsgivers pligt at tage stilling til om de medarbejdere, der råder over multimedier, også hver især har privat rådighed over multimediet. Det er arbejdsgivers pligt at A-skat og AMbidrag indeholdes korrekt. Stationært it-udstyr på arbejdspladsen, som ikke tages med hjem udløser ikke skat Multimedier, der stilles til rådighed for privat brug på medarbejderens bopæl, udløser beskatning. Der skal ikke foretages yderligere. Rådighed over bærbare multimedier på arbejdspladsen. Aftale mellem arbejdsgiver / medarbejdere, hvor det gøres klart om medarbejderen har privat rådighed og multimediet Kontrolkrav Hvis en arbejdsgiver har medarbejdere, der ikke multimediebeskattes, og medarbejderne samtidig har rådighed over: bærbare multimedier på arbejdspladsen, computere med særligt programmel eller arbejdsmobiltelefon, skal arbejdsgiver kontrollere brugen af medierne, for at sikre, at medarbejdere ikke i strid med det aftalte råder privat over multimedierne. Arbejdsgiveren kan på forhånd få SKAT til at godkende den måde de fører kontrol med at medierne kun bruges erhvervsmæssigt. Persondataloven skal overholdes ved kontrollen: eks. forudgående information til medarbejderne om, at kontrol foretages. Bærbare computere på arbejdspladsen, der ikke må tages med hjem: Foretag stikprøvekontroller af computerne befinder sig på arbejdspladsen. Blot en enkelt hjemtagning vil udløse beskatning for et helt år. Mobiltelefoner, der ikke må tages med hjem: Foretag stikprøvekontroller af mobilerne befinder sig på arbejdspladsen. Blot en enkelt hjemtagning vil udløse beskatning for et helt år. Computere med særligt programmel til hjemlån. Foretag stikprøvekontroller af at de gældende aftaler overholdes. Arbejdsmobiltelefoner (bruges kun erhvervsmæsigt, men kan tages med hjem). Der er skærpede krav for kontrol af at telefonen ikke bruges privat. Specificerede lister over udgående opkald kontrolleres. (Se nærmere om stikprøvekontrollen i Skats brochure) Den foretagne kontrol skal kunne dokumenteres i tilfælde af SKATs arbejdsgiverkontrol. Se nærmere i brochuren. Pjece: Der er et direkte link til pjecen, når SKAT søges via Googles hjemmeside. MULTIMEDIEBESKATNING kilde: SKATs pjece til borgere og virksomheder af 24. november Målebladet NR1/10 7

8 Medlemskab i KLF Af Kirsten Sørensen og Johnny Humlebæk Ind i mellem er det tid til selvransagelse, og KLF er ingen undtagelse i den sammenhæng, så spørgsmål som: gør vi det som organisation godt nok for medlemmerne, er der ting vi kan eller bør lave om på o.s.v. Det er spørgsmål, som sekretariatet, de valgte tillidsrepræsentanter/hb medlemmer og redaktionen stiller sig selv og som vi derfor har rettet til nogle tilfældigt udvalgte medlemmer, bredt repræsenteret i alders-, ansættelses- og medlemssammenhæng. Det blev en række interessante tilkendegivelser, der kom ud af de samtaler vi gennemførte med de udvalgte medlemmer, og som her er gengivet i en forenklet form Tommy Pokorni er et forholdsvist nyt medlem, der efter dimission fra Københavns Erhvervsakademi i 2007, meldte sig ind i KLF bl.a. på baggrund af de, som han udtrykker det, værdifulde KLF skolebesøg. Han mente det derfor naturligt at være medlem i den organisation, der varetog kort- og landmålingsteknikernes interesser, såsom løn og arbejdsforhold, uddannelse og efteruddannelse. Det er også det der gør, at han fortsat er medlem, samt det at han betragter KLF, i arbejdsmæssig sammenhæng, som sit netværk. Tommy Pokorni synes generelt, at KLF gør rimeligt meget for medlemmerne. Her nævnte han de nyligt afholdte inspirationsdage. På spørgsmålet: Hvad synes du KLF kunne gøre bedre for dig? var svaret: Hæve startlønnen. Mange af os har en forudgående uddannelse som basis; for mit eget vedkommende en håndværksuddannelse, og så er begyndelseslønnen for lav. Et andet punkt som Tommy Pokorni nævnte, var muligheden for mere tilgængelighed i medlemslisterne, så man kunne udveksle erfaringer m.v. blandt andet i forbindelse med ansættelser. At Tommy Pokorni er bruger af KLF arrangementerne, har vi allerede hørt (inspirationsdagen). Det som han efterlyste yderligere, var en form for opdateret liste med de til en hver tid relevante kurser. Så konklusionen på samtalen med Tommy Pokorni er, at der er al mulig grund til at være medlem af den fagforening, som varetager ens interesser, ikke mindst i den tid vi befinder os i dag. Næste medlem i rækken er Kurt Lyndgaard, der uddannet i 1970 og har været medlem siden For Kurt har det, som han udtrykker det, været vigtigt at have et fagligt ståsted/ faglig forening, og her har landmålerforeningen altid været det oplagte. Derfor er han fortsat medlem bl.a. for at følge med i den udvikling og de nye tanker, der gør sig gældende inden for landmåling, som han mener at foreningen varetager. Men ikke mindre vigtig er overenskomster, som sikrer mindstekrav og A-kasse, hvor arbejdstagers rettigheder bliver tilgodeset. Det er de problemer såsom ferie, barsel, firmakonkurs og 100 andre ting, som min fagforening (KLF) via overenskomst sikrer. På spørgsmålet hvad KLF kunne gøre bedre svarer han, at hans umiddelbare oplevelse er, at bestyrelsen og udvalg gør et stort stykke arbejde. Jeg synes generelt, at de valgte personer gør meget for os menige medlemmer og det er mit indtryk, at gode råd/ideer/initiativer fra medlemmerne langt hen ad vejen bliver tilgodeset. Derfor synes Kurt Lyndgaard, at der er al mulig grund til at være medlem af en faglig forening, der tager hånd om medlemmernes situation, og han kan ikke bruge en gul fagforening/a-kasse, der blot nyder godt af det, andre har kæmpet for i 100 år. Kurt er flittig bruger af KLF s arrangementer så som kurser, temadage, regionsmøder og generalforsamling og sætter pris på at deltage når lejlighed byder sig. Daniel Witt, der blev færdig som kortog landmålingstekniker i 2008, meldte sig ind i KLF allerede under uddannelsen, idet det var omkostnings frit, som han siger. At fastholde medlemskabet beror bl.a. på, at hvis man skulle blive ramt af fyringer, så er det her jobopslagene er. Her drejer det hele sig om landmålere, og jeg ved de arbejder for sagen. Det giver en form for tryghed at 8 Målebladet NR1/10

9 have KLF at spørge i forskellige arbejdsrelaterede forhold. Daniel peger på, at det er nemmere at komme igennem, specielt når vi ikke er flere i KLF end vi er. Han sætter pris på det netværk, som KLF udgør og gør brug af arrangementerne, herunder årsmøder, når det kan lade sig gøre. Den næste og fjerde, der har givet sit bud på de rejste spørgsmål om værdien af KLF medlemskabet er Per Lützen. Per Lützen er et mangeårigt medlem, som blev Landmålingstekniker i 1971 og som har været medlem siden 1982, idet han gennem arbejdet på Farø-broerne stødte på hans gamle elevkammerat fra landinspektørfirmaet i Lyngby og FFL s daværende formand Frank Jacobsen, og som fortalte ham, at det var det eneste rigtige at være medlem af den forening, der varetog landmålingsteknikernes interesser bedst. I midten af 80erne, hvor vi havde øst - og vestudvalgene, var Per aktiv i østudvalget. Der blev afholdt mange kurser og arrangementer på forskellige arbejdspladser, bl.a. besøg på Farøbroerne, DSB-landmåling i København, Storbæltstunnelen og Scankort. Af kurser nævner Per HP41-kursus og kursus i præcisionslandmåling. Han synes, det er lidt en skam, at øst- og vestudvalgene er nedlagt, da det var en god måde at mødes på og udveksle erfaringer og diskutere problemer, såvel faglige som ansættelsesmæssigt. Per synes, det var lidt letter at samle folk lokalt end på landsplan. Det skal i forlængelse af det forgående tilføjes, at Per Lützen er bruger af de relevante kurser som KLF udbyder og ligeledes er fast deltager på årsmøder, hvor man møder gamle kendinge og udveksler erfaringer. På spørgsmålet om, hvad KLF kunne gøre bedre for dig siger Per Lützen, at man efter hans mening ikke rigtig når ud til den del, som arbejder på byggepladser og hos de forskellige typer af entreprenører. Her mangler der kurser og efteruddannelse. Per oplyser selv, at 99% af hans arbejde består af byggepladsarbejder og tilføjer, at han synes, at kurserne fortrinsvis henvender sig til ansatte i kommunerne eller i landinspektørfirmaerne. Per Lützen understreger, at det fortsat er grundlæggende vigtigt at være medlem af en faglig organisation, så man støtter hinanden og er solidarisk med og har fælles faglige interesser. Som tidligere medlem af privatansattes udvalg har han været med til at løse en del lønsager. Han har også selv brugt KLF s hjælp i forbindelse med udstationering, så han kunne ikke forestille sig ikke at være medlem. Sluttelig tilføjer han, at han synes, det har styrket foreningen, at vi har sluttet os sammen med de KMS-ansatte i dag. Afslutningsvis kan det siges, at sekretariatet er glad for de tilkendegivelser og tilbagemeldinger, der er kommet på stillede spørgsmål. Så tak for det! Det giver endvidere HB noget at arbejde med og forholde sig til. Det er dog ikke sådan, at debatten er udtømt, men at den til stadighed er åben for de medlemmer, der har lyst til at ytre sig og som har forskellige indslag om KLF - positive som negative. Målebladet NR1/10 9

10 Læreruddannet bliver landmålingstekniker På Prædikestolen i Norge - og om uddannelsen på Københavns Tekniske Skole Et portræt af Jakob Højgaard Pagels af Jens Erik Bundgaard Jakob er født i Skanderborg i Hans far er dyrlæge og moderen er ergoterapeut. Nummer 4 i søskendeflok på 5. Glad for at vokse op i Skanderborg og kunne godt finde på at flytte tilbage til Jylland, f.eks. hvis der var mere arbejde at få end i København. Gift på 3. år med en bornholmsk pige som venter deres første barn til marts. Fra folkeskolelærer til landmålingstekniker Efter folkeskolen i Skanderborg havde Jakob to gode år på efterskole i Blev matematisk student Tog HF enkeltfag 2002 i filosofi, bare for interessens skyld. Læreruddannet i 2006 fra N. Zahles seminarium i København med linjefagene idræt, matematik, engelsk og religion/kristendomskundskab. Var rigtig glad for tiden på seminariet og har fået en del viden samt erfaring med bl.a. læring, planlægning og strukturering af undervisning, opgaveskrivning, gruppearbejde, psykologi og samfundsudvikling m.m. - og selvfølgelig en del kompetencer inden for linjefagene. Indsigten i læringens univers har givet ham en del overskud under Kort og Landsmålingsteknikeruddannelsen. Alligevel synes han, at opgaverne og det nye fagfelt på Kort- og Landmålingstekniker studiet er spændende og udfordrende og langt mere teknisk, praktisk og konkret end lærerstudiet var. Jakob siger: - Jobbet efterfølgende er jeg 100% sikker på er meget mere mig end det at være folkeskolelærer. Det gælder hovedsagelig den konkrete opgaveløsning enten i marken eller foran skærmen, hvor man oftere fysisk kan se hvad ens arbejde fører til. - En af hovedårsagerne til at jeg ikke har arbejdet mere som lærer end jeg har, er at jeg har fundet ud af, at det betyder rigtig meget for mig at have fri når man har fri og ikke altid skulle forberede sig til næste dag eller uge eller tage telefonen om aftenen når en af forældrene ringer. Og at arbejdet med noget mere konkret og teknisk tilfredsstiller mig væsentligt mere end det arbejde man som lærer gør med undervisning og dannelse af børn og unge. Lærerjobbet oplevede jeg heller ikke som et særligt taknemligt job - og jeg oplevede, at en del kollegaer var utilfredse med eller trætte af deres arbejde, fordi kravene og forventningerne til hvad lærere skal gøre og har ansvar for bare stiger og stiger! Sidst er der så mange faktorer i lærergerningen som du ikke er - og aldrig bliver herre over, når du står og skal undervise 24 forskellige individer. Indenfor landmåling, oplever jeg, at der stadig er en del ukendte faktorer i det arbejde man skal lave, men at jeg har nemmere ved at tackle disse gennem systematisk problemknusning, fejlfinding eller bare øvelse, refleksion og erfaring. Nysgerrig med mange studiejob - Jeg var ansat et år på en efterskole i Nordsjælland som alt mulig mand; underviser, vagtlærer, pedelmedhjælp, køkkenmedarbejder. Opmåling i Hvidovre havn en blæsende efterårsdag. Vi stod i læ bag skuret. Senere på dagen begyndte det at sne, så det var en positiv overraskelse at min makker Roar havde termokande med. 10 Målebladet NR1/10

11 - Som uddannet lærer har jeg også haft et barselsvikariat på en folkeskole på Østerbro samt arbejdet i en børnehave. - Under landmålerstudiet har jeg på studiefrie dage arbejdet som målemedhjælp for LE34, hvor jeg var med til detailmåling af områderne omkring de kommende stationer til Cityring projektet (Den nye metro), fx ved marmorkirken. Det var en stor fordel, i forhold til studiet, at se hvordan tingene kan gøres i praksis med det nyeste udstyr og software udstyr som er anderledes end det jeg har mødt på skolebænken. - Det har også været sundt for mig at starte med at måle til netop sådan et projekt, hvor kvalitets- og dokumentations-kravene er meget strenge. Så jeg har på et tidligt tidspunkt lært, at tingene skal gøres ordentligt ellers kan det være lige meget, som min chef i LE34 sagde ved ansættelsessamtalen. - Desuden har jeg under studiet, på eget initiativ, været på besøg og deltaget i det daglige arbejde nogle dage hos Landinspektørfirmaet Bo, Boe og Kjær i Farum samt nogle dage hos Kort og Matrikelkontoret i Frederiksberg Kommune. Det er mit mål i hvert semester at have kontakt med samt besøge den virkelige faglige verden og det er spændende, inspirerende og motiverende hver gang. P.t. er mit studiejob at være sælger i et byggemarked, bl.a. pga. mangel på relevant studiejob indenfor landmålerfaget, men også fordi jeg har interesse i værktøj m.m. Landmåleruddannelsen i København Hvad er godt og hvad er mindre godt og hvad kan forbedres? - På baggrund af mine tidligere erfaringer fra lærerseminariet har det været spændende at se, hvordan en anden videregående MC tur i Norge med en kammerat. Vi nåede til Trondheim uddannelse tager sig ud, set indefra. Jeg nævner her nogle forskelle: 1. - Jeg oplever, at de forskellige semestres projektopgaver fylder enormt meget på studiet. Det har jeg oplevet som noget positivt, da opgaverne har virket ret realistisk og ret omfattende, når man også skal lære en del nye ting for at kunne løse opgaverne. Dette virker motiverende på mig, da jeg brænder efter at komme i gang med det rigtige landmåleri og dets mange discipliner ude såvel som på kontoret Lærernes undervisning kunne godt struktureres og ikke mindst formidles på en mere pædagogisk måde, så det bliver nemmere for os studerende at få en faglig forståelse og et fagligt overblik over de emner, vi skal igennem i løbet af de 2 år. - Jeg og en del af mine studiekammerater oplever, at det kan være svært at følge lærernes undervisning, fordi de i mine øjne gør sig for få didaktiske overvejelser og hovedsagligt koncentrerer sig om indholdet og ikke tænker på hvordan formidlingen sker. - Jeg har selv oplevet virkelig god og velforberedt undervisning, både hvad indhold og form angår, på min tid på seminariet. Desuden har jeg selv prøvet kræfter med det, ved at gennemtænke undervisning, således at eleverne tilegner sig et bestemt fagligt emne, indsigt eller færdighed på en hurtig og brugbar måde. - Jeg tænker, at hvis lærerne i højere grad f.eks. benyttede sig af supplerende casestudies/eksempler, billeder, illustrationer, øvelse og opgaver vedrørende det emne de underviser i, tror jeg at undervisningen ville være nemmere at følge og lære af Lærerne er meget hjælpsomme og kompetente på tomandshånd og de tager de sig tid til at hjælpe og forklare, hvis man spørger dem om noget. - Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan det ville være at gå på VIA i Horsens i stedet; men jeg har endnu ikke været på besøg. (Fortsættes næste side) Leg i vand på Bornholm en blæsende sommerdag. Målebladet NR1/10 11

12 Projektopgave med opmåling af Hvidovre Havn - Projektopgaven på 3. semester har været at planlægge, gennemføre samt dokumentere for kvaliteten af et stykke detailmåling af Hvidovre Havn og dertilhørende strandpark et område på cirka 200 m x 1200 m. Vi har selv skulle knytte til eksisterende GI og MV punkter og etablere vores egne x-antal netpunkter, som vi finder nødvendige for at løse opgaven forsvarligt. I opgaven har vi benyttet os af GI punkter på den anden side af kanalen mellem Amager og Sjælland og har således fået erfaringer med lange sigter over vand. Opgaven har omfattet mange klassiske discipliner som genafsætning af MV-punkter, netmåling, netudjævning, transformation, GPS opmåling, kloakplan, trigonometrisk og geometrisk nivellement, detailmåling, afsætning, kortkontrol samt overvejelser om projektets tidsplan og pris. Vi har haft cirka 4 måneder til at løse opgaven, - sideløbende med vores almindelige undervisning. GIS har i dette semester været valgfrit, da vi i det forrige projektarbejde arbejdede en del med dette. Fremtidige ønsker og forventninger til landmåler-jobbet - Mit store ønske er, hvis ikke det var for finanskrisen, ret beskedent, blot at få et job indenfor faget af den ene eller anden karakter til at starte med. - Lige inden jeg startede på studiet, oplevede jeg mange efterspørgsler på netop KLTére. Jeg så mange job annoncer og jeg nåede kun lige at starte på studiet før det hele vendte 180grader. - Mit drømmejob er, at jeg både får mulighed for arbejde ude under den fri himmel hele året rundt med TS, GPS Vi kørte bl.a op på Norges højeste fjeld, Galdhopiggen/Glittertind, små 2500 meters højde. Det er lidt for koldt til motorcykel selv om sommeren kan jeg hilse og sige eller nivelleringsinstrument og samtidig har dage eller nogle timer hver dag, hvor computeren er arbejdsredskabet i form af GIS-arbejde, CAD-tegning eller beregningsopgaver/kvalitetssikring. Det gør ikke noget, at arbejdsdagen bliver travl som i et flow, - så længe der er tid til at tingene bliver gjort ordentligt i forhold til kundens krav. Altså, at jeg kan aflevere et produkt matchende kundens/chefen ønske, hverken mere eller mindre. For virksomheden skal også løbe rundt. - Hvis jeg, når jeg har fået noget mere erfaring fra virkelighedens verden, får chance for at blive en form for projektleder, mellemleder, koordinator eller kommunikationsmedarbejder, tror jeg, at det vil matche fint med min faglige baggrund og menneskelige profil. - Ellers er jeg også fascineret af og involveret i hele GIS-verdenen og jeg er overbevist om, at det er der mange af fremtidens arbejdspladser vil være, medmindre det også ryger til Indien Dit syn på KLF og hvad du har af forventninger til foreningen? - Jeg forventer mig hjælp af foreningen samt af hjemmesiden til at spotte de få jobannoncer der er, samt støtte hvis der bliver uoverensstemmelse med min kommende arbejdsgiver eller andre problemer på arbejdspladsen. Desuden forventer jeg, at foreningen fortsat vil være med til at holde Danmarks kort- og landmålingsteknikere i høj kurs gennem overenskomstforhandlinger, målrettet/relevant/forbedret uddannelse samt tilbud om videreuddannelse og fagligt netværk. Oplevelser: Rigtig påklædning - Jeg husker en GPS måledag hvor jeg en stormfuld kold vintermorgen stod alene på en bakketop og udstyret drillede. Så skal der meget af den, hos spejderne og landmålere især, så omtalte rigtige påklædning (Fortsættes) Dårlige og gode sider - Jeg kan ikke li at aflevere noget som ikke er i orden. - Jeg kan være for ambitiøs og til tider gøre tingene for grundigt. - Og så er jeg nok for kontant, hvis der er noget jeg ikke synes er ok. - Til gengæld er jeg pligtopfyldende, mødestabil, har høj arbejdsmoral, ærlig, grundig, er ledertype og initiativrig. - Er nytænkende og kreativ kombineret med en del viden om formidling. Et eksempel er en ide, jeg fik til hvordan vi i min eksamensgruppe, hurtigere og mere overskueligt kunne formidle de store mængder data som f.eks. dokumenterer vores opmålingspræcision via forskellige temakort/mindre GISsystem lavet i MAPinfo. - Desuden har min tid på seminariet lært mig, at omgås og samarbejde med stort set alle slags mennesker på en konstruktiv og effektiv måde. 12 Målebladet NR1/10

13 Målebladet NR1/10 13

14 til for at vinde over det, som nogle vil kalde dårligt vejr!. - Det bedste er, at komme hjem til kontoret (altså foran Pc en) efter en kold, travl dag i marken og få varmen, mens data udlæses og bearbejdes og det viser sig, at det man har lavet, bare er lige som det skal være på millimeteren! Glad for motorcyklen - Jeg kan lide at være udenfor i al slags vejr og elsker at rejse og se nye steder i udlandet, men også rundt i Danmark eller blot en uudforsket villavej i nabolaget. Jeg er desuden en glad ejer af en lille motorcykel, som jeg kører rigtig meget på - gerne ud til vandet for at tage en dukkert. Ghana tiden - Jeg har boet et halvt år i Ghana med min konen. Udover at opleve og rejse rundt i landet, arbejdede vi begge to med pædagogisk arbejde dernede. Det var en kæmpeoplevelse og noget vi begge tit tænker tilbage på med mange minder. Dernede fik jeg også ideén og modet til at starte på en ny uddannelse efter at have været uddannet lærer i 2år. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Har du noget du gerne vil fortælle dine studie-kammerater og andre medlemmerne af KLF - Tak for en flot modtagelse i foreningen, min klasse og jeg tidligt på studiet stiftede bekendtskab med folk fra hovedkontoret og sektion privat. Dette blev fulgt op af en spændende weekend i Ry, hvor jeg oplevede stor åbenhed og venlighed hos de færdiguddannede medlemmer, som er rigtig glade for deres fag og job. Der blev jeg virkelig bekræftet i, at folk i hele Danmark er glade for at være havnet i den branche og at jeg her har fundet min rigtige hylde. Jeg glæder mig til at blive en endnu mere aktiv del af det fællesskab og den faglige virkelighed, slutter Jakob. Kortet her blev brugt til at sikre, hvilke GPS-målte punkter vi kunne bruge til at konstruere en troværdig højdemodel. Området vi målte i var meget kuperet og fyldt med en masse træer, som gav unøjagtighed i målingerne, både i YX og ikke mindst i Z-retningen. Så det fungerede som et kvalitetssikringsredskab. Og lærerne var meget tilfredse med hele vores projekt. Vi fik 12 begge to (dvs. og Roar og jeg). Roar Birkedahl Bang, studiemakker gennem to semestre, skriver: Jeg har arbejdet i gruppe med Jakob på i semestre. Jakob sætter et højt ambitionsniveau og er god til at få andre til at yde mere, med en legeagtig indgangsvinkel til udfordringerne. Jakob har et godt overblik, da han er ekstremt struktureret, men hvis man ikke passer på, kan et planlægningsmøde let komme til at tage en time. (det virker meget selvmodsigende, men det var det han skrev. Grunden til at møderne trækker ud af pga. mange gode faglige problemstillinger bliver vendt og diskuteret!) 14 Målebladet NR1/10

15 Det danske Kvadratnet og klyngedannelse Af Erik Sommer, Danmarks Statistik Det danske Kvadratnet er et redskab til at inddele landet geografisk i tusindvis af celler. Kvadratnettet ændrer sig ikke over tid. Det gør administrative inddelinger som f.eks. kommuner, postnumre og sogne derimod. I denne artikel fortælles om, hvad der gemmer sig bag kvadratnettet, og om datadiskretion ved hjælp af klyngedannelse. Hver enkelt kvadratisk celle udgør sin egen geografiske region, og alle adresser, som hører til inden for denne region, knyttes til den pågældende celle. Der findes pr mere end beboede 100 x 100 meter celler i Danmark. Danmarks Statistik giver igennem kvadratnettet en detaljeret viden om befolkningens liv og levned (f.eks. aldersfordeling, indkomster m.v.). Data forefindes som aggregerede data på kvadratnettene opdelt på meget små og præcise geografiske områder. Om kvadratnettet Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og Danmarks Statistik etablerede i efteråret 2001 et nationalt system af kvadratnet, Det danske Kvadratnet. KMS forestår konstruktionen af en samling kvadratnet, som er tilgængelige for brugere af stedsbestemt information (geodata). Herefter kan statistikleverandører som f.eks. Danmarks Statistik, Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen levere stedsbestemte data på kvadratnetform. Celler er statiske over tid og kan derfor være et nyttigt redskab i hænderne på f.eks. forskere, lokalplanlæggere eller til geomarketing, fordi brugeren selv kan sammensætte et net af små kvadrater, så de kun får statistik for lige præcis det område, de er interesserede i. Det er blot vigtigt, at kravet om personers anonymitet ikke sættes over styr. Det er en langt mere fleksibel metode end de traditionelle analyseområder som f.eks. administrative områder som sogne, kommuner eller postnumre. Det danske Kvadratnet er konstrueret i et retvinklet koordinatsystem, men det er besluttet, at det skal referere til ~-projektionen, zone 32. Anvendt datum er EUREF89. Enhver celle navngives entydigt som: cellestørrelse-nord-øst hvor cellestørrelse inkluderer den anvendte enhed (km/m). Nord og øst er de to koordinatkomponenter trunkeret til det antal karakterer, der svarer til cellestørrelsen. Datadiskretion Der er særligt to forhold, der gør sig gældende, når datadiskretion skal varetages. En række data kan ikke sammenstilles på grund af, at de har forskelligt ophav, da registersammenføring ikke er tilladt i Danmark. Andre data må ikke præsenteres på individniveau, da der jf. persondatalovgivningen ikke må publiceres personhenførbare informationer. Datadiskretion kan opretholdes, hvis man foretager en aggregering af disse datatyper over kvadratnettene. KMS såvel som andre distributører af stedsbestemt information bidrager med en række data på kvadratnetform. Kommunerne har ansvar for at påføre adressekoordinater på de enkelte opgangsadresser, som stilles til rådighed som OIS-data på Herudfra kan data, der ellers hverken kan sammenstilles på grund af eksempelvis forskelligt ophav eller må præsenteres på individniveau på grund af personhenførbare informationer, kunne vises aggregeret over kvadratnettene. (Fortsættes næste side) Om klyngedannelse Klyngedannelse er en inddeling af et sæt observationer i sammenlægningspuljer (kaldet klynger), så observationer indenfor den samme klynge ligner hinanden i nogen udstrækning. Det er en almindelig metode til statistisk dataanalyse og benyttes indenfor mange områder. Den mest simple tilgang til klyngedannelse er baseret på, at alle kvadratnetceller, f.eks. 100x100 meter, tilknyttes en kommunekode, så udgangspunktet for sammenlægninger er, at der sammenlægges indenfor en administrativ enhed. Cellerne gennemgås derpå for en undersøgelse af, om der er tilstrækkeligt mange husstande i den enkelte celle til, at cellen som en gennemsnitsbetragtning er blevet anonymiseret og at personfølsomme oplysninger i de enkelte husstande ikke længere fremtræder. Dernæst sammenlægges de resterende celler i klynger af celler, der minder om hinanden. Disse lukkes hver gang, der er husstande nok, inden næste klyngesammenlægning påbegyndes. Klyngesammenlægningen kan så gøres mere kompleks ved at indsætte krav om, at f.eks. boligejerforhold ikke blandes, etc. Målebladet NR1/10 15

16 Kvadratnettet giver adgang til data, der ellers ikke er offentligt tilgængelige. Data på et personfølsomt niveau bliver aggregeret inden for kvadratnettets celler og dermed kan materialet offentliggøres. Frigivelse af statistiske data kræver overholdelse af diskretionsmæssige krav. Det betyder i praksis, at der skal foretages sammenlægninger af celler, førend data kan frigives. Der kan foretages en maskinel optælling af antal personer og husstande i de enkelte celler, hvilket muliggør, at brugeren efterfølgende selv kan foretage sammenlægninger af celler. Når der er foretaget de nødvendige sammenlægninger af celler, kan demografiske og socioøkonomiske statistiske data leveres. Klyngedannelse Danmarks Statistik fastsætter diskretionskrav for frigivelse af statistiske data. Der skal være et tilstrækkeligt antal husstande i sammenlagte celler, før statistiske data kan frigives. I personstatistikken er praksis, at der skal indgå 20 husstande i en geografisk klynge, før der kan frigives et tal til denne klynge. Der skal være mindst 50 husstande, hvis man ønsker en oplysning fordelt på 3 intervaller, 100 husstande, hvis man Ønsker 4-5 intervaller, og 150 husstande, hvis man ønsker 6-9 intervaller. Brugeren har således mulighed for at lave klynger ved at lægge kvadratnetceller sammen, indtil enhederne er store nok. Kort nyt: Ny Praktik I den nye bekendtgørelse nr. 715 af 7. juli 2009 for uddannelse af Bygningskonstruktør, Bygge tekniker og Kort- og Landmålingstekniker er der for sidstnævnte gruppe indført en obligatorisk virksomhedspraktik på 10 uger. Det er vi mange, der synes er rigtig godt for lige at få kontakt med det virkelig liv, som det jo gerne skal bære hen imod i sidste ende. Her er det så, at opfordringen skal lyde på at finde plads til de nye praktikanter. Måske have det tankerne ved en eller anden bestemt opgave, men også tænke kreativt i anden sammenhæng. Her kan den enkelte KLT er udmærket bidrage i den proces ikke bare i private virksomheder, men også på offentlige arbejdspladser. Det er som udgangspunkt brugerens eget ansvar at lave klynger, som opfylder Danmarks Statistiks diskretionskrav. Klyngerne kan enten være nærhedsklynger eller optimeringsklynger. Alternativt kan Danmarks Statistik påtage sig opgaven med klyngedannelse. Det vil ske ud fra en nedbrydning af en kommune ud fra forskellige kriterier. Der kan opstilles nogle relativt simple tilgange til klyngedannelse, som efter behov kan gøres mere detaljerede i sin sammensætning. For nogen klyngedannelser vil det give mening at inddrage registerdata og for andre klynger vil det være mere hensigtsmæssigt at inddrage yderligere data. For år tilbage var vi nogle stykker, der netop prøvede modellen af ved det nu nedlagte Århus Amt. Det var aldrig prøvet før det pågældende sted, men det lykkedes at få et rimeligt indholdsmæssigt og afvekslende forløb op at stå og på tværs af afdelinger at få ledelsens accept. Til gavn for alle ikke mindst praktikanterne. Så derfor KLF er tænk på praktikanterne. De bliver en del af kontinuiteten for vores fremtid. Johnny Humlebæk Microklynger med ejerboliger på Fanø I illustrationen fra Fanø Kommune er vist en sammenlægning af rene ejerbolig klynger. I det viste eksempel laves der mikro-klynger med mindst 5 husstande i hver klynge. Du kan læse mere om grundlaget og konceptet med kvadratnet i rapporten: Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark (Kort & Matrikelstyrelsen, 2001). Nærværende artikel har været bragt i Geoforum nr. 110, januar 2010 og bringes her med Geoforuums og Erik Sommers tilladelse. Ny sekretær: Som det blev nævnt i nr. 4/10 side 16 kunne KLF pr. 1. januar byde goddag og velkommen til vores ny sekretær Birgit Krag. Birgit, som kommer fra en stilling i Landbo Midt Øst, vil sammen med Kirsten Sørensen tage sig af det daglige arbejde i sekretariatet. Årsagen til nyansættelsen er, at man desværre har været nødsaget til at tage afsked med Marianne Larsen i forbindelse med langvarig sygdom. Marianne har været ansat i KLF siden 1. februar 1998 og har igennem årene ydet en stor indsats i foreningsarbejdet, hvilket alle i KLF siger hende tak for. Johnny Humlebæk 16 Målebladet NR1/10

17 Hvor langt vil du gå for en billigere bilforsikring? RAFFI NADERI ET.DK Spar penge med Danmarks smarteste bilforsikring. Er du træt af dyre og indviklede bilforsikringer, så prøv den nye bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring. Hos os betaler du kun i forhold til det antal kilometer, du kører. Prisen stiger heller ikke, hvis du skal have dækket en skade. Og så er bilforsikringen inklusiv vejhjælp! Gå ind på og prøv vores nye bilberegner med det samme. Gå ind på bilberegner.dk Målebladet NR1/10 17

18 Virksomhedsportræt af KMS I den serie af forskellige funktioner af KMS virksomheder vi nået til det afsluttende som har sat fokus på Søkortområdet som for mange af os nok ikke er særlig kendt, men derfor ikke mindre spænde, hvis man ikke lige giver sig af med det maritime. Forfatteren til emnet er lederen af kortenheden i søkortområdet Peter Ladegaard Sørensen. Kort og Matrikelstyrelsen - Søkortområdet Af Peter Ladegaard Sørensen Områdets opdeling Søkortområdet har 32 medarbejdere og 5 studentermedhjælpere. Området er opdelt i publikationsenheden og kortenheden samt to stabsfunktioner. Stabsfunktionerne har syv medarbejdere og tager sig af bl.a. projekter (Nyt produktionssystem, BLAST - Bringing Land And Sea Together som er et EU støttet projekt der ser på muligheder i at bruge topografiske og hydrografiske data i kystzone områder, m.m.), grænsedragning, koordination til Grønland og Færøerne, SDI (Spatial Data Infrastructure), kvalitetssikring, salg og sekretariatsopgaver. Publikationsenheden består af 7 personer der tager sig af sagsbehandling, udgivelse af Søkortrettelser lodser og andre publikationer samt superbrugerfunktion, heraf er 2 KLF medlemmer. Kortenheden har 17 medarbejdere og 5 studentermedhjælpere. Heraf er 12 medlemmer af KLF. (rest i Teknisk Landsforbund). Arbejdsområderne er fremstilling, forbedring og vedligeholdelse af 63 danske, 5 færøske og 94 grønlandske søkort og tilhørende ENC (Electronic Navigational Charts), samt kortudsnit til Søkortrettelser og andre specialopgaver. Lidt historie om søkort De første nedskrevne sejladsanvisninger stammer helt tilbage fra 500 f.kr tallet findes der søkort over Middelhavet og Sortehavet. I 1462 udkommer et kort med acceptabel nordsø kyst. I 1512 opfinder Mercator en vinkeltro kortprojektion, som i dag danner grundlag for de fleste søkort. I 1669 udnævner Christian den 5. Kartograf Jens Sørensen til den første Søkortdirektør opstår Det Kongelige Danske Søkort-arkiv I 1973 bliver Søkortarkivet, Fyr- og Vagervæsenet, Redningsvæsenet og Lodsvæsenet sammenlagt til Farvandsdirektoratet. Selve søkortområdet hedder nu Nautisk Afdeling. I 1988 sker en sammenlægning af de kortproducerende myndigheder i Danmark ved at Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut samt Farvandsdirektoratets Nautisk Afdeling lægges sammen til en Kort & Matrikelstyrelsen. Papirsøkort Kortene udgives i forskellig målestok og danner grundlag for planlægning og gennemførsel af sikker sejlads. KMS har eneret på udgivelse af officielle søkort over de danske, færøske og grønlandske farvande. Papirsøkort bliver trykt efter behov og i den mellemliggende periode har brugerne selv pligt til at opdatere kortene. Det kan ske ved hjælp af en publikationen der hedder Søkortrettelser som udgives en gang om ugen og som kan hentes gratis på Elektroniske kort ENC er det elektroniske.søkort som bruges i ECDIS (Electronic`Chart Display and Information System). Internationalt er man gennem IHO (International Hydrographic Organization) blevet enige om en fælles standard der hedder S-57. ENC laves i S-57 og indgår som kortdelen i det geografiske informations system der hedder ECDIS. De søfarende kan abonnere på ENC og herunder automatisk modtage ugentlige opdateringer af disse. Det sker gennem et distributionsselskab i Stavanger der hedder Primar, (www.nrimar.org) som distribuerer ENC fra søkortkontorer i hele verden. Foruden det elektroniske kort indgår andre elementer, som f.eks. skibets styresystem, radar og gps. (Fig. Viser de elementer der indgår i et ECDIS) Uddannelsen Korttegnere der har været ansat i over tyve år er etats-uddannede. Vi blev ansat tre år som elever og to år som medhjælpere. Vi 18 Målebladet NR1/10

19 Vi har 3 færøske og 88 grønlandske kort der endnu ikke er digitale. Konverteringen er vi i fuld gang med. De grønlandske kort er flere steder temmelig unøjagtige. Derfor trækkes kysten på plads i den sydvestlige del af Grønland netop der hvor skibstrafikken er størst. Desuden har KMS en international forpligtelse til at vi inden 2018 har ENC kortdækning der, hvor vi i dag har papirkortdækning. Vi har travlt og masser af udfordringer. Derfor har vi en spændende hverdag i SØkortområdet i Kort & Matrikelstyrelsen. blev slæbt igennem en systematisk uddannelse og fik indblik i den grafiske branche. Uddannelsen forgik på kontoret, på grafisk højskole og på Geodætisk Institut. Bla. fik vi kurser i geodæsi, trigonometri, navigation, kortprojektioner, generalisering, ophold ved søopmålingen, sejlads med SKA båd, sejlads med inspektionsskib, kartografisk design, (d)gps, nautisk/teknisk engelsk samt i intern program software. Herefter kunne vi kalde os for korttegnere. Hvis man var så heldig at nå lønramme 21, blev man Kartograf og ved lønramme 25 Overkartograf. Vi var stolte af resultatet af vores arbejde, søkort, som i høj grad er bestemt af internationale regler for kartografi, symbolik m.m. Siden hen kom de tekniske skoler ind i billedet og resultatet var dygtige medarbejdere der kaldte sig for Kort- og landmålingsteknikere. Desuden bruger vi Tekniske assistenter/ designere i kontoret. Da Søkortområdet er lidt specielt med egne standarder og et produktionssystem som kun hydrografiske kontorer bruger, forgår der en del sidemands oplæring ved ansættelse af disse. Teknisk set har jeg indtryk af at teknikerne er klædt godt på fra skolernes side. et fremtidigt Søkortproduktionssystem der er database-orienteret, så vi i fremtiden kan tilbyde en mere bred udnyttelse af søkordata i samspil med styrelsens øvrige data. Forhåbentlig vil vi også kunne levere en Plot-On-Demand tjeneste, så brugerne kan købe opdaterede søkort når de ønsker det. Fremtiden For øjeblikket arbejder vi med at optimere vores søkortproduktion med en Lean metode. Desuden er vi ved at se på Målebladet NR1/10 19

20 Inspirationsdag Inspirationsdag for opsagte og ledige medlemmer. Under den overskrift havde FTF-A og KLF inviteret til et arrangement mandag den 7. december 2009 i FTF-A lokaler i København med 15 deltager. Torsdag den 21 januar 2010 var det så meningen at et tilsvarende arrangement skulle være afviklet i Århus men desværre var der ikke deltager nok. Møderne var en jobrådgivning i bl.a., hvordan skriver jeg en god ansøgning, hvilke kompetencer har jeg, og hvordan planlægger jeg min jobsøgning for bare at nævne nogle stykker. På møderne var der selvfølgelig mange spørgsmål om emnet, bl.a. også et om hvorledes fjernkursus i GIS på VIA i Horsens kunne lade sig praktisere, og om en (kursist) som havde gennemført kursus kunne berette om det i nærværende blad. Det er faktisk lykkedes os at få Kort - og Landmålingstekniker Astaldo Raahede til at berette om et sådan forløb. Endvidere har VIA ved Lars Fredensborg Matthiesen velvilligt bidraget med oplysninger på, hvorledes man griber en sådan sag an. Johnny Humlebæk. Opgradering af model kort- og landmålingstekniker Af Astaldo Raahede I de seneste år har grænserne for arbejdsområderne for en kort- og landmålingstekniker flyttet sig drastisk, i takt med udviklingen indenfor teknologi og software. Fra at være rent markarbejde og tekniske opmålinger, har de computerbaserede systemer invaderet vores fag, såvel indenfor teknisk udstyr, som på de administrative områder. Dette stiller os i en ny position, hvor uddannelse og kurser er en vigtig del af den faglige udvikling indenfor vores område. Gennem mit uddannelsesforløb til Kort- og Landmålingstekniker, oplevede jeg flere, der blev overraskede over hvor meget IT-delen fyldte og betød i uddannelsen. Det er nok den del vi skal regne med kommer til at fylde en meget stor del af arbejdsområdet i fremtiden, måske den største. I dag foregår udveksling af data indenfor vores fagområde for det meste digitalt. Det stiller krav til vores viden om dataformater, dataudveksling og generelt om databehandling. Udover denne udvikling, er faget kartografi også_ føjet til vores uddannelse og_ dermed _ fagområdet. Jeg mener det er en naturlig udvikling, men det stiller naturligvis større krav til uddannelsen af nye, såvel som efteruddannelse af gamle Kort- og Landmålingsteknikere. Geografiske Informations Systemer (GIS) De fleste mennesker, har evnen til at forstå sammenhænge ud fra billeder. Står man overfor en tabel med hundredvis eller tusindvis af informationer, er det de færreste der umiddelbart kan skabe sammenhæng mellem informationerne, men bliver de sammenfattet grafisk i et diagram eller på et kort, træder sammenhængen meget tydeligere frem for de fleste. GIS er et IT-værktøj, der som analyse- og visualiseringsredskab kan give et enestående overblik over store mængder information med en geografisk relation: når data kobles til digitale kort, bliver det muligt at afdække geografiske sammenhænge i informationsmængden. Netop det at anskue problemer visuelt; i form af billeder der formidler mange oplysninger om et konkret geografisk område, kan være med til at ukendte mønstre kan fremtræde tydeligere. Det kan være en stor hjælp til at fremme forståelse og kommunikation, fordi de fleste mennesker kan forstå, hvad de ser i kort- eller billedform. GIS er i dag en bagvedliggende motor på rigtig mange hjemmesider og søgema- 20 Målebladet NR1/10

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER I denne vejledning kan du læse om den nye multimediebeskatning, som indføres fra 1. januar 2010, og som gælder, når din arbejdsgiver stiller multimedier

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten I skemaform gennemgås de seneste afgørelser fra Skatterådet vedrørende multimedieskatten. Hovedkonklusioner For at undgå skat af mobiltelefon,

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job.

Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job. F O A F A G O G A R B E J D E Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job Brugervejledning Indholdsfortegnelse: Hvad kan du bruge

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende Ergo TERAPEUTFORENINGEN Fra studerende til jobsøgende 1 Kære nye kollega! Tillykke med din uddannelse som ergoterapeut og velkommen til det faglige fællesskab omkring ergoterapifaget. Du er nu en del af

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Find dit nye job på FOA Job. FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk

Find dit nye job på FOA Job. FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk FOA: Jobsøgning F O A F A G O G A R B E J D E Er du kørt træt i dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Ansøgning til stillingen som. Stilladsmontør

Ansøgning til stillingen som. Stilladsmontør 1 Ansøgning til stillingen som Stilladsmontør 4 Kontakt mig 2 Tommy Larsen Nørregade 5, 2. sal tv. 7400 Herning Mobil:21 40 70 17 Mail: tommy@get2bed.nu 3 Fakta 25 år Bor sammen med Gitte 2 børn Hvorfor

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S DS Smith Packaging tilbyder dig muligheden for at konvertere en del af din løn til personalegoder. De fleste personalegoder,

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere