Evaluering af samfundsfag C

Transkript

1 Evaluering af samfundsfag C Torben Spanget Christensen Henriette Duch Jette Gravesen Halfdan Eika Amtscentret for Undervisning Århus Amt November 2006 Evaluering af Samfundsfag C

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning... 3 Evalueringens opgave og afgrænsning Hovedkonklusioner og anbefalinger... 5 Konklusioner vedrørende ledelsen... 5 Konklusioner vedrørende overgangen fra samfundsfag i grundskolen til samfundsfag C... 5 Konklusioner vedrørende tilfredshed... 5 Konklusioner vedrørende læreplan og undervisning i samfundsfag C... 6 Særskilte konklusioner vedrørende de enkelte uddannelser... 7 Anbefalinger Metode...10 Virkningsevaluering...10 Interview...12 Spørgeskema...13 Undersøgelsens to ben Samfundsfag C og skoleledelserne...15 Samfundsfag C har lille ledelsesmæssig bevågenhed...15 Samfundsfag C, skolen og den demokratiske dannelse...16 Samfundsfag C og almen studieforberedelse/studieområdet...17 Lærerkvalifikationer i hhx...17 Konklusion Lærerne og samfundsfag C...20 Den demokratiske dannelse...20 Læreplanen...21 Tilrettelæggelse af undervisningen...25 Samarbejde med andre fag i grundforløbet...28 Overgang fra grundskole til de gymnasiale uddannelser...29 Eksamen...30 Specielt for de tre uddannelser:...30 Fra 2. htx til 1. htx...30 Hhx: Fra EUD-faget samfundslære D til samfundsfag C...31 Sammenhæng mellem samfundsfag og international økonomi...31 Fra valgfag i 2.g og 3.g til obligatorisk fag i 1.g i stx...32 Konklusion: Eleverne og samfundsfag C...35 Overgangen fra grundskole til de gymnasiale uddannelser...35 Samfundsfag C i de gymnasiale uddannelser...38 Evaluering i samfundsfag C...42 Specifikke forhold på de tre uddannelser...43 Konklusion...44 Evaluering af Samfundsfag C

3 Forord Det overordnede formål med denne evaluering har været at undersøge implementeringen af samfundsfag C i stx, hhx og htx. Som en del af gymnasiereformen er samfundsfag C indført som obligatorisk fag i 1.g i alle tre gymnasieuddannelser. Evalueringen bygger på interview med elever, lærere samt skoleledere i marts 2006 og spørgeskemaundersøgelser udsendt til elever og lærere i september Interviewene er foretaget på et tidspunkt, hvor det første gennemløb var over halvvejs, og spørgeskemaundersøgelserne er foretaget efter afslutningen af det første gennemløb. Evalueringen er udført for Undervisningsministeriet af Amtscenter for Undervisning, Århus Amt. Undersøgelsens interview er foretaget af Henriette Duch, Jette Gravesen og Torben Spanget Christensen. Spørgeskema er udarbejdet af undersøgelsesgruppen som helhed. Halfdan Eika har stået for kontakten til de skoler, som deltog i spørgeskemaundersøgelserne. Dataanalyserne har gruppen gennemført i fællesskab. Den endelige redigering og gennemskrivning af rapporten er foretaget af Torben Spanget Christensen. Rektor Erling Petersson, Esbjerg Gymnasium og HF og professor Erik Albæk, Syddansk Universitet har givet sparring undervejs i processen. Tak til elever, lærere og ledere, der har bidraget. Henriette Duch, lektor, cand. mag., Teknisk Gymnasium Viby, Århus tekniske Skole Jette Gravesen, lektor, cand. mag., HHX, Skanderborg-Odder Handelsskole Halfdan Eika, konsulent, cand. scient. pol. Amtscenter for Undervisning, Århus Amt Torben Spanget Christensen, konsulent, cand. mag. og Ph.D., Amtscenter for Undervisning, Århus Amt projektleder. Evaluering af Samfundsfag C 2

4 1. Indledning Læreplanen for det ny samfundsfag rummer nogle nyskabelser i forhold til tidligere læreplaner i faget, især at hovedvægten i lighed med læreplanerne i gymnasiets øvrige fag nu skal ligge på faglige og pædagogisk-didaktiske mål frem for på pensumkrav. I stx har faget ikke tidligere været et obligatorisk fag, og C-niveauet har ikke tidligere været udbudt. I hhx er samfundsfag blevet opgraderet fra samfundslære som eud-fag, som ikke var et gymnasialt fag, til et C-niveau. I htx er faget flyttet fra 2. htx til 1. htx. Samfundsfag C er nyt i gymnasiet. Først og fremmest er det nyt som obligatorisk niveau i 1.g. I stx har samfundsfag hidtil været et valgfag, og det har kunnet vælges på A- og B-niveau i 2.g og 3.g. I hhx har samfundsfag været obligatorisk i 1.hhx på D-niveau (eud-fag), og eleverne har på nogle handelsskoler kunnet vælge faget som tilvalgsfag på B-niveau. I htx har samfundsfag været obligatorisk på C-niveau og har ligget i 2.htx. Med reformen er samfundsfag på C-niveau obligatorisk eksamensfag i 1.g for alle elever, der starter på en gymnasial uddannelse. Der er kun små forskelle i læreplanen i de tre uddannelser, men dog er uddannelsernes profiler tydeliggjort. Hermed er der skabt en mulighed for, at faget kan bygge videre på grundskoleniveauet. Denne evaluering har bl.a. fokuseret på sammenhængen mellem samfundsfag i grundskolen og samfundsfag i gymnasiet. Til belysning af dette spørgsmål er eleverne de centrale informanter, men også lærerne fungerer som informanter. Faget har fået en ny læreplan. Her er lærerne de centrale informanter. Eleverne har ikke nogen erfaring med den gamle, har derfor ikke mulighed for at sammenligne, men de er alligevel vigtige informanter til belysning af spørgsmålet om, hvordan den nye læreplan implementeres i undervisningen. Endelig er både lærere og elever centrale informanter til belysning af spørgsmålet om, hvor godt undervisningen fungerer, dvs. om den er interessant og engagerende, dvs. tilfredshed med undervisningen i faget i bred forstand. Skoleledelserne har fungeret som informanter på de mere administrative forhold i forbindelse med implementeringen af samfundsfag C. Evalueringens opgave og afgrænsning Undervisningsministeriet havde et ønske om en række fokuspunkter i undersøgelsen: - overgang fra samfundsfag i grundskolen til samfundsfag i gymnasiet - balancen mellem kernefaglighed og supplerende stof - fagligt samspil - arbejdsformerne i faget - overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb Evaluering af Samfundsfag C 3

5 - progression i de faglige kompetencer - opfyldelsen af de faglige mål - prøveformen Hertil kommer et ønske om særlige fokuspunkter inden for hver af uddannelserne: - Hvordan har lærerne i stx håndteret skiftet fra at undervise i valgfag i 2. og 3.g til at undervise i et obligatorisk fag i 1.g? - Hvordan har lærerne i hhx håndteret skiftet fra, at faget Samfundslære D var et erhvervsuddannelsesfag (med fælles årsprøve for de tre eud-fag) til samfundsfag C med selvstændig eksamen? - Hvordan bidrager samfundsfag til htx-uddannelsens teknologiske profil? Fra undervisningsministeriel side blev der endvidere efterspurgt, at undersøgelsen forholdt sig til alle led i organisationen, dvs. med inddragelse af både elever, lærere og ledelse. Det store antal fokuspunkter har forhindret, at undersøgelsen kunne gå i dybden med alle enkeltspørgsmål. Undersøgelsesgruppen besluttede derfor fra start at gennemføre en eksplorativ undersøgelse. Forventningen var, at det ville være muligt at identificere nogle problem- og succesområder og hermed også at fremkomme med nogle anbefalinger til, hvilke områder der skal arbejdes videre med i den fortsatte implementering af faget. På trods af det brede oplæg har undersøgelsen dog i særlig grad fokuseret på tre af områderne. Det drejer sig om 1) det overordnede mål med et obligatorisk samfundsfag på C-niveau i gymnasiet, 2) krav om induktiv undervisning og nye arbejdsformer og 3) overgangen fra samfundsfag i grundskolen til samfundsfag i gymnasiet. Evaluering af Samfundsfag C 4

6 2. Hovedkonklusioner og anbefalinger På grundlag af undersøgelsen, der fremlægges i de følgende kapitler, har vi trukket nogle konklusioner frem, som vi anser for at stå særlig centralt. Disse konklusioner er for overskuelighedens skyld opstillet i punktform nedenfor. Konklusionerne er opført under 5 temaer: 1) ledelsen, 2) overgang fra grundskole til gymnasium, 3) elevtilfredshed, 4) læreplan og undervisning samt 5) særskilte konklusioner vedrørende de enkelte uddannelser. Konklusioner vedrørende ledelsen A) Skoleledelserne på stx, hhx og htx har i stort omfang overladt implementeringen af samfundsfag C til lærerne. Forklaringen ligger i, at implementeringen af samfundsfag C opleves som en lille og forholdsvis uproblematisk brik i den store reform, og at der ikke er tradition for, at ledelsen blander sig i lærernes arbejde med læreplanerne. Konklusioner vedrørende overgangen fra samfundsfag i grundskolen til samfundsfag C B) Der kan konstateres betydelige overgangsproblemer i samfundsfag fra grundskolen til samfundsfag i de gymnasiale uddannelser. Disse problemer skyldes ifølge eleverne, at samfundsfagsundervisningen i grundskolen ikke i tilstrækkelig grad har forberedt dem til undervisningen i samfundsfag C. En stor del af eleverne har oplevet samfundsfagsundervisningen i grundskolen som mangelfuld og usammenhængende. En mindre del har omvendt oplevet en god og sammenhængende samfundsfagsundervisning. Gymnasiets samfundsfagslærere karakteriserer elevernes forudsætninger i faget fra grundskolen som meget mangelfulde. Men omvendt spores der ikke nogen bestræbelse hos gymnasielærerne på at undersøge og inddrage de forudsætninger, eleverne faktisk har med sig i samfundsfag. Konklusioner vedrørende tilfredshed C) Der er stor tilfredshed med undervisningen i samfundsfag C blandt eleverne. Evaluering af Samfundsfag C 5

7 Det indtryk, der står tilbage efter fokusgruppeinterview af elever, er, at de mener, at faget er vigtigt, og at de er meget glade for undervisningen. Denne karakteristik gælder især stx og hhx. På htx spores en mere behersket tilfredshed, som iflg. eleverne selv hænger sammen med, at deres primære interesseområde er det tekniske. D) Lærerne er kritiske overfor mange forskellige forhold vedrørende samfundsfag C, men er generelt tilfredse med faget. Det indtryk, der står tilbage efter fokusgruppeinterview af lærere, er, at de oplever mange forskellige vanskeligheder i forbindelse med faget, f.eks. at der går mange timer til indskoling, at der er mange faglige og didaktiske mål og krav til arbejdsformer, som er sværere at honorere, at eleverne har meget forskellige forudsætninger, at det er svært at finde en balance mellem kernestof og tematisk tilrettelæggelse, at der er vanskeligheder med at finde nogle gode lærebøger mv. Men de udtrykker stor tilfredshed med elevernes motivation (nogen gange næsten en forundring over, at eleverne kan kapere det hele) og en grundlæggende tilfredshed med faget. Konklusioner vedrørende læreplan og undervisning i samfundsfag C E) Den demokratiske dannelse står helt centralt i læreplanen for samfundsfag C, i lærernes prioritering af mål i faget og i elevernes udbytte af faget. Ledelserne benytter ikke specielt faget i arbejdet med de gymnasiale uddannelsers generelle målsætning (kap. 1 1 stk 5: stx-, hhx- og htx-bekendtgørelserne) om opdragelse til demokrati. F) Læreplanens faglige mål opfattes af lærerne som sigtepunkter for undervisningen snarere end som krav til absolut opfyldelse. Læreplanens faglige mål opfattes som relevante, og deres vigtighed vurderes generelt højere end opfyldelsesgraden. G) Lærerne angiver, at læreplanens didaktiske mål og krav til arbejdsformer er vigtige og i stort omfang opfyldes. Dette understøttes markant af eleverne. Dog har mange lærere et problem Evaluering af Samfundsfag C 6

8 med opfyldelsen af kravet om induktiv undervisning med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed. H) Eleverne peger på, at der er problemer med at leve op til læreplanens krav om evaluering af undervisningen. I) Eleverne oplever ikke stor forskel på samfundsfag i grundforløbet og samfundsfag det første halve år i studieretningsforløbet. J) I fokusgruppeinterviewene udtrykker lærerne en bekymring for, at læreplanens krav til kernestoffet er så store, at det vanskeliggør arbejdet med supplerende stof og tematisk tilrettelæggelse. Heller ikke denne bekymring understøttes entydigt af spørgeskemaundersøgelsen. Men ikke desto mindre er den så markant i de uddybende samtaler i fokusgruppeinterviewene, at den ikke uden videre kan afvises. K) I fokusgruppeinterviewene er der også en tendens til at lærerne mener, at de faglige mål, didaktiske mål og krav til arbejdsformer samlet set er for omfattende til c-niveauet, men denne bekymring fanges ikke ind af spørgeskemaundersøgelsen. Det efterlader indtrykket af, at mange lærere har en moderat bekymring (måske en begyndernervøsitet) over ambitionsniveauet i læreplanen, men at denne bekymring kun kan konstateres ved en uddybende samtale. Det betyder imidlertid ikke, at den kan afvises. L) Samfundsfags rolle i grundforløbet vurderes positiv af lærerne. Det gælder i udpræget grad stx-lærerne og til dels hhx-lærerne og i mindre grad htx-lærerne. M) Undersøgelsen har ikke kunnet konstatere noget arbejde med fornyelse af eksamen. Særskilte konklusioner vedrørende de enkelte uddannelser N) Undersøgelsen har ikke konstateret problemer i stx-lærernes håndtering af skiftet fra at undervise i valgfag i 2. og 3.g til at undervise i et obligatorisk fag i 1.g. Evaluering af Samfundsfag C 7

9 O) Meget tyder på, at en del undervisere på hhx ikke opfylder lærerkvalifikationskravene. P) På htx medfører flytningen af samfundsfag C fra 2.htx til 1.htx ændrede vilkår for samarbejdet med teknologifaget, hvilket på nogle skoler har ført til en svækkelse af samfundsfags bidrag til uddannelsens teknologiske profil. Anbefalinger Til undervisningsministeriet: Det anbefales, at ministeriet sikrer, at der skabes en bedre overgang mellem samfundsfag i grundskolen og samfundsfag i de gymnasiale uddannelser. Ministeriet bør sikre, at der er et relevant kursusudbud til arbejde med induktive arbejdsformer i samfundsfag C. Det anbefales, at ministeriet iværksætter tilsyn med opfyldelsen af lærerkvalifikationkravene i samfundsfag C på hhx. Til skolerne (lærere/ledere): Det anbefales, at der arbejdes med forskellige modeller til inddragelse af elevernes forhåndsviden i samfundsfag med henblik på at bygge bro til grundskolefaget. Det anbefales, at der fokuseres på arbejde med og udvikling af induktive arbejdsformer. Det anbefales, at skolerne i studieretninger med samfundsfag arbejder med at markere forskellen på samfundsfag i grundforløbet og samfundsfag i studieretningsforløbet, så denne fremstår tydeligt for eleverne. Evaluering af Samfundsfag C 8

10 Det anbefales, at ledelserne på hhx sikrer hurtig opkvalificering af de lærere, der ikke opfylder lærerkvalifikationskravene i samfundsfag C. Det anbefales, at htx-skolerne arbejder med forskellige modeller for sammenkobling af samfundsfag og teknologifaget i 1.htx. Evaluering af Samfundsfag C 9

11 3. Metode Virkningsevaluering Undersøgelsen er gennemført som en virkningsevaluering, hvilket vil sige, at det er en bred vifte af virkninger af indførelsen af samfundsfag C som obligatorisk fag i 1.g, vi har interesseret os for. Dette er nedenfor illustreret på de tre centrale fokuspunkter i form af nogle mål-middel-virkningmodeller. Den tankegang, der ligger bag modellerne, har været styrende for udarbejdelse af den spørgeguide, som blev benyttet ved de interview, der blev gennemført i undersøgelsen. Modellerne kan både tjene som inspiration for det videre arbejde med at analysere implementeringen af faget og som forståelsesrammer for fortolkning af undersøgelsens resultater. 1) Hvorfor indfører man et obligatorisk samfundsfag på C-niveau i gymnasiet? Det svar, en læsning af læreplanen giver, er, at det skyldes et ønske om at styrke den demokratiske samfundsborger, dvs. en borger der både er oplyst og handledygtig. Det er hverken den erhvervsmæssige eller den studiemæssige kompetence, der er tænkt på. Disse kompetencer ligger i højere grad på B- og A-niveauerne i studieretningerne. Vi kan på dette grundlag opstille en meget enkel mål-middel-virkning-model, som kan strukturere dele af implementeringsanalysen: Figur 1. Mål-middel-virkning-model for implementeringen af den demokratiske samfundsborger Mål Middel Virkning Demokratisk Faglige mål i samfundsborger Samfundsfag C? I analysen kan vi undersøge om samfundsfag C har virkninger, der styrker elevernes dannelse som demokratiske samfundsborgere. Når vi taler om virkninger og ikke om målopfyldelse, skyldes det, at vi interesserer os for mange virkninger, som ikke nødvendigvis er udtryk for en målopfyldelse. Der kan være utilsigtede virkninger, det kan være handlinger, som foretages som led i arbejdet med målet, og det kan selvfølgelig også være en hel eller delvis målopfyldelse. Evaluering af Samfundsfag C 10

12 2) Hvorfor indfører man krav om induktiv undervisning og nye arbejdsformer i læreplanen? Svaret på det spørgsmål kan være en forestilling om, at eleverne lærer bedre, hvis de møder undervisning, der tager udgangspunkt i deres egen undren over tingene, og at det derfor er nødvendigt med induktiv undervisning og selvstændige arbejdsformer. Det er ikke noget, der er specielt for samfundsfag C, men under alle omstændigheder er der formuleret et didaktisk mål i læreplanen om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes undren. Og der er formuleret didaktiske krav om, at der skal benyttes induktiv undervisning og selvstændige arbejdsformer. Vi kan opstille en simpel mål-middel-virkning-model. Figur 3. Mål-middel-virkning-model for implementering af undervisning med udgangspunkt i elevernes undren. Mål Middel Virkning Udgangspunkt i elevernes undren Induktiv undervisning og selvstændige arbejdsmetoder? Vi interesserer os ikke kun snævert for målopfyldelsen, men bredt for, hvilke virkninger der kan konstateres. En virkning kan være, at en lærer bliver frustreret, fordi han ikke kan få øje på elevernes undren, en anden kan være, at en lærer oplever, at undervisningen engagerer eleverne, en tredje, at faget køber nogle andre lærebøger end de traditionelle, en fjerde, at eleverne faktisk lærer mere etc. Selvom det ikke er alle virkninger, det umiddelbart vil være muligt at undersøge, kan der alligevel være tegn på dem i de oplevelser, eleverne eller lærerne har. 3) Hvordan forløber overgangen i faget fra grundskole til gymnasium? Dette spørgsmål er helt centralt, fordi der med reformen for første gang er etableret et lov- og bekendtgørelsesmæssigt grundlag for en kontinuerlig overgang. Det kan formuleres som et mål, nemlig at samfundsfag C skal bygge på samfundsfag i grundskolen. Også her kan det lade sig gøre at opstille en simpel mål-middel-virkning-model, som kan strukturere implementeringsanalysen. Evaluering af Samfundsfag C 11

13 Figur 3. Mål-middel-virkning-model for implementeringen af sammenhængen mellem samfundsfag i grundskolen og samfundsfag C. Mål Middel Virkning Samfundsfag C skal bygge på samfundsfag i grundskolen Praksis i Samfundsfag C Praksis i samfundsfag i grundskolen? Det skal understreges, at vi ikke direkte har undersøgt praksis i grundskolen, men vi har elevernes oplevelse heraf. Også her interesserer vi os bredt for virkninger og ikke kun snævert for målopfyldelse. Elevkritik af samfundsfag i grundskolen forårsaget af en oplevelse af et mangelfuldt startniveau i gymnasiet, kan være et eksempel på en sådan virkning. Interview Der er blevet gennemført i alt 18 interview i marts måned Interviewguiderne til de tre målgrupper - elever, lærere og ledelse - dækker de samme emner, men er tilrettelagt lidt forskelligt, jf. bilag 1. 6 skoler har deltaget, 2 fra hver uddannelsesretning. 3 skoler fra Østdanmark og 3 fra Vestdanmark. På hver skole er der foretaget 3 interview, et med elever, et med samfundsfagslærerne og et med ledelsen. På elevsiden er interviewene gennemført med hele eller dele af en klasse. På lærerside er de blevet gennemført med faggrupper, som varierer i størrelse fra 1 til 5 personer. Ledelsesinterviewene er på stx gennemført med rektor og på hhx og htx med den afdelingsleder/uddannelseschef, der har ansvaret for uddannelsen. Interviewene med elever og lærere varede mellem 45 minutter og 1 time. Interviewene med lederne varede omkring 30 minutter. Interviewene har været tilrettelagt som løst strukturede samtaler, hvor vægten har ligget på at lytte til, hvad respondenterne fortæller og ikke fortæller, frem for at skaffe svar på præfabrikerede spørgsmål. Metoden er således eksplorativ. Det medfører naturligvis et tab af præcis viden om, hvad respondenterne ville have svaret, hvis de blev direkte adspurgt, men det medfører også en gevinst i form af viden om, hvad respondenterne af sig selv fremdrager som væsentligt. Og det er den sidste gevinst, vi er gået efter. Evaluering af Samfundsfag C 12

14 Spørgeskema Vi har udsendt to spørgeskemaer, et til elever som har afsluttet samfundsfag C sommeren 2006 og et til lærere, som har undervist i samfundsfag C i skoleåret 2005/2006. Spørgeskemaerne (bilag 2) er opstillet på grundlag af konklusioner fra interviewanalyserne og fungerer derfor som et korrektiv hertil. Dette foregik ved, at teser opstillet på grundlag af interviewene blev omformuleret til spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse i SPSS, hvilket indebar nogle tekniske problemer. Skemaerne blev sendt til adresser, som var indsamlet på forhånd. Vi løb imidlertid ind i det problem, at man på nogle skoler benytter skole- adresser til eleverne. Ved udsendelse af elevskemaet modtog skolens server i disse tilfælde en stor mængde ens s, som i flere tilfælde blev afvist som spam. Men pga. anonymiteten kan vi ikke vide, om det skete i alle tilfælde. SPSS-serveren giver os ikke mulighed for at efterforske, på hvilke skoler det gik galt. På skoler, hvor vi havde fået adgang til elevernes private adresser, var der ikke noget problem. Vi blev opmærksomme på problemet, da vi modtog henvendelser fra skoler, der havde indvilget i at deltage i undersøgelsen og ikke kunne forstå, hvorfor skemaet ikke dukkede op hos eleverne. Det var teknisk meget vanskeligt blot at genfremsende skemaet til de skoler, hvor spørgeskemaet var blevet afvist, fordi disse først skulle identificeres, hvilket var en meget tidkrævende proces, og en genfremsendelse ville derfor først blive mulig på et meget sent tidspunkt i analyseprocessen. Derfor valgte vi at undersøge, om den stikprøve, vi rent faktisk havde, stadig kan anses for repræsentativ, og vores konklusion er, at det kan den. Undersøgelsen bestod i en rundringning til de 30 skoler, der havde givet tilsagn om at deltage, for at undersøge, om deres elever havde modtaget skemaet. Denne undersøgelse gav ingen indikation på en systematisk skævhed i bortfaldet, idet vi ikke kunne identificere noget mønster i, hvilke skoler der havde fremsendt skole s og hvilke, der havde fremsendt elevernes private s. Vi benytter derfor de 450 elevsvar, vi modtog, som en mindre, men fortsat repræsentativ stikprøve. Stikprøven fordeler sig med 175 respondenter fra stx, 138 fra hhx, 133 fra htx og 4, der ikke har angivet hvilken uddannelse, de er i gang med, jf. tabel 1. Tabel 1. Fordeling af elevstikprøven på uddannelse. stx hhx htx ubesvaret I alt Antal elever i stikprøven Evaluering af Samfundsfag C 13

15 På lærersiden henvendte vi os til samfundsfagslærerne på 42 tilfældigt udvalgte skoler inden for de tre uddannelser. I denne undersøgelse oplevede vi ingen tekniske problemer, men heller ikke nogen overvældende interesse for at besvare skemaet. Lærernes stikprøve fordeler sig som det kan ses i tabel 2. Tabel 2. lærerstikprøvens fordeling på uddannelse stx hhx htx I alt Antal skoler Antal lærere inviteret Antal lærere besvaret Svarprocenter 48,8 61, ,6 Undersøgelsens to ben Man kan sige, at undersøgelsen står på to ben. Et interview-ben og et spørgeskema-ben. Som nævnt ovenfor er spørgeskemaundersøgelsen tænkt som et korrektiv til de konklusioner, der kan udledes af interviewene. De tekniske problemer med elevskemaet og den relativt lave svarprocent har bevirket, at denne rolle for spørgeskemaet er blevet accentueret. Arbejdsgangen har derfor været, at vi først undersøger, hvad interviewene siger og dernæst undersøger, om spørgeskemaet bekræfter eller modsiger dette. En bekræftelse svarer til en styrkelse af konklusionen fra interviewene, en afkræftelse eller blot en afvigelse giver anledning til nærmere analyse. Der kan være flere årsager til en forskel mellem resultaterne i de to undersøgelser. Vi anser den væsentligste for at være forskellen i undersøgelsestidspunkterne. Interviewene er foretaget, mens 1. gennemløb af undervisningen i faget endnu ikke er afsluttet, og der er en usikkerhed (både hos elever og lærere) om, hvorvidt det vil lykkes. Spørgeskemaet er udsendt på et tidspunkt, hvor det 1. gennemløb er gennemført. Der er derfor ikke længere nogen usikkerhed om, hvordan det vil gå, især er det af betydning, at eksamen er overstået for de elever, der har afsluttet faget. Denne forskel i undersøgelsestidspunkterne har vi bevidst søgt at opnå, fordi den kan fortælle noget om udviklingen i implementeringsprocessen. Evaluering af Samfundsfag C 14

16 4. Samfundsfag C og skoleledelserne Afsnittet om ledelserne bygger på 6 interview gennemført med rektorer og uddannelses- /afdelingsledere fordelt med to fra stx, to fra hhx og to fra htx. Undersøgelsen af lederne er dermed ikke så grundig som undersøgelsen af lærerne og eleverne, da disse både bygger på interview og spørgeskema. Der er i højere grad tale om en afdækning af hvilke problemstillinger, der gør sig gældende, end en egentlig undersøgelse af dem. Ledelsesundersøgelsen kan dog bidrage med verifikation af resultater fra elev- og lærerundersøgelserne. Vi kan konkludere på følgende områder - at samfundsfag C kun fylder lidt i ledelsernes overvejelser over implementeringen af reformen - at ledelsernes forhold til samfundsfag C primært er administrativt - at der kan være et problem med manglende kvalifikationer til undervisning i samfundsfag C hos nogle hhx-lærere Samfundsfag C har lille ledelsesmæssig bevågenhed Det mest slående træk ved ledelsesinterviewene er, at de naturligt handler meget om de administrative problemer. Dvs. problemet med at skaffe lærere nok til faget, og problematikken med at få andre fag til at dække dele af det samfundsvidenskabelige fakultet i almen studieforberedelse / studieområdet. Det har været studieretningerne, fagsamarbejdet, arbejdet med de almene og de studiemæssige kompetencer, evaluering mv., der har lagt beslag på ledelsernes opmærksomhed. Det helt overordnede indtryk er, at samfundsfag C som sådan ikke har haft ledelsernes særlige bevågenhed. Der har været så mange andre ting at tage stilling til i forhold til reformen, og forvaltningen af samfundsfag C i faglig-didaktisk og pædagogisk henseende har i det store og hele været overladt til lærerne. Samfundsfag C har ført en forholdsvis upåagtet tilværelse på trods af, at det er udtryk for et væsentligt reformelement, ikke mindst i stx, hvor faget ikke tidligere har været læst på C-niveau, og hvor det ikke tidligere har været obligatorisk. L: Nu må vi se hvor meget jeg kan sige om samfundsfag. Det er nok ikke voldsomt meget i virkeligheden. I: Nu har vi haft hele implementeringen af gymnasiereformen, og en af de nye ting er Samfundsfag C. Så mit spørgsmål lyder: Hvor meget har det fyldt i dine tanker omkring reformen? L: Næsten intet, vil jeg sige. (Interview marts 2006, leder) Evaluering af Samfundsfag C 15

17 Det er i øvrigt karakteristisk, at problemer, der knytter sig til overgangen fra samfundsfag i grundskolen, arbejdsformerne, overgang fra grundforløb til studieretningsforløb, progression i de faglige kompetencer, de faglige mål og prøveformen, ikke spiller nogen væsentlig rolle i interviewene med ledelserne. Det kan ses som en svaghed ved interviewene, at de ikke stiller disse spørgsmål direkte, men da interviewene var lagt an på at lytte til, hvad respondenterne selv ville sige, kan det også tolkes som et tegn på, at det ikke er højt prioriterede spørgsmål for ledelserne (jf. afsnittet om interview i kapitel 3). Men når det er sagt, så viste fokusgruppeinterviewene også, at lederne, når de bliver spurgt, viser et ganske godt kendskab til de problemstillinger, der knytter sig til faget. Samfundsfag C, skolen og den demokratiske dannelse I kapitel 3 argumenterer vi for, at det grundlæggende mål med samfundsfag C som obligatorisk fag i de gymnasiale uddannelser er at styrke den demokratiske dannelse. Da den demokratiske dannelse samtidig iflg. en enslydende formålsparagraf for de tre uddannelser (jf. tekstboks nedenfor) er en del af gymnasiets overordnede formål, var det naturligt at undersøge, om ledelserne har tænkt samfundsfag C og skolens formål sammen. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. (kap. 1 1 stk. 5: stx-, hhx- og htx-bekendtgørelserne) Det er generelt for de 6 skoler, at de ikke har tænkt samfundsfag C og skolens formålsparagraf sammen. Nedenstående svar er typiske for de svar, vi fik. De viser, at det ikke er noget, ledelserne har tænkt over, men mens de taler om det, opdager de, at der faktisk kunne ligge nogle muligheder i det. Men overvejelserne har ikke konkret form. Og lederne lufter ingen planer om en tættere sammenknytning mellem samfundsfag C og de gymnasiale uddannelsers formålsparagraf om den demokratiske dannelse. Nedenfor citeres to typiske ledersvar på spørgsmålet om samfundsfag C direkte bruges i arbejdet med den demokratiske dannelse.. Evaluering af Samfundsfag C 16

18 Det er ikke sådan, vi som ledelse arbejder samfundsfag ind. Men på skolen arbejder vi meget med det. Vi har en hel masse råd, hvor vi tager eleverne med. Vi har et overordnet skoleråd, hvor de er med, og har vi et elevråd ude i afdelingerne... Men ikke som i dit spørgsmål der, vi bruger ikke samfundsfag direkte, men nok indirekte. Eleverne prøver, hvordan en demokratiseringsproces og en beslutningsproces er. Hvor de nok arbejder med det i samfundsfag, men ikke hvor vi direkte siger, at samfundsfag skal arbejde med de og de ting på skolen. (Interview marts 2006, leder) Ja, det kunne man faktisk godt, og vi har nyformuleret hele vores værdigrundlag, og det er i virkeligheden meget samfundsorienteret. Fordi vores overordnede vision handler om, at eleverne ikke bare skal være klar til videregående uddannelse, men også til jeg tror, vi kalder det aktive borgere i et demokratisk samfund og en globaliseret verden. Og niveauet derunder vil selvfølgelig være at spørge, hvad kan de enkelte fag bidrage med, og er der nogen fag, der har en større rolle end andre. Men der er vi ikke kommet til., men det er jo ikke noget, der nødvendigvis kun hører hjemme i samfundsfag, kan man så sige. (Interview marts 2006, leder) Samfundsfag C og almen studieforberedelse/studieområdet Det giver sig selv, at samfundsfag C er et centralt fag i almen studieforberedelse/studieområdet. Som en leder formulerer det, er samfundsfag i stx det eneste rent samfundsvidenskabelige gymnasiefag i 1.g, og da alle tre fakulteter (hum, nat og samf.) skal være ligeligt repræsenteret i almen studieforberedelse/studieområdet, bliver faget automatisk meget centralt. kravet om at alle fakulteter skal indgå (i almen studieforberedelse) der er samfundsfag jo det eneste (fag). Vi har så lagt historie ind, og historie er såmænd også samfundsfag, fordi samfundsfag ikke kan løfte opgaven alene. (Interview marts 2006, leder) Der spores ikke nogle holdninger i retning af, at samfundsfag har særlige forudsætninger for at indgå i grundforløbet. Det er mere den administrative problemstilling, der er fremherskende, nemlig at det er et problem, hvis samfundsfag alene skal udfylde rollen som repræsentant for det samfundsvidenskabelige fakultet. Lærerkvalifikationer i hhx På hhx taler en leder om problemet med mangelfulde kvalifikationer hos nogle lærere, fordi tidligere eud-lærere underviser i samfundsfag C uden at have været på efteruddannelse. Problemet kan både være fagligt og didaktisk. Der var ikke krav til akademisk uddannede lærere på det Evaluering af Samfundsfag C 17

19 tidligere eud-fag. Efter at faget er blevet opgraderet til et C-niveau, står skolerne med nogle lærere, som ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at læse faget. Vi har én uddannet (lærer), og så har det bare været det fag, man fik, når man skulle have fyldt sin årsplan op, da det var et eud-fag. På hhx er det jo skiftet fra at være et eud-fag til at være et gymnasiefag. Man kan sige, at faget har ændret status, det er blevet et rigtigt gymnasiefag. Førhen var det bare det sted, hvor man kylede de lærere hen, som havde undertid i årsplanen (Interview marts 2006, leder) Den pågældende leder nævner direkte problemer med, at nogle lærere på trods af reformen ikke har fornyet det stof, de læser, og ikke arbejder med at tage udgangspunkt i elevernes undren. Ifølge den pågældende leder er det et problem, der er udbredt på flere hhx-skoler. I: Tror du, at det er et problem på mange handelsskoler? L: Ja det er det da. Jeg ved konkret, der findes skoler, der ikke engang er begyndt at efteruddanne lærere i det endnu, som bare har sagt, jamen kompetencebekendtgørelsen siger jo, at når man har undervist i det i gamle dage, så kan man også gøre det nu. Og det er jo løgn og latin, for der er ikke nogen, som har undervist i det her fag i gamle dage, de har undervist i eudfaget jeg har været i nogle sammenhænge, hvor vi diskuterede det. Folk, de kniber det ene øje, og så går det nok. (Interview marts 2006, leder) Vi har ikke grundlag for at generalisere, da der er tale om et enkeltstående udsagn. På stx er samfundsfag på C-niveau nyt. Men der er ikke i de gennemførte ledelsesinterview noget, der tyder på, at der skulle være problemer for lærerne i den anledning. I hvert fald ikke problemer af nævneværdigt omfang. : jeg er klar over, at det er noget nyt at undervise på et basalt begynderniveau, når man har været vant til altid at have tilvalgselever. Jeg har da også set nogle af de bøger, de bruger i samfundsfag, hvilket ikke har imponeret mig synderligt de har set ud som om, synes jeg, de er skrevet af nogen, der er vant til at undervise på højere niveauer men ellers har jeg ikke været inde over det. Og jeg ved heller ikke, hvor meget faggruppen ellers har forholdt sig til at undervise på et nyt niveau. (Interview marts 2006, leder) På htx er samfundsfags rolle lidt anderledes end på stx og hhx, idet der er tradition for et projektsamarbejde med teknologifaget. Interviewene viste, at ledelserne ser samfundsfags rolle som et fag, der kan indgå i et samspil med profilfagene. Evaluering af Samfundsfag C 18

20 L: Netop på htx, hvor naturvidenskab og teknologi er i højsædet, synes jeg godt jeg kan være bekendt at sige, at jeg har prioriteret samfundsfag på den måde, at jeg har set det som et meget vigtigt fag. I: Jeg forstår dig sådan, at det, der er vigtigt ved samfundsfags rolle, det er at kunne gå ind i samspillet med de andre fag, som i virkeligheden er de væsentligste, ikke? L: Jo, plus at introducere hele den hvad skal vi sige hele den anden måde at lave videnskab på, hvor naturvidenskab jo handler meget om forsøg og målinger og den slags, så er samfundsfag jo en anden måde, og der har vi jo i forbindelse med teknologi, hvor der jo tit er noget med spørgeskemaer og sådan noget, ikke også. Der har samfundsfagslæreren jo været på, ikke. (Interview marts 2006, leder) Ikke alene ser ledelserne det som vigtigt, at samfundsfag indtager denne rolle som perspektiverende for de tekniske fag. Der er en tiltro til, at dette samspil mellem fagene fungerer også efter reformen. Htx har en tradition for at bruge samfundsfag, det har nok stået indirekte før, at man skulle anlægge en samfundsfaglig vinkel på teknologi. Man har gjort øvelsen før. Jeg har kun hørt, at det har fungeret ganske godt i år. (Interview marts 2006, leder) Konklusion Undersøgelsen af ledelserne peger på - Samfundsfag C har fyldt kun lidt i ledelsernes arbejde med gymnasiereformen. - Ledelserne beskæftiger sig primært med de administrative sider, der knytter sig til Samfundsfag C, f.eks. lærerbesætningen og fagets placering i almen studieforberedelse/studieområdet mv. - Der udpeges et specifikt problem på hhx med, at nogle lærere ikke har tilstrækkelige kvalifikationer i faget. - På grundlag af ledelsesinterviewene kan vi ikke sige noget præcist om, hvordan lærerne har håndteret skiftet fra at undervise i valgfag i 2.g og 3.g til at undervise i et obligatorisk fag i 1.g. Men der spores en vis skepsis over for måden, lærerne håndterer skiftet på. - De htx-ledere, vi har interviewet, er enige om, at samfundsfag bidrager til htx-uddannelsens teknologiske profil ved at give et samfundsmæssigt perspektiv på de teknologiske problemstillinger og ved at levere samfundsfaglige metoder. Evaluering af Samfundsfag C 19

21 5. Lærerne og samfundsfag C Analysen af lærerinterview og spørgeskemaer til lærerne fører til konklusioner på følgende områder: - Det overordnede mål om demokratisk dannelse - Læreplanens faglige og metodiske mål - Læreplanens krav om arbejdsformer og didaktiske mål - Samfundsfag C og grundforløbet - Overgangen fra samfundsfag i grundskolen til samfundsfag C - Elevernes motivation til at lære samfundsfag - Eksamen - Specifikke forhold i de enkelte uddannelser Den demokratiske dannelse Som vi argumenterede for i metodeafsnittet, er det overordnede mål med at implementere samfundsfag C som obligatorisk fag i de gymnasiale uddannelser at styrke den demokratiske dannelse, og det er ligeledes (jf. kapitel 4) en del af de gymnasiale uddannelsers overordnede mål. Samfundsfagslærerne har ikke særlig stor opmærksomhed på skolens rolle i det demokratiske dannelsesaspekt, men fokuserer meget på fagets rolle, og skolen bruger ikke specielt samfundsfag til at løfte opgaven med den demokratiske dannelse. Dette illustreres af nedenstående citat fra interview-runden: L1: Nej, det jeg prøver meget, når jeg planlægger, og når jeg snakker med eleverne, er at gøre dem opmærksom på, at de skal have en viden og en begrebsverden, der gør det værd at diskutere. Det er noget, der er meget vigtigt, synes jeg, at de får erfaring for, at de skal have en viden, for at en diskussion er relevant og interessant. I: Er det så fagets opgave? L1: Jeg føler, det er noget af det, jeg skal i mit fag, samfundsfag. Ja! I: Men I tænker meget på det som en fagfaglig opgave? Det er der, hvor I bidrager? L2: Jo, det er rigtigt. L1: Også som en samfundsopgave, at gøre dem til borgere i et demokrati, hvor de skal være deltagere. Det synes jeg også er vigtigt. (Fokusgruppeinterview marts 2006, lærere) Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. 2 ud af 3 lærere på stx og htx siger, at samfundsfag C ikke har fået overdraget særlige forpligtelser til at arbejde med målsætningen om demokratisk dannelse, blandt hhx-lærere er det halvdelen. Dog anfører ca. halvdelen af alle lærerne, at der i nogen grad er Evaluering af Samfundsfag C 20

22 tradition for, at samfundsfagslærerne er særlig forpligtede i forhold hertil, f.eks. i forbindelse med fællestimearrangementer. Læreplanen Af interviewrunden fremgik det, at lærerne mener, at der er et for højt ambitionsniveau i læreplanen i forhold til, hvad der er realistisk at gennemføre i 1.g. Det blev påpeget, at det evt. er en mulighed med et smallere fokus. Dette fremgår af nedenstående citater fra interview med lærere: L: Og et af problemerne med c-niveauet, synes jeg, er bekendtgørelsen i forhold til virkeligheden. Det står mange fine ting i bekendtgørelsen, men man bruger jo al tiden i grundforløbet på indskolingen, og der er også mange timer, der forsvinder... L: Og et eller andet sted synes jeg, man skal overveje, om man ikke snyder eleverne lidt ved at ville lære dem lidt om mange ting. Jeg ved godt, at for mange elevers vedkommende, der er det samfundsfag, de får i år, og så får de ikke mere. Men alligevel var det måske en overvejelse værd at sætte fokus lidt smallere politik, eller hvad det kan være, og så give vi dem en grundig orientering om det politiske system. Men nu skal man også nå globalisering man skal i hvert fald berøre det, og man skal også have noget EU, er der pointeret. Og det må endelig ikke være lærebogsstof, næh det skal findes i hvad hedder det supplerende stof. Det vil sige, jeg synes simpelthen, ambitionerne er for store i forhold til virkeligheden. (Fokusgruppeinterview marts 2006, lærere) Når lærerne i spørgeskemaundersøgelsen bliver bedt om at forholde sig til den nyskabelse i gymnasiereformen, at undervisningen skal tilrettelægges ud fra faglige mål frem for pensumkrav, tilslutter hovedparten - ca. 2 ud af 3 - sig at meningen med de faglige mål er, at de skal fungere som nogle sigtepunkter for arbejdet frem for at de skal arbejdes grundigt igennem. Lærerne fordeler sig ikke entydigt med hensyn til, om antallet af faglige mål er for stort i forhold til, hvad der er realistisk at nå i undervisningen. Det samme gælder forslaget om et smallere fokus for faget, f.eks. på politik. Det er der ikke noget udtalt ønske om. Når lærerne vurderer, i hvor høj grad de mener at have opfyldt de forskellige mål (9 for stx og htx, 8 for hhx) samt målenes vigtighed for samfundsfag på C-niveau, er der en tydelig tendens til, at bedømmelsen af vigtigheden af målet scorer højere end den faktiske målopfyldelse. Målet er for læreren et vigtigt sigtepunkt, selv om man ikke når det helt. Der er en tendens til, at målene i højere grad nås inden for politik og økonomi end inden for sociologi og internationale forhold. Dette stemmer også overens med vurderingen af vigtighed. Det tyder på, at lærerne prioriterer mellem fagets discipliner. Billedet er det samme på tværs af uddannelserne. Evaluering af Samfundsfag C 21

23 Metodemålene - opsøge informationskanaler, dokumentere og formidle faglige sammenhænge samt anvende fagets terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter - vurderes overvejende at være opfyldt og vurderes også som ret vigtige (specielt målet vedr. argumentation). Også her er der tegn på ensartet prioritering på tværs af uddannelser. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen mht. målopfyldelse og målenes vigtighed er sammenfattet i nedenstående tabelsæt. Der er en ensartet struktur på tværs af de tre uddannelser mht. målene. Dette har været det strukturerende princip i tabelopbygningen, hvilket giver mulighed for at sammenligne både på langs og på tværs. For at lette overblikket, er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen - hvor lærerne er blevet bedt om at markere på en skala fra 1 til 5, om de har opfyldt de forskellige mål samt målenes vigtighed - beregnet som vægtede gennemsnit. Vi benytter kun de vægtede gennemsnit i tabellerne nedenfor og undlader at angive spredningsmål 1. Jo tættere tallet i tabellen er på 5, jo højere grad af opfyldelse og vigtighed. Tabel 3. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af målet om den demokratiske samfundsborger Fagmål: Den demokratiske samfundsborger Opfyldelse / vigtighed Anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, Opfyldelse 3,6 økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå Vigtighed 4,2 Anvende grundlæggende viden om og begreber fra sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle stx hhx htx Opfyldelse 3,7 samfundsmæssige problemer og løsninger herpå Vigtighed 4,1 Anvende grundlæggende viden om og begreber fra sociologi, Opfyldelse 3,9 økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå Vigtighed 4,6 1 Det gør vi, fordi der faktisk ikke er særlig stor spredning i besvarelserne og fordi, der ikke er tendens til grupperinger af besvarelserne i klumper, men tværtimod fordeler besvarelserne sig jævnt over skalaen. Evaluering af Samfundsfag C 22

24 Tabel 4. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af mål i sociologi og teknologi Fagmål: Sociologi (stx og hhx) og teknologi (htx) Opfyldelse / vigtighed Påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og Opfyldelse 3,6 sociale mønstre Vigtighed 3,8 Anvende sociologiske begreber til at forklare sociale og kulturelle mønstre stx hhx Htx Opfyldelse 3,4 Vigtighed 3,7 Undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og Opfyldelse 3,2 samfundsmæssige forandringer på gruppe- og samfundsniveau Vigtighed 3,8 Tabel 5. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af mål i politik og økonomi, internationalt/globalt Fagmål: Politik, økonomi, internationalt/globalt Opfyldelse / vigtighed Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen Opfyldelse 3,4 af EU og globale forhold Vigtighed 3,8 Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet Anvende viden om det politiske system i Danmark til at forklare tilblivelsen af løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer Anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer Påvise de rammer, EU og globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlingsmuligheder Anvende viden om det politiske system i Danmark til at undersøge konkrete politiske beslutninger Opfyldelse 4,2 Vigtighed 4,4 stx hhx Htx Opfyldelse 3,9 Vigtighed 4,4 Opfyldelse 3,8 Vigtighed 3,9 Opfyldelse 3,5 Vigtighed 3,7 Opfyldelse 3,8 Vigtighed 4.4 Påvise ved hjælp af konkrete eksempler de rammer, EU og Opfyldelse 3,7 globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlemuligheder Vigtighed 4,1 Evaluering af Samfundsfag C 23

25 Tabel 6. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af metodemål 1 Metodemål 1: Formulere faglige problemstillinger, Opfyldelse / informationssøgning, materialetyper vigtighed Formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge Opfyldelse 3,4 informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Vigtighed 3,7 Opsøge informationskanaler, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at stx hhx htx Opfyldelse 3,6 dokumentere enkle, faglige sammenhænge. Vigtighed 3,8 Formulere fagligt funderede problemstillinger, opsøge og kritisk Opfyldelse 3,4 vurdere informationer og anvende forskelligartede materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge Vigtighed 4,2 Tabel 7. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af metodemål 2 Metodemål 2: Statistiske færdigheder Opfyldelse / vigtighed Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer. Opfyldelse 3,6 Vigtighed 3,8 Formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer Gennemføre mindre empiriske undersøgelser stx hhx htx Opfyldelse 3,1 Vigtighed 3,6 Opfyldelse 3,5 Vigtighed 3,6 Tabel 8. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af metodemål 3 Metodemål 3: Argumentation og faglig terminologi Opfyldelse / vigtighed Formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af Opfyldelse 3,7 fagets terminologi Vigtighed 4,1 På et fagligt grundlag argumenter for egne synspunkter og indgå i dialog derom Skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering Anvende fagets terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og at Opfyldelse 3,7 Vigtighed 4,3 Opfyldelse 3,4 Vigtighed 3,7 stx hhx htx Opfyldelse 3,9 være lydhør for andre holdninger og argumenter Vigtighed 4,1 Anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden på fagets taksonomiske niveauer Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i dialog derom Opfyldelse 3,9 Vigtighed 4,3 Opfyldelse 3,8 Vigtighed 4,7 Evaluering af Samfundsfag C 24

26 Tabel 9. Lærernes bedømmelse af opfyldelse og vigtighed af metodemål 4 Metodemål 4: Projektkompetence Opfyldelse / stx hhx htx vigtighed Samarbejde konstruktivt og kritisk med andre om et Opfyldelse 3,6 samfundsfagligt projekt Vigtighed 4,0 Tilrettelæggelse af undervisningen Interviewrunden viste, at lærerne mener, det er svært at opfylde læreplanens krav om at lægge vægt på induktiv tilrettelæggelse af undervisningen - og at de ikke er særlig bevidste om, at undervisningen primært skal tilrettelægges induktivt. Også kravet om at tage udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed opleves som vanskeligt. Mht. tematisk tilrettelæggelse viste interviewrunden, at det ikke er vilje, men tid, der mangler. I flere forbindelser blev det påpeget, at der er for lidt tid i forhold til fagets mål/krav. L1: Der er et problem med den undren, fordi der tror jeg måske nok, at det, mange af dem kommer med fra folkeskolen, det er lige præcis en induktiv undervisning, hvor man har taget udgangspunkt i, hvad der er blevet sagt i tv-avisen dagen før, stort set, ikke. Og så har man diskuteret det, og det har været diskuteret: Hvad synes du? Altså for og imod. Så kommer vi jo med en eller anden småteoretisk indgang til det og synes, de skal have nogle teorier at bruge til et eller andet. Men hvis vi skal tage udgangspunkt i deres undren, så glemmer man jo medievirkeligheden af, at i dag undrer de sig over noget bestemt. Så skal jeg hjem og finde nogle artikler til dem. De kommer først til at læse om dem om to uger, fordi der er så få timer, og til den tid har man glemt alt om, at de undrer sig over det. L2: Samtidig synes jeg også, at der metodemæssigt er et meget stort krav. Og det metodemæssige krav gør, at man går og har dårlig samvittighed hele tiden, fordi de jo nu skal arbejde på mange forskellige måder. De skal først og fremmest arbejde induktivt, og man skal tage udgangspunkt i elevernes undren osv. I: Så hvis I skulle sætte nogle tal på i forhold til induktiv og deduktiv undervisning? L1: For mit område er det helt klart stofområder (kernefaglige områder), og så er der noget tematisk derefter. Derfor vil jeg sige, det er % (deduktivt) tror jeg. L2: Ja. (Fokusgruppeinterview, marts 2006, lærere) Vi genfinder ikke denne tendens i spørgeskemaundersøgelsen. Her svarer lærerne på, i hvilket omfang deres tilrettelæggelse af undervisningen levede op til de 7 didaktiske principper, som læreplanen opstiller - og om de finder disse principper hensigtsmæssige som tilrettelæggelsesprincipper for samfundsfag på C-niveau. Beregningen og struktureringen af tabellen Evaluering af Samfundsfag C 25