Behandling af misbrugere med tilbagefald En evaluering af den tilbagefaldsbehandling, som Ribe Amt og Esbjerg Kommune har i samarbejde med Kongens Ø

Transkript

1 Behandling af misbrugere med tilbagefald En evaluering af den tilbagefaldsbehandling, som Ribe Amt og Esbjerg Kommune har i samarbejde med Kongens Ø Johanne Korsdal Sørensen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 23

2 Johanne Korsdal Sørensen og Center for Rusmiddelforskning Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk og Papir, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 453 Jens Chr. Skous Vej 3 8 Århus C Tlf.: Fax: Hjemmeside: crf@au.dk

3 Forord 7 Datagrundlaget 9 Effekten af behandlingen 11 Den kvalitative del af undersøgelsen 15 Afslutning 18 Del 1 Introduktion Baggrund Formål med evalueringen, metoder og fremgangsmåde Samtykke Adgang Dataoparbejdningsmetoder ASI Dataoparbejdningsmetoder journalgennemgang Dataoparbejdningsmetoder Kvalitative semistrukturerede interviews 26 Del 2 Baggrundsinformation Beskrivelse af tilbagefaldsbehandlingen Samarbejdspartnere Formål med tilbagefaldsbehandlingen Målgruppe Indhold i behandlingen Efterbehandlingen i Esbjerg Kommune Økonomi Klienter der kommer i tilbagefaldsbehandling gentagne gange Personale Efteruddannelse og supervision Visitation 37 Del 3 Journaldata Dokumentation Vandrejournal Journalinformation opvækst 39

4 3.3 Journalinformation tidligere behandlingsforløb Efterbehandlingens journalisering Ungdomsbutikkens journaler 46 Del 4 Afrapportering af indskrivnings- og opfølgningsdata (ASI) Deltagere, alder, køn og nationalitet Psykiske problemer Indkomstkilde ved indskrivning og opfølgning Stofforbrug før og efter behandling 59 Rusmidler Injektion Problemer med netværk ved indskrivning og opfølgning Boligforhold ved opfølgning Sammenfatning 63 Del 5 Afrapportering af bruger- og medarbejderinterviews Klienternes generelle kritik af tilbagefaldsbehandlingen Klienternes fordelingen i den kvalitative undersøgelses-del Køn Alder Behandlingsfaser Fase 1 afgiftning Fase 2 TBF-grupper på Kongens Ø Individuel behandling? Gorski opgaverne Sociale arrangementer Gorski og Minnesota En Igen-igen er Kvindernes tilbagefaldsbehandling Pårørende-kursus/medafhængighedskursus Fra Kongens Ø til Efterbehandlingen Døgnbehandlingens varighed Fase 3 TBF-grupper i Efterbehandlingen i Esbjerg Gorski i Efterbehandlingen Forholdet mellem NA, sponsor og Gorski Individuel behandling? Overvågning? Aktiviteter 81

5 5.4.6 Forbedring af Efterbehandlingen Sygdom i personalegruppen Opgangen Ungdomsbutikken Kritik cirkulerer Revalidering/aktivering Færgen Fællesskab og netværk NA Personlig udvikling Samarbejdsrelationer Onsdagsmøder Opsummering 91 Gengangere finder opgaverne trivielle. 92 Del 6 Målopfyldelse Kongens Ø Esbjerg Kommune Samarbejdsrelationerne Individuel behandling Vurdering af den samlede indsats på baggrund af ASI Gennemførsel Opmærksomhedsfelter 97 7 Litteratur 99 Interviewguide Tilbagefaldsbehandlingen 1

6

7 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af denne evalueringsrapport skal der rettes en tak til de klienter af tilbagefaldsbehandlingen, der har deltaget i undersøgelsen, og til personalet i Ribe Amt, Esbjerg Kommune og på Kongens Ø, der har været behjælpelige med information af forskellig slags og har deltaget i kvalitative interviews. Desuden skal der lyde en tak til tidligere praktikant Britta Krogh for at være behjælpelig under første del af dataindsamlingen. Til praktikant/studentermedhjælper Kathrin Jepsen for deltagelse i dataindsamlingen af journaldata såvel som ASI-data og kvalitative klientinterviews. Desuden skal der lyde en tak til Mads Uffe Pedersen, centerleder på CRF, for kritisk gennemlæsning af rapporten og konstruktiv kritik. Og endelig en tak til centersekretær Mai-Britt Johansson for korrekturlæsning. Forskningsassistent Johanne Korsdal Sørensen 7

8

9 Sammenfatning og perspektivering Der er, efter aftale, gennemført en undersøgelse af effekten af tilbagefaldsbehandlingen i Ribe Amt/Esbjerg Kommune, herunder hvilke indsatser/processer der kunne have indflydelse på den målte effekt. Der henvises ellers til projektbeskrivelse af 31. januar 22. Efter mødet januar 22 i Ribe blev det besluttet, at baseline for undersøgelsen skulle være de oplysninger, der blev indtastet i DanRIS-systemet på Kongens Ø. En evt. reduktion i klienternes belastning på en række områder såsom stof- og alkoholmisbrug, kriminalitet, netværk, arbejde, fysiske og psykiske habitus mm. kunne herefter vurderes ved opfølgningsundersøgelsen. Der henvises igen til projektbeskrivelse af 31. januar 22. Det følgende afsnit indeholder såvel en sammenfatning af rapporten som en perspektivering, hvilket indebærer inddragelse af danske sammenlignelige undersøgelser, som ikke er gennemgået i rapporten. Det sidste for at danne grundlag for overhovedet at kunne vurdere, hvorvidt visse kvantiteter er høje eller lave, og hvorvidt visse resultater kan betragtes som gode, acceptable eller uacceptable. Datagrundlaget I alt 44 klienter fra Ribe Amts tilbagefaldsbehandlingsprojekt blev udvalgt til at deltage. Udvælgelsen foregik ud fra det kriterium, at det skulle være muligt at indhente baseline-data fra DanRIS for alle disse 44, idet der alene var tale om klienter, som var kommet i behandling efter, at Kongens Ø havde startet DanRIS registreringen. Langt hovedparten er således indskrevet i tilbagefaldsbehandlingen (TBF) efter det første møde i Esbjerg i januar 22, hvor proceduren blev vedtaget. Dog med enkelte undtagelser som var indskrevet et par måneder før. Gennemsnitsalderen for de 44 ved indskrivningen i TBF var 31, år. Gennemsnitsalderen for 3373 stofmisbrugere i døgnbehandling er 31,5 år altså sammenlignelig. Af de 44 var fire kvinder altså 9%. Af de 3373 var det 28,3%, der var kvinder. Kvinderne er altså umiddelbart underrepræsenteret i denne undersøgelse. Samtlige 44 havde tidligere været i stoffri døgnbehandling på institutioner som Midtgården (16 forløb), Kongens Ø (1), Egeborg (7), Skovlykke (6), Phønix House, Fyn (3) og på institutioner som Moesgård, Møllen, Stop OP m.fl. Der er for de 44 personer registreret 59 primærforløb. 9

10 Af de 44, som burde være indregistreret i Kongens Ø s DanRIS database, var det dog kun 26, der kunne identificeres (59%). Dette vanskeliggør naturligvis effektmålingen, at ikke alle 1% var registreret, idet der så ikke eksisterer en baseline for de sidste 19. I nedenstående model er de 26, der er registreret, sammenlignet med stofmisbrugere indskrevet på Kongens Ø generelt og med stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling i Danmark generelt. Tabel 1. Graden af belastning for tre grupper af stofmisbrugere Ribe TBF Kongens Ø Andre n=26 n=158 n=2356 Stof,86,8,48 Alkohol,21,2,22 Kriminalitet,4,32,3 Økonomi,91,92,9 Socialt,37,25,35 Psykisk,54,41,47 Fysisk,42,41,37 Score fra til 1, hvor er minimalt belastet og 1 er maksimalt belastet. Som det ses, er de 26 fra Ribe Amt ret så belastede, ikke mindst i forhold til stofmisbrugere i døgnbehandling generelt. Ikke mindst for faktorerne stoffer og kriminalitet er Ribe-gruppen ret så belastet. Det kan i nogen grad forklares med, at Ribe-gruppen afgiftes på Kongens Ø. På en del andre institutioner finder afgiftningen, for en større gruppe af deres klienters vedkommende, sted andetsteds end på institutionen. Det betyder naturligvis, at de er mindre belastede stof- og kriminalitetsmæssigt, inden de ankommer på institutionen. Det betyder samtidig, at selektionen af klienter før henvisning til Kongens Ø fra Ribe er rimeligt moderat (den er mere streng nogle men ikke alle steder). Hvis klienterne afgiftes andetsteds, slipper man således for at sende dem af sted, der ikke kunne gennemføre afgiftningen. Der synes med andre ord at være tale om en ret så belastet gruppe, som Ribe har sendt i behandling på Kongens Ø. I opfølgningsinterviewet blev 26 interviewet, hvilket svarer til 59%. Det er dog kun 17 af disse 26, som også er blevet registreret med ASI-data fra Kongens Ø. Der er altså ni, som er blevet interviewet anden gang, men som ikke var blevet registeret i DanRIS-databasen på Kongens Ø. Sagt på en anden måde: Der er 17, som blev registreret i DANRIS på Kongens Ø ved 1

11 indskrivning, og som også deltog i opfølgningsundersøgelsen. Datagrundlaget er derfor som vist nedenfor: o 44 med i undersøgelsen o 26 af de 44 registreret i Kongens Ø s DanRIS-database o 26 af de 44 interviewet ved opfølgning (18 kunne der ikke skabes kontakt til eller de ville ikke) o 9 af disse 26 var ikke registreret i Kongens Ø s DanRIS-database o 17 var registreret i Kongens Ø s DanRIS-database og udgør altså den gruppe, hvor data-grundlaget er fuldstændigt. Af de 18, der ikke deltager i opfølgningsinterviewet, var de 11 umulige at skabe kontakt til, enten fordi vi ikke kunne finde dem, eller fordi de ikke svarede på trods af gentagne forsøg. Fire er udeblevet for flere aftaler, som CRF har lavet med dem, og tre ville ikke være med. En opfølgningsprocent på 59% er ikke helt tilfredsstillende. Almindeligvis regner CRF med, at en god besvarelsesprocent er 7%. At tre af 44 ikke har villet være med er ret almindeligt. På grund af de manglende basisinformationer betyder det så samtidig, at kun 17 (svarende til 39%) har svaret på spørgeskemaerne to gange. Det siger lidt om svagheden ved at anvende DanRIS som basis på daværende tidspunkt (hvilket i dag synes at være blevet betydeligt bedre). Effekten af behandlingen 18 (måske 19) af de 44 gennemførte som planlagt behandlingen på Kongens Ø. Dette svarer til 41% (43%), hvilket er en helt almindelig gennemførelsesprocent for så belastede stofmisbrugere i døgnbehandling. Gennemførelsesprocenten for 2467 stofmisbrugere i døgnbehandling er således 44%, og samtidig skal det her huskes, at der er tale om en ret så belastet gruppe, der ikke er blevet selekteret gennem en afgiftningsfase inden indskrivningen på Kongens Ø. Gennemførelsesprocenten er derfor både acceptabel og forventelig. Af de 18, der med sikkerhed gennemfører på Kongens Ø, og som kommer tilbage til efterbehandlingen, gennemfører tre med sikkerhed, mens der er usikkerhed om syv. For de syvs vedkommende kan der ikke fremskaffes dokumentation på, om de har gennemført eller ej. Otte gennemfører med sikkerhed ikke efterbehandlingen. Af de 44, der blev sendt til Kongens Ø, er det altså mellem 3 og 1 (7% - 23%) der gennemfører det samlede forløb. Med det samlede forløb menes 11

12 der her Kongens Ø og den ambulante stoffri behandling i Esbjerg. 7% er uacceptabelt, mens 23% kan betragtes som acceptabelt. Det foreslås derfor, at man mere stringent registrerer gennemførelse af forskellige faser knyttet til afgrænsede forløb, og dermed også mere præcist definerer hvad et forløb er (herunder hvad der er kort tilbagefald og fortsættelse i samme forløb, og hvad der længere tilbagefald og påbegyndelse af nyt forløb). At gennemskue gennemførelse af forskellige forløb/faser kan give vigtige informationer for, hvor der kan gribes ind, således at fastholdelsen i behandling bliver højere. Ovenstående gælder, hvis der alene analyseres på første behandlingsforløb. Virkeligheden er naturligvis ofte, at der påbegyndes et nyt forløb, hvis det første mislykkes. Evalueringsmæssigt skal der dog altid tages udgangspunkt i det første forløb. Det giver ingen mening at udregne gennemførelsesprocent, hvor nogle af klienterne har haft flere forløb, mens andre har haft et enkelt forløb. Det er klart, at hvis vi tager alle stofmisbrugere i behandling i Danmark og undersøger, om de nogensinde har gennemført et forløb, så får vi en ret så høj gennemførelsesprocent, som man ikke kan bruge til ret meget. Tilbagefald med efterfølgende nyt tilbagefaldsforløb regnes i denne undersøgelse altså for tilbagefald også selv om det næste forløb gennemføres. Denne måde er anvendt i alle andre af CRF s undersøgelser, og hvis Ribe-gruppen således skal sammenlignes med anden døgnbehandling og ambulant stoffri behandling må samme metode nødvendigvis anvendes. Langtidseffekten kan udregnes på to måder, henholdsvis a) en 3 dages opgørelse, hvor belastningen de sidste 3 dage op til opfølgningsinterviewet vurderes og b) en siden behandlingsafslutning opgørelse, hvor der tegnes en tidslinje over, hvor meget vedkommende har været i tilbagefald siden udskrivningen. Almindeligvis regner man med, at de, der ikke kan etableres kontakt til, er i tilbagefald. Dette har med enkelte undtagelser vist sig at være rigtigt i andre undersøgelser. Når den samme metode bruges her, er det 2 af de 44 fra Ribe-gruppen, som har været stoffri de sidste 3 dage op til andet interview. Dette er selvrapportering, hvilket overfor forskere har vist sig ret så pålideligt. Dette svarer til 45%, der har været stoffri i måneden op til opfølgningsinterviewet. I andre undersøgelser placerer denne procentandel sig mellem 35 og 45%. Ribe-gruppen placerer sig altså her i den højeste den af normalområdet. Det betyder på ingen måde, at de 2, der oplyste, at de ikke havde taget stoffer de sidste 3 dage op til andet interview, også har været 12

13 stoffri, siden de afsluttede den første tilbagefaldsbehandling, som danner basis for vores vurdering. De fleste har været i tilbagefald, men er aktuelt stoffri igen. Men det rokker ikke ved den kendsgerning, at 45%, som er stoffri op til andet til interview, er et godt resultat uanset om det er fordi de er i behandling igen eller ej. Dette resultat betyder også, at de 26, der blev interviewet anden gang, aktuelt er moderat belastede ikke mindst hvad angår stoffer og kriminalitet. Hvad angår økonomisk og fysisk belastning er de til gengæld fortsat svært belastede. Når der alene fokuseres på de 17, der blev interviewet såvel første og anden gang, ser belastningen ud som vist nedenfor: Tabel 2. Forskelle i belastning mellem første og andet interview. Første interview Andet interview n=17 n=17 Stoffer,83,13 Alkohol,21,5 Kriminalitet,45,12 Økonomi,85,88 Socialt,37,23 Psykisk,47,18 Fysisk,22,35 Tallene skal igen læses som følger: = ingen oplevet belastning og 1 = maksimalt oplevet belastning. Som det ses, er der sket en meget markant belastningsreduktion siden sidste interview. Det skal dog pointeres, at det er der altid i sådanne opgørelser, fordi dem, vi får fat i ved andet interview, altid er de bedst fungerende, samtidig med at stofmisbrugere op til døgnbehandling altid giver den hele armen (vel og mærke hvis afgiftningen finder sted på den behandlende døgninstitution, hvilket var tilfældet her). Der er dog alligevel ingen tvivl om, at selvom vi fik fat i alle 44 i andet interview og samtidig havde haft alle 44 ved første interview så ville der stadig kunne ses en signifikant reduktion i belastning på de fleste områder. Som det ses, synes belastningen for de 17 at være blevet større på det fysiske område. Det er der ikke rigtigt nogen forklaring på, og der kan derfor anbefales et øget fokus på stofmisbrugernes medicinske/somatiske tilstand. I det foregående var det belastningen de 3 dage op til første interview, der blev sammenlignet med de 3 dage op til andet interview. I det følgende er 13

14 det hele forløbet mellem første og andet interview, der skal beskrives og her ikke mindst tiden fra afslutning af det basisbehandlingsforløb, vi går ud fra til opfølgningsinterviewet. Igen anvendes samme metode som i andre undersøgelser, hvor der er gået ud fra, at de, vi ikke har kunnet få fat i, har været i tilbagefald (kortere eller længere tid). I perioden fra afslutning af behandlingsforløbet til opfølgningsinterviewet rapporterer klienterne selv, at mellem 45-5% til hver en tid er stoffri. Det betyder, at hvis vi til enhver given tid gik ind og målte, hvor mange der for tiden var stoffri, ville vi hver gang finde et tal mellem 45-5%. Dette er en relativt højt procentdel, men ikke mere end hvad vi har fundet i andre undersøgelser. Denne procentandel er meget påvirkelig af behandlingsindsatsen. Et system, som hver gang en stofmisbruger falder tilbage i stofmisbrug, tilbyder et nyt stoffri forløb vil naturligvis kunne holde dette tal på et ret højt niveau. Det kunne man så argumentere for var en kunstig høj grad af stoffrihed, der her blev målt, men det er der ikke noget kunstigt i. I virkeligheden burde mange steder i langt højere grad erkende, at det at komme i behandling for stofmisbrug ikke er det samme som at komme i behandling for et brækket ben. Det er ikke sådan, at når man har været i stoffri behandling, så kan man udskrives som et nyt menneske, der ikke mere vil ligge samfundet til last. Tværtimod er misbrug/afhængighed af stoffer velbeskrevet i international litteratur som en kronisk-lignende tilstand, der fordrer intervention enten for altid eller meget ofte over en årrække. Så kan man diskutere, hvad interventionen skal gå ud på, men det er et andet spørgsmål. Et helt andet og meget strengt mål er hvor mange der har været stoffri siden afslutningen på det forløb, der her regnes som basis. Eftersom disse klienter ikke har haft tilbagefald, har de heller ikke været i ny tilbagefaldsbehandling. I tidligere undersøgelser har vi fundet, at mellem 15-25% 1 af dem, der indskrives i stoffri behandling, forbliver stoffri i året efter den stoffri behandlings afslutning. For de 44 i Ribe-gruppen har fem helt sikkert været stoffri siden afslutningen på basis-forløbet (svarende til 11%). Disse fem er desuden i dag enten i job eller aktivering. Derudover har én ikke været i stofmisbrug siden behandlingsafslutning men til gengæld haft en periode med et alkoholmisbrug, for to personers vedkommende har det været umuligt at gennemskue, om de har været i tilbagefald (de afbrød tilbagefaldsbehandlingen, men det betyder ikke nødvendigvis, de er i tilbagefald), og én enkelt har ikke ønsket at deltage i opfølgningsundersøgelsen, 1 Hvis afgiftning tælles med er det sædvanligvis mellem 15-2%, der fortsat er stoffri ét år efter behandlingens afslutning. 14

15 selvom vedkommende har gennemført behandlingen og i dag er i arbejdsprøvning. Det skønnes således, at 6-8 (mellem 14-18%) siden afslutningen på basisforløbet har været stoffri. Andelen af stofmisbrugere, der har været stoffri siden afslutningen på basis-forløbet, placerer sig altså i den nederste del af det, vi almindeligvis finder i denne slags undersøgelser, men ikke udenfor normalområdet. Af de seks relativt sikre stoffri er to kvinder. Det betyder, at det er 4-6 af de 4 mænd, der har klaret sig rigtigt godt, svarende til 1-15% Den kvalitative del af undersøgelsen En meget positiv strategi, som vi også har fundet i andre undersøgelser, er opgangsfællesskaberne. Sædvanligvis er stofmisbrugere meget glade for at bo i fællesskaber under ambulant (eller halv-ambulant ) behandling, således også i dette projekt. Disse opgangs- eller bofællesskaber har i tidligere undersøgelser vist sig at fastholde stofmisbrugere i stoffrihed (bestemt ikke det modsatte at trække hinanden ud i stofmisbrug) Klienterne er generelt tilfredse med, at der er relativt få klienter i efterbehandlingsgrupperne, og at opgaverne, der skal løses, generelt er gode. De oplever det generelt som lærerigt at arbejde med Gorski-metoden, og at det er udmærket at blive gjort opmærksom på forskellige tilbagefaldstegn. Klienterne er også tilfredse med, at man i efterbehandlingen har valgt at fjerne selvhjælpsaspektet (at klienternes er deres egne behandlere ). Begrundelsen for dette er at gøre klienterne mere trygge i gruppeterapien, fordi de ikke behøver frygte personlige angreb fra medklienterne. Klienterne oplever da også efterbehandlingen som både afslappet og konstruktiv og forklarer bl.a. dette med ovenstående strategi. Der er tilfredshed med rådgivernes foredrag, som klienterne generelt finder inspirerende. Der er også tilfredshed med de sportsaktiviteter, der gennemføres, og de aktiviteter som klienterne har sammen med rådgiverne. Generelt oplever klienterne det som berigende at fokusere på det de mere positive energier, og her er der særlig tilfredshed med den opgave, der går ud på at fokusere på sine egne energifordelinger i løbet af ugen. Kongens Ø oplever samarbejdet med tilbagefaldsprojektet som helt optimalt og kan ikke umiddelbart pege på nødvendigheden af ændring i samarbejdsrelationer. Efterbehandlingen er også meget tilfreds med Kongens Ø s indsats ved onsdagsmøderne, men er til tider kritiske overfor Minnesotaorienteringen og de skriftlige tilbagemeldinger. Generelt er man meget tilfreds med onsdagsmøderne hver 14. dag, som opleves som den vigtigste 15

16 informationskilde i forhold til at følge den enkelte klient. Generelt opleves det daglige praktiske samarbejde om klienterne mellem de tre lokalt involverede indsatssystemer Ribe Amt, Efterbehandlingen Esbjerg Kommune og Ungdomsbutikken som godt. Et problem i rigtigt mange behandlingssystemer i den danske misbrugsindsats er skriftlig forankring af mål, strategier og metoder herunder formulering af konkrete handleplaner. Ofte findes der slet ingen skriftlig forankring af indsatsen, ofte er den skriftlighed der findes særdeles mangelfuld, eller også findes der mange beskrivelser, der overlapper hinanden spredt ud over mange systemer, hvor det er meget svært at få overblik. Reglen er, at klienterne selv ikke har noget kendskab til en handleplan. Dette generelle danske problem kan til dels forklares med manglende elektroniske journalsystemer og en medarbejdergruppe, der ikke har nogen tradition for at arbejde skriftligt. Hvad angår egentlig monitorering af forløb, hvor man kvantitativt kan følge klienternes forløb, indskrivningslængde, gennemførelse af forskellige faser mv. findes dette meget få steder og er i virkeligheden en af de mest effektive metoder til at identificere uheldige strategier og begrunde strategiændringer. Mange udenlandske undersøgelser har vist, at én af de mest effektive behandlingsmetoder, som næsten altid kan forbindes med højere grad af effekt, er en systematisk brug af skriftlig forankring af behandlingsindsatsen og kvantitativ monitorering. Det er altså såvel skriftlighed (herunder formulering af handleplaner) og den kvantitative monitorering, der er et problem i den danske behandlingsindsats. Som det tidligere er vist, har Kongens Ø i høj grad haft problemer med monitorering af de klienter, der kom i behandling fra Ribe Amt, og heller ikke i efterbehandlingsprojektet har vi fundet en gennemskuelig kvantitativ monitorering af klienternes forløb i projektet (selvom dette i nogen grad kan stykkes sammen fra journaldata, hvilket dog ikke muliggør et generelt behandlingsoverblik). Også i dette projekt kender klienterne ikke noget til deres handleplan, hvilket de ifølge serviceloven bestemt burde. Hvis intentionerne i serviceloven skulle overholdes, skulle klienterne være med til at formulere deres handleplan. Samtidig er det vist i flere projekter, at netop en sådan inddragelse kan have positiv indflydelse på behandlingsforløbet. Man kan så altid diskutere, om klienterne er blevet orienteret om deres handleplan, men bare ikke kan huske det. Det er antageligt ofte tilfældet men det er stadig et problem, at handleplanen ikke bruges så aktivt, at klienterne kan huske den. 16

17 Heller ikke den skriftlige information mellem Kongens Ø og tilbagefaldsprojektet har været tilfredsstillende. En etablering af den ønskede vandrejournal er f.eks. aldrig blevet til noget. Der mangler generelt en samlet journaliserings/handleplans-strategi, som kan gøre skriftlighed til et overbliksskabende mere brugbart værktøj i behandlingen, i stedet for som det ses mange steder mest af alt et irritationselement. Meget kunne hentes ved indførelse af et samlet elektronisk journaliserings- og handleplans-system og en uddannelse af medarbejderne i skriftlighed. Endelig kommer en del kritik frem gennem klientinterviewene. Klienternes opfattelse af behandling blev undersøgt gennem den såkaldte BIKVA, som meget kort fortalt går ud på, at de problemstillinger, som klienterne finder relevante, efterfølgende præsenteres for frontmedarbejderne. En sådan model kan give indtrykket af et personale i forsvarsposition, idet de hele tiden skal svare på kritik fra klienterne. På den anden side plejer den meste forskning at gå den modsatte vej, således at klienterne skal svare på systemets kritik og gør rede for deres manglende ressourcer. Her er det altså klienternes stemme, der høres, med de fordele og ulemper dette giver. En del klienter finder ikke, at deres individuelle behov tilgodeses i grupperne. For det første mener de, at grupperne ofte er for store, og for det andet mener flere, der er sager, de er alt for utrygge ved at fremlægge i en større gruppe. I den forbindelse nævner flere, at de gerne ville tale med én behandler under fire øjne, og flere nævner også, at de synes, de har behov for at tale med en mere professionel terapeut/psykolog. Dette problem knyttes i særlig grad til Kongens Ø, mens det, som tidligere nævnt, i nogen grad er løst i efterbehandlingsprojektet. Et andet kritikpunkt er, at klienterne synes, der mangler fokus på ressourcer. I stedet fokuseres der altid på problemer, herunder ikke mindst på tilbagefaldstegn, som nogle klienter synes nærmest er ved at give dem en lettere paranoia. Gorski-metoden opleves på den ene side altså på mange måder som god, men den kan efter nogle af klienternes opfattelse kamme over, således at alt fortolkes som tilbagefaldstegn En del klienter føler, at kontakten til behandlerne/rådgiverne primært går ud på kontrol og oplever, at de bliver talt ned til på en måde, som giver dem associationer til dengang, de gik i folkeskolen. Om der overhovedet bør ændres strategier på grund af ovenstående kritik skal der ikke tages stilling til. Det er således ret så almindeligt, at klienter ønsker mere individuel kontakt, føler sig utrygge i grupper og oplever sig selv som kontrolleret. På den anden side er den massive fokus på problemer og manglende ressourcer et problem i store dele af behandlingssektoren. En 17

18 højere grad af fokus på ressourcer kunne måske give en bedre arbejdsalliance samtidig med en mere positiv fremadrettet behandlingsstrategi og kunne måske betyde en højere effekt. Et sidste kritikpunkt fra klienterne, der skal nævnes, synes dog mere alvorligt. Klienterne klager således stort set samstemmende over, at behandlerne i efterbehandlingen ofte er syge, og at det er svært at få lov til at fremlægge deres opgaver (som er en del af metoden), fordi der ikke findes kvalificerede afløsere. De oplever, at der er tale om et dårligt internt samarbejde. Om personalet er mere syge end andre personalegrupper, skal vi ikke afgøre, men det er et faktum, at det opleves således af klienterne, og at de også har et bud på, hvad det skyldes. Afslutning Der er mange eksempler såvel i Danmark som i litteraturen på, at halvambulante stoffri projekter såvel kan være effektive som en relativ billig måde at lave stoffri behandling på. Generelt er der for Ribe-projektets vedkommende tale om et projekt, der indtil videre har haft en rimelig god effekt målt som stoffrihed, og den kunne uden tvivl blive endnu bedre. Man kunne profitere af en mere gennemskuelig registrering/monitorering/ skriftlig forankring, som kunne anvendes som et strategisk behandlingsværktøj; man kunne måske profitere af at etablere en mere ressourceorienteret arbejdsalliance med klienterne (hvilket ikke er noget specifikt Ribe-probem), og man kunne profitere af at se på graden af sygefravær og samarbejdsklima i efterbehandlingen. Der er rigtigt mange gode tiltag i projektet. F.eks. opgangsfællesskabet som også i andre projekter har vist sig konstruktivt, og det er generelt en god strategi gennem gentagne forløb at holde så mange stofmisbrugere ude af stofmisbrug så længe som muligt også selv om dette medfører mange på hinanden følgende behandlingsforløb (hvilket bestemt ikke behøver at være negativt). Det er også meget positivt at se, at de, der med sikkerhed har været stoffri siden behandlingens afslutning, alle er i én eller anden form for beskæftigelse. På mange områder er klienterne glade for behandlingen, og samarbejdet mellem de enkelte indsatssystemer synes konstruktivt. Der er med andre ord basis for at udvikle et endnu bedre projekt end det, der ses i dag. Mads Uffe Pedersen Centerleder Center for Rusmiddelforskning 18

19 Del 1 Introduktion 1.1 Baggrund Tilbagefaldsbehandlingen er et behandlingstilbud, som er udarbejdet i samarbejde mellem Ribe Amt, Kongens Ø 2 og Esbjerg Kommune. Ribe Amt har oplyst, at der har været 19 behandlingsforløb på Kongens Ø siden projektets start i maj 2. Disse behandlingsforløb fordeler sig på 72 forskellige personer og Efterbehandlingen har haft 54 behandlingsforløb i samme periode (det er ikke oplyst, hvor mange forskellige personer, der har været i Efterbehandlingen, men evaluator er vidende om, at der har været en hel del gengangere). I januar 21 blev der afholdt et møde omkring evaluering af tilbagefaldsprojektet mellem de involverede parter og leder af Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen. I den sammenhæng blev det aftalt, at Kongens Ø løbende skulle foretage ASI-interviews (ASI Addiction Severity Index) ved indskrivningen af deres klienter, og at disse data for Ribe Amts klienters vedkommende skulle bruges i CRF s evaluering af tilbagefaldsprojektet. Center for Rusmiddelforskning er således af Ribe Amt og Esbjerg Kommune blevet bedt om at forestå evalueringen af tilbagefaldsbehandlingen. Sigtet med evalueringen er at vurdere, i hvilken grad målsætningerne for tilbagefaldsbehandlingen er blevet indfriet for klienter, der har været i behandling i perioden fra december 21 til ultimo februar 23. Evalueringen af tilbagefaldsbehandlingen er blevet gennemført i perioden fra ultimo februar til ultimo oktober 23, hvor 26 antal personer er blevet interviewet. Evalueringen bygger dels på indskrivningsdata (EuropASI) og journaloptegnelser for klienterne, og dels på interviews (herunder Europ- ASI follow-up interviews) med 26 klienter og kvalitative interviews med 15 klienter og med personale fra Ribe Amt, Kongens Ø og Esbjerg Kommune. De dybdegående interviews med klienterne går forud for de dybdegående interviews med personalet på de forskellige institutioner. Denne del af evalueringen er i den forstand et bottom-up og læringsorienteret studie, som tager udgangspunkt i de problemstillinger, som klienterne finder relevante; efterfølgende præsenteres frontmedarbejderne (de medarbejdere der har direkte kontakt til klienterne) og deres ledere for klienternes kritik- 2 Kongens Ø er en selvejende behandlingsinstitution beliggende på Arresøhøj nær Helsinge. 19

20 ker. Den del af evalueringen er med andre ord inspireret af tankegods fra BIKVA-modellen (Krogstrup 23, 11). BIKVA står for Brugerinddragelse I KVAlitetsevaluering. Med denne evalueringsmodel tager evaluator afsæt i det skriftlige materiale, der findes om behandlingstilbudet, for derefter at undersøge om de oplistede mål opleves som opfyldt blandt klienterne. De svar, klienterne giver, sammenfattes og inddrages derpå i spørgsmålsform i interviewene med personalet, som således stilles overfor klienternes positive og negative udtalelser om tilbagefaldsbehandlingen. Det er imidlertid vigtigt at fremhæve, at hverken klienternes eller personalets udsagn betragtes som objektive sandheder, men derimod betragtes som forskellige perspektiver på tilbagefaldsbehandlingen. Evaluator søger at skabe en anonymiseret diskussion mellem parterne ved at konfrontere personalet med klienternes positive og negative udsagn om behandlingen. Rapportens struktur ser ud som følger: Del 1 Evalueringens formål og metoder Del 2 Baggrundsinformation Del 3 Journalmateriale Del 4 De kvantitative data Del 5 De kvalitative data Del 6 Diskussion af målopfyldelse I evalueringens 1. del beskrives evalueringens formål og metoder. Del 2 beskriver tilbagefaldsbehandlings-konceptet med udgangspunkt i det foreliggende skriftlige materiale og interviews med personale fra de tre forskellige behandlingsinstanser. I rapportens 3. del gennemgås journalmaterialet. I rapportens 4. del afrapporteres den kvantitative del af undersøgelsen, som bygger på indskrivnings- og opfølgningsinterviews med klienterne efter EuropASI skemaet. Del 5 er en afrapportering af kvalitativt oparbejdede data, dvs. interviews med klienter, medarbejdere og journaldata. I del 6 opsummeres resultaterne af undersøgelsesarbejdet og sættes i relation til evalueringsmålene. 1.2 Formål med evalueringen, metoder og fremgangsmåde Formålet med evalueringen er at vurdere, i hvilket omfang tilbagefaldsbehandlingstilbudets formulerede mål indfries, samt at identificere styrker og svagheder ved tilbagefaldsbehandlingen. Evalueringen tager afsæt i tilbagefaldsbehandlingens mere præcise mål, som er at opnå: 2

21 - tydelighed i behandlingsindhold - tydelighed i behandlingslængden - tydelighed i samarbejdsstrategien - hurtig og målrettet adgang til konkret tilbagefaldsbehandling - fælles og koordineret indsats mellem alle aktører - individuel behandling ( Oplæg til samarbejde om lokalt forankret tilbagefaldsbehandling ) Evalueringen som sådan indskriver sig blandt de evalueringer, som Hanne Kathrine Krogstrup kalder: Forbedringsorienterede evalueringer. Forbedringsorienterede evalueringer er karakteriseret ved at være: åbne i deres kriteriefastsættelse og dataindsamling. Formålet er at synliggøre en indsats styrker og svagheder med henblik på at støtte og bidrage til forbedringer af socialt arbejde. Dataindsamlingen er induktiv, og der indsamles forskelligartede data om programmets styrker og svagheder. Tankegangen er, at dataindsamlingsprocessen initierer en refleksions- og innovationsproces. Evaluering har med andre ord et formativt sigte. Alle typer af interessenter kan inddrages i denne form for evaluering, men særligt vigtige interessenter er ledere, medarbejdere og brugere. Denne type af evaluering omfatter bl.a. responsiv evaluering og organisatorisk læringsorienterede modeller (Krogstrup 23, 39-4). I den forstand anskues evalueringen som en kilde til nytænkning, forbedring og metodeudvikling. Samtidig indeholder evalueringen et element af det Krogstrup kalder kontrolaspektet, som henviser til, at evalueringen skal medvirke til at kontrollere, om organisationen holder sig til den afstukne kurs (Krogstrup 23, 38). 1.3 Samtykke Klienterne er blevet informeret om evalueringens formål, interviewets form, datas anvendelse, informanternes anonymitet og ret til at sige fra overfor undersøgelsen af Center for Misbrug i Ribe Amt, som har udsendt et informationsbrev med frankeret svarkuvert til klienterne og bedt dem om at meddele CMR, om de ville deltage i undersøgelsen. De blev samtidig oplyst om, at hvis ikke CMR hørte fra dem i løbet af 1 dage, så ville CRF kontakte dem, for at høre om de ønskede at deltage i et interview. Klienterne har således afgivet skriftligt eller mundtligt samtykke til CMR eller til CRF forud for deltagelsen i undersøgelsen. 21

22 Ligeledes er personalet fra de forskellige instanser blevet informeret om formålet med evalueringen, datas anvendelse, selve interviewformen og om anonymisering. Der er således også her tale om informeret samtykke forud for interviewet. 1.4 Adgang Evalueringen blev igangsat i forbindelse med et formøde i Ribe Amt den 28. februar 23. Deltagerne var Karsten Schmidt fra Efterbehandlingen, som repræsenterede Esbjerg Kommune. Amtet var repræsenteret ved Jan Jørgensen, Niels Poulsen og Gerner Hinsch og Kongens Ø var repræsenteret ved Michael Haugtved, Michael Rasmussen og Morten Egeskov. Fra Center for Rusmiddelforskning deltog forskningsassistent Johanne Korsdal Sørensen og praktikanterne Kathrin Jepsen og Britta Krogh. På dette møde orienterede Center for Rusmiddelforskning (CRF) både mundtligt og skriftligt om evalueringens forløb og om, hvilke data evaluatorerne behøvede adgang til. I den forbindelse lovede amt og kommune at skabe adgang til det journalmateriale, som hver især havde liggende på de klienter, der havde været i tilbagefaldsbehandling, og som samtidig var blevet ASI-interviewet på Kongens Ø. Ifølge aftalen fra januar 21 skulle Kongens Ø ASI-interviewe alle tilbagefaldsklienter ved indskrivningen og indtaste de indkomne data løbende, bl.a. med henblik på den foreliggende evaluering. Det viste sig imidlertid ikke at være gået helt efter planen. Helt konkret bevirkede Kongens Ø s manglende indtastning, at evalueringen ikke kunne iværksættes, fordi CRF manglede oplysning om, hvilke klienter der var ASI-data på og dermed hvilke klienter, der kunne laves opfølgnings ASI-interview med. Ribe Amt fik imidlertid hurtigt fremsendt en liste over alle mulige klienter, dvs. klienter der havde været i tilbagefaldsbehandling fra december 21 og frem til marts 23 ved evalueringens start. Denne liste dannede udgangspunkt for identifikationen af de klienter, Kongens Ø havde haft fra Ribe Amt. Med henblik på at få så bredt et datagrundlag til opfølgningen som muligt har CRF valgt at inddrage alle de 44 klienter, som Kongens Ø kunne have lavet ASI-interviews med, i undersøgelsen, men kun 26 klienter har indvilget i at deltage i opfølgningsundersøgelsen. Mere præcist har tre klienter valgt ikke at deltage i undersøgelsen, og 11 klienter har været udenfor rækkevidde; de har ikke har svaret på CMR s opfordring til at deltage i evalueringen og heller ikke kunnet træffes af CRF efterfølgende trods ihærdige forsøg i hele perioden fra april 23 til september 23. Flertallet af disse 11 klienter formodes at være i tilbage- 22

23 fald, men da der ikke har kunnet etableres kontakt til dem, kan der ikke siges noget præcist om deres aktuelle færden. Klienterne har i de fleste tilfælde undladt at tage telefonen, enkelte har hverken fast bopæl eller telefon og har derfor været umulige at etablere kontakt til. Derudover er fire klienter udeblevet fra de aftaler, CRF har lavet med dem. Kongens Ø havde først påbegyndt ASI-interviewene i december 21, hvorfor datagrundlaget for nærværende evaluering er begrænset til 44 mulige klienter, der kunne have været ASI-interviewet på Kongens Ø. CRF har imidlertid kun modtaget ASI-data fra Kongens Ø på 27 af disse klienter, og kun 18 af disse klienter har indvilget i at deltage i evalueringen. Det viste sig med andre ord, at der ikke var ASI-data på 18 af de 44 klienter, der havde været på Kongens Ø i den nævnte periode. Aftalen med Kongens Ø er, at personalet skal ASI-interviewe alle klienter i løbet af de første 14 behandlingsdage, det betyder, at hvis klienter afbryder behandlingen inden for denne tidsramme er det ikke sikkert, at der er foretaget ASI-interview, hvilket kan være forklaringen på, at nogle ASI-interview mangler. Ikke desto mindre mangler der som nævnt ASI-data på 18 klienter, hvilket er over en tredjedel af klienterne. Det betyder, at det vil være vanskeligt at give et statistisk set repræsentativt billede af tilbagefaldsbehandlingen ved Center for Misbrug i Ribe Amt. I den sammenhæng er det en fordel, at evalueringen hviler på flere forskellige datakilder, herunder kvalitative interview med 15 klienter og 1 medarbejdere samt journallæsning. Det er journalerne hos Ribe Amt og Ungdomsbutikken, der har været genstand for en systematisk gennemlæsning. 1.5 Dataoparbejdningsmetoder ASI I evalueringen anvendes en kombination af metodiske tilgange, datakilder og perspektiver. På Kongens Ø optages der ideelt set ASI-interview med klienterne i løbet af de første 14 dage med henblik på registrering i Dan- RIS-systemet. ASI-skemaet er et standardiseret spørgeskema, der benyttes til at vurdere, hvor belastet den enkelte respondent er på en række felter, som typisk er problematiske for personer med misbrug af alkohol og stoffer. Disse felter er: helbred, psykologiske problemstillinger, kriminalitet, stof- og alkoholforbrug, uddannelse/arbejde, familiære relationer og sociale relationer i øvrigt. Spørgsmålene vedrørende personens situation de sidste 3 dage giver et aktuelt billede af vedkommendes situation. Ved at gentage interviewet med en vis kadence bliver det muligt at følge ændringer i personens belastningsgrad over tid på ovenstående felter. 23

24 I forbindelse med evalueringen er der foretaget sammenligning mellem de 17 klienter, der var ASI-data på fra Kongens Ø, som også indgik i den gruppe på 26 klienter, som CRF har lavet opfølgningsinterview med. Denne sammenligning er foretaget med henblik på at undersøge, om der er sket ændringer i belastningsgraden fra indskrivning december 21 og frem til opfølgningen i april og maj 23. Flere af klienterne har imidlertid været i tilbagefaldsbehandlingsforløb tidligere. Desuden har nogle klienter, siden de afsluttede eller afbrød tilbagefaldsbehandlingen, været i andre former for behandling, i fængsel eller lignende. Enkelte klienter er aktuelt (i forhold til interviewtidspunktet) i sådanne institutioner, hvilket indvirker på deres stoffrihed eller stofmisbrug. Det er på den baggrund ikke muligt at slutte entydigt, om eventuelle ændringer i belastningsmål alene er et resultat af tilbagefaldsbehandlingen. I stedet bør reduktion i belastningen vurderes som et produkt af den samlede indsats af tilbud, som klienten har været i før, efter og under behandlingen. Datagrundlaget i den statistiske del af undersøgelsen er på 17 klienter, der er både indskrivnings- og opfølgningsinterviews med. Disse 17 klienter udgør ikke et repræsentativt udsnit af tilbagefaldsklienterne, da de klienter, der har klaret sig dårligt efter tilbagefaldsbehandlingen, ikke har deltaget i undersøgelsen. ASI-data indgår sammen med de øvrige data i belysningen af, i hvilket omfang tilbagefaldsbehandlingsprojektets målsætninger er blevet indfriet. 1.6 Dataoparbejdningsmetoder journalgennemgang I forbindelse med tilbagefaldsbehandlingen er der optegnet journaloplysninger på klienterne hos to forskellige instanser, dels i forbindelse med visitationen til tilbagefaldsbehandlingen hos Ribe Amt, og dels i forbindelse med Efterbehandlingen i Esbjerg Kommune. Men der er ikke nogen systematisk skriftlig informationsudveksling af behandlingsjournaler mellem de to instanser, hvilket er interessant i forhold til formålet om koordinering. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der ikke i evalueringsperioden skrives egentlige behandlingsjournaler hverken på Kongens Ø eller i efterbehandlingen. Det har i forbindelse med evalueringen betydet, at journallæsningen har været meget tidskrævende, idet journalerne skulle gennemgås først på amtet og derefter i Esbjerg Kommunes Ungdomsbutik. Under medarbejderinterviewene blev evaluator desuden bekendt med, at Esbjerg Kommune yderligere har journalmateriale liggende i Efterbehandlingen. På grund af det meget sene tidspunkt (dataindsamlingen var stort set afsluttet) 24

25 i evalueringsforløbet er der i Efterbehandlingen blevet udtaget en tilfældigt udvalgt stikprøve på 1 journaler, som er gennemlæst af evaluator. Fra Kongens Ø findes der (ifølge ledelsen) ingen detaljerede journalblade om tilbagefaldsklienterne udover et midtvejsbrev og et afslutningsbrev, som sendes til både Ribe Amt og Esbjerg Kommune som en orientering om den del af tilbagefaldsbehandlingen, som er foregået på Kongens Ø. Disse breves præcision og informationstæthed er varierende, og omfanget svinger mellem en og halvanden side. Konkret indeholder brevene oplysninger om, hvilke medikamenter der er anvendt i forbindelse med afgiftningen, og om der er anvendt andre former for afgiftning f.eks. zoneterapi eller lignende, en kort beskrivelse af klientens tilbagefaldskort (som er de handlemønstre eller situationer, som klienten bør være særligt opmærksom på let fører ham/hende tilbage i misbrug). Desuden beskriver personalet på Kongens Ø i korte træk klientens arbejde med forskellige tilbagefaldsopgaver og klientens funktion i tilbagefaldsterapigruppen. Det fremgår desuden af brevene, om klienten har gennemført fase 1 og 2 af tilbagefaldsbehandlingen (den del der foregår på Kongens Ø), eller om behandlingen er blevet afbrudt før de otte uger er gået. Overordnet for alle de forskellige journaler er detaljeringsgraden og systematikken meget varierende afhængigt af, hvilken sagsbehandler/behandler eller konsulent der har skrevet journalen der foreligger ikke nogen fast skabelon. Journalerne er blevet gennemlæst med fokus på oplysninger vedr. indskrivning/udskrivning, indskrivningsårsag, stofproblematik ved indskrivning, afbrudt behandling og årsag til dette, psykologisk udredning, medicinering, lægekonsultation (hvilket i meget begrænset omfang har været nævnt), psykisk og fysisk tilstand, socialt netværk, beskrivelser af klienternes funktionsniveau generelt herunder skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer. Journaloplysningerne indgår sammen med de øvrige data i besvarelsen af evalueringens spørgsmål. Det generelle indtryk af journalmaterialet på Center for Misbrug og i Ungdomsbutikken var, at det kun i begrænset grad beskrev klienternes psykiske tilstand og de dertil relaterede problemer. I højere grad var der i journalmaterialet fokus på de misbrugsmæssige problemer. I Ungdomsbutikken var der i overensstemmelse med dens formål i særlig grad fokus på bolig, økonomi og andre mere objektive forhold. Efterbehandlingens journalpraksis beskrives mere indgående i afsnittet om dokumentation. 25

26 1.7 Dataoparbejdningsmetoder Kvalitative semistrukturerede interviews Klienternes erfaringer og perspektiv på tilbagefaldsbehandlingen er blevet afdækket mere dybdegående i semistrukturerede interviews. I kvalitativ metode er validitet ikke et spørgsmål om objektivitet, men i stedet et spørgsmål om gennem ord at reflektere informanternes opfattelse af virkeligheden. Således er idealet at producere overbevisende beskrivelser af, hvad der erfares gennem interviews snarere end at producere forklaringer og årsagssammenhænge (Bernard 1995, 14-15). 2 klienter er blevet udvalgt til disse interview, og 15 har deltaget. I udvælgelsen har CRF taget hensyn til klienternes belastningsgrad, som er blevet vurderet på baggrund af journalinformationer med fokus på antallet af tidligere behandlingsforløb, antallet af tilbagefaldsbehandlingsforløb, antallet af afbrudte forløb både før og under tilbagefaldsbehandlingen. Eksempelvis var der kun to personer, der havde været i tilbagefaldsbehandling fire gange tidligere, og de er begge blevet udtaget til interview, men desværre har ingen af dem deltaget i opfølgningsundersøgelsen. Endvidere har CRF søgt at repræsentere kønnene så ligeligt som muligt, da de to grupper har forskellige problematikker knyttet til misbruget. I behandlingen på Kongens Ø skiller man kønnene ad, så kvinderne eksempelvis kan bearbejde prostitutionsoplevelser og tale om følelser, mens mændene i højere grad er belastede af kriminalitet mm. Der var imidlertid kun fire kvinder blandt de 44 klienter, så alle kvinder blev udvalgt til at deltage i semistrukturerede interviews, dog meldte én kvinde fra. Desuden er der udvalgt 16 mænd til kvalitative interviews, men kun 12 har deltaget. Blandt disse klienter var der et par, der havde været i parbehandling. De kvalitative interviews er blevet foretaget af forskningsassistent Johanne Korsdal Sørensen og praktikant (etnografistuderende) Kathrin Jepsen efter en interviewskabelon (Bilag 1). Interviewenes overordnede sigte har været at identificere styrker og svagheder ved tilbagefaldsbehandlingen set fra et klientperspektiv. Med henvisning til evalueringens overordnede spørgsmål (som uddybes i kapitel 2) er der i interviewene blevet sat fokus på følgende typer af udsagn/fortællinger (Bilag 1): - Gode oplevelser på Kongens Ø og i Esbjerg Kommunes efterbehandling. - Dårlige oplevelser på Kongens Ø og i Esbjerg Kommunes efterbehandling. 26

27 - Klienternes fortællinger om, hvad de har opnået/lært og taget med sig fra tilbagefaldsbehandlingen på Kongens Ø og i Esbjerg. - Tilbagefaldsbehandlingen og det at den er opdelt mellem to forskellige institutioner positive og negative effekter af denne opdeling. - Inddragelse af familie i tilbagefaldsbehandlingen. - Gorski gruppeterapi hvordan opleves det på Kongens Ø og i Esbjerg - Tilbagefaldsfælder - Afgiftningen - Aktivering/revalidering Fokus på konkrete episoder er med til at sikre, at det er klienternes egne emner og betydningsmæssige prioriteringer eller betydningsuniverser, der afdækkes. Det betyder, at interviewet giver indblik i, hvilke problematikker klienten finder relevante at omtale ved tilbagefaldsbehandlingen (jf. BIKVA-modellen). Herefter er der med udgangspunkt i klienternes fortællinger blevet stillet uddybende spørgsmål. Interviewene har varet mellem 45 og 12 min., og er optaget på bånd/minidisc og er efterfølgende blevet delvist transkriberet. Klienterne har haft mulighed for at vælge, om de helst ville interviewes i hjemmet eller på Tobakken (kommunalt aktivitetshus i Esbjerg), og enkelte er blevet interviewet i Ungdomsbutikken. Endelig er de klienter, der aktuelt er i behandling eller i fængsel forskellige steder i landet, blevet interviewet der, hvor de befinder sig. Generelt har klienterne været meget villige til at deltage i interviewene, og nogle har udtrykt stor tilfredshed med at blive hørt og med at få mulighed for at sige noget kritisk helt anonymt. Ingen af de interviewede informanter har været mærkbart påvirkede (læs ubehagelige) i interviewsituationen. Ydermere er medarbejderne blevet interviewet på baggrund af interviewguides udarbejdet efter en grundig gennemgang af brugerinterviewene og således med fokus på de positive og negative kommentarer, klienterne har haft til de forskellige instanser, jf. BIKVA. 27

28

29 Del 2 Baggrundsinformation 2.1 Beskrivelse af tilbagefaldsbehandlingen Formålet med dette afsnit er at beskrive tilbagefaldsbehandlingen primært med udgangspunkt i Kongens Ø s og Efterbehandlingens egne skriftlige fremstillinger af behandlingskonceptet, herunder at fremhæve de målsætninger, som Kongens Ø og Efterbehandlingen i Esbjerg Kommune har opstillet for tilbagefaldsbehandlingen. Disse målsætninger spiller en central rolle i forhold til evalueringen i den forstand, at det undersøges, hvorvidt behandlingen lever op til de formulerede målsætninger. 2.2 Samarbejdspartnere Tilbagefaldsbehandlingen er som nævnt udviklet i et samarbejde mellem Ribe Amt, Esbjerg Kommune samt behandlingsinstitutionen Kongens Ø (Ungdomsbutikkens brochure, 3 samt Puljen til kvalitetsløft, 2). I Esbjerg Kommune findes der ingen egentlig projektbeskrivelse af tilbagefaldsbehandlingen, hvilket bevirker at det er vanskeligt for udenforstående at danne sig et overblik over behandlingsforløbet og rollefordelingen mellem Efterbehandlingen og Ungdomsbutikken. De eneste skriftlige beskrivelser af Efterbehandlingen er et evalueringsskema fra Puljen til kvalitetsløft på Stofmisbrugsområdet evalueringsskema for bevillingsårene 21 til 22 og en Skabelon til vandrejournal (forløbsbeskrivelse) fra ( ). Rent organisatorisk har Esbjerg Kommune to forskellige instanser involveret i projektet. Det drejer sig om Efterbehandlingen, hvor klienterne behandles efter endt afgiftning samt første fase TBF på Kongens Ø. Under Efterbehandlingen hører erhvervsafklaringen, hashprojektet og opgangsfællesskabet, som er et beskyttet botilbud til klienter, der er i Efterbehandlingen. Den anden instans er Ungdomsbutikken, som er en mere administrativ aktør. I Ungdomsbutikken sidder klienternes kommunale sagsbehandlere og tager sig af revalidering, bolig og andre økonomiske spørgsmål i forbindelse med klienternes behandling mm. Det vil sige, at sagsbehandlerne løbende under behandlingen og ikke mindst efter behandlingen (under revalideringen og rehabiliteringen) er i kontakt med klienterne. 29