PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015

Transkript

1 DECEMBER 2017 REGION MIDTJYLLAND PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 SLUTEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2017 REGION MIDTJYLLAND PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 020.S VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LTK KONTROLLERET MOBR GODKENDT MOBR

4

5 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 INDHOLD 1 Resumé: Program for iværksættere Fakta om indsatsen Effektkæde for indsatsen 3 3 Overordnet status 4 4 Implementering af indsatsen 5 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 13 6 Effektvurdering Forudsætninger for effektskabelse Forventninger til effekter Indsatsens effektmål 20 7 Anbefalinger og læring 22

6

7 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Resumé: Program for iværksættere 2015 Indsatsens implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,5 Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Programmet styrkes af, at det er et velafprøvet koncept med en bred portefølje af relevante aktiviteter af høj kvalitet, som i høj grad understøtter programmets målsætninger. Iværksætterne udtrykker generelt stor tilfredshed med programdeltagelsen, som de betragter som værdiskabende og understøtter deres udvikling og vækst. Programmet er dog præget af, at iværksætternes forløb forekommer ustrukturerede. Iværksætterne har typisk en bestemt vækstkonsulent tilknyttet, men har ikke kendskab til programmets samlede tilbud af aktiviteter. Deres deltagelse er derfor i høj grad præget af vækstkonsulentens personlige vurdering af deres behov og vedkommendes kendskab til programmets og Væksthusets øvrige aktiviteter. Det stiller store krav til vækstkonsulenten, og det er derfor uhensigtsmæssigt, at vækstkonsulenterne ikke i tilstrækkelig grad har kendskab til kvaliteten af programmets aktiviteter. Det skyldes til dels, at vækstkonsulenterne efter vores vurdering ikke konsekvent foretager en systematisk opfølgning, når deres tilknyttede iværksættere har afsluttet en af programmets aktiviteter. Forankringen af programmets aktiviteter er svingende, men gennemgående tilfredsstillende for iværksættere med vækstpotentialeniveau A og for de større programaktiviteter. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 63% 77% 88% 96% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Programmet har haft en tilfredsstillende fremdrift og har fortsat aktiviteter i gang (frem til 28/2 2018). Gennemfører Væksthuset de igangværende aktiviteter som forventet, vil programmet i alt nå 90% af de opstillede aktivitetsmål. Det er primært mentorordningen, der trækker gennemsnittet ned med kun 53% af de målsatte mentorforløb afholdt. Fremdriften svarer til budgetforbruget, idet de 63% afspejler det udbetalte beløb d.d. Væksthuset forventer at have opbrugt 95% af budgettet, når projektet afsluttes. Hvad angår programmets resultatskabelse opnår projektet en målopnåelse ift. outputmål på 77%. Det er dog vores vurdering, at outputmålenes indhold ikke giver et retvisende billede af det udbytte som iværksætterne har fået af deltagelse i programmets aktiviteter. Effektvurdering Iværksætternes samlede udbytte d.d. (n=391) Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) Stigning i årlig eksport (mio. kr.) Stigning i antal ansatte Hvis iværksætternes forventninger til den fremtidige effektskabelse holder stik, vil programmet i alt skabe mellem 500 og 900 nye jobs og mellem 357 og 644 mio. kr. i øget omsætning, hvoraf mio. er i eksport. Det er baseret på gennemsnitlige effektforventninger på 1,6 mio. i omsætningsforøgelse, knap 1 mio. i øget eksport og knap 2 nye ansatte per deltagende iværksætter. Der er altså tale om en flot effektskabelse for målgruppens størrelse.

8 2 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Fakta om indsatsen Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af indsatsens formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for bevillingen (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af rationalet bag indsatsen (effektkæde). Overordnet beskrivelse af indsatsen Programmet Program for iværksættere 2015, også kaldet Iværksætterprogrammet, er en forlængelse af en række tidligere indsatser i Region Midtjylland. Der er således tale om et velafprøvet koncept, som er blevet tilpasset over en længere årrække baseret på erfaringer omkring, hvilke aktiviteter og metoder for implementering, der historisk har givet størst udbytte for virksomhederne. Programmet er et af tre ben, som alle administreres af Væksthus Midtjylland, og som tilsammen udgør (en del af) Region Midtjyllands vækstunderstøttende indsats for udvikling og professionalisering af de midtjyske virksomheder. De øvrige programmer er henholdsvis Program for virksomhedsudvikling og Program for eksport og internationalisering 2015, hvor Iværksætterprogrammet er målrettet iværksættere og unge virksomheder på højst 3 år. Iværksætterprogrammet har til formål at øge iværksætteres etablerings- og overlevelsesrate, samt at øge antallet af vækstiværksættere i Region Midtjylland ved at styrke iværksætternes kompetencer i forhold til at drive og udvikle deres virksomheder, herunder at identificere og understøtte deres mindset for vækst. Iværksætterprogrammet består af en række aktiviteter, der enkeltvis eller i kombination kan bringes i anvendelse for at imødekomme iværksætternes behov i de tidlige faser. Iværksætternes forløb i programmet foregår typisk ved, at Væksthuset står for den indledende vejledning og sparring af iværksætteren bl.a. ved brug af Væksthjulet. På baggrund af dialogen med Vækstkonsulenten tilbydes iværksætteren enten deltagelse i de kollektive forløb (Camps, vækstgrupper, PLATO) eller individuel rådgivning (vækstforløb/vækstpakker). Har iværksætteren brug for kapital, kan de få tilknyttet en kapitalcoach, deltage i en masterclass vedrørende risikovillig kapital eller blive præsenteret for Business Angels netværket. Virksomhederne kan desuden få tilknyttet en mentor eller deltage i pre-springboard eller springboard, hvor iværksætteren pitcher sit produkt for en række erhvervsfolk, som derefter diskuterer produktet med iværksætteren som passiv tilskuer. Iværksætterne kan desuden entrere programmet gennem henvisning fra lokal Erhvervsservice eller via rekruttering af Væksthusets partnere, Connect og Keystones, som står for gennemførslen af springboards (Connect) og masterclasses og business angel netværk (Keystones). Hvad angår de kollektive forløb, så er camps tilgængelige for alle i projektets målgruppe; virksomheder med behov for at dykke ned i et særligt emne kan deltage i en vækstgruppe og mere modne iværksættere med stort potentiale kan få tilbudt deltagelse i PLATO. De individuelle rådgivningsforløb tilbydes med 55% egenfinansiering. Hvor mange midler virksomhederne har adgang til afhænger af, hvordan vækstkonsulenterne bedømmer deres vækstpotentiale ud fra det midtjyske Vækstunivers A-B-C-skala. Iværksættere med Vækstpotentialeniveau A kan bevilges medfinansiering til køb af ekstern rådgivning for 2* kr., niveau B for kr. og niveau C for kr. Iværksættere på niveau A og B kan desuden bevilges et Kapitalcoachforløb på kr

9 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 Figur 1 Kort info om indsatsen FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Væksthus Midtjylland > Vækstforum: Region Midtjylland > Sagsbehandler: Ruth Irene Strøm > Finansieringskilde: Socialfonden (ESF) > Indsatsområde: Iværksætteri (ESF-1) > Samlet budget: DKK 34,3 mio. > Bevillingsperiode: Effektkæde for indsatsen I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er udarbejdet på baggrund af ansøgning og bevilling og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres ifm. indsatsen, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde Hovedaktiviteter Output Effekter Træningsforløb og camps for iværksættere tidligt i vækstforløbet Vækstforløb for iværksættere, der skal biddrage til realisering af vækstpotentiale * Forbedrende informationssøgning for iværksættere Kapitalcoachforløb mhp. rejsning af kapital til iværksættere * Masterclasses om kapital for iværksættere mhp. at styrke deres viden, netværk og kompetencer Sparring med professionelle erhvervsledere via 'pre-springboards' og 'springboards' Business Angels Netværk for at fremme investeringer Kollektive vækstgrupper og PLATOforløb for iværksætter med vækstpotentiale * Mentorordning Iværksættere har opnået styrket forretningsforståelse og iværksætterkompetencer Større ambitioner og motivation for at skabe vækst. Det rette 'mindset' Flere vækstiværksættere Øget omsætning i deltagervirksomheder Øget jobskabelse i deltagervirksomheder NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som indsatsens primære 'virkemiddel'/virkemidler.

10 4 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Overordnet status De tidligere udgaver af Iværksætterprogrammet, der ligger forud for 2015, har været treårige programmer, mens Program for Iværksætteri 2015 blev bevilliget som et 1-årigt program med opstart 1/ Projektets opstart blev imidlertid forsinket af en sen bemanding af projektlederposten og af tilrettelæggelsen af administrative procedurer internt hos Væksthuset. Projektlederen er således først ansat fra september 2015, hvorefter opstartsfasen kunne igangsættes. Som resultat heraf var Iværksætterprogrammet først operationelt fra foråret 2016 med en slutdato for programmet, der hed 31/ Den forsinkede opstartsfase og generelle udfordringer for projektet med at nå måltallet for de individuelle vækstforløb (se kapitel 5.1) har medført, at projektet er blevet forlænget af flere omgange. Første gang var medio december 2016, hvor projektet blev forlænget til 31/ Det skyldtes ifølge projektledelsen, at der først for alvor kom gang i aftrækket på de individuelle vækstforløb i foråret 2017, hvilket betød, at der var behov for en forlængelse af programmet, hvis der skulle være en realistisk chance for at forbruge budgetmidlerne til denne aktivitet. De individuelle vækstforløb er den aktivitet i programmet, der tegner sig for langt den største budgetpost. Posten Ekstern konsulenthjælp udgør ca. 90 % af det samlede budget på 34,3 mio. kr. og af budgetposten Ekstern konsulenthjælp er 72 % afsat til individuelle vækstforløb. I maj 2017 blev programmet igen forlænget til at køre aktiviteter frem til 28/ (med yderligere to måneder til afrapportering). Denne forlængelse begrunder projektledelsen med, at der dels fortsat var budgetmidler til rådighed og dels, at Væksthuset ønskede at sikre et kontinuerligt tilbud til iværksætterne efter programperiodens udløb. Hvis det skulle kunne lade sig gøre, måtte programmet forlænges, fordi udbud om Iværksætterprogram , som blev offentliggjort i februar 2017, blev trukket tilbage for at komme i udbud igen i august I praksis har programmet således gennemført aktiviteter over en to-årigperiode, men har af flere omgange undervejs nedskaleret aktiviteterne og indslusningen af virksomheder i den tro, at projektet skulle afsluttes inden længe.

11 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Implementering af indsatsen I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af indsatsens implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Figur 3 Evaluators vurdering af indsatsen på seks faste evalueringsparametre Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Iværksætterprogrammet styrkes af at være administreret af en professionel operatør i form af Væksthuset med stærke kompetencer, men udfordres af projektforlængelser og stop-go implementering. Programmet har været udfordret af de to projektforlængelser, der er blevet bevilliget undervejs i programperioden, idet de har resulteret i et ujævnt implementeringsforløb med nedtrapning og optrapning af aktiviteter og perioder med stilstand i rekrutteringen (stop-go). Det har særligt være en udfordring for gennemførsel af de individuelle vækstforløb, da iværksætterne skal bruge tid til at afsøge markedet for eksterne konsulenter samt indhente tilbud inden et rådgivningsforløb kan igangsættes. Det har medført, at allerede indslusede virksomheder undervejs er blevet informerede om, at den medfinansiering de var stillet i udsigt ville udløbe. Iværksætterne skulle derfor igangsætte et rådgivningsforløb, hvis de ønskede at gøre brug af midlerne, hvorefter programmet blev forlænget. Flere af de interviewede iværksættere fremhæver denne uklarhed som uhensigtsmæssig for deres interne planlægning, idet den i enkelte tilfælde har medført, at en aktivitet er blevet igangsat med en ikke-optimal timing. Programledelsen rapporterer på hhv. fremdrift, økonomi og administration til Væksthusets interne ledergruppe og til Væksthus Midtjyllands bestyrelse. Den løbende risikostyring er hovedsageligt blevet foretaget af projektlederen, som dog udtrykker, at stop-go-problematikken beskrevet ovenfor har medført, at projektlederen ikke har haft mulighed for at fokusere tilstrækkeligt på den daglige risikohåndtering. Det er vores vurdering, at én person ikke kan forventes både at forestå den daglige drift og administration af et program af denne størrelsesorden og samtidig have eneansvaret for identifikation af væsentlige risici på

12 6 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 både program og aktivitetsniveau. Vi vurderer derfor, at programmet kunne have haft gavn af, at projektlederen i højere grad havde haft sparring og ressourcer til rådighed til at stille skarpt på nogle konkrete, håndterbare forbedringspotentialer (se fx afsnittene Monitorering og Forankring). Ift. synergi oplever de interviewede virksomheder, at Væksthuset har været gode til at henvise til relevante tilbud uden for Iværksætterprogrammet, hvilket har været til stor gavn for virksomhederne. Samtidig udtrykker de et ønske om øget samspil mellem Væksthuset og andre aktører, så som InnoBoosterprogrammet under Innovationsfonden, så InnoBoster ikke behøver at screene iværksætterne fra bunden, når de ansøger om midler derfra. Organisatorisk har programmet været styrket af, at Væksthus Midtjylland har været operatør for tilsvarende programmer tidligere. Det har eksempelvis medført, at der er tilknyttet specialiserede samarbejdspartnere Keystones og Connect. Begge har mange års erfaring med gennemførsel af deres respektive aktiviteter og en klar forståelse af, hvordan deres aktiviteter skal øge iværksætternes kompetencer i tråd med programmets målsætninger. Samtidig bør det nævnes, at Keystones under dette program har deltaget som partner, hvor de tidligere har været underleverandører. Set fra Keystones perspektiv har samarbejdet ikke fungeret optimalt, da de oplever, at samarbejdsgrundlaget har været uigennemsigtigt og derfor har medført en række ulemper for Keystones. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål En velafprøvet indsats med god sammenhæng mellem aktiviteter og mål koncentreret om de virksomheder, der har højst vækstpotentiale. Programmet nyder godt af at være et velafprøvet koncept med velvalgte aktiviteter, som i meget høj grad bidrager til programmets målsætninger. Der er således en tydelig logisk sammenhæng imellem projektets aktiviteter og de ønskede resultater. Den brede portefølje af projektaktiviteter sikrer, at iværksætterne understøttes i deres tidlige udviklingsfase, uanset deres behov eller modenhed. Eksempelvis kan virksomheder med behov for kapital og med et højt ambitionsniveau få tildelt en kapitalcoach, som er et individuelt forløb, der kræver, at virksomheden er villig til at lægge den fornødne tid. Er virksomheden ikke helt så langt og derfor blot vil afsøge fremtidige kapitalmuligheder, kan den i stedet deltage i en to-timers masterclass, om hvilke muligheder iværksætterne har for generering af kapital. Ligeledes sikrer vækstkonsulenternes operationalisering af Vækstpotentialeskalaen, at midlerne og aktiviteterne koncentreres mod den målgruppe, der forventeligt vil føre til de største effekter i sidste ende. Kvalitet, målgruppens oplevelse Projektets aktiviteter har gennemgående været af tilfredsstillende kvalitet, men iværksætternes manglende villighed til/mulighed for at levere input til nogle aktiviteter vanskeliggør en vurdering af deres kvalitet. De interviewede virksomheder giver udtryk for, at de har oplevet projektet som værdiskabende. I tråd hermed udtrykker flere iværksættere, at de gerne havde rejst yderligere medfinansiering til aktiviteter, såfremt de havde haft adgang til flere midler i programmet. Den høje betalingsvillighed afspejler iværksætternes tilfredshed med aktiviteterne (samt deres relevans). Både Væksthusets konsulenter og de eksterne rådgivere finansieret under de individuelle vækstforløb roses i særlig grad for at have en stor, professionel forståelse for og tilgang til den enkelte virksomhed. Ligeledes roses programmet af mange iværksættere

13 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 for dets fleksibilitet og for at yde den rette hjælp på det rette tidspunkt, hvor særligt den helt rigtige timing er fremhævet som en afgørende faktor. Dette gælder særligt de individuelle vækstforløb og de kapital-relaterede aktiviteter. Hvad angår PLATO-forløbet, som er programmets største og mest dybdegående kollektive tilbud á et års varighed, har det desværre ikke været muligt at skaffe iværksættere til at deltage i enten fokusgruppe- eller telefoninterview og kun to spørgeskemarespondenter har deltaget i et PLATO-forløb. Projektholdet har imidlertid selv udsendt et survey til PLATO-deltagerne på to forløb i foråret 2017 (besvarelserne er udleveret til evaluator). Besvarelserne fra de 9 respondenter peger på, at virksomhederne i høj grad har oplevet PLATO-forløbet som værdiskabende og af høj kvalitet. Virksomhederne fremhæver særligt netværksdannelsen, muligheden for at sparre med andre virksomhedsejere og det faktum, at forløbet havde en fast tovholder fra Væksthuset gennem hele forløbet, som særlige styrker. Samtidig peger besvarelserne på, at man muligvis i endnu højere grad, end det er tilfældet, kan tilpasse forløbet til den enkeltes virksomhed. Hvad angår mentorordningen, har det kun været muligt at skaffe én iværksætter, der ønskede at stille op til telefoninterview. Den ene iværksætter udtaler, at ordningen har været værdiskabende, og mentoren af høj kvalitet. Iværksætteren fremhæver vigtigheden af, at vækstkonsulenten ved opstart dikterede, at der ikke måtte være økonomi mellem virksomhed og mentor, hvilket havde gjort relationen mere tillidsfuld. Endelig fremhæver iværksætteren, at hvis mentorordningen skal give værdi, er det afgørende, at der er tale om en ambitiøs, vækstdrevet virksomhed. Det sætter krav til screeningsprocessen. Projektledelsen bekræfter disse betragtninger og tilføjer, at aktivitetens værdiskabelse afhænger af et godt match mellem mentee og mentor. Identifikationen af succesfulde matches kræver, at kvaliteten og seriøsiteten fra begge parter sikres inden forløbet, hvilket er en tidskrævende opgave for operatøren. Endelig hvad angår (pre)springboardsene har de typisk været en god læring for virksomheden, men omtales af de få responderende virksomheder som mindre udbytteskabende end programmets øvrige aktiviteter. Det nævnes endvidere, at et større fokus i panelet på produktets/virksomhedens potentialer og muligheder frem for dens svagheder ville skabe mere værdi for iværksætterne. Relevans, målgruppens oplevelse Gennemgående høj relevans med mulighed for bedre udnyttelse af programmets aktiviteter. Deltagerne oplever gennemgående, at projektet har høj relevans, hvilket afspejler, at programmet tilbyder aktiviteter, der matcher iværksætternes typiske udfordringer. Flere virksomheder, som under interviewet blev præsenteret for programmets samlede tilbud, udtrykte dog, at der var relevante aktiviteter i programmet, som de gerne ville have deltaget i men ikke var blevet tilbudt der var her tale om virksomheder med vækstpotentiale A, der burde have fuld adgang til programmet. Flere virksomheder gav ligeledes udtryk for, at de oplevede en vis grad af ad hoc tilmelding til aktiviteter uden en rød tråd eller plan for deres forløb. Ifølge projektledelsen kan en forklaring på dette være, at iværksætterne først og fremmest har fokus på at udvikle deres virksomheder og derfor ikke erindrer, at de er blevet præsenteret for alle relevante programtilbud,

14 8 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 eller at de er blevet præsenteret for Iværksætterprogrammets forskellige tilbud på tidspunkter, hvor de ikke har kunnet forholde sig til deres relevans. Under vores interview med vækstkonsulenterne fremgik det, at de havde præferencer for at diskutere nogle aktiviteter frem for andre, alt efter hvilke de havde bedst kendskab til. Baseret på denne dialog og vores interviews med iværksætterne vurderer vi, at en anden mulig forklaring kan være, at de aktiviteter iværksætterne tilbydes muligvis i for høj grad er baseret på vækstkonsulentens umiddelbare vurdering af behov. Dette er ikke i sig selv problematisk, men på grund af det store antal af tilbud Væksthuset administrerer både i og uden for Iværksætterprogrammet, risikeres det, at de aktiviteter, som virksomhederne tilbydes, i nogle tilfælde kan blive et resultat af vækstkonsulentens top-of-mind. Dertil kommer, at de kollektive forløb ikke har været åbne for tilmeldinger konstant i hele programperioden, hvorfor der også kan være en tidsmæssig dimension. Vi bemærker, at vi ikke ud fra denne evaluering kan pege på en endegyldig forklaring og derfor blot peger på potentielle risici, som, hvis adresseret, muligvis kunne have øget udnyttelsen af programmets aktiviteter. Monitorering og opfølgning Den gennemførte opfølgning med iværksætterne giver ikke vækstkonsulenterne tilstrækkeligt indblik i (kvaliteten af) programmets aktiviteter. Som tidligere nævnt har programlederen haft ansvaret for at identificere væsentlige risici i programmet. Som resultat af den risikovurdering besluttede programledelsen tidligt (i foråret 2016) at afvige fra den oprindeligt planlagte tilgang beskrevet i programansøgningen, at iværksættere med vækstpotentialeniveau C som udgangspunkt skulle igennem en basiscamp for at få mulighed for at deltage i programmets øvrige tilbud. Det skyldtes erkendelsen af, at Væksthuset ville få problemer med at nå måltallene for de øvrige aktiviteter, hvis de først skulle gennemføre de planlagte camps, samt at iværksætternes udvikling ofte blev understøttet bedre ved deltagelse i en vækstgruppe eller et individuelt vækstforløb. Vi vurderer, at det er udtryk for god risikostyring, at Væksthuset siden foråret 2016 har praktiseret at køre programaktiviteterne som kontinuerligt tilbagevendende, parallelle tilbud. Risikovurderingen bekræftes af, at programmet oplevede et efterslæb på antal deltagere på de individuelle forløb (se kapitel også kapitel 5). Det er ligeledes positivt, at programledelsen muliggør monitorering med programmets aktiviteter ved, at alle deltagende virksomheder udfylder et stopskema ang. deres tilfredshed med og udbytte af aktiviteterne i forbindelse med ansøgning om udbetaling af midler. Flere interviewede virksomhederne udtrykker dog, at de obligatoriske stop-skemaer forekommer dem som et bureaukratisk tiltag, der ikke bliver benyttet eller evalueret på, og de efterspørger en højere grad af indsigt i, hvad deres input bruges til. En virksomhed udtaler endvidere, at han gerne vil vidensdele (særligt om gode oplevelser), såfremt han oplevede, at Væksthuset forholdte sig til informationen. I praksis bliver resultaterne af surveyen omtalt på Væksthusets intranet og desuden præsenteret af projektlederen på afdelingsmøder i Væksthusets konsulentafdeling. Det er imidlertid vores opfattelse, at disse data ikke benyttes aktivt som et monitoreringsværktøj, samt at de ikke i tilstrækkelig grad benyttes af vækstkonsulenterne i deres daglige arbejde. Denne vurdering understøttes af, at de interviewede vækstkonsu-

15 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 lenter ikke har indblik i kvaliteten af programmets aktiviteter, som de henviser til på daglig basis. Væksthuset arbejder ud fra principperne i Det Midtjyske Vækstunivers, ifølge hvilke alle virksomheder gennemgår en cirkulær proces fra vurdering af vækstambition til investering i virksomheden i form af projektaktiviteter, hvorefter Væksthuset gentager processen med henblik på reinvestering i virksomheden. Vækstkonsulenterne kontakter således jævnligt deltagende virksomheder (med størst fokus på iværksættere med vækstpotentiale A og gode B ere). I tråd med Vækstuniverset er dette altså efter vores vurdering primært for at sparre med virksomhederne og i mersalgsøjemed, og ikke for at foretage konsekvent og systematisk indsamling af deres virksomheders erfaringer (hvilket ville have resulteret i en højere grad af kendskab til kvaliteten af programmets aktiviteter). Forankring af output Programmet er stærkt metodisk og organisatorisk forankret i Væksthuset, men understøtter ikke i tilstrækkelig grad effekternes forankring i virksomhederne. Programmets forankring i Væksthuset gør det modstandsdygtigt over for personudskiftninger, strukturelle ændringer mv., og styrker programmets overordnede forankring. Det følger imidlertid af den gennemførte opfølgning på virksomhedernes aktiviteter i form af stopskemaer og telefoniske henvendelser med fokus på sparring og mersalg, at programmet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at virksomhederne får implementeret de input, som aktiviteterne tilfører. Det kan svække programmets effektpotentiale. Det gælder dog konsekvent for programmet, at de enkelte aktiviteters opbygning i varierende grad er designet, således at de per definition understøtter effekternes forankring. Det vil sige, at de længerevarende forløb som PLATO og vækstgrupperne understøtter forankring i virksomhederne uden yderligere tiltag fra Væksthusets side i kraft af, at virksomhederne arbejder med temaer på tilbagevendende basis, at de får lektier for mv. Omvendt er forankringen mere begrænset i de enkeltstående aktiviteter, så som vækstcamps med et særligt tema, hvor virksomhederne i højere grad risikerer ikke at benytte / implementere de tillærte kompetencer i virksomheden. Som konsekvens heraf er forankringen stærkere hos iværksættere med vækstpotentiale A end C, hvilket både skyldes, virksomhedernes egen motivation og kompetencer, de aktiviteter de deltager i samt vækstkonsulenternes opfølgning.

16 10 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for fremdrift for indsatsen i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Figur 4 Overordnet overblik over fremdrift Fremdrift (aktiviteter) 88% Målopnåelse ift. output 77% Budgetforbrug 63% Tidsforbrug 96% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort den overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for indsatsen. Status på evalueringstidspunktet er, at 88 % af de opstillede aktivitetsmål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor. Figur 5 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status (30/11/17) Målopnåelse i procent A1: Samlet antal deltagere på basis-camps og trænings-camps A2: Antal gennemførte vækstforløb (individuelle rådgivningsforløb) % % A3: Antal kapitalcoachforløb % A4: Antal deltagere på Masterclasses % A5: Antal deltagere i 'Pre-springboards' og 'springboards' A6: Antal deltagere der præsenteres for Business Angel netværk A7: Antal deltagere i Vækstgrupper og PLATO-forløb % % % A8: Antal mentorforløb %

17 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 Væksthuset har opfyldt 4 af sine 8 aktivitetsmål per 30/ med tre måneder tilbage i programperioden. Væksthuset forventer ikke at gennemføre flere mentorforløb (A8) og vil derfor kun opnå 53% af sit aktivitetsmål for antal mentorforløb. Det skyldes, at projektledelsen i starten af programperioden brugte mere tid end forventet på at rekruttere mentor-kandidater, screene iværksættere og på at matche iværksætterne med egnede mentorer. Efterhånden som programperioden skred frem, måtte projektledelsen erkende, at det ville blive svært at nå måltallene særligt for de individuelle vækstforløb, som fylder meget i programmets samlede budget. Derfor blev det besluttet at nedprioritere arbejdet med mentorordningen for i stedet at fokusere på de aktiviteter i programmet, som har størst økonomisk betydning for projektets gennemførelse. Der er således tale om en fejlvurdering af ressourcebehovet til gennemførslen af mentorordningen i programmets planlægningsfase fra Væksthusets side, som har medført, at Væksthuset ikke har været i stand til at opnå aktivitetsmål A8 inden for det aftalte bevillingsgrundlag. Programledelsen forventer at afslutte yderligere individuelle vækstforløb (A2), hvilket vil bringe målopfyldelsen for antal gennemførte vækstforløb op på 95%. At Væksthuset ikke lykkes med at gennemføre alle 294 vækstforløb, skyldes, at projektledelsen generelt har oplevet mindre aftagning på de individuelle forløb end i tidligere programperioder. Den lavere aftagning er ifølge programledelsen et resultat af flere faktorer, hvoraf vi tidligere har været inde på følgende tre grunde: At mentorordningen viste sig mere ressourcekrævende end først antaget. At den oprindelige tilgang med at igangsætte de kollektive vækstcamps som indslusning til de individuelle forløb ikke viste sig hensigtsmæssig (den tilgang gik man dog tidligt væk fra i foråret 2016). At de to programforlængelser medførte en midlertidig nedgang i aktiviteter. Dertil kommer ifølge projektledelsen yderligere tre faktorer, som vi præsenterer og kommenterer på nedenfor: At Væksthuset med strategien Det midtjyske Vækstunivers har sat betydeligt mere eksplicitte kriterier op for, hvornår en virksomhed er vækstpotentiel. Dette er interessant, da programmet i praksis er rettet mod den samme målgruppe af iværksættere med højt vækstpotentiale som tidligere programmer. Eksempelvis er målgruppen for det tidligere Iværksætterprogram STARTmidt Accelerator bl.a. beskrevet således: Hvor den lokale erhvervsservice således henvender sig til bredden af iværksættere, henvender STARTmidt Accelerator sig til eliten af iværksættere. Væksthusets forklaring peger således på, at man med ekspliciteringen af kriterierne for vækstpotentiale i højere grad har operationaliseret dem og som resultat heraf i højere grad benytter kriterierne i screeningen af iværksætterne end tidligere. Dermed indsnævrer Væksthuset i praksis gruppen af iværksættere, der matcher målgruppen af elite -iværksættere.

18 12 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 At programmet har nedlagt såkaldte startpakker til individuelle forløb med en støtteprocent på 85, som i det tidligere program var målrettet nyere iværksættere, mod en generel støtteprocent på 45. Helt overordnet må vi imidlertid konkludere, at denne evaluering ikke bidrager til at sandsynliggøre den lavere støtteprocent, som en del af forklaringen på det lavere aftag af de individuelle forløb, idet vi har observeret høj betalingsvillighed hos de interviewede iværksættere. Det bør dog nævnes, at de interviewede virksomheder typisk ligger i den høje ende af vækstpotentialeskalaen. Det kan derfor ikke afvises, at den lavere støtteprocent kan have medført et frafald blandt virksomheder med vækstpotentiale C og/eller nyere iværksættere, som tidligere havde adgang til startpakker. At Væksthuset på baggrund af tidligere evalueringer har ændret markedsføringen af programmet fra en udbudsdrevet model med fx produktblade til en iværksætter/virksomhedsdrevet model, hvor tilbudte aktiviteter er resultat af vækstkonsulenternes vurdering af den enkelte iværksætters potentiale og behov. Dermed blev ansvaret for at informere om tilbuddene i iværksætterprogrammet flyttet over hos væksthuskonsulenterne, hvor man vurderede, at opgaven bedst kunne varetages. Denne markedsføringsmodel forudsætter imidlertid, at vækstkonsulenterne har fuldt overblik over alle programmets (og øvrige) aktiviteter, og at de gør tilstrækkeligt opmærksom på dem over for iværksætterne. Det nødvendiggør imidlertid også, at der frigøres ressourcer til, at vækstkonsulenterne i højere grad laver opsøgende rekrutteringsarbejde, idet manglen på produktblade i de lokale erhvervsservice antageligvis medfører en mindre grad af indslusning herfra (dette er ikke eksplicit undersøgt i evalueringen). På baggrund af ovenstående forklaringer tegner der sig efter vores vurdering et samlet billede af, at den lavere efterspørgsel efter de individuelle forløb skyldes, at aktiviteterne i tidligere programmer i praksis har været tilgængelige for en bredere gruppe af iværksættere (i kraft af den strengere håndhævelse af vækstpotentialekriterierne i Iværksætterprogram 2015), at der har været en højere grad af medfinansiering blandt de nyere/mindre vækstpotentielle iværksættere og at det har været let at gå til med produktblade, der nemt kunne hives op af en skuffe i de lokale erhvervsservice og hos Væksthuset selv. Hvad angår de øvrige uopfyldte aktivitetsmål, forventer Keystone at have min. 6 deltagere mere på Masterclass og dermed nå deres aktivitetsmål (A4). Endelig oplyser den ansvarlige underleverandør for 'Pre-springboards' og 'springboards' (A5), Connect, at aktiviteterne fortsat tilbydes, men at Connect er stoppet med at afrapportere måltal i foråret 2017 efter anmodning fra Væksthuset, da Connect havde opbrugt de budgetmidler, der var afsat til afvikling af aktiviteten. Gennemføres aktiviteterne som forventet, vil 90 % af de opstillede aktivitetsmål blive nået, beregnet som et simpelt gennemsnit.

19 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres budget- og tidsforbruget på per 30/ Figur 6 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet Total Forbrug pr 30/11/17 Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 34,3 21,5 63 % Tidsforbrug (måneder) % Som angivet har programledelsen udbetalt 21,5 mio. kr. svarende til 63% af budgettet per 30/ Det skyldes, at der er en tidsmæssig forskydning i udbetalingerne på de individuelle vækstforløb (langt den største post i budgettet). Forskydningen skyldes, at iværksætterne får udbetalt 50% af deres tilskud, når Væksthuset har godkendt deres dokumentation og resten senest 3 måneder efter. Programledelsen forventer således at have opbrugt 95% af budgettet, når programmet lukker for afrapportering den 30/ Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status ift. de outputmål, som er opsat for indsatsen. På evalueringstidspunktet er 77 % af de opstillede outputmål nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Da de to programfastsatte outputmål (B1 og B2) ikke giver indblik i, hvad iværksætterne har fået ud af deres deltagelse, har vi inkluderet en supplerende indikator Antal iværksættere, der har fået tilført kapital via en kapitalcoach, idet der i det oprindelige effektkædeskema for 2015 blev opstillet et måltal for denne aktivitet, som tillader os at beregne en målopnåelse. Status for de enkelte målsætninger er gengivet i tabellen.

20 14 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 Figur 7 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet Målopnåelse for programindikatorer Målsætning Status per 30/11/17 Procentvis målopnåelse B1: Antal unikke deltagere 500 (1) % B2: Antal forløb i alt (defineres som antal ikkeunikke deltagere) % Målopnåelse for supplerende indikatorer Antal iværksættere, der har fået tilført kapital via en kapitalcoach. n=26 25 (2) % Resultat af intern survey gennemført af Væksthuset Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad angiver at Vækstcamp: forløbet har resulteret i viden de kan og vil anvende i deres daglige arbejde. n=74-61% - Kapitalcoach: forløbet har bidraget til afklaring af virksomhedens økonomiske muligheder. n=44-80% - Kapitalcoach: det er sandsynligt, at virksomheden får kapitaltilførsel på baggrund af dette forløb. - 73% - n=44 PLATO: at forløbet har øget iværksætterens evne til at lede udviklingen i sin virksomhed n=11 22% PLATO: at forløbet har øget iværksætterens evne til at opstille konkrete mål for fremtiden og 56% følge dem. n=11 Vækstgruppe: forløbet har resulteret i viden de kan og vil anvende i deres daglige arbejde. n=47-72% - Mentor: mentor-forløbet har bidraget til afklaring af virksomhedens vækstpotentiale. NA (3) Note 1: Programledelsen påtænker at anmode ERST om en reduktion af måltallet. Note 2: Måltal fra det oprindelige effektkædeskema. Måltallet har ikke været justeret eller operationaliseret efter programforlængelsen. Note 3: Besvarelser endnu ikke indhentet. For i højere grad at kvalificere vurderingen af, hvad virksomhederne har fået ud af deres deltagelse, har vi desuden inkluderet svarene på udvalgte spørgsmål fra Væksthusets interne evaluering, selvom manglen på måltal betyder, at vi ikke kan udregne en målopnåelse for resultaterne af de øvrige aktiviteter. Væksthuset har på evalueringstidspunktet haft 397 unikke deltagere, hvilket svarer til en målopnåelse på 79%. Væksthuset har haft i alt 795 deltagere igennem aktiviteter i programmet og har dermed opnået sin målopnåelse for antal samlede forløb. Det viser, at selvom Væksthuset har skaffet færre unikke iværksættere end forventet, har iværksætterne imidlertid deltaget i flere aktiviteter i Iværksætterprogrammet end antaget, hvilket afspejler, at den samlede aktivitetsvolumen har været meget tæt på bevillingsgrundlaget. Hvad angår den supplerende resultatindikator, angiver 13 ud af 26 iværksættere, der har haft kapitalcoach, at det har medført kapitaltilførsel. Med et måltal på 25 svarer det til en relativt beskeden målopnåelse på 52%. Hertil skal imidlertid tilføjes, at 73% af kapitalcoachdeltagerne vurderer, at det i meget høj grad eller høj grad er sandsynligt, at de får tilført kapital, som resultat af forløbet. Det tyder på, at målopnåelsen ville være højere, hvis besvarelserne blev indhentet

21 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 med en vis forsinkelse. Endvidere skal det tilføjes, at KC-deltagerne er blevet præsenteret for 2,65 investorer (n=31) og har fået tilført kr. i gennemsnit per iværksætter (n=26), hvilket vi vurderer er meget positivt (de sidste to tal figurerer ikke i tabellen). Hvad angår vækstcamps og vækstgrupper angiver hhv. 61% og 72%, at forløbene har medført viden, iværksætterne kan og vil anvende i deres daglige arbejde. Den højere andel af positive besvarelser for vækstgrupperne end - campsene skyldes, at der her er tale om en mere dybdegående aktivitet (vækstgrupperne har et fagligt tema (fx salg, webshop eller lign), og iværksætterne mødes fire gange med 1-2 ugers mellemrum, mens vækstcamps er et hel- eller halvdags-forløb med det formål at afklare iværksætternes forretningsmodeller). Hvad angår PLATO-forløbet angiver 22% af deltagerne at forløbet i høj grad har øget iværksætterens evne til at lede udviklingen i sin virksomhed, mens 56% angiver, at forløbet i høj grad har øget iværksætterens evne til at opstille konkrete mål for fremtiden og følge dem (hvor i høj grad er den højeste score på en fempunktsskala). Inkluderes besvarelserne for i nogen grad er svarene samlet set hhv. 100% og 89%. Endelig hvad angår mentorordningen er det desværre ikke muligt at kommentere på ordningens resultatskabelse, da ingen af deltagerne i mentorforløb på evalueringstidspunktet har besvaret Væksthusets survey. Det skyldes, at mentorforløbet kører helt til programmets udløb. Samlet set er det vores vurdering, at outputmålenes indhold og de opstillede resultatmål ikke giver et retvisende billede af det umiddelbare høje udbytte som iværksætterne har fået af deltagelse i programmets aktiviteter.

22 16 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for, at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af bevillingsmodtagers arbejde med i forbindelse med implementering af indsatsen at sikre den størst mulige realisering af indsatsens effektpotentiale. Om spørgeskemaet I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til deltagerne i indsatsen (via -liste fra projektholder). Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 391 deltagere, hvoraf 42 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 11 %. Således udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af indsatsens effektskabelse, men giver en indikation af den forventede effektskabelse. 6.1 Forudsætninger for effektskabelse Indsatsens potentiale for effekter Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som indsatsen vil skabe efter bevillingsperioden. For alligevel at give et billede af indsatsens potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end output-indikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan indsatsen konkret har bidraget til at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deres udbytte af indsatsen til de ønskede effekter. Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres forudsætninger for at skabe øget omsætning. Figur 8 Indsatsens bidrag til at skabe styrkede forudsætninger for de ønskede effekter Hvordan og i hvilket omfang har indsatsen skabt et udbytte for deltagerne, der styrker deres forudsætninger for at skabe effekter? Andel af virksomhederne, der i høj eller meget høj grad angiver at iværksætteren føler sig bedre rustet til at udnytte virksomhedens muligheder for vækst. deltagelse i forløbet under Iværksætterprogrammet har bidraget til at øge virksomhedens muligheder for vækst. deltagelsen i forløbet under Iværksætterprogrammet har medført en udvikling af virksomhedens, som ellers ikke ville være sket inden for de næste par år. deltagelse i programmet har forbedret virksomhedens overlevelseschancer. (n=42) Andel virksomheder 73% 72% 57% 43% Kolonnen til højre afspejler andelen af respondenter, der har afgivet et af de to mest positive svar på en 5-punktsskala. (n=342)

23 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 En stor andel af programmets deltagere (hhv. 72% og 73%) angiver, at aktiviteterne har bidraget til at øge virksomhedens muligheder for vækst samt iværksætterens egen kapacitet til at udnytte det, hvilket begge dele er en forudsætning for, at programmet har skabt varig vækst. En lidt lavere andel af iværksætterne (57%) angiver at udviklingen ikke ville være sket uden programmet, mens 43% af COWIs spørgeskemarespondenter angiver, at virksomhedens overlevelseschancer er blevet forbedret. For alle effektforudsætninger skal imidlertid siges, at en stor del af de resterende besvarelser er i nogen grad, og at en meget lav andel har svaret i ringe grad eller slet ikke. De to sidste besvarelser indeholder desuden et element af iværksætterens eget syn på virksomhedens potentiale allerede inden deltagelse i programmet, som kan påvirke besvarelserne i nedadgående retning, såfremt iværksætterne er meget optimistiske angående deres virksomheds potentiale for vækst. 6.2 Forventninger til effekter Forventning til effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 52 % af respondenterne forventer, at indsatsen vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 36 % vurderer, at indsatsen allerede har ført dette med sig. Figuren neden for viser andelen af respondenter, der forventer, at programmet vil føre til vækst i årlig omsætning, eksport, antal ansatte eller til undgåede fyringer. Godt halvdelen af respondenterne forventer således, at programmet vil føre til øget årlig eksport, hvilket er meget positivt og en markant højere andel end vi typisk ser i lignende indsatser. Figur 9 Deltagernes overordnede positive forventninger til effekter Andel af virksomheder med forventninger til positive effekter i virksomheden som følge af deres deltagelse ((n=42) Virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 45% Årlig eksport 55% Antal ansatte 48% Undgåede fyringer 5% Tabellen her viser respondenternes gennemsnitlige forventning til forøgelsens størrelse. Figur 10 Deltagernes gennemsnitlige effektforventninger (kvantitativt) Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effekter af indsatsen (n=42) Gennemsnitlig forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 1,6 Stigning i årlig eksport (mio. kr.) 0,98 Antal nyansatte 1,9 Hvad angår omsætning, ligger estimaterne blandt de virksomheder, der forventer at opnå øget omsætning for langt størstedelen af iværksætterne på mellem

24 18 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE kr. og 5 mio. kr. med en rimeligt jævn fordeling. To virksomheder, så kaldte outliers, har dog angivet ekstraordinært høje forventninger til øget omsætning på hhv. 10 mio. og 27 mio. kr., foruden hhv. 8 og 6 nyansættelser. Ekskluderer vi disse to besvarelser, er de gennemsnitlige effektforventninger blandt iværksætterne hhv i øget omsætning, hvoraf er i eksport og 1,7 nyansættelser. Der er her tale om pæne effektforventninger, også med de to outliers ekskluderet, når vi tager i betragtning at 95% af respondenterne er såkaldt mikrovirksomheder: 36% er enkeltmandsvirksomheder, 43% har 2-5 ansatte inkl. ejeren, 17% har 6-9 ansatte og kun 5% har minimum 10 ansatte og er dermed en lille virksomhed. Vi bemærker endvidere, at der er god sammenhæng mellem de gennemsnitlige forventninger til antal nye ansatte og den årlige omsætningsforøgelse. Samlede effekter Mhp. at give et estimat for programmets samlede effektskabelse har vi beregnet, hvad de samlede effekter ville være, hvis de virksomheder, der ikke har besvaret spørgeskemaet har opnået enten de samme effekter (maksimum) eller halvt så høje effekter (minimum), som respondenterne. Det samme har vi gjort for de forventede, fremtidige effekter. Da vi imidlertid i denne evaluering har en relativt lav svarprocent på 11%, vil disse beregninger skulle tages med det forbehold in mente. Tabellen giver dog den bedst mulige indikation af programmets samlede effektskabelse, nemlig at programmet har skabt mellem 175 og 317 nye arbejdspladser og mellem 20 og 35 mio. kr. i øget omsætning. Hvis iværksætternes forventninger til den fremtidige effektskabelse holder stik, vil programmet i alt skabe mellem 500 og 900 nye arbejdspladser og mellem 357 og 644 mio. kr. i øget omsætning, hvoraf mio. er i eksport. Det må siges at være et flot afkast af den samlede investering i programmet på 34 mio. kr. Figur 11 Survey-baseret estimat for indsatsens samlede effektskabelse Estimeret interval for indsatsens samlede effektskabelse for alle deltagere Opnået d.d. Forventet fremadrettet I ALT Årlig omsætningsstigning (mio. kr.) Årlig eksportstigning (mio. kr.) Maksimum 1 35,8 607,9 643,8 Minimum 2 19,8 336,6 356,5 Maksimum 1 0,0 381,4 381,4 Minimum 2 0,0 211,2 211,2 Antal nyansatte Maksimum Minimum Note: Estimaterne i ovenstående tabel er baseret på de gennemsnitlige forventninger hos survey-respondenterne opjusteret til hele den kendte/forventede population af deltagere. 1) Maks-estimatet antager, at ikke-respondenterne har samme gennemsnitlige forventninger som respondenterne, mens 2) Min.estimatet antager, at ikke-respondenternes forventninger svarer til 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. (n=42) Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes udbytte.

25 PROGRAM FOR IVÆRKSÆTTERE 2015 Respondenterne forventer at ville kunne ansætte størstedelen af de nye medarbejdere inden for 2 år efter projektets afslutning, mens to tredjedele af eksporten først vil realiseres 2-5 år efter projektforløbet. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Overblik over deltagernes forventninger til timing af effektskabelsen Dags dato <2 år Forventet 2-5 år efter projektforløbet Forventet senere end 5 år efter projektforløbet Årlig omsætning (mio. kr.) Eksport Antal nyansatte Note: Estimaterne i ovenstående figur er baseret på deltagernes forventninger angivet via survey. Grad af indsats Endelig peger spørgeskemaundersøgelsen på, at der er en klar sammenhæng i programmet mellem deltagernes ressourceforbrug og deres forventede effektskabelse, som illustreret i tabellen nedenfor. Dette kan være en direkte konsekvens af brugen af Vækstpotentiale-skalaen, idet vi ser en fordobling i den gennemsnitlige forventning til antal nye jobs hos de 25% af deltagerne, der havde det højeste ressourceforbrug i programmet (typisk kategori A) ned til den næste gruppe, nemlig de midterste 50% af deltagerne. Denne forøgelse er endnu mere markant, nemlig en tredobling, når vi kigger på forventet øget årlig omsætning. Figur 13 Deltagernes ressourceforbrug ift. deres forventninger til effekter Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effekt efter 3 år set i lyset af deres ressourceforbrug på projektet Gennemsnitlig forventning til nye jobs Gennemsnitlig forventning til øget årlig omsætning De 25 % med lavest ressourcebrug 1,0 0,5 De midterste 50 % 1,6 1,2 De 25 % med højest ressourcebrug 3,5 3,7