HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Vision... 4 Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 4 Status... 5 Budget... 5 Kommunens målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 6 Indsatsområder... 6 Beskrivelse af indsatsområder og planlagte aktiviteter Udvælge og opsætte rottespærrer på kommunale institutioner, hvor det er teknisk og praktisk muligt Hurtig udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer Oplysning om forebyggelse af rotter i have- og nytteforeninger Reducere rottegener ved forhold som tiltrækker rotter som f.eks. fuglefodring, hønsehold og uhensigtsmæssig affaldshåndtering Registrering af vildtfodringspladser og forstå deres betydning for rotteforekomst Monitering af rotteaktivitet på/ved havnearealer, å-strækninger etc Tilpasning af digitalt program til registrering af alle rotteanmeldelser Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter Reaktionstider for den kommunale rottebekæmpelse Ny tilsynspraksis for kampagnebesøg i landzonen Kommunen benytter de svageste giftmidler muligt i den kommunale rottebekæmpelse

3 FORORD Den fremtidige rottebekæmpelse skal jf. Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter inddrage flere forebyggende initiativer. Kommunalbestyrelsen er derfor blandt andet blevet pålagt at udarbejde en handlingsplan, som skal beskrive tiltag/initiativer i den forebyggende og bekæmpende indsats overfor rotter. Handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter beskriver de tiltag, som Esbjerg Kommune har valgt at fokusere på i de næste 3 år. Rækkefølgen af de udvalgte indsatsområder er ikke et udtryk for en indbyrdes prioritering af de enkelte områder. 3

4 VISION Esbjerg Kommunes vision for den kommunale rottebekæmpelse har fokus på borgernes oplevelse af tryghed, sikkerhed og sundhed, når det gælder rotter, og at borgerne oplever en vidensbaseret og målrettet bekæmpelse og forebyggelse af rotter. Kommunens vision for den kommunale rottebekæmpelse er: Rotter skal ikke udgøre et sundhedsmæssigt problem i Esbjerg Kommune. o Rotters adgang til følsomme institutioner som skoler, børneinstitutioner og plejehjem minimeres. Borgerne i Esbjerg Kommune oplever, at de er sikret en målrettet og effektiv løsning af deres rotteproblem. Esbjerg Kommune vil minimere rotters mulighed for levesteder uden for kloakkerne. Esbjerg Kommune vil reducere de miljømæssige konsekvenser ved brug af rottegift. BEKENDTGØRELSE OM FOREBYGGELSE OG B EKÆMPELSE AF ROTTER I henhold til Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 696 af 29. juni i det følgende kaldet Bekendtgørelsen, skal kommunalbestyrelsen foretage en effektiv rottebekæmpelse. Bekæmpelsen af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af Naturstyrelsen udarbejdede retningslinjer. Nogle af de væsentligste ændringer i Bekendtgørelsen i forhold til tidligere er: Anmeldelse af rotter i beboelse (indendørs) eller på fødevarevirksomheder skal have tilsyn/besøg uden ubegrundet ophold (hurtigst muligt). Kommunalbestyrelsen skal lade bekæmpelsen varetage og udføre af autoriserede personer. Kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at følge den resistensstrategi, som er udstukket af Naturstyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal lade en handlingsplan udarbejde minimum hvert 3. år. Kommunalbestyrelsen skal lade rottespærrer opsætte, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt: o Eksisterende kommunale skoler, plejehjem og dagsinstitutioner. o I forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, dagsinstitutioner og parcelhusområder. Tilsyn (kampagnebesøg) i landzonen skal ske efter nye retningslinjer (rød/grøn ordning). 4

5 STATUS Rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommune udføres i et samarbejde mellem Esbjerg Forsyning A/S og et privat bekæmpelsesfirma. I 2011 var der rotteanmeldelser fordelt på by- og landzonen, hvilket var en mindre stigning i forhold til Esbjerg Kommune har kun begrænset kendskab til rotteforekomsten, bekæmpelsen og giftforbruget i landzonen. Med den kommende handlingsplan vil Esbjerg Kommune bl.a. fokusere på at indsamle viden om rotteforekomsten i landzonen, med henblik på fremover at målrette indsatsen i den kommunale rottebekæmpelse. I byzonen har Esbjerg Kommune siden 2005 fokuseret på bl.a. udbedring af det kommunale og private ledningsnet, idet en stor andel af rotteanmeldelserne i byzonen er kloakrelateret. Esbjerg Kommune laver ikke systematisk bekæmpelse af kloakrotter, da en kloakrottebekæmpelse ikke løser årsagen til problemet, men blot vil være symptombehandling. Med en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse vil Esbjerg Kommune arbejde mere målrettet med årsagerne til rotteforekomst for derved at få en mere effektiv og længerevarende effekt. BUDGET Rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommune er gebyrfinansieret, og budgettet for 2013 er fastsat som 0,027 af ejendomsværdien. Fra 2014 og fremefter, vil der kunne ske tilpasninger i forhold til det årlige opkrævede gebyr, således at de nye aktiviteter dækkes ind. 5

6 KOMMUNENS MÅLSÆTNING FOR FO REBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER For at understøtte Kommunens overordnede vision for den kommunale rottebekæmpelse har Kommunen opstillet følgende mål: At skabe overblik over rotteforekomsten og årsager til rotteforekomsten, At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen, At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen, At holde rotterne inde i kloakken, At sikre offentlige følsomme institutioner mod indtrængning af rotter, At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse, At al rottebekæmpelse i Esbjerg Kommune henholder sig til resistensstrategien (anvende svagest mulig gift), At Kommunen med forbyggende tiltag nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse, At sikre, at anvendelsen af stærke gifte reduceres og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. INDSATSOMRÅDER Til at understøtte de ovenstående målsætninger er der udvalgt følgende indsatsområder: 1. Udvælge og opsætte rottespærrer på kommunale institutioner, hvor det er teknisk og praktisk muligt. 2. Hurtig udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer. 3. Oplysning om forebyggelse af rotter i have- og nytteforeninger. 4. Reducere rottegener ved forhold, som tiltrækker rotter, som f.eks. fuglefodring, hønsehold og uhensigtsmæssig affaldshåndtering. 5. Registrering af vildtfodringspladser og forstå deres betydning for lokal rotteforekomst. 6. Monitering af rotteaktivitet på/ved havnearealer, å-strækninger. 7. Tilpasning af digitalt program til registrering af alle rotteanmeldelser. 8. Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger. 9. Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter. 10. Reaktionstider for den kommunale rottebekæmpelse. 11. Ny tilsynspraksis for kampagnebesøg i landzonen. 12. Altid brug af de svageste giftmidler muligt i den kommunale rottebekæmpelse. 6

7 MÅLSÆTNINGER at skabe overblik over - og årsager til rotteforekomsten at nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen at nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen at holde rotterne inde i kloakken at sikre "følsomme" institutioner mod indtrængning af rotter at sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse at al rottebekæmpelse i Esbjerg kommune henholder sig til resistensstrategien at kommunen, med forebyggende tiltag, nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse at sikre, at anvendelsen af stærke gifte reduceres At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet BESKRIVELSE AF INDSAT SOMRÅDER OG PLANLAGT E AKTIVITETER Herunder er angivet en skematisk gennemgang af de fastsatte målsætninger og indsatsområder, som i perioden skal være medvirkende til at give rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommune et målrettet og kvalitetsmæssigt løft. INDSATSOMRÅDER Udvælge og opsætte rottespærrer på kommunale institutioner, hvor det er teknisk og praktisk muligt 1. x x x 2. Hurtig udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer x x x x x 3. Oplysning om forebyggelse af rotter i have- og nytteforeninger Reducere rottegener ved forhold, som tiltrækker rotter, som x 4. f.eks. fuglefodring, hønsehold og uhensigtsmæssig x x x x x affaldshåndtering Registrering af vildtfodringspladser og forstå deres betydning for lokal rotteforekomst 5. x x Monitering af rotteaktivitet på/ved havnearealer, å- strækninger etc. 6. x x Tilpasning af digitalt program til registrering af alle rotteanmeldelser 7. x x 8. Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger x x x x Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter 9. x x x 10. Reaktionstider for den kommunale rottebekæmpelse x 11. Ny tilsynspraksis for kampagnebesøg i landzonen x x x Altid brug af de svageste giftmidler muligt i den kommunale rottebekæmpelse 12. x x x x 7

8 1. UDVÆLGE OG O PSÆ TTE RO TTES PÆ RRER PÅ KOMM UN ALE INS TI TUTIO N ER, H VO R DE T ER TEKNISK O G PRAKTI SK M ULI G T Den nye bekendtgørelse påbyder kommunerne at opsætte rottespærre, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt: På eksisterende og kommunalt ejede skoler, plejehjem og daginstitutioner ( 7 stk. 1). I forbindelse med byggemodning på kommunalt ejede skoler, plejehjem og daginstitutioner og ved parcelhusområder ( 7 stk. 2). Som udgangspunkt skal rottespærrer opsættes på alle institutioner. De institutioner, som bør have 1. prioritet, vil være: Institutioner som er beliggende centralt i byzonen og i tæt bebyggelse. Institutioner beliggende inden for det fælles ledningsnet. Institutioner med eller beliggende i områder med mange rotteanmeldelser. Dernæst vil rottespærre blive opsat i det omfang, det er teknisk og praktisk muligt, på de øvrige institutioner samt i forbindelse med byggemodninger som angivet i bekendtgørelsen. Rottespærre vil ikke blive opsat steder, hvor det viser sig uhensigtsmæssigt, f.eks. hvis: Der er stor risiko for opstuvning i kraft af ringe selvrensningseffekt. Der tidligere har været opstuvning i kloakken. Etablering og vedligeholdelse af de enkelte rottespærrer samt ansvaret ved f.eks. opstuvning følger de generelle regler for administration af Kommunens ejendomme. Ved opsætning af rottespærrer vil Esbjerg Kommune efterfølgende sikre at: Alle opsatte rottespærrer på kommunale institutioner markeres, f.eks. med symbol på kloakdæksler. Alle opsatte rottespærrer skal registreres. At der foretages kloakrottebekæmpelse bagved spærren, hvis der observeres rotteaktivitet ved opsætningen. Tidsrammen for aktiviteten med at opsætte rottespærre de steder, hvor det er teknisk og hensigtsmæssigt muligt, er 3 år fra 1. juli 2012 ( 37 stk. 2). Understøtter målsætningen At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen, At holde rotterne inde i kloakken og At sikre følsomme institutioner mod indtrængning af rotter. Forventede resultater At de pågældende institutioner er sikret mod indtrængning af kloakrotter. 8

9 Aktiviteter/handlinger Afholdelse af møder med relevante forvaltninger med det formål at informere og planlægge. Afholdelse af møder med bl.a. Esbjerg Forsyning A/S vedr. opsætning af rottespærrer i forbindelse med byggemodning afklaring af praksis, økonomi, betydning og ansvar. Undersøge omfang af projektet inden for de enkelte institutionsområder (f.eks. hvor mange stikledninger etc.). Undersøgelse af de praktiske muligheder med hensyn til opsætning. o Evt. en samlet udlicitering af opgaven til autoriseret kloakmester og rottebekæmper (jf. 20, stk. 1). Opsætning af rottespærrer. Kloakrottebekæmpelse bag ved spærren. Udarbejde oversigt over hvilke institutioner som har og ikke har opsat rottespærre. Opsatte rottespærrer registreres i digitalt rotteprogram. Succeskriterier At der er opsat rottespærrer de steder, hvor det har vist sig tekniske og hensigtsmæssigt muligt, At de opsatte rottespærrer er registreret og At der er foretaget kloakrottebekæmpelse bag ved rottespærrer. 9

10 2. HURTI G UD BED RIN G AF D EFEKTE KL O AKKE R OG A FLØBSINS TALL ATI ONER Det antages, at defekte kloakker er en hyppig årsag til rotteanmeldelser i byzonen i Esbjerg Kommune. Langt størstedelen (anslået ca. 80 %) af disse defekter forekommer formentlig inden for skel, det vil sige på den private ledningsdel. Der foretages ikke systematisk kloakrottebekæmpelse i Esbjerg Kommune, idet bekæmpelse af kloakrotter udelukkende kan betragtes som symptombehandling. Udbedring af kloakdefekter er den bedste forebyggelse mod kloakrotter. Derfor har Esbjerg Kommune fokus på løsning af enkeltstående problemer med kloakrotter ved: Korrekt fejlfinding ved 1. besøg. Hurtig udbedring af fundne defekter i både det offentlige og private ledningsnet. o Borgere får frist på 4 uger til udbedring. Hvis ikke det udbedres inden for denne frist, følges dette op med varsling (2 ugers frist) og evt. påbud (2 ugers frist). I særlige tilfælde, og hvor Kommunen skønner det nødvendig af hensyn til omgivelserne, kan varsling udstedes uden forudgående 4 ugers frist. For at sikre, at kloakdefekter udføres af en autoriseret kloakmester og dermed sikrer kvaliteten af det udførte arbejde udleverer Kommunen ved fund af defekt en kloakmestererklæring til grundejer. Erklæringen skal udfyldes af kloakmester og indsendes til Kommunen. Til håndhævelse af ovenstående punkter henvises der til bekendtgørelsen: 3. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele en grundejer påbud om undersøgelse samt udførelse af de fornødne foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelse af rotter. I forbindelse med udstedelse af varslinger og påbud forbeholder Kommunen sig ret til at indstille grundejer til et bødeforlæg. Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i gang med at separatkloakkere ledningsnettet i Kommunen. De enkelte grundejere vil i den forbindelse blive bedt om ligeledes at skille regn- og spildvand inde på egen grund. Dette vil på sigt være medvirkende til at nedbringe antallet af anmeldelser i byområderne. Understøtter målsætningen At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen, At holde rotterne inde i kloakken, At sikre følsomme institutioner mod indtrængning af rotter, At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. 10

11 Forventede resultater Optimering og effektivisering af sagsgang. Forbedret kvalitet af private kloak- og afløbsinstallationer på den private ledningsdel. At antallet af kloakrelaterede rotteanmeldelser falder. Aktiviteter/handlinger Så vidt det er teknisk muligt, skal der udføres en røgprøve ved 1. besøg ved rotteanmeldelser i kloakerede områder. Ved konstateret defekt: o Brev til grundejer med beskrivelse af defekt og krav til udbedring 4 ugers frist. o Udlevering af kloakmestererklæring, som skal udfyldes af kloakmester og indsendes til Kommunen. o Defekter som ikke udbedres indenfor frist på 4. uger. varsling 2 ugers frist. påbud 2 ugers frist. Registrering af indsendte kloakmestererklæringer. Selvhjælpshandling hvis det vurderes nødvendigt. Succeskriterier Færre kloakrelaterede rotteanmeldelser. Hurtigere udbedring og deraf reducerede rottegener. 11

12 3. OPLYSNIN G OM FORE BYGG ELSE AF ROTTER I HAVE- O G NY TTEFORE NINGE R I byzonen kan kolonihaver udgøre en, for rotterne, tiltrækkende grøn lomme. Mange have- og nytteforeninger kan virke som permanente refugier for overfladerotter, hvorfra rotter kan spredes til de tilstødende omgivelser. Derfor vil Esbjerg Kommune med information, vejledning og målrettet bekæmpelse forebygge mod rotter i disse områder. Understøtter målsætningen At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen. Forventede resultater At antallet af anmeldelser falder i de enkelte kolonihaveforeninger. Aktiviteter/handling Udarbejdelse af informationsmateriale til kolonihaveforeninger omhandlende rottesikring af beboelse og skure, kompost, fuglefodring, spiseligt affald/nedfaldsfrugt etc. Succeskriterier Nedgang i antal rotteanmeldelser i kolonihaveforeninger. 12

13 4. RED UCE RE RO TTE GE NER V ED FORH OLD SOM TIL TRÆ KK E R ROTTE R SOM F.E KS. FUGLEFOD RING, HØNS EHOLD O G UHENSIGTS MÆSSIG AFFALDS H ÅND TE RING Fuglefodring Forekomst af overdreven fuglefodring kan skabe gode forhold for overfladerotter. Derfor kan forekomst af overdreven fuglefodring i områder med stor kloakrelateret rotteforekomst være medvirkende til, at rotter kan etablere sig på overfladen. Ophør af fuglefodring er et væsentlig bidrag til en effektiv bekæmpelse, men så snart fodring genoptages kan problemer med rotter opstå igen. Hønse- og fuglehold Hønse- og fuglehold er primært et problem for rotteforekomsten i landzonen, men også hobbyhold af høns og fugle i parcelhushaver tiltrækker erfaringsmæssigt rotter. Med relative få og simple forebyggende tiltag kan problemer med rotter i og omkring disse hønsehold nedbringes. Erfaringsmæssigt benyttes der hyppigt og gennemsnitlig mere gift pr. anmeldelse disse steder, hvorfor der er behov for indførelse af forebyggende foranstaltninger for at nedbringe rotteproblemer og giftforbruget. Esbjerg Kommune har udarbejdet en forskrift for hønsehold, som Kommunen fremover vil anvende i de tilfælde, hvor der er forhold, som er uhensigtsmæssige i forhold til rotter. Affaldshåndtering I særlige tilfælde kan ukorrekt affaldshåndtering udgøre et problem for rotteforekomsten, idet spiseligt affald kan være en kilde til rotters overlevelse ved: Utilstrækkelig affaldskapacitet til håndtering af dagrenovation. Uhensigtsmæssig opbevaring af affald. Mangel på bundpropper i større affaldscontainere, som bevirker, at rotter kan have fri adgang ind til containere og deres indhold. Derfor vil Kommunen arbejde for mere varige løsninger af de nævnte problemer ved: Kommunens borgere får information og viden om de problemer, som fuglefodring, hønsehold og ukorrekt affaldshåndtering kan forårsage. Vejlede borgere om en mere hensigtsmæssig fodring af havens fugle og hønsehold. o krav til indretning, placering og opbevaring af foder. Kommunal håndhævelse af borgeres forpligtigelser til ikke at skabe tilhold for rotter. Evt. håndhævelse af forbud mod fuglefodring i områder, hvor fodringen afstedkommer massive rotteproblemer. Kommunen fremover søger at finde og angive årsager til rotteforekomsten for de registrerede anmeldelser i både by- og landzone. Eventuel indskærpelse overfor grundejere vil finde sted efter bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639 af 13/06/2012): 13

14 14. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne. Understøtter målsætningen At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen, At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen, At Kommunen, med forebyggende tiltag, nedbringer mængden af giftforbruget pr. anmeldelse, At sikre, at anvendelsen af stærke gifte reduceres og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. Forventede resultater Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af hønse- og fuglehold. Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af fuglefodring. At der bruges mindre gift på ejendomme med hønsehold. Aktiviteter/handlinger Udarbejdelse af informationsmateriale om: o Fuglefodring og indretning af foderplads. o Hønsehold i by- og landzonen (eksisterende forskrift). o Affaldshåndtering og rotter. Udlevering af information til: o Borgere der anmelder rotter i både by- og landzone. o Lokalaviser. o Publicering på Kommunens hjemmeside. Kommunal håndhævelse ved bl.a. indskærpelser jf. 14 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (nr. 639) og/eller varsling og påbud. Indsamling af data vedrørende anmeldelser forårsaget af bl.a. hønse- og fuglehold etc. Succeskriterier At der kan måles en signifikant nedgang i rotteforekomst forårsaget af fuglefodring, At der kan måles en signifikant nedgang i rotteforekomst forårsaget af hønse- og fuglehold, At der er målbar reduktion i mængden af gift på ejendomme med fugle- og hønsehold og At nedbringe anmeldelser forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering. 14

15 5. REGIS TRE RING AF V ILDTFOD RIN GS PL ADSE R O G FORSTÅ DERE S BE TY DNIN G FOR RO TTEFOREKOMS T Vildtfodringspladser er kendt for at kunne danne grobund for mange rotter, som kan sprede sig til de umiddelbare omgivelser. Derudover udgør rotten et sundhedsmæssigt problem, da rotten er en naturlig bærer af bakterien Borrelia burgdorferi, som via flåtens bid kan overføres fra rotter til råvildt etc. og mennesker. Forekomst af salmonella og campylobacter kan, ligeledes via rotten, spredes fra inficerede dyrebesætninger til omgivelserne. Vildtfodring/jagt er en ofte forekommende aktivitet i landzonen. Tætheden af disse fodringspladser kan være meget høj. I kraft af, at bekæmpelse af rotter på friland er blevet væsentlig begrænset, i takt med, at der kommer forbud mod anvendelse af rottegifte (antikoagulanter) på friland, vil det være vigtigt at få kendskab til forekomst og evt. rottetilhold i forbindelse med fodringspladserne. Kommunen har ikke tidligere haft fokus på vildtfodringspladser i forhold til forekomst af rotter. Derfor vil Esbjerg Kommune: Øge kendskabet til vildtfodringspladser i kommunen. Vejlede om mere hensigtsmæssig indretning og fodring af vildtet og de umiddelbare konsekvenser, som rotteforekomst kan have disse steder. Målgruppen for dette indsatsområde er: Landmænd. Jægere. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639 af 13/06/2012): 14. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne. Understøtter målsætningen Overblik over og årsager til rotteforekomst. At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen. Forventede resultater At få viden om vildtfodringspladser og forekomst af rotter på disse steder og At reducere rotteforekomst i og omkring bygninger på landejendomme beliggende tæt ved vildtfodringspladser. Aktiviteter/handlinger Sikre at registrering af vildtfodringspladser kan foretages i den almindelige digitale indrapportering af rotteanmeldelser. Forespørgsler om eksisterende vildtfodringspladser skal foretages ved det almindelige kampagnebesøg og ved anmeldelse af rotter i landzonen. 15

16 o Evt. kan informationer om vildtfodring indarbejdes ved andre tilsyn på landbrugsejendomme (og minkfarme). Udarbejdelse af informationsmateriale om konsekvenser af og løsningsmuligheder for vildtfodringspladser. Offentliggørelse af informationsmateriale på Kommunens hjemmeside. Udlevering af informationsmaterialet til: o Grundejere (landmænd). o Jægere (evt. lokalforbund). Succeskriterier At der skabes overblik over forekomsten af vildtfodringspladser i Esbjerg Kommune og At formidle viden om rotter og vildtfodringspladser. 16

17 6. MONITE RIN G AF RO TTEAK TI VI TE T PÅ/VED H AV NE ARE ALE R, Å-S TRÆKNINGE R E TC. Rotter foretrækker at opholde sig tæt på vand. Derfor kan havne- og lystbådearealer, å-strækninger, vandhuller og søer virker tiltrækkende på rotter, specielt hvis der ligeledes foregår en eller anden form for aktivitet, som kan sikre et vist fødegrundlag. Omkring havne og lystbåde arealer vil rotter typisk leve af efterladenskaber i form af spiseligt affald, fiskeaffald i forbindelse med fangst og forarbejdning af fisk. Rotterne lever typisk i buskadser, jordvolde og/eller mellem stensætninger langs vand- og molekanter. Ved vandløb og åer kan rotterne bo langs åens brinker, hvor de graver deres gange, dog vil det ofte være med tilknytning til tilstødende områder, hvor de kan søge føde. Åerne fungerer både som gode levesteder, men også som gode spredningskorridorer for rotterne. Langs å-strækninger kan der bl.a. forekomme udløb (overløbsledninger) fra det fælleskloakerede ledningsnet, som er tørlagte store dele af året. Disse udløb kan rotterne uhindret benytte, som overgang mellem kloakken og overfladen, samt som overvintringssteder. Det er Kommunens opfattelse, at der ikke er mange problemer omkring Esbjerg Havn. Men for Ribe by, som har en mindre lystbådehavn og, hvor byen gennemskæres af Ribe Å og Tved Å, vil Kommunen iværksætte en undersøgelse af rotteaktiviteten ved å-strækningerne og tilstødende arealer i og omkring Ribe by. Foruden å-strækninger ved Ribe vil Kommunen foranstalte bekæmpende og forebyggende tiltag langs diget ved Hjerting Strand. Understøtter målsætningen At skabe overblik over og årsager til rotteforekomsten og At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen. Forventede resultater At forebygge mod overfladerotter i og omkring de dele af byzonen, som grænser op til de nævnte å-strækninger, At forebygge mod brug af å-strækninger som spredningskorridorer og At reducere levesteder for rotter omkring strækninger med vand. Aktiviteter/handlinger Undersøgelse for og kortlægning af rotteaktivitet omkring Ribe Å og Tved Å i Ribe by. o Undersøge mulighed for varetagelse af denne opgave i samarbejde med Entreprenøren (Kommunens park- og vandløbsvedligeholdelse). Monitering af rotteaktivitet langs diget ved Hjerting Strand. Igangsættelse af bekæmpelse og forebyggende foranstaltninger. Succeskriterier Gennemførelse af undersøgelse langs å-strækninger. Gennemførelse af 3-4 moniteringsbesøg på diget ved Hjerting strand. 17

18 7. TIL PASNIN G AF DI GI TAL T PROG RAM TIL RE G IST RERI NG AF ALLE RO TTE ANMELD ELSER I forbindelse med anmeldelser af rotter skal der fremover undersøges og registreres oplysninger om bl.a. årsag til rotteforekomst, bekæmpelsen og giftanvendelse. 8. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen er ved ethvert tilsynsbesøg såvel i byzone som i landzone, hvor der konstateres rotter, ansvarlig for at registrere oplysninger som angivet i bilag 2. Kommunen vil sikre, at EnviDrift tilpasses de nye krav til digital registrering i både by- og landzonen. Formålet med den digitale registrering er: At den almindelige sagsbehandling i forbindelse med anmeldelsen gøres nemmere, At rotteanmeldelser kan foretages elektronisk via Kommunens hjemmeside og At man fra administrativ side kan anvende programmets data til hurtigt og nemt at skabe overblik over den enkelte og samtlige anmeldelser. Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse og At skabe overblik over- og årsager til rotteforekomsten. Forventede resultater Mere effektiv sagsbehandling. At bekæmpelsen og forebyggende indsatser løbende kan evalueres. Aktiviteter/handlinger Implementering af alle lovpligtige og kommunale krav til registreringsmuligheder i EnviDrift. Kommunen vil arbejde for, at brugen af EnviDrift implementeres hos bekæmpelsesfirmaet Rentokil. Succeskriterier Implementering af EnviDrift med de tilrettede registreringsfunktioner. Lettere adgang til detaljeret dataudtræk i de enkelte sager. Bedre sags-opfølgning og kortere behandlingstider i enkeltsager. 18

19 8. SYS TEMATISK REGIS TRER ING O G KON TROL AF SI K RINGS ORDNINGE R Som led i en effektiv rottebekæmpelse skal Kommunen også have viden om rotteforekomst de steder, hvor de ikke selv foretager bekæmpelse (ved private sikringsordninger). Alle private sikringsordninger skal indberettes til Kommunen (jf. 17 stk. 3), og rotteforekomst skal ligeledes indberettes til Kommunen (jf. 2). Det er, til en hver tid, Kommunens ansvar at sikre en effektiv rottebekæmpelse overalt i kommunen også i den private sikringsordning. Kommunen skal bl.a. sikre sig, at der ikke: Benyttes stærkere gift end nødvendig i bekæmpelsen i en sikringsordning. Benyttes stærkere gifte i den forebyggende indsats end midler med aktivstoffet coumatetralyl. For at kunne varetage denne opgave skal Esbjerg Kommune i første omgang sikre sig viden om de private sikringsordninger i kommunen. Ligeledes skal Kommunen sikre, at de fremover kan modtage og anvende de oplysninger om giftforbrug, som de enkelte bekæmpelsesfirmaer fremover skal indsende til Kommunen én gang årligt. 18. Stk. 2. En autoriseret person, der anvender de i stk. 1nævnte foderstationer, skal én gang årligt senest den 1. februar til kommunalbestyrelsen indberette type samt antal kg af de i det foregående år anvendte bekæmpelsesmidler. Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse, At al rottebekæmpelse i kommunen henholder sig til resistensstrategien, At sikre, at anvendelse af stærke gifte reduceres og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. Forventede resultater At Kommunen får forøget viden om rotteforekomst og giftforbrug i de private sikringsordninger og At der skabes kontakt og dialog med de praktiserende bekæmpelsesfirmaer i Esbjerg Kommune. Aktiviteter/handlinger Udsendelse af breve til private bekæmpelsesfirmaer med information om de krav Esbjerg Kommune stiller til de private sikringsordninger. Al kontakt og tilbagemeldinger fra bekæmpelsesfirmaer skal registreres i Kommunen. Som en del af Kommunens tilsyn med private sikringsordninger, vil Kommunen årligt foretage stikprøvekontrol af de eksisterende sikringsordninger det vil bl.a. omfatte gennemgang af bygningsgennemgangsrapporter, alm. tilsynsrapporter og registreret giftforbrug. 19

20 Succeskriterier At Kommunen får kendskab til alle sikringsordninger i kommunen og At Kommunen får kendskab til rotteforekomst ved sikringsordninger. 20

21 9. EVALUE RIN G AF DE N KOM M UN ALE RO TTE BEKÆ M PEL SE O G FREMD RIF TEN AF PL ANL AG TE AK TI VI TE TE R Kommunen vil med tilsyn og dialogmøder med de personer og instanser, som udfører den kommunale rottebekæmpelse arbejde for, at kommunens borgere altid får den bedst mulige bekæmpelse og vejledning om forebyggelse. For at sikre at igangsatte aktiviteter inden for bekæmpelse og forebyggelse kan rettes ind efter størst mulig nyttevirkning, vil Kommunen derudover foretage en evaluering af eventuelle fremskridt eller mangel på samme mindst én gang årligt. Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse, At al rottebekæmpelse i kommunen henholder sig til resistensstrategien og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. Forventede resultater At den kommunale rottebekæmpelse til en hver tid lever op til gældende love og vejledninger. Aktiviteter/handlinger Gennemgang af de digitale registreringer om rotteanmeldelser. Evaluering af samtlige rotteanmeldelser etc. én gang årligt. Evalueringsmøde minimum én gang årligt, hvor alle involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse deltager. Succeskriterier At der minimum én gang årligt foretages en evaluering af anmeldelser, resultater og fremdrift på de enkelte initiativer og At der minimum én gang årligt afholdes et evalueringsmøde mellem involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse. 21

22 10. RE AKTIONS TIDE R FOR DE N K OMM UN ALE RO TTE BEK Æ M PELSE Anmeldelse af rotter vil som udgangspunkt blive fulgt op af et besøg hurtigst muligt. Dog vil alle anmeldelser om rotter i beboelse, institutioner og fødevarevirksomheder blive besøgt uden ugrundet ophold. Dette betyder, at disse anmeldelser besøges samme dag eller dog senest den førstkommende hverdag. Andre anmeldelser vil blive fulgt op af besøg senest 8 dage efter anmeldelse. Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse. Forventede resultater Hurtig påbegyndelse af bekæmpelse og/eller forebyggende tiltag. At størsteparten af anmeldelser lever op til de fastsatte reaktionstider. Aktiviteter/handlinger Sikre at det digitale system kan håndtere og udpege de anmeldelser, hvor besøg skal foretages indenfor ét døgn. Halvårlige målinger af de aktuelle reaktionstider. Succeskriterier At alle anmeldelse af rotter indendørs i beboelse, institutioner og fødevarevirksomheder besøges samme dag eller senest den førstkommende hverdag (jf. lovkrav). 22

23 11. NY TILSYNS PRAKSIS F OR K AM PAGNE BESØG I LAND Z ONEN Tidligere skulle alle ejendomme i landzonen have et tilsynsbesøg to gange årligt. Proceduren for tilsynet i landzonen er med den nye bekendtgørelse blevet ændret, således at alle ejendomme skal besøges én gang hvert andet år. Til gengæld skal de ejendomme, hvor der konstateres rotter følges nøje mht. bekæmpelse og forebyggelse. Med den fremtidige indsats i landzonen er målet, at der i langt højere grad bliver fokuseret på de ejendomme, hvor der forekommer rotter, og at der for de ejendomme, hvor der er gentagende anmeldelser grundet lokale forhold, udarbejdes planer for forebyggelse i samarbejde med den enkelte grundejer. Udarbejdelse af praksis for det fremtidige kampagnebesøg vil ske i samarbejde med Rentokil. Kommunen vil igennem information oplyse om det nye kampagnebesøg samt om, at generel gifthåndtering kun kan overlades til den autoriserede rottebekæmper. Understøtter målsætningen At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen, At skabe overblik over- og årsager til rotteforekomsten og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. Forventede resultater At antallet af ejendomme med gentagende rotteproblemer reduceres. Aktiviteter/handlinger Sikring af at EnviDrift kan understøtte den praktiske tilrettelæggelse af kampagnebesøgene samt opfølgende kontrolbesøg. Møde med Rentokil for planlægning af de fremtidige kampagnebesøg. Udarbejdelse af informationsmateriale angående den nye tilsynsordning i landzonen. o Udleveres ved kampagnebesøg. o Offentliggøres på Kommunens hjemmeside. o Offentliggøres i de lokale ugeaviser. Målrettet bekæmpelse fulgt op af vejledning om forebyggelse på ejendomme med gentagende anmeldelser. Succeskriterier At antallet af ejendomme med gentagende anmeldelser falder. 23

24 12. ALTI D BRUG AF D E SVAGES TE GIF TMI DL ER M ULIGT I D EN KOMM UN ALE RO TTE BEKÆ M PELSE Kommunen skal jf. bekendtgørelsen henholde sig til altid at benytte det svagest af de til enhver tid tilgængelige rottebekæmpelsesmidler. 5. Kommunalbestyrelsen skal ved bekæmpelse af rotter med kemiske midler (antikoagulanter) anvende antikoagulanten med det svageste aktivstof først. Stk. 2. I tilfælde af, at kommunalbestyrelsen konstaterer resistens, finder stk. 1 ikke anvendelse. Kommunen vil sikre, at brug af de meget stærke gifte ikke må finde anvendelse uden Kommunens tilladelse. Kommunen vil jf. bekendtgørelsen fortsat håndhæve, at giftudlægning til bekæmpelse af rotter kun kan foretages af autoriseret personale. Til identifikation af resistenstilfælde vil Kommunen benytte sig af de retningslinjer, der er opstillet af Naturstyrelsen til identifikation af resistens. Derved sikrer Kommunen sig, at der ikke anvendes stærkere gift end nødvendig i bekæmpelsen af rotter. I tilfælde, hvor det skulle vise sig nødvendigt (ved resistens over for difenacoum) at bruge midler med aktivstoffer, som f.eks. brodifacoum, skal der anvendes interval-udlægning. Interval-udlægning omfatter udlægning af små portioner gift (max. 50 gram). Supplering af gift finder sted med 1 uges intervaller. Esbjerg Kommune vælger at lægge vægt på denne fremgangsmåde, fordi disse midler er meget stærke og udgøre en potentiel risiko for forgiftning af bl.a. rovfugle. Understøtter målsætningen At al rottebekæmpelse i Esbjerg Kommune henholder sig til resistensstrategien, At Kommunen med forebyggende tiltag nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse, At sikre at anvendelsen af stærke gifte reduceres og At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet. Forventede resultater At der kun anvendes meget stærke gifte, når der er identificeret resistens. Aktiviteter/handlinger Udarbejdelse af retningslinjer for brug af rottegift i den kommunale rottebekæmpelse. Tilsyn af giftforbrug i den kommunale rottebekæmpelse. Succeskriterier At der sker en reduktion i brug af de stærkere gifte. 24