Insolvensrettens Dag Torsdag den 27. marts 2014 blev konferencen Insolvensrettens Dag afholdt for fjerde gang.

Transkript

1 Insolvensrettens Dag 2014 Torsdag den 27. marts 2014 blev konferencen Insolvensrettens Dag afholdt for fjerde gang. Konferencen blev som tidligere holdt på Hotel Radisson Blu, Scandinavia Hotel på Amager. Værter for konferencen var igen Sø- og Handelsretten og Danske Insolvensadvokater i samarbejde med Kuratorforeningen og Danske Advokater. Baggrunden for konferencen er arrangørernes fortsatte ønske om at bringe insolvensretten i fokus i forbindelse med andre samfundsøkonomiske forhold og samtidigt gøre opmærksom på eventuelle lovgivningsmæssige mangler og muligheder for forbedring på retsområdet. Konferencen nyder stigende opbakning både blandt de daglige praktikere, såvel advokater som revisorer og domstolsjurister, samt blandt aktørerne fra den øvrige del af erhvervslivet. Der var næsten 300 tilmeldte, repræsenterende både retssystemet, advokatbranchen, bankverdenen, SKAT, ministerier, universiteterne, revisorerne og andre dele af erhvervslivet. Sø- og Handelsrettens præsident, Henrik Rothe, og formanden for Danske Insolvensadvokater, advokat Pernille Bigaard, bød velkommen til konferencen og indledte dermed formiddagens program med fokus på spørgsmålet Hvem vogter Danmark?. Formand for CBS og DSB, Peter Schütze, var første oplægsholder under overskriften Rigets tilstand, er Danmark trygt kørende?. Peter Schütze bemærkede, at der er styr på de offentlige finanser, at der er en historisk lav rente og et så unikt overskud på betalingsbalancen, at landet nærmest står til en advarsel, fordi vi burde gøre noget ved det forhold! Ganske vist er der arbejdsløshed i Danmark på 7 %, men det er intet imod arbejdsløsheden i Sydeuropa. Samlet set kunne han opsummere Rigets tilstand således, at i Danmark ligger husholdningernes opsparinger i pensionskasserne, finanskrisen er historie, og der er voksende spænding mellem land og by. Men ellers er Rigets tilstand ikke så ringe! Kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Lars Bunch, talte herefter under overskriften Kan Erhvervsstyrelsen kontrollere?. Han bemærkede blandt andet, at det er Erhvervsstyrelsens opgave at lave kontrol med virksomhederne. Det sker for at sikre tilliden til de danske virksomheder. Kontrollen er en risikobaseret kontrol, som er baseret på at bruge kontrolressourcerne, der hvor det giver mest mening

2 - 2 og med et ønske om at genere de regelrette mindst muligt. Erhvervsstyrelsen vejleder også selskaber og deres rådgivere og yder sparring. Tidligere foregik alting manuelt, men nu er alt ITunderstøttede systemer, og der kommer nyt system til efteråret. Statsautoriseret revisor, PWC, Erik Stener Jørgensen, bidrog under overskriften Hvad er vores rolle?. Han forklarede, at han ser revisorerne som offentlighedens tillidsrepræsentanter og udtrykte bekymring for udviklingen. Besvigelser er blevet et fokusområde, men revisorer har som udgangspunkt tavshedspligt, og den tavshedspligt er noget, som revisorerne lever af. Desuden er der forskel på ledelsens ansvar og på revisors. Danmark er præget af små virksomheder, og da revisionspligten er mindre i dag end tidligere, så er revisorernes arbejde begrænset til "assistance" eller "review". Han opfordrede alle til at læse påtegningerne, som revisorerne efter han mening er blevet bedre til at give i modificeret stand. Nye EU-regler medfører manglende krav om offentliggørelse og meget færre krav til oplysning, og det kan kommer til at friste svage sjæle. Desuden er der formindsket krav til egenkapitalens størrelse, og det er svært at gøre noget lovgivningsmæssigt på området p.g.a. EU. Adm. direktør for Finansrådet, Jørgen Hurwitz, fortsatte under overskriften Er det godt nok til bankerne?. Han bemærkede, der i 00 erne er ydet lån på 100 mia. kr. til ikke kreditværdige projekter. I dag bevirker den stigende opsparring, at det er svært få pengene ud til forbrug og til småinvesteringer. Der er mangel på risikovillig kapital til småvirksomheder, og det er svært at låne under 100 mio. kr. I en rapport om dette spørgsmål anbefales blandt andet initiativer, som gør det administrativt lettere at investere, giver skattefradragsret og hjælp til at finde støttekroner. Helt generelt er bankverdenen tilfreds med de reviderede regnskaber, som banken ser. Men der er også bekymringer over de fremtidige ændringer vedrørende krav til regnskaberne. Bankerne ville gerne se en evaluering af den betydning, som de tidligere lempelser har haft. Der burde kunne findes en balance mellem lettelse af administrative byrder og regnskabsmæssig sikkerhed. For så vidt angår Konkurskarantæneregisteret, så rejste han spørgsmålet om, hvorfor det kun er det offentlige, som skal have adgang til dette? Hvorfor skal bankerne ikke have adgang, og hvorfor skal man nøjes med rygterne fra 125-redegørelserne? Bankerne ønsker også adgang til anden offentlig viden med henblik på kreditgivning; der er kort sagt altid plads til forbedringer! Administrerende direktør i Parcifal Services, Jan Jarlbæk, forklarede under overskriften Hvordan finder vi aktiverne og skyldnerne? om Parcifals arbejde med blandt andet bevissikring i forbindelse

3 - 3 med konkursboer. Arbejdet er nødvendiggjort af, at dansk politimæssig efterforskning er blevet ringere. Der kræves i dag betydeligt mere end indgivelse af en 110, stk. 4-redegørelse for at få politiets bevågenhed. Han anbefalede i øvrigt, at kuratorerne i de sager, hvor de hovedansvarlige er forsvundet til udlandet, får oprettet et "blåt hjørne" hos Interpol for dermed at opnå en international efterlysning. Lars Lindencrone Petersen, Bech Bruun, redegjorde under overskriften Løser konkurskarantæne så problemerne for baggrunden for de nye regler. Disse er blevet indført netop fordi det strafferetlige system ikke fungerede. Konkursrådet blev bedt om at overveje, om der var brug for regler. De vedtagne regler virker foreløbigt operationelle, fordi en domsfældelse ikke kræver samme fortsæt som en straffedom. Han udtrykte dog tvivl om, hvorvidt der vil falde særlig mange domme om hæftelse, for sådanne søgsmål kræver, at kreditorerne afholder omkostningerne ved arbejdet. Og så kom han i øvrigt med en opfordring til kuratorerne om at komme med flest mulige sager, så domstolene kan få fastlagt en linje for brugen af konkurskarantænereglerne! Journalist ved Jyllandsposten, Niels Sandøe, afsluttede formiddagens indlæg før debatten under overskriften Så må det jo være pressen?. Han konstaterede blandt andet, at ingen af de store ejendomsspekulanter er blevet anmeldt af bankerne til politiet. Også selvom der er fuld dokumentation for de kriminelle forhold, så vælger bankerne ikke at anmelde, og kuratorerne udtaler sig kun nødigt. Han opfordrede under henvisning til at det er gratis at ringe til en journalist på det kraftigste kuratorerne til at kontakte pressen, når de faldt over ulovligheder i forbindelse med bobehandlingen. Herefter fulgte en debat om blandt andet politiets ressourcer og de straffe, som falder i sager om økonomiske kriminalitet, og om hvem der skal bære udgiften til opklaringsarbejdet, hvis det skal ligge et andet sted end hos politiet. En af konklusionerne var, at straffesagerne i dag beskæres meget, fordi en eventuel højere straf ikke står i forhold til det merarbejde, der ellers ville blive i sagen for at bevise de yderlige forhold. Eftermiddagens program bestod indledningsvist af følgende tre workshops, hvor konferencens deltagere fordelte sig efter ønske:

4 Er det en ommer? Duer rekonstruktionerne? Wicki Øland, chefkonsulent, SKAT Søren Møller Hansen, underdirektør, Nykredit Erik Jensen, Holst Advokater Ordstyrer: Nicolai Dyhr, Horten 2. Hvem skal være kurator Torben Kuld Hansen, dommer, Sø- og Handelsretten Boris Frederiksen, Kammeradvokaten Per Buttenschøn, Brockstedt-Kaalund Henrik Sjørslev, LETT Advokatpartnerselskab Ordstyrer: John Sommer Schmidt, Gorrissen Federspiel 3. Voldgift/Alternativ konfliktløsning i insolvenssager Lars Lindencrone Petersen, Bech Bruun Søren Borregaard, retsmægler, Focus Advokater Jannick Holm, afdelingsdirektør BRF Bank Ordstyrer: Lisa Bo Larsen, Kromann Reumert I workshoppen Er det en ommer? Duer rekonstruktionerne? var paneldeltagerne meget enige om, at reglerne meget utilsigtet havde åbnet for gældssanering på 1. klasse for personlige skyldnere i stedet for at medvirke til at redde virksomheder. Det kom dog også frem, at reglerne på udvalgte områder faktisk fungerer godt, blandt andet ved landbruget. Derimod var det erfaringen, at det næsten var umuligt ellers at konkurrere med de udenretslige muligheder, og at reglerne f.eks. er uhensigtsmæssige, når det gælder produktionsvirksomheder. Det skyldes tilsyneladende, at ingen vil handle med en virksomhed i rekonstruktion. Generelt fandt panelet det uheldigt, at man lovgivningsmæssigt har forsøgt at løse to forskellige slags rekonstruktion i samme lovgivning, nemlig de helt personlige og de rekonstruktioner, som faktisk indebærer en virksomhed med arbejdspladser m.v. I debatten efter paneldeltagernes indlæg blev det blandt andet bemærket, at Konkursrådet i sine overvejelser havde gjort sig klart, at reglerne ville kunne benyttes til gældssanering af personlige skyldnere, som ikke efter de gældende regler om gældssanering ville kunne opfylde betingelserne for

5 - 5 en sådan. Det fandt Rådet imidlertid ikke burde være en hindring for rekonstrukstionsreglernes udformning. I workshoppen Hvem skal være kurator? drøftede paneldeltagerne hvilke overvejelser, der gør sig gældende ved udpegning og eventuelt valg af kurator. Drøftelserne berørte blandt andet det forhold, at virksomhedspanthavere og ejere af leasede aktiver ikke har stemmeret ved valget af kurator, men ofte kan have et berettiget ønske om at have indflydelse på valget. Panelets deltagere var generelt enige om, at skifteretterne typisk var åbne overfor andet end dividendeinteressen, hvilket bl.a. havde været tilfældet i et aktuelt konkursbo, hvor skifteretten på kuratorvalgsmødet havde udnævnt en medkurator efter konkurslovens 113, stk. 4. Det blev oplyst, at der fra skifterettens side er to primære hensyn at tage ved valget af kurator; nemlig et ønske om højtkvalificerede kuratorer og et ønske om et gennemskueligt og holistisk valgsystem. I forhold til sidstnævnte hensyn var der blandt panelets deltagere generel enighed om, at de tidsmæssige vilkår for skifteretten ikke er optimale, da der op til et kuratorvalg ofte mangler oplysninger og tid til forberedelse. Dette ville eventuelt kunne forbedres ved tilsendelse af processkrifter forud for afholdelsen af kuratorvalget. Der blev også diskuteret efteruddannelse og decideret certificering af kuratorerne for at opnå en opgradering. Men generelt var både panelet og størstedelen af workshoppens deltagere af den opfattelse, at systemet ved valget af kurator(er) formentlig er så godt, som det efter omstændighederne kan blive. I workshoppen Voldgift/Alternativ konfliktløsning i insolvenssager redegjorde Lars Lindencrone Petersen blandt andet for de situationer, hvor voldgiftsaftaler bliver inddraget i insolvenssager. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt en kurator kan indgå voldgiftsaftaler, og også drøftet den eventuelle usikkerhed om kreditorernes muligheder for at anke en sådan afgørelse. Søren Borregaard fortalte om sine erfaringer som mediator. Han kunne oplyse, at udenlandske og danske undersøgelser på området viser, at mediation virker og kan give hurtige og effektive løsninger til gavn for parterne. Opfordringen lød derfor også til, at flere burde overveje mediation som et redskab i værktøjskassen til egnede sager. Jannick Holm redegjorde for de finansielle kreditorers syn på konfliktløsning i insolvenssager. Herefter fulgte en drøftelse af mulighederne ved voldgift kontra retssager. Der var blandt workshoppens deltagere et ønske om en model, der nemt og hurtigt kan løse de små bump på vejen, således at parterne kan komme hurtigt videre. En ideel konfliktløsningsmodel bør tage højde for dette.

6 - 6 Sidst på dagens program var fællesemnet Konkurs over grænserne må vi ikke være med. Emnet var udsprunget af kuratorernes problemer med de grænseoverskridende sager, hvor aktiver eller datterselskaber befinder sig i udlandet. Advokat Anne Birgitte Gammeljord redegjorde for problemstillingerne set fra kurators synsvinkel, herunder hvilke konventioner og internationale aftaler Danmark er og særligt ikke er med i. Det store problem er udelukkelse fra Konkursforordningen, som Danmark tilbage i 2001 anmodede om at få lov at tiltræde, hvilket blev afvist af de øvrige EU-lande. EU-landenes afvisning af Danmark skyldtes formentlig, at de øvrige lande ikke så noget behov for, at Danmark var del af forordningen. Men med afvisningen er opstået et ønske hos mange kuratorer om, at Danmark adopterer FNs Model Law on Cross Border Insolvency, som giver udenlandske kuratorer ligestilling, idet en del lande både i Europa og Nord- og Sydamerika, har vedtaget denne lovgivning som en del af deres egen insolvensret. Senior Legal Officer ved FN, UNCITRAL, Jenny Clift, fortalte herefter om den arbejdsgruppe, som i FN-regi under UNCITRAL arbejder med at identificere og finde løsninger på internationale insolvensretlige problemstillinger. Arbejdsgruppen er forfatterne til FNs Model Law on Cross Border Insolvency, som i dag er indført i 21 landes lovgivning. Endnu 21 lande har den under overvejelse, herunder Kina og Rusland. The Model Law indeholder både løsninger for kuratorer og for dommere vedrørende samarbejde og hjælp over landegrænserne. Pernille Bigaard og Henrik Rothe afrundede konferencen, takkede alle oplægsholdere for deres bidrag og ikke mindst deltagerne for engagement og deltagelse i debatterne. Dato for Insolvensrettens Dag 2015 vil blive offentliggjort på hjemmesiderne hos Danske Insolvensadvokater og Sø- og Handelsrettens skifteret, så snart datoen er fastlagt. Vi ser frem til at gense dette års deltagere såvel som at møde nye deltagere i 2015!