Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann"

Transkript

1 Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge Patientberetning s. Mønstre og mønsterbrud ved hjælp af Guidet Egen-Beslutning s. Udvikling og implementering af GEB s. Fund Arbejdsark Hensigt s. Evaluering af den kliniske signifikans af GEB i en-til-en regi. s. Mønsterbrud s. Forandringer i relationer Forandringer i den person-specifikke refleksionmodel Forandringer i At holde liv og sygdom adskilt Forløsende viden på fire niveauer s. Kommentarer til processen med GEB i en-til-en regi s. GEB hjalp til at bygge bro mellem liv og sygdom s. GEB tilpasset gruppe-regi s. Konklusion s. Referenceliste s.

3 3 Indledning Følgende beskrivelse af Guidet Egen-Beslutning (GEB) indledes med facts om metoden efterfulgt af en lægmandsbeskrivelse og et grundigere indblik i GEB s bestanddele og de mønsterbrud metoden afstedkom i et kvalitativt interventionsstudie. Kvalitativt udledte teorier, der ligger til grund for metoden, er ikke udtømmende beskrevet i skriftet, ligesom en randomiseret kontrollet undersøgelse af GEB s effekt i grupper er udeladt [1]. Facts om Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning blev udviklet, implementeret og evalueret af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M, Århus Universitetshospital som led i ph.d.studie. Ph.d. afhandling: Zoffmann,V. Guided Self-Determination: A Life Skills Approach Developed in Difficult Type 1 Diabetes 2004; Department of Nursing Science, University of Aarhus; 1 p. (Ph.d. afhandling forsvaret august 2004) Definition: Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed. Patienten har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand GEB s virkemidler: GEB drager nytte af skriftlig kommunikation, idet semistrukturerede arbejdsark gør patienten/klienten forberedt og aktiv i samarbejdet med den professionelle (identificeret og reflekterer over egne reaktioner på livet med den aktuelle tilstand/udfordring før og mellem samtalerne med den professionelle). Arbejdsark udfyldt af patienten danner udgangspunkt for samarbejdet og gør det overkommeligt følelsesmæssigt og tidsmæssigt at tale om det, der er svært for patienten i dagligdagen.

4 4 Den mundtlige kommunikation ud fra arbejdsark kvalificeres, hvis professionelle har udvidet kommunikativ kompetence, f.eks. er trænet i Spejling Aktiv lytning Værdiklargøringsrespons. Hvem kan bruge Guidet Egen-Beslutning? GEB kan tilpasses mange forskellige tilstande eller udfordringer. For at stille størst mulige krav til den første version af GEB, blev den udviklet til at løse de mest komplekse tilstande inden for et område med et i forvejen avanceret program: Langvarig dårlig regulering af type 1 diabetes på et dansk universitetshospital. Foreløbige udgaver af Guidet Egen-Beslutning er tilpasset Type 1 diabetes (version 1) Type 1 og 2 diabetes (version 2) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Hjertelidelse Psykiatriske patienter med misbrug Professionelle vil have lettest ved at anvende GEB hvis de: Holdningsmæssigt føler sig på linie med empowerment. Har udviklet fortrolighed med processen i GEB og med dens arbejdsark. Har udvidet deres kommunikative kompetence. Forskning relateret til GEB ( ) Et Grounded theory studie. 11 sygeplejerske-patient forløb i traditionel pleje af patienter med dårligt kontrolleret type 1 eller 2 diabetes Foreløbig version af GEB skitseres. ( ) GEB udvikles og implementeres gradvist og implementeres i praksis, idet 25 diabetes patienter og 12 nurses superviseres af forskeren. ( ) Kvalitativt interventionsstudie af GEB anvendt i en-til-en regi i 11 sygeplejerske-patient forløb med langvarig dårligt reguleret tyep 1 diabetes. ( ) Randomiseret kontrolleret studie af GEB tilpasset gruppetræning og anvendt i et 8x2-timers gruppetræningsprogram for at forbedre livsdygtighed diabetes. I mangel af instrumenter til måling af livsdygtighed med diabetes, blev GEB s effekt i det randomiserede studie målt ved at anvende en kombination af følgende måleinstrumenter: HbA1c A*

5 5 Antal selvmålte blodsukre i den forløbne uge* Health Care Climate Questionnaire (HCCQ)* Perceived Competence with Diabetes (PCD)* Treatment Self Regulare Questinnaire (TSRQ) Problem Areas with Diabetes (PAID)* De med * markerede parameter var significant forbedrede et år efter gruppetræningen studie. Figur 1. Oversigt over bestanddele af Guidet Egen-Beslutning. Essensen af Guidet Egen-Beslutning (GEB) designet til at guide patienter og professionelle gennem autonomi-baseret problemløsning der trækker på arbejdsark (Aa) udfyldt af patienter før og mellem omkring 8 to-timers sessioner. Det anbefales, at arbejdsark markeret med* er obligatoriske, at arbejdsark markeret med er modtaget af patienten ca. 1 uge før første session. Centrale arbejdsark markeret med anbefales placeret i patienternes journal i efterforløbet. Fem-trins proces Etablering af jeg-du-sorteret gensidighed Selv-udforskning Selv-undersøgelse Aktion Feed-back fra aktion Avancerede professionelle kommunikationsfærdigheder Spejling Aktiv lytning Værdiafklaring Jeg-du-sorteret kommunikation Arbejdsark (Aa) Invitation til samarbejde Aa 1a. Invitation til samarbejde* Aa 1b. Forløbsark* Dit liv med diabetes Aa 2a. Vigtige begivenheder og perioder i dit liv* Aa 2b. Hvad finder du vanskeligt for tiden i livet med diabetes?* Aa 2c. Ufuldendte sætninger dine behov, værdier, vaner og muligheder* Aa 2d. Et billede, metafor eller automatisk sætning for dit liv med diabetes* Aa 2e. Plads til diabetes i dit liv* Mellem ideal og virkelighed Aa 3a. Dine erfaringer med anbefalede levevaner* Aa 3b. Dine planer for at forandre din levevis* Aa 3c. Egne erfaringer med forskellige typer behandling* Aa 3d. Dit ideal mål for og virkelighedens blodglucoser* Aa 3e. Blodglucosemålinger og dine grunde til at måle* Aa 3f. Fordele og ulemper ved højt og lavt blodglucose* Forandringsarbejde Aa 4a. Hidtidig problemløsning* Aa 4b. Dynamisk refleksion over hidtidig og fremtidig problemløsning* Aa 4c. For og imod * Aa 4d. Mere af Aa 4e. Mindre af

6 6 Bedre samarbejde om sukkersygen viser vejen Diabetesområdet har været vant til at gå foran i udvikling af samarbejdet mellem patient og professionel. Nu er tiden kommet til en ny etape. Det er resultat af flere års forskning i, hvordan sukkersygepatienter og sygeplejersker kommunikerer med hinanden, der har ført til udvikling af et nyt samarbejdskoncept på Århus Universitetshospital. Patienten har i teorien længe været betragtet som den vigtigste problemløser i diabetesomsorgen, men undersøgelser af praksis har vist, at patienter og sygeplejersker let havnede i mønstre, hvor ingen af parternes potentiale blev udnyttet godt nok. En ny metode har nu vist sig i stand til at bryde et ineffektivt mønster i problemløsningen, og det kan få betydning for dynamikken i hele diabetesteamet. Tidligere har mødet mellem de to parter fokuseret på at give patienten viden og praktiske færdigheder om sukkersygen. Men hvis patienterne ikke har det godt med deres diabetes, får de ikke udnyttet deres viden og praktiske færdigheder. Patienten har generelt oplevet, at professionelle interesserede sig mere for tal end for det, der gjorde det svært for dem at få liv og sygdom til at hænge sammen. Den praksis har metoden Guidet Egen- Beslutning nu gjort op med. Patient og sygeplejerske har ikke hidtil fået klarlagt, hvad der for den enkelte gjorde det svært at leve med sygdommen. En sådan viden er der brug for i diabetesteamet, hvis behandlingen skal tilpasses den enkelte. Det er ønsket om at skabe et bedre samarbejde mellem patient og professionel, der har været motivet bag at udvikle Guidet Egen-Beslutning. Baggrunden Ved at studere kommunikationen mellem parterne, viste det sig at nyttige tanker, sygeplejerskerne gjorde sig, mest kom til udtryk i den faglige dialog. De kom sjældent videre til patienten. Indsigten kunne bruges til at udvikle en samarbejdsmetode, der skulle forbedre forløbet. Guidet Egen-Beslutning har til formål at guide patienter og professionelle til beslutninger, som patienter selv kan stå inde for. Til det formål er der udviklet et koncept baseret på samtaler ud fra en række arbejdsark, dels til brug i individuelle reguleringsforløb og dels til brug i gruppeforløb med karakter af kursus. Ind til sagens kerne GEB tager blandt andet sit udspring i, at patient og sygeplejerske cirklede rundt om det svære, at det var vanskeligt at komme ind til sagens kerne og i dybden med en forståelse af problemet. Hver gang en sygeplejerske møder en ny patient, så kommer hun som fagperson med en generel viden, men mangler en ny viden: En viden om den enkelte. Der manglede en metode til at nå ind til, hvad der gjorde det svært for den enkelte at leve med sukkersygen. GEB-konceptet bygger blandt andet på, at det er i orden, at patient og professionel kan være uenige. Der er et spændingsfelt mellem patient og professionel. Og hvis vi tackler det rigtigt, er det det, der får tingene til at flytte sig. Der skal være gensidighed mellem parterne, og man skal kunne tåle uenighed og forskellighed. Det er det, der skaber forandringerne. Hvis professionelle signalerer, at de kun vil snakke tal, vil patienter forsøge at medbringe nogen. Har de ikke målt blodsukre, kan de som alibi i yderste konsekvens opfinde nogen, bare for at tilfredsstille systemet. I GEB er navnet sladreprøve for eksempel afskaffet. Navnet bruges stadig om langtidsprøven, der måler hæmoglobin A1c og fortæller om patientens blodsukker i de seneste

7 7 seks uger. Alene øgenavnet er tegn på en ubalance i forholdet mellem patient og professionel. Navnet indikerer, at prøven skal bruges af professionelle til at afsløre patienten. Ved at give prøven funktion at en pejleprøve kan den i stedet bruges fremadrettet af begge parter. Målet er, at patienten tager kontrol og gerne vil måle sit blodsukker fordi de herved kan få liv og sygdom til at hænge bedre sammen og samtidig undgå senfølger af sygdommen. Patienten skulle gerne jævnligt måle sit blodsukker og kunne se resultatet af disse målinger i forhold til deres eget mål for langtidsprøven. Fakta er jo, at der er meget færre sen-komplikationer, hvis tallet ligger lavt, omvendt må det heller ikke ligge for lavt. Patienten skal finde sine egne grunde til at måle blodsukkeret. Forandring er en proces Metoden har til formål at klarlægge patientens hidtidige forhold til sin sukkersyge, at åbne patientens øjne for mønstre og konsekvenser og derefter fokusere på, hvilke dele af sin adfærd patienten vil ændre for at få det bedre. For eksempel bliver patienterne inden de møder til den første samtale med sygeplejersken bedt om at udfylde en livslinje med deres opfattelse af reguleringen sammenholdt med vigtige begivenheder og perioder i deres liv. Den kan hjælpe dem til at erkende sammenhæng mellem liv og sygdom. Patienten har desuden udfyldt et skema med ufuldendte sætninger, som de selv formulerer færdigt. Det hjælper til at afklare værdier og komme ind på det, som er svært. Undervejs i forløbet bliver der udarbejdet en liste over problemerne, som patienten ser dem, og en som sygeplejersken ser dem, og sammen skal de så vælge nogen ud og nå til enighed om en benævnelse. Når først problemet er benævnt kan det blive klargjort, hvorefter man kan begynde at handle. Patienterne bliver også bedt om at beskrive et billede på sygdommen. Hvilket har betydning for, hvordan de handler i forhold til sygdommen. En patient sagde f.eks., at den var noget utøj man har med sig. En anden: som at have en lænke om benet. Når metaforen er klar, kan der arbejdes med den, og den kan blødgøres. Patienterne kan også på en oval cirkel vise, hvor meget sukkersygen fylder i deres liv nu, og hvor meget den skal fylde fremover samtidig med at de beskriver, hvad forandringen skulle bestå i. Her havde en patient ved kursets start skrevet, at hun ikke ville have den. Og skrev efter fem uger at hun ville slutte fred med sin sygdom. I mellemperioden havde hun kortlagt et problem, hun kaldte at integrere sygdommen i mit liv uden at føle mig syg. Det hele går ud på, gennem gensidig forståelse, at søge at skabe sammenhæng i tankeplan og handleplan for at afdække, hvad der er årsag til problemerne. Den overordnede teoretiske ramme er empowerment og målet er life skills, som på dansk har fået benævnelsen livsdygtighed. Det er en forebyggende indsats, der træner patienternes evne til at tage valg og lyst til at gennemføre dem. Metoden virker Guidet Egen-Beslutning virker. Helt konkret kunne vi se, at de patienter, som fulgt det nye forløb, et år efter målte flere blodsukre. Tidligere målte de i snit 8 blodsukre om ugen. Et helt år efter gruppetræningen målte de i snit 20 om ugen. Det kan ses som tegn på, at de tager mere ansvar for og har en bedre føling med sukkersygen. Egenkontrol af blodsukkeret er for type 1 diabetikere

8 8 kendt for at bedre regulering af blodsukkeret. Sammenlignes interventionsgruppens og kontrolgruppens regulering året efter kurset med reguleringen 2½ år forud for kurset, ligger interventionsgruppens HbA1c 0,41% lavere. Det kan kaldes et beskedent med ret varigt og tilfredsstillende fald. Resultatet viser desuden, at patienter, der har prøvet et forløb efter den nye metode, oplever sig mere støttet til autonomi af professionelle, oplever færre problemer i livet med diabetes og føler sig mere kompetente. Der var simpelt hen sket en ændring i deres forholden sig til sukkersygen. Det gjaldt også for 45 årig kvinde, der deltog i afprøvning af Guidet Egen-Beslutning i Hun havde haft et højst problematisk forhold til sin sukkersyge, inden hun blev tilbudt at være med i afprøvning af dette nye koncept for samarbejde mellem sukkersygepatient og sygeplejerske. I 2004 blev hun interviewet af en journalist til Universitetshospitalets blad AUH Forskning og klinik og her siger hun, at hun var heldig at komme med i undersøgelsen, for hun havde det dårligt med sukkersyge på det tidspunkt. Interviewet viser nogle typiske reaktioner på GEB og gengives derfor i det følgende. Hun kom overens med sin sukkersyge. Nu har jeg det bare så meget anderledes, især psykisk. Jeg er fri for dårlig samvittighed og nagende fornemmelser, selvom jeg godt kan have høje blodsukkerværdier indimellem, så har jeg styr på det nu. Patienten havde haft type 1 diabetes siden hun var 19 år, og trods et problematisk forhold til sukkersygen kunnet passe sit arbejde uden problemer. Hendes problem i forhold til sukkersygen var helt klart, at hun ikke gad måle sit blodsukker. Jeg syntes det var forfærdeligt at jeg havde det sådan, og det var en utrolig lettelse som led i et gruppeforløb under projektet at blive sat sammen med en anden sukkersygepatient, og opdage, at han gjorde ligesom jeg. Når han skulle til kontrol og ikke havde målt sit blodsukker, så satte han bare nogle tal ind. Er det ikke pinligt, spørger hun smilende og mener det tydeligt. Forløbet betød, at jeg fik vendt nogle frustrationer over blodsukkerapparatet til nysgerrighed over for: hvad mon mit blodsukker er dag? Og jeg investerede også i nogle flere måleapparater, for bare det ikke at kunne huske, hvor det nu lige var jeg skulle måle mit blodsukker, var et problem. Men det var nok et problem jeg havde skabt for at slippe for at måle. Før kurset lå der et papir i min journal om, at jeg led af voldsom hospitalsskræk. I virkeligheden var det fordi jeg ikke havde styr på min sukkersyge og mine målinger. Det var så pinligt. Jeg kunne smutte mellem fingrene på dem som våd sæbe, når de ville have fat i mig. Når jeg skulle til kontrol, så glemte jeg det eller meldte afbud af en eller anden grund. Styr på sukkersygen Efter kurset er der sket en hel masse. Jeg har fået styr på det. Men lige i starten, da jeg først havde set lyset, ønskede jeg, at alle målinger skulle være perfekte på en gang. morgen, middag og aften. Nu tager jeg det mere afslappet. Jeg gør det så godt, jeg kan, men tallene påvirkes af mange ting, og er de høje, må jeg tage ekstra insulin. Det er ok, når jeg gør, hvad jeg kan. I dag accepterer jeg mere, at tallene er, som de er.

9 44 Og så kom vi hjem og fik vi en kop kaffe og en franskbrød tror jeg og så viste jeg dem papirerne. Og der gjorde det ikke noget at jeg sad og fortalte det. Der blev jeg ikke sur over at jeg skulle sidde og fortælle dem om, at der var nogen ting, der ikke var helt i orden. Jeg tror faktisk det var godt, at få dem fortalt hvordan det virkelig går, for jeg har haft meget med at sige: jamen det går fint! Det kører godt og jeg må det og det og det - og så er det faktisk det modsatte af det. Den forløsende effekt af den person-specifikke viden i dagligdagen var ifølge denne patient, forøget åbenhed og humor. Min mor og far jeg tror de gav op for nogle år siden. De gik bare rundt - det var mere et blik - de sagde ingenting. ja, det kan jeg mærke - det er ligesom man kan se det i mors øjne når hun tror jeg lyver. Så kigger hun på sådan en underlig måde på en. Og så kigger jeg væk og så går jeg bare - det må hun selv om - det er mit problem det er ikke hendes. Men det gør hun ikke længere det der med at hun kigger så mærkelig på mig, når jeg tager noget Her for et stykke tid siden der tog jeg et stykke chokolade, de havde derhjemme. Så kommer hun farende ind i stuen og spørger: "Hvem har spist min chokolade?" sådan bare for sjov og så sagde jeg så "det har jeg". "Nå, det må du ikke få" - og det var sådan i sjov - og det har vi aldrig gjort sådan før - sådan i sjov. Nu er de ligesom faldet helt ned. Bare det at vi kan sætte os ned og snakke om det. Det gør dem mere åbne de relationer vi har. Denne tilsynekomst af åbenhed og humor i stedet for mistænksomhed og bekymring i relationer mellem patienter og familie betød således en positiv forandring ikke kun for patienten men for alle familiemedlemmerne. Ved at blive åben om deres vanskeligheder med at leve med diabetes skete det imidlertid også, at patienter oplevede, at andre mennesker prøvede at blande sig i deres diabeteshåndtering, hvilket kunne afstedkomme konflikter, som de måtte udvikle evner til at løse. Så begyndte min far at stille sådan nogen lidt nærgående spørgsmål om jeg så huskede min medicin til tiden. For der var noget med at jeg skulle have det før jeg spiser. Aj, det gjorde jeg ikke helt. Og så begyndte han sådan lidt og køre i det der at det skulle jeg altså til at tage til tiden, fordi... Jeg blev skide hamrende gal inden i over at han begyndte at pille i det. Og så på et tidspunkt så sad jeg bare og pillede ved mine cigaretter og så tog jeg en dyb vejrtrækning og så gav jeg ham en forklaring på - så tæt på som jeg nu kunne komme - om at de ting jeg har valgt og gå igennem herinde, altså tage med og blive bedre til, det var ikke nogen jeg lærte på en dag.

10 45 Det var nogen jeg skulle øve mig selv i at huske og bruge altså sådan noget med blodsukkeret og sådan nogen ting og det var ligesom sådan - hu' så faldt min far helt ned. Det var bare så godt det var det. Jeg kan stadigvæk huske det. Det var simpelt hen så godt den måde, det var lige før jeg var sprunget op og havde smækket med døren og sagt, nu gider jeg ikke snakke længere. Det der mit gamle jeg var lige tilbage og snuse, men så trak jeg vejret og så jeg tror nok jeg tændte en smøg og så kom forklaringen stille og roligt Og den godtog de. Det var simpelt hen skide godt. Det var det. Det var bare synd jeg ikke har lært det noget før. Vi har dæleme været oppe at skændes mange gange om det. Det var rigtig godt. Det var det. Det været en bombe i huset simpelt hen. (...fortæller om maden, insulinen, blodsukrene, slikpapir fundet på værelset) Fortsat at udvikle færdigheder i at løse konflikter blev virkelig værdsat af patienterne, som det fremgår af ovenstående kommentarer fra patienten i forløb B1 Kommentarer til processen med GEB i en-til-en regi At blive fanget ind var som at overskride et punkt uden vej tilbage. Nogle patienter havde modstand mod at komme i gang med at bruge GEB dels fordi de havde mistet tilliden til nye forsøg efter mange års fiasko og dels fordi de havde modstand mod at forandre deres rolle fra at være den lydige patient til at blive bevidst om deres liv som en helhed. Patienten i forløb B1 fortalte om denne modstand. Jeg tror jeg havde nået det punkt hvor jeg havde prøvet så mange ting at jeg ikke kunne se, hvordan jeg.. hvordan det skulle blive muligt for mig at forandre nogen ting. Faktisk så havde jeg egentlig ikke lyst til at besvare de spørgsmål, men så var det de spørgsmål, som fik mig til at tænke alligevel. Så jeg kom i gang med lidt blandede følelser. Men jeg kan huske at efter jeg først havde sat mig ned og kommet i gang kom jeg ikke i seng før halv tolv fordi jeg sad og tænkte over de spørgsmål. Jeg tror jeg gik i gang med at besvare dem som om de egentlig ikke havde noget med sukkersygen at gøre men i stedet noget med mine drømme og mine ønsker i al almindelighed. Og så kom jeg ret sent i seng fordi jeg alligevel blev fanget af det.

11 46 Modstanden mod at komme i gang syntes altså at forsvinde, når patienterne kom forbi et bestemt punkt hvorfra der ikke syntes nogen vej tilbage, som beskrevet af patienten ovenfor. Ofte kunne professionelle afgøre hvorvidt patienterne havde passeret dette punkt fordi det havde en tendens til at blive ledsaget af tydelige forandringer i holdningen. Kursusplanen blev tilpasset deltagernes dagligdag. Med kendskab til patienters dagligdag blev det naturligt at tage individuelle hensyn og medtænke patienternes præferencer når tidspunkter for samtaler skulle aftales. Min hverdag har været fuldstændig normal og det har været muligt at inkludere det og fortsætte som jeg har gjort hidtil. Jeg mener det har ikke vendt op og ned på alting og det er derfor der er kommet et godt resultat ud af det. Arbejdsark gjorde det lettere at komme i gang og sikre kontinuitet. Som nævnt af sygeplejersken i forløb 9, var arbejdsarkene især vigtige for at komme i gang og få tingene til at bevæge sig. De arbejdsark er virkelig gode til at få startet forløbet. Så kommer der en tid hvor du kan lægge dem til side og snakke uden dem. De fungerer bare som en opstart. Det, der er sket er, at hun selv har sat ord på det - at vi har opdaget et problemområde, som er blevet klarere for hende. Det var ét rod før. (sygeplejerske i forløb B9) Yderligere fordele ved arbejdsarkene sås også i form af at de hjalp til at blive på sporet i forløbet og sikre kontinuiteten. Dette var især tydeligt ved en aftale med patienten i forløb B1. Da hun ankom til klinikken havde hun høj feber og smerter på grund af en absces som behøvede behandling. Sygeplejersken tænkte at hun godt kunne glemme alt om de arbejdsark de havde aftalt at se på. Alligevel havde patienten medbragt arbejdsarkene og tog dem frem på trods af hendes tilstand og alle de andre ting som skulle gøres. Lettere at udvikle autonom motivation ved at udfylde arbejdsarkene hjemme Da jeg erfarede, at patienterne uden GEB havde kedet sig, havde jeg forestillet mig at de ville bruge tiden på hospitalet til at udfylde arbejdsarkene. Nogle gjorde, men andre lagde vægt på fordelene ved at gøre det hjemme af grunde som det blev forklaret af patienten i forløb B1: Hm, Jeg tror jeg tog dem (arbejdsarkene) med hjem og satte mig med dem hjemme. I de kendte omgivelser føler man ikke at man skal skrive det, som hospitalet vil have dig til - og have en følelse af at der står en læge bagved dig og kigger dig over skulderen. Så det er lettere at skrive det hjemme i de vante omgivelser og du kan bedre slappe af og tør bedre skrive det du tænker - og ikke det de gerne vil høre.

12 47 GEB hjalp til at bygge bro mellem liv og sygdom Hvis målene med at bruge GEB blev opnået, ville det bekræfte validiteten af de groundede teorifund og den konsistens, der var mellem GEB og disse fund. Fire mål med at bruge GEB syntes at være opnået. For det første bevirkede patienternes refleksioner på arbejdsark, at genstandsområdet for problemløsningen let kom til at omfatte vanskeligheder med at udvikle livsdygtighed med diabetes. For det andet ændrede relationerne mellem patient og professionel sig i et betragteligt omfang, da begge parter forandrede deres roller, og de gamle mønstre syntes at blive brudt. For det tredje blev zone 5 specifik kommunikation fremmet og let praktiseret af patienter og professionelle gennem skrevne invitationer på arbejdsark. Endelig opnåede sygeplejersker og patienter oftere at skabe viden om person-specifikke vanskeligheder i fællesskab gennem situationel refleksion på niveau 3-4. Den hyppige forekomst af personspecifik viden tillod ydermere opdagelse af de fire trin af forløsende viden. Figur 5. konklusion på de teoretiske strukturer som GEB indvirker på At holde liv og sygdom adskilt Forløsende viden I patientens bevidsthed I en støttende relation I teamet I dagligdagen At bygge bro mellem liv og sygdom Foruden ved at være empirisk forankret blev det at udvikle livsdygtighed med diabetes erkendt som det overordnede mål med GEB, bestående i at udvikle balanceret egen-beslutning i patienternes måde at løse problemer og konflikter med diabetes. GEB intervention i et en-til-en regi producerede de forandringer der var forventet ifølge de groundede teorier, der var udviklet i fase 1. Dens kliniske signifikans blev desuden lagt mærke til og medgivet af de mennesker, der var involveret. Nogle patienter kunne forventes at få større gavn af GEB i et grupperegi end i et individuelt regi og det kunne også forventes at flere patienter på denne måde kunne få tilbuddet med færre omkostninger. Det blev derfor bestemt at tilpasse GEB til gruppe-regi og teste dens effekt i et randomiseret kontrolleret studie (RCT). GEB tilpasset gruppe-regi Det blev bestemt at bruge otte sessioner til gruppetræning, hvilket var det laveste antal anvendt i den individuelle træning. Det korteste interval mellem de individuelle sessioner (en uge) blev også valgt. Grundene til disse valg var at forsøge at reducere den samlede længde af gruppetræningen for at undgå frafald af patienter i RCT.

13 48 Den kendsgerning at deltagerne kunne komme til at lægge pres på hinanden og således influere hinanden på en uhensigtsmæssig måde begrundede at invitationen til at samarbejde blev reformuleret i en gruppeversion (Aa 1a gruppeversion). Arbejdsarkene til egenbesluttet glucosekontrol manglede stadig en forfinelse i form af at formidle forskningsbaseret information om fordelene og ulemperne ved højt og lavt BG på en autonomistøttende måde. Dette resulterede i ændring af Aa 3 f før opstart af gruppetræningen, udviklingen af undervisningsmateriale, der kunne oversætte resultaterne fra DCCT studiet og opfordre patienterne til at bruge HBA1c som deres egen pejleprøve i stedet for at betragte den som de professionelles sladreprøve (som dens øgenavn i Danmark siger). Valg af indholdsvalide skalaer til at teste effekt af GEB Forandringer observeret i det kvalitative studie var en ledetråd i valget af skalaer til den kvantitative testning of den kliniske og statistiske signifikans af GEB i grupperegi. Da der ikke fandtes skalaer som kunne måle udviklingen af livsdygtighed med diabetes, producerede jeg et spørgeskema sammensat af udvalgte skalaer med god indholdsvaliditet og intern validitet. Fire hovedområder syntes at blive influeret af GEB: 1) Graden af støtte fra professionelle til autonomi oplevet af patienterne, 2) Forøgelse af patienters autonome motivation til selv at håndtere diabetes, 3) Forøgelse af patienters oplevede competence til at håndtere diabetes og 4) Formindskelse af diabetesrelaterede problemer oplevet i dagligdagen med sygdommen. I overensstemmelse med disse fund, blev der valgt fire skalaer til brug i en randomiseret kontrolleret undersøgelse: 1) HCCQ, Health Care Climate Questionnaire, 2) TSRQ, Treatment Self Regulation Questionnaire, 3) PCD, Perceived competence med diabetes[20] og 4) PAID, Problem Areas In Diabetes[24-26]. Efterskrift Randomiseret studie ikke refereret her. Vedrørende effekt se side 4. Konklusion vedrørende udvikling, implementering og kvalitativ evaluerng aff GEB. GEB blev udviklet som en ny metode til relationel problemløsning i klinisk praksis på basis af groundede theory studier og deltagerbaseret forskning. Barierrer relateret til en konflikt i liv-sygdomsperspektiver, uhensigtsmæssige relationer og ineffektiv kommunikation blev alle påvirket af GEB. GEB trækker på arbejdsark og avanceret Reference professionel List kommunikation. GEB er tilpasset mennesker med langvarigt dårligt reguleret Type 1 diabetes. GEB blev testet kvalitativt under anvendelse i en-til-en regi af diabetessygeplejersker og mennesker med Type 1 diabetes langvarig dårlig kontrol. Ved at bruge GEB kunne patienter og professionelle oftere i fællesskab udvikle personspecifick viden om vanskeligheder. Denne viden viste sig at have en forløsende effekt i personen med sukkersyge, i en støttende relation, i teamet og i personens dagligdag. Det konkluderes at GEB har klinisk signifikans i en-til-en regi.

14 49 [1] Zoffmann,V. Guided Self-Determination: A Life Skills Approach Developed in Difficult Type 1 Diabetes 2004; Department of Nursing Science, University of Aarhus; 1 p. [2] Zoffmann V, Kirkevold M. Life versus disease in difficult diabetes care: Conflicting perspectives disempower patients and professionals in problem solving. Qual.Health Res. 2005;15(6): [3] Arborelius E, Bremberg S. "It is your decision!" Behavioural effects of a student-centred health education model at school for adolescents. J Adolesc. 1988;11(4): [4] Arborelius E. Hvorfor gør de ikke som vi si'r? Stockholm: Allmänmedicinsk utvecklingscentrum; p. [5] Newbern D, Dansereau DF, Pitre U. Positive effects on life skills motivation and self-efficacy: node-link maps in a modified therapeutic community. Am.J.Drug Alcohol Abuse 1999;25(3): [6] Garland A, Scott J. Using homework in therapy for depression. J.Clin.Psychol. 2002;58(5): [7] Scott J, Teasdale JD, Paykel ES, et al. Effects of cognitive therapy on psychological symptoms and social functioning in residual depression. Br.J.Psychiatry 2000;177: [8] Mayer RE, Gallinu JK. When Is an Illustration Worth Ten Thousand Words. J.Educ.Psychol. 1990;82(4): [9] Dansereau DF, Newbern D. Campbell WE, Smith KA, editors.new Paradigms For College Teaching. Minnesota: Interaction Book Company; 1997; 7, Using Knowledge Maps to Enhance Teaching. p [10] Bergström M. Neuropædagogik. København: Hans Reitzels Forlag; p. [11] Wackerhausen S. Jensen UJ, Andersen PA, editors.sundhedsbegreber i praksis. Aarhus: Philosophia; 1994;Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og relativisme. p [12] Gordon T. Forældreuddannelse. København: A & K Borgen; [13] Knudsen VZ. Elsass P, Olesen F, Henriksen S, editors.kommunikation og forståelse: Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; 1997;Det relationelle forhold mellem patient og professionel. p [14] Orlando IJ. Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient. 1 ed. København: Munksgaard; p.

15 50 [15] Steinberg J. Aktivt verdivalg. Oslo: Aventura Forlag; p. [16] Sjøbakken, J., Fleiner, T., and Bergström, M. Meta-möte med Matti del Ref Type: Video Recording [17] Lakoff G, Johnson M: Metaphors We Live By. Chicago, The University of Chicago Press, 1980 [18]Prochaska JO, Norcross JC, Diclemente CC: Changing for good. New York, William Morrow and Company, Inc., 1994 [19] Løgstrup KE: Den etiske fordring. København, Gyldendal, 1959 [20] Williams GC, Ryan RM, and Deci EL. Self-Determination in Health-Care Qustionnaire Packet. University of Rochester, Ref Type: Electronic Citation [21] Sheldon KM, Elliot AJ: Goal striving, need satisfaction, and longitudinal well-being: the selfconcordance model. J.Pers.Soc.Psychol. 76: , 1999 [22] Bos, A. H. [The model of dynamic judgement building] Urteilsbildung in Gruppen: Polarität und Rhytmus als Schüssel zur Entwicklung sozialer Organismen Institut für Sozialforschung, Praxisberatung and Oranizationsentwicklung. [23] Mullen D. A conceptual framework for the life skills program. Toronto: The Guidance Centre, University of Toronto; p. [24] Polonsky WH, Anderson BJ, Lohrer PA, et al. Assessment of diabetes-related distress. Diabetes Care 1995;18(6): [25] Snoek FJ, Pouwer F, Welch GW, Polonsky WH. Diabetes-related emotional distress in Dutch and U.S. diabetic patients: cross-cultural validity of the problem areas in diabetes scale. Diabetes Care 2000;23(9): [26] Welch GW, Jacobson AM, Polonsky WH. The Problem Areas in Diabetes Scale. An evaluation of its clinical utility. Diabetes Care 1997;20(5):760-6.

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes

Læs mere

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,

Læs mere

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet

Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge

Læs mere

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere