Vejl. Henning Nielsen
|
|
- Helena Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal og algebra i indskolingen Matematik Vejl. Henning Nielsen Fag: Matematik Eksamensmåned og år: Juni 2008 Studie nr.: Stamhold: Søjle: Navn: Aalborg Seminarium A Anders Bak A Jimmie Winther
2 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Sammenhæng... 5 Elevforudsætninger... 5 Kompetencebegreb... 6 Undersøgelseslandskab og læringsstile... 7 Bogssystemet... 8 Mål... 8 Trinmål... 9 Aktivitetsmål Dannelsesmål Tiltag Undervisningsdifferentiering Læringsstile Undervisningsformer Bevægelsespolitik Tegn Evaluering Formativ / summativ Evidens / validitet Bilag Bilag Litteratur [2]
3 Indledning Matematik er overalt, det er derfor vigtigt, at vi hjælper eleverne til, at skabe kompetencer til bearbejdelsen af matematik. Starten af matematik er at lære tallene, men mange af de nye elever kan allerede den lille tælleremse fra 1 til 10, og der vil sikkert også findes nogen, som kan tælle til større tal, dog vil der helt sikkert være problemer med den skriftlige del af tælleremsen, det er derfor vigtig, at man fra starten opfordrer de nye elever til at skrive de resultater og tal ned, som de kommer til at arbejde med. Det at lære eller tilegne sig kundskab er i det perspektiv som dette materiale bygger på, et spørgsmål om at eleverne søger at skabe mening og forståelse i matematikkens verden. 1 I matematikkens verden tales et andet sprog, et symbolsprog som anvendes af mange andre videnskaber til, at opstille repræsentationer over forskellige modeller af virkelighedens kompleksiteter. For at klare sig i matematikkens verden er det nødvendigt, at kunne tale matematikfagets symbolsprog. Michael Wahl Andersen har i sit specialmatematiske undervisningsmateriale angivet fire abstraktionsniveauer over matematikkens sprog, som vi anser for at være beskrivende for håndteringen af elevernes udvikling i matematikkens verden. Kan du huske din skole start? Din allerførste dag i skolen? I denne undervisnings plan har vi tilrettelagt de 10 første lektioner i skolen, hvor eleverne introduceres til skolens virke og matematikkens verden og sprog. I folkeskolen har eleverne 150 timers matematik i det første skoleår, hvilket er næsten 4 timer pr. uge. Denne plan er som nævnt en plan for de første 10 timers undervisning i faget matematik og omhandler tal og algebra og det matematikfaglige stof, tal og størrelser. Vi tager udgangspunkt i et bogsystem, KonteXt, der anvender mange forskellige undervisningsmiljøer. Vi gør dette, fordi vi ikke mener at tavleundervisning, talremser og udenadslære, er den eneste måde at gribe de lærelystne elever an på. Da denne undervisningsplan er til faget matematik, har vi valgt at afholde os fra meget af det pædagogiske arbejde, som er en nødvendig del af elevernes tilpasning til en ny systemverden, Den Danske folkeskole. I stedet fokuserer vi på det matematikfaglige. 1 Michael Wahl Andersen, Matematik for mig. [3]
4 Metode For at forstå denne undervisningsplan er det nødvendigt at specificere, at undervisningen er udtænkt som en lineært spiralerende aktivitet, hvor igennem elever og lærer interagere for at fremme elevens matematiske evner inden for et givent område. Modellen kan både anvendes på individuelt og på klasseniveau. Fakta Forståelse Færdighed Fortrolighed Sa Sa E E E Selve modellen er spiralerende, fordi en udvikling af elevens evne antages for at være blivende og ikke flygtig. Derfor ser vi denne model udforme sig som ovenstående figur angiver. Gennem et forløb arbejder man taksonomisk fra et fakta niveau til et fortrolighedsniveau. Man kan sideløbende udvikle forskellige matematiske evner fra fakta til fortroligheds-niveau 2, og nogle evner udvikles gennem samme aktiviteter som andre evner, endog på forskellige taksonomiske niveauer. Til enhver tid skal elevens evne videreudvikles fra elevens nuværende niveau til det nærmeste næste niveau, og som Michael Wahl Andersen nævner i sin artikel Appelsiner i en turban, kan man sagtens have enten/eller udvikling i forståelse færdighedsniveauet. Det er på disse mellemliggende trin vigtigt, at læreren vælger aktiviteter, der er medvirkende til at udvikle elevens evner i den retning, som ligger til elevens næste taksonomiske niveau. I hver løkke i spiralen forefindes en aktivitet som en undervisnings aktivitet, der er planlagt efter en model som f.eks. SMTTE-modellen. Det er med vilje, at vi ikke har angivet titler på de forskellige hjørner i SMTTE-modellen, da det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, hvornår man bevæger sig fra det ene taksonomiske niveau til et andet samt hvad man fortsætter med på det næste taksonomiske niveau. 2 Michael Wahl Andersen, Appelsiner i en turban. [4]
5 Efter aktiviten vil elevens taksonomiske niveau have flyttet sig enten meget eller lidt i samme niveau, eller endog et niveau op og en ny spiralomgang kan indtræffe(denne kan evt. være tidsforskudt). Men næste aktivitet som udvikler elevens evner inden for det givne område vil højne elevens niveau indtil denne har opnået et fortrolighedsniveau. Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Vi har valgt SMTTE-modellen da ved at anvende den, sikrer vi os, at komme omkring alle aspekter i planlægningen af en undervisnings aktivitet, som førsteklasses introduktion til faget matematik. Sammenhæng De indledende forudsætninger eleverne/klassen besidder, herunder de kvalifikationer eleverne bestrider samt de udefra kommende faktorer som spiller ind på udformningen af undervisningen så som lokalernes fysiske udformning, bogsystemet der anvendes og det kollegiale samarbejde på skolen m.fl. Elevforudsætninger Elevernes forudsætninger er forskellige, og selvom eleverne ikke har gennemgået noget sammen i klasseværelset, vil nogle kunne tælle bedre end andre. Nogle elever vil kunne tildele mængder størrelse osv. Det vigtige her, er at forstå at eleverne kun vil besidde en begrænset forståelse indenfor disse områder. Michael Wahl Andersen beskriver, hvordan børn har intuitive kundskaber, som gør dem i stand til f.eks. at kunne tælle elementer i en mængde en gang eller at rækkefølgen af hvordan elementerne tælles, ikke påvirker det samlede antal. [5]
6 Denne intuitive kundskab sammenligner han med børns evne til at sætte en eller et foran navneord, længe før disse er blevet introduceret i dansk undervisningen. 3 Med andre ord skal vi som lærere være opmærksomme på, hvilke intuitive kundskaber eleverne har fra starten af skoleforløbet, og hjælpe dem til at forstå disse, så de ikke længere er intuitive. Vi skal få dem til at forstå helheden. Kompetencebegreb Hovedvægten af tiden brugt i vores undervisningsforløb bliver brugt i grupper, det er derfor vigtigt at identificere hvilke kompetencer, der skal styrkes ved eleverne, så denne proces gøres nemmere. I KOM-rapporten har en arbejdsgruppe forsøgt at fastlægge de kompetencer, som er nødvendige, når eleverne skal have styrket deres matematiske egenskaber. De to hovedkompetencer er 4 - at spørge og svare i, med, om matematik - at omgås sprog og redskaber i matematik Vores undervisningsplan starter ved 1. klasses første matematik time, og det er her vigtigt ikke at presse eleverne, men i stedet vente på, at de stiller spørgsmålene. Det er vores opfattelse, at gruppearbejde giver det bedste grundlag for, at eleverne tør spørge og svare. Det er vigtigt, at eleverne fra start føler sig trygge nok til, at stille spørgsmål til ting, de ikke forstår. Derved ikke sagt at læreren skal give dem svaret, men nærmere guide dem i den rigtige retning. 3 Michael Wahl Andersen, Matematik for mig, side 5 4 UVM, Faghæfte 12 side 61 [6]
7 Undersøgelseslandskab og læringsstile Ifølge Ole Skovmoses undersøgelseslandskaber kan man opstille to forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på: opgaveparadigmet og undersøgelseslandskaber. Hertil kan aktiviteten man foretager sig, afspejle virkelighedens kontekst på tre niveauer. Tilsammen giver dette seks forskellige lærings-miljøer: Opgaveparadigmet Undersøgelseslandskab Referencer til ren matematik (1) (2) Referencer til en semivirkelighed (3) (4) Reelle referencer (5) (6) Fig. 2: Skema over de seks læringsmiljøer. Ligesom Ole Skovmose, mener vi at man får den største kvalitet og alsidighed i undervisningen ved, at bevæge sig rundt mellem de seks læringsmiljøer. I teorien er dette meget medgørligt, men i praksis kan dette være problematisk at implementere. Da man ikke kan tvinge elever ind i et undersøgelseslandskab, hvor man på kommando skal undre sig over noget og tænke hvad nu hvis?. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at denne undren indlejres i eleverne allerede fra første matematiktime. En undren der skal nurses så den ikke foregår ved drillerier o.lign. Læreren kan være med til at kickstarte et undersøgelseslandskab gennem en samtale med eleverne Da opgaverne i dette forløb indledningsvist er opgaver i værksteder, mener vi at man fra KonteXt s side er med til at indlejre en fri bevægelse mellem de forskellige læringsmiljøer. Da vi på den måde, giver eleverne [ ] fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. 5 5 UVM, Faghæfte 12 side 85 [7]
8 Bogssystemet Vi har valgt at anvende Kontext, et forholdsvist nyt bogsystem som vi finder inspirerende, fordi det med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne, anvender undervisningshjulet i sin opbygning, et firedelt hjul som styrker indlæringen for eleverne. Hjulets fire faser er en start fase som (v.h.a. værkstedsundervisning) bearbejder forhånds erfaringen, en kontekst forståelses fase, hvor historierne omkring familien tal oplæses og diskuteres. Den 3. Fase er opgaveløsningsfasen, hvor det matematikfaglige trænes og hvor der er tid til fordybelse. Den sidste fase er evalueringsfasen, som afslutter aktiviteten. Familien tal består af Far og Mor og ti børn, et for hvert ciffer. Cifferbørnene har tilknyttet forskellige egenskaber, som også udgår af deres navne som: Opfindsomme Otte og Nysgerrige Ni. Tallenes egenskaber oplæses for klassen allerede på førstedagen og efter forhåndsbearbejdelsen i værksteder. Inden den egentlige træning i aktiviteten indledes medfølger en historie omkring familien tals erfaring inden for området. Bogsystemets styrke ligger i den historie eleverne får med familien tal. En anden kontekst at anvende tallene i, repræsenterer en levendegørelse af tallene, som eleverne vil finde interessant og motiverende i deres yderligere arbejde med tallene. Derudover benytter systemet sig af mange forskellige læringsmiljøer, som f. eks. fortælling, projektarbejde, undersøgelseslandskaber i værkstedsarbejdet, spil, m.fl. som alt sammen er med til at sikre at eleverne mødes med en mangfoldighed af aktiviteter. Et bombardement af tilbud som de efterhånden fra medieverdenen lever i, og derfor er vant til. Kontext systemet til første klasse består af: Elevbog A&B, Kopimappe A&B, Lærervejledning A&B samt et skrivehæfte. Selve systemet indeholder ca. 150 opgavesider i elevbog A&B tilsammen, ca. 800 siders kopieringsmateriale og 8 værksteder. så materialemæssigt er der meget stof til de 150 timers undervisning eleverne som minimum skal have i 1. klasse. Mål Målet for vores undervisning er, at introducere eleverne til et konkret matematisk emne som tal og algebra i indskolingen. Herunder i samarbejde med eleverne at fine fælles regler for afviklingen af matematikundervisningen. Målene opstiller også de kriterier, der gør sig gældende for udformningen af evalueringen. Lektionsplanen kan ses i bilag 1. [8]
9 Trinmål Vores mål for denne undervisningsplan er, at introducere eleverne for tal og mængder, det er vores hensigt at lade eleverne udtrykke sig frit og der igennem opnå et komfortabelt forhold til det at arbejde med matematik. At kunne udtrykke sig med/gennem tal og mængder er fra ministeriel side et krav. Eleverne skal i arbejdet med tal og algebra 6 : - Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. - Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater Eleverne skal også være i stand til at 7 - Indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber. - Kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen Derudover skal undervisningen tage udgangspunkt i elevernes forskellige talforståelser, dette afspejles også i formålet for faget matematik stk 2. Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. 8 Eleverne skal selv prøve at løse problemstillingerne i grupper v.h.a. en induktiv indgangsvinkel, før vi(læreren) træder til og hjælper, det er her igennem vores egne konkrete mål bliver opfyldt. 6 UVM, Faghæfte 12 side 36 7 UVM, Faghæfte 12 side 38 8 UVM, Faghæfte 12 side 11 [9]
10 Aktivitetsmål Aktivitets målene er de konkrete faglige mål vi har til det stof der gennemgås i aktiviteten. Disse er dikteret af trinmålene vi er underlagt fra ministeriel side. Vi har valgt at bringe nogle af de mål vi opnår gennem aktiviteten i denne undervisningsplan. Vores plan(se bilag 1) strækker som tidligere nævnt over de første 10 lektioner i faget matematik og som det kan ses ud af planen er der tryk på. I vores tilfælde er disse: At eleverne kender til tallenes navne, ved hvilken værdi de repræsenter og kender til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet hvilket bearbejdes gennem hele forløbet ved at eleverne opstiller forskellige repræsentationer for tallenes værdimængder. Tegner f.eks. 7 biler i stedet for at skrive tallet 7. At eleverne lærer at skrive tallene pænt, således andre er i stand til, at se deres udregninger. I vores plan gøres dette ved, at eleverne har til lektie, at lave en side i skriv tal hæftet fra gang til gang. At eleverne kender til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i hverdagen. Gennem værkstedsarbejde, klasseopgaver og den kontekstuelle sammenhæng med familien tal, introduceres eleverne for en hverdagskobling til tallene. At eleverne lærer at bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Hvilket gøres gennem opgavernes opbygning, idet eleverne til hvert tal skal enten angive det, de tæller v.h.a. streger eller tegninger af hverdagsting. At eleverne kender til mange forskellige arbejdsmiljøer, og lærer at arbejde sammen. Ved først at lave gruppeopdelt værkstedsarbejde på forhåndskendskabsniveau og under træningen at løse opgaverne på klassen og individuelt. Som det kan ses har vi fremhævet på hvilket niveau vi taksonomisk bearbejder disse forskellige faglige mål. [10]
11 Dannelsesmål Dannelsesmål er de mål, som vi tilstræber, at efterleve i hverdagen. De forskellige konstellationer der gør, at vi medmenneskeligt kan trives i hinandens nærvær. Herunder er det især de forskellige metoder, som vi ønsker implementeret i klassens omgang med hinanden. Målene kan inddeles i to kategorier: inden for klassen og uden for klassen. Dette skal forstås som værende det sæt spilleregler, der gælder, når man befinder sig på skolens område. Reglerne er f.eks. at man ikke må moppe hinanden, ingen spørgsmål er dumme, ræk hånden op inden du spørger, der må ikke løbes på gangen, osv. Til alle tænkelige scenarier kan opstilles regler for opførelse, som man til enhver tid skal søge opfyldt. Med dannelsesmål mener vi også de redskaber, vi anvender for at oplyse omkring de gældende regler samt håndhævelsen af disse. Det er især vigtigt at reglerne er de samme for alle elever, og at der er nogle regler som gælder både lærere og elever, og at nogle kun gælder den ene gruppe. For os er det vigtigt, at man er konsistent i håndhævelsen af reglerne, således at eleverne har klare rammer at fungere i. Man udvikler disse regler over tid og tilpasser dem til de pågældende situationer. Dette gøres på en måde således at eleverne aldrig er i tvivl om, hvor grænsen går. Derfor er det vigtigt at opstille nogle dannelsesmæssige mål for de enkelte aktiviteter, så reglerne kan indføres og bearbejdes på en ordentlig måde. Et sådant mål kunne f.eks. være den 10. lektion i vores lektionsplan, hvor vi for første gang introducerer eleverne for computere også opstiller de regler, som gælder når computerne hentes og afleveres. F.eks. at eleverne skal stille sig i en række efter klasselisten og at man går hen til computerrummet, dvs. ingen løber eller råber på vejen hen til computerne. Disse mål bliver i starten af elevernes skolegang udformet i samarbejde med de børnehavepædagoger, som følger eleverne op i folkeskolen, og de faglærere som har med klassens team at gøre. Tiltag aktiviteter, værktøjer og andre redskaber som kan med fordel inddrages for at tilpasse undervisningen til virkelighedsanvendelsen [11]
12 Undervisningsdifferentiering Når det kommer til undervisningsdifferentiering, er vi af den opfattelse, at dette er en stor del af matematikundervisningens planlægningsproces. Elever er forskellige, nogle er dygtigere end andre, og sådan vil det altid være. Det er underviserens opgave, at sørge for, at alle bliver stimuleret, så fælles mål bliver opfyldt, og at elevernes sproglige kompleksitet udbygges, så de hele tiden realiserer deres potentiale. Allerede inden børnene bliver elever er deres matematiske egenskaber forskellige, for børn er forskellige! Det er for os vigtigt, at ALLE elever føler, at de kan følge med på det faglige niveau, vi skal følges ad, ellers vil vores mål at få eleverne til at spørge og svare ikke blive opfyldt. Derfor mener vi ikke, at undervisningsdifferentiering skal spille en aktiv rolle i starten af undervisningsforløbet, men at den fyldestgørende kan implementeres ved afviklingen af opgaveløsningsfasen. Læringsstile Læringsstile er ifølge Dunn og Dunn en genetisk kompleksitet, der er med til at bestemme, hvorledes det enkelte individ koncentrerer sig, absorberer, bearbejder og fastholder ny information. I deres model er der 21 forskellige faktorer 9 (Se bilag 2), som i et interdependant virvar, er med til at opbygge den kompleksitet vi i lærerfaget kalder individuel indlæring. For at anvende læringsstile i praksis er det nødvendigt, at eleverne er i stand til, at ytre hvad og hvordan de lærer bedst. Derfor vil vi opbygge et læringsmiljø hvor eleverne trygt kan ytre deres holdninger uden at skulle risikere en irettesættelse. Er en pude f.eks. med til, at få eleven til at sidde stille under historielæsning, hvor elevens urolighed ellers ville virke forstyrrende på andre elever, eller hvis en elev f.eks. har en trang til at snakke under opgaveløsningen, kunne en løsningsmodel være at give eleven et hold kæft bolsje i en periode så eleven lærer, at det er forstyrrende for andre, at denne snakker som et vandfald. Undervisningsformer Med undervisningsformer mener vi de forskellige måder at afvikle en aktivitet på, dette kan f.eks. være tavleundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, spil, leg, m.fl. Vi mener, at det er nødvendigt at inkorporere så mange forskellige undervisningsformer i undervisningen, som overhovedet muligt. Dette gøres for at tilgodese, at elevers læringsstile er forskellige, og at denne forskellighed gør nogle modtageligt over for, hvad der for andre er uimodtageligt. Derfor er indretningen af klasselokalet også en vigtig del i denne pædagogik, idet man ikke lærer på den samme måde det samme sted. 9 Arabella Neuhauss, Idebog for undervisere s [12]
13 Bevægelsespolitik For nogle år siden begyndte et røre i andedammen. Forskellige undersøgelser på læring og sundhed/bevægelse pegede på, at elever der bevæger sig i hverdagen, lærer bedre end elever der ikke gør 10. Dette er en af grundene til, at vi ser det for vigtigt, at inkorporere en bevægelsespolitik i matematikundervisningen. Et konkret eksempel herpå kunne være en multiple choice test, hvor eleverne skal løbe orienteringsløb mellem regnestykkerne. Et rigtigt svar leder eleven videre til næste spørgsmål, og et forkert svar leder eleverne til en post, som sender dem tilbage til spørgsmålet. Under praktikken så vi hvordan bevægelsespolitik i matematikundervisningen, var med til at gøre eleverne mere modtagelige overfor undervisningen. I det konkrete tilfælde var det onsdag over middag, hvor eleverne i fjerde klasse var lidt trætte, og størstedelen af dem sad, og kiggede ud af vinduet. Læreren var hurtig til at drage den konklusion, at udbyttet af undervisningen ville være for ringe, og hun bad i stedet eleverne om, at rejse sig og tage deres jakker på. Da alle var klar åbnede hun døren og i stedet, for at fortsætte den planlagte undervisning, fortsatte hun udendørs med en adapteret katten efter musen tabelstafet. Efter minutters spil var eleverne klar på at fortsætte klasseundervisningen med fornyet energi. Tegn hvad man skal holde øje med for at sikre sig, at man med aktiviteten opnår de mål, man har sat sig, evt. kan man ændre aktiviteten for at opnå målene. Evaluering den konkrete evaluering af forløbet Formativ / summativ Af de to former for evaluering formativ og summativ, ligger vores vægt på den formative uformelle form. Vi observerer eleverne i deres gruppearbejde og derigennem bliver vi bevidste om deres niveau til fremtidig differentiering. Da vores forløb omhandler de 10 første lektioner, mener vi en test i, hvad de har beskæftiget sig med, i løbet af undervisningsforløbet ikke er passende. Fordi vi i vores undervisningsplan ikke er produktfikseret, det er ikke kun det konkrete materiale eleverne har arbejdet med(mængder, talrækker, brugen af tal i dagligdagen, osv.) som er vigtigt, men også 10 Folkeskolen #4,2008 [13]
14 processen de har været igennem, mens de har arbejdet, og denne mener vi er bedst bedømt gennem iagttagelser foretaget under forløbet. Men efter emnet er bearbejdet, omkring den tyvende lektion, vil en summativ test kunne medvirke til en bedømmelse af, om det faglige mål bliver opnået, og hvilke elever der evt. skal have yderligere træning i området. Evidens / validitet For at sikre det videnskabelige i vores plan, sigter vi mod at have en høj evidens og validitet, idet vi baserer vore valg på teorier og derudfra opstiller de kriterier, vi i dagligdagen anvender i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet. Vi gør dette med henblik på, at kunne validere vores undervisning over for forældrene og for at sikre os, at vi bearbejder de konkrete aktiviteter på den for os bedste måde. Således at vi over for forældrene kan argumentere for vore valg. Anders Bak Jimmie Winther [14]
15 Bilag 1 Lektion Hvad Hvordan Hvorfor Lektion 1 Introduktion til tal Samtaleundervisning bredt på klassen (yndligstal, sidste gang de brugte et tal, største tal, hvad mindste tal) Lektion 2 Introduktion til familien tal Introduktion til tælling Familien tal fortsat Finde tal på skolen Lektion 3 Værksted 1 og 2 (Side 2 i arbejdsbog A) Lektion 4 Værksted 3 og 4 Lektion 5 (Side 3 i arb. bog A) At tælle (Side 4+5 i arb. bog A) Eleverne bliver forevist de forskellige tal som er hængt op i klasselokalet Eleverne skal trække et tal fra kateteret og derefter tage lige så mange pinociokugler / tandstikker / centicubes som tallet repræsenterer Kolorering af tallene til elevernes egne mapper så de kan huske hvad tallene hedder Eleverne skal gå rundt på skolen og se hvor der er tal og gerne kunne sige hvad de tal blev brugt til, der hvor de så dem Eleverne henter materialerne som det er angivet i bogsystemet og foretager aktiviteterne som de er fremvist på siden Fælles opsamling af fundne svarmuligheder på klassen Eleverne henter materialerne som det er angivet i bogsystemet og foretager aktiviteterne som de er fremvist på siden Fælles opsamling af fundne svarmuligheder på klassen Samtaleundervisning på klassen tælleremser(forlæns og baglæns) For at introducere tal for eleverne det symbolske tal sig for at vise eleverne repræsenterer tallene For at eleverne skal have lettere ved at huske hvad de forskellige tal hedder og for at de lettere kan associere tallene For at begynde eleverne forståelses vandring, at et tal betyder det samme som at have antallet tallet repræsenterer For at eleverne har tallene i deres mapper således de har et værktøj i deres værktøjsmappe de kan trække på For at binde symbolikkens afbildning til realitets anvendelse For igen at koble elevernes talforståelse fra virkelighedens anvendelse symbolikkens repræsentation til For igen at koble elevernes talforståelse fra virkelighedens anvendelse til symbolikkens repræsentation Eleverne spørges om de kan tælle og hvordan de gør når man tæller, allerede fra dette stadie nævnes nul og negative tal [15]
16 Lektion Hvad Hvordan Hvorfor Lektion 6 At tælle del 2 Eleverne lærer gennem For at eleverne øves i fysisk aktivitet forskellige tælleremsen. Eleverne måder at tælle på skal lære at tælle, der ses på forskellige måder at tælle på (fingre, fjumrebræt, papir, lineal Lektion 7 Flest / færrest (side 8 i arb. bog A) Lektion 8 Flest / færrest del 2 (Side 9+10 i arb. bog A) Lektion 9 Flest / færrest del 3 Lektion 10 (Side 11 i arb. bog A samt spil 20) Større / mindre EMU.DK (IKT) ved højtlæsning på klassen at introducere historien omkring familien tal og flest /færrest samt at lade eleverne på klassen lave forskellige opgaver i bogen eksperimenter i klassen. (alle sko i klassen deles i to bunker etc.) Ved at gennemgå opgaverne på klassen således elevernes forklaringer dikterer en løsningsstrategi Som med dagen før løses først opgaverne på side 11 i bogen på klassen dernæst introduceres eleverne for spil 20 og basisreglerne forklares til en grad at alle har hørt dem Eleverne introduceres til procedurerne omkring computeranvendelse på skolen og når alle er klar introduceres hjemmesiden emu.dk for her at løse opgaverne på Regnomaten inden de løser opgaverne gennemgås større og mindre end symbolerne på klassen osv.) For at eleverne kobler værdier til tallenes navne således at de kan anerkende matematikkens symbolreference til tallets aktuelle værdi ved at bedømme mængder og introduceres derfor til begreberne flest/færrest for at mængdebestemme For at styrke elevernes matematiske sprog Mange børn lærer bedre gennem leg derfor er spil med til at lave et udviklingsmiljø hvor læringen kan foregå på en anderledes måde For at styrke elevernes IKT kundskaber introduceres de på et tidligt tidspunkt til Computere internettet og IT [16]
17 Bilag 2 [17]
18 Litteratur Arabella Neuhaus, Idebog for undervisere, Frydenlund, 1.udgave, 1.oplag, 2006, ISBN Helle Nicola Jensen m.fl., KonteXt, Malling Bech A/S, 1.udgave, 1. Oplag, 2004, ISBN Lars Møller, Børn i bevægelse lærer mest, Folkeskolen, #4, 2008, side Michael Wahl, Appelsiner i en turban, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Magasin #5, 1998, s Michael Wahl M.fl., Matematik for mig et specialundervisningsmateriale Alinea, 1.udgave, 1.oplag, 2001, ISBN Regnomaten, sidst besøgt 01/ UVM, Fælles Mål Faghæfte 12, Matematik Undervisningsministeriet, 1.udgave, 1.oplag, 2003, ISBN [18]
Geometri i udskolingen
12345678901234567890123456789 01234567890123456789012345678 90123456789012345678901234567 89012345678901234567890123456 78901234567890123456789012345 Geometri i udskolingen 67890123456789012345678901234
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereMatematik. Aalborg Seminarium. Vejl. Henning Nielsen. Fag: Matematik Eksamensmåned og år: Juni 2008. Studie nr.: Stamhold: Søjle: Navn:
12345678901234567890123456789 01234567890123456789012345678 90123456789012345678901234567 89012345678901234567890123456 Sandsynlighed og statistik i mellemtrinet 78901234567890123456789012345 67890123456789012345678901234
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereMælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereTilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereIntroduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereFaglig årsplan for 2. klasse. Matematik
1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAf jord er vi kommet
Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereLæseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005
Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereMatematik Afprøvet inspirationsmateriale 1
Afprøvet inspirationsmateriale 1 Lektioner forløb er planlagt til otte lektioner. Mål Eleverne skal opnå viden om og arbejde med statistisk databehandling. De skal opnå erfaring med at bearbejde data i
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDen lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium
Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mere