Stigende frafald på alle uddannelser

Transkript

1 4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser Flere begynder på en uddannelse, men flere falder også fra igen. På alle uddannelsesniveauer er fuldførelsesprocenten på vej ned - og frafaldet altså på vej op. Det viser de nyeste frafaldsberegninger fra Undervisningsministeriets statistikenhed UNI-C. Beregningerne går frem til 2002, men UNI-C understreger, at tallene for 2002 endnu er foreløbige. Tallene er publiceret på ministeriets hjemmeside og viser, at fuldførelsesprocenten også er faldet ifølge de mere sikre 2001-tal (dog ikke på korte videregående uddannelser). Tallene viser sandsynligheden for, studerende, der var indskrevet på en uddannelse det pågældende år, fuldfører. Andre tal fra UNI-C viser, at en stigende andel af de unge kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, men flere falder altså også fra. Ifølge ministeriet er det op imod 40 procent, der afbryder Tallene viser sandsynligheden for, at de studerende det pågældende år fuldfører uddannelsen. Siden 1998 er fuldførelsesprocenten faldet på alle uddannelser. Fra 2001 til 2002 har der været fald i fuldførelsesprocenten på alle uddannelser, dog på nær det almene gymnasium, der oplevede en lille forbedring omend stadig under 1998-nievau. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK 18 F A K T A Om de nye beregninger De nye beregninger er foretaget af Undervisningsministeriets statistikenhed UNI-C. De viser sandsynligheden for, at elever og studerende på de pågældende uddannelser i det pågældende år fuldfører uddannelsen. Fuldførelsesprocenten beregnes ved at sammenregne den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange i året, fx. 1/10 året før til 30/ 9 i året. Beregningsgrundlaget er alle studieårgange, der i løbet af året er i gang med uddannelsen. Der er tale om en tværsnitsberegning, hvor fuldførelsesprocenten beregnes for studerende med forskellige studietider bag sig. deres første videregående uddannelse, men en del af dem afslutter den næste uddannelse, de begynder på. Forbedringer ophørte i 1998 De nye beregninger fra UNI-C viser, at fuldførelsesprocenten har været stigende eller forholdsvis konstant på de fleste uddannelser frem til Ikke mindst på de lange videregående uddannelser var der fra 1993 til 1998 en markant forbedring af fuldførelsesprocenten (det er dog også en konsekvens af opdelingen af femårige kandidatuddannelser i bachelor- og kandidatniveau). På alle uddannelser er fuldførelsesprocenten imidlertid faldet til et lavere niveau end i Fra 2001 til 2002 er der et fald på alle uddannelser - med det almene gymnasium som eneste undtagelse. Her var der en lille bedring fra 2001 til men fuldførelsesprocenten er Globaliseringen er slet ikke ny på arbejdsmarkedet, hedder det i lederen. Side 2 Danske ansatte har mere indflydelse på deres arbejde end ansatte i andre lande. Side 3 EU Wim Kok anbefaler, at beskæftigelsen i EU gøres til et nyt omdrejningspunkt. Side 4

2 4. NOVEMBER 2004 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Uffe Kristensen Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: stadig under 1998-niveau. For den årgang af elever og studerende, der var indskrevet i 2002, regner UNI-C således med, at hver femte elev ikke fuldfører gymnasiet, ligesom det gælder hver femte elev på et EUD-hovedforløb. Tallene er på den måde også med til at bekræfte den dystre vurdering fra OECD [PISA, 2000] om, at 18 pct. af de danske elever, der forlader folkeskolen, ikke har færdighederne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge UNI-C s nye profiltal, der viser uddannelsesudsigterne for en hel folkeskoleårgang, er det kun seks procent, der ikke begynder på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men stadig 21,8 pct., der aldrig vil fuldføre én. Flere ældre elever Tal fra Danmarks Statistik viser også, at andelen af elever og studerende på mere end 24 år er steget på mange uddannelser - dog ikke de korte videregående. For arbejdsmarkedet betyder det, at en stigende del af de nyuddannede får en Godt i gang med globaliseringen A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Pludselig taler alle om globalisering. Som om den lige er begyndt eller truende venter på at indtage Danmark i morgen. Globaliseringen af arbejdsmarkedet er slet ikke ny. Danmark har i årtier levet i en stadig mere global konkurrence, og heldigvis har vi levet og udviklet os godt med denne konkurrence. Danmark har et af Europas mest fleksible arbejdsmarkeder, hvor der er generel tilfredshed med rammerne hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det har medvirket stærkt til, at den udflytning af arbejdspladser, der allerede er sket, ikke har skabt større problemer, end arbejdsmarkedet har kunnet håndtere det. For et par uger siden kunne Socialforskningsinstituttet konstatere, at globaliseringen ikke truer den danske beskæftigelse, netop fordi det danske arbejdsmarked kan håndtere udfordringerne. Professor Niels Westergaard-Nielsen har undersøgt den udflytning af arbejdspladser, der er sket i tekstilindustrien de seneste 30 år. Han finder ligeledes, at omstillingsevnen på det danske arbejdsmarked er meget høj - og relativ sen debut på arbejdmarkedet som færdiguddannede. Både på korte og mellemlange videregående uddannelser var det i 2002 stadig op imod 50 pct. af de studerende, der var 24 år eller mere ved studiestart. Frafaldet og omvalg i uddannelsessystem er langt fra eneste forklaring - men en af forklaringerne - på, at mange unge først i en relativt sen alder entrer arbejdsmarkedet med et uddannelsesbevis. Hvis de når så langt. - fla viser konkret, at globaliseringen på dette område ikke har skabt eksplosiv arbejdsløshed, men at det er lykkedes for langt de fleste tidligere tekstilarbejdere at finde et nyt job. Nu viser en anden ny undersøgelse, der er omtalt i dette nummer, at danske lønmodtagere har stor indflydelse på deres arbejde. Det er en ros til danske virksomhedsledere og de samarbejdstraditioner, der er udviklet i aftalesystemet. Samtidig lover det godt for Danmarks fortsatte mulighed for at hjemtage globaliseringens gevinster. I sidste ende trækker ledelse og medarbejdere på samme hammel, og når de ved det, kan de trække i samme retning. Vi skal bestemt ikke bare lade stå til. Det er til stadighed en udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, og at forholdene på arbejdsmarkedet passer til den globale konkurrencesituation. Vi er imidlertid allerede - godt - i gang med globaliseringen og skal ikke forsøge at skærme os imod den som et onde. Tværtimod skal vi sikre virksomheder og medarbejdere fleksible rammer, så de til fælles bedste kan udnytte globaliseringens fordele.

3 4. NOVEMBER 2004 SIDE 3 Endnu ikke offentliggjorte tal viser, at Danmark ligger i top, når det gælder medarbejdernes indflydelse. Danskerne har stor indflydelse på arbejdet Danskerne indtager en suveræn førsteplads i at have indflydelse på deres arbejde. I hvert fald hvis man spørger dem selv. Det viser et stort internationalt forskningsprojekt, hvor forskere i 12 lande har spurgt et udsnit af befolkningerne om blandt andet deres indflydelse på forhold omkring deres arbejde såsom mødetider og tilrettelæggelse af arbejdsdagen. Danskerne vurderer deres indflydelse klart højere, end listens nummer 2 og 3, nordmændene og schweizerne, gør. Forskningsrapporten, som først offentliggøres i 2005, viser også, at danskerne ikke kommer sovende til deres indflydelse. Knapt 70 pct. af danskerne har gjort noget for at få indflydelse og scorer dermed også højere på dette område end de øvrige nationaliteter. I Danmark har vi bevæget os væk fra den klassiske industritænkning, hvor medarbejderne nærmest blot var et tandhjul i maskineriet. Den danske ledelsesstil bygger på inddragelse og udnyttelse af medarbejdernes kompetencer, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der leder den danske del af forskningsarbejdet. Han henviser Danskeres indflydelse i top Opfattet indflydelse (0-1) samt andel, der aktivt søger indflydelse, pct. 0,8 80 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Opfattet indflydelse, venstre skala Aktiv indsats, højre skala Danmark Norge Schweiz Holland Sverige Slovenien Rumænien Vesttyskland Anm: Forskningsprojektet omfatter i alt 12 lande. Her er kun vist de 8 lande med højest score på opfattet indflydelse. Kilde: Citizenship, Involvement and Democracy-undersøgelsen (udgives 2005) Danskerne føler, at de har stor indflydelse på deres arbejde. I gennemsnit placerer de indflydelsen på 0,64 på en skala fra 0-1. Samtidig siger knapt 70 pct., at de gør noget for at få indflydelse. Til sammenligning regner vesttyskerne deres indflydelse for at være 0,4 på samme skala, men kun 12 pct. af dem gør aktivt noget for at få indflydelse. Østog Vesttyskland er adskilt for at muliggøre sammenligning med en tilsvarende undersøgelse fra før murens fald. Østtyskland, Spanien, Portugal og Moldavien scorede lavest på opfattet indflydelse og er af overskuelighedshensyn ikke medtaget i figuren. til en tilsvarende undersøgelse fra 1985, hvor det kun var ca. en tredjedel mod i dag ca. to tredjedele af danskerne, der ofte gennemfører egne ideer og selv planlægger vigtige arbejdsopgaver. Uformel indflydelse Jørgen Goul Andersen, der til daglig er leder af Center for Velfærdsstudier, bider især mærke i forskellen mellem Danmark og Tyskland i den nye undersøgelse. Tyskerne har vidtgående formelle regler for indflydelse til medarbejderne igennem samarbejdsorganer og repræsentanter i bestyrelserne. Men det er kun 12 pct. af tyskerne i undersøgelsen, der har gjort noget for at få indflydelse, og de føler heller ikke, at de har nær så stor indflydelse som danskerne, siger professoren og fortsætter: Det tyder på en vidtgående uformel løsning af problemer i Danmark, hvor parterne taler om tingene, mens man har en mere traditionel hierarkisk struktur i Tyskland. Inddragelsen af medarbejderne smitter af på danskernes jobtilfredshed og motivation, og det er ifølge Goul Andersen vigtigt i en tid, hvor globaliseringen betyder omvæltninger på arbejdsmarkedet. Professoren er i det hele taget fortrøstningsfuld i forhold til det danske arbejdsmarkeds omstillingsevne. Han peger på, at Danmark har en udpræget grad af såkaldt flexicurity, hvor det er relativt let at fyre folk, der til gengæld er økonomisk godt dækket under ledighed. Det gør, at folk tør skifte job, og virksomhederne tør ansætte, fordi de kan komme af med de ansatte igen, hvis udviklingen går den forkerte vej. Flexicurity-tankegangen er så indarbejdet i Danmark, at lønmodtagerne prioriterede uddannelse under opsigelse frem for længere opsigelsesvarsel ved de seneste overenskomstforhandlinger. Modellen er givtig for begge parter, og det er vigtigt, at man holder fast i dette plussumsspil, siger Goul Andersen. - ufk

4 4. NOVEMBER 2004 SIDE 4 EU Flere EU-borgere i job er også nøglen til at sikre social samhørighed og forbedre miljøet, påpeger en ny rapport, som EU s regeringsledere præsenteres for i dag. Af: International konsulent Karina Ransby, DA s kontor i Bruxelles. Kun flere job kan sikre velfærden i EU Der er grund til bekymring. Udfordringerne for EU er stadig stigende med en aldrende befolkning og en øget international konkurrence også på højtkvalificeret arbejdskraft. Det er nødvendigt med en fælles strategi, for fremskridtene i EU har været små, men med Lissabon-strategien har EU opstillet alt for mange mål, som ingen tager ansvaret for. Nu må indsatsen fokuseres og målrettes mod at øge beskæftigelsen. Regeringerne skal gøres mere ansvarlige - og de, der ikke leverer en indsats, skal hænges ud, mens de, der lever op til målene, skal roses - af de andre EU-lande, af Kommissionen og af Parlamentet, der også hver for sig skal tage større ansvar for Lissabon-strategien. Det er til at blive forpustet af, men sådan lyder den kritik, den tidligere hollandske premierminister Wim Kok (S) i dag præsenterer EU s regeringschefer for på EU-topmødet i Bruxelles. Wim Kok kommer dog samtidig med forslag til, hvordan indsatsen for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi kan lykkes. Anledningen er den forestående midtvejsevaluering af Lissabon-strategien ved EU-topmødet i foråret 2005, som Wim Kok og hans ekspertgruppe skal komme med input til. Regeringscheferne har nu et halvt år til at enes om, hvilke af anbefalingerne de vil omsætte til virkelighed. Vækst og beskæftigelse vigtigst Lissabon-strategien handler ikke kun om vækst og beskæftigelse, men også social samhørighed og et bæredygtigt miljø. Wim Kok er ikke i tvivl om, hvordan prioriteringen skal være. Som de skriver: Forbedret økonomisk vækst og øget beskæftigelse er midlerne til at fastholde den sociale samhørighed og et bæredygtigt miljø. Og som det hedder andetsteds, har EU den brede ambition om at være solidarisk med de trængende, nu og i fremtiden. For at realisere den ambition har EU brug for mere vækst og flere i arbejde. Højere beskæftigelse og vækst kan ifølge Wim Kok opnås ved at følge en sammenhængende fem-punkts strategi, der bl.a. skal styrke vidensamfundet og det indre marked og give flere mulighed for at starte egen virksomhed. Samtidig skal arbejdsmarkederne gøres omstillingsparate, ligesom der skal satses mere på win-win miljø-økonomiske strategier. Engagement efterlyses Engagement er vigtigt - og netop manglen på samme har ifølge Wim Kok været en hovedårsag til, at fremskridtene stort set er udeblevet i de foregående fem år. Politisk ejerskab er en forudsætning for succes, men indtil nu har der ikke været tilstrækkelig fokus på Lissabon-strategien i de nationale parlamenter, i befolkningerne og blandt arbejdsmarkedets parter, mener Wim Kok, der heller ikke mener, at presset på regeringerne i EU for at leve op til målene har været stort nok. Udhængning af nølende lande Wim Kok-gruppen ser Lissabon-strategien som lige så vigtig for EU, som det indre marked, Euroen og udvidelsen af EU med ti nye lande. Her har landene allerede vist, at de kan stå sammen om at nå fælles mål. Det skal de også gøre i forhold til Lissabon, men dagsordenen er blevet for bred. Der er formuleret over 100 forskellige mål under Lissabon-hatten med det formål at øve pres på og måle landene i forhold til hinanden. De mange mål betyder imidlertid, at alle lande er bedst til noget, og det gør dem ubrugelige som instrument til at skabe fremdrift. En strømlining af processen er nødvendig, og Wim Kok foreslår, at man indskrænker sig til 14 mål. EU-kommissionen skal årligt evaluere medlemslandenes fremskridt på hvert af de 14 mål, og de lande, der har gjort fremskridt, skal fremhæves. Til gengæld skal de øvrige lande hænges bravt ud. Lissabon-strategien kræver, at alle lande gør en indsats, og naming, shaming and faming vil øge deres engagement, påpeger Wim Kok og hans eksperter.

5 4. NOVEMBER 2004 SIDE 5 NOTA BENE Dobbelt så mange udebliver fra AF På to år er antallet af møder, hvor personer udebliver fra deres aftale hos Arbejdsformidlingen, steget med 115 pct. I første halvår 2002 var der såkaldte negative hændelser med kontanthjælpsmodtagere, der ikke mødte op til et aftalt møde på Arbejdsformidlingen. Dette tal er i samme periode 2004 steget til Det fremgår af en rådighedsstatistik fra Arbejdsdirektoratet, der også viser, at kun 61 pct. af kommunerne indberetter tilfælde, hvor personer ikke holder deres aftale med AF. Færrest langtidsledige i Skandinavien De tre skandinaviske lande har Europas laveste andel af ledige, der går uden arbejde i mere end ét år. 44,9 pct. af alle ledige i de 25 EU-lande har været ledige i mere end ét år. I Danmark er andelen 20,4 pct., i Sverige 17,7 pct., mens Norge har den laveste andel af langtidsledige med 14,2 pct. Det viser nye tal fra European Labour Force Survey for Opgørelsen omfatter alle uden arbejde i alderen 15 til 74 år, der i 2003 var til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt jobsøgende. Der er altså tale om en anden opgørelsesmetode end Danmarks Statistiks. A-kasser begår stadig for mange fejl A-kasserne opfylder stadig ikke Arbejdsdirektoratets målsætning for behandling af dagpengeområdet. En statusrapport fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling følger op på tidligere evalueringer og viser, at a-kasserne fortsat har problemer med korrekt at anvende reglerne for rådighed og selvforskyldt ledighed. A-kassernes fejlniveau har forbedret sig fra 5,0 pct. i 2002 til 4,4 pct. i 2003, men opfylder dermed stadig ikke Arbejdsdirektoratets målsætning på 3,3 pct. Rod i ydelserne 100 pct. af massageklinikkerne har rod i regnskabet, og hver tredje af de ansatte modtager offentlige ydelser, som de ikke har krav på. Det viser en stikprøve foretaget af Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling i forbindelse med den landsdækkende aktion mod sort arbejde. 18 massageklinikker forskellige steder i landet blev undersøgt, og resultatet gør massageklinikkerne til den gruppe på det danske arbejdsmarked, der har den laveste moral, når det gælder snyd med skat, moms og sociale ydelser, fremgår det af de tørre tal i statusrapporten om direktoratets tilsyn. - rrp