Svage tilbringer år i projekter uden mål

Transkript

1 26. APRIL REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage tilbringer år i projekter uden mål På trods af, at forrevalidering ifølge Lov om aktiv socialpolitik skal gennemføres på så kort tid så muligt, tilbringer mange kontanthjælpsmodtagere og personer på sygedagpenge op til flere år i ordningen, viser en undersøgelse af kommunernes aktiverings- og revalideringsindsats foretaget af Socialforskningsinstituttet. Det er et problem, fordi mange forrevalideringsforløb mangler overordnet planlægning og klare mål, siger Torben Berg Sørensen, der er forskningschef ved analysevirksomheden Sociologisk Analyse. Forrevalidering er et forløb, der skal modne og afklare revalidendernes ønsker til en fremtidig beskæftigelse, inden de starter på en egentlig revalidering. Ni måneders modning Kontanthjælpsmodtagere og personer på Knap hver femte forrevalidend tilbringer mellem et og to år i ordningen. Fire pct. opholder sig i den erhvervsmodnende ordning i mere end 25 måneder. sygedagpenge, der er under forrevalidering, går i gennemsnit rundt i ni måneder, før de er afklarede og modnede til en ny start på revalidering. For knap 20 pct. af gruppen varer forrevalideringen mellem et og to år. Og næsten fem pct. af forrevalidenderne modner i over to år, før de får en erhvervsplan som led i en egentlig revalidering, viser Socialforskningsinstituttets undersøgelse. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der er sket en markant stigning i antallet af forrevalidender fra 1998 til I 1998 var der kontanthjælpsmodtagere under forrevalidering. I 1999 var tallet steget til over En stor del af forklaringen på den tilsyneladende voldsomme stigning i antallet af forrevalidender skyldes dog ifølge Socialministeriet en omlægning af statistikken i Projekter mangler systematik De langstrakte forløb for kontanthjælpsmodtagere under forrevalidering kommer ikke bag på forskningschef Torben Berg Sørensen, der har skrevet flere bøger om emnet: Der er desværre en tendens til, at forrevalideringsprojekter er for løst organiserede. Ofte mangler forløbene præcise planer og klare mål. I de sammenhænge er der risiko for, at opholdet i forrevalidering bliver selve målet. Derfor er det uheldigt, at kontanthjælpsmodtagere og andre går rundt i den type ordninger så længe, siger han. Torben Berg Sørensen efterlyser en SYGEFRAVÆR Danmark har det laveste sygefravær i Europa, viser en norsk undersøgelse. Side 3 RÅDIGHED Drastisk fald i lediges rådighed, viser særkørsel fra Danmarks Statistik. Side 4 UDDANNELSE Vejledningsindsatsen på efterskolerne er ujævn, og der er stort set ingen lovkrav. Side 5

2 26. APRIL 2001 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: mere stram og systematisk forrevalidering: Forrevalidering skal have et afklarende og erhvervsrettet sigte, og det behøver ikke tage så lang tid, siger han. Indsatsen kan blive bedre En del af forklaringen på de ofte planløse forrevalideringsforløb skyldes ifølge Torben Berg Sørensen, at aktiverings- og forrevalideringsområdet er præget af lokale initiativer og projekter, der har fået lov til at udvikle sig selvstændigt: Hele aktiverings- og forrevalideringsområdet er noget broget. Det er lidt tilfældigt, om det hedder det ene eller det andet, siger han. Torben Berg Sørensen mener, at der er behov for at stramme op på strukturen og standardisere den måde, kontanthjælpsmodtagere og deres problemer tackles på fra kommune til kommune. Ligeløn er ikke LetLøn Eva Pedersen, der er kontorchef i Socialministeriet mener ikke, at der absolut er en sammenhæng mellem forløbenes varighed og effekten. Nogle personer er længere tid om at modne end andre, siger hun. Eva Pedersen medgiver dog, at indsatsen kan blive bedre: Forrevalidering og aktivering vinder, når det bliver målrettet. Og det er ikke altid, at der er nok opmærksomhed omkring slutmålet - at personerne skal i arbejde, siger hun. Ifølge Eva Pedersen er det ikke nødvendigvis en fordel at stramme reglerne. Lovgivningen indeholder allerede en tydelig markering af, at forløbene skal være erhvervsrettede, mener hun. Derimod skal vi blive bedre til at følge op og undersøge effekten af revalideringen, slutter Eva Pedersen. - anl ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening En ellers god ide LetLøns-projektet - risikerer en krank skæbne, hvis et flertal i Folketinget følger arbejdsminister Ove Hygums forslag og vedtager L215. For i den anonyme lovbetegnelse gemmer sig et administrativt rod, som end ikke det stort anlagte LetLøns-projekt kan skåne virksomhederne for. Lovforslaget pålægger blandt andet virksomhederne at udarbejde egne lønstatistikker. De skal - ifølge arbejdsministeren - kunne vise, om kvindelige medarbejdere diskrimineres med en lavere løn. Grundlæggende er lovforslaget overflødigt. Fagbevægelsen har længe haft glimrende muligheder for rejse og gennemføre sager om løndiskrimination. Det er blevet til 34 sager over de sidste 25 år, hvoraf der i halvdelen af tilfældene ikke har været tale om løndiskrimination. Hvad værre er, så bygger lovforslaget på den tro, at der kan udarbejdes statistikker, der på decimalen viser, om kvinder får mindre i løn alene på grund af deres køn. Det lader sig ikke gøre. Hvordan skal man eksempelvis vægte uddannelse, erhvervserfaring eller fravær som følge af barsel i statistikken? Forhold, virksomheden ikke nødvendigvis har kendskab til. Danmarks Statistik brugte sammen med blandt andre arbejdsmarkedets parter og diverse ministerier år på at fastlægge den nuværende fælles standard for, hvordan en retvisende lønstatistik udformes. Vedtages lovforslaget kommer virksomhederne i en situation, hvor de - en for en - skal igennem samme øvelse for hver især at konstatere, at man ikke kan udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, som med rimelighed påviser årsagerne til en eventuel lønforskel. Det bliver en administrativ byrde helt uden mening. L215 lægger op til, at LetLøn-systemet skal kunne lave den ønskede statistik for virksomhederne. LetLøn er frivilligt tilbud til virksomhederne og tænkt som en lettelse af de i forvejen alt for mange administrative opgaver, virksomhederne gennem tiden er blevet pålagt. Derfor rejser forslaget i udpræget grad tvivl om LetLøns fremtidige status som et frivilligt tilbud til virksomhederne. Fornuften siger, at man fjerner statistikkravet i lovforslaget. Gør man ikke det, så bør regeringen garantere, at LetLøn kan løse opgaven. Kan den ikke det, så spiller regeringen hasard med LetLøns troværdighed.

3 26. APRIL 2001 SIDE 3 SYGEFRAVÆR En hidtil upåagtet norsk undersøgelse viser, at dansk sygefravær er i bund i Europa. Dansk sygefravær lavest i EU Danske lønmodtagere er generelt mindre fraværende fra jobbet på grund af sygdom end deres europæiske kolleger. Og sygefraværet i Danmark er mindre end det halve af sygefraværet i Portugal, der har EU s højeste. Det viser en undersøgelse, som Norges offentlige utredninger (NOU) har fået foretaget. Undersøgelsen sammenligner sygefraværet i Norge med en række lande i EU, herunder Danmark. Danmark ligger lavest Den norske undersøgelse viser, at kun 3,5 pct. af danske lønmodtagere var fraværende på en given dag grundet sygdom. Det er det laveste niveau i Europa. Andre nordiske lande som Sverige og Norge befinder sig i midtergruppen med et sygefravær på henholdsvis 4,4 pct. og 5 pct. Det er noget højere end i Danmark, der også har nordisk rekord i lavt sygefravær jf. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 7, Det højeste sygefravær i EU har Portugal, hvor hele 8 pct. af arbejdsstyrken er fraværende på grund af sygdom. Sygefraværet i EU er ifølge NOU-rapporten generelt kendetegnet ved, at unge har et lavere fravær end ældre, og at sektorer med dårlige arbejdsforhold og fysisk anstrengende arbejde har et højere fravær end andre sektorer. Desuden er ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Om undersøgelsen Den norske rapport fremhæver, at sammenligninger af sygefraværet på tværs af de forskellige EU-lande ikke er uproblematisk. Nogle lande fører ikke statistik over udviklingen i sygefraværet. Og i det omfang der foreligger statistikker, er sammenligninger vanskelige på grund af forskellige love og regler, uens definitioner af sygefravær, forskellige typer af støtteordninger og måder at registrere fraværet på. Landenes demografiske udvikling, deres erhvervssammensætning og udvikling i beskæftigelsen er desuden faktorer, der har indflydelse på, hvor mange der er fraværende på grund af sygdom, hedder det. der en tendens til, at kvinder har et højere fravær end mænd, og at arbejdere er mere fraværende på grund af sygdom end funktionærer. Den samme tendens har vist sig i Danmark og er tidligere beskrevet i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14, Sygefravær for beskæftigede falder Som omtalt i forrige nummer af Agenda viser en ny DA-analyse, at sygefraværet blandt beskæftigede i Danmark er faldet støt siden Det har skabt en unik situation, hvor sygefraværet for første gang er faldet samtidig med, at beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. Arbejdsministeriet vurderer i sin rapport om sygefravær fra 2001, at sygefraværet har været uændret de seneste år. Der er ganske vist sket en stigning i udgifterne til sygedagpenge. Men stigningen kan hovedsageligt forklares med regelændringer og en stigning i beskæftigelsen, hedder det i rapporten. - anl Det danske sygefravær er i bund i Europa. De andre nordiske lande, Norge og Sverige, ligger i midtergruppen. Portugal og Tyskland ligger i top i den norske undersøgelse.

4 26. APRIL 2001 SIDE 4 RÅDIGHED To ud af tre kontanthjælpsmodtagere står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. For dagpengemodtagere er det en ud af tre, der ikke er jobparate. Over ledige står ikke til rådighed Færre og færre ledige står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet: Mere end ledige på dagpenge eller kontanthjælp vil enten ikke arbejde eller søger ikke aktivt efter job. En mindre del giver udtryk for, at de ikke kan påtage sig et arbejde inden for en to ugers periode. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU) for 2000, sammenholdt med det gennemsnitlige ledighedstal for Både blandt de forsikrede ledige på dagpenge og blandt de ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere er der sket et markant fald i rådigheden inden for det seneste år. Størst fald blandt ikke-forsikrede Det største procentvise fald i rådigheden har fundet sted for kontanthjælpsmodtagerne. I fjerde kvartal 2000 var det kun ca. en ud af tre - 35 pct. - af kontanthjælpsmodtagerne, der svarede ja til at kunne tiltræde i et job inden for 14 dage. Året før var det næsten halvdelen - 45 pct. - der var jobparate inden for en to ugers periode. Et fald i den reelle rådighed på 10 procentpoint på kun et år. Det er en kedelig tendens, siger formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass. Årsagen er ifølge Ole Pass først og fremmest, at de ledige, der ikke er kommet i job under de senere års fremgang på arbejdsmarkedet, tilhører den svage gruppe. Mere end syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere giver udtryk for, at de gerne vil arbejde. Til gengæld kniber det gevaldigt med at være aktivt søgende. Halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil arbejde, søger ikke aktivt. Det er foruroligende få, der prøver at tage hånd om deres egen situation, siger Ole Pass og henviser til en tidligere undersøgelse fra Socialministeriet, der viser den samme tendens. Ifølge Ole Pass skal de sociale systemer være så arbejdsmarkedsrettede som muligt. Der skal være et økonomisk incitament til at arbejde, mener han: Det kunne for eksempel være ved at bagudrette udbetalingen af kontanthjælpen, i modsætning til i dag, hvor pengene bliver betalt forud, siger Ole Pass. Dagpengemodtagere følger trop Dagpengemodtagere står generelt mere til rådighed end ledige på kontanthjælp. Ikke desto mindre er også dagpengemodtagerne i 2000 væsentligt mindre til rådighed end året før. 77 pct. af dagpengemodtagerne kunne tiltræde et job med 14 dages varsel i sidste kvartal af Året efter er tallet faldet til 69 pct., svarende til et fald på 8 procentpoint. Det er for meget, siger arbejdsmarkedsordfører for Kristeligt Folkeparti, Ole M. Nielsen. Her i Danmark skal man arbejde, hvis man kan. Kun hvis arbejde er udelukket, skal det offentlige gå ind og forsørge, siger han. Som i tilfældet med kontanthjælpsmodtagerne er det især dagpengemodtagernes søgeaktivitet, det kniber med. Hvor det i 1999 var 8 pct., der ikke søgte aktivt, er det i 2000 over dobbelt så stor en andel - 17 pct. - der forholder sig passivt til at søge job. Dagpengemodtagere er mere til rådighed for arbejdsmarkedet sammenlignet med ledige på kontanthjælp, der også har det største fald i reel rådighed fra 1999 til anl

5 26. APRIL 2001 SIDE 5 UDDANNELSE Ingen ved, hvor meget erhvervsog studievejledning de efterskoleelever modtager. Formentlig svinger vejledningsindsatsen fra skole til skole mellem 50 og 800 timer om året. Elever, der vælger at tage 9. eller 10. klasse på en efterskole, får ikke den samme vejledning om fremtidige uddannelses- og jobmuligheder som elever i folkeskolen. Der er nemlig stort set ingen lovkrav til efterskolernes vejledningsindsats. Undervisningsministeriet begrunder de manglende lovkrav med, at der er tradition for, at skolerne bestemmer selv. Erfaringer viser, at efterskolernes vejledningsindsats er meget svingende. At der er et behov for mere vejledning kan fx ses af, at efterskoleelever har et højere frafald på ungdomsuddannelserne. Samtidig vokser efterskolernes popularitet, og antallet af elever, der får en svingende vejledning, er nu oppe på om året. Mere end hver tredje 10. klasses-elev går i dag på efterskole. Svingende vejledningsindsats Der findes ingen oversigt over, hvor meget vejledning eleverne på efterskolerne får. Men konsulent i Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Jens Lykke, vurderer på baggrund af sin daglige kontakt med efterskolerne, at vejledningsindsatsen er meget svingende. Nogle skoler bruger 800 timer om året, mens andre kun bruger 50. Mange efterskoler har de seneste år indset nødvendigheden af bedre vejledning, og flere vejledere bliver uddannet. Men der er stadig for store forskelle i de ressourcer, efterskolerne bruger på vejledning. Det er ikke godt nok, når nogle skoler mener, de kan give en tilstrækkelig vejledning på 50 timer om året, siger Jens Lykke. Efterskoler ønsker ikke skærpede krav Jens Lykke tror, minimumskrav i lovgivningen ville løse problemet, fx hvis der blev stillet minimumskrav til antallet af vejledningstimer pr. elev om året. Alligevel er foreningen imod skrappere lovgivning: Minimumskrav ville nok være udemærkede udfra et hensyn om at få de dårligste efterskoler med. Men det ville være et grundlæggende brud på skolernes F A K Intet overblik over efterskolers vejledning ARBEJDSMARKEDSPOLITISK ARBEJDSMARKEDSPOLITISK ARBEJDSMAR- F A K T A KEDSPOLITISK- Lovkrav til efterskolernes vejledning FAKTA Det eneste lovkrav til efterskolernes vejledning er, at de skal vejlede om ungdomsuddannelserne, fx gymnasier og erhvervsuddannelser. I modsætning til folkeskolen skal efterskolerne ikke give generel vejledning i, hvordan arbejdsmarkedet og hele uddannelsessystemet er indrettet. Der er heller ingen lovkrav om individuel vejledning. Endelig er der ingen krav til vejledernes uddannelse på efterskolerne, som der er på folkeskolerne. En tredjedel af efterskolernes vejledere har ingen vejlederuddannelse. Herudover har en ny lov dog indirekte tvunget efterskolerne til at udfærdige uddannelsesplaner for eleverne. Planerne er nemlig fra dette skoleår en forudsætning for at komme ind på ungdomsuddannelserne uden optagelsesprøve. autonomi. Der er jo heller ingen centralt fastsatte regler for lærernes uddannelse eller for, hvor mange timer dansk efterskolerne skal tilbyde, siger Kurt Gjerrild, der er formand for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler. Større frafald blandt efterskoleelever At dømme efter efterskoleelevernes uddannelsesmønster er der behov for mere vejledning. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre efterskoleelever starter på en ungdomsuddannelse. Og en tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, at efterskoleelever oftere falder fra deres ungdomsuddannelse. Fra 1982 til 1997 havde efterskoleelever et frafald på 8 pct. i gymnasiet og 20 pct. på erhvervsuddannelserne, mens de, der havde afsluttet deres grunduddannelse i folkeskolen, havde et frafald på hhv. 4 og 15 pct. Undervisningsministeriet vil ikke umiddelbart stille flere lovkrav til efterskolernes vejledning, fordi der er en lang tradition for efterskolernes selvbestemmelse ud fra et ideologisk grundlag, siger pædagogisk konsulent Per Bredholt Frederiksen. I stedet satser ministeriet på at styrke efterskolernes vejledning ad frivillighedens vej. - ant

6 26. APRIL 2001 SIDE 6 ARBEJDSMILJØ Det samlede antal af arbejdsulykker falder fortsat, viser ny statistik fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Fortsat fald i antallet af arbejdsulykker Der sker færre og færre arbejdsskader i Danmark. I løbet af fire år er antallet af anmeldte arbejdsskader faldet, og færre søger erstatning efter en arbejdsulykke eller efter at have pådraget sig en erhvervssygdom. Det viser en ny arbejdsskadestatistik, som er udarbejdet af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i fællesskab. Arbejdsskader omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Tidligere i år viste DA s ulykkesstatistik, at antallet af arbejdsulykker på det private arbejdsmarked er faldet de sidste fem år (se ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 2001, nr. 6). De nye tal fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen bekræfter denne udvikling og viser, at kurven er knækket for hele det danske arbejdsmarked. Fald på 14 pct. på fire år I 1997 blev der anmeldt knap arbejdsskader til Arbejdstilsynet. Siden er antallet af anmeldelser faldet støt, og i 2000 var antallet nede på knap Det er et fald på 14 pct. på fire år. I samme periode er antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen faldet fra knap til knap et fald på 25 pct. Arbejdstilsynet modtager anmeldelser på alle arbejdsskader, der resulterer i mindst én dags uarbejdsdygtighed, mens Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelser fra skadelidte, der ønsker at få tilkendt erstatning. Når antallet af anmeldelser til Arbejdstilsynet er højere end antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, er det, fordi ikke alle skadelidte søger erstatning. Kun skader, der giver varige mén eller erhvervsevnetab, kan udløse erstatning. Omvendt er der sager hos Arbejdsskadestyrelsen, der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets statistik, fordi der ikke har været pligt til at anmelde skaden til Arbejdstilsynet. Frekvensen også faldet Det er ikke kun i absolutte tal, at antallet af arbejdsulykker er faldet. Antallet af arbejdsulykker pr beskæftigede er faldet fra 19,5 til 16,1 fra 1997 til 2000, viser beregninger, som DA har foretaget. Der sker færre arbejdsulykker i Danmark - både i absolutte tal og set i forhold til antallet af beskæftigede. Antallet af erhvervssygdomme falder også. Fremgang på fire indsatsområder En anden ny rapport fra Arbejdstilsynet viser, at arbejdsmiljøet er blevet forbedret på fire af de syv indsatsområder, som Arbejdsmiljørådet har udpeget. Der sker blandt andet færre arbejdsskader som følge af tunge løft. Både antallet af anmeldelser om erhvervssygdomme og om arbejdsulykker på grund af tunge løft er faldet fra 1993 til ant

7 26. APRIL 2001 SIDE 7 NOTA BENE Flere indvandrere i arbejdsstyrken Antallet af indvandrere i arbejdsstyrken steg fra knap personer i 1999 til knap i Der er især kommet flere kvindelige indvandrere ud på arbejdsmarkedet, viser tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen for indvandrere er samtidig steget med knap personer. Fra by til land Mange modtagere af overførselsindkomster flytter fra bykommuner til landkommuner, viser en rapport fra Socialministeriet om flyttemønstre for personer på overførselsindkomster. I de kommuner, der i 1998 havde en nettotilflytning af personer på overførselsindkomster, steg antallet af personer på overførselsindkomster med Især kommuner i Vestsjællands, Fyns og Storstrøms amter oplevede en nettotilflytning af personer på overførselsindkomster. Debat om tysk dagpengesystem I Tyskland er der fuld gang i debatten om arbejdsmarkedspolitikken og dagpengesystemet. Både EU og OECD har kritiseret det tyske arbejdsmarked for at være overreguleret og ufleksibelt og en analyse fra det tyske finansministerium viser, at ledigheden hvert år koster landet over 500 milliarder kr., oplyser den danske arbejdsmarkedråd i Tyskland. Forbundskansler Gerhard Schröder har opildnet debatten med udtalelser som ingen ledige har ret til dovenskab for offentlige midler. RAR forventer stigende beskæftigelse De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) forventer fortsat stigende beskæftigelse frem til 4. kvartal i år, viser en rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forventningerne er dog mere afdæmpede, end de var i samme periode sidste år. På længere sigt forventer arbejdsmarkedsrådene stigende beskæftigelse i blandt andet jernog metalindustrien og i hotel- og restaurationsbranchen. 12 af de 14 arbejdsmarkedsråd melder om flaskehalse i de fleste brancher på det private arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer, at flaskehalssituationen på både det private og det offentlige arbejdsmarked er uændret. Loft over østeuropæisk arbejdskraft Der bliver formentlig grænser for arbejdskraftens frie bevægelighed, når de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande bliver medlemmer af EU. EU-kommissionen foreslår en overgangsordning, der betyder, at de nuværende EU-lande kan fortsætte med at begrænse adgangen af arbejdskraft fra de nye medlemslande de første fem år efter, de er blevet optaget. Hvis de nationale arbejdsmarkeder er truet af kraftig indvandring, kan begrænsningerne forlænges to år ekstra, fremgår det af forslaget. Hver anden virksomhed overlever 44 pct. af de nye virksomheder, der startede i 1994, var stadig i drift fire år senere, viser tal fra Danmarks Statistik. - ant