Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning Sammenfatning Baggrund og indsamling af data Baggrund og formål Indsamling af data Information til målgrupperne Spørgeskemaets struktur Repræsentativitet Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Sygelighed Sygdom og sygelighed Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Kost Overvægt og undervægt Sociale relationer Den strukturelle dimension af sociale relationer Den funktionelle dimension af sociale kontakter Diskussion og anbefalinger Litteraturliste... 43

2 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 2 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Kommune er udarbejdet af Unni Dokkedal, stud.scient.san.publ Inga Bacher, cand.scient.san.publ. Under vejledning af Lektor Pernille Tanggaard Andersen, og Adjunkt Carsten Kronborg Bak Under udarbejdelsen af rapporten var ovenstående personer tilknyttet IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til herværende publikation, bedes venligst sendt til Pernille Tanggaard Andersen, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Pernille Tanggaard Andersen Syddansk Universitet, Campus Esbjerg Niels Bohrs vej 9 10 DK-6700 Esbjerg Telefon nr.: adresse:

3 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 3 Forord Hermed foreligger resultaterne for Sundhedsprofilen for Korskærparken i Fredericia. I Sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i Korskærparken samt to forhold af betydning herfor, nemlig borgernes sundhedsadfærd samt deres sociale relationer. Sundhedsprofilen er baseret på svarerne fra en spørgeskemaundersøgelse, der fandt sted i foråret Spørgeskemaundersøgelsen er et led i et større interventionsstudie, der finder sted i Korskærparken i perioden Spørgeskemaet er inspireret af spørgeskemaet til Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005), som er nr. 4 i en række generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører. Resultaterne fra Korskærparken i Fredericia kan derfor i et vist omfang sammenlignes med landsdækkende tal. En særlig tak rettes til undersøgelsens svarpersoner, som velvilligt har medvirket ved interviews. Yderligere er rapportens opsætning og form inspireret af Sundhedsprofilen for den østlige bydel af Esbjerg, som er skrevet i 2010 af Rikke Skipper Hansen, Projektleder, Sundhuset, Esbjerg Kommune. Oktober 2010 Unni Dokkedal, stud. scient.san.publ. Studentermedhjælper under FELIS projektet, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg

4 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 4 0 Læsevejledning Rapporten består af 7 kapitler. I første kapitel er en sammenfatning af rapportens hovedresultater. I andet kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling og spørgeskemaets opbygning. Endvidere gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i Korskærparken i forhold til køn, alder, uddannelse, erhvervsmæssig status og civilstatus. I de følgende 4 kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og sygdom. Så vidt muligt præsenteres undersøgelsens resultater som ensartede tabeller og figurer med henblik på at øge læsevenligheden. I sidste kapitel diskuteres undersøgelsens resultater og kapitlet munder ud i en række anbefalinger til forebyggelsesindsatser i boligområdet. I tabellerne angives totale tal for Korskærparken samt for Danmark som helhed under overskriften total". Tallene for Danmark er fra SUSY I enkelte tabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes enten, at spørgsmålene ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen er så forskellig fra formuleringen i Sundhedsprofilen for Korskærparken, at svarene ikke er sammenlignelige. I tabellerne følger fordelingen de anvendte baggrundsvariable: Køn, alder, uddannelse, erhvervsstatus, civilstand samt etnisk herkomst. I figurerne vises forekomsten i Korskærparken og i Danmark som helhed. Endvidere vises forekomsten opdelt på køn og aldersgrupper.

5 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 5 1 Sammenfatning I Sundhedsprofilen for Korskærparken 2008 beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgerne i dette socialt udsatte boligområde. Beskrivelsen omfatter helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed, sundhedsadfærd samt sociale relationer. Dataene er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse i foråret Sundhedsprofilen er baseret på 404 besvarelser fra borgere i alderen 16 år og derover, der var bosiddende i Korskærparken pr. 1. januar Dette svarer til en svarandel på 31 %. Resultaterne fra Korskærparken vil, i det omfang det er muligt, blive sammenlignet med landsdækkende tal fra SUSY I de følgende afsnit sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofilen for Korskærparken. Korskærparken er et socialt udsat boligområde med et stort antal borgere uden for arbejdsmarkedet, mange enlige forsørgere og et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med Danmark som helhed. Endvidere er der en stor andel af borgere af anden etnisk herkomst end dansk (30 %). Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet handler om, hvordan beboerne i Korskærparken oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Der tages udgangspunkt i to mål for helbredsrelateret livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred og oplevet stress i dagligdagen. Generelt har borgerne i Korskærparken et markant dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed. Borgere af anden etnisk baggrund i bogligområdet har et bedre selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere. Kvinderne har det generelt dårligere end mændene. De har et dårligere selvvurderet helbred og især kvinder i aldersgruppen år følger sig markant mere stressede end mænd. Kvinder af anden etnisk baggrund end dansk er den gruppe, der føler sig mest stressede i deres dagligdag. Sygelighed I Sundhedsprofilen for Korskærparken 2008 anvendes andelen af beboer i Korskærparken med gener, symptomer, og besvær indenfor en 14-dages periode som mål for sygdom og sygelighed. Resultatet af undersøgelsen viser, at der er markant færre, der lider under sådanne smerter og symptomer i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed. Smerter eller ubehag i nakke, skulder, arme, hænder, ryg, lænd, ben samt hovedpine er de hyppigst rapporterede gener eller symptomer i Korskærparken. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på og betydning for en persons sundhed. Det betragtes i herværende fremstilling som en epidemiologisk risikofaktor, hvor der mere specifikt fokuseres på rygning, fysisk aktivitet, alkohol, kost og over- og undervægt. Andelen af daglige rygere i Korskærparken er større sammenlignet med Danmark som helhed. Der er færre daglige rygere blandt borgere af anden etnisk herkomst end dansk sammenlignet med etniske danskere.

6 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 6 Næsten hver fjerde borger i Korskærparken er stillesiddende i fritiden. En markant højere andel dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet blandt borgere af anden etnisk herkomst (30,4 %) sammenlignet med danske borgere (19,2 %). En markant lille andel af borgerne i Korskærparken overstiger Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Tre fjerdedel af borgerne i Korskærparken spiser frugt og grønt dagligt eller næsten dagligt Blandt borgerne i Korskærparken er 12,3 % svært overvægtige Sociale relationer Blandt borgerne i Korskærparken træffer 20,1 % sin familie sjældnere end en gang om måneden. Der er 40,9 % af borgere af anden etnisk herkomst, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden. Blandt borgerne i Korskærparken træffer 13,7 % venner og bekendte sjældnere end en gang om måneden. Der er 32,1 % af borgerne i Korskærparken, der ofte eller en gang i mellem er uønsket alene. Blandt borgere, der ofte er uønsket alene, har 58,1 % et nogenlunde eller dårligt selvvurderet helbred. Diskussion og anbefalinger Sundhedsprofilen for Korskærparken bekræfter teorier om social ulighed i sundhed, idet borgerne i dette socialt udsatte boligområde har en markant dårligere selvvurderet livskvalitet sammenlignet med Danmark som helhed. Udviklingen i social ulighed hænger sammen både adfærdsmæssige og strukturelle forhold og derfor er helhedsperspektivet et bærende element i flere af anbefalingerne til indsatsområder. I indsatser i forhold til KRAMS-faktorerne er det således vigtigt, at KRAMS-faktorerne tænkes i sammenhæng med det hele liv og herunder betydningen af eksempelvis arbejdsmarkedstilknytning og socioøkonomiske forhold. Ved etablering af borgerinddragelse og skabelse af social kapital kan en ændring af boligområdets ry ligeledes være en medvirkende strategi til at skabe større følelse af fællesskab og sammenhold. Det er vigtigt at opsamle viden om, hvilke typer af indsatser, der virker overfor socialt udsatte gruppers sundhed samt at videreudvikle sundhedsprofilen. Det er således oplagt at inddrage undersøgelser af børn og unge under 16 år i området, idet tidlig opsporing og indsats overfor børn og unge er en måde, hvorpå den sociale arv kan brydes. Sundhedsprofilen lægger endvidere op til uddybende kvalitative undersøgelser samtidig med at den inspirerer til yderligere kvantitative undersøgelser på baggrund af de eksisterende data. Mere detaljerede analyser af specifikke sociale målgrupper som eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere og ufaglærte kan give nyttig viden om, hvordan forskellige sundhedsfremme indsatser og interventioner skal prioriteres i fremtiden.

7 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 7 2 Baggrund og indsamling af data 2.1 Baggrund og formål Korskærparken er et socialt udsat boligområde, der er beliggende i den vestlige del af Fredericia by ca. 2 km fra centrum. Boligområdet er præget af etage blokke, der siden opførelsen i løbende er blevet renoveret. Korskærparken fremstår som et samlet boligområde omkranset af Korskærvej mod syd og øst og Ullerupdalvej mod nord og vest, se figur 2.1. Figur 2.1 Korskærparken (1) Der bor borgere i Korskærparken, hvoraf er voksne på 18 år og derover. Ud af i alt 886 husstande bebos 10,4 % af enlige forsørgere. Korskærparken har 36,7 % beboer af anden etnisk herkomst end dansk (364 voksne og 311 børn og unge under 18 år). Der er 4,7 % af alle personer på 16 år og derover, der er arbejdsløse. Blandt beboer på 17 år og derover er der i alt 1.005, der modtager indkomsterstattende ydelser. Heraf modtager 27,4 % kontanthjælp og 8,3 % revaliderings- og aktiveringsydelser. Der er 55,2 % af beboerne, der har en bruttoindkomst under kr (2). Sundhedsprofilen for Korskærparken skal danne grundlag for en systematisk og helhedsorienteret forebyggelsesindsats i boligområdet i Fredericia kommune. Den skal anvendes som et værktøj i forbindelse med planlægning, prioritering og gennemførelse af konkrete indsatser samt til evaluering af disse. Det overordnede formål med sundhedsprofilen for Korskærparken er at beskrive forekomst og fordeling af sundhed og sygelighed blandt borgerne i dette socialt udsatte boligområde. Beskrivelsen omfatter

8 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 8 forekomst og fordeling af selvvurderet helbred, helbredsrelateret livskvalitet, sygdom, og sygelighed samt sundhedsadfærd, sociale netværk og andre faktorer med betydning for sundhedstilstanden. 2.2 Indsamling af data Sundhedsprofilen for Korskærparken i 2008 er baseret på 404 interviews med borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Korskærparken pr. 1. januar Dette svarer til en svarandel på 31 %. Dataindsamlingen er foregået via telefoninterviews eller personlige interviews i hjemmet. Interviewene er foretaget af konsulentfirmaet Capacent/Epinion, der har anvendt et hold af flersprogede interviewere. Ved at anvende flersprogede interviewere har det været muligt også at nå ud til de borgere af anden etnisk herkomst, der har svært ved det danske sprog. Dataindsamlingen forløb over 3 måneder. 2.3 Information til målgrupperne Erfaring fra andre lignende undersøgelser viser (3), at det er vanskeligt at nå ud alle målgrupper i et socialt udsat boligområde alene ved hjælp af skriftlig information. En stor del af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk og dermed kan der være såvel sproglige som kulturelle barrierer tilstede. Derfor er der valgt en kombination, hvor der dels er sat sedler op i opgangene i boligblokkene samtidig med, at der er informeret mundtligt gennem tosprogede tolke. 2.4 Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til sundhedsprofilen for Korskærparken i 2008 er baseret på samme typer af spørgsmål, som anvendes i de nationale SUSY-undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (4). Derudover er der suppleret med en række spørgsmål, der knytter sig mere præcist til det konkrete boligområde, fx spørgsmål om social kapital samt spørgsmålet Hvad synes du, der er godt ved at bo i Korskærparken? Ligesom SUSY-undersøgelserne bygger spørgeskemaet til den lokale sundhedsprofil på en traditionel epidemiologisk forståelsesmodel, hvori der indgår nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser, se nedenstående figur 2.2. Figur 2.2 Kerneelementer i SUSY-undersøgelserne (4)

9 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 9 Pilene i modellen illustrerer, at der er associationer mellem de forskellige elementer i modellen samt at der kan være tale om årsagssammenhænge. I det omfang det er muligt, vil resultaterne af den lokale sundhedsprofil for Korskærparken blive sammenlignet med Danmark som helhed ud fra den nationale SUSY-2005-undersøgelse. Spørgsmålene i spørgeskemaet kan opdeles i flg. kategorier: Sociodemografiske baggrundsvariable (køn alder, samlivsstatus etc.) Helbredsrelateret livskvalitet Sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner og sundhedsadfærd Socialt netværk 2.5 Repræsentativitet Kønsfordelingen i Korskærparken er i overensstemmelse med fordelingen i Danmark som helhed Borgerne i Korskærparken er yngre sammenlignet med Danmark som helhed Uddannelsesniveauet i Korskærparken er lavere sammenlignet med Danmark som helhed Andelen af erhvervsaktive er lavere i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed Der er flere enlige i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed Der er en stor andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk i Korskærparken (ca. 30 %) I tabel 2.1 vises køns- og aldersfordelingen for Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed. Kønsfordelingen i Korskærparken er ikke forskellig fra kønsfordelingen i Danmark som helhed, hvorimod der er forskelle i aldersfordelingen. Aldersgruppen år er underrepræsenteret i Korskærparken sammenlignet med Danmark som helhed og forskellen er mest markant for kvindernes vedkommende. Aldersgrupperne og år er overrepræsenteret i Korskærparken. Generelt er borgerne i Korskærparken yngre sammenlignet med Danmark som helhed. Tabel 2.2 viser køns- og aldersfordelingen i Korskærparken opdelt på etnisk herkomst. Andelen af kvinder er lidt større blandt borgere af anden etnisk herkomst (55,8 %) sammenlignet med borgere af dansk herkomst (49,8 %). Endvidere fremgår det, at aldersfordelingen er markant forskellig i de to grupper. Således er ca. 80 % af borgerne af anden etnisk herkomst yngre end 45 år, mens den tilsvarende andel for etniske danskere er ca. 40 %. Endvidere er andelen over 65 år blandt etniske danskere på ca. 20 %, mens den er under 2 % blandt borgere af anden etnisk herkomst. Mange sygdomme er karakteriseret ved at forekomme oftere i nogle aldersgrupper frem for i andre. Sundhedsadfærd er ligeledes forskellig i forskellige aldersgrupper. Køn kan ligeledes have en betydning for sygdomsmønster og sundhedsadfærd. Alders- og kønsfordelingen har derfor betydning, når indsatsområder og målgrupper skal fastlægges.

10 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 10 Tabel 2.1 Køns- og aldersfordeling for Sundhedsprofilen for Korskærparken (2008) og Danmark (2005) (procent) Korskærparken Danmark Mænd år 8,3 4, år 15,8 16, år 15,3 17,6 65+ år 9,3 9,4 Mænd i alt 48,7 48,4 Kvinder år 6,5 5, år 21,8 17, år 12,0 18,3 65+ år 11,0 11,1 Kvinder i alt 51,3 51,6 I alt år 14,8 9, år 37,6 33, år 27,3 35,9 65+ år 20,3 20,5 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner Tabel 2.2 Køns- og aldersfordeling for Korskærparken, fordelt på etnisk herkomst (procent) Dansk Anden etnisk herkomst Mænd år 5,3 15, år 15,5 15, år 17,0 11,5 65+ år 12,4 1,8 Mænd i alt 50,2 44,2 Kvinder år 4,2 12, år 16,6 35, år 13,4 8,0 65+ år 15,6 0 Kvinder i alt 49,8 55,8 I alt år 9,5 28, år 32,1 50, år 30,4 19,5 65+ år 28,0 1,8 I alt 100,0 100,0

11 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 11 I sundhedsprofilen for Korskærparken er uddannelsesniveauet kategoriseret således, at en lang og mellemlang videregående uddannelse karakteriseres som en lang uddannelse, mens en kort videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, HH/STX/HF/HTX og EFG/HG/teknisk skole karakteriseret som en mellem uddannelse. Folkeskole, mellemskole, realeksamen og anden uddannelse (sprogkurser, AMU-kurser etc.) karakteriseres som en kort uddannelse. Uddannelsesklassifikationen i Sundhedsprofilen for Korskærparken er forskellig fra SUSY-2005 og det er derfor ikke muligt at sammenligne uddannelsesniveauet i Korskærparken med Danmark som helhed. Det fremgår af tabel 2.3, at uddannelsesniveauet i Korskærparken er relativt lavt. Således har godt en tredjedel kun en kort uddannelse, mens 13,9 % har en lang uddannelse. Størstedelen har en mellem uddannelse (49,4 %). Det ses endvidere, at der er en markant større andel, der ikke er erhvervsaktive i Korskærparken (53,7 %) sammenlignet med Danmark som helhed (36,1 %). De ikke erhvervsaktive består blandt andet af studerende, pensionister, efterlønsmodtagere samt en særlig sårbar gruppe af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, se note i tabel 2.3. Endvidere er der relativt flere enlige i Korskærparken. Endelig ses det, at ca. 30 % af borgerne i Korskærparken har en anden etnisk herkomst end dansk. Figur 2.3 viser fordelingen af etnicitet på oprindelsesland for de største grupper. Gruppen øvrige lande omfatter Norden, øvrige europæiske lande, Afrika, Iran og Libanon. Sammenfattende indikerer ovenstående, at der er en række forskelle i den socioøkonomiske sammensætning i Korskærparken og Danmark som helhed. Denne forskellighed vil i nogen grad kunne forklare eventuelle forskelle mellem den lokale sundhedsprofil for Korskærparken og Danmark som helhed. Tabel 2.3 Fordelingen af uddannelse, erhvervsmæssig status, ægteskabelig stand og etnisk herkomst (procent) Korskærparken Danmark Uddannelse Lang uddannelse 13,9 Mellem uddannelse 49,4 Kort uddannelse 36,7 I alt 100,0 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 41,5 63,9 Ikke erhvervsaktiv 53,7 36,1 Uoplyst 4,8 0,0 I alt 100,0 100,0 Civilstand Samlevende 58,7 69,9 Enlig 41,3 30,1 I alt 100,0 100,0 Etnisk herkomst Dansk 71,3 Anden etnisk herkomst 28,7 I alt 100,0 Antal svarpersoner Der er 35 førtidspensionister og 28 kontanthjælps- samt dagpengemodtagere indeholdt i denne gruppe, svarende til en andel på 15,5 %.

12 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 12 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 71,3 28,7 Fordeling af etnicitet 6,4 3,5 3,0 2,7 2,5 2,2 8,4 Figur 2.3 Fordeling af etnicitet på oprindelsesland (procent)

13 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 13 3 Helbredsrelateret livskvalitet Borgerne i Korskærparken har et markant dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed Kvinderne har et dårligere selvvurderet helbred end mændene i Korskærparken Borgere af anden etnisk herkomst har et bedre selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere Alder, uddannelse, erhvervsstatus og civilstand har betydning for selvvurderet helbred Kvinder i aldersgruppen år føler sig markant mere stressede end mænd Kvinder af anden etnisk baggrund end dansk føler sig mest stressede Der foreligger i dag konsensus om, at helbredsrelateret livskvalitet er subjektiv (5). Det handler således om, hvordan beboerne i Korskærparken oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelaterede livskvalitet. Dette kapitel tager udgangspunkt i to mål for helbredsrelateret livskvalitet: Selvvurderet helbred Oplevelse af stress i dagligdagen 3.1 Selvvurderet helbred Undersøgelser viser, at selvvurderet helbred er en god prædiktor for sygelighed og dødelighed. Risikoen stiger gradvist, således at jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og sygdom i en given opfølgningsperiode (6-9). Selvvurderet helbred kan og skal ikke betragtes som en let måde at få viden om en persons helbred i biomedicinsk forstand. Forfatterne til et klassisk studie fra 1982, Mossey og Shapiro, viste således, at sammenhængen mellem selvvurderet helbred og dødelighed ikke forsvandt efter justering for køn, alder, indkomst, boligområde og medicinske diagnoser (6). De interviewede i undersøgelsen vidste tilsyneladende noget om deres helbred, som ikke var indeholdt i de medicinske diagnoser og som heller ikke kunne forklares ud fra socioøkonomiske eller -demografiske forhold. For at forstå sammenhængen mellem selvvurderet helbred og sygelighed samt dødelighed kan man forsøge at forklare, hvordan en persons selvvurderede helbred dannes rent kognitivt. Der er tale om komplicerede processer, hvor det ser ud til at personen foretager en samlet vurdering af sit somatiske og psykiske helbred. Personen inddrager medicinske diagnoser, symptomer, funktionsevne, alment velbefindende, viden om sin families sygdomshistorie, levetid etc. Endvidere foregår processerne i en given social og kulturel kontekst, hvorved normalitetsopfattelsen også kommer til at spille en vigtig rolle: Hvad er normalt for en person i en given alder og social placering? (10) I herværende undersøgelse anvendes følgende spørgsmålsformulering til måling af selvvurderet helbred: Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? De mulige svarkategorier er: Virkelig god, god, nogenlunde, dårlig eller meget dårlig. Det fremgår af tabel 3.1, at der er en markant højere andel af beboerne i Korskærparken, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt (15,1 %) sammenlignet med Danmark som helhed (5,6 %). Endvidere vurderer kun 18,8 % af beboerne i Korskærparken, at deres helbred er meget godt, hvor den tilsvarende andel i Danmark som helhed er 34,5 %.

14 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 14 Tabel 3.1 Selvvurderet helbred (procent) Korskærparken Danmark Meget godt 18,8 34,5 Godt 43,1 44,9 Nogenlunde 23,0 15,0 Dårligt 11,1 4,2 Meget dårligt 4,0 1,4 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner I figur 3.1 ses, at der er kønsforskelle i selvvurderet helbred. Således vurderer 21,4 % af mændene, at deres helbred er meget godt og 43,9 %, at det er godt. De tilsvarende tal for kvindernes vedkommende er henholdsvis 16,3 % og 42,3 %. Der er 19,9 % af mændene og 26,0 % af kvinderne, der vurderer eget helbred som værende nogenlunde. I kategorien dårligt/meget dårligt selvvurderet helbred er der derimod ingen kønsforskelle. Samme tendens ses for Danmark som helhed, men kønsforskellen er mindre udtalt (4). 50,0 40,0 % 30,0 20,0 10,0 Mænd Kvinder 0,0 Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 3.1 Selvvurderet helbred opdelt på køn (procent) Det fremgår af tabel 3.2, at der er en større andel af borgere med anden etnisk herkomst (67,8 %), der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt sammenlignet med etniske danskere (59,5 %). Det kan skyldes den markant forskellige aldersfordeling, se tabel 2.2, s. 10. Derimod er der stort set ingen forskel mellem de to grupper i kategorierne dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred. Når der er relativt flere danskere, der indplacerer sig i gruppen nogenlunde, kan det udover alder også skyldes kulturelle forskelle i forhold til opfattelsen af helbred, trivsel og velbefindende.

15 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 15 Tabel 3.2 Selvvurderet helbred fordelt på etnicitet (procent) Dansk Anden etnisk herkomst Meget godt 17,5 21,7 Godt 42,0 46,1 Nogenlunde 25,9 16,5 Dårligt 10,5 12,2 Meget dårligt 4,1 3,5 I alt 100,0 100,0 Antal svarpersoner Det ses af tabel 3.3, at andelen, der vurderer deres helbred som meget godt eller godt, er 61,3 % i Korskærparken, mens den i Danmark som helhed er 79,4 %. Andelen af borgere, der vurderer deres helbred som værende meget godt eller godt er størst i aldersgruppen år. For mændenes vedkommende falder andelen, der vurderer deres helbred som meget godt eller godt, jævnt med alderen. Hos kvinderne ses et lidt andet mønster, idet der er i aldersgruppen år er 39,6 %, der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt. Det er markant mindre end hos mændene, hvor andelen i samme aldersgruppe er 60,7 %. Endvidere har denne aldersgruppe en markant lavere andel, der vurderer sit helbred som værende meget godt sammenlignet med kvinder på 65 år og derover. Her er der 56,8 %, der vurderer sit helbred som værende godt eller meget godt. Der er en større andel af borgerne med lang uddannelse, der vurderer deres helbred som værende meget eller godt sammenlignet med borgerne med en kort eller mellem uddannelse. Blandt de erhvervsaktive er der en større andel med et godt eller meget godt selvvurderet helbred sammenlignet med ikke erhvervsaktive. En mindre andel blandt enlige vurderer deres helbred som værende godt eller meget godt i forhold til samlevende.

16 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 16 Tabel 3.3 Andel, der vurderer sit eget helbred som virkelig godt eller godt Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Danmark 79, Korskærparken 61,3 404 Mænd år 81, år 74, år 60, år 45,9 37 Mænd i alt 65,3 194 Kvinder år 76, år 65, år 39, år 56,8 44 Kvinder i alt 58,6 205 Uddannelse Lang 69,6 56 Mellem 63,0 200 Kort 57,4 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 77,4 168 Ikke erhvervsaktiv 50,2 217 Civilstand Samlevende 65,8 237 Enlig 56,3 167 % Figur 3.2 Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred fordelt på aldersgrupper og køn Borgerne i Korskærparken har et dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med Danmark som helhed. Som det fremgår af afsnit 2.1 baggrund og formål er Korskærparken et socialt udsat boligområde, hvor en stor andel af borgerne modtager indkomsterstattende ydelser som kontanthjælp, revaliderings- og aktiveringsydelser. Der er mange enlige forsørgere og over halvdelen har en bruttoindkomst på under kr.

17 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia Korskærparken adskiller sig dermed fra Danmark som helhed. Således synes den socioøkonomiske situation at spille afgørende ind på selvvurderet helbred. 3.2 Stress Stress indgår i de fleste menneskers dagligsprog. Personer siger, at de er stressede, når de ikke kan overskue deres dagligdag og får en følelse af, at tingene vokser dem over hovedet. Det er den oplevelsesmæssige dimension af stress. Stress er en tilstand, der fysiologisk er karakteriseret af energimobilisering og psykologisk af anspændthed og ulyst (11;12). Der er en lang række definitioner på stress, men her skal Lazarus og Folkmanns definition fremhæves, fordi vekselvirkningen mellem individ og omgivelser indgår eksplicit i denne: Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (13). Denne definition vælges, fordi der i herværende spørgeskemaundersøgelse primært spørges ind til stressorer, der forefindes i omgivelserne, se tabel 3.6. Stress kommer til udtryk hos mennesker på forskellige måder. Således er der en lang række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress. Som eksempler kan nævnes hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, angst, nervøsitet, irritabilitet, søvnløshed, vrede og manglende koncentrationsevne (14). Graden af stress og helbredsmæssige følgevirkninger afhænger af belastningens styrke og varighed samt af de personlige ressourcer. Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom, fx hjertekarsygdom og depression. Allerede eksisterende sygdom kan desuden forværres af stress (15). I herværende undersøgelse fokuseres der udelukkende på den oplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet. Det betyder, at der ikke nødvendigvis behøver at være tale om stress i fysiologisk forstand i form af en øget produktion af stresshormoner - blot personen føler sig stresset. I sundhedsprofilen i Korskærparken i 2008 er stressniveauet således målt ved følgende spørgsmål om oplevet stress: Føler du dig stresset i din dagligdag? Svarmulighederne er som følger: Ja ofte, ja af og til, næsten aldrig, nej aldrig. Dette spørgsmål er suppleret med et spørgsmål om kontrol med vigtige ting i personens liv: Hvor ofte er du i stand til at kontrollere de vigtige ting i dit liv? Svarmulighederne var som følger: Meget ofte, ofte, en gang i mellem, næsten aldrig, aldrig. Endvidere spørges der ind til konkrete stressorer som arbejdssituation, økonomi, boligsituation etc. Tabel 3.4 viser, hvor stor en andel, der ofte eller af og til føler sig stressede i deres dagligdag. Det fremgår, at der er en større andel kvinder (42,4 %) der føler sig stressede end mænd (36,3 %). Endvidere ses det, at kvinder i aldersgruppen år er den gruppe, der føler sig mest stressede. Både mænd og kvinder i gruppen 65+ føler sig markant mindre stressede end de yngre aldersgrupper. Således er der under 10 %, der føler sig stressede i den ældste aldersgruppe, mens det er over 40 % i de andre aldersgrupper. For begge køns vedkommende er der en større andel af borgere med en lang uddannelse, der føler sig stressede end borgere med en kort uddannelse, hvilket er i overensstemmelse med SUSY-undersøgelsen (4). Andelen, der føler sig stresset, er større blandt erhvervsaktive end ikke erhvervsaktive. Forskellen er størst for mændenes vedkommende. De samlevende kvinder føler sig mere stressede end enlige kvinder og mere stressede end mænd. Der er markant flere med anden etnisk herkomst end dansk, der føler sig stressede, sammenlignet med etniske danskere. Forskellen er mest udpræget blandt kvinder af anden

18 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 18 etnisk herkomst end dansk, hvor der er 61,9 % der føler sig stressede sammenlignet med 33,1 % af etniske danskere. For begge køns vedkommende er der en større andel blandt rygere, der føler sig stresset, sammenlignet med ikke-rygere. Forskellen er mest markant for mændenes vedkommende, hvor 43,5 % af rygerne føler sig stressede, mens 29,1 % af ikke-rygere føler sig stressede. I relation til vægt og stress ses det endvidere i tabel 3.4, at den største andel, der føler sig stressede, er blandt de undervægtige. Den næststørste andel er for mændenes vedkommende at finde blandt de svært overvægtige. Der ses ikke den samme tendens blandt kvinderne. For mændenes vedkommende er der stort set ikke forskel på stressniveauet for dem, der dyrker motion og dem, der ikke gør. For kvindernes vedkommende er forskellen lidt større, idet de stillesiddende kvinder er mere stressede (42,5 %) end dem, der dyrker hård motion (37 %). Tabel 3.4 Andel personer, der ofte eller af og til føler sig stressede i deres dagligdag (procent) Mænd Antal svarpersoner Kvinder Antal svarpersoner Alder år 45, , år 41, , år 42, , år 8,3 36 9,3 43 I alt 36, ,4 203 Uddannelse Kort 36, ,9 82 Mellemlang 32, ,1 97 Lang 44, ,9 27 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 45, ,3 69 Ikke erhvervsaktiv 23, ,0 127 Civilstand Samlevende 36, ,2 124 Enlig 34, ,5 82 Etnisk herkomst Dansk 35, ,1 142 Anden etnisk herkomst 39, ,9 63 Ryger dagligt Ja 43, ,6 70 Nej 29, ,2 136 Overvægt Undervægtig 50,0 8 45,5 22 Normalvægtig 37, ,4 85 Overvægtig 32, ,5 55 Svært overvægtig 44, ,0 20 Fysisk aktivitet Hård/motionsidræt 34, ,0 27 Lettere motion/stillesiddende 36, ,5 179 Af tabel 3.5 ses, at der er en større andel af kvinderne (17,6 %), der er påvirket af mere end 2 stressorer end mændene (13,9 %). Endvidere ses det, at andelen, der er påvirket er mere end 2 stressorer, er størst hos kvinder i aldersgruppen år (27,6 %). Hos borgere med en lang uddannelse, er det kun 5,4 %, der er

19 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 19 påvirket af mere end 2 stressorer, mens det hos borgere med mellem eller kort uddannelse er ca. 17 %. Sammenlignes med tabel 3.3, hvor det er de højst uddannede, der føler sig mest stressede, er der her den modsatte tendens. Der er en større andel bland de erhvervsaktive og samlevende, der er påvirket af mere end 2 stressorer, sammenlignet med henholdsvis ikke-erhvervsaktive og enlige. I relation til etnisk herkomst er der kun en marginal forskel. Tabel 3.5 Andel, der er påvirket af mere end 2 stressorer (procent) Forekomst (%) Antal svarpersoner Total Korskærparken 15,4 404 Mænd år 21, år 19, år 13, år 0 37 Mænd i alt 13,9 194 Kvinder år 19, år 27, år 8, år 6,8 44 Kvinder i alt 17,6 205 Uddannelse Lang 5,4 56 Mellem 17,0 200 Kort 17,6 148 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 17,9 168 Ikke erhvervsaktiv Ψ 14,7 217 Civilstand Samlevende 16,9 237 Enlig 13,8 167 Etnisk herkomst Dansk 15,0 286 Anden etnisk herkomst 16,9 118 Ud af de i alt 24 kvinder, der er påvirket af mere end 2 stressorer, er 8 erhvervsaktive og 16 ikke erhvervsaktive. De 16, der ikke er erhvervsaktive, fordeler sig som følger: 6 studerende, 3 førtidspensionister, 1 hjemmegående og 6 kontanthjælpsmodtagere/dagpengemodtagere. Ψ De i alt 32 ikke erhvervsaktive, der er påvirket af mere end to stressorer fordeler sig som følger: 10 studerende, 5 førtidspensionister, 1 hjemmegående, 12 kontanthjælpsmodtagere/dagpengemodtagere og 4 pensionister/efterlønsmodtagere.

20 Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 20 % Figur 3.3 Andel, der er påvirket af mere end 2 stressorer opdelt køn og aldersgrupper (procent) Af tabel 3.6 ses, at de oftest forekommende stressorer blandt borgere i Korskærparken er en usikker økonomisk situation samt egen sygdom. Således er der 25,5 % af borgerne, der er påvirket af en usikker økonomisk situation, mens 24 % er påvirket af egen sygdom. Kun 8,7 % er påvirket af problemer med partner/ børn. Tabel 3.6 Andel, der er påvirket af nedenstående stressorer (procent) Mænd Kvinder Stressorer Finansiel situation/økonomi 25,5 29,3 Boligsituation 12,8 19,2 Arbejdssituation/arbejdsløshed 18,9 23,1 Forhold til partner/børn 8,7 13,0 Egen sygdom 24,0 32,7 Sygdom hos partner, familie el. venner 17,3 23,1 Antal svarpersoner

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Maj 2011 For SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR BORGERRETTET FOREBYGGELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere