Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Juhl Foghmar, Ledende oversygeplejerske Stilling: adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Helle Hiladakis Stilling:Klinisk Underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser har en sundhedsfaglig/pædagogisk diplomuddannelse samt mange års sundhedspædagogisk og lungemedicinsk erfaring. Desuden er der en klinisk vejleder med 1/6 diplom samt 3 års lungemedicinsk erfaring herunder erfaring med intermediær sygepleje. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Der samarbejdes tæt mellem klinisk underviser, klinisk vejleder og daglige vejledere om de studerendes forløb. Klinisk underviser, planlægger, koordinere og udfører klinisk undervisning herunder ansvarlig for studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, samt inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio inkl. logbog i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder og de daglige vejledere forestår overvejende den direkte vejledning bedside. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: : Klinisk underviser er ansat 32 timer og kliniske vejleder er ansat på 37 timer. Klinisk vejleder har også vagter og tilbyder de studerende deltagelse i disse. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Antal timer som anført ovenfor Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Vejledningen kan uddelegeres til sygeplejerske på kompetent og kyndigt niveau og der er ansat sygeplejersker med et 4 dages kursus i læring i klinisk praksis Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Se tidligere afsnit 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Planlægning og koordinering af patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer fordrer tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Faggrupper der forestår denne pleje og behandling er; sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Desuden arbejdes der sammen med farmakonomer, ergoterapeuter, socialsygeplejersker, diætister og socialrådgiver både i det enkelte afsnit og i ambulatoriet. På afdelingsniveau er ansat Klinisk Sygeplejespecialist med ansvar for kompetence- og kvalitetsudvikling. Dette arbejde understøttes på afsnitsniveau af bl.a. sygeplejersker med klinisk specialfunktion. Desuden er der ansat sygeplejersker med specielle funktioner som f.eks. forløbskoordinator og ansvar for KOLrehabilitering. Patienterne, der plejes og behandles i Lungemedicinsk Afdeling er ofte ældre borgere og som fortsat har behov for pleje efter udskrivelse, som varetages af Kommunernes hjemmepleje og plejehjem. Følgehjemsygeplejersker sørger for at den utrygge borger kommer godt hjem. På lungemedicinsk Afdeling udredes, plejes og behandles patienter med livstruende sygdom og lidelse, hvor der knytter sig komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger, som kræver specialiserede kompetencer. Derfor samarbejdes der tæt med hospitalets palliative afsnit samt regionens hospices. Den lungemedicinske patient har ofte behov for respirationsstøttende behandling derfor et tæt samarbejde med Intensiv Afdeling. Patienter overflyttes dertil og i afsnittene er der assistance fra MAT teamet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Lungemedicinsk Afdeling er en specialafdeling, hvor vi plejer, behandler og undersøger indlagte og ambulante patienter med medicinske lungesygdomme. Afdelingens hovedområder er: Udredning og behandling af KOL, herunder NIV-behandling, rehabilitering af KOL-patienter, Udredning for lungekræft, herunder udredning med endoskopisk udstyr inkl. ultralyd Udredning og behandling af astma, herunder udredning af sportsastma hos elitesportsfolk Undersøgelse og behandling foregår i højt fagligt specialiserede teams i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, sekretærer og fysio-/ergoterapeuter. Sygeplejen i Lungemedicinsk Afdeling retter sig mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de særlige behov, der opstår hos patienter med kritisk og livstruende sygdom, lidelse og forestående død samt de komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger, som knytter sig hertil. Patienter med lungemedicinske lidelser indlægges overvejende akut til udredning og behandling af medicinsk sygdom herunder lindrende pleje og behandling ved kronisk sygdom eller behov for pleje i forbindelse med tab af fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Symptomer, der fører til indlæggelse, kan være tiltagende dyspnø, angst, luftvejsinfektioner med feber, hoste, ekspektoration, træthed, smerter og vægttab. Udredning indebærer forskellige undersøgelser, som røntgen af thorax, ct-scanning, mikrobiologisk undersøgelse af ekspektorat pleuracentese, bronkoskopi og spirometri. Herefter følger iværksættelse eller justering af den medicinske pleje og behandling samt 3

4 sundhedspædagogisk vejledning. Nogle patienter har brug for intensiv behandling, som respirator eller NIV behandling, hvorfor de ligger på intermediær stue i afsnittet eller de overflyttes til intensiv afdeling. Efter udskrivelse, afhængig af sværhedsgrad, følges patienten i ambulatoriet, eller til videre rehabilitering på hospital eller kommune. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk undervisning foregår i afsnittene, ambulatoriet, infiltratenheden samt i KOL-rehabiliteringen. De studerende har et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer ugentligt - i alt 300 timer fordelt over modulets længde. De studerende deltager i vagter i det omfang det er studierelevant. Det kan være hensigtsmæssigt at følge den kliniske vejleder i hendes vagter. Forskellige lærings- og pædagogiske arbejdsformer tilgodeser en person- og fagorienteret læring, der er baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. Vejlednings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold der arbejdes med, og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Den kliniske undervisning tilrettelægges så den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning. Patientforløb: Den kliniske undervisning planlægges i relation til individuelle og generelle patientforløb, og bidrager derved til den studerendes faglige og organisatoriske læring. Herved sikres opnåelse af læringsudbyttet og den studerende udvikler kvalifikationer til at deltage i sammenhængende patientforløb. Den studerende samarbejder med klinisk vejleder/underviser om at definere, hvad der skal arbejdes med i givne situationer, ud fra modulets læringsudbytte, det kliniske uddannelsessteds generelle studieplan og den studerendes forudsætninger præsenteret i den individuelle studieplan. Klinisk underviser og/eller vejleder udvælger plejesituationer, der er eksemplariske i forhold til periodens læringsudbytte. Den studerende deltager i udvalgte plejesituationer sammen med klinisk underviser/vejleder eller sammen med en kompetent sygeplejerske. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression i forløbet, fra det observerende over deltagende, til selvstændig udførelse indenfor sygepleje og selvstændig professionsvirksomhed. Den studerende kan gennem deltagelse og øvelse i, samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje dette afhængigt af læringsudbyttet. Den kliniske undervisning er tilrettelagt som før-, under- og eftervejledning. Vejledningen gives dels individuelt og dels i grupper. Ved førvejledning gennemgår klinisk vejleder og den studerende sammen patientens journal. Den studerende hjælpes til at få klarhed over, hvordan hun forholder sig og handle i den forestående plejesituation. Ved undervejledning støttes den studerende i at udvikle sin handlekompetence gennem observation, deltagelse og øvelse i den konkrete plejesituation. Eftervejledning foregår i forbindelse med den daglige dokumentation. Den studerendes refleksive kompetence udvikles tillige gennem den kontinuerlige refleksion over- og evaluering af plejesituationer og individuelle patientforløb. Det tætte samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder muliggør en kontinuerlig justering af den studerendes individuelle studieplan således, at de områder som den studerende har brug for at styrke i forhold til modulets læringsudbytte, får særlig opmærksomhed i den studerendes læreproces. Der samarbejdes med afsnittenes sygeplejersker om de enkelte patientforløb. Læring sker i et fagligt fællesskab, hvor de erfarne sygeplejersker bidrager til den daglige vejledning i specifikke opgaver. 4

5 Den studerende lærer også af medstuderendes erfaringer og oplevelser. Derfor tilbydes fælles vejledning med udgangspunkt i skriftligt materiale fra den studerendes portfolio. Perioden afsluttes med intern prøve og evaluering. Den studerende og klinisk underviser evaluerer den kliniske undervisningsperiode, som dokumenteres i den studerendes portfolio 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Beskrevet øverst 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Beskrevet øverst 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Beskrevet øverst 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ud fra nationale forløbsprogrammer og retningslinjer systematiseres patientforløbene KOL, astma og lungekræft, hvilket forbedrer behandling og rehabilitering af patienter med kronisk lidelse. Kvaliteten følges gennem patienttilfredshedsundersøgelser, månedlige dataudtræk på indsatsområder, gennemgang af patientjournaler, evaluering af egen praksis og analyser af forskellige former for kvalitetsdata. Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsomra der sa som ventet og velkommen og sammenhængende patientforløb Desuden er der fokus på implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer om ernæring til KOLpatienter og screening for angst og depression hos KOL- patienter samt anvendelse af telemedicin til KOLpatienter. I Lungemedicinsk Afdeling iværksættes løbende forskning- og udviklingsprojekter eksempelvis Kan MusiCure reducere patienters angst na r de gennemga r en kikkertundersøgelse af lungerne?, "Online-KOL rehabilitering i hjemmet" og NetKOL, hurtigere hjælp GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsomra det: De kundskabsmæssige forudsætninger for sygeplejen omfatter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejens specifikke genstandsområde omfatter pleje og behandling af patienter med det formål, at de kan håndtere et liv med sygdom eller truende sygdom. Den studerende skal lære at træffe kvalificerede kliniske beslutninger, der bygger på fagets viden og evidensbaseret viden. Den studerende vil i den kliniske praksis søge og tilegne sig viden via VIP-databasen og/eller en klinisk retningslinje fra Center for Kliniske Retningslinjer. Derudover kan viden søges fra fx Cinahl, PUBMED, eller andre databaser som indeholder forskningsrelateret viden. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger: Dette kan trænes ved systematisk ABCDE-vurdering i forbindelse med en indledende sygeplejevurdering, som bidrager til at identificere og analysere patientens behov for akut sygepleje samt iværksættelse af akutte interventioner og medicinering. Derudover skal sygeplejevurderingen indeholde aktuel status omkring funktionsvurdering, faldscreening, ernæringsscreening, vurdering af risiko for tryksår samt smertevurdering. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Den studerende vil arbejde med sygeplejerskens 4 virksomhedsomra der i forhold til klinisk praksis og sygeplejeprocessen. Den studerende har mulighed for at anvende H-EPJ) som dokumentationsredskab og dataindsamlingsmetoder fx scoringsog screeningsredskaber. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Sygeplejehandlingerne ift. pleje og behandling baseres pa retningslinjer, vejledninger og instrukser fra fx VIP-databasen, Center for Kliniske Retningslinjer og andre relevante søgedatabaser. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde pa tværs af sektorer og institutioner: En del af de sygeplejefaglige opgaver er at lede og koordinere patientforløb i et mono- og tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. For at skabe kontinuitet og sammenhæng i patientens forløb samarbejdes der med stuegangsga ende læge og udskrivningskoordinator fra primær sektor og evt. følgehjemsygeplejersken. Den studerende vil sammen med vejleder være ansvarlig for en mindre gruppe patienter hvor den studerende planlægger, prioriterer og koordinerer de sygeplejeinterventioner, som skal udføres. Disse interventioner er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg: Den studerende trænes i at samarbejde med patient og pa rørende for at indlæggelsesforløbet er tilrettelagt pa den bedste ma de ift. muligheder og ønsker fra disse. Dette kan komme til udtryk i specielle ønsker til kostens sammensætning, forberedelse ifm. undersøgelser og samarbejdet omkring stuegang. Desuden er der opmærksomhed pa at udvikle samarbejdet og medinddrage pa rørende i patientforløbet. I sengeafsnit er den indledende sygeplejevurdering og udskrivelsessamtalen oplagte planlagte undervisnings- og vejledningssituationer, hvor den studerende medinddrager de pårørende. Endvidere medinddrages og informeres de pårørende løbende under hele forløbet. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde: I samarbejde med vejleder og pa baggrund af identificerede problemstillinger i afdelingen (LUP, audit eller UTH) deltage i kvalitets- og udviklingsarbejder og derved kunne reflektere og undersøge muligheder og barrierer for implementeringen. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje: Sygeplejens metoder omfatter systematiserede overvejelser som forudsætning for at udøve sygepleje i en kompleks klinisk virksomhed, hvor der tages afsæt i instruks for sygeplejefaglig vurdering og journalføring(se VIP). Sygeplejen dokumenteres med baggrund i et sygeplejefagligt skøn og i sygeplejeprocessen. H-EPJ er det dokumentationsredskab, som systematiserer information og data om patientens fysiske, psykiske og sociale forhold. Derudover vil den studerende selvstændigt kunne udføre administrative procedurer som bestilling af diverse prøver (blodprøver og ekspektorat til dyrkning og resistens), afhentning af prøver og bestilling af undersøgelser. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Udviklingsarbejde er en kontinuerlig proces, som foregår sideløbende med de sygeplejefaglige opgaver, der retter sig direkte til patienten eller grupper af patienter. I takt med nye retningslinjer og standarder for patientbehandling vil den studerende deltage i implementeringen og derved opleve de muligheder og barrierer som optræder, som fx planlægningsmæssige udfordringer og gevinster samt modstand imod forandring Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: 6

7 Studerende på modul 12 vil udføre medicinhåndtering sammen med klinisk underviser/klinisk vejleder eller kompetent sygeplejerske. Der trænes i forskellige administrationsveje og former. Denne træning forgår både i sengeafsnit, ambulatoriet og på procedure stuen i forbindelse med endoskopiske undersøgelser. Den studerende trænes i fx at kunne beherske inhalationsmedicin administreret via forskellige devices samt intravenøs administration af antibiotika. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opna else af medicinske og kirurgiske ECTS point kan de studerende her opna kompetence indenfor begge specialer. Langt de fleste læringstilbud retter sig dog mod medicinske opgaver, men der kan tilrettelægges mindre kirurgiske forløb i lungemedicinsk ambulatorium og infiltratenhed. Her er der mulighed for at udføre observationer, pleje og instrumentelle sygeplejehandlinger til patienter, der har fået foretaget bl.a. bronkoskopi, pleuracentese eller drænanlæggelse. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: På baggrund af de studerendes evalueringer fra UDEVA justeres den pædagogiske tilrettelæggelse og vejledning løbende og en gang årligt drøftes disse med ledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Helle Hiladakis Titel (er): Klinisk Underviser adresse (r): Helle.Hiladakis.01@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7