Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Juhl Foghmar, Ledende oversygeplejerske Stilling: adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Helle Hiladakis Stilling:Klinisk Underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser har en sundhedsfaglig/pædagogisk diplomuddannelse samt mange års sundhedspædagogisk og lungemedicinsk erfaring. Desuden er der en klinisk vejleder med 1/6 diplom samt 3 års lungemedicinsk erfaring herunder erfaring med intermediær sygepleje. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Der samarbejdes tæt mellem klinisk underviser, klinisk vejleder og daglige vejledere om de studerendes forløb. Klinisk underviser, planlægger, koordinere og udfører klinisk undervisning herunder ansvarlig for studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, samt inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio inkl. logbog i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder og de daglige vejledere forestår overvejende den direkte vejledning bedside. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Klinisk underviser er ansat 32 timer og kliniske vejleder er ansat på 37 timer. Klinisk vejleder har også vagter og tilbyder de studerende deltagelse i disse. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Antal timer som anført ovenfor Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Vejledningen kan uddelegeres til sygeplejerske på kompetent og kyndigt niveau og der er ansat sygeplejersker med et 4 dages kursus i læring i klinisk praksis Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Se tidligere afsnit 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Planlægning og koordinering af patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer fordrer tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Faggrupper der forestår denne pleje og behandling er; sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Desuden arbejdes der sammen med farmakonomer, ergoterapeuter, socialsygeplejersker, diætister og socialrådgiver både i det enkelte afsnit og i ambulatoriet. På afdelingsniveau er ansat Klinisk Sygeplejespecialist med ansvar for kompetence- og kvalitetsudvikling. Dette arbejde understøttes på afsnitsniveau af bl.a. sygeplejersker med klinisk specialfunktion. Desuden er der ansat sygeplejersker med specielle funktioner som f.eks. forløbskoordinator og ansvar for KOLrehabilitering. Patienterne, der plejes og behandles i Lungemedicinsk Afdeling er ofte ældre borgere og som fortsat har behov for pleje efter udskrivelse, som varetages af Kommunernes hjemmepleje og plejehjem. Følgehjemsygeplejersker sørger for at den utrygge borger kommer godt hjem. På lungemedicinsk Afdeling udredes, plejes og behandles patienter med livstruende sygdom og lidelse, hvor der knytter sig komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger, som kræver specialiserede kompetencer. Derfor samarbejdes der tæt med hospitalets palliative afsnit samt regionens hospices. Den lungemedicinske patient har ofte behov for respirationsstøttende behandling derfor et tæt samarbejde med Intensiv Afdeling. Patienter overflyttes dertil og i afsnittene er der assistance fra MAT teamet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Lungemedicinsk Afdeling er en specialafdeling, hvor vi plejer, behandler og undersøger indlagte og ambulante patienter med medicinske lungesygdomme. Afdelingens hovedområder er: Udredning og behandling af KOL, herunder NIV-behandling, rehabilitering af KOL-patienter, Udredning for lungekræft, herunder udredning med endoskopisk udstyr inkl. ultralyd Udredning og behandling af astma, herunder udredning af sportsastma hos elitesportsfolk Undersøgelse og behandling foregår i højt fagligt specialiserede teams i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, sekretærer og fysio-/ergoterapeuter. Sygeplejen i Lungemedicinsk Afdeling retter sig mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de særlige behov, der opstår hos patienter med kritisk og livstruende sygdom, lidelse og forestående død samt de komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger, som knytter sig hertil. Patienter med lungemedicinske lidelser indlægges overvejende akut til udredning og behandling af medicinsk sygdom herunder lindrende pleje og behandling ved kronisk sygdom eller behov for pleje i forbindelse med tab af fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Symptomer, der fører til indlæggelse, kan være tiltagende dyspnø, angst, luftvejsinfektioner med feber, hoste, ekspektoration, træthed, smerter og vægttab. Udredning indebærer forskellige undersøgelser, som røntgen af thorax, ct-scanning, mikrobiologisk undersøgelse af ekspektorat pleuracentese, bronkoskopi og 3

4 spirometri. Herefter følger iværksættelse eller justering af den medicinske pleje og behandling samt sundhedspædagogisk vejledning. Nogle patienter har brug for intensiv behandling, som respirator eller NIV behandling, hvorfor de ligger på intermediær stue i afsnittet eller de overflyttes til intensiv afdeling. Efter udskrivelse, afhængig af sværhedsgrad, følges patienten i ambulatoriet, eller til videre rehabilitering på hospital eller kommune. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk undervisning foregår i afsnittene, ambulatoriet, infiltratenheden samt i KOL-rehabiliteringen. De studerende har et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer ugentligt - i alt 300 timer fordelt over modulets længde. De studerende deltager i vagter i det omfang det er studierelevant. Det kan være hensigtsmæssigt at følge den kliniske vejleder i hendes vagter. Forskellige lærings- og pædagogiske arbejdsformer tilgodeser en person- og fagorienteret læring, der er baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. Vejlednings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold der arbejdes med, og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Den kliniske undervisning tilrettelægges så den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning. Patientforløb: Den kliniske undervisning planlægges i relation til individuelle og generelle patientforløb, og bidrager derved til den studerendes faglige og organisatoriske læring. Herved sikres opnåelse af læringsudbyttet og den studerende udvikler kvalifikationer til at deltage i sammenhængende patientforløb. Den studerende samarbejder med klinisk vejleder/underviser om at definere, hvad der skal arbejdes med i givne situationer, ud fra modulets læringsudbytte, det kliniske uddannelsessteds generelle studieplan og den studerendes forudsætninger præsenteret i den individuelle studieplan. Klinisk underviser og/eller vejleder udvælger plejesituationer, der er eksemplariske i forhold til periodens læringsudbytte. Den studerende deltager i udvalgte plejesituationer sammen med klinisk underviser/vejleder eller sammen med en kompetent sygeplejerske. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression i forløbet, fra det observerende over deltagende, til selvstændig udførelse indenfor sygepleje og selvstændig professionsvirksomhed Den studerende kan gennem deltagelse og øvelse i, samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje dette afhængigt af læringsudbyttet. Den kliniske undervisning er tilrettelagt som før-, under- og eftervejledning. Vejledningen gives dels individuelt og dels i grupper. Ved førvejledning gennemgår klinisk vejleder og den studerende sammen patientens journal. Den studerende hjælpes til at få klarhed over, hvordan hun forholder sig og handle i den forestående plejesituation. Ved undervejledning støttes den studerende i at udvikle sin handlekompetence gennem observation, deltagelse og øvelse i den konkrete plejesituation. Eftervejledning foregår i forbindelse med den daglige dokumentation. Den studerendes refleksive kompetence udvikles tillige gennem den kontinuerlige refleksion over- og evaluering af plejesituationer og individuelle patientforløb. Det tætte samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder muliggør en kontinuerlig justering af den studerendes individuelle studieplan således, at de områder som den studerende har brug for at styrke i forhold til modulets læringsudbytte, får særlig opmærksomhed i den studerendes læreproces. Der samarbejdes med afsnittenes sygeplejersker om de enkelte patientforløb. Læring sker i et fagligt fællesskab, hvor de erfarne sygeplejersker bidrager til den daglige vejledning i specifikke opgaver. 4

5 Den studerende lærer også af medstuderendes erfaringer og oplevelser. Derfor tilbydes fælles vejledning med udgangspunkt i skriftligt materiale fra den studerendes portfolio. Perioden afsluttes med intern prøve og evaluering. Den studerende og klinisk underviser evaluerer den kliniske undervisningsperiode, som dokumenteres i den studerendes portfolio 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Beskrevet øverst 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Beskrevet øverst 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Beskrevet øverst 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ud fra nationale forløbsprogrammer og retningslinjer systematiseres patientforløbene KOL, astma og lungekræft, hvilket forbedrer behandling og rehabilitering af patienter med kronisk lidelse. Kvaliteten følges gennem patienttilfredshedsundersøgelser, månedlige dataudtræk på indsatsområder, gennemgang af patientjournaler, evaluering af egen praksis og analyser af forskellige former for kvalitetsdata. Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsområder såsom ventet og velkommen og sammenhængende patientforløb Desuden er der fokus på implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer om ernæring til KOLpatienter og screening for angst og depression hos KOL- patienter samt anvendelse af telemedicin til KOLpatienter. I Lungemedicinsk Afdeling iværksættes løbende forskning- og udviklingsprojekter eksempelvis Kan MusiCure reducere patienters angst når de gennemgår en kikkertundersøgelse af lungerne?, "Online-KOL rehabilitering i hjemmet" og NetKOL, hurtigere hjælp GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilka r, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed: Der afholdes fælles refleksioner, hvor ovenstående læringsudbytte diskuteres ud fra de studerendes udarbejdede praksisbeskrivelser. I afdelingen er der i forbindelse med tilrettelæggelse af plejen mulighed for refleksion. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner pa baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed: Sygeplejen i afdelingen er baseret pa evidensbaseret sygepleje. Den studerende vejledes i, at inddrage de Nationale kliniske retningslinjer samt vejledninger fra VIP. Ligeledes støttes den studerende i at inddrage og koble viden fra tidligere moduler i 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 praksis. Herunder vejledning i at søge ny relevant litteratur. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner pa sygdom og lidelse: Den studerende trænes i at observere og identificere patientens grundlæggende behov samt patientens oplevelse og mestring af disse. Fænomener kan være oplevelse og mestring af at blive akut syg og indlagt oplevelse og mestring af at skulle leve med kronisk sygdom oplevelse og mestring af dyspnø, feber og mundtørhed oplevelse og mestring af kvalme og appetitløshed oplevelse og mestring af vanskeligheder ved udskillelse af urin og afføring oplevelse og mestring af smerter oplevelse og mestring af træthed, urolig søvn og koncentrationsbesvær oplevelse og mestring af manglende mobilitet oplevelse og mestring af livets afslutning At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand: Den studerende trænes i, at anvende kliniske dataindsamlingsmetoder til at indhente data samt vurdere, dokumentere og evaluere disse. Ernæringsscreening, smertevurdering, væskeregistrering - vurdering af væskebalance, tryksårsrisikovurdering, funktionsvurdering samt faldrisikovurdering At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb: I tilrettelæggelsen af den grundlæggende sygepleje identificeres den enkelte patients behov i samarbejde med vejleder I forbindelse med dokumentation af sygeplejen i EPJ, udarbejdes plejeplaner hvori der opstilles ma l samt handlinger hos den enkelte patient. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje: Den studerende støttes i, at inddrage patienten i tilrettelæggelsen af plejen, sa individuelle ønsker og hensyn kan medtages. Herunder koordinering og planlægning med tværfaglige samarbejdspartnere. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger: Den studerende vejledes i at anvende de undersøgelses- og screeningsmetoder der typisk bruges i afsnittet, sa som smerte -, ernæring -, tryksår - fald og funktionsscreening samt måling af puls, blodtryk, respirationsfrekvens og saturation, måling af blodsukker, måling af peakflow, lungefunktionsundersøgelser, steril anlæggelse af katetre samt anlæggelse og seponering af PVK. prøvetagning af urin, afføring og ekspektorat At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer: Med baggrund i de for afdelingen og hospitalet udarbejdede hygiejniske retningslinjer udføres den grundlæggende sygepleje. Der trænes i håndvask og ha nddesinfektion, anvendelse af handsker, håndtering af rene og urene utensilier,(f.eks. inhalations masker, iltfugter, ilt briller, divs. ma le instrumenter), håndtering af patientens sekreter. Desuden trænes grundlæggende pleje hos patienter i forskellige former for isolation. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Studerende på modul 4 vil få et grundlæggende kendskab til diverse former for inhalationsmedicin administreret via forskellige devices og laksantia samt smertestillende medicin. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EUdirektiverne for opna else af medicinske og kirurgiske ECTS point kan de studerende her opna kompetence indenfor begge specialer. Langt de fleste læringstilbud retter sig dog mod medicinske opgaver, men der kan tilrettelægges mindre kirurgiske forløb i lungemedicinsk ambulatorium og infiltratenhed. Her er der mulighed for at udføre observationer, pleje og instrumentelle sygeplejehandlinger til patienter, der har fået foretaget bl.a. bronkoskopi, pleuracentese eller drænanlæggelse. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 modulet: Studerende på modul 4 vil få et grundlæggende kendskab til diverse former for inhalationsmedicin administreret via forskellige devices og laksantia samt smertestillende medicin. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 8 og kirurgisk sygepleje 9 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgiske ECTS point kan de studerende her opnå kompetence indenfor begge specialer. Langt de fleste læringstilbud retter sig dog mod medicinske opgaver, men der kan tilrettelægges mindre kirurgiske forløb i lungemedicinsk ambulatorium og infiltratenhed. Her er der mulighed for at udføre observationer, pleje og instrumentelle sygeplejehandlinger til patienter, der har fået foretaget bl.a. bronkoskopi, pleuracentese eller drænanlæggelse. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 10 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: På baggrund af de studerendes evalueringer fra UDEVA justeres den pædagogiske tilrettelæggelse og vejledning løbende og en gang årligt drøftes disse med ledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Helle Hiladakis Titel (er): Klinisk Underviser adresse (r): Helle.Hiladakis.01@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 9 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 10 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7