Figuroversigt...3. Del II: Kvindelige kommunalpolitikere af Anna Wowk Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figuroversigt...3. Del II: Kvindelige kommunalpolitikere 1909-50...43 af Anna Wowk Andersen"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Figuroversigt...3 Del I: Specialets udgangspunkt og baggrunden for undersøgelserne af kvindelige politikere...5 af Anna Wowk Andersen og Karen Jermiin Nielsen Kapitel 1 Problemstilling og litteratur Indledning Forskningsoversigt Specialets dele...15 Kapitel 2 Opbygning, metode og operationalisering Specialets opbygning og bagvedliggende kønsforståelse Politik og magt Stat og kommune Operationalisering: De særlige kvindelige kompetencer Operationalisering: De kvindelige politikeres baggrund og anciennitet Operationalisering: De kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem kønnene...27 Kapitel 3 De særlige kvindelige kompetencer Valgretsdebatten og de særlige kvindelige kompetencer Kvinders politiske arbejdsområder og de særlige kvindelige kompetencer Kvinders erhvervelse af kompetencer Særlige kvindelige kompetencer som politisk strategi? Opsamling...41 Del II: Kvindelige kommunalpolitikere af Anna Wowk Andersen Kapitel 4 Baggrund for undersøgelsen Litteratur og kilder De kommunale valg Kvinderepræsentationen i foregangskommunerne Udvælgelse af undersøgelseskommuner Kildemateriale i undersøgelseskommunerne Undersøgelseskommunernes størrelse og politiske sammensætning Opsamling...60 Kapitel 5 Kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne Ulla Wambergs undersøgelse af kvindelige kommunalpolitikeres baggrund Erhvervsfrekvens hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne Erhvervsfordeling og baggrund hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne Kompetencer hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne Anciennitet hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne Opsamling...75 Kapitel 6 Arbejdsdeling mellem kønnene i undersøgelseskommunerne Undersøgelsens gruppering af politiske områder Kvindelige kommunalpolitikeres aktivitetsniveau Kvindelige politikeres deltagelsesgrad og anciennitet i de enkelte kommunalbestyrelser De kvindelige kommunalpolitikeres arbejdsområder De kvindelige politikeres arbejdsområder i de enkelte kommunalbestyrelser De kvindelige kommunalpolitikeres atypiske arbejdsområder og magtens jernlov

3 6.7 Opsamling Del III: Kvindelige rigsdagspolitikere af Karen Jermiin Nielsen Kapitel 7 Baggrund for undersøgelsen Rigsdagen: Folketing og Landsting Litteratur Kilder Kvinderepræsentation i Rigsdagen Kapitel 8 De kvindelige rigsdagspolitikere Rigsdagskvindernes baggrund Rigsdagskvindernes anciennitet Opsamling Kapitel 9 Arbejdsdeling mellem kønnene i Rigsdagen Kilder og fremgangsmåde i undersøgelsen af Rigsdagen Rigsdagskvindernes aktivitetsniveau Undersøgelsens gruppering af politiske områder Rigsdagskvindernes arbejdsområder Kvindelige og mandlige politikeres arbejdsområder Magtens jernlov Opsamling Del IV: Kvindelige politikere i Danmark før og efter af Anna Wowk Andersen og Karen Jermiin Nielsen Kapitel 10 Kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag Arbejdsdeling mellem kønnene Forklaringer på arbejdsdelingen mellem kønnene Opsamling Kapitel 11 Politikerroller og køn Husmoderen Lærerinden Kvindesagskvinden Mønsterbryderen Politiske kønskontrakter Opsamling Kapitel 12 Kvindelige politikere i Danmark efter Kvinderepræsentation efter Kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem kønnene efter Kvindelig politiker efter Nye problemstillinger Kapitel 13 Konklusion Summary Litteraturliste Bilagsoversigt

4 Figuroversigt Kapitel 4 Figur 4.1 Kvinderepræsentation i samtlige kommuner, i de 85 foregangskommuner og i foregangskommunerne fordelt på sogne- og bykommuner s. 51 Kapitel 5 Figur 5.1 Kvindelige kommunalpolitikeres erhvervsfordeling..s. 67 Figur 5.2 Andelen af 24 kvindelige kommunalpolitikere med medlemskaber af foreninger mv..s. 71 Figur 5.3 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet s. 73 Figur 5.4 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet og s. 75 Kapitel 6 Figur 6.1 Kvindeandel i de otte by- og sogneråd samt kvindeandel af kommunale poster... s. 79 Figur 6.2 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad s. 80 Figur 6.3 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de otte by- og sogneråd. s. 82 Figur 6.4 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad fordelt på 7 grupper s. 86 Figur 6.5 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de enkelte områder under Kommissioner/nævn..s. 87 Figur 6.6 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i enkelte områder under Øvrige hverv..s. 89 Figur 6.7 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikeres arbejdsområder s. 90 Kapitel 7 Figur 7.1 Kvinderepræsentation i Folketing og Landsting s

5 Kapitel 8 Figur 8.1 Kvindelige rigsdagsmedlemmers erhvervsfordeling s. 115 Figur 8.2 Kvindelige rigsdagsmedlemmers medlemskaber af foreninger mv. s. 120 Figur 8.3 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers gennemsnitlige anciennitet pr. 1 oktober.s. 122 Figur 8.4 Folketingsmedlemmernes gennemsnitlige anciennitet pr. 1. oktober..s. 124 Kapitel 9 Figur 9.1 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg s.128 Figur 9.2 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg samt deres repræsentation i Folketing og Landsting s. 129 Figur 9.3 Kvindelige folketingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter..s. 131 Figur 9.4 Kvindelige landstingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter.s. 132 Figur 9.5 Kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse i Folketing og Landsting s. 139 Figur 9.6 Kvindelige folketingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper s. 141 Figur 9.7 Kvindelige landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper s. 144 Figur 9.8 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad inden for Indenrigs- og socialområdet....s.147 Figur 9.9 Kvindelige og mandlige folketingsmedlemmers arbejdsområder s. 150 Figur 9.10 Kvindelige og mandlige landstingsmedlemmers arbejdsområder.s. 150 Figur 9.11 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad i magtfulde udvalg..s. 152 Kapitel 10 Figur 10.1 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikeres arbejdsområder...s. 158 Figur 10.2 Kvindelige og mandlige rigsdagsmedlemmers arbejdsområder s

6 Del I: Specialets udgangspunkt og baggrunden for undersøgelserne af kvindelige politikere Kapitel 1 Problemstilling og litteratur 1.1 Indledning I løbet af det 20. århundrede har danske kvinder fået adgang til flere og flere erhverv, heriblandt hvervet som politiker. Efter mere end tyve års debat om kvinders politiske rettigheder, fik kvinder i 1908 mulighed for at blive indvalgt i kommunalbestyrelser, og i 1915 fulgte adgangen til Rigsdagens to kamre Folketinget og Landstinget. I 1909 og 1918 afholdtes valg til henholdsvis kommunalbestyrelser og Rigsdag, og kvinderne deltog for første gang som kandidater og vælgere. Her valgtes 127 kommunalpolitikere og 9 rigsdagsmedlemmer, som blev Danmarks første kvindelige politikere. Under debatten om gennemførelsen af kvindelig valgret i Danmark formuleredes et sæt særlige kvindelige kompetencer, som lå inden for omsorg og opdragelse i forlængelse af det gældende husmoderideal og de dertil knyttede opgaver i hjemmet. Med udgangspunkt i disse særlige kvindelige kompetencer mente man, at kvinder kunne gøre en særlig indsats i politik på netop disse områder. Men agerede de første kvindelige politikere reelt i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer, eller lagde de deres politiske arbejde inden for andre områder? Omdrejningspunktet for dette speciale er spørgsmålet om, hvordan køn og forventninger til køn havde betydning for kvindelige politikere i første halvdel af 1900-tallet. Deraf følger at vi må undersøge ikke alene den kvindelige politiker, men også indholdet af de særlige kvindelige kompetencer. For at finde ud af om de kvindelige politikere agerede i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer vil vi analysere deres politiske arbejdsområder. Vi vil undersøge, om der kan påvises en arbejdsdeling inden for politiske fagområder mellem mandlige og kvindelige politikere, og hvad denne arbejdsdeling består i. Hvis kvinderne handlede i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer, som var blevet formuleret under valgretsdebatten, kan vi forvente, at der var en arbejdsdeling mellem kønnene, og at omsorg og opdragelse var typiske kvindeområder. Omvendt kan andre politiske områder vise sig primært at være mandeområder og således atypiske kvindeområder. Hvis en sådan arbejdsdeling mellem kønnene også findes i 5

7 fordelingen af magtfulde poster, er de kvindelige politikere måske underlagt magtens jernlov, der hævder, at Hvor magten er, er kvinderne ikke. Hvor kvinder er, er magten ikke. 1 Imidlertid er de særlige kvindelige kompetencer formuleret på baggrund af den danske kvinde i almindelighed, mens de kvindelige politikere udgør en gruppe, som måske ikke er repræsentativ for danske kvinder generelt. Derfor gælder de særlige kvindelige kompetencer ikke nødvendigvis for de kvindelige politikere. For at afklare om der er en sammenhæng mellem de særlige kvindelige kompetencer og de kvindelige politikere, må de konkrete kvinders baggrund undersøges med henblik på at besvare spørgsmålet, om, og i så fald hvordan, kvindelige politikere adskiller sig fra kvinder i almindelighed. Idet de særlige kvindelige kompetencer altså ikke nødvendigvis gælder for kvindelige politikere, vil vi også overveje andre forklaringer på fordelingen af politiske arbejdsområder, nemlig politisk erfaring og kompetencer fra erhverv og uddannelse. Hvis vi ser fordelingen af politiske poster som en konkurrence mellem politikerne, er politisk erfaring og erhvervskompetencer måske afgørende elementer i fordelingen af politiske poster, for så vidt højere anciennitet og relevante erhvervskompetencer giver flere valgmuligheder til den enkelte politiker. Hvis erhverv og anciennitet således er afgørende for hvilke poster, en politiker får, har forventningerne til politikerens køn og særlige kvindelige kompetencer måske kun ringe betydning. Kønnet vil dog stadig være en vigtig faktor, fordi der samtidigt er nogle generelle kønsforskelle i f.eks. adgang til erhverv, som giver de to køn forskellige udgangspunkter. Når vi har valgt anciennitet og erhverv som mulige forklaringsmodeller, skyldes det, at vi har mulighed for at undersøge dette i vores materiale. Samtidigt nævnes anciennitet i forbindelse med undersøgelser af politikere og deres adgang til politiske hverv ofte som en faktor af betydning, og vi mener derfor, det er relevant at teste forklaringsværdien af anciennitet. 2 Konkurrencen om de politiske poster giver sig muligvis ikke kun udslag i hvilke poster man får, men også hvor mange. Vi vil derfor også undersøge, hvor aktive de kvindelige politikere er. I relation til dette udgør kvindernes anciennitet et særligt undersøgelsesområde, fordi vi ønsker at besvare spørgsmålet, om der er sammenhæng mellem graden af politisk aktivitet og 1 Drude Dahlerup, red. mfl., Det uferdige demokratiet, Stockholm 1983, s Drude Dahlerup, Vi har ventet længe nok håndbog i kvinderepræsentation, Stockholm 1988, s Se bl.a. Erik Damgaard, Folketinget under forandring. Aspekter af Folketingets udvikling, virkemåde og stilling i det politiske system, København 1977, s. 102f. Elisabeth Refsgaard, Kvinder i Folketinget den lille forskel?, Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1989, s. 42. Elisabeth Refsgaard, Tæt ved toppen, s i Drude Dahlerup red., Kvinder på Tinge, Herning 1990, s Ulrikke Moustgaard, Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner danske, kvindelige politikere ifølge pressen og dem selv, Gylling 2004, s

8 anciennitet. Derudover er ancienniteten vigtig at undersøge for at kunne inddrage den som forklaring på kvindernes valg af politikområder. At besvare spørgsmålet om hvilken betydning køn har for kvindelige politikere, kræver en undersøgelse af flere forskellige underspørgsmål: - Hvori bestod de særlige kvindelige kompetencer, som formuleredes under valgretsdebatten, og hvilke forskellige syn på dem kom til udtryk? - Udgjorde kvindelige politikere en særlig gruppe i forhold til danske kvinder generelt i kraft af deres erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige eller sociale baggrund? - I hvor høj grad deltog de kvindelige politikere i de politiske aktiviteter sammenlignet med politikere i almindelighed? - Er der en relation mellem kvindelige politikeres anciennitet og deres politiske deltagelse? - Var der arbejdsdeling mellem mandlige og kvindelige politikere, og kan der påvises kvindeog mandeområder inden for politik? - Kan vi forklare de kvindelige politikeres arbejdsområder ud fra de særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige politikeres erhvervskompetencer og deres politiske anciennitet? - Har magtens jernlov gyldighed for kvindelige politikere i perioden , således at køn er en faktor i fordelingen af magtfulde politiske poster? Disse spørgsmål har vi af flere grunde valgt at besvare gennem analyser af kvindelige politikere i både lokalpolitik og national politik, konkret i kommunalbestyrelser og i Rigsdag. For det første mener vi, at analysen skal afspejle en bredere forståelse af kvindelig valgret end den, der begrænser sig til, at kvindelig valgret opnåedes i 1915 og i øvrigt kun angår Rigsdagen. Et sådant syn underkender ikke blot, at kvinderne gjorde deres første erfaringer som politikere i kommunerne, men også kommunernes betydning i første halvdel af 1900-tallet. For det andet formuleredes de særlige kvindelige kompetencer under ét for kvindelige politikere på begge niveauer, selvom Rigsdagen og kommunerne har forskellige politiske opgaver. Således er det muligt, at kvindernes arbejdsopgaver ligger inden for forskellige områder på de to niveauer. For at afdække dette og sammenligne mellem kommuner og Rigsdag er det derfor nødvendigt at undersøge begge politiske niveauer. For det tredje er der den relation mellem de to niveauer, at de kvindelige politikeres tidligste erfaringer fra kommunalpolitik kan være kommet de kvindelige rigsdagspolitikere til gode. Både fordi flere kvindelige politikere starter i kommunalpolitik og senere ender i Rigsdagen, og 7

9 fordi kvindelige rigsdagspolitikere ved det første rigsdagsvalg med kvindelig deltagelse i 1918 havde mulighed for at trække på de kvindelige kommunalpolitikeres erfaringer fra tre kommunalvalg og knap ti år med politisk arbejde. Dette er også grunden til, at analysen af det kommunale niveau kommer før analysen af Rigsdagen, selvom relationen ofte i andre sammenhænge ses som en nedsivning fra Rigsdag til kommuner, bl.a. fordi kommunernes lovgrundlag kommer fra Rigsdagen. Endelig er kvindelige politikeres indsats på det kommunalpolitiske område i sig selv eller i sammenligning med kvindernes arbejde på Rigsdagen stort set ikke undersøgt tidligere, hvorfor denne undersøgelse kan bidrage med ny viden om kvinders politiske arbejde i både kommunalbestyrelser og Rigsdag. Det er altså en væsentlig pointe ved undersøgelsen, at de to delundersøgelser af lokalpolitik og national politik kan sammenlignes. Dette skaber forskellige vanskeligheder, bl.a. fordi Rigsdag og kommunalbestyrelser har forskellige arbejdsopgaver. I store træk beskæftiger Rigsdagen sig med at lave den overordnede lovgivning, mens kommunalbestyrelserne arbejder med at udføre lovgivningen på det kommunale område i praksis. Trods disse forskelle kan der etableres fællestræk mellem det faglige indhold i de to organers arbejde, og vi har derfor inddelt de politiske arbejdsområder i fire hovedgrupper med fagligt indhold inden for Socialområdet, Undervisning, Økonomi og Teknik. Denne gruppering indeholder ikke alle politiske områder, hvilket skyldes forskelle mellem kommunalbestyrelser og Rigsdag. I kommunalbestyrelserne er kulturområdet f.eks. et selvstændigt område, mens det i Rigsdagen er et underområde under undervisningsministeren, der ikke umiddelbart kan udskilles. Samtidigt har Rigsdagen flere arbejdsområder, som kommunalbestyrelserne ikke beskæftiger sig med, som f.eks. udenrigspolitik, forsvarspolitik og retslige forhold. Udover de kvindelige rigsdagsmedlemmer og kommunalpolitikere findes der to grupper af kvindelige politikere, hvis faglige arbejdsområder det kunne være muligt at undersøge, nemlig kvindelige amtsrådspolitikere og ministre. Amtsrådene, som er det mellemste politiske niveau i datidens Danmark, er ikke medtaget i denne undersøgelse, fordi kvinderepræsentationen er så lille, at der ikke er noget analysegrundlag. Indtil 1946 findes kun et eneste kvindeligt amtsrådsmedlem, som sidder Når der kun er en kvinde, er det simpelthen meningsløst at analysere de kvindelige amtsrådspolitikeres adfærd som gruppe. Dette gælder også for de kvindelige ministre, hvoraf Danmark frem til 1947 kun havde haft en, nemlig socialdemokraten 3 Hansine Pedersen i Holbæk Amtsråd. Ulla Wamberg, Kvinders deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i Danmark med en sammenligning med Norge, Specialeopgave ved Statskundskab, Aarhus Universitet 1980, s. 216,

10 Nina Bang, der var undervisningsminister Kvindelige borgmestre og sognerådsformænd kunne siges at udgøre en tredje undersøgelsesgruppe, men dels findes der kun ganske få kvindelige sognerådsformænd og borgmestre i vores undersøgelsesperiode, og dels har borgmestre og sognerådsformænd særlige udvalgsposter i kraft af deres embede. 5 Derfor vil det for denne gruppe ikke være muligt at skelne mellem arbejdsområder, som skyldes embedet, og arbejdsområder, der skyldes den kvindelige politiker selv. Tidsmæssigt er undersøgelsen af kvindelige politikere i kommunalbestyrelserne afgrænset til perioden , mens undersøgelsen af Rigsdagen dækker årene Undersøgelsen af kommunerne går lige så langt som undersøgelsen af Rigsdagen, idet undersøgelsen baserer sig på kommunale valgår. Da næste kommunale valgår efter 1950 er 1954, falder det således udenfor den fælles øvre afgrænsning. Periodens nedre grænse er bestemt af lovgivningen, idet det først var fra og med kommunalvalget i 1909 og rigsdagsvalget i 1918, at kvinderne kunne stemme til og indvælges i disse forsamlinger. Den øvre afgrænsning er bestemt af tre ting. Dels er perioden efter 1953 bedre belyst, hvad kvindelige politikere angår, og behovet for undersøgelser er dermed mindre. Dels betyder grundlovsændringen i 1953 nedlæggelse af Landstinget, og analysen af de tre politiske niveauer kan derfor ikke forlænges efter 1953, med mindre den kun videreføres med Folketinget og kommunalbestyrelserne, hvilket vil vanskeliggøre sammenligninger over tid og hindre en fælles afgrænsning af analyserne. Dels stiger andelen af kvindelige politikere i både kommunalbestyrelser og Rigsdag langsomt fra 1946, og dermed begynder en periode, hvor de kvindelige politikeres vilkår ændres grundlæggende, idet de udgør en større del af politikerne. Vores undersøgelse vil imidlertid vise, om der allerede i perioden kan ses begyndende tendenser til ændringer i de kvindelige politikeres vilkår. Generelt er der to årsager til, at vi har valgt denne periode. For det første er kvinder og politik et meget underbelyst tema for perioden I kølvandet af den ny kvindebevægelse har forskningen siden slutningen af 1970 erne til i dag arbejdet en del med udviklingen i det 20. århundredes anden halvdel men kun sparsomt beskæftiget sig med perioden frem til Opnåelsen af valgretten har også været genstand for flere undersøgelser, men tiden derefter og frem til 1953 er kun sjældent blevet undersøgt. Det betyder, at vores undersøgelse vil kunne bidrage til en mere sammenhængende historieskrivning om kvinder i dansk politik, idet vi vil tage fat i de fyrre 4 Jytte Larsen, Alle tiders danske kvinder, Viborg 2000, s. 189, Hanne Rimmen Nielsen, Kreaturtællingen blev delt mellem os alle, s , i Rotunden, , s. 38. Borgmesteren er f.eks. typisk fast medlem af kasse- og regnskabsudvalg og kommunale valgudvalg. Se bl.a. Horsens Byraads Forhandlinger, s. XIV, XVI, s. XIV, XVI, , s. 2, 4, s. XXVI, s. XXXII. 9

11 år, hvor kvinder gjorde deres første erfaringer som politikere. Disse år vil måske vise sig at være formative for kvindelige politikeres arbejde efter Årene fra 1909 til 1953 er derudover særligt interessante, fordi de følger umiddelbart efter formuleringen af de kvindelige kompetencer i valgretsdebatten. Frem til 1909 fandt italesættelsen af den kvindelige politiker således sted i et tomrum, hvor der ikke fandtes kvindelige politikere, der kunne inspirere til disse kompetencer. Formuleringen af de kvindelige kompetencer i politik baserede sig altså i stedet på samfundets opfattelse af kvinders kompetencer i øvrigt, sådan som de kom til udtryk i den fremherskende kvinderolle som husmoder. Altså er perioden efter 1909 helt central for at belyse forholdet mellem de særlige kvindelige kompetencer og kvindernes faktiske indsats, fordi det var her, kvinderne fik deres første politiske erfaringer. 1.2 Forskningsoversigt Forskningen i kvinder og politik i perioden 1909 til 1953 er meget begrænset. Derfor har udvalget af litteratur været tilsvarende lille. Dette gør sig i særlig grad gældende for det kommunale niveau, fordi hovedparten af litteraturen om kommunerne har lokalhistorisk karakter og derfor sjældent tager sigte på et historisk-politisk perspektiv. Medtages dette perspektiv, er køn sædvanligvis fraværende som analysekategori. Kvinder i by- og sogneråd er således kun behandlet spredt, ofte i mindre artikler eller som en lille del af samlede byhistorier. 6 Dermed mangler der stadig et stort arbejde både med at synliggøre de kvindelige kommunalpolitikere og afdække deres repræsentation og med at sammenligne udviklingen i forskellige kommunalbestyrelser. Rigsdagen har som politisk organ ofte været genstand for historisk og samfundsvidenskabelig forskning, dog oftest uden kønsperspektiv, mens der som nævnt savnes litteratur om den samlede politiske udvikling i de danske kommunalbestyrelser før Der findes dog enkelte værker om denne udvikling, bl.a. af Asbjørn Hellum og Søren Villadsen, samt Søren Kolstrups bog om kommunesocialismen. 7 Ingen af disse forholder sig dog til arbejdsdeling mellem 6 Se f.eks. Birgit Løgstrup, Kvinderne og valgretten på Viborgegnen, s i Fra Viborg Amt, Birte Broch, Da kvinderne i Køge fik valgret, s i Køge Studier, Ernst Ellgaard, Fra valgbarhed til flertal fra ; kvinder i Værløse Sogneråd og kommunalbestyrelsen, s i Witherløse Historisk Forenings Årsskrift, Jørgen Thomsen m.fl., Odense bys historie Vækst og vagtskifte Odense , Odense Jens Topholm m.fl., Aalborgs historie 5 Aalborg under stilstand og fremgang 1814 til 1970, Aalborg Henning Bender m.fl., Aalborgs historie 6 Arbejderbevægelsen i Aalborg , Aalborg Endvidere den ældre byhistoriske serie Danske Byer og deres Mænd. 7 Asbjørn Hellum m.fl., Politisk styring og den kommunale forvaltning i købstadskommunerne , s i Jan Kastrup red. m.fl., Kommunal opgaveløsning , Odense Søren Villadsen, Lokalpolitisk organisering organisation, bevægelser og partier i kommunalpolitikken, Viborg Søren Kolstrup, Velfærdsstatens rødder fra kommunesocialisme til folkepension, Viborg

12 mandlige og kvindelige politikere. Hvad den overordnede udvikling i kommunalbestyrelsernes politiske opgaver angår, er Dansk Forvaltningshistorie redigeret af Tim Knudsen et centralt værk for dette speciale, idet der her er fokus på samspillet mellem kommuner og stat. 8 I forhold til de enkelte politikere er langt flere kvindelige rigsdagspolitikere end kommunalpolitikere behandlet, men det er kendetegnende for denne litteratur, at rigsdagskvindernes syn på deres egen virksomhed er det bærende der er altså tale om analyse indefra, som kan have udpræget beretnings- eller erindringskarakter. Generelt kan udviklingen inden for litteraturen om emnet kvinder og politik beskrives i tre hovedgrupper med hver deres særtræk. I nogen grad afspejler grupperne også den kronologiske udvikling. 1. Den første type litteratur, som også er den tidligste, består bl.a. af jubilæumsudgivelser fra Rigsdagen og danske kvindesagsforeninger samt samleværker om kvindens forhold i Danmark fra 1940 erne. Mange af forfatterne har tilknytning til de institutioner, som værkerne udspringer af, mens kun få af værkerne er skrevet af faghistorikere. Rigsdagsmedlem Nina Andersen var således i to tilfælde i 1940 erne forfatter til artikler om den kvindelige politikers forhold i Folke- og Landstinget, og hun er dermed et godt eksempel på den indefra-vinkel, der kendetegner de tidligste værker om kvindelige politikere på Rigsdagen. 9 Nina Andersen beskæftiger sig som en af de få efter valgrettens indførelse med relationen mellem særlige kvindelige kompetencer og kvindelige politikeres faktiske indsats i politik, og hendes artikler kan ses som et eksempel på, at tanken om de særlige kvindelige kompetencer stadig var i spil i 1940 erne. Aagot Lading har i jubilæumsværket Den danske Rigsdag bidraget med artiklen Rigsdagen og kvinderne, hvor der primært er fokus på de kvindelige politikeres andel af medlemmerne og udviklingen i kvinders retsstilling. 10 Hun beskæftiger sig således mest med statistiske forhold og ikke med de kvindelige politikeres arbejdsområder i Rigsdagen, hvorfor hun stort set ikke kan bidrage til vores undersøgelse. I Den danske Rigsdag findes der dog i enkelte artikler afsnit om rigsdagskvinderne, som er brugbare i analysen af de kvindelige 8 Tim Knudsen red., Dansk Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953, København Nina Andersen, Kvinden paa Tinge, s i Lisbeth Hindsgaul red., Kvinden i Danmark, Odense 1942 og Kvinderne og Folkestyret, s i Johannes Christiansen red. m.fl., Danmarks Folkestyre, bd. II, København Aagot Lading, Rigsdagen og kvinderne, s i Den danske Rigsdag , bd III, København

13 politikeres baggrund. 11 Til disse værker kommer den officielle historieskrivning fra den tidlige kvindebevægelses foreninger, primært Dansk Kvindesamfund. Disse udgivelser er ikke videre brugbare for dette speciale, men de har spillet en stor rolle som kilde til forløbet før den nye kvindebevægelses gennembrud. 12 Det eneste samlede værk om kvindernes kamp for valgretten og deres deltagelse i politik frem til 1960 erne er Kvinderne og valgretten, der er udgivet i anledning af 50års jubilæet for gennemførelsen af kvindelig valgret til Rigsdagen i 1965 og redigeret af folketingsmedlem Ellen Strange Petersen. Desværre mangler værket både litteratur- og kildehenvisninger, men det er det klart bedste bud på en samlet fremstilling af kvindelige politikeres virke frem til 1965 og er derfor central for flere dele af specialet, særligt analysen af rigsdagskvinderne. Den seneste jubilæumsudgivelse er Kvinder på tinge redigeret af Drude Dahlerup i Bogens fokus er primært at fortsætte kronologien, hvor Kvinderne og valgretten slap, og bogen koncentrerer sig dermed om en periode, der udelukkende er interessant som perspektivering til dette speciales problemstilling. Kvinder på tinge står i overgangen mellem jubilæumsværkerne og den efterfølgende litteratur, da flere af bogens forfattere har en samfundsvidenskabelig eller faghistorisk baggrund, og værket i høj grad prioriterer interviews med kvindelige politikere. 2. Den anden type litteratur, som vi her kalder synliggørelsesprojekterne, havde oprindeligt i tilknytning til den nye kvindebevægelse i 1970 erne til formål at synliggøre kvinders aktiviteter i bl.a. politik inden for det dengang nye felt kvindehistorie. Som en følge af den nye kvindebevægelses tilknytning til venstrefløjen kan der i forskningen fra 1970 erne og 1980 erne spores en tendens til, at der var fokus på arbejderkvinderne, hvis vilkår tidligere havde været mere eller mindre usynlige i historieskrivningen både på grund af deres køn og deres sociale klasse. 13 Meget af denne litteratur falder dermed udenfor dette speciales emne. Dertil kommer, at flere af værkerne er mere populære fremstillinger, der primært baserer sig på Kvinderne og valgretten og derfor ikke bringer megen ny viden. 14 Et nyere eksempel på denne type er Hanne Faldborgs bog Kvinder & magt fra Med undertitlen En samfundskrønike er der lagt op til at trække de usynlige kvinder frem fra glemselens mørke, hvilket Faldborg søger at gøre gennem fokus på de enkelte kvinder, men Faldborg bidrager 11 F.eks. Victor Elberling, Rigsdagsmændenes livsstilling, s i Den danske Rigsdag , bd. IV, København Se bl.a. Gyrithe Lemche, Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 Aar, København 1939 og Aagot Lading, Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, København Se f.eks. Birte Broch m.fl., Mellem arbejderbevægelse og kvindebevægelse , s i Historievidenskab, Se f.eks. Karen Kræmer, Dagligdagens Kvinde, Viborg 1990 og Gretelise Holm, Et hjerteanliggende,

14 ikke med mange nye oplysninger, og bogen er hovedsageligt anvendelig som en samlet indgang til Rigsdagskvinderne, fordi den har et par gode oversigter over kvindelige rigsdagspolitikere. Af de værker, som er udsprunget af den nye kvindebevægelse fokus på kvinders forhold, findes der dog også en del mere videnskabelige undersøgelser inden for særligt statskundskab og historie. Disse værker beskæftiger sig desværre oftest sig med tiden før eller efter dette speciales tidsramme. Dette gør sig også gældende for Ulrikke Moustgaards undersøgelse af danske kvindelige politikeres vilkår på Christiansborg og i pressen Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner danske kvindelige politikere ifølge pressen og dem selv fra Her er det et vigtigt sigte at sætte fokus på kvindernes egen oplevelse af særligt pressens omtale af de kvindelige politikere som typer. Indgangsvinklen er interessant, men desværre går undersøgelsen ikke længere tilbage end til 1960 erne, hvorfor vi kun kan bruge den til at perspektivere vores egen undersøgelse. Den korte tidshorisont i interviewlitteraturen om kvindelige politikere er generelt et problem i forhold til dette speciales afgrænsning. Dette skyldes selvfølgelig, at disse undersøgelser påbegyndtes så sent, at det i mange tilfælde ikke længere var muligt at interviewe de første kvindelige politikere. Desværre betyder det, at det er svært at sammenligne de tidligste kvindelige politikeres opfattelse af deres interne arbejdsvilkår med opfattelsen hos senere kvindelige politikere denne type oplysninger er simpelthen ikke tilgængelige. 15 Også Drude Dahlerups undersøgelser af de socialdemokratiske kvinder bidrager til at synliggøre kvinderne, men idet Dahlerup her fokuserer på kvindernes organisering i internt i partiets kvindeudvalg, er disse undersøgelser ikke relevante for dette speciale. 16 Dahlerup undersøger her kvinders aktiviteter uden for de politiske institutioner, mens vi ønsker at se på kvinders arbejde inden for de politiske institutioner kommunalbestyrelser og Rigsdag. Dahlerup har dog også derudover beskæftiget sig med forskning i kvinder og politik og har, selvom hun er uddannet fra Statskundskab, argumenteret for nødvendigheden af et historisk 15 Der er selvfølgelig mulighed for at finde dagbøger, erindringer og breve fra i hvert fald nogle rigsdagskvinder, men det er langt fra givet, at de forholder sig til disse emner. Derfor ville det være et meget stort materiale at gennemgå i forhold til det forventede udbytte. For kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne har vi fundet frem til to trykte erindringer, som stort set ikke indeholder overvejelser om kvindernes arbejdsvilkår, der kan sammenlignes med de betragtninger, interviewlitteraturen kan få frem gennem direkte spørgsmål. 16 Se f.eks. Drude Dahlerup, Kvinders organisering i det danske socialdemokrati For og imod en selvstændig kvindebevægelse, s i Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie,

15 perspektiv på forskning inden for området. 17 Desværre strækker hendes historiske perspektiv sig ofte ikke helt så langt tilbage, som vi kunne ønske i denne sammenhæng, idet mange af hendes undersøgelser af kvinder i de politiske institutioner kun går tilbage til omkring Dog er hendes undersøgelser af udviklingen i kvinderepræsentation, som er baseret på statistisk materiale, anvendelige i denne sammenhæng. 18 Det historiske perspektiv i kønsforskningen har i øvrigt stået ganske stærkt i svensk og norsk forskning, takket været blandt andre Ida Blom. Hvad kvindernes politiske arbejdsområder før 1950 angår, har vi dog ikke fundet svenske eller norske analyser, som er relevante for dette speciales problemformulering. For afsnittet om kvinderne i kommunalpolitik har Ulla Wambergs speciale fra statskundskab Kvindernes deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i Danmark med en sammenligning med Norge været af helt afgørende betydning. Wamberg undersøger oplysninger om kommunalpolitikerne i statistisk materiale fra perioden med henblik på at undersøge kvinders og mænds politiske aktivitetsniveau, både i forhold til udviklingen over tid og i forhold til forskelle mellem land og by. 19 Derudover beskæftiger Wamberg sig med kommunalpolitikernes baggrund, hvilket er yderst relevant i forhold til dette speciales undersøgelse af de kompetencer, kvinderne bragte med sig ind i politik. 20 For afsnittet om Rigsdagen har Birte Krabbes speciale fra statskundskab Der ønskes en undersøgelse af de kvindelige medlemmers indsats og karriere i den danske rigsdag og på baggrund heraf en belysning af væsentlige dele af den herhenhørende debat været central. Krabbe foretager en undersøgelse af aktivitetsniveauet for de kvindelige rigsdagspolitikere i perioden og udreder også, hvor stor en del af deres tid, der går med hvilke arbejdsområder. 3. Den tredje type litteratur har med inspiration fra kønsforskningen inddraget nye analysemetoder som diskursanalysen, der er inspireret af Michel Fouchault. Emnet kvinder og politik før 1950 har endnu kun i ringe grad været genstand for denne type analyser. Ann D. Kristiansen har dog i sit historiespeciale Retten til valg. En analyse af køn, sprog og seksualitet under debatten for den kvindelige valgret fra 2004 anvendt 17 Drude Dahlerup, Ambivalenser og strategiske valg - om problemer i kvindebevægelsen og i feministisk teori omkring forskels- og lighedsbegreber, Aalborg Universitet 2001, s Se f.eks. Drude Dahlerup, Blomster og spark - samtaler med kvindelige politikere i Norden, Stockholm 1985, og Dahlerup 1988b. 19 Wamberg 1980, s Wamberg 1980, kap. III, afsnit C. 3 og C

16 diskursanalyse på debatten om kvinders valgret og fremvæksten af et nyt syn på kvinden i offentligheden bl.a. som politiker. Denne analyse ligger tæt op ad vores undersøgelse af de postulerede kvindelige kompetencer, og Ann D. Kristiansens analyse kan bidrage med et bud på, hvordan formuleringen af de særlige kvindelige kompetencer kan ses som en politisk strategi. Udover disse tre typer litteratur om kvinder og politik har vi benyttet os af forskellige opslagsværker. Her er Dansk Kvindebiografisk Leksikon centralt, da det samler oplysninger om de enkelte kvindelige politikere. Hovedparten af de kvindelige Rigsdagsmedlemmer er biograferet her, men desværre er det ikke alle. Samtidigt er der kun medtaget et fåtal af de kvindelige kommunalpolitikere, og flere af disse er biograferet, fordi de også sad i Rigsdagen. Ser man på forskningen over tid, kan der iagttages en tydelig udvikling fra mere isoleret kvindehistorie til bredere kønshistorie. Hvor mange tidligere værker trak de enkelte kvinder frem og så på deres bidrag til det politiske liv i en art biografier, drejer vores undersøgelse sig både om de kvindelige politikere og de kvindelige politikere i relation til politikere generelt. Dermed trækker vi både på kvindehistorien, fordi kvindelige politikere, og især kvindelige kommunalpolitikere, ikke tidligere er undersøgt på denne måde, og på kønshistorien, fordi vi samtidigt med, at vi fokuserer på kvinderne, forholder os til politikerne som helhed og hermed også de mandlige politikere. Således inddrager vi både et mere klassisk kvindeperspektiv og et kønsperspektiv. 1.3 Specialets dele Specialet falder i fire dele: Første del, som er udarbejdet i fællesskab, består af kapitlerne 1-3 og præsenterer de fælles forudsætninger for at undersøge kvinder i lokal og national politik. Dette indebærer en analyse af de særlige kvindelige kompetencer i kapitel 3, idet denne analyse er nødvendig for undersøgelserne i del II og III. Andel del af specialet er udarbejdet af Anna Wowk Andersen og består af kapitlerne 4-6. Her undersøges de kvindelige politikere på lokalt niveau, nemlig i otte udvalgte kommunalbestyrelser. Tredje del er udarbejdet af Karen Jermiin Nielsen og består af kapitlerne 7-9. I disse kapitler undersøges de kvindelige politikere på nationalt niveau, dvs. i Folketing og Landsting. Fjerde del er udarbejdet i fællesskab og består af kapitlerne Denne del afslutter specialet ved at sammenligne anden og tredje del samt trække tråde mellem de tre første dele. Her afprøves de kvindelige politikeres baggrund, deres anciennitet og de særlige 15

17 kvindelige kompetencer som mulige forklaringer på arbejdsdelingen mellem kønnene, og vi undersøger, om magtens jernlov, ifølge hvilken mænd får flere magtfulde politiske poster end kvinder, har gyldighed for den politiske arbejdsdeling mellem kønnene i vores undersøgelse. De særlige kvindelige kompetencer bliver i denne del af specialet sat i relation til teoretiske tilgange til køn for at se på, hvordan vores resultater relaterer sig til dels Carole Patemans teori om kvinder i politik og dels Patemans og Yvonne Hirdmans teorier om kønsarbejdsdeling. Endelig perspektiverer vi her undersøgelsen til udviklingen efter 1953 med henblik på, hvordan vores resultater relaterer sig til tiden efter undersøgelsesperioden. Undersøgelserne i del II og III er parallelle i den forstand, at de undersøger de samme områder, nemlig de kvindelige politikeres baggrund, deres anciennitet og deres arbejdsområder. Der er dog, som vi vil afdække i afsnit 2.3, visse forskelle mellem de to politiske niveauer, som betyder, at der er forskellige vilkår for de to undersøgelser. En væsentlig forskel mellem Rigsdag og kommunalbestyrelser er, at mens udvælgelsen af Folketinget og Landstinget til undersøgelsen af Rigsdagen giver sig selv, så har det været nødvendigt at undersøge kommunalbestyrelserne noget grundigere for at udvælge en gruppe by- og sogneråd ud til undersøgelsen. Del II indeholder således en undersøgelse af udviklingen i kvinderepræsentationen i de 85 foregangskommuner, hvor de første kvindelige kommunalpolitikere blev indvalgt i 1909, som har dannet grundlag for en udvælgelse af otte sogne- og byråd med kvindelige medlemmer efter alle valgene Kapitel 2 Opbygning, metode og operationalisering For at indløse problemstillingen skal vi som nævnt undersøge tre forskellige hovedområder: de særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet samt de kvindelige politikeres arbejdsområder. De særlige kvindelige kompetencer samt de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet undersøges sammen med magtens jernlov i forhold til deres gyldighed som forklaringsmodel for de kvindelige politikeres arbejdsområder. Herigennem vil vi besvare specialets hovedspørgsmål, om hvad der havde betydning for kvindelige politikere arbejdsområder i første halvdel af 1900-tallet. I analysen af de kvindelige politikeres arbejdsområder har vi valgt at tage udgangspunkt i kvindernes udvalgsposter, som de ses i konstitueringer i otte udvalgte kommunalbestyrelser og i Rigsdagens udvalgsnedsættelse. Vi har valgt denne tilgang, dels fordi kildematerialet til en sådan analyse er af god kvalitet, dels fordi udvalgenes arbejdsområder siger 16

18 noget om medlemmernes arbejdsområder og dermed også om kvindernes adfærd i politik, og dels fordi udvalgsarbejdet er en af de væsentligste politiske aktiviteter. 21 Udvalgene er både i kommunalbestyrelserne og i Rigsdagen ramme om udformningen af de forslag, som bliver sendt til afstemning, og udvalgsforhandlingerne udgør således en stor del af det konkrete politiske arbejde inden for et givet fagområde. Et medlem af socialudvalget udfører altså en del politisk arbejde inden for det sociale område. Dermed kan vi ud fra fordelingen af udvalgsposter se, hvordan mænd og kvinder deltog inden for de forskellige fagområder, og om der var en arbejdsdeling mellem kønnene. Derfor tager analysen udgangspunkt i en undersøgelse af, om kvinder er over- eller underrepræsenterede inden for et bestemt område. De tre undersøgelsesområder, de særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet og deres arbejdsområder baserer sig på forskelligt kildemateriale, og vi må derfor anvende forskellig metode og operationalisering i de forskellige analyser. Derfor har de hver især et afsnit i dette kapitel, som forklarer, hvad vi ønsker at belyse med de forskellige undersøgelser, og hvordan dette kan gøres. Først vil vi dog beskæftige os med specialets opbygning, kønsforståelse og politikbegreb samt forholdet mellem stat og kommune i første halvdel af 1900-tallet. 2.1 Specialets opbygning og bagvedliggende kønsforståelse De tre undersøgelsesområder falder i den rækkefølge, at vi først undersøger de særlige kvindelige kompetencer i kapitel 3, og derefter undersøger baggrund/anciennitet og de kvindelige politikeres udvalgsposter ad to omgange, først for kommunalbestyrelserne i del II og derefter for Rigsdagen i del III. Der er tre grunde til, at vi først undersøger forudsætningerne for de mulige forklaringsmodeller og derefter kønnenes arbejdsdeling. For det første ligger valgretsdebattens formulering af de særlige kvindelige kompetencer kronologisk forud for den undersøgelsesperiode, som angår de kvindelige politikeres arbejdsområder. For det andet udspringer problemstillingen af de særlige kvindelige kompetencer, hvorfor analysen af dem danner grundlaget for de efterfølgende undersøgelser. For det tredje kræver påvisningen af de kvindelige politikeres eventuelle over- og underrepræsentation inden for forskellige arbejdsområder en viden om de generelle kvindeandele i kommunalbestyrelser og i Rigsdag. Det er derfor nødvendigt at etablere denne viden inden analyserne af de politiske arbejdsområder i kapitel 6 og 9. Vi har valgt at placere undersøgelserne af 21 Denne tilgang ses også hos f.eks. Erik Damgaard, der fremhæver aktivitet f.eks. i udvalgsarbejde som et væsentligt element ved en analyse af politisk deltagelse. Damgaard 1977, s

19 erhverv og anciennitet i tilknytning til undersøgelserne af kvindernes repræsentation, fordi de alle leverer fakta omkring de kvindelige politikere, som dermed er til rådighed for de efterfølgende analyser af de kvindelige politikeres arbejdsområder i kommunalbestyrelser og Rigsdag. I arbejdet med de tre undersøgelsesområder, forholder vi os til køn på forskellig måde. I undersøgelsen af de særlige kvindelige kompetencer ser vi på kønnet som konstruktion og på, hvordan kvinder konstrueres som politiske eller ikke-politiske individer med bestemte kompetencer. I undersøgelsen af de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet er kønnet den kategori, der er bestemmende for, om en politiker medtages i undersøgelsen eller ej. Vi ser på hvilke karakteristika, der gælder for en gruppe politikere udover, at de er af kønnet kvinde og på, hvor stor betydning disse karakteristika har i forhold til hinanden og til køn. I undersøgelsen af de kvindelige politikeres arbejdsområder fokuserer vi på arbejdsdelingen mellem kønnene, og derfor må vi nødvendigvis se kvinders udvalgsdeltagelse i relation til alle politikeres udvalgsdeltagelse i det pågældende politiske organ. Dette sker ud fra en generel betragtning om, at kønnene bidrager til at skabe hinandens vilkår, idet kønnede personer interagerer med andre kønnede personer - i konkurrence eller i samarbejde. Konkret skal udvalgsposterne fordeles mellem både mænd og kvinder, og de er derfor i en slags konkurrence om dem. Vi må således optælle alle politikeres udvalgsposter, fordi mænds udvalgsposter kan have afgørende indvirkning på, hvilke poster kvinderne får. 2.2 Politik og magt Idet dette speciale undersøger udvalgsdeltagelsen, beskæftiger det sig med politik i en snæver forstand, der f.eks. ikke inddrager opstilling af kandidater eller fremsættelse af lovforslag. I forlængelse heraf forstår vi politik som de handlinger, der begås af politikere inden for rammerne af to politiske institutioner, nemlig kommunalbestyrelser og Rigsdag. Vi beskæftiger os altså ikke med de dele af den politiske proces, som foregår uden for disse institutioner, og heller ikke med kvindelige politikeres evne til at gennemføre politiske mærkesager eller at sætte den politiske dagsorden. På den måde er magt forstået som muligheden for at gennemføre en bestemt politik ikke noget tema i dette speciale. Når magt optræder i specialet refererer det i stedet til kønnenes arbejdsdeling i forhold til pladser i indflydelsesrige udvalg og højt profilerede tillidshverv i relation til magtens jernlov. Magtens jernlov er formuleret som, Hvor magten er, er kvinderne ikke. Hvor 18

20 kvinder er, er magten ikke. 22 Ifølge den kan vi forvente, at kvinder kun i mindre grad har pladser i indflydelsesrige udvalg, som f.eks. udvalg, der handler om økonomi, og at de har færre højt profilerede tillidshverv, som f.eks. formand for et udvalg. Magtens jernlov kan dermed ses som endnu et bud på en forklaringsmodel for arbejdsdelingen mellem kvindelige og mandlige politikere. Vender vi tilbage til begrebet politik, er det selv i vores snævre ramme ikke helt præcist. Her kan vi trække på tre samfundsvidenskabelige underbetydninger af politik, som kan tydeliggøre rammerne for vores undersøgelse. Den første betydning er de politiske handlinger, politics, som her f.eks. kan være rigsdagsmedlemmernes behandling af et lovforslag eller kommunalpolitikernes arbejde i et udvalg. Når vi i denne analyse beskæftiger os med kvindernes udvalgsdeltagelse, er det altså politiske handlinger, politics. Samtidig har de politiske handlinger en genstand, nemlig lovgivningens indhold hvilket kaldes policy og er den anden betydning af politik. Policy kan dække over f.eks. landbrugs- eller socialpolitikken. I denne analyse bruges policy, når vi forholder os til det faglige indhold af de politiske arbejdsområder, som analyseres med henblik på kønnenes arbejdsdeling. Endelig er der et tredje begreb, polity, som henviser til det politiske system. Denne betydning er ikke så central for specialet, idet temaer som Rigsdagens opbygning eller valglovene kun berøres sporadisk. 23 I specialets udvalgsanalyse kombinerer vi altså politics og policy, idet vi ser på udvalgsdeltagelse i relation til udvalgenes faglige indhold. Dette gør vi med udgangspunkt i Erik Damgaard, som i sin doktorafhandling Folketinget under forandring fra 1977 bl.a. analyserer udvalgsdeltagelsen for Folketingets medlemmer. Central er Damgaards betragtning, at dersom policy-indholdet kan operationaliseres tilfredsstillende, vil det være en potentielt frugtbar uafhængig variabel til forklaring af variationer i den politiske proces, herunder at medlemmer med visse karakteristika fortrinsvis deltager i processen vedrørende et givet policy-indhold. 24 I dette speciale er medlemmer med visse karakteristika kvinder, og vi kan ud fra udvalgsarbejdet undersøge, om der findes områder, som er særlige kvindeområder altså i den forstand, at kvinder beskæftiger sig mere med disse områder end med andre. Damgaard gør desværre ikke meget ud af, hvorfor nogle politikere primært beskæftiger sig med bestemte områder, men han forklarer det generelt med en rationalisering, som skal løse problemet med en stigende arbejdsbyrde, der skyldes parlamentsopgavernes stærkt 22 Dahlerup 1983, s Dahlerup 1988b, s Politics, policy og polity efter Jørgen Goul Andersen, Politik og samfund i forandring bd. 1, København 2001, s Damgaard 1977, s

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune:

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune: Enhed Kommunaljura og Valg Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2015-8007 Doknr. 285071 Dato 06-11-2015 Ekstrakt af telefonnotat til besvarelse af en kommunes spørgsmål om økonomiudvalgets sammensætning

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde September 2013 Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården.

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. Kommunen og det lokale demokrati Konference for borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer Onsdag den 10.

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

1 Forbundsafdelingens navn er Danmarks Jurist- og Økonomforbunds forbundsafdeling for samfundsvidenskabelige studerende, forkortet Djøf Studerende.

1 Forbundsafdelingens navn er Danmarks Jurist- og Økonomforbunds forbundsafdeling for samfundsvidenskabelige studerende, forkortet Djøf Studerende. Vedtægter for Djøf Studerende UDKAST JØF S Djøf Pr. 1. september Studerende 2010 Vedtægterne er godkendt af Bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1. september

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i foråret 2016 et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE FORÅR 2016 2 ØKONOMI

Læs mere

2 også andre hensyn 23_Hensyn(5k).indd 2 23_Hensyn(5k).indd 2 15/10/10 13:50:28 15/10/10 13:50:28

2 også andre hensyn 23_Hensyn(5k).indd 2 23_Hensyn(5k).indd 2 15/10/10 13:50:28 15/10/10 13:50:28 2 også andre hensyn indledning 1 Også andre hensyn 2 også andre hensyn indledning 3 jytte larsen Også andre hensyn Dansk ligestillingshistorie 1849-1915 4 også andre hensyn Også andre hensyn dansk ligestillingshistorie

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere