Bilag 1. Indkomne høringssvar. Byskovskolen

Transkript

1 1 Bilag 1 Indkomne høringssvar Byskovskolen Evaluering af konsekvenserne for Byskovskolen ved en økonomisk udmøntningsmodel, som delvist er baseret på socio-økonomiske faktorer. Det er Byskovskolens opfattelse, at den nuværende udmøntningsmodel ikke tager udgangspunkt i de faktuelle ressourcekrævende behov, som eleverne udviser, men baseres på usikre parametre uden direkte påviselig tilknytning til elevernes ressourcebehov. Det er Byskovskolens opfattelse, at en eventuel socioøkonomisk udmøntningsmodel bør tage udgangspunkt i skolernes konkrete udfordringer og ressourceanvendelse til elever i særlige udfordringer, og ikke i modeller uden tilknytning til de faktiske udfordringer. Man kan endvidere diskutere om ikke kriterierne grundlæggende stigmatiserer visse befolkningsgrupper med de antagelser, som modellen baseres på. Da der i RK er et centralt visitationsudvalg, som foretager endelig visitering af elever til særlige undervisningsmæssige tiltag, bør der være tillid til, at denne visitation foregår efter objektive kriterier, og alene elever med dokumentererede særlige behov anvender sådanne tilbud. Det er intentionen med den socioøkonomiske udmøntningsmodel i RK, at skolernes eventuelle uligheder i sociale og økonomiske faktorer skal søges udlignet. Eller rettere, at det i RK formodes, at elever, hvor familierne er omfattet af de socioøkonomiske faktorer(*1) dermed også er ekstra ressourcekrævende elever? Dette er der ikke fremlagt evidens for snarere tværtimod, som nedenstående vil indikere. For forældre, medarbejdere, bestyrelse og ledelse er det afgørende vigtigt, at de økonomiske rammer for skolens drift fremstår objektive og transparente. Det er desværre ikke tilfældet med den aktuelle socioøkonomiske model.

2 2 I skoleåret har den gældende udmøntningsmodel betydet, at Byskovskolen har fået reduceret budgettet med ca kr (14 %)(*2) i forhold til en udmøntning, som ikke baseres på socio-økonomiske faktorer. Der er altså tale om en meget kraftig reduktion af skolens økonomi, hvilket har været medvirkende til skolens økonomiske ubalance gennem de sidste år. Byskovskolen har derfor sammenlignet udmøntningsmodellen med skolens anvendelse af èt specialiseret tilbud; Centerklasserne på Asgård afd. Når dette tilbud er valgt er det fordi eleverne på Center Asgård er visiteret til tilbuddet, og at der er tale om en klart defineret målgruppe. Ser man på skolernes anvendelse af Center Asgård er der en klar overrepræsentation for visse skoler: (intern opgørelse over antallet af elever i distriktsskolen pr. elev, der er indskrevet i Center Asgård) Dagmar 51 tilføres ressourcer via den nuværende model Byskov 54 fratrækkes.. Vigersted 76 fratrækkes.. Kildeskolen 82 fratrækkes.. Valdemar 105 tilføres.. Campus 180 tilføres.. Nordbakke 218 fratrækkes.. Der kan ikke umiddelbart ses nogen logisk sammenhæng mellem de skoler, som oppebærer væsentlige merudgifter til elever i særlige udfordringer og tilbud, og de økonomiske konsekvenser af den socio-økonomiske udmøntningsmodel for den enkelte skoles økonomiske ramme.(*2)

3 3 Det er derfor Byskovskolens evaluering af den socio-økonomiske udmøntningsmodel, at Konsekvenserne af den socioøkonomiske udmøntningsmodel kombineret med den delvist decentrale finansiering af specialområdet har gennem de sidste år vist sig, at give Byskovskolen massive økonomiske udfordringer. I skoleåret har den ændrede økonomiske ramme for skolens drift medført, at lærerne må undervise 1 lektion mere end tidligere og mere end sammenlignelige skoler. Skolens ressourcer til AKT, inklusion, holddannelse, ledelse, SFO og læringscenter er reduceret kraftigt, og skolens budget til undervisningsmidler og inventar er tilsvarende reducerede. Såfremt der skal eksistere en socioøkonomisk udmøntningsmodel bør denne baseres på skolernes anvendelse af det specialiserede område. Altså en model, hvor der tages udgangspunkt i elevernes konkrete ressourcebehov. Da der påviseligt er forskel på skolernes anvendelse af de specialiserede tilbud, og da der foregår en central visitering til disse tilbud, kunne elevernes særlige behov og dermed skolernes ressourceudfordringer være en faktor for udmøntning. Evalueringen er drøftet på skolebestyrelsesmødet den 7. december 2016 På Byskovskolens vegne Finn Pilgård Skoleleder

4 4 (*1) Endeligt beskrives indhold og vægtning af de socioøkonomiske faktorer, som de anvendes i Ringsted kommune; Antallet af forældre med grundskole i forhold til et uddannelsesniveau op til lang videregående uddannelse. Vægter med 1. Antallet af forældre uden arbejde i forhold til antallet i arbejde. Vægter m 1. Antallet af familier med en husstandsindkomst under kr. pr. år i forhold til et indkomstniveau over kr. pr. år. Vægter med 0,5 (*2) Følgende tabel viser økonomiske konsekvenser ved forskellige vægtninger af faktorerne. Skoler Basisudgifter Undervisnin g Budget i alt når budget er fordelt efter socioøkonomisk faktor, med: Ledelse og administrat ion 0 % 7 % 14 % 20 % Kildeskol en Søholmskolen Byskovskolen Vigersted Skole Nordbakk eskolen Valdemar -skolen Dagmarskolen Campusskolen

5 5 Dagmarskolen Evaluering af konsekvenserne af Byrådets beslutning om justering af tildeling til skolerne i forhold til de socioøkonomiske faktorer. På Dagmarskolen har justeringen af tildeling til skolerne i forhold til de socioøkonomiske faktorer haft stor indflydelse på planlægningen af indeværende skoleår. For Dagmarskolens vedkommende har justeringen betydet en mindre tildeling på ca kr., hvilket udgør en lærerstilling. I skoleårets planlægning har vi derfor måttet indregne alt andet lige, at den samme mængde opgaver skulle løses af færre lærere. I praksis har det betydet, at den enkelte lærer skal undervise mere, og der er færre muligheder til aktiviteter, der ikke er obligatorisk basisundervisning. De områder, der har været mulige at reducere, og som er blevet ramt på Dagmarskolen, er f.eks. AKT og støttefunktioner, altså områder der arbejder med elevernes trivsel og faglige udvikling. På Dagmarskolen visiteres nogle af eleverne til særlige tilbud via det centrale visitationsudvalg. Skolens betaling til disse særlige tilbud beslaglægger en stor del af skolens samlede økonomi. Sammenholdt med justeringen i de socioøkonomiske faktorer, har det betydet en stor reduktion af ressourcer til almenskolen og til inklusionsindsatser. Lærerne giver udtryk for, at ovennævnte konsekvenser kan mærkes i dagligdagen. Der går mere tid til undervisning og forberedelse, og der er færre ressourcer til børn og klasser i trivselsmæssige og faglige udfordringer. De parametre, der indgår i de socioøkonomiske faktorer ved vi, har betydning for elevers skolegang og udbytte af undervisningen, og dermed på elevernes uddannelse og voksenliv. I forhold til andre skoler i Ringsted Kommune har Dagmarskolen flere børn, der tæller højt i vægtningen. For at give alle børn lige muligheder i mødet med skolen og gennem skolegangen, skal der flere ressourcer til; ressourcer, der kommer alle elever til gavn. Vi kan mærke konsekvenserne af justeringen og ønsker at nedskæringen for Dagmarskolens vedkommende rulles til bage til atter at tælle 20 %.

6 6 En eventuel yderligere reducering til en vægtning af de socioøkonomiske faktorer til 7 % vil gøre det yderst vanskeligt at få det til at hænge sammen med store konsekvenser for læring, trivsel og arbejdsmiljø på Dagmarskolen. På vegne af skolebestyrelsen Per Brunhøj, skolebestyrelsesformand på Dagmarskolen

7 7 Søholmskolen Bestyrelse på Søholmskolen har behandlet spørgsmålet om effekten at ændringen i de sociale tildelingskriterier og udtaler: Vi er bevidst om at vi i dette skoleår har fået omkring kroner mere end året før. Det har været en plusfaktor i arbejdet med at understøtte arbejdet med at inkludere elever fra distriktet i vores skole. Her ud over ønsker vi fra bestyrelsens side at få indsigt i det forskningsmæssige belæg for de socioøkonomiske faktorers virkning. På bestyrelsens vegne Peter Lund, skoleleder.

8 8 Valdemarskolen Evaluering vedrørende justering af socioøkonomiske faktorer 1. Hvilke konsekvenser Byrådsbeslutningen har haft for jeres planlægning og gennemførsel af skoleåret 2016/2017 På Valdemarskolen oplever vi: * En stigning i antallet af udad-reagerende elever * Vold mod lærer fra elever helt ned til 0. klasse * En stigning i brugen af et sprog, der er grænseoverskridende og krænkende for såvel børn som voksne * Stigning i antallet af klasser med behov for ledelsesfokus, inklusions- og trivselstiltag På Valdemarskolen vil vi rigtig gerne prioritere faglighed og social trivsel for ALLE børn. Det har Byrådsbeslutningen om at nedbringe de socioøkonomiske faktorers betydning fra 20% til 14% vanskeliggjort, fordi vi har måtte ændre på planlagte aktiviteter. Besparelsen har forringet Valdemarskolens muligheder for at mindske betydningen af social baggrund. Dette er ellers en indsats, som bliver vægtet højt i den nationale målsætning. Det er en økonomisk rammereduktion, der har fået konsekvenser for såvel elevernes trivsel og læring og medarbejdernes arbejdsmiljø. Byrådsbeslutningen undrer os. I Ringsted Kommune har politikerne høje ambitioner om at styrke fagligheden på folkeskolerne og undgå den store søgning til privatskolerne, men hvis der i det arbejde ikke tages højde for de socioøkonomiske faktorers betydning for den konkrete folkeskole og støtter, der hvor behovet er, så får vi svært ved at indfri ambitionerne på sigt. På Valdemarskolen er vi nået langt i forhold til at styrke fagligheden hos vores elever, men det skyldes i høj grad, at vi har haft muligheden for at sætte ind i forhold til inklusionen af elever med behov for støtte, så alle får ro til at fokusere på at lære noget. Det forebyggende inklusions- og trivselsarbejde koster, men har også en forebyggende effekt, der sparer både skolen og samfundet penge på sigt og det giver ikke mindst en bedre skolegang for alle elever og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Med de stigende udfordringer er det ikke en reduktion i skolens midler til inklusion og trivsel vi har brug for. Konkret har byrådsbeslutningen haft følgende betydning på Valdemarskolen: * Den valgte tildelingsmodel har reelt haft den betydning, at Valdemarskolen har færre penge pr. elev og lægger et godt stykke under landsgennemsnittet. * Færre medarbejderressourcer til trivsels- og inklusionstiltag * Ringere mulighed for at støtte klasser med udfordringer vedr. fx trivselsaktiviteter, sparring med klasselærerne * Nedskæring af AKT-ressourcer (vores T-hus)

9 9 * Øget vikarbehov i SFO grundet udad-reagerende børn Det går ud over alle børn, både de børn der har brug for særlige støtte, men også deres klassekammerater, som vil opleve mere uro i timerne og med færre midler til inklusionsarbejdet bruges tiden i højere grad på brandslukning frem for forebyggelse. 2. Hvordan I mener, at de socioøkonomiske faktorer skal vægtes fremover, for at sikre en retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer skolerne imellem Valdemarskolens bestyrelse mener, at Ringsted Kommune bør tilstræbe en differentieret fordeling af de socioøkonomiske faktorer, således at socioøkonomiske faktorer vurderes konkret og specifikt for den enkelte skole. Vi anbefaler, at der laves en analyse af de enkelte skoledistrikter i forhold til de faktorer vi peger på nedenfor, for at kunne fordele de socioøkonomiske ressourcer så retfærdigt og kvalificeret som mulig. For sikre gennemsigtigt og dermed også kvalificeret input fra bl.a. skolebestyrelsen, bør analysen og de bagvedlæggende data være offentlig tilgængelig. Det er meget utilfredsstillende, at data som er brugte til den eksisterende beregning ikke er blevet gjort tilgængelige for skolebestyrelserne. 3. Om der skal ændres i indhold af de anvendte socioøkonomiske faktorer Vi anbefaler at indholdet de socioøkonomiske faktorer tager højde for: Boligområderne i distriktet Vi oplever, at elever fra særlige boligområder i Valdemarskolens distrikt har øget behov for hjælp til inklusion. Andel elever med sager i familieafdelingen fordelt på skoler Vi har en formodning om at andelen af elever, hvor familien har brug for hjælp og støtte fra Ringsted Kommunes familieafdeling er relativt større for nogle skoler, herunder Valdemarskolen end for andre og det mener vi må have en betydning for skolernes behov for at bruge ressourcer på inklusion. Forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet * Andel af forældre der er på overførselsindkomst * Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger * Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer * Andelen af forældre i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) * Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende * Enlige forsørgere Vi anbefaler ligeledes at en ny tildelingsmodel altid vægter mindst 20% af den samlede ressourcetildeling således at alle skoler ligestilles i at drive skole. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen, Valdemarskolen

10 10 Nordbakkeskolen Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen har på deres møde d behand-let oplægget vedr. socioøkonomiske faktorer og har følgende kommentarer: Indhold og vægtning: Vi mener, husstandsindkomsten bør vægte på samme niveau som de øvrige fak-torer nemlig 1. På skolebestyrelsens vegne --- LMU på Nordbakkeskolen har på deres møde d behandlet oplægget vedr. socioøkonomiske faktorer og har følgende kommentarer: Indhold og vægtning: Vi mener, husstandsindkomsten bør vægte på samme niveau som de øvrige faktorer nemlig 1. På LMU s vegne

11 11 Vigersted skole Høring vedr. justering af tildeling til skolerne i forhold til de socioøkonomiske faktorer. Skolebestyrelsen har på sit møde tirsdag 13/ behandlet de fremsendte høringsspørgsmål. Til mødet havde vi bedt skolelederen fremlægge en kort redegørelse for konsekvenser med videre. Vi finder det vanskeligt at give et entydigt svar på spørgsmålene og finder at der rejses flere spørgsmål end svar. På Vigersted Skole havde flere faktorer stor indflydelse på planlægningen af skoleåret De tre væsentligste har været: Færre elever/ en klasse færre, hvilket betyder færre ressourcer og nødvendighed af tilpasning hertil. Skolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisning, hvor Vigersted Skoles udgift blev højere end det budget, der var lagt ud til at dække medfinansieringen. Det betød færre ressourcer til almenområdet og tilpasning hertil. Justering af tildeling efter socialøkonomiske faktorer, justeringen var i positiv retning for Vigersted Skole, da området er kategoriseret som ressourcestærkt. De to første punkter havde dog størst indflydelse på planlægningen af skoleåret. Vi ser en del dilemmaer ved tildelingen og retfærdighedsbegrebet og foreslår at følgende undersøges: Hvad siger den seneste forskning/ statistik om hvilke faktorer, der har betydning? - dvs. er det de tre væsentligste faktorer der er i anvendelse? Hvad siger forskning/ statistik om forholdet imellem de betydningsbærende faktorer? Er vægtningen 1-1 ½ den rigtige? Hvor ofte skal eventuelle vægte justeres? Skal der vægtes overhovedet? Hvad er konsekvenserne ved ikke at have vægte? På spørgsmålet omkring en retfærdig fordeling kan man anlægge forskellige perspektiver: Med et lokalt perspektiv kan der være en risiko for at tale ud fra, hvad der gavner den pågældende skoles økonomi mest i positiv retning. Vi har valgt et kommunalt/ retfærdighedsperspektiv: Såfremt der fortsat skal tildeles ressourcer efter socioøkonomiske faktorer vil den mest retfærdige model være at de elever, som går på den enkelte skole, bringer deres bopælsfaktor med. Eksempelvis: en elev på Vigersted Skole, som bor i Campusskolens skoledistrikt, vægtes med Campusskolens faktor i tildelingen af ressourcen på Vigersted Skole. Skolebestyrelsen står til rådighed for uddybning eller yderligere drøftelse. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Vigersted Skole v. Mette Arnecke, formand

12 12 Campusskolen Campusskolens skolebestyrelse har ikke nået at behandle spørgsmålet vedr. socioøkonomiske faktorer i skolernes tildelingsmodel, men skolelederen melder tilbage, jeg mener, at det er værd at overveje, at bruge de samme parametre som der er nationalt på prøveresultatniveau. Disse parametre er: Køn Alder Etnisk herkomst Forældrenes højest gennemførte uddannelse Fars og mord arbejdsmarkedsstatus Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst Fars og mors ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Med venlig hilsen Jesper Ulrich Jørgensen Skoleleder