En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne."

Transkript

1 En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. Der foretages en komparativ analyse af fyrtårnstyper i Danmark og England, som omfatter fyrtårnshistorie, navigation og fyrteknik. Specialet fokuserer på danske anduvningsfyr og vinkelfyr og deres engelske modstykker og redegør for problemstillinger i forbindelse med de to landes nationale inddelinger af fyrtårne. Speciale, cand.ling.merc., engelsk Handelshøjskolen i Århus Vibeke Preisz, december 2004 Vejleder: Birthe Mousten Sideantal:88 (50,6 normalsider) à 2200 tegn

2 1. Indledning Afgrænsning af emnet Hvad er et fyrtårn? Specialets inddeling Informationsgrundlag Problemformulering Nøgleord Teoretisk kapitel Termer og begreber Karakteristiske træk Intension og ekstension Terminologilæren Begrebsrelationer og begrebssystemer Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale relationer Inddelingskriterier Et begrebssystem for hvert sprog Afgrænsninger i begrebssystemer Fyrtårnets historie kort fortalt Fyrtårne i oldtiden Fyrtårne i romerriget Fyrtårne i middelalderen Fra middelalder til i dag International fyrtårnsadministration Lamper og linser Refleksion og refraktion Refleksion Refraktion Argandlampen Fresnellinsen Linser i dag...33

3 3.7 Energikilder Regler vedrørende driften og brugen af fyrtårne Navigation Fyrkarakter Sådan læser man fyrkarakter Fyrtårne i Danmark Administration Danske fyrs udvikling Hvem byggede fyrtårnene? Hvilke typer fyr er der og hvordan virker de? Den generiske relation Tromle og bull s eye linserne Det danske vippefyr Danske fyrtårne i nyere tid Anduvningsfyr Byggestilen Hanstholm fyr Fakta og historie Del-helhedsrelation Hanstholm fyr Den temporale proces Hanstholm fyr Vinkelfyr Sletterhage fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Sletterhage fyr Den temporale proces Sletterhage fyr Fyrtårne i England Administration Engelske fyrs udvikling Hvem byggede fyrtårnene? Hvilke typer fyr er der og hvordan virker de? Den generiske relation Beehive og bull s eye linserne...69

4 6.3.3 Offshore light - Eddystone fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Eddystone fyr Den temporale proces Eddystone fyr Offshore light - Needles fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Needles fyr Den temporale proces Needles fyr Navigation i dag Racon Global Positioning System (GPS) Differential Global Positioning System (DGPS) Decca Navigator System Den komparative analyse Forskelle og ligheder Type og placering Teknologi og energikilder Linsetyper Konklusion Summary Bibliografi Bilag

5 1. Indledning Dette speciale afslutter mit forløb på cand.ling.merc.-studiet i engelsk på Handelshøjskolen i Århus. Mit emne, som omfatter udvalgte fyrtårne i Danmark og England, falder inden for området teknisk fagsprog. 1.1 Afgrænsning af emnet Formålet med dette speciale er at kaste lys over et relativt uudforsket område inden for teknisk sprog, og belyse denne begrebsmæssige og terminologiske opstilling af danske og engelske fyrtårne ved hjælp af terminologiske værktøjer, som bruges meget inden for det tekniske område. Det skal understreges, at der ved engelske fyrtårne menes fyrtårne i England og ikke i Wales, Skotland eller Nordirland, så informationer om fyrtårne i disse dele af Storbritannien må søges andetsteds. Endvidere er specialet begrænset til at fokusere på danske anduvningsfyr og vinkelfyr, som er de typer fyr, der forekommer flest af i Danmark. Specialet vil komme med forslag til, hvad ovennævnte fyrtårnstyper vil svare til i England. Konklusionen vil give et bud på, hvor stor ækvivalensen mellem danske og engelske fyrtårnstyper og fyrtårnssystemer er. Som der bliver uddybet i specialet, har fyrtårnet fungeret som vejviser for søfolk siden 300 f.kr. Fyrtårnet har også en mytologisk betydning. Nemlig at det fungerer som vejviser og giver folk tro på, at der er håb forude. Det mytologiske aspekt vil ikke blive uddybet yderligere i dette speciale. 1.2 Hvad er et fyrtårn? Før specialet påbegyndes mener jeg, at det er vigtigt at definere, hvad et fyrtårn er på både dansk og på engelsk, og at se på, hvilke kriterier opslagsværker baserer definitionen af et fyrtårn på. Ifølge Politikens Nudansk Ordbog (1990) er et fyrtårn defineret som et: Lys til vejledning for skibe (tidligere i form af bål) og fly

6 Dog mener jeg, at denne definition ikke er dækkende, da det ikke er præciseret, hvad der menes med et lys. I denne forbindelse kan et lys både være lys fra et fyrtårn, men også lys fra flydende afmærkninger i form af bøjer, der tjener samme formål som fyrtårnet. Slår man op i Politikens Nudansk Ordbog (1999) og Politikens Store Nye Nydansk Ordbog (1997) ser man samme definition: (et fyrtårn er) en bygning der har form som et tårn, og fra toppen af hvilket der udsendes et blinkende eller vedvarende lys, for at advare skibe mod forhindringer eller for at markere et havneindløb. Her mener jeg, at selv om definitionen er mere præcis i 1997-udgaven end i1990-udgaven, er der stadig flere alternativer af fyrkarakteren end et blinkende eller vedvarende lys (se kapitel 4.1). På britisk engelsk bruger man ifølge Ken Trethewey, formand for Lighthouse Society of Great Britain og forfatter af The Lighthouse Encyclopaedia, termen lighthouse om fyrtårn, hvor man andre steder i den engelsksprogede verden skelner mellem light tower, lighthouse og light station. Disse defineres i Trethewey som: A light tower is any fixed structure displaying a light as an aid to navigation. A lighthouse is a light tower in the form of an enclosed building or a light tower on top of an enclosed building. A light station is a governmental facility including at least a light tower and keeper s quarters (and often other structures as well). Trethewey forklarer, at især amerikansk fyrtårnshistorie bærer præg af, at nationen ikke var etableret, før man begyndte at bygge fyrtårne, som vi kender dem i dag, og man derfor associerer fyr med fyrpassere og fyrskibe med besætning. I lande som var etablerede før fyrtårnet, som f.eks. England, synes der ifølge Trethewey ikke at være denne skelnen, hvorfor man på britisk engelsk bruger termen lighthouse i betydningen fyrtårn, hvilket bruges i dette speciale. I det følgende sættes fokus på definitionen af denne term.

7 Ifølge Longman Dictionary of English Language and Culture (1998) er lighthouse defineret som: A tower or other buildings with a powerful flashing light that guides ships or warns them of dangerous rocks. Samme forklaring finder man i Politikens Engelsk-Dansk Ordbog med betydningsforklaringer (1999): A lighthouse is a tower containing a powerful flashig lamp that is built on the coast or on a small island in the sea. Lighthouses are used to guide ships or to warn them of danger. Ligesom definitionerne i danske opslagsværker lægger engelske definitioner også vægt på konstruktionen af bygningen. Dog er fyrkarakteren bestemt til at være blinkende, hvilket også til dels var specificeret i de danske definitioner. Her henvises endnu en gang til kapitel 4.1 der omhandler fyrkarakterer, da blink (og vedvarende lys) blot er én af flere karakterer, et fyrtårn kan have. I dette speciale går jeg ud fra den engelske definition givet i Oxford English Dictionary (1961) volume 6, L-M: A tower or other structure, with a powerful light or lights (originally a beacon) at the top, erected at some important or dangerous point on or near the sea-coast for the guidance of mariners. Altså at et fyrtårn er et tårn eller anden bygning med et eller flere kraftige lys på toppen, opført på et vigtigt eller farligt sted på eller nær kysten, med det formål at vejlede søfarten. I denne definition undlader man at specificere lysets karakter og fremhæver fyrets konstruktion; at det er et tårn eller en bygning. 1.3 Specialets inddeling

8 Specialet består af 10 kapitler. Kapitel 2 er et teoretisk kapitel, hvor der gives en introduktion til begreber og terminologilæren for at vise dennes relevans for specialet. Derefter gives en indføring i, hvordan terminologilæren inddeler begrebslige relationer og danner begrebssystemer. Formålet med at bruge terminologi i dette speciale er at strukturere viden om et relativt lille fagsprogligt område og gøre det mere tilgængeligt for målgruppen, som omfatter andre studerende på cand.ling.merc. studiet, navigations- og fyrtårnsinteresserede samt sejlere i almindelighed. Denne viden struktureres med anvendelsen af begrebssystemer, hvor begreber sættes i relation til hinanden og endvidere bruges til at belyse forskelle og ligheder mellem fyrtårne i henholdsvis danske og engelske farvande. Jeg har valgt at bruge den generiske begrebsrelation, da den viser sammenhængen mellem over- og underbegreber og opdeler denne viden på en overskuelig og tilgængelig måde. Dernæst bruger jeg del-helhedsrelationen, som viser bestanddele og på den måde reflekterer et begrebs helhed. Dog indeholder dette begrebssystem den begrænsning, at det er umuligt at gå ned til mindste detalje, se kapitel Til sidst vil jeg bruge den temporale proces til at belyse processen i fyrtårnene; altså hvordan systemerne virker fra A til Z. I begrebssystemerne er der angivet eksempler på de forskellige fyrtårnstyper. Der nævnes op til tre af hver slags, da jeg mener et højere antal vil gøre oversigten uoverskuelig. Dog er der i de større begrebssystemer kun angivet ét eksempel. I kapitel 3 gennemgås fyrtårnets udvikling fra oldtiden til i dag, for både danske og engelske fyr. Dette kapitel giver også en præsentation af international fyrtårnsadministration samt lampe- og linsetyper. Kapital 4 omhandler navigation og hvordan man læser fyrkarakter, som bl.a. optræder i søkort. Derefter er specialet opdelt i et dansk, et engelsk og et komparativt kapitel, som hver især gør rede for danske og engelske forhold for så i det komparative kapitel at uddrage forskelle og ligheder mellem de to landes systemer, som afsluttes i konklusionen. Mere specifikt er kapitel 5 en gennemgang af danske fyrtårne og har både en historisk, en administrativ og en teknisk del. Historiedelen følger op på kapitel 3 og giver indsigt i danske fyrs udvikling siden 1200-tallet og frem til i dag. Derefter fokuserer specialet på anduvnings- og vinkelfyr, som er de typer, der findes flest af i Danmark. Hanstholm fyr og Sletterhage fyr er udvalgte som eksempler på disse to typer fyr og gennemgås mere

9 detaljeret som den tekniske del af dette kapital. Hanstholm fyr er valgt som eksempel på et anduvningsfyr, da det har været Danmarks kraftigst lysende fyr, og Sletterhage er valgt som et eksempel på et vinkelfyr pga. formålet, som er at vejlede skibstrafikken ind og ud af Århus Bugt. I kapitel 6 gennemgås engelske fyrtårne med en præsentation af engelsk fyrtårnshistorie, administration og hvordan man opdeler fyr i England. Her er Needles fyr og Eddystone fyr udvalgt som de eksempler, der er de engelske modstykker til Hanstholm fyr og Sletterhage fyr. Kapitel 7 omhandler navigationssystemer i dag, da fyrtårnet hører mere til fortiden end nutiden. Der gives en kort præsentation af satellitsystemerne GPS, DGPS og Decca samt en præsentation af radarsystemet racon. Kapitel 8 udgør den komparative analyse, hvor der bliver diskuteret forskelle og ligheder. I kapitel 9 konkluderes der på, hvor stor ækvivalensen mellem danske og engelske fyrtårne og fyrtårnssystemer er. Med fyrtårnssystemer menes linser, lamper og hvordan fyret modtager elektricitet. Kapitel 10 er et resume af specialet på engelsk. 1.4 Informationsgrundlag Man kan sige, at litteraturen omkring fyrtårne ikke er helt fyldestgørende for udarbejdelsen af et speciale. Ganske vist findes der materiale vedrørende historiske aspekter og billedmateriale, men ikke så meget teknisk litteratur. De mere specifikke og tekniske detaljer, som fyrdata, tegninger, navigation og fyrkarakter er i høj grad indsamlet gennem kontakter, jeg har erhvervet i Farvandsvæsenet, Trinity House (den engelske pendant til Farvandsvæsenet) og IALA (International Association of Lighthouse Authorities). De mere generelle informationer vedrørende solenergi, refleksion og refraktion er fundet via internettet. Kilder til teoridelen er baseret på trykte medier. Det skal understreges, at dette speciale er specielt, i og med at det udgør en sammenfatning af viden om danske og engelske fyrtårne, som ikke findes andre steder. Tilgangen til emnet har krævet en del benarbejde, og jeg har været heldig at få opbakning af fagspecialister både i Danmark og England. Dog har hovedkontorerne hos Farvandsvæsenet i København og Trinity House i Harwich ikke haft den store interesse for mit speciale, hvorfor mine henvendelser til hovedkontorerne generelt ikke resulterede i svar. Derfor har jeg, gennem informationssøgning på internettet, fundet frem til de

10 fyrtårnsspecialister, der henvises til i specialet, og på den måde fået kontakt til henholdsvis Fyrtjenesterne i Grenå og Korsør (Farvandsvæsenet) og Trinity House Lighthouse Service på Isle of Wight. Fyrtårnsemnet er valgt ud fra personlig interesse, da jeg synes fyrtårnets funktion er spændende og yderst nyttig. Da litteraturen om fyrtårne viste sig at være sparsom, har det været nødvendigt at kontakte fagspecialister, hvilket jeg mener er en større udfordring, end blot at basere sit kildemateriale på trykte kilder. På grund af teknologiens fremskridt inden for navigationssystemer tilhører fyrtårnet i dag mere fortiden end nutiden. Derfor mener jeg, at specialet giver en god mulighed for at kaste lys over et ukendt fagområde inden for teknisk fagsprog. Deadline for informationssøgning var den 1. november Problemformulering En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. Der foretages en komparativ analyse af fyrtårnstyper i Danmark og England, som omfatter fyrtårnshistorie, navigation og fyrteknik. Specialet fokuserer på danske anduvningsfyr og vinkelfyr og deres engelske modstykker og redegør for problemstillinger i forbindelse med de to landes nationale inddelinger af fyrtårne. 1.6 Nøgleord I specialet optræder der nogle fyrteknologiske fagudtryk, som forklares i det følgende, hvorefter de bruges i specialet. Candela er en international måleenhed indført i 1948 til bestemmelse af lysstyrke. Termen er baseret på den latinske betegnelse for vokslys 1. I specialet bruges denne måleenhed til at benævne fyrlampers lysstyrke. Ved et fyrtårns synsvidde skal forstås den geografiske synsvidde, altså den afstand hvorfra man kan se lyskilden uden at den forsvinder under kimingen, forudsat, at fyrets 1 Hermansen (2001: 191)

11 lysevne er tilstrækkelig stor. Synsvidden er afhængig af fyrets højde samt iagttagerens øjenhøjde over havets overflade. Synsvidden kan dog kun opgives tilnærmelsesvis rigtigt, da sigtbarheden kan variere efter vejrforhold 2. Et fyrs lysevne forstås som den optiske synsvidde, som afhænger af lyskildens styrke og luftens gennemsigtighedsgrad 3. Et fyrtårns flammehøjde er identisk med fokushøjde og måler afstanden fra havoverfladen til lyskilden. Derfor kan et lavt tårn på en bakke have en større fokushøjde/flammehøjde end et højt tårn på flad grund Teoretisk kapitel Dette kapitel er inddelt i 3 underkapitler, som er videre inddelt. Formålet med det teoretiske kapitel er at forklare begrebssystemer, som er den teori, jeg har valgt at belyse mit emne ud fra. Dette kapitel giver læseren en indsigt i terminologi og forklarer, hvorfor og hvordan begrebssystemer bruges. Fokus er lagt på begreber og begrebsrelationer, da jeg ikke finder det relevant at redegøre for teori, der ikke anvendes i specialet. Teoridelen er relevant i specialet, da det hjælper læseren med at overskue og forstå diverse oversigter, som forekommer gennem specialet. Som nævnt før er emnet om fyrtårne et ukendt fagområde inden for teknisk fagsprog, så derfor eksisterer der ikke nogen forudgående begrebssystematiske oversigter, som interesserede læsere kan kigge på og få inspiration fra. Derfor har jeg valgt at opstille sådanne begrebssystemer og forhåbentlig kan jeg dermed hjælpe fyrtårnsinteresserede med at danne sig et overblik over et vanskeligt tilgængeligt fagområde. 2 Farvandsvæsenet (2001) 3 Ibid. 4 Hermansen (2001: 191)

12 2.1 Termer og begreber For at komme ind på, hvad begrebssystemer er, mener jeg det er vigtigt først at fastslå, hvad en term og et begreb er, da disse er nært beslægtede og er de mindste dele terminologien arbejder med, og derfor er af stor betydning for specialet. For at belyse dette vil jeg i det følgende kort redegøre for forskellige terminologers syn på disse emner og deres definitioner af termer, begreber og begrebssystemer. De anvendte terminologer er finske Nuopponen og Suonuuti, danske Toft og Nistrup Madsen samt amerikanske Sager. Nuopponen definerer et begreb som (et) tankeelement och således mentale konstruktioner som bildas av våra kunskaper om saker och ting 5. Med andre ord er et begreb et tankeelement, som skabes af vor viden om omverdenen. En lignende forklaring finder man i ISO 1087: Concept: unit of thought constituted by those characteristics which are attributed to an object or a class of objects 6. Her lægges der mere vægt på, at det er de såkaldte karakteristiske træk der er afgørende, hvor der i Nuopponens definition lægges vægt på, at begrebet støtter sig til det, man allerede kender. På sin vis er de to udsagn ens, da de begge antyder, at et begreb er et tankeelement, som gennem karakteristika danner relationer med andre begreber og på den måde gør os bekendte med dem og bidrager til vores viden om verden. Denne forståelse af et begreb bruges i dette speciale, og definerer begrebet, som i det følgende sættes i begrebsrelationer. Termen er en anden del af terminologien, som det er vigtig at få defineret. Nistrup Madsen (1999: 16) definerer en term som et sprogligt tegn, som har en specifik betydning, og hun fortsætter, at en term i lighed med andre sproglige tegn er en enhed af udtryk og indhold 7. 5 Citat: Nuopponen (1994: 15) 6 Citat: Nordterm 4 (1992: 23) 7 Citat: Nistrup Madsen (1999: 16)

13 Det vil sige, at termen er det sproglige tegn, der kommunikerer det tankeelement, der udgør begrebet. Begrebet kan følgende sættes i relation til andre begreber gennem de karakteristiske træk, som forklares i det følgende Karakteristiske træk Om karakteristiske træk skriver Nistrup Madsen (1999), at de beskriver fælles egenskaber for enheder som for eksempel formål og funktion. På denne måde kan man fastslå, om et begreb enten er individuelt eller generelt ved at se på, hvordan det forekommer i en given kontekst. En bremse er den generelle term, da der findes mange typer bremser. En håndbremse eller en fodbremse er mere specifikt defineret og er dermed en mere individuel term (se kapitel 2.3.1). Om sammenhængen mellem termer, begreb og karakteristika skriver Nistrup Madsen (1999:16), at indholdet af en term er et fagligt begreb, som udgøres af en række karakteristiske træk, som beskriver de egenskaber, der er fælles for en mængde entiteter og giver oplysninger om funktion, bestanddele og oprindelse. Det vil sige, at Nistrup Madsen mener, at begreber udtrykkes ved hjælp af termer, som repræsenterer det sproglige udtryk, der kommunikerer tankeenheden. Forskellen på denne sammenhæng mellem termer og begreber og den, der er beskrevet oven for i kapitel 2.1, er forholdet mellem de to entiteter. I forklaringen oven for bruger man termer til at definere begreber, da de udtrykker tankeenheden. I Nistrup Madsens forklaring er en term allerede et begreb, hvilket på sin vis også er logisk, da det påviser, hvor nært beslægtede de to enheder er. Alt i alt kan man sige, at termen og begrebet ikke kan eksistere uden hinanden, da begge er sproglige enheder, der kommunikerer og definerer. Uden termen kunne man ikke sætte ord på tankeenheden, og uden begrebet kunne man ikke relatere termer til andre termer og på den måde danne kohærens mellem tankeenhederne. I princippet ville vi ikke kunne kommunikere og dermed have et sprog uden disse sproglige enheder. For at komme tilbage til de karakteristiske træk, så kan nogle karakteristiske træk bestemme indholdet i et begreb, hvor andre ikke er afgørende. For eksempel er et karakteristika ved en motorcykel det, at køretøjet er motordrevet, og på denne måde adskiller det sig fra andre ikke-motordrevne køretøjer, som f. eks. en cykel. Modsat er en farve ikke med til at definere et motorkøretøj, men kan i andre henseender godt være

14 bestemmende, som hvis man skulle beskrive en fugl. Nistrup Madsen mener, at disse karakteristiske træk er afgørende ved udarbejdelsen af begrebssystemer, da man kan adskille flere betydninger af ét og samme ord. Nistrup Madsens holdning understøttes af Suonuuti (1997: 9) som ligeledes redegør for, at det er de karakteristiske træk, som adskiller begreber fra hinanden og gør dem individuelle. For at kunne udtrykke disse begreber har vi brug for termer, der kommunikerer tankeenheden og refererer til andre begreber. Ligeledes har vi brug for definitioner, som er udsagn, der beskriver begreber. Nistrup Madsen og Suonuuti forklarer karakteristika ved samme metode. Suonuuti forklarer et træ ved at det karakteristiske træk ikke kun er, at det har rødder, for det har andre planter og blomster, som adskiller sig fra træer, også, men det, at det har en fast stamme, der holder træet oprejst 8. Med andre ord har træet karakteristika, som er fælles med andre planter og blomster, men adskiller sig ved at have det individuelle træk, at stammen er fast og holder træet oprejst Intension og ekstension Princippet om intension og ekstension omhandler begrebers indhold og omfang. Intension omhandler de karakteristiske træk ved et begreb, som bestemmer, hvordan begrebet skal kendetegnes. Ekstensionen er den mængde af entiteter, der i virkeligheden har samme karakteristika, som beskrives af intensionen. Altså hvis man beskriver en bils karakteristika i detaljer, beskriver man intensionen, hvorimod man beskriver ekstensionen ved at beskrive få generelle karakteristika 9. Det betyder, at jo flere karakteristika man kender ved et begreb, jo større er intensionen, og jo færre man kender, jo større er ekstensionen. Samme princip gælder modsat, at jo færre karakteristika, man kender, jo større er ekstensionen, og jo flere man kender, jo større er intentionen. Med henblik på begrebssystemer, kan man derfor sige, at overtermen bærer den største ekstension og jo længere ned i hierarkiet, man kommer, jo større bliver intensionen Suonuuti: (1997: 9-10) 9 Suonuuti (1999: 17-18) 10 Nuopponen (1994: 62-63)

15 Det vil sige, at for at kunne udarbejde og bruge begrebssystemer, skal vi kende termer og deres definitioner, herunder termers karakteristika, for at kunne skelne dem fra hinanden og danne begreber og relatere dem til hinanden. Dette foregår i en tankeproces, og på den måde kæder vi begreber sammen i begrebssystemer, som uddybes i det følgende. 2.2 Terminologilæren Terminologi er i Gyldendals fremmedordbog (1998) defineret som de samlede fast afgrænsede (definerede) fagudtryk inden for et bestemt område, og terminologilæren er studiet af sådanne ord og udtryk. Politikens Nudanske Ordbog fra 2001 og Dansk Ordbog fra 2002 er enige om udlægningen af, hvad terminologi er, dog er ordlyden anderledes. Det at arbejde med terminologi handler traditionelt set om at analysere forskellige fagområders viden og gøre den tilgængelig. Nuopponen skriver, at inden for terminologilæren er begrebssystemer nødvendige for at definere begreb, evaluere termer, bestemme ækvivalens og for at kunne beskrive og formidle fagområders viden 11. Ifølge Toft (1990) 12 er terminologilærens teorier udtænkt til brug inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag og er derfor mest anvendelige inden for disse områder, specielt de generiske relationer og del-helhedsrelationerne. Sager (1990: 2) definerer terminologi som the study of and the field of activity concerned with the collection, description, processing and presentation of terms 13. Han forklarer endvidere at the first usage of terminology is recorded as referring to a technical vocabulary, i.e. a collection of terms, which has a certain coherence by the fact that the terms belong to a single subject area 14. Denne forklaring understøtter Tofts påstand om, at terminologi primært tog udgangspunkt i de tekniske og naturvidenskabelige fag, men kommer også ind på sammenhængen mellem termer inden for områder, som med andre ord kan beskrives som termer og deres karakteristiske træk, der danner sammenhæng med andre termer osv. 11 Myking et al (1996: ) 12 Toft et al (1990: 168) 13 Citat: Sager (1990: 2) 14 Citat: Sager (1990:3)

16 Altså beskæftiger terminologien sig med indsamlingen og definitionen af termer og hvordan disse sættes i relation til hinanden inden for samme fagområde. I dette speciale vil disse relationer ses i anvendelsen af begrebssystemerne: den generiske relation, delhelhedsrelationen samt i den temporale proces. 2.3 Begrebsrelationer og begrebssystemer Ifølge Nistrup Madsen (1996:5), bør begreber ikke betragtes isoleret, men skal derimod analyseres og systematiseres i sammenhæng. Hun mener, at begreber skal systematiseres i begrebssystemer ved en systematisk bearbejdelse af et områdes terminologi, for på den måde at kunne fastlægge relationerne mellem begreber, hvilket er grundlaget for at kunne udarbejde præcise definitioner. Ligeledes argumenterer Suonuuti (1997: 11) for, at begreber ikke optræder individuelt men altid danner relationssystemer med andre begreber ved at relatere til hinanden på forskellige måder, hvilket man i praksis påviser vha. hierarkiske og ikke-hierarkiske relationssystemer 15. Den måde begreber relaterer til hinanden på kaldes relationstyper og inddeles forskelligt i den terminologiske litteratur. Ifølge Nuopponen (1996: 173) modstrider disse forskellige inddelinger ikke hinanden, men er mere et spørgsmål om at se relationerne fra forskellige vinkler 16. Nuopponen skriver om systematiske begrebssystemer og forklarer, at hun inddeler dem i hierarkiske og ikke-hierarkiske begrebssystemer. Det vil sige, at hierarkiske begrebssystemer er udformet hierarkisk og kan herefter inddeles i logiske og partitive relationer, som også kaldes den generiske relation og del-helhedsrelationen. De ikkehierarkiske begrebssystemer kan inddeles i sekventielle og heterarkiske relationer, hvor den sekventielle relation beskriver tidsmæssige forhold, som den temporale relation er et eksempel på. Den temporale relation kan vise simultane handlinger eller konsekutive handlinger, alt efter hvilken proces, der skal beskrives. De heterarkiske forhold forbinder begreb i netværk, hvor der kan være flere forskellige indgangsbegreber. De heterarkiske 15 Suonuuti (1997: 9-17) 16 Myking et al (1996: 173)

17 forhold kan endvidere opdeles i kausale, funktionelle og interaktionsrelationer, hvilket jeg ikke vil gå mere i dybden med, da disse relationstyper ikke forekommer i specialet 17. Nistrup Madsen (1999:21) støtter denne inddeling af begrebssystemer, da hun skriver, at de to mest anvendte former for begrebssystemer er de hierarkiske relationer, hvor den første er den generiske relation, som også benævnes den logiske begrebsrelation, som på forrige side, men også omtales som genus-species-relationen. Den anden er del-helhedsrelationen, også kaldet den partitive relation. Derudover skriver Nistrup Madsen, at den temporale relation også hyppigt forekommer i begrebssystemer, som i modsætning til de to andre relationer er et ikke-hierarkisk relationssystem Generiske relationer Der findes en generisk relation mellem under- og overbegreber, hvor underbegrebet er en del af overbegrebet, og alle underbegreber er på lige fod med hinanden. Med andre ord: underbegrebet er en variation af overbegrebet. F. eks. er håndbremse et underbegreb til bremse, og arver dermed overbegrebets træk. Dog adskiller underbegrebet sig vha. virkemåden, nemlig at denne type bremse aktiveres ved et håndgreb. 1. bremse 1.1 håndbremse 1.2 fodbremse Figur 1: Det generiske relationssystem. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Opbygningen af et generisk relationssystem, som vist oven for, bliver populært kaldet for en paraply signatur 19. Begrebssystemer ses ofte med tal, som er en måde, hvorpå man 17 Myking et al (1996: ) 18 Nistrup Madsen (1999: 21) 19 Nistrup Madsen (1999: 28)

18 kan skelne begreberne fra hinanden. I generiske relationer anvendes oftest en decimalklassifikation eller en inddeling i hoved- og underafsnit: 1, 1.1, 1.2, 1.3 osv. Disse generiske relationer svarer til det, der inden for leksikologi og leksikalsk semantik kaldes hyponymi, hvor overbegreber kendes som hyperonymer og underbegreber som hyponymer Del-helheds-relationer Del-helheds-relationer opstår mellem begreber, som refererer til en helhed og dens bestanddele. F. eks. kan en sådan relation være mellem en cykel og styr, pedal og stel: 1 cykel 1-1 styr 1-2 pedal 1-3 stel Figur 2: Del-helhedsrelationen. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Opstillingen af en del-helheds-relation, som vist oven for, kaldes en rive signatur, da opstillingen har form som haveredskabet en rive 21. Tallene i denne type begrebssystem er oftest adskilt vha. bindestreg i stedet for punktum. Underbegrebet er i denne type relationssystem ikke på samme måde en del af overbegrebet, som i den generiske relation, men refererer mere til en bestanddel, som er en del af helheden. Del-helheds-relationen svarer til det, der i leksikologi og leksikalsk semantik kaldes meronymi. Helhedsbegreberne kaldes holonymer og delbegreberne kaldes meronymer 22. Del-helheds-relationen kan også bruges til at opstille en materialerelation, som viser, hvilke materialer et givet produkt eller en bygning kan laves af. Del-helheds-relationer 20 Ibid. (1999:22) 21 Ibid. (1999: 28) 22 Nistrup Madsen (1999: 23)

19 omtales også som ontologiske relationer, da de relaterer til de entiteter, som begreberne refererer til Temporale relationer Det temporale relationssystem bruges ofte til at vise forholdet mellem sideordnede delbegreber i et forløb eller en proces, som f. eks. en vaskeproces med forvask, klarvask, skylning og centrifugering 23. I denne type system taler man om forudgående og efterfølgende begreber 24, eller om udgangs- og associerede begreber 25, da man her ikke kan opstille et hierarkisk system med over- og undertermer. F. eks. er klarvask en efterfølgende proces til forvask, men forudgående for skylning og centrifugering. Modsat den generiske og del-helheds-relationen, kan den temporale relation ikke gengives vha. tal, og man bruger derfor pile til at angive processens forskellige trin: forvask klarvask skylning centrifugering Figur 3: Den temporale relation. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Et begrebssystem kan godt indeholde både generiske relationer og del-helheds-relationer. Dog kan det ofte forvirre brugeren, så det er oftest mest hensigtsmæssigt at dele begrebssystemerne op, så man har ét for typer, ét for bestanddele, osv. Termudtrykkene i begrebssystemer skrives altid med lille begyndelsesbogstav og i ental, ubestemt form, medmindre termen kun findes i pluralis Inddelingskriterier I begrebssystemer med generiske relationer ser man ofte, at begreber deles op efter typer, uden deciderede inddelingskriterier: 23 Ibid. (1999: 25) 24 Ibid. (1999: 25) 25 Myking et al (1996: 178) 26 Nistrup Madsen (1999: 28-29)

20 1. rør 1.1 glasrør 1.2 vandrør 1.3 stålrør 1.4 gasrør Figur 4: Den generiske relation som inddeler overbegreber efter type. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Man kan vælge at inddele begrebssystemer efter trækkene anvendelse og materiale, som skrives i parentes, med kursiv eller langs stregerne for at indikere, at der ikke er tale om begreb, men netop inddelingskriterier. Fordelen ved at inddele begrebssystemer på denne måde er, at sideordnede underbegreber adskilles klarere. Ulempen er, at brugeren kan få det indtryk, at der er tale om begreber, hvortil opstillingen vil forvirre og virke uoverskuelig 27. Eksempel: 1 rør 1.1 (anvendelse) 1.2 (materiale) glasrør vandrør stålrør glasrør Figur 5:Den generiske relation med inddeling efter anvendelse og materiale. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Dog kan løsningen med inddelingskriterier med fordel bruges, f. eks. i et del-helhedssystem: 27 Nistrup Madsen (1999: 30-31)

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Sejladsmønstre i danske farvande Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Kort om AIS (Automatisk Identifikations System) AIS til GIS - Arbejdsgang fra vektor til raster Overvejelser

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Brugervejledning Husky, Mini, Midi & Maxi

Brugervejledning Husky, Mini, Midi & Maxi Brugervejledning Husky, Mini, Midi & Maxi Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Inden første cykeltur

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

PATENTSKRIFT B 62 H 5/20 (2006.01) (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT B 62 H 5/20 (2006.01) (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK m Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (1 O) (51) lnt.ci. : B 62 J 3100 (2006.01) B 62 H 5/20 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2012 00122 (22) lndleveringsdato: 2012-02-15 (24)

Læs mere

Teknisk information. CAN-databus. CAN-databussens historie. Hvad betyder CAN egentlig? CAN står for Controller Area Network

Teknisk information. CAN-databus. CAN-databussens historie. Hvad betyder CAN egentlig? CAN står for Controller Area Network 1 Hella KGaA Hueck & Co., Lippstadt 16. december 2003 1-9 CAN-databus CAN-databussens historie 1983 CAN udviklingen begynder. 1985 Samarbejdet med Intel omkring chip-udvikling indledes. 1988 Den første

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere