En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne.

Transkript

1 En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. Der foretages en komparativ analyse af fyrtårnstyper i Danmark og England, som omfatter fyrtårnshistorie, navigation og fyrteknik. Specialet fokuserer på danske anduvningsfyr og vinkelfyr og deres engelske modstykker og redegør for problemstillinger i forbindelse med de to landes nationale inddelinger af fyrtårne. Speciale, cand.ling.merc., engelsk Handelshøjskolen i Århus Vibeke Preisz, december 2004 Vejleder: Birthe Mousten Sideantal:88 (50,6 normalsider) à 2200 tegn

2 1. Indledning Afgrænsning af emnet Hvad er et fyrtårn? Specialets inddeling Informationsgrundlag Problemformulering Nøgleord Teoretisk kapitel Termer og begreber Karakteristiske træk Intension og ekstension Terminologilæren Begrebsrelationer og begrebssystemer Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale relationer Inddelingskriterier Et begrebssystem for hvert sprog Afgrænsninger i begrebssystemer Fyrtårnets historie kort fortalt Fyrtårne i oldtiden Fyrtårne i romerriget Fyrtårne i middelalderen Fra middelalder til i dag International fyrtårnsadministration Lamper og linser Refleksion og refraktion Refleksion Refraktion Argandlampen Fresnellinsen Linser i dag...33

3 3.7 Energikilder Regler vedrørende driften og brugen af fyrtårne Navigation Fyrkarakter Sådan læser man fyrkarakter Fyrtårne i Danmark Administration Danske fyrs udvikling Hvem byggede fyrtårnene? Hvilke typer fyr er der og hvordan virker de? Den generiske relation Tromle og bull s eye linserne Det danske vippefyr Danske fyrtårne i nyere tid Anduvningsfyr Byggestilen Hanstholm fyr Fakta og historie Del-helhedsrelation Hanstholm fyr Den temporale proces Hanstholm fyr Vinkelfyr Sletterhage fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Sletterhage fyr Den temporale proces Sletterhage fyr Fyrtårne i England Administration Engelske fyrs udvikling Hvem byggede fyrtårnene? Hvilke typer fyr er der og hvordan virker de? Den generiske relation Beehive og bull s eye linserne...69

4 6.3.3 Offshore light - Eddystone fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Eddystone fyr Den temporale proces Eddystone fyr Offshore light - Needles fyr Fakta og historie Del-helhedsrelationen Needles fyr Den temporale proces Needles fyr Navigation i dag Racon Global Positioning System (GPS) Differential Global Positioning System (DGPS) Decca Navigator System Den komparative analyse Forskelle og ligheder Type og placering Teknologi og energikilder Linsetyper Konklusion Summary Bibliografi Bilag

5 1. Indledning Dette speciale afslutter mit forløb på cand.ling.merc.-studiet i engelsk på Handelshøjskolen i Århus. Mit emne, som omfatter udvalgte fyrtårne i Danmark og England, falder inden for området teknisk fagsprog. 1.1 Afgrænsning af emnet Formålet med dette speciale er at kaste lys over et relativt uudforsket område inden for teknisk sprog, og belyse denne begrebsmæssige og terminologiske opstilling af danske og engelske fyrtårne ved hjælp af terminologiske værktøjer, som bruges meget inden for det tekniske område. Det skal understreges, at der ved engelske fyrtårne menes fyrtårne i England og ikke i Wales, Skotland eller Nordirland, så informationer om fyrtårne i disse dele af Storbritannien må søges andetsteds. Endvidere er specialet begrænset til at fokusere på danske anduvningsfyr og vinkelfyr, som er de typer fyr, der forekommer flest af i Danmark. Specialet vil komme med forslag til, hvad ovennævnte fyrtårnstyper vil svare til i England. Konklusionen vil give et bud på, hvor stor ækvivalensen mellem danske og engelske fyrtårnstyper og fyrtårnssystemer er. Som der bliver uddybet i specialet, har fyrtårnet fungeret som vejviser for søfolk siden 300 f.kr. Fyrtårnet har også en mytologisk betydning. Nemlig at det fungerer som vejviser og giver folk tro på, at der er håb forude. Det mytologiske aspekt vil ikke blive uddybet yderligere i dette speciale. 1.2 Hvad er et fyrtårn? Før specialet påbegyndes mener jeg, at det er vigtigt at definere, hvad et fyrtårn er på både dansk og på engelsk, og at se på, hvilke kriterier opslagsværker baserer definitionen af et fyrtårn på. Ifølge Politikens Nudansk Ordbog (1990) er et fyrtårn defineret som et: Lys til vejledning for skibe (tidligere i form af bål) og fly

6 Dog mener jeg, at denne definition ikke er dækkende, da det ikke er præciseret, hvad der menes med et lys. I denne forbindelse kan et lys både være lys fra et fyrtårn, men også lys fra flydende afmærkninger i form af bøjer, der tjener samme formål som fyrtårnet. Slår man op i Politikens Nudansk Ordbog (1999) og Politikens Store Nye Nydansk Ordbog (1997) ser man samme definition: (et fyrtårn er) en bygning der har form som et tårn, og fra toppen af hvilket der udsendes et blinkende eller vedvarende lys, for at advare skibe mod forhindringer eller for at markere et havneindløb. Her mener jeg, at selv om definitionen er mere præcis i 1997-udgaven end i1990-udgaven, er der stadig flere alternativer af fyrkarakteren end et blinkende eller vedvarende lys (se kapitel 4.1). På britisk engelsk bruger man ifølge Ken Trethewey, formand for Lighthouse Society of Great Britain og forfatter af The Lighthouse Encyclopaedia, termen lighthouse om fyrtårn, hvor man andre steder i den engelsksprogede verden skelner mellem light tower, lighthouse og light station. Disse defineres i Trethewey som: A light tower is any fixed structure displaying a light as an aid to navigation. A lighthouse is a light tower in the form of an enclosed building or a light tower on top of an enclosed building. A light station is a governmental facility including at least a light tower and keeper s quarters (and often other structures as well). Trethewey forklarer, at især amerikansk fyrtårnshistorie bærer præg af, at nationen ikke var etableret, før man begyndte at bygge fyrtårne, som vi kender dem i dag, og man derfor associerer fyr med fyrpassere og fyrskibe med besætning. I lande som var etablerede før fyrtårnet, som f.eks. England, synes der ifølge Trethewey ikke at være denne skelnen, hvorfor man på britisk engelsk bruger termen lighthouse i betydningen fyrtårn, hvilket bruges i dette speciale. I det følgende sættes fokus på definitionen af denne term.

7 Ifølge Longman Dictionary of English Language and Culture (1998) er lighthouse defineret som: A tower or other buildings with a powerful flashing light that guides ships or warns them of dangerous rocks. Samme forklaring finder man i Politikens Engelsk-Dansk Ordbog med betydningsforklaringer (1999): A lighthouse is a tower containing a powerful flashig lamp that is built on the coast or on a small island in the sea. Lighthouses are used to guide ships or to warn them of danger. Ligesom definitionerne i danske opslagsværker lægger engelske definitioner også vægt på konstruktionen af bygningen. Dog er fyrkarakteren bestemt til at være blinkende, hvilket også til dels var specificeret i de danske definitioner. Her henvises endnu en gang til kapitel 4.1 der omhandler fyrkarakterer, da blink (og vedvarende lys) blot er én af flere karakterer, et fyrtårn kan have. I dette speciale går jeg ud fra den engelske definition givet i Oxford English Dictionary (1961) volume 6, L-M: A tower or other structure, with a powerful light or lights (originally a beacon) at the top, erected at some important or dangerous point on or near the sea-coast for the guidance of mariners. Altså at et fyrtårn er et tårn eller anden bygning med et eller flere kraftige lys på toppen, opført på et vigtigt eller farligt sted på eller nær kysten, med det formål at vejlede søfarten. I denne definition undlader man at specificere lysets karakter og fremhæver fyrets konstruktion; at det er et tårn eller en bygning. 1.3 Specialets inddeling

8 Specialet består af 10 kapitler. Kapitel 2 er et teoretisk kapitel, hvor der gives en introduktion til begreber og terminologilæren for at vise dennes relevans for specialet. Derefter gives en indføring i, hvordan terminologilæren inddeler begrebslige relationer og danner begrebssystemer. Formålet med at bruge terminologi i dette speciale er at strukturere viden om et relativt lille fagsprogligt område og gøre det mere tilgængeligt for målgruppen, som omfatter andre studerende på cand.ling.merc. studiet, navigations- og fyrtårnsinteresserede samt sejlere i almindelighed. Denne viden struktureres med anvendelsen af begrebssystemer, hvor begreber sættes i relation til hinanden og endvidere bruges til at belyse forskelle og ligheder mellem fyrtårne i henholdsvis danske og engelske farvande. Jeg har valgt at bruge den generiske begrebsrelation, da den viser sammenhængen mellem over- og underbegreber og opdeler denne viden på en overskuelig og tilgængelig måde. Dernæst bruger jeg del-helhedsrelationen, som viser bestanddele og på den måde reflekterer et begrebs helhed. Dog indeholder dette begrebssystem den begrænsning, at det er umuligt at gå ned til mindste detalje, se kapitel Til sidst vil jeg bruge den temporale proces til at belyse processen i fyrtårnene; altså hvordan systemerne virker fra A til Z. I begrebssystemerne er der angivet eksempler på de forskellige fyrtårnstyper. Der nævnes op til tre af hver slags, da jeg mener et højere antal vil gøre oversigten uoverskuelig. Dog er der i de større begrebssystemer kun angivet ét eksempel. I kapitel 3 gennemgås fyrtårnets udvikling fra oldtiden til i dag, for både danske og engelske fyr. Dette kapitel giver også en præsentation af international fyrtårnsadministration samt lampe- og linsetyper. Kapital 4 omhandler navigation og hvordan man læser fyrkarakter, som bl.a. optræder i søkort. Derefter er specialet opdelt i et dansk, et engelsk og et komparativt kapitel, som hver især gør rede for danske og engelske forhold for så i det komparative kapitel at uddrage forskelle og ligheder mellem de to landes systemer, som afsluttes i konklusionen. Mere specifikt er kapitel 5 en gennemgang af danske fyrtårne og har både en historisk, en administrativ og en teknisk del. Historiedelen følger op på kapitel 3 og giver indsigt i danske fyrs udvikling siden 1200-tallet og frem til i dag. Derefter fokuserer specialet på anduvnings- og vinkelfyr, som er de typer, der findes flest af i Danmark. Hanstholm fyr og Sletterhage fyr er udvalgte som eksempler på disse to typer fyr og gennemgås mere

9 detaljeret som den tekniske del af dette kapital. Hanstholm fyr er valgt som eksempel på et anduvningsfyr, da det har været Danmarks kraftigst lysende fyr, og Sletterhage er valgt som et eksempel på et vinkelfyr pga. formålet, som er at vejlede skibstrafikken ind og ud af Århus Bugt. I kapitel 6 gennemgås engelske fyrtårne med en præsentation af engelsk fyrtårnshistorie, administration og hvordan man opdeler fyr i England. Her er Needles fyr og Eddystone fyr udvalgt som de eksempler, der er de engelske modstykker til Hanstholm fyr og Sletterhage fyr. Kapitel 7 omhandler navigationssystemer i dag, da fyrtårnet hører mere til fortiden end nutiden. Der gives en kort præsentation af satellitsystemerne GPS, DGPS og Decca samt en præsentation af radarsystemet racon. Kapitel 8 udgør den komparative analyse, hvor der bliver diskuteret forskelle og ligheder. I kapitel 9 konkluderes der på, hvor stor ækvivalensen mellem danske og engelske fyrtårne og fyrtårnssystemer er. Med fyrtårnssystemer menes linser, lamper og hvordan fyret modtager elektricitet. Kapitel 10 er et resume af specialet på engelsk. 1.4 Informationsgrundlag Man kan sige, at litteraturen omkring fyrtårne ikke er helt fyldestgørende for udarbejdelsen af et speciale. Ganske vist findes der materiale vedrørende historiske aspekter og billedmateriale, men ikke så meget teknisk litteratur. De mere specifikke og tekniske detaljer, som fyrdata, tegninger, navigation og fyrkarakter er i høj grad indsamlet gennem kontakter, jeg har erhvervet i Farvandsvæsenet, Trinity House (den engelske pendant til Farvandsvæsenet) og IALA (International Association of Lighthouse Authorities). De mere generelle informationer vedrørende solenergi, refleksion og refraktion er fundet via internettet. Kilder til teoridelen er baseret på trykte medier. Det skal understreges, at dette speciale er specielt, i og med at det udgør en sammenfatning af viden om danske og engelske fyrtårne, som ikke findes andre steder. Tilgangen til emnet har krævet en del benarbejde, og jeg har været heldig at få opbakning af fagspecialister både i Danmark og England. Dog har hovedkontorerne hos Farvandsvæsenet i København og Trinity House i Harwich ikke haft den store interesse for mit speciale, hvorfor mine henvendelser til hovedkontorerne generelt ikke resulterede i svar. Derfor har jeg, gennem informationssøgning på internettet, fundet frem til de

10 fyrtårnsspecialister, der henvises til i specialet, og på den måde fået kontakt til henholdsvis Fyrtjenesterne i Grenå og Korsør (Farvandsvæsenet) og Trinity House Lighthouse Service på Isle of Wight. Fyrtårnsemnet er valgt ud fra personlig interesse, da jeg synes fyrtårnets funktion er spændende og yderst nyttig. Da litteraturen om fyrtårne viste sig at være sparsom, har det været nødvendigt at kontakte fagspecialister, hvilket jeg mener er en større udfordring, end blot at basere sit kildemateriale på trykte kilder. På grund af teknologiens fremskridt inden for navigationssystemer tilhører fyrtårnet i dag mere fortiden end nutiden. Derfor mener jeg, at specialet giver en god mulighed for at kaste lys over et ukendt fagområde inden for teknisk fagsprog. Deadline for informationssøgning var den 1. november Problemformulering En begrebsmæssig og terminologisk opstilling over danske og engelske fyrtårne. Der foretages en komparativ analyse af fyrtårnstyper i Danmark og England, som omfatter fyrtårnshistorie, navigation og fyrteknik. Specialet fokuserer på danske anduvningsfyr og vinkelfyr og deres engelske modstykker og redegør for problemstillinger i forbindelse med de to landes nationale inddelinger af fyrtårne. 1.6 Nøgleord I specialet optræder der nogle fyrteknologiske fagudtryk, som forklares i det følgende, hvorefter de bruges i specialet. Candela er en international måleenhed indført i 1948 til bestemmelse af lysstyrke. Termen er baseret på den latinske betegnelse for vokslys 1. I specialet bruges denne måleenhed til at benævne fyrlampers lysstyrke. Ved et fyrtårns synsvidde skal forstås den geografiske synsvidde, altså den afstand hvorfra man kan se lyskilden uden at den forsvinder under kimingen, forudsat, at fyrets 1 Hermansen (2001: 191)

11 lysevne er tilstrækkelig stor. Synsvidden er afhængig af fyrets højde samt iagttagerens øjenhøjde over havets overflade. Synsvidden kan dog kun opgives tilnærmelsesvis rigtigt, da sigtbarheden kan variere efter vejrforhold 2. Et fyrs lysevne forstås som den optiske synsvidde, som afhænger af lyskildens styrke og luftens gennemsigtighedsgrad 3. Et fyrtårns flammehøjde er identisk med fokushøjde og måler afstanden fra havoverfladen til lyskilden. Derfor kan et lavt tårn på en bakke have en større fokushøjde/flammehøjde end et højt tårn på flad grund Teoretisk kapitel Dette kapitel er inddelt i 3 underkapitler, som er videre inddelt. Formålet med det teoretiske kapitel er at forklare begrebssystemer, som er den teori, jeg har valgt at belyse mit emne ud fra. Dette kapitel giver læseren en indsigt i terminologi og forklarer, hvorfor og hvordan begrebssystemer bruges. Fokus er lagt på begreber og begrebsrelationer, da jeg ikke finder det relevant at redegøre for teori, der ikke anvendes i specialet. Teoridelen er relevant i specialet, da det hjælper læseren med at overskue og forstå diverse oversigter, som forekommer gennem specialet. Som nævnt før er emnet om fyrtårne et ukendt fagområde inden for teknisk fagsprog, så derfor eksisterer der ikke nogen forudgående begrebssystematiske oversigter, som interesserede læsere kan kigge på og få inspiration fra. Derfor har jeg valgt at opstille sådanne begrebssystemer og forhåbentlig kan jeg dermed hjælpe fyrtårnsinteresserede med at danne sig et overblik over et vanskeligt tilgængeligt fagområde. 2 Farvandsvæsenet (2001) 3 Ibid. 4 Hermansen (2001: 191)

12 2.1 Termer og begreber For at komme ind på, hvad begrebssystemer er, mener jeg det er vigtigt først at fastslå, hvad en term og et begreb er, da disse er nært beslægtede og er de mindste dele terminologien arbejder med, og derfor er af stor betydning for specialet. For at belyse dette vil jeg i det følgende kort redegøre for forskellige terminologers syn på disse emner og deres definitioner af termer, begreber og begrebssystemer. De anvendte terminologer er finske Nuopponen og Suonuuti, danske Toft og Nistrup Madsen samt amerikanske Sager. Nuopponen definerer et begreb som (et) tankeelement och således mentale konstruktioner som bildas av våra kunskaper om saker och ting 5. Med andre ord er et begreb et tankeelement, som skabes af vor viden om omverdenen. En lignende forklaring finder man i ISO 1087: Concept: unit of thought constituted by those characteristics which are attributed to an object or a class of objects 6. Her lægges der mere vægt på, at det er de såkaldte karakteristiske træk der er afgørende, hvor der i Nuopponens definition lægges vægt på, at begrebet støtter sig til det, man allerede kender. På sin vis er de to udsagn ens, da de begge antyder, at et begreb er et tankeelement, som gennem karakteristika danner relationer med andre begreber og på den måde gør os bekendte med dem og bidrager til vores viden om verden. Denne forståelse af et begreb bruges i dette speciale, og definerer begrebet, som i det følgende sættes i begrebsrelationer. Termen er en anden del af terminologien, som det er vigtig at få defineret. Nistrup Madsen (1999: 16) definerer en term som et sprogligt tegn, som har en specifik betydning, og hun fortsætter, at en term i lighed med andre sproglige tegn er en enhed af udtryk og indhold 7. 5 Citat: Nuopponen (1994: 15) 6 Citat: Nordterm 4 (1992: 23) 7 Citat: Nistrup Madsen (1999: 16)

13 Det vil sige, at termen er det sproglige tegn, der kommunikerer det tankeelement, der udgør begrebet. Begrebet kan følgende sættes i relation til andre begreber gennem de karakteristiske træk, som forklares i det følgende Karakteristiske træk Om karakteristiske træk skriver Nistrup Madsen (1999), at de beskriver fælles egenskaber for enheder som for eksempel formål og funktion. På denne måde kan man fastslå, om et begreb enten er individuelt eller generelt ved at se på, hvordan det forekommer i en given kontekst. En bremse er den generelle term, da der findes mange typer bremser. En håndbremse eller en fodbremse er mere specifikt defineret og er dermed en mere individuel term (se kapitel 2.3.1). Om sammenhængen mellem termer, begreb og karakteristika skriver Nistrup Madsen (1999:16), at indholdet af en term er et fagligt begreb, som udgøres af en række karakteristiske træk, som beskriver de egenskaber, der er fælles for en mængde entiteter og giver oplysninger om funktion, bestanddele og oprindelse. Det vil sige, at Nistrup Madsen mener, at begreber udtrykkes ved hjælp af termer, som repræsenterer det sproglige udtryk, der kommunikerer tankeenheden. Forskellen på denne sammenhæng mellem termer og begreber og den, der er beskrevet oven for i kapitel 2.1, er forholdet mellem de to entiteter. I forklaringen oven for bruger man termer til at definere begreber, da de udtrykker tankeenheden. I Nistrup Madsens forklaring er en term allerede et begreb, hvilket på sin vis også er logisk, da det påviser, hvor nært beslægtede de to enheder er. Alt i alt kan man sige, at termen og begrebet ikke kan eksistere uden hinanden, da begge er sproglige enheder, der kommunikerer og definerer. Uden termen kunne man ikke sætte ord på tankeenheden, og uden begrebet kunne man ikke relatere termer til andre termer og på den måde danne kohærens mellem tankeenhederne. I princippet ville vi ikke kunne kommunikere og dermed have et sprog uden disse sproglige enheder. For at komme tilbage til de karakteristiske træk, så kan nogle karakteristiske træk bestemme indholdet i et begreb, hvor andre ikke er afgørende. For eksempel er et karakteristika ved en motorcykel det, at køretøjet er motordrevet, og på denne måde adskiller det sig fra andre ikke-motordrevne køretøjer, som f. eks. en cykel. Modsat er en farve ikke med til at definere et motorkøretøj, men kan i andre henseender godt være

14 bestemmende, som hvis man skulle beskrive en fugl. Nistrup Madsen mener, at disse karakteristiske træk er afgørende ved udarbejdelsen af begrebssystemer, da man kan adskille flere betydninger af ét og samme ord. Nistrup Madsens holdning understøttes af Suonuuti (1997: 9) som ligeledes redegør for, at det er de karakteristiske træk, som adskiller begreber fra hinanden og gør dem individuelle. For at kunne udtrykke disse begreber har vi brug for termer, der kommunikerer tankeenheden og refererer til andre begreber. Ligeledes har vi brug for definitioner, som er udsagn, der beskriver begreber. Nistrup Madsen og Suonuuti forklarer karakteristika ved samme metode. Suonuuti forklarer et træ ved at det karakteristiske træk ikke kun er, at det har rødder, for det har andre planter og blomster, som adskiller sig fra træer, også, men det, at det har en fast stamme, der holder træet oprejst 8. Med andre ord har træet karakteristika, som er fælles med andre planter og blomster, men adskiller sig ved at have det individuelle træk, at stammen er fast og holder træet oprejst Intension og ekstension Princippet om intension og ekstension omhandler begrebers indhold og omfang. Intension omhandler de karakteristiske træk ved et begreb, som bestemmer, hvordan begrebet skal kendetegnes. Ekstensionen er den mængde af entiteter, der i virkeligheden har samme karakteristika, som beskrives af intensionen. Altså hvis man beskriver en bils karakteristika i detaljer, beskriver man intensionen, hvorimod man beskriver ekstensionen ved at beskrive få generelle karakteristika 9. Det betyder, at jo flere karakteristika man kender ved et begreb, jo større er intensionen, og jo færre man kender, jo større er ekstensionen. Samme princip gælder modsat, at jo færre karakteristika, man kender, jo større er ekstensionen, og jo flere man kender, jo større er intentionen. Med henblik på begrebssystemer, kan man derfor sige, at overtermen bærer den største ekstension og jo længere ned i hierarkiet, man kommer, jo større bliver intensionen Suonuuti: (1997: 9-10) 9 Suonuuti (1999: 17-18) 10 Nuopponen (1994: 62-63)

15 Det vil sige, at for at kunne udarbejde og bruge begrebssystemer, skal vi kende termer og deres definitioner, herunder termers karakteristika, for at kunne skelne dem fra hinanden og danne begreber og relatere dem til hinanden. Dette foregår i en tankeproces, og på den måde kæder vi begreber sammen i begrebssystemer, som uddybes i det følgende. 2.2 Terminologilæren Terminologi er i Gyldendals fremmedordbog (1998) defineret som de samlede fast afgrænsede (definerede) fagudtryk inden for et bestemt område, og terminologilæren er studiet af sådanne ord og udtryk. Politikens Nudanske Ordbog fra 2001 og Dansk Ordbog fra 2002 er enige om udlægningen af, hvad terminologi er, dog er ordlyden anderledes. Det at arbejde med terminologi handler traditionelt set om at analysere forskellige fagområders viden og gøre den tilgængelig. Nuopponen skriver, at inden for terminologilæren er begrebssystemer nødvendige for at definere begreb, evaluere termer, bestemme ækvivalens og for at kunne beskrive og formidle fagområders viden 11. Ifølge Toft (1990) 12 er terminologilærens teorier udtænkt til brug inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag og er derfor mest anvendelige inden for disse områder, specielt de generiske relationer og del-helhedsrelationerne. Sager (1990: 2) definerer terminologi som the study of and the field of activity concerned with the collection, description, processing and presentation of terms 13. Han forklarer endvidere at the first usage of terminology is recorded as referring to a technical vocabulary, i.e. a collection of terms, which has a certain coherence by the fact that the terms belong to a single subject area 14. Denne forklaring understøtter Tofts påstand om, at terminologi primært tog udgangspunkt i de tekniske og naturvidenskabelige fag, men kommer også ind på sammenhængen mellem termer inden for områder, som med andre ord kan beskrives som termer og deres karakteristiske træk, der danner sammenhæng med andre termer osv. 11 Myking et al (1996: ) 12 Toft et al (1990: 168) 13 Citat: Sager (1990: 2) 14 Citat: Sager (1990:3)

16 Altså beskæftiger terminologien sig med indsamlingen og definitionen af termer og hvordan disse sættes i relation til hinanden inden for samme fagområde. I dette speciale vil disse relationer ses i anvendelsen af begrebssystemerne: den generiske relation, delhelhedsrelationen samt i den temporale proces. 2.3 Begrebsrelationer og begrebssystemer Ifølge Nistrup Madsen (1996:5), bør begreber ikke betragtes isoleret, men skal derimod analyseres og systematiseres i sammenhæng. Hun mener, at begreber skal systematiseres i begrebssystemer ved en systematisk bearbejdelse af et områdes terminologi, for på den måde at kunne fastlægge relationerne mellem begreber, hvilket er grundlaget for at kunne udarbejde præcise definitioner. Ligeledes argumenterer Suonuuti (1997: 11) for, at begreber ikke optræder individuelt men altid danner relationssystemer med andre begreber ved at relatere til hinanden på forskellige måder, hvilket man i praksis påviser vha. hierarkiske og ikke-hierarkiske relationssystemer 15. Den måde begreber relaterer til hinanden på kaldes relationstyper og inddeles forskelligt i den terminologiske litteratur. Ifølge Nuopponen (1996: 173) modstrider disse forskellige inddelinger ikke hinanden, men er mere et spørgsmål om at se relationerne fra forskellige vinkler 16. Nuopponen skriver om systematiske begrebssystemer og forklarer, at hun inddeler dem i hierarkiske og ikke-hierarkiske begrebssystemer. Det vil sige, at hierarkiske begrebssystemer er udformet hierarkisk og kan herefter inddeles i logiske og partitive relationer, som også kaldes den generiske relation og del-helhedsrelationen. De ikkehierarkiske begrebssystemer kan inddeles i sekventielle og heterarkiske relationer, hvor den sekventielle relation beskriver tidsmæssige forhold, som den temporale relation er et eksempel på. Den temporale relation kan vise simultane handlinger eller konsekutive handlinger, alt efter hvilken proces, der skal beskrives. De heterarkiske forhold forbinder begreb i netværk, hvor der kan være flere forskellige indgangsbegreber. De heterarkiske 15 Suonuuti (1997: 9-17) 16 Myking et al (1996: 173)

17 forhold kan endvidere opdeles i kausale, funktionelle og interaktionsrelationer, hvilket jeg ikke vil gå mere i dybden med, da disse relationstyper ikke forekommer i specialet 17. Nistrup Madsen (1999:21) støtter denne inddeling af begrebssystemer, da hun skriver, at de to mest anvendte former for begrebssystemer er de hierarkiske relationer, hvor den første er den generiske relation, som også benævnes den logiske begrebsrelation, som på forrige side, men også omtales som genus-species-relationen. Den anden er del-helhedsrelationen, også kaldet den partitive relation. Derudover skriver Nistrup Madsen, at den temporale relation også hyppigt forekommer i begrebssystemer, som i modsætning til de to andre relationer er et ikke-hierarkisk relationssystem Generiske relationer Der findes en generisk relation mellem under- og overbegreber, hvor underbegrebet er en del af overbegrebet, og alle underbegreber er på lige fod med hinanden. Med andre ord: underbegrebet er en variation af overbegrebet. F. eks. er håndbremse et underbegreb til bremse, og arver dermed overbegrebets træk. Dog adskiller underbegrebet sig vha. virkemåden, nemlig at denne type bremse aktiveres ved et håndgreb. 1. bremse 1.1 håndbremse 1.2 fodbremse Figur 1: Det generiske relationssystem. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Opbygningen af et generisk relationssystem, som vist oven for, bliver populært kaldet for en paraply signatur 19. Begrebssystemer ses ofte med tal, som er en måde, hvorpå man 17 Myking et al (1996: ) 18 Nistrup Madsen (1999: 21) 19 Nistrup Madsen (1999: 28)

18 kan skelne begreberne fra hinanden. I generiske relationer anvendes oftest en decimalklassifikation eller en inddeling i hoved- og underafsnit: 1, 1.1, 1.2, 1.3 osv. Disse generiske relationer svarer til det, der inden for leksikologi og leksikalsk semantik kaldes hyponymi, hvor overbegreber kendes som hyperonymer og underbegreber som hyponymer Del-helheds-relationer Del-helheds-relationer opstår mellem begreber, som refererer til en helhed og dens bestanddele. F. eks. kan en sådan relation være mellem en cykel og styr, pedal og stel: 1 cykel 1-1 styr 1-2 pedal 1-3 stel Figur 2: Del-helhedsrelationen. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Opstillingen af en del-helheds-relation, som vist oven for, kaldes en rive signatur, da opstillingen har form som haveredskabet en rive 21. Tallene i denne type begrebssystem er oftest adskilt vha. bindestreg i stedet for punktum. Underbegrebet er i denne type relationssystem ikke på samme måde en del af overbegrebet, som i den generiske relation, men refererer mere til en bestanddel, som er en del af helheden. Del-helheds-relationen svarer til det, der i leksikologi og leksikalsk semantik kaldes meronymi. Helhedsbegreberne kaldes holonymer og delbegreberne kaldes meronymer 22. Del-helheds-relationen kan også bruges til at opstille en materialerelation, som viser, hvilke materialer et givet produkt eller en bygning kan laves af. Del-helheds-relationer 20 Ibid. (1999:22) 21 Ibid. (1999: 28) 22 Nistrup Madsen (1999: 23)

19 omtales også som ontologiske relationer, da de relaterer til de entiteter, som begreberne refererer til Temporale relationer Det temporale relationssystem bruges ofte til at vise forholdet mellem sideordnede delbegreber i et forløb eller en proces, som f. eks. en vaskeproces med forvask, klarvask, skylning og centrifugering 23. I denne type system taler man om forudgående og efterfølgende begreber 24, eller om udgangs- og associerede begreber 25, da man her ikke kan opstille et hierarkisk system med over- og undertermer. F. eks. er klarvask en efterfølgende proces til forvask, men forudgående for skylning og centrifugering. Modsat den generiske og del-helheds-relationen, kan den temporale relation ikke gengives vha. tal, og man bruger derfor pile til at angive processens forskellige trin: forvask klarvask skylning centrifugering Figur 3: Den temporale relation. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Et begrebssystem kan godt indeholde både generiske relationer og del-helheds-relationer. Dog kan det ofte forvirre brugeren, så det er oftest mest hensigtsmæssigt at dele begrebssystemerne op, så man har ét for typer, ét for bestanddele, osv. Termudtrykkene i begrebssystemer skrives altid med lille begyndelsesbogstav og i ental, ubestemt form, medmindre termen kun findes i pluralis Inddelingskriterier I begrebssystemer med generiske relationer ser man ofte, at begreber deles op efter typer, uden deciderede inddelingskriterier: 23 Ibid. (1999: 25) 24 Ibid. (1999: 25) 25 Myking et al (1996: 178) 26 Nistrup Madsen (1999: 28-29)

20 1. rør 1.1 glasrør 1.2 vandrør 1.3 stålrør 1.4 gasrør Figur 4: Den generiske relation som inddeler overbegreber efter type. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Man kan vælge at inddele begrebssystemer efter trækkene anvendelse og materiale, som skrives i parentes, med kursiv eller langs stregerne for at indikere, at der ikke er tale om begreb, men netop inddelingskriterier. Fordelen ved at inddele begrebssystemer på denne måde er, at sideordnede underbegreber adskilles klarere. Ulempen er, at brugeren kan få det indtryk, at der er tale om begreber, hvortil opstillingen vil forvirre og virke uoverskuelig 27. Eksempel: 1 rør 1.1 (anvendelse) 1.2 (materiale) glasrør vandrør stålrør glasrør Figur 5:Den generiske relation med inddeling efter anvendelse og materiale. Kilde: Nistrup Madsen (1996) Dog kan løsningen med inddelingskriterier med fordel bruges, f. eks. i et del-helhedssystem: 27 Nistrup Madsen (1999: 30-31)