BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET

Transkript

1 BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET Budgetområder: Skoler s. Dagtilbud, dagpleje og klubber s. Familie og Rådgivning s. Støttekrævende børn og unge s. Takstfinansierede område s. Børne- og Undervisningsudvalget varetager den overordnede styring af folkeskoleområdet, Gladsaxe Kommunes Ungdomsskole, dagtilbudsområdet, familieområdet og de takstfinansierede institutioner. Udvalgets område omfatter blandt andet folkeskolen, skolefritidsordninger, skolebiblioteker, skolepsykologer, tilskud til privatskoler, dagplejen, dagtilbud for 0-6 årige børn og klubber, familieområdet, tandplejen, sundhedsplejen, sociale tilbud samt et bestillerbudget vedrørende støttekrævende børn og unge. Det indebærer, at Børne- og Undervisningsudvalget har ansvaret for: At der er plads til alle i skoler, skolefritidsordninger, dagtilbud og klubber. At sikre helhed og kvalitet i rammerne for børns udvikling, leg og læring. At der sker en fortsat udvikling mod fremtidens skole og dagtilbud. At børn og familier med særlige behov får det rette tilbud. Regnskabsresultat på bevillingsniveau. Netto i kr. Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Mer- (-) /mindreforbru g (+) I forhold til vedtaget budget BUU i alt Skoler Daginstitutioner, dagpleje og klubber Familie og Rådgivning Støttekrævende børn og unge Takstfinansierede område J. nr Ø00 1

2 Børne- og Undervisningsudvalget Årets målsætninger og resultater Målsætning Resultatkrav 2011 Resultat 2011 Status 2011 Dagtilbuddene skal fremme børnenes trivsel, udvikling og læring gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, og sammen med forældrene skal de sikre en Uddannet personale i dagtilbud god overgang til skolen. Professionelt uddannet personale 70 procent af personalet i Gladsaxe Kommunes er af stor betydning for kvaliteten af lærings- og udviklingstilbuddene. børnehuse skal i 2014 være pædagogisk uddannet. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i procent. 60 % 62,5 % At tale og forstå dansk er en væsentlig forudsætning for vellykket integration. En tidlig sprogstimulering og særlig indsats i dagtilbuddene, skal bidrage til, at tosprogede børn får en bedre skolestart. Det er et mål, at alle børn skal kunne tale og forstå dansk, når de kommer i skole. Undervisning er skolens kerneydelse. Eleverne skal mødes med passende krav og faglige udfordringer, så deres evner til at erhverve kundskaber og færdigheder udnyttes bedst muligt. Dansk er det væsentligste fag i folkeskolen, derfor skal indsatsen kunne aflæses i resultatet ved folkeskolens afgangsprøver i dansk. Undervisning er skolens kerneydelse. Eleverne skal mødes med passende krav og faglige udfordringer, så deres evner til at erhverve kundskaber og færdigheder udnyttes bedst muligt. Dansk er det væsentligste fag i folkeskolen, derfor skal indsatsen kunne aflæses i resultatet ved folkeskolens afgangsprøver i dansk. Undervisning er skolens kerneydelse. Eleverne skal mødes med passende krav og faglige udfordringer, så deres evner til at erhverve kundskaber og færdigheder udnyttes bedst muligt. Dansk er det væsentligste fag i folkeskolen, derfor skal indsatsen kunne aflæses i resultatet ved folkeskolens afgangsprøver i dansk. Sprogvurdering Andelen af tosprogede skolestartere, der har behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, skal reduceres. I 2010 er andelen af tosprogede skolestartere, der har behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog 56 procent. 55 % 53 % Karaktergennemsnit dansk retskrivning Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i dansk retskrivning skal stige i perioden. Karaktergennemsnittet i 2008 var 5,8. 5,8 6,3 Karaktergennemsnit i skriftlig dansk I Gladsaxe er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling i faget dansk tilfredsstillende. Målet er, at det skal fastholdes i forhold til resultatet fra i skoleåret 2008/09. 6,8 5,9 Karaktergennemsnit i mundtlig dansk I Gladsaxe er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i mundtlig fremstilling i faget dansk tilfredsstillende. Målet er, at det skal fastholdes i forhold til resultatet fra i skoleåret 2008/09. 7,7 7,5 Udtræk oktober 2011 viser at andelen af pædagogisk uddannet personale i 2011 er 62,5 procent. Resultatkravet er opfyldt. Opgørelsen i foråret 2011 over andelen af tosprogede skolestartere, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog viser, at 57 ud af 108 tosprogede børnehaveklasseelever var vurderet til at have behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Derved bliver procentdelen 53 % og resultatkravet er opfyldt. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i dansk retskrivning skoleåret 2010/2011 aflagt sommer 2011 viser et resultat på 6,3. Resultatkrav er derfor opfyldt. I Gladsaxe er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling i faget er resultatet 5,9. Resultatkravet er ikke opfyldt. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i dansk mundtlig fremstilling skoleåret 2010/2011 aflagt sommer 2011 viser et resultat på 7,5. Resultatkrav er derfor ikke opfyldt. Kommunestrategi Smiley J J J L L For at eleverne skal kunne udnytte deres faglige potentiale skal undervisningen gennemføres af fagligt kompetente undervisere. Undervisers faglige niveau Andelen af timer, som planlægges gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil, skal være øget fra 93 procent i 2009 til 95 procent i % 93 % Skolerne opgør tallene ud fra den årlige planlægning af skoleåret. Opgørelsen vedrører foregående skoleår, fx vedrører opgørelsen for 2011, som foretages ultimo 2011, skoleåret 2010/2011. Opgørelsen viser at andelen også i skoleåret 2010/2011 er 93 procent, det er således ikke lykkes at opnå resultatkravet på 94 procent. L J. nr Ø00 2

3 Målsætning Resultatkrav 2011 Resultat 2011 Status 2011 Undervisningen skal være med til at øge den enkelte elevs lyst til og mulighed for at fortsætte sin uddannelse efter folkeskolen f.eks. i et gymnasialt tilbud eller en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt at motivere elevernes lyst til at uddanne sig i fortsættelse af skolen. En af visionerne for Gladsaxe Kommunes skoler er, at alle børn og unge opnår uddannelse og dannelse. Kommunen fortsætter den aktive indsats med cykelstiplanen med henblik på at skabe større sikkerhed for de bløde trafikanter og mindske trængslen på vores veje. Gladsaxe Kommune lægger vægt på forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet og iværksætter indsatser, der har et forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Det forebyggende arbejde skal betyde, at færre unge er daglige rygere og at en stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune har godt eller virkelig godt selvvurderet helbred. Gladsaxe Kommune lægger vægt på forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet og iværksætter indsatser, der har et forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Det forebyggende arbejde skal betyde, at færre unge er daglige rygere og at en stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune har godt eller virkelig godt selvvurderet helbred. Stadig flere unge børn i Danmark er overvægtige og en stor del af børnene forbliver overvægtige hele livet. Gladsaxe Kommune vil iværksætte målrettede tiltag for at støtte børnene og deres familier i at reducere børnenes overvægt, for eksempel gennem styrkelse af idræt og motion i folkeskolen og klubber. Unge i ungdomsuddannelser Andelen af unge, der fortsætter i ungdomsuddannelse efter skole, skal stige. 91 % 88% Genplacering i ungdomsuddannelse Genplaceringsfrekvensen af unge, der forlader uddannelsessystemet i utide, skal stige. I perioden augustdecember 2009 var antallet af unge, der forlod uddannelsessystemet 174, hvoraf 136 blev genplaceret. Genplaceringsfrekvensen var 78 %. 84 % 94% Børn, der cykler til skole Antallet af børn, der cykler til skole ved den årlige 'Alle børn cykler', skal stige. I 2009 deltog 175 børn Vægt i børnehaveklasse Den årlige vejning af skoleelever i børnehaveklasse, skal vise, at procentdelen af børn, der er overvægtige, falder i perioden. Andelen af overvægtige børnehaveklasseelever er primo ,5 procent svarende til 134 børn. 16,5 % 14 % Vægt i 5. klasse Den årlige vejning af skoleelever i 5. klasse, skal vise, at procentdelen af børn der er overvægtige falder i perioden. Andelen af overvægtige 5. klasse elever er primo procent, svarende til 159 børn. 21 % 23 % Vægt i 9. klasse Den årlige vejning af skoleelever i 9. klasse, skal vise, at procentdelen af børn, der er overvægtige, falder i perioden. Andelen af overvægtige 9. klasse elever er primo procent, svarende til 186 børn. 25 % 24,4 % Opgørelsen for 2011 viser, at andelen af unge der fortsætter i ungdomsuddannelser i 2011 var 88 %. Resultatkravet er ikke opfyldt. Opgørelsen for 2011 viser, at genplaceringsfrekvensen for unge var i % Resultatkravet er opfyldt. Antallet af børn, der cykler til skole, opgøres i forbindelse med initiativet 'Alle Børn Cykler', der er en årlig tilbagevendende begivenhed i september måned. I 2011 deltog børn. Resultatkravet er opfyldt. Vejningen i skoleåret 2010/2011 viser 14 % svarende til 107 børn. Resultatkrav opfyldt. Vejningen i skoleåret 2010/2011 viser 23 % svarende til 170 børn. Dette er et fald på 4 procentpoint i forhold til årgang 2009/2010. Igangværende bevægelsesfremmende initiativer på skoleområdet fortsætter med henblik på at understøtte den positive udvikling. Resultatkravet er ikke opfyldt. Andelen af overvægtige i 9. klasse er opgjort til 24,4 % for årgangen 2010/2011. Der er tale om et fald på 0,6 procentpoint i forhold til årgang 2009/2010. Resultatkravet er opfyldt. Kommunestrategi Smiley L J J J L J J. nr Ø00 3

4 Målsætning Resultatkrav 2011 Resultat 2011 Status 2011 En stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune skal have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred. Det forebyggende arbejde skal bevirke, at de unge ikke begynder at ryge. 9.klasse-elevers helbred Andelen af 9. klasse elever, som angiver at have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, skal være stigende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 80 procent at have et godt eller virkelig godt helbred. 80 % 78 % 9. klasse elevers rygevaner Andelen af 9. klasse elever fra Gladsaxe Kommune, som angiver at være dagligrygere, skal være faldende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 9 procent at være dagligrygere. 6 % 9 % Udskolingsundersøgelsen for årgang 2010/2011 viser, at 78 % af eleverne angiver, at de har et godt eller virkeligt godt selvvurderet helbred. Der er sket en lille stigning i andelen med virkelig godt og et mindre fald i andelen af godt. Samlet set giver dette et fald på 2 procentpoint i forhold til årgang 2009/2010. Resultatkravet er ikke opfyldt. Andelen af dagligrygere blandt 9. klasses elever er igen steget til 9 % i 2010/2011 efter, at det i årgangen 2009/2010 var 6 %. Udviklingen i andelen af dagligrygere er bemærkelsesværdig. Der følges op i de kommende år med rygeforebyggelsesindsats på 7. klassetrin med det formål at få andelen af dagligrygere til konsekvent at falde. Resultatkravet er ikke opfyldt. Kommunestrategi Smiley L L J. nr Ø00 4

5 SKOLER Dette budgetområde omfatter: Folkeskole Skolefritidsordning Privatskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsskoler og efterskoler FOLKESKOLE Folkeskoler FOLKESKOLE Budgetmæssigt indeholder folkeskoleområdet en central og decentral del. Den samlede ramme omfatter alle udgifter og indtægter til personale, undervisning, administration og bygninger. Den centrale del omfatter forskellige fællesudgifter for skolerne. Området dækker blandt andet visse dele af undervisnings- og servicepersonalet, bygninger og udendørs arealer, anskaffelse af inventar, administration og betaling til/fra kommuner. Den decentrale del omfatter skolernes drifts- og lønbudgetter. Det vedtagne budget var 366,4 mio. kr. for hele folkeskoleområdet. Forbruget blev 359,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger samt foretaget omplaceringer på i alt 2,0 mio. kr. Mindreforbruget er herefter 8,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I skoleåret 2011/2012 har folkeskolen haft i alt 249 klasser på klassetrin, 29 børnehaveklasser samt ti klasser på 10. Klasse-centret. Her udover varetager skolerne udførerfunktionen for en række specialklassetilbud med i alt 183 elever. Tilgangen af elever til børnehaveklassen på Gladsaxe Kommunes folkeskoler var 80,4 pct. af det samlede antal skolesøgende børn i Undervisningspersonale Området undervisningspersonale består af lønninger til skoleledere, konsulenter, lærere og børnehaveklasseledere, indtægter fra dagpengefonden, møder, kurser m.m. og befordringsgodtgørelse. Lønbudgettet er fordelt på de enkelte skoler og en central lønramme til konsulenter, kurser, møder og sammenkomster mv. samt fælles sikringspuljer, herunder en pulje til vikardækning ved langtidsfravær. Under den centrale lønramme er der i 2011/2012 disponeret målrettet med uddannelse af ledere og lærere på diplomniveau samt kompetenceudvikling i forhold til rummelighedsprojektet. Der er overført 2,0 mio. kr. årligt fra Støttekrævende børn og unge til kompetenceudvikling med henblik på at skabe øget rummelighed i folkeskolen. Den centrale budgetramme til undervisningspersonale til dækning af løn, kurser, kørselsgodtgørelse, mv. var netto 4,8 mio. kr. Forbruget blev 3,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og gennemført budgetomplaceringer på samlet -1,4 mio. kr. J. nr Ø00 5

6 Den decentrale budgetramme til undervisningspersonale til dækning af løn var 313,8 mio. kr. Forbruget blev 336,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og gennemført budgetomplaceringer på samlet 10,0 mio. kr. Resultatet blev et merforbrug på 12,8 mio. kr. Der er i 2011 foretaget en række budgetomplaceringer inden for folkeskoleområdet. Det vedrører hovedsageligt puljefordelinger. For de centrale konti under Folkeskole var vedtaget budget 18,8 mio.kr. Der er givet tillægsbevillinger og gennemført budgetomplaceringer på samlet -10,8 mio. kr. Forbruget var 2,5 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. Der største afvigelser beskrives nedenfor: Undervisningsmidler Kontoen indeholder udgifter til Skoleintra. Budgettet var på 3,0 mio. kr. og forbruget var 1,5 mio. kr. Midlerne er opsparing til andre IT tiltag på skolerne i Køb af pladser Vedtaget budget var på 0 kr. Der er givet tillægsbevillinger og gennemført budgetomplaceringer på samlet 0,5 mio. kr. Forbruget var -3,2 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Betaling til/fra kommuner Betaling til/fra kommuner dækker udgifter og indtægter vedrørende undervisning af børn og unge i andre kommuner. Pr gik 296 elever fra andre kommuner i folkeskolen i Gladsaxe Kommune. Der gik 259 elever fra Gladsaxe Kommune i folkeskoler i andre kommuner. Tallet for SFO er 76 børn fra andre kommuner i SFO i Gladsaxe Kommune og 38 børn fra Gladsaxe Kommune i SFO i andre kommuner. Nettoresultatet i forhold til korrigeret budgettet blev et mindreforbrug på 0 mio. kr. Da området er demografireguleret afspejler budgettet forskellen mellem indtægter og udgifter. Forudsætninger for budgettet og demografiregulering er således opfyldt. Skolernes decentrale budget Det samlede nettobudget for skolerne, inkl. 10. Klasse-Centret og Lundevang Skole under Folkeskole var på 334,6 mio. kr., og forbruget blev på 342,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og foretaget omplaceringer på 7,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget har der decentralt været et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Det korrigerede budget 2011 indeholder overførsel af merforbrug fra 2010 på -17,1 mio. kr. Således har skolerne inkl. 10. Klasse- Centret og Lundevang Skole samlet set indhentet merforbruget fra Observationsskoler Bøgestrøm Skole er en specialkostskole, der drives af Gladsaxe Kommune. Skolen har plads til 24 børn. I 2011 har Gladsaxe Kommune anvendt fire pladser, og 20 pladser er solgt til andre kommuner. Driften af skolen er fuldt indtægtsdækket og nettobudgettet var på 0,0 mio. kr. Forbruget blev netto 0. kr. Der er givet tillægsbevillinger og lavet omplaceringer for i alt 2,3 mio. kr. Skolen fik således et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget er opsparet til brug for store energiinvesteringer i J. nr Ø00 6

7 Øvrige institutioner Værestedet i Høje Gladsaxe blev oprettet i 2004 som et kriminalitetsforbyggende tiltag. Det fungerer som et værested for unge, der har svært ved at finde ind i de traditionelle klubtilbud. Værestedet yder bl.a. de unge vejledning i at søge job, uddannelse og bolig, og de bliver tilbudt lektiehjælp. Budgettet var 0,9 mio. kr. og forbruget var på 1,3 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på 0,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Klub Høje Gladsaxe er i forbindelse med projekt Styrket social indsats organisatorisk flyttet til budgetområdet Skoler, som en del af helhedstilbuddet på Høje Gladsaxe Skole. Budgettet var 2,3 mio. kr. og forbruget var på 4,0 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på 1,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0 kr. Serviceforanstaltninger Området omfatter transport af elever og pædagogisk udviklingsarbejde. Det vedtagne budget var på 1,8 mio. kr., og forbruget blev på 1,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på -0,2 mio. kr. Pædagogisk Central Det samlede nettobudget var på 4,8 mio. kr. Forbruget blev 4,9 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på 0,4 mio. kr., og der er et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Syge- og hjemmeundervisning Området består af syge- og hjemmeundervisning, herunder hospitalsundervisning. Hjemmeundervisning bevilges fra kontoen og organiseres af distriktsskolen. Hospitalsundervisning omfatter undervisning på hospitaler til indlagte skolebørn fra Gladsaxe Kommune. Der er et samlet budget på området på 0,7 mio. kr., og der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på 0,5 mio. kr. Forbruget har været 1,2 mio. kr. og der er et samlet mindreforbrug på 0 kr. Kriminalpræventivt arbejde Formålet med det kriminalpræventive SSP-samarbejde i Gladsaxe Kommune er: At skabe rammer og motivere for den generelle og specifikke kriminalpræventive indsats overfor børn og unge i Gladsaxe Kommune. At vedligeholde og kontinuerligt udvikle det tværfaglige og tværsektorielle netværkssamarbejde, der arbejder kriminalpræventivt med alle børn og unge i alderen år i Gladsaxe Kommune. At fastholde og udvikle forældresamarbejdet og forældreansvaret. At have fokus på andre voksnes medansvar for børn og unge. Og at inddrage det omkringliggende samfund. For eksempel foreninger, sportsklubber, erhvervsdrivende etc. (de eksterne samarbejdspartere). Det kriminalpræventive område administreres af områdets tre SSP konsulenter. Området yder støtte til kriminalpræventive projekter i Gladsaxe Kommune, og støtter Værestedet i Høje Gladsaxe økonomisk. Det vedtagne budget var på 2,5 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på netto -0,5 mio. kr. Det korrigerede budget er således netto 2,0 mio. kr., og forbruget har været på 1,8 mio. kr. SKOLEFRITIDSORDNINGER Skolefritidsordninger J. nr Ø00 7

8 Området omfatter udgifter til skolefritidsordningernes daglige aktiviteter. Det dækker forældrebetaling, søskenderabat, fripladser, lønninger, inventar, kurser, forsikringer, husleje og SFO ernes rammebeløb. Det vedtagne nettobudget for hele området var 58,6 mio. kr. Forbruget blev på 54,9 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevilling samt foretaget omplaceringer på i alt -2,5 mio.kr., hvilket giver et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Børnehaveklasse til 3. klassetrin har hver 25 ugentlige undervisningstimer, og alle børnegrupper i SFO erne åbner kl. 13. Der gennemføres fortsat lokale fælleskurser for undervisningspersonale og pædagogisk personale i SFO og daginstitutioner. Det er en meget søgt kursusrække og en effektiv udnyttelse af de eksisterende kursusmidler. SFOerne har som udgangspunkt åbent hele året. Der er lukket for såvel SFO- som dagtilbud i forbindelse med 1.maj, grundlovsdag, dagen efter Kristi Himmelfartsdag samt mellem jul og nytår. Desuden er der sommerferielukket i uge 30. Skolernes decentrale budget til SFO Det vedtagne decentrale budget til SFOerne var på 82,3 mio. kr. Forbruget blev på 80,4 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og budgetomplaceringer på -2,1 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på -0,2 mio. kr. Forældrebetaling Det vedtagne budget var på -39,7 mio. kr., og indtægterne blev på 43,4 mio. kr. Der er givet en tillægsbevilling på - 0,8 mio. kr. og resultatet er herved en merindtægt på 2,9 mio. kr. PRIVATSKOLER Bidrag til statslige og private skoler Det vedtagne budget var på 59,1 mio. kr., mens forbruget blev 59,9 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og budgetomplaceringer på 1,9 mio.kr., hvilket giver et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Kontoen omfatter bidrag til både undervisning og skolefritidsordning på private skoler. I 2011 er følgende opgjort til betaling: Tilskud til undervisning: 1686 elever á kr. Tilskud til skolefritidsordning: 599 SFO-pladser á kr. Privatskoleandelen i forhold til antal 6 16-årige er opgjort til ca. 21 pct. i 2011, hvilket har været et forholdsvis stabilt niveau i en årrække. UU-NORD Ungdommens Uddannelsesvejledning J. nr Ø00 8

9 Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Nord, er et fælleskommunalt 60-selskab for Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner. UU-Nord varetager vejledningsopgaven på kommunernes skoler. Fra 1. juli 2007 overgik vejledningsopgaven for privatskoleelever til kommunerne, og denne opgave varetages også af UU-Nord. Bidrag til UU-Nord er beskrevet i 9 i den lokale aftale om drift af Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter. De deltagende kommuner betaler en andel til UU-Nords fælles driftsudgifter i forhold til det gennemsnitlige antal 7-16 årige pr. 1/1, baseret på de seneste tre år opgjort efter tal fra Danmarks Statistik. Det vedtagne budget var på 7,3 mio. kr. og forbruget blev 5,8 mio. kr. Der er foretaget budgetomplaceringer på -1,3 mio. kr.. Mindreforbruget blev på 0,2 mio. kr. UNGDOMSSKOLER OG EFTERSKOLER Ungdomsskoler Efterskoler mv. UNGDOMSSKOLER Ungdomsskolen tilbyder heltidsundervisning, der er et alternativt skoletilbud og omfatter tre alternativgrupper med 25 elevpladser, to udskolingsgrupper med elever fra Lundevang, fire tosprogsgrupper, en brobygningsklasse samt en prøveforberedende klasse. Ungdomsskolen tilbyder også fritidsundervisning, der benyttes af omkring halvdelen af kommunens årige, almen undervisning, prøveforberedende undervisning og specialundervisning samt en knallertkøreskole. Ungdomsskolens tilbud er suppleret med en ungdomsskoleklub. Ungdomsskolens vedtagne nettobudget var på 18,4 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og omplaceringer på netto 2,6 mio. kr. Det korrigerede budget er således netto 21,0 mio. kr. Forbruget blev på 18,8 mio. kr., hvorefter der er et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Heraf er de 1,3 mio. kr. til brug for initiativer i forbindelse med Ungepakken. Ungdomsskolen har delvist indtægtsdækket virksomhed inden for heltidsundervisningen. Det gælder i forbindelse med, at der optages elever fra andre kommuner. EFTERSKOLER OG UNGDOMSKOSTSKOLER Det vedtagne budget var på 5,1 mio. kr. Forbruget blev på 6,5 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. Således at der er mindreforbrug på 0 kr. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for efterskoleelever under 18 år. Bidraget beregnes på baggrund af antal elever pr. 5. september i året før finansåret. Opgjort til betaling i 2011 har der været i alt 202 elever. ANDRE FAGLIGE UDDANNELSER J. nr Ø00 9

10 Området dækker elever, der er droppet ud af uddannelsessystemet og er blevet optaget på Produktionsskolen. Undervisningsudgiften opkræves som summen af finanslovsfastsatte takster ganget med den aktivitet, som elever med bopæl i kommunen udgør på de forskellige produktionsskoler. Budgettet var på 1,7 mio. kr. og forbruget blev 2,0 mio. kr. ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE Uddannelsesaktiviteten administreres af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Denne uddannelsesaktivitet skal sikre, at også de svage elever modtager et uddannelsestilbud efter folkeskolen. Budgettet er 0,9 mio. kr. og forbruget blev 0,8 mio. kr., hvorefter der er et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. DAGTILBUD, DAGPLEJE OG KLUBBER Dette budgetområde omfatter: Dagpleje og dagtilbud for 0 6-årige Klubber Fælles udgifter og tilskudsordninger DAGPLEJE OG DAGTILBUD FOR 0 6 ÅRIGE Dagpleje Tilbud til 0-6 årige DAGPLEJE Dagplejen omfatter udgifter til løn til dagplejere og tilsynsførende pædagoger, rammebeløb til fællesudgifter vedrørende seks legestuer, rammebeløb til to dagplejehuse, samt indtægter vedrørende forældrebetaling. Der bliver passet tre til fire børn i hvert dagplejehjem. Dagplejen har i 2011 haft en normering på 200 børn fordelt med 100 børn i hvert af områderne. Administrationen er samlet i de to huse, Dagplejen Nord og Dagplejen Syd. Det vedtagne nettobudget for området var 18,6 mio. kr., mens forbruget blev på 22,2 mio. kr. Der blev i årets løb givet tillægsbevillinger/omplaceringer på i alt 1,7 mio. kr. Merforbruget er herefter på 1,9 mio. kr., blandt andet fordelt på et merforbrug på løn på 1,6 mio. kr., et mindreforbrug på institutionernes rammekonti på 0,2 mio. kr., et merforbrug på friplads på 0,2 mio. kr. samt en mindreindtægt på forældrebetalingen for ophold i dagpleje på 0,6 mio. kr. Dagplejens merforbrug skyldes primært, at det ikke længere er muligt at passe 200 børn inden for det afsatte budget, hvilket blandt andet skyldes forholdsvis høje centralt aftalte lønstigninger samt ændringer af vilkår i overenskomsten for området. I løbet af 2011 er der igangsat en undersøgelse af, om organisationsstrukturen i dagplejen i Gladsaxe Kommune er den mest hensigtsmæssige både i et pædagogisk og økonomisk perspektiv. Undersøgelsen har vist, at udgiften til at passe 200 børn vil være højere end det afsatte budget uanset hvilken organisationsstruktur, dagplejen har. I den forbindelse er det besluttet, at finansiering J. nr Ø00 10

11 af dagplejen fra 2013 og frem indgår i budgetforhandlingerne. Det samlede merforbrug svarer til 9,4 procent af det korrigerede budget og 10,2 procent af det vedtagne budget. DAGTILBUD TIL 0-6 ÅRIGE 55 kommunale børnehaver og integrerede dagtilbud, fremover betegnet børnehuse, er opdelt i ni områder med hver sin områdeleder. De ni områdeledere er placeret i tre områdekontorer. Der er tre områdeledere i hvert områdekontor med to administrative medarbejdere tilknyttet hvert hus. De otte selvejende dagtilbud er ikke med i områdeledelse. Fra 2007 har budgetterne været tildelt efter principperne i en aktivitetsbaseret budgetmodel. Dele af budgettet er tildelt som grundtakst, dvs. budget til ikke direkte børnerelaterede udgifter og den resterende del vedrører budget til direkte børnerelaterede udgifter. Børnehusenes budgetter er reguleret to gange i løbet af året juli og januar i overensstemmelse med det antal børn, børnehusene faktisk har passet. Det vedtagne nettobudget var for hele området 264,8 mio. kr., mens forbruget blev på 284,3 mio. kr. Der blev i løbet af året givet tillægsbevilling og gennemført omplaceringer på i alt 14,9 mio. kr. Merforbruget er herefter på 4,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, fordelt blandt andet med et merforbrug på løn på 4,3 mio. kr., et mindreforbrug på institutionernes rammekonti på 2,5 mio. kr., et merforbrug på friplads på 2,1 mio. kr. samt en merindtægt på forældrebetaling for ophold i børnehaver og integrerede daginstitutioner på 3,1 mio. kr. Der bliver i 2012 tilført området 5,1 mio. kr. fra kommunens kasse i overensstemmelse med den besluttede budgetmodel til dækning af merudgiften i forbindelse med pasning af flere børn. I budgettet var det forventet, at antallet af passede enheder vil være enheder i I 2011 blev der faktisk passet enheder i børnehusene, hvilket betyder, at der er passet 147 enheder mere end forventet. Det samlede merforbrug i 2011 indenfor området, tilbud til 0-6 årige, skyldes primært, at områderne og børnehusene overførte et merforbrug på 10,6 mio. kr. fra Det samlede merforbrug på området svarer til 1,6 procent af det korrigerede budget og 1,7 procent af det vedtagne budget. KLUBBER Klubber Klubberne er opdelt i to teams med hver sin teamleder. Fra 2007 er budgetterne blevet tildelt efter principperne i budgetmodellen. Dele af budgettet vedrører grundtakst, dvs. budget til ikke direkte børnerelaterede udgifter og den resterende del vedrører budget til direkte børnerelaterede udgifter, dvs. børnetaxameteret. Ved årets udgang er klubbernes budgetter reguleret i overensstemmelse med det antal børn/unge klubberne faktisk har passet. Det vedtagne budget var for hele området 40,5 mio. kr., mens forbruget blev på 41,0 mio. kr. Der blev i løbet af året givet tillægsbevilling/omplacering på i alt 4,3 mio. kr. Resultatet blev herefter et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. fordelt blandt andet mellem et mindreforbrug på løn på 1,5 mio. kr., et mindreforbrug på institutionernes rammekonti på 0,7 mio. kr., et mindreforbrug på friplads på 0,03 mio. kr. samt en merindtægt på forældrebetaling for ophold i klub på 0,6 mio. kr. J. nr Ø00 11

12 Der bliver i 2012 tilført området 0,1 mio. kr. fra kommunens kasse i overensstemmelse med den besluttede budgetmodel til dækning af merudgiften i forbindelse med pasning af flere børn. I budgettet var det forventet, at antallet af passede enheder vil være enheder i I 2011 blev der faktisk passet enheder i klubberne, hvilket betyder, at der er passet 10 enheder mere end forventet. Det samlede mindreforbrug på klubområdet skyldes primært, at Klub Oktobervej har foretaget en opsparing til anskaffelser i forbindelse med indflytningen i Gyngemosehallen. Klubben flyttede ind i Gyngemosehallen ultimo 2011, og forbruget i 2011 til anskaffelser har derfor været begrænset. Det samlede mindreforbrug på klubområdet svarer til 8,5 procent af det korrigerede budget og 9,4 procent af det vedtagne budget. FÆLLESUDGIFTER OG TILSKUDSORDNINGER Fællesudgifter og tilskudsordninger Det vedtagne nettobudget var 32,0 mio. kr. for hele området, mens forbruget blev på 19,1 mio. kr. Der blev i løbet af året givet tillægsbevillinger og foretaget omplaceringer på -14,2 mio. kr., hvorefter der er et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Mer- eller mindreforbruget på de enkelte områder er oplistet nedenfor. SØSKENDERABAT Det vedtagne budget var 7,9 mio. kr. mens forbruget blev på 8,4 mio. kr. Der er foretaget budgetomplaceringer på -0,2 mio. kr. Merforbruget blev herefter 0,7 mio. kr. TOLKEBISTAND Kontoen anvendes til tolkebistand i børnehusene. Det vedtagne budget var 0,1 mio. kr. og forbruget blev på 0,1 mio. kr. PÆDAGOGISK KONSULENT Kontoen indeholder lønbudget til de pædagogiske konsulenter, samt budget til andre udgifter i forbindelse med konsulenternes arbejde. Det vedtagne budget var 5,3 mio. kr. Forbruget blev på 5,8 mio. kr. Der blev i løbet af året givet tillægsbevilling/omplacering på 0,5 mio. kr. FERIEKOLONIEN FYRREGÅRDEN Nettobudgettet var på 0,2 mio. kr., og forbruget blev på 0,2 mio. kr. Kontoen indeholder et udgiftsbudget på 0,4 mio. kr. og en indtægtsforventning på 0,2 mio. kr. Udgiftsbudgettet er til løn for tilsyn og øvrig drift af kolonien. Kolonien udlejes primært til dagtilbuddene. TEATERFORESTILLINGER Kontoen anvendes til tilskud til børnehusenes teaterbesøg. Børnehusene får dækket halvdelen af deres udgifter til teaterbesøg. Det vedtagne budget var 0,1 mio. kr. Forbruget blev på 0,01 mio. kr. Resultatet blev et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. BØRNETEATER Budgettet for refusion vedrørende børneteater er flyttet fra Kultur- Fritid- og Idrætsudvalgets ramme til dagtilbudsområdet. Det vedtagne budget indeholder en indtægtsforventning på 0,1 mio. kr. Der er ikke kommet indtægter i 2011, hvilket betyder, at der er et merforbrug på 0,1 mio. kr. J. nr Ø00 12

13 KURSUSUDGIFTER/KOMPETANCEUDVIKLING Kontoen anvendes til afholdelse af kurser for ledere af børnehusene m.v. Det vedtagne nettobudget var på 1,5 mio. kr. og forbruget blev 2,2 mio. kr. Der blev i løbet af året omplaceret i alt 0,7 mio. kr. til kontoen. BETALING TIL/FRA KOMMUNER Kontoen indeholder et udgiftsbudget til betaling for Gladsaxebørn, der bliver passet i andre kommuner, og en indtægtsforventning for andre kommuners børn, der bliver passet i Gladsaxe kommunes børnehusene. Det vedtagne budget for området var et udgiftsbudget på 12,2 mio. kr. samt et indtægtsbudget på 14,6 mio. kr. Forbruget blev en udgift på 18,5 mio. kr. samt en indtægt på 19,1 mio. kr., hvilket resulterer i et merforbrug på udgiftsbudgettet på 6,3 mio. kr. og en merindtægt på indtægtsbudgettet på 4,5 mio. kr., i alt et netto merforbrug på 1,8 mio. kr. LØNPULJER Området omfatter en række lønpuljer, herunder: decentral lønpulje til Ny løn, vikardækning til længerevarende sygdom, fælles lønomkostninger, der anvendes til seniorordninger samt uforudsete lønudgifter m.v., privat børnepasning, pædagogstuderende samt regulering af dagpengeforventningen. Det vedtagne nettobudget var for hele området 18,1 mio. kr., mens forbruget blev 2,0 mio. kr. Der blev i løbet af året givet tillægsbevillinger/omplaceringer på i alt -13,9 mio. kr. Resultatet blev herefter et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Familie og Rådgivning Dette bevillingsområde omfatter: Fysioterapeut Støttepædagogkorps Psykologtjeneste Sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger Drift af institutioner FYSIOTERAPEUT Fysioterapeut Området omfatter to fysioterapeuter. Fysioterapeuterne observerer, undersøger og tester børn på skole- og daginstitutionsområderne. Det vedtagne budget var 0,8 mio. kr., hertil er givet en tillægsbevilling på 0,03 mio. kr. Regnskabsresultatet blev 0,8 mio. kr. STØTTEPÆDAGOGKORPS J. nr Ø00 13

14 Støttepædagogkorpset Området omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med etablering af støtteforanstaltninger til børn med særlige behov på skole- og dagtilbudsområderne. Det vedtagne nettobudget var 17,4 mio. kr., hvortil der er givet en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. Regnskabsresultatet blev 15,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at yngre medarbejdere med lav anciennitet, har erstattet dyrere medarbejdere. Desuden har der været en ledig fuldtidsstilling i et halvt år, hvor der ikke har været brugt vikarmidler samt langtidssygdom uden vikardækning, PSYKOLOGTJENESTEN Psykologtjenesten PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er organiseret som en faglig enhed under Familie og Rådgivning. PPR er ansvarlig for småbørns- og folkeskoleområdet i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og læring. Det vedtagne budget var 9,9 mio. kr., hvortil der er givet tillægsbevillinger på 0,6 mio. kr. regnskabsresultatet blev 9,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget består hovedsageligt af mindreforbrug overført fra FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER Området omfatter udgifter og indtægter til tosprogede lærere. De tosprogede lærere bidrager overordnet til, at tosprogede børn bliver vel integreret i skolerne fagligt og socialt, og at deres sprog og kultur medinddrages i deres skolehverdag. Fra 1. august 2011 blev de tosprogede lærere samlet i et centrale tosprogslærerkorps. Lønbudgettet, som er givet som en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2011, er flyttet fra skolernes grundtilskud til Familie og Rådgivning. Regnskabsresultatet blev 1,7 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. TALE/HØRE-LÆRER KORPSET Området omfatter udgifter og indtægter til talehørelærere. Talehørelærerne arbejder på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet. Talehørelærerne yder særlig indsats i forhold til småbørn og skolebørn med tale/sprog- og hørevanskeligheder samt vurderer i forhold til børn med dansk som andetsprog. J. nr Ø00 14

15 Det vedtagne budget var 8,4 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på -0,2 mio. kr. Regnskabsresultatet blev 9,8 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på -1,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget er hovedsagelig oparbejdet i SUNDHEDSUDGIFTER Sundhedsudgifter KOMMUNALE TANDPLEJE Kommunal Tandpleje omfatter tandbehandling, forebyggende tandpleje og tandregulering for børn og unge i alderen 0-18 år samt omsorgs- og specialtandpleje. Det vedtagne budget var 21,3 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på -0,1 mio. kr. Regnskabsresultat blev 21,5 mio. kr., hvilket i forhold til det korrigerede budget, giver et merforbrug på 0,3 mio. kr. Da der udestår regulering for 2010 på 0,6 mio. kr. bliver Tandplejens endelige regnskabsresultat et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Reguleringen håndteres i overførselssagen. Mindreforbruget kan tilskrives, at en tandlægestilling i en periode på ½ år har været vikardækket med en tandplejer med deraf følgende lavere lønudgift. KOMMUNALE SUNDHEDSPLEJE Sundhedsplejen omfatter tilbud til alle familier med småbørn og skolebørn. Sundhedsplejerskerne tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsgravide og gravide med særlige behov, hjemmebesøg til nyfødte og småbørn, mødregrupper, åbent hus -arrangementer, udvidet tilbud til familier med særlige behov, samt kontakt til alle skolebørn og konsulentbistand til dagtilbud, dagpleje og skoler. Det vedtagne budget var 10,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på 0,5 mio. kr. Regnskabsresultat blev 10,1 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget er udtryk for, at sundhedsplejen i 2011 gennem de sidste år har sparet op til IT investeringer i FOREBYGGENDE YDELSER Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Funktionsområdet består af lønninger til projektkonsulenter på Familie og Rådgivnings område. Det vedtagne budget var 1,8 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling og omplaceringer på i alt 2,0 mio. kr. Det korrigerede budget er således 3,8 mio. kr. Regnskabsresultat blev 1,1 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. DRIFT AF INSTITUTIONER J. nr Ø00 15

16 Drift af institutioner FAMILIE- OG UNGECENTRET Familie- og Ungecentret yder familiebehandling henholdsvis som individuelle forløb, familieforløb eller gruppetilbud. Det vedtagne budget var 10,1 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på 1,4 mio.kr. Regnskabsresultatet blev 10,4 mio. kr. hvilket giver et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. FAMILIESKOLEN Familieskolens målgruppe er normaltbegavede børn og unge i skolealderen samt deres familier. Børnene er karakteriseret ved at have følelsesmæssige eller sociale problemer, der giver sig udslag i væsentlige adfærdsmæssige problemer. Målet er at gøre barnet undervisningsmodtagelig, for dermed at sikre, at barnet kan forblive i den almindelige folkeskole. Familieskolens ansvarsområde dækker også familiekursus og Supportteamet. Det vedtagne budget var på 6,5 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på -0,3 mio. kr. Regnskabsresultatet blev 6,1 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. SKOLEN VED RADIOMARKEN Skolen ved Radiomarken er et skoledagbehandlingstilbud. Målgruppen er børn og unge mellem år, som har faglige, sociale og/eller emotionelle problemer i en sådan grad, at den ordinære skole, specialskole og fritidstilbud ikke kan rumme dem. Skolen ved Radiomarken er takstfinansieret, og bør derfor være budgetteret med et nettobudget på nul. I forbindelse med budgetlægningen af budget 2011 blev Skolen ved Radiomarken dog ikke budgetteret med en indtægtsforventning. Derfor er der givet en negativ tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. Desuden er der givet en tillægsbevilling på løn på 0,1 mio. kr. Derved blev Radiomarkens korrigerede budget i 2011 på 0,1 mio. kr. Regnskabsresultatet blev -0,4 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet en merindtægt på 0,2 mio. kr. samt tillægsbevilling på lønpulje på 0,1 mio. kr. PILEGÅRDEN Pilegården er Gladsaxe Kommunes lokalt forankrede døgntilbud for børn og unge i alderen 4-14 år. Pilegården åbnede med otte døgnpladser og en akutplads i Pilegården er takstfinansieret og har derfor et nettobudgettet på 0 kr. Der er givet tillægsbevillinger på 0,1 mio. kr. Regnskabsresultat blev på 0,5 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 0,4 mio. kr. Pilegårdens indtægter fordeler sig på en døgndel samt en kontaktpersonsdel for unge i egen bolig. På døgndelen har indtægterne været større end forventet. Merforbruget skyldes færre indtægter end beregnet på kontaktpersondelen samt manglende tilpasning af udgifterne til den lavere aktivitet. Derudover mangler kontaktpersondelen en afregning på 0,1 mio. kr. STØTTEKRÆVENDE BØRN OG UNGE Dette budgetområde omfatter: Forebyggende foranstaltninger Anbringelser Ydelser til småbørn Udskilt specialundervisning J. nr Ø00 16

17 Fritidstilbud Kompenserende ydelser Det vedtagne driftsbudget var for hele budgetområdet på 272,1 mio. kr. Der blev i året givet tillægsbevilling på i alt 1,2 mio. kr. som vedrører overførte midler fra 2010 til 2011 til forventede merudgifter til Anbringelser og Objektiv finansiering. Forbruget blev på 258,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 14,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er i løbet af 2011 indarbejdet budgetomplaceringer indenfor området vedr. kørsel og refusioner i forbindelse med særligt dyre enkeltsager. Den væsentligste årsag til områdets mindreforbrug er mindreudgifter til Anbringelser på 8,6 mio. kr., som følge af lidt lavere aktivitet end forventet og lavere gennemsnitsudgifter end forudsat. De lavere anbringelsesudgifter skal også ses i sammenhæng med, at der er merudgifter til de forebyggende foranstaltninger på 3,1 mio. kr. Hertil kommer mindreudgifter til kørsel på i alt 4,1 mio. kr., som fordeler sig på tværs af områderne: Specialundervisning, fritid, småbørn og merudgiftsydelser. Derudover har der i starten af 2011 været lavere aktivitet end forudsat for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), hvor regnskabet udviser mindreudgifter på i alt 2,9 mio. kr. Endeligt har der været lavere aktivitet og gennemsnitspriser end forudsat på de øvrige områder på netto 2,4 mio. kr. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER Dagbehandling - psykosociale Dagbehandling - handicappede Aflastningsophold for børn og unge med psykosociale problemer Aflastningsophold for handicappede børn og unge Andre forebyggende tiltag psykosociale Andre forebyggende tiltag handicappede Statsrefusion Området omfatter forskellige forebyggende tilbud som bl.a. dagbehandling og aflastningsophold til ikke-anbragte børn og unge. Der er oprindeligt budgetteret med udgifter på 31,2 mio. kr. Hertil kommer interne omplaceringer på netto 0,1 mio. kr. Det korrigerede budget er på 31,3 mio. kr. og forbruget ved årets udgang var 34,4 mio. kr. Der er merudgifter i forhold til det korrigerede budget på 3,1 mio. kr. Der er merudgifter til Dagbehandling for børn med psykosociale problemer på 1,6 mio. kr., som skyldes, at der i 2011 er benyttet tre pladser mere end budgetteret. Merforbruget her skal ses i sammenhæng med mindreudgifter til Anbringelser, idet det søges at bruge dagbehandling som alternativ, når det vurderes, at barnet/den unge kan blive i hjemmet. Dertil er dekommet tilflyttere til kommunen med dagbehandlingsophold. Der er merudgifter til Andre forebyggende tiltag på 2,6 mio. kr., som også skal ses i sammenhæng med de lavere anbringelsesudgifter i Endvidere er der mindreudgifter til Dagbehandling for handicappede børn (0,5 mio. kr.), som skyldes, at der var færre børn i første halvår 2011 end forudsat i J. nr Ø00 17

18 budgettet. Der er på forebyggende ydelser indhentet yderligere statsrefusion for 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Tabel 1: Aktivitet optalt pr på forebyggende ydelser: Forebyggende ydelser Budget 2011 Gns. faktisk aktivitet Dagbehandling - psykosociale Egne Udenbys 5 8 I alt Dagbehandling - handicappede Udenbys 5 5 Aflastningsophold for børn og unge med psykosociale problemer Aflastningsophold for handicappede børn og unge Andre forebyggende tiltag (PS) Andre forebyggende tiltag (H) Forebyggende ydelser i alt ANBRINGELSER Anbringelser udenfor hjemmet for handicappede børn og unge Anbringelser udenfor hjemmet for børn og unge med særlige behov Objektiv finansiering Statsrefusion Anbringelsesområdet omfatter forskellige foranstaltninger som familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner for både børn og unge med handicap og børn og unge med psykosociale problemer samt sikrede institutioner. Der er budgetteret med nettoudgifter på 89,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og internt omplaceret 5,8 mio. kr., således at det korrigerede budget blev 95,4 mio. kr. Forbruget blev på 86,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Aktiviteten på anbringelser er ikke stabil henover året, ligesom udgifterne kan skifte, afhængigt af hvad der bevilges ud fra de enkelte børns behov, som også kan variere. Som følge af disse udsving er der på anbringelsesforanstaltningerne samlet set mindreudgifter på 8,6 mio. kr. Heraf vedrører 2,5 mio. kr. anbringelser af handicappede børn. Mindreudgiften her kan primært henføres til, at der er færre anbragte handicappede børn end forudsat i budgettet. Det resterende mindreforbrug på 6,1 mio. kr. vedrører anbringelser af børn med psykosociale problemer. Af de 6,1 mio. kr. kan 3,2 mio. kr. henføres til en lavere faktisk udgift end forudsat, 1,5 mio. kr. som følge af lavere aktivitet og 1,9 mio. kr. i de øvrige omkostninger ved anbringelser som f.eks. udgifter til undervisning, fritid, støttepersoner mv. Det skal bemærkes, at der er merudgifter til anbringelser af unge i sikrede institutioner på 0,5 mio. kr. Tabel 2: Aktivitet optalt pr på Anbringelser J. nr Ø00 18

19 Anbringelser Budget 2011 Gns. faktisk aktivitet Anbringelser uden for hjemmet for handicappede børn og unge 15 13,1 Anbringelser uden for hjemmet for børn og unge med særlige behov ,8 Sikrede institutioner 2 2,4 Anbringelser i alt ,0 YDELSER TIL SMÅBØRN Tilbud til småbørn i specialgrupper Specialbørnehaver Statsrefusion Området omfatter specialpædagogisk støtte til en børnegruppe i et dagtilbud og pladser i specialbørnehaver. Der er budgetteret med udgifter på 8,1 mio. kr. Der er foretaget interne budgetomplaceringer på netto 0,5 mio. kr., således at det korrigerede budget blev på 8,6 mio. kr. Forbruget blev 7,2 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 1,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er mindre aktivitet end forudsat, hvilket har resulteret i mindreudgifter til egne tilbud på 0,4 mio. kr. og til udenbys specialtilbud på 0,6 mio. kr. Hertil kommer mindreudgifter til kørsel til specialinstitutioner på ca. 0,4 mio. kr. Tabel 3: Aktivitet optalt pr på Småbørn Ydelser til småbørn Budget 2011 Gns. faktisk aktivitet Tilbud til småbørn i specialgrupper 22 20,0 Småbørn, specialinstitutioner 7 5,4 Ydelser til småbørn i alt 29 25,4 UDSKILT SPECIALUNDERVISNING I kontoplanen er området afgrænset således Gruppeordninger Specialundervisning i kommunale og regionale specialskoler Kørsel Vedligeholdelsestræning Specialpædagogisk bistand Efterskoler Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Objektiv finansiering Der er budgetteret med nettoudgifter på 99,3 mio. kr. Der er omplaceret -3,4 mio. kr. Det korrigerede budget er på 95,9 mio. kr. Årsresultatet blev på 91,5 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. J. nr Ø00 19

20 Området omfatter udgifter til specialundervisning i egne og udenbys tilbud, kørsel til disse tilbud, tilskud til efterskoleophold, specialpædagogiske tilbud samt ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU). Mindreudgiften kan primært henføres til mindreudgifter til kørsel på 3,1 mio. kr. samt en lavere aktivitet på ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU), som har resulteret i mindreudgifter på 2,9 mio. kr. Der er fortsat stort fokus på at finde det rette forløb til de unge i overensstemmelse med den sammenhængende børnepolitik. Ved udgangen af 2011 er der nu 48 unge i STU-forløb. Tabel 4: Aktivitet optalt pr på Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Budget 2011 Gns. faktisk aktivitet Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 45 40,8 Der er merudgifter til specialundervisning i kommunale og regionale specialskoler på 2,1 mio. kr., som kan henføres til afregninger vedr. tidligere år på 0,8 mio. kr. samt et højere forbrug af pladser i 2010/11. Der er et lille merforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. gruppeordninger. Derudover er der mindreudgifter til objektiv finansiering på 0,4 mio. kr. samt øvrige mindreudgifter til bl.a. specialpædagogisk bistand mv. på ca. 0,4 mio. kr. Tabel 5: Aktivitet optalt pr på Specialundervisning i gruppeordninger (ekskl. puljer) og kommunale og regionale specialskoler Specialundervisning Budget 2011 Gns. faktisk aktivitet Gruppeordninger Egne Udenbys 9 5 I alt Specialskoler Egne Udenbys I alt Specialundervisning i alt FRITIDSTILBUD Skolefritidsordninger (SFO) egne og udenbys Fritids- og klubtilbud egne og udenbys Særlige fritids- og klubtilbud Statsrefusion Området omfatter fritidstilbud i form af specialgrupper i skolefritidsordninger, specialgrupper i klubber samt andre særlige fritids- og klubtilbud. Der er budgetteret med nettoudgifter på 29,0 mio. kr. Der er foretaget budgetomplaceringer på netto 1,0 mio. kr., hvilket betyder et korrigeret budget på 30,0 mio. kr. Forbruget blev 27,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. J. nr Ø00 20