Baggrundsnotat til konjunkturvurdering Dansk Økonomi, efterår 2019

Transkript

1 Baggrundsnotat til konjunkturvurdering Dansk Økonomi, efterår 2019 Indhold 1 Indledning International økonomi Den internationale konjunkturvurdering Europa USA Finansielle forhold Pengepolitikken Kapitalmarkeder Udlånsrenter og kreditgivning Indenlandsk efterspørgsel Prognosen på kort sigt Prognosen på mellemlang sigt Boligmarkedet Prognosen på kort sigt Prognosen på mellemlangt sigt Udenrigshandel og betalingsbalance Prognosen på kort sigt Prognosen på mellemlang sigt Produktion og arbejdsmarkedet Prognosen på kort sigt Prognosen på mellemlang sigt Løn og priser Prognosen på kort sigt Prognosen på mellemlang sigt Tabelbilag Baggrundsnotat til konjunkturvurdering Dansk Økonomi efterår 2019.docx

2 1 Indledning Dette baggrundsnotat dokumenterer talgrundlaget til konjunkturvurderingen i afsnit I.2 og I.3 af Dansk Økonomi, efterår Talgrundlaget til afsnit I.4 er dokumenteret i Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, efterår Prognosen er udarbejdet ved hjælp af den makroøkonometriske model SMEC, seneste historiske år er 2018, og seneste kvartal i nationalregnskabet er (første offentliggørelse af) 2. kvartal I afsnit 2 gennemgås de internationale vækstudsigter, og i afsnit 3 beskrives de finansielle forhold. I afsnit 4-8 gennemgås skønnene for dansk økonomi. 2 International økonomi Hovedbudskaber Den sammenvejede vækst for Danmarks primære aftagerlande var i ,4 pct. Udviklingen i første halvår 2019 og indikatorerne, der peger ind i andet halvår, tyder på, at væksten i år bliver svagere. Samlet ventes vækst på ca. 1¾ pct. i Danmarks aftagerlande i Det er samtidig en lille nedjustering i forhold til Dansk Økonomi, forår Høj global usikkerhed og afmatning i visse sektorer forventes i højere grad at slå igennem i 2020, hvor årsvæksten er nedjusteret ½ pct.point i forhold til forårets prognose og ventes at ligge på ca. 1½ pct. 2.1 Den internationale konjunkturvurdering Den forventede vækst i Danmarks aftagerlande er nedjusteret i forhold Dansk Økonomi, forår Den sammenvejede vækst ventes at blive ca. 1¾ pct. i 2019 og 1½ pct. i 2020, jf. tabel 2.1. Væksten i 2020 er således ½ pct.point lavere end ventet i foråret. Den forventede vækst i 2020 er nedjusteret over en bred kam. Det er dog i høj grad udviklingen i Europa, der ser svagere ud end ventet i foråret. Nedjusteringen skyldes højere global usikkerhed end i foråret, lavere end ventet vækst i første halvår i en række (særligt europæiske) lande samt svage indikatorer. I perioden ventes en gennemsnitlig årlig vækst på knap 1¾ pct. Dette er omtrent det samme som i forårets prognose. Den beskedne nedjustering dækker over, at den strukturelle vækst er nedjusteret i forhold til forårets prognose. 1 1 Frem til 2020 er de strukturelle vækstrater taget fra nyeste OECD Economic Outlook. Derefter anvendes seneste OECD Longterm fra efteråret Set i lyset af nedjusteringen for årene i nyeste Economic Outlook er der foretaget en tilsvarende justering af de strukturelle vækstrater i

3 Tabel 2.1 Skøn for international økonomi, årlig vækstrate i BNP Vægt Tyskland 1,5 ( 0,1 ) 0,5 ( -0,3 ) 0,5 ( -1,0 ) 1,2 ( -0,3 ) 20,2 USA 2,9 ( 0,1 ) 2,4 ( 0,0 ) 1,8 ( -0,1 ) 2,1 ( 0,4 ) 14,2 Sverige 2,5 ( 0,0 ) 1,1 ( -0,1 ) 1,2 ( -0,6 ) 2,2 ( -0,3 ) 13,3 Norge 2,6 ( 0,0 ) 2,2 ( 0,2 ) 1,7 ( -0,2 ) 2,0 ( 0,1 ) 9,1 Storbritannien 1,4 ( 0,0 ) 1,1 ( -0,1 ) 0,9 ( -0,5 ) 1,8 ( 0,1 ) 8,2 Holland 2,5 ( -0,1 ) 1,7 ( -0,1 ) 1,3 ( -0,4 ) 1,5 ( -0,5 ) 5,8 Kina 6,9 ( 0,1 ) 6,2 ( 0,0 ) 5,7 ( -0,5 ) 4,5 ( 0,2 ) 5,5 Frankrig 1,7 ( 0,1 ) 1,3 ( 0,0 ) 1,0 ( -0,3 ) 1,4 ( -0,2 ) 5,5 Polen 5,2 ( 0,1 ) 4,0 ( 0,5 ) 2,9 ( -0,3 ) 2,5 ( 0,5 ) 3,7 Italien 0,7 ( 0,0 ) 0,1 ( 0,0 ) 0,3 ( -0,6 ) 0,6 ( -0,2 ) 3,2 Finland 1,7 ( -0,7 ) 1,4 ( -0,6 ) 1,4 ( -0,3 ) 1,3 ( 0,2 ) 3,1 Spanien 2,6 ( 0,0 ) 2,1 ( 0,0 ) 1,4 ( -0,5 ) 1,0 ( -0,1 ) 3,0 Belgien 1,4 ( 0,0 ) 1,1 ( -0,2 ) 1,0 ( -0,4 ) 1,2 ( -0,3 ) 2,6 Japan 0,8 ( 0,0 ) 1,0 ( 0,0 ) 0,3 ( -0,2 ) 0,2 ( -1,0 ) 2,5 Primære aftagerlande 2,4 ( 0,0 ) 1,7 ( -0,1 ) 1,4 ( -0,5 ) 1,8 ( -0,1 ) Anm.: Tallene i parentes angiver ændringen i forhold til Dansk Økonomi, forår I kolonnen angives den gennemsnitlige årlige vækstrate fra 2020 til I beregningen af den sammenvejede vækst i Danmarks primære aftagerlande er anvendt andelen af den danske industrieksport, der går til det pågældende land, som vægt. 2.2 Europa Væksten i euroområdet aftog i løbet af 2018 og afmatningen er fortsat ind i 2019, hvor de årlige vækstrater i første halvår lå omkring 1¼ pct. (å/å). Afmatningen ses særligt i Tyskland, Italien og Storbritannien, mens udviklingen omvendt er mere positiv i eksempelvis Spanien, Frankrig og Finland. Uden for euroområdet har udviklingen været særligt svag i Sverige, som udgør en vigtig samhandelspartner for Danmark

4 Figur 2.1 BNP i udvalgte lande og euroområdet Anm: BNP er sæsonkorrigeret realt BNP. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Macrobond. Tysk økonomi er hårdt ramt af nedgang i den globale verdenshandel og industriproduktion. Det skal ses i lyset af, at Tyskland har en stor industrisektor, herunder en stor bilindustri, som gennem længere tid har været ramt af både midlertidige problemer og mere generelt lavere efterspørgsel. Problemerne i industrien er medvirkende til, at tysk BNP i 2. kvartal 2019 faldt 0,1 pct. i forhold til kvartalet før. Meget tyder på, at afmatningen i industrien er ved at brede sig til de andre sektorer i Tyskland og eksempelvis er forventningerne i serviceerhvervene faldet markant i begyndelsen af Hertil kommer, at forbrugertilliden er faldet, ledigheden fladet ud og huspriserne er stoppet med at stige. Meget tyder derfor på en yderligere vækstnedgang i Tyskland, og på den baggrund ventes en lav vækst på ca. ½ pct. i både 2019 og I Sverige faldt BNP ligesom i Tyskland 0,1 pct. i 2. kvartal Den svage udvikling kan blandt andet henføres til den indenlandske efterspørgsel, hvor husholdningerne er tilbageholdne som følge af stagnation i boligpriserne og faldende beskæftigelse. Samtidig er virksomhedernes investeringslyst afdæmpet i lyset af de svage konjunkturudsigter og den høje globale usikkerhed. Eksporten har gennem længere tid klaret sig godt, særligt pga. en stærk udvikling i tjenesteeksporten, men i 2. kvartal bidrog et fald i eksporten ligeledes til den svage udvikling. Væksten i Sverige ventes at være afdæmpet de kommende år med vækst omkring 1 pct. i 2019 og ca. 1¼ pct. i I Storbritannien faldt BNP ligeledes i 2. kvartal. Faldet her var lidt mere udtalt end i Tyskland og Sverige med et fald på 0,2 pct. i forhold til kvartalet før. Faldet kommer ovenpå en længere periode, hvor britisk økonomi er vokset i et relativt højt tempo, trods den høje usikkerhed knyttet til Brexit. På produktionssiden skal en del af forklaringen på den seneste afmatning findes i industrien, hvor særligt - 4 -

5 transportmiddelindustrien bidrog med et stort fald i andet kvartal, men også produktionen i byggeriet faldt, og i servicesektoren var der omtrent stilstand i kvartalet. På efterspørgselssiden kan faldet primært henføres til et stort fald i investeringerne i 2. kvartal. Det skyldes i høj grad et negativt bidrag fra lagerinvesteringerne. Lagerinvesteringerne steg betydeligt i 1. kvartal forud for den oprindelige dato for Brexit i slutningen af marts, og en del af faldet afspejler dermed en reversering af denne effekt. Der ventes svag vækst i Storbritannien omkring 1 pct. i både 2019 og Den fortsatte fremgang i euroområdet under ét har bidraget til stadigt stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Ledigheden lå i juli 2019 på 7,5 pct., hvilket er under den skønnede strukturelle ledighed, jf. figur 2.2. Der er imidlertid stor forskel på ledighedsniveauet på tværs af euroområdet. Det varierer fra ca. 3½ pct. i Holland til ca. 17 pct. i Grækenland, og selvom de strukturelle niveauer også afviger, afspejler de forskellige ledighedsniveauer også, at der er betydelig forskel på presset på arbejdsmarkedet i de forskellige lande. I nogle lande, som eksempelvis Tyskland og Holland ser det ud til, at presset er ved at aftage i form af svagt stigende ledighed, mens ledigheden i eksempelvis Spanien og Grækenland fortsætter med at falde. Figur 2.2 Beskæftigelse og ledighed i euroområdet Figur 2.3 Lønvækst i euroområdet Anm: Ledigheden er opgjort i procent af arbejdsstyrken. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Macrobond. Det stigende pres på arbejdsmarkedet i euroområdet har de seneste år givet tendens til tiltagende lønstigninger. De nominelle lønstigningstakter er imidlertid fortsat moderate og lå i 2. kvartal på ca. 2 pct. (å/å). Kerneinflationen i euroområdet ligger stabilt omkring 1 pct., jf. figur 2.4. Den samlede inflation er på det seneste aftaget og ligger aktuelt i overkanten af 1 pct. Forventningerne til inflationen på kort sigt er faldet noget, og på to års sigt ventes inflationen i euroområdet kun at ligge på ca. 1½ pct. På det seneste er også forventningen til inflationen på lang sigt begyndt at falde, jf. figur 2.5. Det er en del af baggrunden for ECB s seneste pengepolitiske lempelse, jf. afsnit

6 Figur 2.4 Inflation, euroområdet Figur 2.5 Inflationsforventninger, euroområdet Anm: Kerneinflation er inflationen ekskl. bidrag fra energi- og uforarbejdede fødevarer. Inflationsforventningerne er fra ECB s Survey of Professional Forecasters, hvor 1 år angiver forventningen til den gennemsnitlige inflation et år ud i fremtiden osv. Seneste observation for inflation og kerneinflation er august Seneste observation for inflationsforventninger er 3. kvartal Kilde: Macrobond. Forbrugertilliden i euroområdet har ligget ret stabilt gennem det meste af 2019, mens virksomhederne er blevet gradvist mere pessimistiske, jf. figur 2.6 og figur 2.7. Det afspejler formentlig, at virksomhederne i stigende grad rammes af de forværrede internationale konjunkturudsigter, mens forbrugerne i højere grad er påvirket af de fortsat gunstige indenlandske forhold i de fleste lande i form af eksempelvis stigende boligpriser og høj beskæftigelse. Figur 2.6 Forbrugertillid, euroområdet Figur 2.7 Erhvervstillid, euroområdet Anm: Forbruger- og erhvervstilliden er fra EU-Kommissionen (DG ECFIN). Figurerne viser afvigelser fra gennemsnittet over perioden. Erhvervstilliden er for industrien. Seneste observation for forbrugertillid og erhvervstillid er august Kilde: Macrobond. 2.3 USA Amerikansk økonomi er de seneste år vokset i et relativt højt tempo. På det seneste er væksten dog aftaget lidt, jf. figur 2.8. Det er en indikation af, at toppen af den amerikanske højkonjunktur måske er nået. Den annualiserede kvartalsvise vækst var i 2. kvartal imidlertid stadig lige over 2 pct., hvilket vidner om fortsat solid vækst i USA

7 De seneste års stabile fremgang har bevirket, at output gap gradvist er indsnævret, og det vurderes aktuelt at ligge omkring nul, jf. figur 2.9. De kommende år ventes væksten at aftage yderligere, men kun til lidt under den skønnede strukturelle vækst, hvorfor output gap ventes at være omtrent uændret. Figur 2.8 BNP-vækst, USA Figur 2.9 Output gap, USA Anm: Vækstraten i BNP er den kvartalsvise annualiserede vækst. Seneste observation for BNP er 2. kvartal Output gap er forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP i procent af strukturelt BNP. Kilde: Macrobond, OECD Economic Outlook og egne beregninger. Beskæftigelsen er de seneste år steget betydeligt. Beskæftigelsen viste i begyndelsen af 2019 tegn på afdæmpning, men stigningstakten er de seneste måneder igen tiltaget, jf. figur Ledigheden viser omvendt tegn på aftagende pres på arbejdsmarkedet og har de seneste måneder stabiliseret sig, men ligger fortsat under det skønnede strukturelle niveau. De seneste års tiltagende pres på arbejdsmarkedet har givet udslag i gradvist tiltagende lønstigninger. Der er imidlertid også tegn på afdæmpning her, og lønstigningstakten ser således ud til at have stabiliseret sig, men på et højt niveau, jf. figur Figur 2.10 Ledighed, USA Figur 2.11 Lønvækst, USA Anm: Lønvæksten er opgjort som timelønsvæksten i den private sektor, og seneste observation er august Strukturel ledighed viser OECD s strukturelle ledighed (NAIRU). Seneste observation for den faktiske ledighed og beskæftigelse er august Kilde: OECD, Economic Outlook og Macrobond

8 Efter i en årrække at have ligget over 2 pct., er inflationen i USA aftaget noget i begyndelsen af 2019 og lå i august på 1,8 pct. Det underliggende inflationspres ser imidlertid ud til at være tiltagende og har de seneste måneder oversteget 2 pct. Forventningerne til inflationen de kommende år er også aftaget noget gennem første halvdel af På både 1, 2 og 10 års sigt forventes inflationen dog fortsat at overstige 2 pct. Figur 2.12 Inflation, USA Figur 2.13 Inflationsforventninger, USA Anm: Kerneinflation er inflationen ekskl. bidrag fra energi- og uforarbejdede fødevarer. Seneste observation for inflation og kerneinflation er august Inflationsforventningerne er fra FED Philadelphias Aruoba Term Structure of Inflation Expectations, hvor 1 år angiver forventningen til den gennemsnitlige inflation et år frem osv. Seneste observation for inflationsforventninger er august Kilde: Macrobond

9 3 Finansielle forhold Hovedbudskab Centralbankerne i både USA, euroområdet og Danmark har lempet pengepolitikken, og forventningen er, at de pengepolitiske renter vil være på det nuværende niveau eller lavere mindst et par år endnu. Det indebærer, at renteniveauet frem mod 2025 er væsentligt lavere end i forårets prognose. Europæiske renter er overordnet set nedjusteret 1½ pct.point i 2025 i forhold til Dansk Økonomi, forår Pengepolitikken Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede i september indlånsrenten med 10 basispunkter, så den aktuelt er -0,5 pct. Det er det laveste niveau, indlånsrenten nogensinde har været på. Samtidig annoncerede ECB en genstart af QE med virkning fra 1. november med et månedligt opkøb på 20 milliarder euro, foreløbigt uden slutdato. Herudover blev det annonceret, at der med virkning fra 30. oktober indføres et todelt system til forrentning af reserver, så banker i euroområdet kan placere seks gange deres minimums reservekrav til 0 pct. i stedet for til -0,5 pct. 2 Systemet skal friholde bankerne fra en del af de negative renter og understøtte den bankbaserede transmission af pengepolitikken. Den pengepolitiske lempelse skal ses i lyset af, at inflationen fortsat er noget under ECB s målsætning, og særligt er inflationsforventningerne på det seneste faldet. I den makroøkonomiske prognose, der blev offentliggjort samtidig med lempelsespakken, forventer ECB, at inflationen også i 2021 vil være under målsætningen og kun nå 1½ pct. Meldingen fra ECB var, at renterne vil forblive på det nuværende niveau eller lavere, indtil der ses en robust konvergens i inflationsforventningerne mod et niveau tæt på, men under 2 pct. Kort tid efter ECB s udmelding om rentenedsættelse, satte Nationalbanken ligeledes indlånsrenten ned med 10 basispunkter til -0,75. Den er dermed tilbage på niveauet fra 2015, som er det laveste niveau for Nationalbankens indlånsrente nogensinde. Den samtidige rentenedsættelse var forventelig som følge af Danmarks fastkurs over for euroen. 2 Et lignende system findes allerede i Danmark, hvor danske banker op til et vist beløb friholdes for negative renter. I forbindelse med ECB s udmeldinger, har Nationalbankdirektør Lars Rohde dog understreget, at Nationalbankens indskudsbeviser og foliokonti er pengepolitiske instrumenter og ikke instrumenter, der skal understøtte bankernes indtjening (eller friholde dem for lave renter). Systemerne minder dermed om hinanden, men begrundelsen for dem er ikke ens

10 Figur 3.1 Pengepolitiske og - pengemarkedsrenter, euroområdet Figur 3.2 Pengepolitiske og - pengemarkedsrenter, Danmark Anm: Seneste observation er 23. september for pengepolitiske renter og 20. september for pengemarkedsrenter. Kilde: Macrobond. Euroens værdi i forhold til dollaren er faldet gennem 2019 og 1 euro koster aktuelt omkring 1,1 dollar. Den effektive kronekurs er steget siden maj. Stigningen trækkes af, at kronens værdi i forhold til det britiske pund, kinesiske renminbi, norske kroner og en række mindre valutaer er steget, mens værdien i forhold til den amerikanske dollar og japanske yen er faldet. Figur 3.3 Euro- og kronekurs Figur 3.4 Kronekurs og interventionskøb Anm: Markedskursen viser afvigelsen fra centralkursen i pct. af centralkursen. Seneste observation er august Kilde: Macrobond. I USA sænkede Fed i slutningen af juli den pengepolitiske rente for første gang siden Det interval, Fed sigter efter, blev således sænket 25 basispunkter til 2-2,25 pct. I september fulgte endnu en rentenedsættelse, så Fed aktuelt sigter efter en rente i intervallet 1,75-2 pct. Rentekomiteen var splittet, og tre ud af 17 medlemmer stemte mod den seneste rentenedsættelse. Det er det højeste antal siden To medlemmer foretrak en uændret rente, mens én ønskede en nedsættelse på 50 bp fremfor 25. Centralbankchef Powell gav efterfølgende ingen tydelige signaler om fremtidige rentenedsættelser. Mange iagttagere venter dog yderlige rentenedsættelser i 2019 og De offentliggjorte dotplots, der angiver de enkelte komitémedlemmers forventninger til renten de kommende år viser, at syv medlemmer ser mindst én rentenedsættelse mere i 2019, eftersom de forventer en rente i intervallet 1,5-1,75 for

11 2019. De resterende ti medlemmer fordeler sig ligeligt på at fastholde det nuværende niveau henholdsvis ønske det 25 basispunkter højere. For 2020 venter otte medlemmer rente i intervallet 1,5-1,75, mens de resterende venter en højere rente. Et enkelt medlem venter en rente helt op mod 2,5. Figur 3.5 Feds pengepolitiske rente Anm: Seneste observation er 23. september Kilde: Macrobond. 3.2 Kapitalmarkeder Renterne på tiårige statsobligationer er faldet betydeligt siden foråret. I Europa er statsobligationsrenterne i mange lande negative. I nogle lande, eksempelvis Danmark og Tyskland, er renterne på alle statsobligationer uanset løbetid nu negative, mens det i en række andre lande, eksempelvis Italien og Spanien gælder løbetider op mod henholdsvis tre og syv år. Renterne faldt i særdeleshed frem til begyndelsen af september, hvorefter de er steget svagt. De tiårige danske og tyske statsobligationsrenter lå i slutningen af september omkring -0,5 pct., mens den amerikanske ligger omkring 1,8 pct. Det aktuelt lave renteniveau er en del af en længerevarende tendens, og meget tyder på, at det kan tilskrives en kombination af strukturelle faktorer i form af eksempelvis en stigende forventet middellevetid på verdensplan, hvilket øger det samlede behov for opsparing, og en række midlertidige faktorer i form af eksempelvis ændret risikoappetit i kølvandet på krisen, jf. også diskussionen i kapitlet

12 Figur 3.6 Renter på tiårige statsobligationer Anm: Seneste observation er 20. september Kilde: Macrobond. Renterne på danske realkreditobligationer følger i store træk renterne i Europa, og er således også faldet betydeligt gennem Realkreditinstitutterne åbnede i foråret op for 30-årige realkreditlån til en rente på 1 pct., og lån til 0,5 pct. åbnede første gang i august. Det historisk lave renteniveau har givet anledning til det største konverteringsomfang siden I maj til juli blev der således givet lånetilbud om måneden, hvor det normale niveau de seneste år er omkring tilbud. Figur 3.7 Realkreditrenter Figur 3.8 Lånetilbud Anm: Den korte realkreditrente er 1-årig. Seneste observation er 13. september 2019 for realkreditrenter og juli 2019 for lånetilbud. Kilde: Macrobond og Finans Danmark. I prognosen forudsættes renterne at være lave de kommende år. ECB forudsættes at øge renten i begyndelsen af Det indebærer, at renteniveauet de kommende år er lavere end i Dansk Økonom, forår Det lavere renteniveau de kommende år implicerer, at renteniveauet i 2025 er nedjusteret ca. 1½ pct.point i forhold til forudsætningerne i foråret

13 Tabel 3.1 Hovedtræk af renteprognosen Årsgennemsnit ECB 0,0 0,0-0,1-0,1 0,5 Dansk statsobligation 0,5-0,2-0,4-0,4 1,5 Tysk statsobligation 0,5-0,3-0,5-0,5 1,4 Dansk realkreditrente 2,1 1,6 1,4 1,4 3, Ultimo året ECB 0,0-0,1-0,1-0,1 0,5 Dansk statsobligation 0,2-0,5-0,4-0,3 1,5 Tysk statsobligation 0,3-0,6-0,5-0,4 1,4 Dansk realkreditrente 2,1 1,4 1,5 1,5 3,0 Anm: Den øverste del af tabellen viser årsgennemsnittet for renterne. Ultimo året er gennemsnittet for december måned. Statsobligationsrenterne er på tiårige obligationer. Realkreditrenten er for 30-årige obligationer. For ECB vises udlånsrenten ved de primære markedsoperationer (Main Refinancing Operations, MRO). Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne skøn. Aktiekurserne er overordnet steget gennem 2019; både i USA, Tyskland og Danmark. Det skal delvist ses i lyset af et stort fald i slutningen af 2018, og i Tyskland er kurserne aktuelt på niveau med første halvdel af I Danmark er det aktuelle niveau lidt højere end i begyndelsen af 2018, mens det i USA er noget højere. Billedet skal formentlig ses i lyset af, at tysk økonomi er svækket betydeligt siden 2018, jf. ovenfor, mens amerikansk økonomi overordnet set er i en bedre tilstand. Figur 3.9 Aktiekursindeks Anm: De viste aktieindeks er OMXC20 for Danmark, DAX for Tyskland og S&P 500 for USA. Seneste observation er 20. september. Kilde: Macrobond

14 3.3 Udlånsrenter og kreditgivning Pengeinstitutternes udlånsrenter er fortsat faldende for såvel husholdninger som virksomheder, og udviklingen følger dermed det generelle rentefald. Husholdninger låner i gennemsnit til 4 pct., mens virksomheder låner til 2,3 pct. Rentemarginalen er ligeledes fortsat faldende. Det afspejler, at indlånsrenterne ikke er faldet i samme omfang som udlånsrenterne. Det skyldes delvist, at pengeinstitutterne hidtil ikke har haft negative indlånsrenter for privatkunder, mens erhvervskunder i mange tilfælde er blevet ramt af negative indlånsrenter. I slutningen af august meldte først Jyske Bank og siden Sydbank ud, at de ville indføre negative renter for privatkunder med indestående over 7,5 mio. kr. Kort efter rentenedsættelsen fra Nationalbanken i september meldte Jyske Bank ud, at grænsen med effekt fra 1. december i stedet ville blive kr. Privatkunder med indestående over kr. vil dermed få en rente på -0,75 pct. Figur 3.10 Pengeinst., udlånsrenter Figur 3.11 Pengeinst., rentemarginal Anm: Figurerne viser gennemsnitlige udlånsrenter og rentemarginaler for pengeinstitutternes indenlandske udlån. Erhverv er ikke-finansielle selskaber. Rentemarginalen er forskellen mellem de gennemsnitlige indlåns- og udlånsrenter. Seneste observation er juli Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Realkreditrenterne er generelt faldende, jf. ovenfor, og det gælder også både for virksomheder og erhverv. Bidragssatserne er faldet svagt siden 2017, og faldet har været mest udtalt for erhverv. Igennem 2018 og 2019 er også de gennemsnitlige bidragssatser for husholdninger begyndt at falde i (lidt) større omfang. Det afspejler formentlig delvist, at der er sket et skift over mod lån med fast frem for variabel rente, jf. nedenfor. De fastforrentede lån har typisk en lavere bidragssats end de variabelt forrentede lån

15 Figur 3.12 Realkreditinst., rente Figur 3.13 Realkreditinst., bidragssats Anm: Figurerne viser gennemsnitlige effektive obligationsrenter og bidragssatser for realkreditinstitutternes indenlandske udlån. Udlånsrenterne er eksklusive bidragssatser. Seneste observation er juli Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Realkreditlån til husholdninger er faldet svagt siden 2009 som andel af BNP, mens realkreditlån til erhverv er steget i samme periode. De seneste år er realkreditinstitutternes udlån skiftet over mod en større andel af fastforrentede lån med afdrag på bekostning af særligt afdragsfrie lån med variabel rente. Pengeinstitutternes udlån til husholdninger er faldet siden finanskrisen, og faldet er fortsat ind i Til gengæld ser pengeinstitutternes udlån til erhverv ud til at have stabiliseret sig. Figur 3.14 Udlån fra penge- og realkreditinstitutter Figur 3.15 Andele af låntyper Anm: Højre figur viser realkreditinstitutternes samlede udlån fordelt på låntyper. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Finans Danmark

16 4 Indenlandsk efterspørgsel Hovedbudskaber Den indenlandske efterspørgsel forventes at vokse en smule mindre i 2019 end vurderet i foråret. Det skyldes mere afdæmpet vækst i privat forbrug og erhvervsinvesteringer i første halvår 2019 end ventet i foråret. De kommende år ventes en stabil, om end mere afdæmpet vækst end hidtil. Den indenlandske efterspørgsel trækkes de kommende år primært af stabil fremgang i det private forbrug. 4.1 Prognosen på kort sigt Den private indenlandske efterspørgsel steg 4 pct. i 2018, hvilket er lidt mere end der forventes fremadrettet, jf. figur 4.1. Væksten i den indenlandske efterspørgsel i 2018 er opjusteret fra 3,4 pct. i foråret primært grundet en opjustering af lagerinvesteringerne i I foråret skønnedes den indenlandske efterspørgsel at stige med godt ½ pct. i Det private forbrug og lagerinvesteringerne er dog vokset mere afdæmpet i første halvår 2019 end ventet, og erhvervsinvesteringerne har ligeledes været begrænsede. Herudover ventes den betydelige usikkerhed og vækstafdæmpning i den internationale økonomi at dæmpe særligt virksomhedernes investeringslyst. På den baggrund er væksten i den indenlandske efterspørgsel for 2019 nedjusteret, således at den samlede private indenlandske efterspørgsel ventes at falde omkring 1 pct. i I de kommende år ventes den private indenlandske efterspørgsel at vokse stabilt med godt 2 pct. om året primært grundet en stabil vækst i det private forbrug, jf. senere. Figur 4.1: Privat indenlandsk efterspørgsel Anm: Søjlerne angiver vækstbidrag til privat indenlandsk efterspørgsel. Den lodrette streg angiver overgang til prognose. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger

17 Det private forbrug ventes i 2019 at stige med knap 1½ pct., hvilket er lidt lavere end i , hvor den årlige vækst lå omkring 2 pct., jf. figur 4.2. Den lavere forventede vækst i 2019 skyldes blandt andet beskedne vækstrater i 1. halvår af 2019 på ¼ pct. (k/k) i 1. kvartal og knap ½ pct. (k/k) i 2. kvartal. Sammenlignet med Dansk Økonomi, forår 2019 er det private forbrug nedjusteret i 2019, primært på grund af lavere bilkøb. Bilforbruget steg i 1. kvartal med knap 17 pct., men faldt omtrent tilsvarende i 2. kvartal, jf. figur 4.3. Den store forskel mellem kvartalerne skyldes formentlig, at husholdningerne havde ventet en afgiftsstigning pr. 1. april, som i midten af marts blev udskudt til årsskiftet 2020/21. Den forventede afgiftsstigning gør, at husholdningerne forventes at fremrykke bilkøb i et vist omfang, hvilket tallene fra 1. kvartal netop indikerer, at en del husholdninger gjorde. På den baggrund er det samlede, forventede bilforbrug i 2019 nedjusteret, og væksten i 2020 opjusteret i forhold til foråret. I 2020 ventes det private forbrug at stige ca. 2½ pct., og bilforbruget ventes at stige knap 4 pct. Figur 4.2: Privat forbrug Figur 4.3: Bilforbrug Anm: Seneste observation 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og egne beregninger. Indikatorerne tyder på fortsat forbrugsfremgang, om end i et afdæmpet tempo. Detailomsætningen har således ligget omtrent stabilt det seneste års tid efter fremgang siden 2013, jf. figur 4.4 Forbrugertilliden ligger ligeledes på et relativt lavt niveau i forhold til konjunktursituationen i Danmark, jf. figur 4.5., men er dog fortsat positiv

18 Figur 4.4: Detailomsætning Figur 4.5: Forbrugertillid Anm: Nettotal er et udtryk for tendensen i forbrugernes tillid. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Erhvervsinvesteringerne steg med godt 8,7pct. i 2018, hvilket i høj grad skyldes ekstraordinært høje skibsinvesteringer i 2. kvartal, jf. figur 4.6. Erhvervsinvesteringernes store negative bidrag til væksten i den indenlandske efterspørgsel i 2019 skal derfor primært ses i lyset af det særligt høje niveau i I første halvår af 2019 har udviklingen dog også været afdæmpet, hvorfor væksten de kommende år er nedjusteret en smule i forhold til foråret. Erhvervsinvesteringerne ventes at stige moderat de kommende år. Det skal ses i lyset af en stigende kapacitetsudnyttelse i industrien de seneste år, jf. figur 4.6, samtidig med en stigende efterspørgsel, hvorfor der må ventes en vis tilvækst i investeringerne for at sikre nok produktionskapacitet fremadrettet. Figur 4.6: Erhvervsinvesteringer Figur 4.7: Investeringskvote og kapacitetsudnyttelse i industrien Anm.: Seneste observation i venstre figur er 2. kvartal 2019 for efteråret, og 1. kvartal 2019 for foråret. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 4.2 Prognosen på mellemlang sigt Frem mod 2025 bygger prognosen på en forudsætning om, at den andel, husholdningerne bruger på forbrug af deres disponible indkomst, gradvist normaliseres, og at virksomhedernes kapitalapparat målt i forhold til beskæftigelsen gradvist normaliseres mod den langsigtede trend

19 Husholdningernes forbrugskvote ligger lavt, jf. figur 4.8, men forudsættes at stige mod den underliggende forbrugskvote de kommende år. Det forventes dermed, at den aktuelt store usikkerhed kun i begrænset omfang påvirker det private forbrug. Den lave forbrugskvote bidrager til stigningen i den private formue, jf. figur 4.9. Den underliggende forbrugskvote er nedjusteret siden foråret. Det skal ses i lyset af de seneste års fortsat lave forbrugskvote. Fremadrettet er stigningen i den underliggende forbrugskvote hovedsageligt bestemt af den stigende private formuekvote, og den underliggende stigning er derfor omtrent som i foråret, men til et lavere niveau for forbrugskvoten i Figur 4.8: Forbrugskvote Figur 4.9: Privat formue Anm: Forbrugskvoten er defineret som forholdet mellem det private forbrug og den langsigtede disponible indkomst i SMEC. Den modelberegnede, underliggende forbrugskvote afhænger af formuekvoten (udglattet) og demografi. Formuekvoten er den forbrugsbestemmende formue som andel af langsigtet disponibel indkomst. Den private formue er ligeledes opgjort som andel af langsigtet disponibel indkomst. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. K/L-forholdet har de seneste år ligget under det trendmæssige niveau, jf. afsnittet om produktion og beskæftigelse. I takt med at beskæftigelsen ventes at stige mindre de kommende år, og investeringsniveauet ligeledes stiger, ventes K/L-forholdet at nærme sig den langsigtede trend. 5 Boligmarkedet Hovedbudskaber Gunstige indenlandske forhold i form af lav ledighed, reallønsfremgang, lave renter og betydelig konsolidering de seneste år betyder, at der er basis for boligprisfremgang de kommende år. Omvendt ventes lidt svagere vækst de kommende år og en svag tendens til rentestigning trækker også i nedadgående retning på priserne. Flere indikatorer tyder ligeledes på, at presset på boligmarkedet er aftaget en smule. Samlet ventes boligpriserne at stige ca. 2½ pct. i 2019 og ca. 2¼ pct. i Prognosen på kort sigt Det indenlandske opsving og rentefaldet har de seneste år givet anledning til betydelig boligprisfremgang. Gennem 2018 og 2019 er væksten imidlertid aftaget lidt. Dette

20 gælder i særdeleshed ejerlejlighederne, hvor priserne var svagt faldende gennem I juni steg lejlighedspriserne dog markant. Det kan afspejle det betydelige rentefald gennem forår og sommer. Boligpriserne ventes at stige mere moderat de kommende år med ca. 2½ pct. i 2019 og ca. 2¼ pct. i 2020, og boliginvesteringerne ventes at stige ca. 3 pct. i 2019 og ca. 2 pct. i Figur 5.1: Boligpriser Figur 5.2: Boliginvesteringer Anm: Seneste observationer er juni 2019 for boligpriser og 2. kvartal 2019 for boliginvesteringer. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Boligprisfremgangen har været bredt funderet med stigninger i alle regioner. På det seneste er der imidlertid en tendens til, at huspriserne stiger mere afdæmpet i Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, mens de stiger mere markant i Nord- og Midtjylland. Lejlighedspriserne er fortsat omtrent uændrede i Midtjylland og Hovedstaden, som udgør langt det største marked for ejerlejligheder, mens de viser fortsat tendens til stigning i Syddanmark. I baggrundsnotatet til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, Forår 2019 blev der gennemgået en række indikatorer, som talte for en opbremsning på især det Københavnske boligmarked, hvor der tidligere har været frygt for en kommende overophedning. Prisudviklingen på ejerlejligheder for 2. kvartal 2019 i København ift. resten af Danmark giver ikke anledning til at tro, at presset skulle være steget i København. Den seneste stigning i ejerlejlighedspriserne på landsplan giver dermed ikke umiddelbart anledning til fornyet bekymring for uholdbare boligprisstigninger i København

21 Figur 5.3: Pris på enfamiliehuse, regionalt Figur 5.4: Pris på ejerlejligheder, regionalt Anm: Seneste observation er juni Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Flere indikatorer peger i retning af et lavere pres på boligmarkedet. Salget af både enfamiliehuse og ejerlejligheder er stagneret, jf. figur 5.5, liggetiderne er omtrent uændrede med svag tendens til stigning, og udbuddet er svagt faldende, jf. figur 5.6 og figur 5.7 Herudover gives der færre byggetilladelser, jf. figur 5.8, hvilket kan indikere mere afdæmpet boliginvesteringsfremgang de kommende år. Figur 5.5: Boligsalg Anm: Seneste observation er 2. kvartal Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

22 Figur 5.7: Ejerlejligheder Figur 5.6: Enfamiliehuse Anm.: Seneste observation er august Kilde.: Macrobond. Figur 5.8: Boliginvesteringer og byggetilladelser Anm. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 5.2 Prognosen på mellemlangt sigt De reale boligpriser ligger aktuelt højere end den historiske trend, jf. figur 5.9. Frem mod 2025 ventes renterne at stige fra det nuværende historisk lave niveau. Det er med til at dæmpe boligprisstigningerne fremadrettet. I forhold til Dansk Økonomi, Forår 2019 er både væksten og inflationen nedjusteret frem mod Det trækker alt andet lige i retning af lavere boligprisfremgang end i forårets prognose. De reale boligpriser forudsættes at ramme trenden i Det indebærer, at boligpriserne (nominelt) ventes at vokse godt 1½ pct. i gennemsnit i årene

23 Boliginvesteringskvoten er aktuelt en smule højere end den langsigtede trend, der omtrent svarer til et historisk gennemsnit. De kommende år ventes boliginvesteringer som andel af BNP at falde en smule, således de tilpasses den langsigtede trend på 4,5 pct. af BNP i Figur 5.9: Reale boligpriser Figur 5.10: Boliginvesteringskvote Anm: Den reale huspris er defineret som kontantprisen på enfamiliehuse deflateret med deflatoren for det private forbrug. Den langsigtede trend er estimeret over perioden , dog ekskl. årene Boliginvesteringskvoten er boliginvesteringer i pct. af BNP. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 6 Udenrigshandel og betalingsbalance Hovedbudskaber Eksporten trodser indtil videre afmatningen på en række danske eksportmarkeder, og særligt vareeksporten er steget betydeligt i første halvår De nedjusterede vækstskøn i udlandet ventes at påvirke dansk eksport negativt i Danmark har stadig en stor udlandsformue, som fortsat ventes at vokse. Samlet betyder det, at Danmark også de kommende år ventes store overskud på betalingsbalancen, om end lidt faldende mod Prognosen på kort sigt Eksporten ventes samlet at vokse cirka 3½ pct. i 2019 og knap 2 pct. i Importen ventes modsat at falde knap 1 pct. i 2019 og derefter vokse omkring 2¾ pct. i På trods af nedjusterede vækstskøn for udlandet, viser eksporten endnu ikke tegn på afmatning, og er steget i første halvår af 2019, jf. figur 4.6. Udviklingen i importen er derimod fladet ud efter flere år med stigning, og i 2. kvartal faldt importen en smule. Den svage udvikling i importen i første halvår samt nedjusteringen af den indenlandske efterspørgsel i resten af året bidrager til, at skønnet for importen nedjusteres i forhold til forårets prognose

24 Figur 6.1: Eksport og import Anm.: Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet), ADAM s databank. De seneste års stigning i eksporten skyldes primært en stigning i eksporten af varer. Eksporten af varer er steget markant siden begyndelsen af 2018, hvorimod eksporten af tjenester er faldet over samme periode. Figur 6.2: Eksport, varer og tjenester (mængder) Anm: Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. De svækkede internationale konjunkturudsigter, herunder særligt produktionsnedgang i Sverige og Tyskland, som er vigtige danske eksportmarkeder indebærer, at vareeksporten ventes at vokse mere afdæmpet de kommende år. Vareeksporten ventes at stige godt 3¾ pct. i 2019, drevet af et stærkt første halvår, og knap 2½ pct. i Den store stigning i eksport fra Danmark i et år med afdæmpet vækst i udlandet betyder, at Danmark ventes at vinde markedsandele i I de kommende par år ventes de svækkede vækstudsigter for de danske eksportmarkeder dog at give

25 anledning til en mere afdæmpet vækst i eksporten, hvorfor varemarkedsandelene forventes at falde lidt igen. Figur 6.3: Varemarkedsandele Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD og egne beregninger. Konkurrenceevnen har været relativt konstant de seneste 5 år med tendens til svækkelse målt på de relative enhedslønomkostninger. Den relative lønkvote viser i 2018 en smule styrkelse. Figur 6.4: Konkurrenceevne Anm.: For den relative lønkvote og relative enhedsløn er den seneste observation Den relative lønkvote måler, hvor stor en andel af værdiskabelsen i industrien, der går til aflønning af ansatte i forhold til en sammenvejning af lønkvoten i Danmarks ti vigtigste konkurrentlande. Sammenvejningen er foretaget med Nationalbankens kronekursvægte. De relative enhedslønomkostninger måler lønomkostningerne pr. produceret enhed i industrien i Danmark relativt til udlandet. Forskellen mellem de to mål består derfor i, at den relative lønkvote

26 Indregner bytteforholdsgevinster. Begge mål er en illustration af konkurrenceevnen, hvor en stigning indikerer en negativ effekt på den danske konkurrenceevne ift. udlandet. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Macrobond og egne beregninger. Lønstigningerne er aktuelt på nogenlunde samme niveau i udlandet som udvalgte sektorer i Danmark, jf. figur 6.5. De seneste tal for lønninger i bygge- og anlægsbranchen viser dog, at lønstigningerne her er tydeligt aftaget. Endnu ser det ud til at lønstigningerne i udlandet og industrien i Danmark følges nogenlunde ad, og forskelle i lønvækst bidrager derfor aktuelt ikke til ændret konkurrenceevne. En større lønstigning i udlandet end i Danmark vil alt andet lige være positivt for konkurrenceevnen i Danmark ift. udlandet. Figur 6.5: Lønstigninger i Danmark og udlandet Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik, Nationalbanken og egne beregninger. Udlandet dækker over et vægtet gennemsnit af lønstigningstakterne i fremstillingssektoren i Danmarks 10 vigtigste konkurrentlande. Anm.: Seneste observation er 2. kvartal for Danmark, og 1. kvartal for udlandet. Som det er beskrevet i Dansk Økonomi, efterår 2019, er der en række karakteristika ved Danmarks eksport til udlandet, der kan have bidraget til, at eksporten de seneste kvartaler har været stigende trods mere afdæmpet vækst i udlandet. Det gælder særligt sammensætningen af eksporten, hvor mindre konjunkturfølsomme produkter som eksempelvis medicin fylder en stadigt større andel. De tre varegrupper næringsmidler (herunder også levende dyr), maskiner samt kemikalier og kemiske produkter udgør størstedelen af dansk eksport, i 2019 har de indtil videre udgjort omkring ¾ af den samlede eksport i mia. kr.. Som det fremgår af figur 6.7 er særligt den mængdemæssige eksport af kemikalier og kemiske produkter (herunder medicinalprodukter) steget de senere år. Dette har, trods faldende priser, betydet, at også den værdimæssige eksport er steget de seneste år. Gennem 2019 er også eksporten af maskiner og transportmidler steget. I denne varegruppe ligger eksempelvis vindmøller. Igennem 2019 er prisindeksene for alle varegrupper steget

27 Dette bidrager sammen med mængdestigningerne til den betydelige eksportfremgang i 2019, målt i mia. kr. Figur 6.6: Prisindeks for udvalgte varegrupper Figur 6.7: Mængdeindeks for udvalgte varegrupper Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og egne beregninger Eksporten af kemikalier og kemiske produkter er steget i mange år, og størstedelen af denne varegruppe udgøres af medicinske produkter, jf. figur 6.8. De seneste år er eksporten til USA vokset betydeligt næsten udelukkende grundet en stigning i medicineksporten, jf. figur 6.9. Som det fremgår af mængdeindekset ovenfor, har stigningen i den eksporterede mængde af medicin særligt bidraget til stigningen i eksporten de seneste år. Prisudviklingen indenfor varegruppen trak ned frem til slutningen af 2018, men har siden bidraget til højere eksportværdi. Figur 6.8: Eksport af kemikalier og kemiske produkter i alt Figur 6.9: Eksport af kemikalier og kemiske produkter til USA Anm.: Medicinske og pharmaceutiske produkter indgår i totalen af kemikalier og kemiske produkter. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og egne beregninger 6.2 Prognosen på mellemlang sigt Overskuddet på betalingsbalancen ventes at udgøre knap 8 pct. af BNP i 2019 og derefter falde gradvist mod knap 6 pct. af BNP i 2025, jf. figur Det største bidrag kommer fra den forventede høje nettoeksport de kommende år, men overskuddet understøttes også af den høje udlandsformue, jf. nedenfor, som bidrager i form af renteindtægter på over 2 pct. af BNP i hele perioden

28 Figur 6.10: Betalingsbalance, dekomponeret Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Betalingsbalancen er også et udtryk for forskellen mellem et lands opsparing og investeringer, og på mellemlang sigt bygger prognosen på en forudsætning om en normalisering af husholdningernes opsparingstilbøjelighed og kapitalniveauet i virksomhederne. Det giver et fald i såvel opsparingen som investeringerne som andel af BNP. Figur 6.11: Betalingsbalance, opsparing og investeringer Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet), ADAM s databank og egne beregninger. Opsparingsoverskuddet de seneste år har betydet, at Danmarks udlandsformue er vokset betydeligt, jf. figur 6.12, og forventes at stige de kommende år. Den stigende udlandsformue bidrager positivt til betalingsbalancen i form af renteindtægter, som det fremgår af dekomponeringen af betalingsbalancen ovenfor

29 Figur 6.12: Udlandsformue Anm: Figuren viser den finansielle nettoformue i udlandet. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 7 Produktion og arbejdsmarkedet Hovedbudskaber BNP ventes i 2019 at vokse med 2 pct. Arbejdsstyrken ventes stadig at vokse, men presset på arbejdsmarkedet ser ud fra en række indikatorer ud til at aftage. Beskæftigelsen vokser dog stadig, imens ledigheden er svagt stigende. 7.1 Prognosen på kort sigt BNP steg i 2018 med 1,5 pct., hvilket blandt andet skal ses i lyset af enkeltstående forhold i 2018 som salg af rettigheder til et patent i 2017, 3 der trak væksten i 2018 ned. Væksten i BNP ventes at være på omkring 2 pct. i 2019, og lidt lavere de kommende år. Frem mod 2025 ventes væksten at afdæmpes, og beskæftigelse såvel som produktion ventes at nærme sig de skønnede strukturelle niveauer. Væksten ventes i år primært drevet af eksporten og det private forbrug, jf. figur 7.1. I 2020 ventes eksporten at give et mindre bidrag som følge af de svækkede internationale konjunkturudsigter, og BNP ventes at vokse godt 1¼ pct. 3 Danmarks Statistik har annonceret, at der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i

30 Figur 7.1: Importrensede vækstbidrag Anm: Figuren viser vækstbidrag til BNP fra de importrensede efterspørgselskomponenter. Søjlerne summerer ikke præcis til BNP-væksten grundet forskellige deflatorer. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. De senere års fremgang på arbejdsmarkedet har bidraget til, at beskæftigelsen aktuelt er over det skønnede strukturelle niveau. I 2019 ventes beskæftigelsesgap at ligge på knap 1 pct. med en forventet gradvis tilpasning mod nul de kommende år, i takt med at beskæftigelsesvæksten ventes at aftage. Det negative produktivitetsgap i 2018 ventes at fortsætte de næste par år, hvorefter det også lukkes. Output gap skønnes at ligge omkring ½ pct. i 2019 og de næste par år, hvorefter det lukkes, jf. figur 7.2. Figur 7.2: Output gap Anm: Figuren viser bidrag til output gap fra hhv. beskæftigelse og mandeproduktivitet. Output gap er opgjort som afvigelsen af faktisk BVT fra det strukturelle niveau. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

31 Arbejdsstyrken er steget de seneste år, jf. figur 7.9 nedenfor, og der har både været stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Beskæftigelsen ventes i 2019 at vokse med knap , hvilket er en opjustering siden foråret, se figur 7.7 nedenfor. De kommende år ventes beskæftigelsesfremgangen dog at aftage. Ledigheden er også faldet i flere år, men udviklingen ser ud til at skifte, og ledigheden er steget i flere af månederne i 2019, se figur 7.8 nedenfor. En række indikatorer på arbejdsmarkedet viser ligeledes tegn på, at presset på arbejdsmarkedet er aftaget. Beskæftigelsesforventningerne er stadig positive, men på et lavt niveau. Beskæftigelsesforventningerne for industrien var lidt højere i starten af 2019, men har været på et lavere niveau de seneste måneder. De har også været faldende for bygge og anlæg, men med en lille stigning i august og september. Antallet af nye jobannoncer pr. måned har været stigende i en længere periode, men væksten ser ud til at være aftaget en smule, jf. figur 7.3. De seneste tal for 2019 peger også mod, at lidt færre melder om forgæves rekrutteringer, jf. figur 7.4. Disse indikatorer understøtter billedet af mere afdæmpet fremgang på arbejdsmarkedet de kommende år. Figur 7.3: Nye Jobannoncer Figur 7.4: Forgæves rekrutteringer Anm: Forgæves rekrutteringer angiver antallet af stillinger, hvor der har været et rekrutteringsforløb, som er opgivet uden, at stillingen er blevet besat. STAR har fra efteråret 2018 ændret dataindsamlingsmetode. Med den nye opgørelse indsamles data med rullende halvår og planlægges offentliggjort hver anden måned. Eksempelvis dækker februar-målingen svar for afsluttede rekrutteringsforsøg i perioden september 2018 til februar Virksomhederne kontaktes ca. 3 måneder efter jobbet er blevet slået op. Opgørelser fra tidligere målinger er opregnet til de nye niveauer. Seneste observation er juni 2019 for forgæves rekrutteringer og juli for nye jobannoncer. Kilde: STAR, jobnet og jobindex. 7.2 Prognosen på mellemlang sigt Udviklingen i produktion og beskæftigelse på mellemlang sigt er bestemt af de skønnede strukturelle niveauer. Der er kun få ændringer i de beregnede strukturelle niveauer siden Dansk Økonomi, forår Den væsentligste er en lavere vækst i den strukturelle, gennemsnitlige

32 arbejdstid frem mod Fremskrivningen af strukturel arbejdstid er baseret på en DREAM-fremskrivning, hvor inddragelse af de nyeste RAS-data har ført til lavere vækst fremadrettet. Denne nedjustering indebærer, at strukturelt BNP er nedjusteret med ca. ½ pct. i 2025 i forhold til vurderingen i foråret. Den gennemsnitlige arbejdstid er de seneste år faldet betydeligt, og i 2018 faldt den gennemsnitlige arbejdstid knap 14 timer årligt ift I 2019 ventes arbejdstiden at falde yderligere, baseret på de foreløbige nationalregnskabstal for første halvår, hvorefter arbejdstiden forudsættes at stige mod det skønnede strukturelle niveau. Figur 7.5: BNP Figur 7.6: Gennemsnitlig arbejdstid Anm: De stiplede linjer angiver det skønnede strukturelle niveau for BNP hhv. gennemsnitlig arbejdstid i foråret hhv. efteråret. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. De seneste år har været præget af store stigninger i den strukturelle beskæftigelse som følge af tilbagetrækningsreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. De kommende år ventes yderligere, store stigninger i den strukturelle beskæftigelse, og derfor skønnes beskæftigelsesgap at være omtrent uændret de kommende år. Den strukturelle ledighed er faldet meget siden begyndelsen af årtusindet og er aktuelt på et meget lavt niveau historisk. Den faktiske ledighed ventes at være en smule over det strukturelle niveau de kommende år. Figur 7.7: Beskæftigelse Figur 7.8: Ledighed Anm: De stiplede linjer angiver det skønnede strukturelle niveau for den samlede beskæftigelse hhv. ledighed i foråret hhv. efteråret. Den strukturelle beskæftigelse er bestemt som forskellen mellem den strukturelle arbejdsstyrke og strukturelle ledighed. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger