Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Transkript

1 Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 og sammenligner denne med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår 215. Bagerst forefindes figur- og tabelbilag. International økonomi Prognosen for international økonomi er til prognoseopdateringen baseret på prognoserne fra OECD, IMF og Europa-Kommissionen. Det har resulteret i en prognose for den sammenvejede BNP-vækst hos Danmarks aftagerlande på henholdsvis 2,2 pct., 2,3 pct. og 2,5 pct. i årene Overordnet set er det omtrent på linje med prognosen i Dansk Økonomi, efterår 215. Det skal dog bemærkes, at risiciene for den internationale økonomiske udvikling er øget siden efteråret i kraft af den forøgede usikkerhed om udviklingen i kinesisk økonomi, uroen på aktiemarkederne og de seneste sløje tal for amerikansk økonomi. I prognosen forventes Den Europæiske Centralbank (ECB) nu først at påbegynde normaliseringen af den pengepolitiske rente i sommeren 217. Det skyldes dels svækkelsen af inflationsudsigterne i euroområdet, der i væsentlig grad skyldes faldet i olieprisen, dels at ECB har forlænget den forventede udløbsdato for de ekstraordinære opkøb af værdipapirer fra september 216 til marts 217. Udviklingen i USA har været omtrent som ventet, så her er ikke foretaget ændringer af prognosen for FED s pengepolitiske rente. Olieprisen er faldet yderligere siden efteråret. Sammen med det indtil videre positive forløb omkring Irans genindtræden på oliemarkedet har det ført til en betydelig nedjustering af olieprisprognosen til 2 dollar pr. tønde i 216 og 52 dollar pr. tønde i 217. På mellemlangt sigt forudsættes olieprisen at tilpasse sig samme niveau som antaget i Dansk Økonomi, efterår 215, hvilket er fra Verdensbankens prognose, juni 215. Dansk økonomi Dansk økonomi har været inde i et moderat opsving siden sommeren 213. Opsvinget er dog blevet svagere i løbet af 215, og i 3. kvartal faldt BNP med, pct. (k/k). Vækstfaldet i 3. kvartal indebærer, at BNP kun forventes at vokse 1,1 pct. i 215, hvilket er en nedjustering på ca.,5 pct.point i forhold til Dansk Økonomi, efterår 215. Den afdæmpede BNP-vækst igennem 215 skyldes hovedsageligt, at eksporten har udviklet sig sva

2 gere end ventet med et fald i både vare- og tjenesteeksporten i årets første tre kvartaler. Eksporten ventes på den baggrund at bidrage negativt til væksten i 215. Omvendt er det private forbrug og beskæftigelsen steget omtrent som ventet i efteråret og udviklingen i den indenlandske del af økonomien virker dermed mere robust end udviklingen i udenrigshandlen. Den forventede BNP-vækst i 216 er ligeledes nedjusteret betydeligt fra 2,1 pct. i efteråret til 1,1 pct. i nærværende prognose. Omkring halvdelen af nedjusteringen kan tilskrives, at udgangsniveauet for 215 ventes at blive lavere end vurderet i efteråret. Herudover er også væksten gennem 216 nedjusteret ca.,1 pct.point pr. kvartal i lyset af, at indikatorerne ikke har udviklet sig helt så positivt som forudsat i efteråret, samt at der vurderes at være større risici i global økonomi. Der vurderes dog fortsat at være udsigt til pæn fremgang gennem 216 med en kvartalsvis vækst på ca.,5 pct. Fremgangen ventes i høj grad at blive trukket af en stigning i det private forbrug. Nedjusteringen af vækstskønnene for 215 og 216 indebærer, at output gap forventes at være omtrent uændret fra 21 til 216. I 216 vurderes BNP dermed fortsat at være 3, pct. under det skønnede strukturelle niveau. Først fra 217 ventes det negative output gap at indsnævres, og det ventes lukket kort efter 22. Langt størstedelen af output gap skyldes et betydeligt beskæftigelsesgap. Beskæftigelsen vurderes således at være ca. 96. lavere end det strukturelle niveau i 215. En alternativ beregning af den strukturelle arbejdsstyrke, præsenteret i prognoseopdateringen, reducerer denne forskel med ca. 3. personer

3 FIGURBILAG Figur 1 Output gap Pct.point E15 Pct. af strukturelt BNP Output gap (h. akse) BNP/BVT Timeprod. (PB) Timeprod. (øv.) Arb.tid Arb.styrke Ledighed Pct.point V16 Pct. af strukturelt BNP Output gap (h. akse) BNP/BVT Timeprod. (PB) Timeprod. (øv.) Arb.tid Arb.styrke Ledighed Søjlerne summerer til output gap. Figur 2 Vækstbidrag til BNP Pct.point E15 Pct BNP (h.akse) Privat forbrug Off. forb.+inv. Private inv. inkl. lagerinv. Eksport Import Pct.point V16 Pct BNP (h.akse) Privat forbrug Off. forb.+inv. Private inv. inkl. lagerinv. Eksport Import Søjlerne summerer til væksten i BNP. Figur 3 Forbrugskvote Andel af disp. indk. 1. Forbrugskvote Underliggende Figur Formuekvote Andel af disp. indk Forbrugskvoten er defineret som det private forbrug i løbende priser relativt til SMEC s langsigtede disponible indkomst. Den modelberegnede, underliggende forbrugskvote (vist med stiplet kurve i venstre figur) afhænger af formuekvoten (udglattet) og demografi. Formuekvoten er defineret som SMEC s forbrugsbestemmende formue relativt til SMEC s langsigtede disponible indkomst. SMEC s forbrugsbestemmende formue består af boligformue, finansiel formue i privat, ikke-pensionssektor, pensionsformue efter skat og bilformue

4 Figur 5 Real huspris 21 = 1 1 Kontantpris Langsigtet trend 12 Figur 6 Boliginvesteringskvote Pct. af BNP Den reale huspris er defineret som kontantprisen på enfamiliehuse deflateret med deflatoren for det private forbrug. Trenden er estimeret over perioden , dog ekskl. årene Boliginvesteringskvoten måler boliginvesteringerne i faste priser i pct. af realt BNP. Figur 7 Investeringskvoter Andel af BVT Maskiner Bygninger Figur 8 K/L-forhold i private byerhverv K/L-forhold Langsigtet trend Investeringskvoterne måler maskin- hhv. bygningsinvesteringer i faste priser relativt til BVT i de private byerhverv. K/L-forholdet er forholdet mellem kapital og arbejdskraft i de private byerhverv. Figur 9 Lagerinvesteringer Mia. 21-kr

5 Figur 1 Relative enhedslønomkostninger 1995 = Figur 11 Vareeksportmarkedsandele Pct De relative enhedslønomkostninger i venstre figur er beregnet på baggrund af industriens timeløn og mandeproduktivitet i hele økonomien. Udlandet inkluderer ti konkurrentlande, der sammenvejes med Nationalbankens dobbeltvejede kronekursvægte. Markedsandelene i højre figur er beregnet ved at sætte den danske vareeksport i forhold til et vejet gennemsnit af 35 aftagerlandes vareimport. Både eksport og import er i mængder. Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook 98, Macrobond og egne beregninger Vareeksportvækst Varemarkedsvækst i udlandet Ændring i varemarkedsandele Figur 12 Vareimportkvote 21 = 1 18 I Danmark 16 I Danmarks aftagerlande Figur 13 Import som andel af samlet efterspørgsel Pct Importkvoterne i venstre figur angiver real import af varer i forhold til realt BNP. I højre figur vises for Danmark real import i pct. af real efterspørgsel. Figur 1 Betalingsbalance Pct. af BNP Opsparing Investeringer Betalingsbalance (h.akse) 1995 Betalingsbalancens løbende poster er dansk opsparing fratrukket private og offentlige investeringer Pct. af BNP

6 Figur 15 Lønkvote.8 Faktisk, private byerhverv Faktisk, privat sektor.75 Strukturel, private byerhverv Strukturel, privat sektor Figur 16 Løn i industrien Pct.(å/å) 5 Løn i industrien Overenskomstmæssigt aftalt Lønkvoten er opgjort som lønsum til lønmodtagere tillagt en imputeret aflønning af selvstændige divideret med BVT. Den strukturelle lønkvote for den private sektor er beregnet på baggrund af en antagelse om en konstant, strukturel lønkvote for de private byerhverv samt en udglatning af dels de private byerhvervs andel af BVT i de private erhverv, dels den gennemsnitlige lønkvote i de øvrige private erhverv Figur 17 Nettoledighed 1. pers Figur 18 Arbejdsstyrke 1. pers Arbejdsstyrke Strukturel 6 2 Nettoledighed Strukturel Figur 19 Beskæftigelse 1. pers Beskæftigelse Strukturel Figur 2 Gennemsnitlig arbejdstid 1. pers Gennemsnitlig arbejdstid Strukturel

7 TABELBILAG Tabel 1 Hovedtræk af international konjunkturvurdering Pct Realvækst USA 2, 2,5 2,8 2,8 Euroområdet,9 1,5 1,8 2,2 Danmarks aftagerlande 2, 2,2 2,3 2,5 Inflation USA,1 1,5 1,8 Euroområdet,,9 1, Lønomkostninger USA 2,2 2,5 2,8 3, Tyskland 2,8 2,5 2,5 2,5 Danmarks aftagerlande 2,3 2,1 2, 2,7 Produktivitet USA,6,7 2, 1,9 Tyskland,7 1, 2,6 1,9 Danmarks aftagerlande,5 1, 1,7 1,7 Pengepolitiske renter USA,3,3 1,2 2,7 Euroområdet,2,1,1,3 Lange renter USA 2,5 2,1 2,8 3,7 Tyskland 1,2,5,9 1, Dollar pr. tønde Oliepris, Brent Dollar pr. euro Dollar/euro-kurs,7,6,5,5 Realvækst i Danmarks aftagerlande er den industrieksportvægtede BNP-vækst i 35 lande. Lønomkostninger og produktivitet er henholdsvis timelønninger i fremstilling og arbejdsproduktivitet i hele økonomien. Disse er beregnet ved sammenvejning med dobbeltvejede eksportvægte for ti udvalgte aftagerlande, jf. også tabel 7. Inflationen er stigningstakten i forbrugerprisindekset, og de lange renter er renten på tiårige statsobligationer. Renterne er gennemsnitlige årlige renter. Olieprisen er prisen på Brent råolie. Macrobond og egne beregninger

8 Tabel 2 Skøn for dansk økonomi forår 215 hhv. efterår 215 Efterår 215 Februar a) a) Mængdestigning i pct Privat forbrug 1,9 2,5 2,7 2,6 2,2 2,5 2,7 2, Offentligt forbrug 1,2,9,5 1,1,8,8, 1, Offentlige investeringer -,7 -,7-1,6 1,5 1,1-7, 1,6 2,2 Boliginvesteringer -1,6 3,7,8 3,6-2, 1,2, 3,5 Erhvervsinvesteringer 2,2 7,5 1,1,5 1,6,8 6, 3,7 Lagerændringer -,,3,1, -,,3,, Indl. efterspørgsel i alt 1, 2,9 3, 2,5 1,1 2,1 2,5 2,3 Eksport,1 3,3,6,7 -,9,1 3,9,7 Import -1,3 5,1 6,1 5, -1,1 1,9,6 5,3 Bruttonationalprodukt 1,6 2,1 2,3 2,1 1,1 1,1 2,3 2, Pct Output gap -3,8-2,9-2,1, -3, -3, -2,6, Ændring i 1. pers Arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Nettoledighed Pct Forbrugerpriser 1, 1,6 1,8 1,8,6,5 1,5 2, Kontantpris på boliger 5, 2,9 2,5 2,9 5,5 2, 2, 3, Timelønomkostninger 1,9 2, 2,7 3,1 1,9 2,3 2,5 3,1 Realvækst i aftagerlande 2, 2, 2,7 2,3 2,2 2,3 2,5 2,3 1-årig obligationsrente,7 1, 2,1,8,7 1,1 1,9,8 Timeprod., priv. byerhv.,6,6,7 1, -,8 -,5 1,2 1, Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo a) 225-søjlen angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate fra 217 til 225 til og med rækken Bruttonationalprodukt. Det samme gælder for rækkerne Forbrugerpriser til og med Timeprod., priv. byerhv. Resten af 225- søjlen er de respektive værdier i 225. Realvækst i Lagerinvesteringer angiver vækstbidraget til BNP. Output gap angiver den procentvise afvigelse i forhold til det strukturelle niveau. Udviklingen i forbrugerpriserne er udtrykt ved deflatoren for det private forbrug. Danmarks Statistik, ADAM s databank, Macrobond og egne beregninger

9 Tabel 3 Skøn for dansk økonomi Mængdestigning i pct Privat forbrug 2,2 2,5 2,7 2,9 2,9 2,9 2,9 2, 1,8 1,8 1,8 Offentligt forbrug,8,8,,5,8 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Offentlige investeringer 1,1-7, 1,6 1,3 1, 3,2 2, 2, 2, 2,3 2, Boliginvesteringer -2, 1,2,,5 5,3 7,2 2,2 2,2 2,2 2,3 2,3 Erhvervsinvesteringer 1,6,8 6, 7,7 6,7,8 3, 3, 2,1 1,5 1,2 Lagerændringer -,,3,,,,,,,,, Indl. efterspørgsel i alt 1,1 2,1 2,5 2,9 2,9 2,9 2, 2,2 1,7 1,6 1,6 Vareeksport 1,7 -,7 3,3,7,7,7,7,7,7,5, Tjenesteeksport -,9 1,2,9,8,7,7,7,7,7,7,7 Efterspørgsel i alt, 1, 3, 3,5 3,5 3,6 3,3 3,1 2,9 2,8 2,8 Vareimport,6 2, 5,1 5,9 5, 5,9,8,1,5,5, Tjenesteimport -,1 1, 3,8 5,1 5,5 5,9 6, 6, 6, 6, 6, Bruttonationalprodukt 1,1 1,1 2,3 2,6 2,6 2, 2,2 2,2 1,6 1,5 1, Pct Output gap -3, -3, -2,6-1,7-1,1 -,7 -,2,,,, Ændring i 1. pers Arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Bruttoledighed Nettoledighed Pct Forbrugerpriser,6,5 1,5 2, 2, 1,9 1,9 2, 2, 2, 2, Eksportpriser 3,5,7 1,8 1,8 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Importpriser 3,1,7 1,8 1,9 2,1 2, 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Kontantpris på boliger 5,5 2, 2, 2, 2, 2, 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Timelønomkostninger 1,9 2,3 2,5 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Realvækst i aftagerlande 2,2 2,3 2,5 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 1-årig obligationsrente,7 1,1 1,9 2,9,,8,8,8,8,8,8 Timeprod. i priv. byerhv. -,8 -,5 1,2 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,7 1,7 1, Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo Den langsigtede disponible indkomst dækker hele den private sektor og indeholder således al løn- og restindkomst samt overførselsindkomster. Renter og pensioner opfattes ikke som indkomst på langt sigt, da pensionsbetalinger er udtryk for en omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Da formuen i sig selv antages at påvirke forbruget på lang sigt, udelades pensioner og nettorenter af den langsigtede disponible indkomst. Fra indkomsten fratrækkes de relevante skatter og afskrivninger

10 Tabel Langsigtet disponibel indkomst i SMEC Mia. kr Bruttoværditilvækst Indkomstoverførsler Øvrige overførsler, netto Bruttoindkomst Bidrag til sociale sikringsordninger Direkte skatter Øvrige skatter Afskrivninger Disponibel indkomst, jf. SMEC (lang sigt) a) Direkte skatter dækker over kildeskatter (undtagen skat af nettorenter og - pensioner), husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, andre personlige indkomstskatter samt selskabsskatter. Den langsigtede disponible indkomst dækker hele den private sektor og indeholder således al løn- og restindkomst samt overførselsindkomster. Renter og pensioner opfattes ikke som indkomst på langt sigt, da pensionsbetalinger er udtryk for en omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Da formuen i sig selv antages at påvirke forbruget på lang sigt, udelades pensioner og nettorenter af den langsigtede disponible indkomst. Fra indkomsten fratrækkes de relevante skatter og afskrivninger. Tabel 5 Kortsigtet disponibel indkomst i SMEC Mia. kr Lønsum inkl. selvstændiges indkomst Indkomstoverførsler Renteindtægter, husholdninger Nettopensionsudbetalinger Restindkomst, husholdninger Bruttoindkomst Bidrag til sociale sikringsordninger Direkte skatter Øvrige skatter Disponibel indkomst, jf. SMEC (kort sigt) a) Direkte skatter dækker over kildeskatter, husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige personlige indkomstskatter

11 Tabel 6 Løn- og restindkomst Mia. kr Bruttoværditilvækst i alt Lønsum Nettorestindkomst Afskrivninger Anden produktionsskat Bruttoværditilvækst, off. sektor Lønsum Afskrivninger Anden produktionsskat Bruttoværditilvækst, privat sektor Lønsum Nettorestindkomst Afskrivninger Anden produktionsskat Pct Lønkvote i alt 6,5 61, 61,9 62, Lønkvote, privat sektor 53,3 5, 55,3 55,6 Udvidet lønkvote, i alt 6,6 65,1 66,2 66,3 Udvidet lønkvote, privat sektor 58,7 59,6 6,9 61,1 Strukturel udvidet lønkvote, privat sektor 58,8 59, 59,1 59,3 Udvidet lønkvote er en udvidet lønsum ( = lønsum til lønmodtagere tillagt en imputeret aflønning af selvstændige) divideret med BVT. Den strukturelle lønkvote for den private sektor er beregnet på baggrund af en antagelse om en konstant, strukturel lønkvote for de private byerhverv samt en udglatning af dels de private byerhvervs andel af BVT i de private erhverv, dels den gennemsnitlige lønkvote i de øvrige private erhverv

12 Tabel 7 Lønkonkurrenceevne Stigning i timelønomkostninger Vægt Tyskland,2 2,8 2,5 2,5 2,5 USA,17 2,2 2,5 2,8 3, Storbritannien,9 2, 1,3 2,3 3,3 Frankrig,8 1,6 1,3 1,5 2, Sverige,1 2, 2,5 3, 3,5 Japan,6 2,6-1,,3 1, Italien,6 2,9 2, 2,5 2,5 Norge,6 2,6 3,8,, Belgien,6 1,1,3 1, 1,5 Holland,6 1,1 3,5 3,3 3,5 Udlandet i alt 2,3 2,1 2, 2,7 Stigning i timelønsomkostninger, Danmark 1,3 1,9 2,3 2,5 Ændring i relativ lønudvikling -,9 -,2 -,1 -,2 Ændring i effektiv kronekurs,9 -, -,6, Ændring i lønkonkurrenceevne -,1 -,2 -,7 -,2 Ændring i dansk produktivitet,2, -,1 1, Ændring i udenlandsk produktivitet,5 1, 1,7 1,7 Ændring i relativ produktivitet -,3-1, -1,8 -,7 Ændring i relative enhedslønomkostninger,3-3,2 1,1,5 Ændringen i den relative lønudvikling er beregnet som lønstigningstakten i udlandet fratrukket lønstigningstakten i Danmark, mens ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændringen i den relative lønudvikling fratrukket ændringen i den effektive kronekurs. En stigning i den relative lønudvikling bidrager til en forbedring af konkurrenceevnen. En stigning i den effektive kronekurs bidrager til en forværring af konkurrenceevnen. Lønomkostningerne omfatter både direkte og indirekte omkostninger og angiver stigningstakten for timelønsomkostningerne i industrien. Timelønsomkostningerne i udlandet er vejet sammen med dobbeltvejede eksportvægte, der afspejler landenes betydning som konkurrenter for dansk industrieksport. Produktivitet er mandeproduktivitet i hele økonomien. Forbrugerpriserne er målt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Vægt angiver Nationalbankens dobbeltvejede eksportvægte. Disse er skaleret, så de summerer til 1 for de ti lande. Danmarks Statistik, ADAM s databank, Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik, Nationalbanken og egne beregninger

13 Tabel 8 Eksport og import opdelt på underkomponenter, priser Pct Eksport -1,9 3,5,7 1,8 Energi -5,2-25,8-16,2 5,6 Varer i øvrigt,3 3,7 1,8 1,5 Tjenester -, 7,2,7 2, Import -2,3 3,1,7 1,8 Energi -7,8-21,3-9, 8,9 Varer i øvrigt,7, 1,7 1, Tjenester -5,1 8,6 1,3 1,8 Tabel 9 Eksport og import opdelt på underkomponenter, mængder priser Mia. kr Pct Eksport ,1 -,9,1 3,9 Energi 5-17,8 1, -6,8-1,5 Varer i øvrigt 578 2,6 1, -,3 3,5 Tjenester 9 7, -,9 1,2,9 Import 919 3,3-1,1 1,9,6 Energi 88-7, 11,1 -,7 2, Varer i øvrigt 97,5-1,3 2,8 5, Tjenester 335,9 -,1 1, 3,8 Tabel 1 Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgæld Varebalance Tjenestebalance Formueindkomst, netto Øvrige poster Løbende poster i alt Udlandsgæld, ultimo Løbende poster i alt 7,7 7,1 6,7 6,2 Udlandsgæld, ultimo -5,7-51,9-57,6-61, Mia. kr Pct. af BNP De historiske data i tabellen er fra nationalregnskabet og afviger i visse tilfælde fra betalingsbalancestatistikken, bl.a. mht. afgrænsningen mellem vare- og tjenestehandel. Det er antaget, at ændringen i udlandsgælden i fremskrivningsperioden er lig med saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Dvs., der ses bort fra kursreguleringer

14 Tabel 11 Hovedposter på forsyningsbalancen Årets priser Mængdestigning Mia. kr. Privat forbrug 927,5 2,2 2,5 2,7 Offentligt forbrug 512,2,8,8, Offentlige investeringer 7 7, 1,1-7, 1,6 Boliginvesteringer 8 3,1-2, 1,2, Erhvervsinvesteringer 217 2,2 1,6,8 6, Lagerændringer 16,3 -,,3, Indenlandsk efterspørgsel i alt ,3 1,1 2,1 2,5 Vareeksport 628,5 1,7 -,7 3,3 heraf industrivarer 578 2,6 1, -,3 3,5 Tjenesteeksport 9 7, -,9 1,2,9 Eksport i alt ,1 -,9,1 3,9 Samlet efterspørgsel ,9, 1, 3, Vareimport 58 2,,6 2, 5,1 heraf industrivarer 97,5-1,3 2,8 5, Tjenesteimport 335,9 -,1 1, 3,8 Import i alt 919 3,3-1,1 1,9,6 Bruttonationalprodukt ,3 1,1 1,1 2,3 Bruttoværditilvækst ,3,9 1, 2,2 heraf private byerhverv ,3,9 1, 2,9 Tabel 12 Hovedposter på forsyningsbalancen, vækstbidrag Årets priser Bidrag til vækst i BNP Mia. kr. Privat forbrug 927,2 1, 1,2 1,3 Offentligt forbrug 512,1,2,2,1 Offentlige investeringer 7,3, -,3,1 Boliginvesteringer 8,1 -,1,,2 Erhvervsinvesteringer 217,2,2,5,7 Lagerændringer 16,3 -,,3, Indenlandsk efterspørgsel i alt ,2 1, 2, 2, Vareeksport 628,2,6 -,2 1, heraf industrivarer 578,8,3 -,1 1,1 Tjenesteeksport 9 1,5-1,,3 1, Eksport i alt ,6 -,5, 2,1 Samlet efterspørgsel ,8,5 2,,5 Vareimport 58 -,7 -,2 -,7-1,5 heraf industrivarer 97-1,1,3 -,7-1, Tjenesteimport 335 -,9,7 -,2 -,7 Import i alt 919-1,6,5 -,9-2,2 Bruttonationalprodukt ,3 1,1 1,1 2,3-1 -