Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Transkript

1 Psyke på overarbejde hva ka du gøre?

2 Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9 Hvem ka hjælpe? 10 Mage står med et stadig større pres for, at opgaveløsige med stadig flere hastede ad hoc-opgaver skal være hurtigere og kompetet. Nogle oplever, at de så skal gå på kompromis med deres faglige stolthed; adre får balaceproblemer mellem arbejds- og privatliv og adre ige føler, at arbejdspladse tømmer dem for eergi. Det giver risiko for stress og udbrædthed. Samtidig ka omorgaiseriger, ye opgaver, ædrede kompetecekrav eller e y chef gøre medarbejdere frustrerede og usikre. De bliver måske bage for, de mister deres job. Ekelte føler, det er så belastede, at de får stress. Eller e depressio. Særlig hvis ma også prøver at tackle adre problemer, f.eks. e skilsmisse eller e alvorlig sygdom, er ma i farezoe. Er du i e svær situatio, ka du her i pjece få kokrete råd, der ka hjælpe dig videre. De giver dig idsigt i, hvad det vil sige at være uder hårdt psykisk pres, og et overblik over, i hvilke situatioer presset ofte er størst. 2 Psyke på overarbejde

3 Hvorår kommer ma uder psykisk pres? Når vi kommer ud for voldsomme oplevelser eller store foradriger i vores liv, slår hverdages erfariger ikke til, år vi skal forstå os selv og verde omkrig os. De måde, vi plejer at forstå tigee på, bryder samme, og vi bliver forvirrede og bage. Voldsomme oplevelser sætter vores psyke uder pres. Det er forskelligt, hvorda vi reagerer på presset, me reagerer psyke meget stærkt, taler vi om e krise. Det vigtige er imidlertid ikke, hvad vi kalder det, me at kue lægge mærke til det psykiske pres hos sig selv og adre. Kriser eller psykisk pres ka f.eks. opstå, hvis: du mister e ve eller et familiemedlem du eller e af die ærmeste bliver alvorligt syg du kommer ud for e ulykke f.eks. e trafikulykke du ser adre komme alvorligt til skade Også hædelser og oplevelser på arbejdspladse ka give så meget pres, at det medfører e stor psykologisk belastig eller e decideret krise. Det ka f.eks. være, hvis: der er besparelser og edskæriger på arbejdspladse der er mage koflikter eller mobig på arbejdspladse du bliver tildelt e ade stillig du ikke aerkedes for dit arbejde du kommer tilbage fra orlov, f.eks. ved barsel Vi reagerer som sagt forskelligt, me hædelsere herover ka betyde, at di selvforståelse og idetitet sættes uder pres, så du mister selvtillid og begyder at tvivle på, om du er god ok. Det er ikke ku voldsomme begiveheder, der ka sætte psyke uder pres. Mere almidelige hædelser ka også være så hård e belastig, at de udløser et sådat pres. Det ka f.eks. være: at blive skilt at gå på pesio at blive fyret Psyke på overarbejde 3

4 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? Di arbejdsplads har et asvar for, at dit arbejdsliv ikke medfører fysiske og psykiske skader. Belastiger på arbejdet, der står på i lægere perioder, ka medføre både edslidig og psykiske kriser. E belastig ka være meget adet ed e stor arbejdsbyrde, og mage forhold ka spille id, både persolige og arbejdsrelaterede. Nogle persolige faktorer, der ka være med til at øge presset, er: Hvis du er ug og yuddaet Hvis arbejdsresultatere får idflydelse på dit selvværd Hvis du har svært ved at sige fra Hvis du er meget ambitiøs og har meget høje krav til dig selv Hvis du er meget pertetlig og gere vil gøre tigee perfekt Hvis du har det bedst med at have kotrol over tigee Eksempler på arbejdsmæssige faktorer, der ka skabe stort psykisk pres eller udløse kriser, er: Hvis der er mobig eller koflikter på arbejdspladse Hvis di chef ikke aerkeder dit arbejde Hvis der er usikkerhed om, hvad målsætige er Hvis du magler vide i dit arbejde Hvis du oplever modsatrettede krav fra forskellige sider Jo flere af puktere du ka krydse af, jo mere grud er der til at være opmærksom på teg på, om presset er ved at blive for stort. Hvorda reagerer du på belastiger? Alt afhægig af temperamet og vide ka vi tackle belastiger på arbejdet på forskellige måder. Her er et overblik over ogle forskellige reaktioer. Der er ikke oge af dem, der er bedre ed adre, me du ka måske gekede dig selv i oge af dem og få øje på ye måder at reagere på. De kofroterede reaktio Det problem skal jeg ok få bugt med. De distacerede reaktio Jeg veter der er ok oge, der fider e løsig. Udadvedt reaktio Jeg har brug for at tale med oge om mie taker og følelser. Idadvedt reaktio Jeg har brug for at være i fred med mie taker og følelser. De overasvarlige Hvad har jeg gjort forkert? Hvorda ka jeg lære at udgå at gøre det samme i fremtide? De uasvarlige Hvad er problemet? Jeg ka ikke se oget problem. De itellektuelle Hvad er målsætige, og hvilke løsigsmodeller er der? Håbsorieteret reaktio Jeg tror og håber, vi får det bedste ud af det. 4 Psyke på overarbejde

5 Forsvarsmekaismer Når presset bliver for stort, har vi et beredskab, der beskytter os mod psykisk smerte. Det ka sammeliges med immuforsvaret, der sørger for at modvirke sygdomme. På samme måde beskytter vores forsvarsmekaismer os, så vi ka bevare de psykiske balace. Vi ka ikke selv styre vores forsvarsmekaismer. De sætter id automatisk for at beskytte os, så vi ikke bliver bage eller kede af det. Her er ogle eksempler på forsvarsmekaismer. Når vi er pressede, tager vi automatisk forsvarsmekaismere i brug. Det gør os mere ufleksible, modvillige og kritiske, og vi møstrer ikke de åbehed og varme, vi ormalt møder verde med. Selvom forsvarsmekaismere beskytter os, er de ikke hesigtsmæssige på lag sigt, fordi de forhidrer os i at udvikle os, og de bider e masse eergi, som vi kue bruge på adre tig. Hvis du ka gekede forsvarsmekaismere hos dig selv eller hos die kolleger, ka det være teg på, at arbejdet sætter jer uder pres. Idealiserig Før i tide var det hele meget bedre. Devaluerig Der er da heller ikke oge, der ka fide ud af oget som helst. Beægtelse Hvorfor skulle jeg blive degraderet det går jo fit. Overførig Det er også, fordi de adre kludrer i det. Psyke på overarbejde 5

6 Typiske reaktioer Selvom vi reagerer forskelligt på belastede oplevelser, er der ige tvivl om, at lagt de fleste reagerer. Det er mere regle ed udtagelse, hvis du reagerer med stærke følelser og måske har svært ved at gekede dig selv, år du bliver udsat for store foradriger eller voldsomme oplevelser. Uaset reaktioere er almidelige, ka de virke skræmmede. Mage oplever, at de mister kotrolle over deres følelser, og det gør dem bage. Her ka du se ogle eksempler på typiske reaktioer. Følelsere sviger Dit humør sviger meget. Det ee øjeblik er die følelser meget itese. Det æste ka du ærmest ikke føle oget. Følelsere ka være vrede, frygt, esomhed skyldfølelse, selvbebrejdelser, sorg, edtrykthed eller ubehag ved tig eller persoer, der kommer for tæt på. Det sociale liv bliver e belastig Kroppe reagerer Nogle af de kropslige teg ka være hovedpie, sitre, smerter i brystmuskle, svaghed i beee, kulderystelser og rastløshed, hjertebake, tørhed i mude, odt i mave, kvalme, opkastig, diarré, besvimelsesafald og appetitløshed. Mage oplever også, at de sover dårligt. Du ka også opleve, at du har svært ved at deltage i det almidelige liv med di omgagskreds og familie. Du føler dig sårbar og bliver let irriteret på adre. Du føler dig på afstad af de almidelige verde og trækker dig måske fra de sociale kotakt. Derfor ka du komme til at føle dig esom. Takere kører rudt Du har svært ved at kocetrere dig og har problemer med at huske. Takere vælter frem, og du har svært ved at få ro. Hvis du har været udsat for e voldsom hædelse, vil du også kue opleve, at de spilles om og om ige og bliver vedt og drejet. Du hører lydee og ser billedere for dig som e idre film, der kører ige og ige. 6 Psyke på overarbejde

7 Hvorda forløber e krise? Hvis det psykiske pres udvikler sig til e krise, har du brug for tid til at komme dig ige. Det er svært at sige, hvor læge det varer, ide e krise er ovre. Forløbet er forskelligt fra perso til perso. Me du skal rege med at geemgå fire faser, som ka variere i styrke og varighed. Er du ikke i e egetlig krise, me uder hårdt pres, ka du måske gekede tedeser fra fasere heruder. Og måske vil du opleve, at du spriger lidt frem og tilbage mellem et par faser udervejs. Alt er kaos Chokfase kalder ma de første timer efter e voldsom oplevelse. Her må du bruge al di psykiske eergi på at orietere dig i tilværelse. Nogle ka virke helt upåvirkede, me bag facade er alt kaos. Adre reagerer meget voldsomt f. eks. ved at græde og fare omkrig eller gå i paik. Adre ige forsøger helt at beægte det, der er sket. Du bearbejder oplevelsere Bearbejdigsfase kommer du til, år smerte med tide kommer på afstad, og der bliver plads til at bearbejde hædelse og følelsere. Du får mere distace til det, der har udløst krise, og får et mere uaceret sy på det. Mage tager fat på både arbejde og adre gøremål. For de fleste varer fase mellem et halvt og et helt år. Du ser fremad Nyorieterigsfase er karakteristisk ved, at du her føler, tigee er ved at falde på plads for dig. Du er klar til at orietere dig på y: Du har lagt smerte bag dig. Krise er geemarbejdet og har måske givet dig større styrke og modehed. Og e større forståelse for livets vilkår. I følelseres vold Reaktiosfase er e midre kaotisk fase, hvor du reagerer på smerte over de hædelse, du har været udsat for. Det er i dee fase, die fysiske og psykiske reaktioer er stærkest. Du føler dig meget sårbar, og følelsere ka skifte mellem sorg, vrede og afmagt. For oge varer fase ogle uger, for adre varer de flere måeder. Psyke på overarbejde 7

8 Hvad ka du selv gøre? Hvis du ka gekede beskrivelsere, er du måske e af dem, der har brug for at stoppe op og erkede, at det pres, du oplever, ka ede i e krise, hvis det får lov at udvikle sig. Når du er ået frem til, at oget må gøres, har du allerede taget det første skridt i at stoppe de udviklig. Her er ogle råd, som ka være hjælpsomme på di vej op efter e edtur. Sørg for at koble af Giv dig selv lov til at slappe af. Gør dig umage med at fide de måde, der bedst ka få dig til at slappe af. Om det er e løbetur, e bog eller oget helt tredje. Sørg for at foretage dig ogle rolige aktiviteter, før du går i seg. Stå op, hvis du ligger våge og aspædt. Me husk også, at kroppe får hvile, selvom du ligger våge, blot du forsøger at slappe af i kroppe. Forsøg også at skabe ogle oaser, hvor du gør oget godt for dig selv både i og ude for arbejdet. Prøv at gøre tig ekle Træf ikke vigtige beslutiger, mes det hele kører rudt i hovedet på dig. Det er f.eks. ikke u, du skal sige dit job op. Lav evetuelt e oversigt over de tig, du ka gøre oget ved og dem, der ligger ude for di kotrol. Og prøv så ikke at bekymre dig om de tig, du alligevel ikke ka gøre oget ved. Det vil være e god idé at skabe ro på de områder, hvor du har mulighed for det. Opsøg hjælp på arbejdet Fid ud af, hvilke muligheder der er for at få hjælp. Det ka være, du skal tale med di chef eller die kolleger. Det ka også være e god idé at tage kotakt til tillidsrepræsetate på dit arbejde. Overvej om de krav, der stilles til dig på arbejdet, er for store, i forhold til hvad du har kræfter til. Fid ud af, hvem der ka hjælpe med at midske arbejdsbyrdere i e periode. Fid fortrolige Det er vigtigt, at du har e eller ogle få fortrolige at tale med. Det ka midske de ubehagelige taker og følelser. Acceptér, at det er ormalt at reagere både fysisk og psykisk. Mage meesker har svært ved at slippe kotrolle og give følelsere plads. Bliv aflastet i hverdage Bed om hjælp til praktiske gøremål. Det er ikke altid, ma selv ka se, hvad ma har brug for. Måske skal du bede oge om hjælp? Har du oge, som ka hjælpe dig, år du har brug for det? Det ka være familie, veer, kolleger eller aboer. 8 Psyke på overarbejde

9 E sygemeldig ka være e løsig Måske har du brug for at sygemelde dig i e periode for at komme til kræfter ige. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at være sygemeldt. Tværtimod er det vigtigt, at du bliver ordetlig rask, før du starter ige. Husk, at der ka være regler på di arbejdsplads om, at sygdom, som varer lægere ed f.eks. 10 dage, skal dokumeteres ved lægeerklærig. I så fald har du pligt til at skaffe é. Du ka spørge di tillidsrepræsetat eller dit persoalekotor, hvis du er i tvivl om reglere på di arbejdsplads. Tilbage til arbejdet Hvis du har været sygemeldt fra jobbet i lægere tid og skal i gag ige, ka det føles uoverskueligt at vede tilbage. Hvad skal du sige til kollegere? Skal du fortælle om sygdomme eller lade som igetig? Især hvis du ikke rigtig har haft kotakt med kollegere, ka det være e overvidelse at komme tilbage. Situatioe ka være lige så vaskelig for dem. Ofte ved folk ikke, hvad de skal sige og udgår derfor kotakt. Dét ka gøre, at du bliver isoleret og føler dig udefor. Du bør måske ikke kræve det samme af dig selv, som du plejer. Måske ka du få lov til at starte på edsat tid eller med e midre arbejdsbelastig? Psyke på overarbejde 9

10 Hvem ka hjælpe? Hvis du ka se, at dit arbejde sætter dig uder pres, og at du risikerer at blive syg af det, er der flere tig, du ka gøre. Du ka du tage kotakt til DJØF og få e sak med e kosulet. Her ka du få hjælp til, hvorda du ka få sagt fra eller få hjælp til at lægge e pla for, hvad der skal ske i fremtide. Også tillidsrepræsetate på di arbejdsplads ka være behjælpelig med råd og vejledig. Ha eller hu ka hjælpe med at udersøge, hvilke tilbud di arbejdsplads har, som du ka beytte dig af. Det ka være coachig, stresskurser eller psykologordiger. Det er vigtigt, at du fortæller oge, hvorda du har det. Dels fordi det ofte hjælper at tale med oge, dels fordi det er svært for adre at hjælpe, hvis de ikke ved, at du har det svært. DJØFs tilbud til dig Hvis du oplever et pres på arbejdet og har brug for e professioel sparrigsparter, er du velkomme til at rige til DJØFs kosuleter på telefo madag til fredag kl Der ka være mage overvejelser, år du øsker at hadle på det pres, du er uder: Det ka f.eks. være at få orde på takere, asættelsesretlige spørgsmål, geerelle jobovervejelser m.m., og vi vil gere hjælpe dig. Vi ka også give dig råd om, hvor du ka hevede dig for yderligere hjælp og rådgivig, ligesom vi i særlige tilfælde og efter e kokret vurderig ka hevise dig til e af vores erhvervspsykologer. 10 Psyke på overarbejde