Begreber og definitioner

Transkript

1 Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i For husstade med de laveste idkomster (uder kr. om året) udgør de medierelaterede poster i ,3 % af det samlede forbrug, mes de for husstadee med de højeste idkomster ( kr. og derover) udgør 9,4 % af det samlede forbrug. Iterethastighedere og mobiltrafikke stiger med æste ekspoetiel fart. Mobiltrafikke er fra 1. halvår 2014 til 2. halvår 2014 steget med 39,1 %. De åriges daglige tv-seig af traditioelt tv er på to år faldet 46 miutter. I befolkige geerelt er faldet på 22 miutter over de 2-årige e12,1 % af de daske befolkig (16-89 år) streamer film, serier eller tv-programmer dagligt eller æste dagligt.37 % af de daskere, der beytter streamigtjeester, og som fortsat har et traditioelt tv-aboemet svarer, at de har skåret ed på de traditioelle tv-seig efter de er begydt at streame, mes 62 % svarer, at de ser traditioelt tv i samme omfag, som før de begydte at streame. De ældstes (70 år og derover) daglige radiolytig er faldet med 43 miutter dagligt side Public service-tv har haft e fremgag i share fra 55 % i 2013 til 58 % i 2014 og ikke-public service-tv har haft et fald i share fra 40 % i 2013 til 39 % i Public service-radio har haft et fald i share fra 78 % 2013 til 75 % i 2014 og kommerciel radio har haft e fremgag i share fra 22 % i 2013 til 25 % i Læsig af de trykte aviser falder fortsat: Dagbladee har som samlet gruppe mistet 25,7 % af læsere fra Provisdagbladee har mistet 26,9 % af læsere og de ladsdækkede dagblade har mistet 29,1 % i e. De lokale ugeaviser har også faldede læsertal me er ikke så hårdt ramt som dagbladee. Fra har de mistet 14,1 % af læsere.81 % af de daske befolkig (16-89 år) bruger dagligt iterettet. Det gælder 95 % af de årige og 31 % af de årige. Adele af de daske befolkig, der avedte smartphoe til iteretadgag er steget fra 51 % i 2013 til 74 % i Fra 2010 til 2014 er der sket e gradvis udligig af forskelle i adele af mæd og kvider, der aveder iteret via mobil. I 2012 brugte 60 % af mobilbrugere dagligt iteret på mobile. I 2014 er dee adel steget til 70 %. For de ældre over 75 år er der tale om e stigig fra 14 % i 2012 til 31 % i 2014.*) 2012 er de yest tilgægelige tal fra Damarks Statistik offetliggjort i marts måed Tallee for 2012 er idsamlet over åree 2011, 2012 og 2013 og er omreget af Damarks Statistik til det mi Kulturstyrelse H. C. Aderses Boulevard 2 DK-1553 Købehav V [email protected]

2 Idholdsfortegelse 1 Webtrafik - begreber og defiitioer Platforme Trafikvariable og brugervariable TV - begreber og defiitioer Seervariable Radio begreber og defiitioer Lyttervariable Prit - begreber og defiitioer Læservariable... 6 Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 1 af 6

3 Rapporterig om medieres udviklig i Damark er i stor udstrækig baseret på data fra de officielle bracheaerkedte måliger af bruge af de forskellige platforme web, tv, radio, pritmedier. I disse måliger avedes e række begreber, øgletal og vediger, som derfor også avedes i rapporterige om medieres udviklig i Damark. I det følgede vil disse begreber og øgletal blive beskrevet og defieret. 1 Webtrafik - begreber og defiitioer 1.1 Platforme mv. Måligere af webtrafik omfatter i de officielle måliger iterettrafik geereret på flere forskellige platforme: Desktop : omfatter både statioære samt bærbare computere. Mobil : Mobiltelefoer og smartphoes. E smartphoe er e kombiatio af mobiltelefo og e hådholdt computer i é ehed. Smartphoe er typisk iteretparat. Derved udbygges mobiltelefoes fuktioalitet med adgag til , iteret, film og musik afspiller, kamera mv. Tablet : er e computer, der har meget af e almidelig computers fuktioalitet, me er desiget rudt om e berørigsfølsom skærm, som der avigeres på ved hjælp af figre eller e pe. Total : omfatter alle platformee desktop, mobil og tablet. Total-tal agiver altså de samlede iterettrafik geereret på tværs af platforme. Streamig : afspilig af digitalt idhold - fx tv og musik - via fx computer, tablet, smartphoe, spillekosol, smart-tv, mediebokse eller dvd- og Blu-ray-afspiller. Det afspillede idhold bliver ikke liggede på apparatet, år brugere er færdig med at lytte, læse eller se. 1.2 Trafikvariable og brugervariable Afsittet om webtrafik er hovedsageligt baseret på iteretmåliger og data fra gemiusaudiece-systemet og kørsler i programmet gemiusexplorer. Dette aalyseredskab giver adgag til e lag række variable, hvoraf ogle bruges til at karakterisere trafikke på websites, og ogle ka bruges til at karakterisere brugere af de pågældede sites. Trafikvariablee er hovedsageligt egede til at beskrive volume og struktur af trafikke på et site eller e mediegruppe, heruder bladt adet, hvor mage besøgede et site har, hvor lag tid de besøgede har brugt sitet, hvor mage gage de har besøgt sitet m.v. Trafikvariablee gør det også muligt at sammelige trafikke på et site med trafikke på et adet site. Brugervariablee gør det muligt at beskrive sammesætige af et givet sites brugergruppe på e række demografiske variable, såsom kø, alder, uddaelse, geografisk placerig m.v. Brugervariablee ka i vid udstrækig kombieres med trafikvariablee, og det er på de måde muligt at aalysere, hvorda forskellige brugergrupper bruger sitet. Brugere Tallet for brugere viser, hvor mage forskellige persoer, der har besøgt e give mediegruppe midst é gag i de målte måed. Brugertallet, der ka opgøres både per platform og totalt på tværs af platforme, er et ettotal. For det ekelte medie eller mediegruppe, som ma udersøger, tæller e bruger på e platform ku med é gag i de udersøgte måed, selvom persoe har besøgt side flere gage, via de pågældede platform. E bruger, der fx besøger dr.dk via mobil 10 gage i jauar måed, tæller ku med é gag i brugertallet for dr.dk i jauar måed. Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 2 af 6

4 Det totale brugertal er også et ettotal og svarer derfor ikke til summe af brugertallet for de ekelte platforme (desktop, mobil og tablet). E bruger, der har avedt et medie eller e mediegrupper på flere platforme på iterettet, tæller ku med é gag i totaltallet for det medie eller mediegruppe. Brugertallet er et akkumuleret tal over de målte e udtrykt i atal persoer. Reach agiver, hvor stor e adel af alle iteretbrugere i de pågældede måed, der har besøgt e give mediegruppe midst é gag i de målte e udtrykt i procet. Reach er således et udtryk for, hvor bredt mediegruppe år ud. Reach er et akkumuleret tal over de målte e, udtrykkes i procet og agiver adele af brugere i e give målgruppe, der har besøgt e give mediegruppe i e, i forhold til atallet af iteretbrugere i e. Geemsitlig daglig reach er et bereget geemsitstal, der agiver hvor stor e del af alle iteretbrugere et medie eller e mediegruppe kommer i kotakt med i løbet af e dag (adel af alle iteretbrugere, der på e dag har haft midst e sidevisig på et ekeltmedie eller emediegruppe). Daglig reach udtrykkes i procet og er altså et bereget geemsit af de daglige reach målt dag for dag over e måed. "Sidevisiger" er e opgørelse over, hvor mage sidevisiger e mediegruppe har haft ide for de aalyserede målgruppe. Hver eeste side, brugere klikker sig forbi tæller med i dee opgørelse af sidevisiger. Sidevisiger er et akkumuleret tal over de målte e. "Besøg" er det samlede atal besøg på mediegruppe, som de aalyserede målgruppe samlet set har foretaget ide for de målte e. Hvert besøg ka sagtes bestå af e lægere række på hiade følgede sidevisiger ide for det give etsted. Og hver bruger ka bidrage med flere besøg ide for de målte e. Besøg er et akkumuleret tal over de målte e. Geemsitstal Geemsitligt atal brugere pr. dag agiver det geemsitlige atal daglige brugere hos et givet ekeltmedie eller mediegruppe opgjort dag for dag målt over e måed. Tallet agiver således mediets geemsitlige dækigseve på dagsiveau. Geemsitligt tidsforbrug pr. bruger pr. måed agiver det geemsitlige tidsforbrug per bruger for givet ekeltmedie eller mediegruppe i løbet af e måed udtrykt per bruger. Bereges ved at dividere det totale tidsforbrug på et givet ekeltmedie eller mediegruppe med atallet af brugere. Geemsitligt atal sidevisiger pr. bruger pr. måed agiver det geemsitlige atal sidevisiger per bruger hos givet ekeltmedie eller mediegruppe i løbet af e måed udtrykt per bruger. Bereges ved at dividere et givet ekeltmedie eller mediegruppes totale sidevisiger med atallet af brugere. Geemsitligt atal besøg pr. bruger pr. måed agiver det geemsitlige atal besøg per bruger hos et givet ekeltmedie eller mediegruppe i løbet af e måed udtrykt per bruger. Bereges ved at dividere et medies totale atal besøg med atallet af brugere. Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 3 af 6

5 2 TV - begreber og defiitioer 2.1 Seervariable Reach er et akkumuleret tal for, hvor mage der i løbet af det udersøgte tidsrum (f.eks. et døg eller e uge) har set for eksempel midst fem sammehægede miutter af de specificerede udsedelser eller kaaler - kriteriet for tv-seig ka specificeres idividuelt. I de officielle opgørelser avedes fem sammehægede miutters seig ( 5 miutes cosecutive ). Reach agiver med adre ord et givet programs eller tv-kaals dækig, dvs. det totale atal persoer, der på et eller adet tidspukt har set programmet eller tv-kaale i løbet af det specificerede tidsrum. Reach udtrykkes som absolutte tal, Rch(000), eller som procet af seeruiverset, Rch %. Rch(000) = Cotact i Cotact i er 1 hvis persoe opfylder kriteriet, og 0 ellers. Reach omtales også som dækig. Rch% = Cotact i Ratig agiver det geemsitlige seertal i det udersøgte tidsrum, for de specificerede målgruppe. Målige foretages miut for miut og det geemsitlige tal for et tidsrum bereges efterfølgede. Ratig viser således ikke hvor mage der totalt har set et program eller e kaal, me viser derimod det geemsitlige atal seere i det tidsrum, ma udersøger. Bereges ved at summere seere og deres idividuelle vægtig for hvert ekelt miut af det specificerede tidsrum og dividere med tidsrummets lægde. Ratig ka udtrykkes som absolutte tal, Rtg(000), eller som procet af seeruiverset, Rtg %. Rtg(000) = mi i mi Rtg% = mi i mi Ratig er det tal, der avedes, år ma taler om, hvor mage seere der har været af et program. Share, der udtrykkes i procet, agiver hvor stor e adel af alle de persoer, der ser tv i det tidsrum, ma udersøger, der ser tv på de kaal eller det program, ma udersøger. Share er altså seeradele for et program eller e kaal i forhold til det samlede atal aktive seere i de pågældede tidse. Tallet afhæger således ikke ku af det ekelte program, kaal eller tidsudsit, me også af, hvor mage der overhovedet ser tv på det tidspukt, ma måler for. Det gør det muligt at lave e relativ ratig af programmee sedt i samme tidspukt. Nøgletallet bliver derfor ofte brugt som idikator for styrkeforholdet mellem forskellige kaaler idefor de udersøgte tidse. Share = Rtg% cha Rtg% TTV Share omtales også som seeradel eller adel af seige. Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 4 af 6

6 3 Radio begreber og defiitioer 3.1 Lyttervariable Reach er et akkumuleret tal for, hvor mage der i løbet af det udersøgte tidsrum (f.eks. et døg eller e uge) har lyttet for eksempel midst fem sammehægede miutter af de specificerede udsedelser eller kaaler - kriteriet for lytig specificeres idividuelt. Reach agiver med adre ord et givet program eller radiokaals dækig, dvs. det totale atal persoer, der på et eller adet tidspukt har lyttet programmet eller radiokaale i løbet af det specificerede tidsrum. I de officielle opgørelser avedes fem sammehægede miutters seig ( 5 miutes cosecutive ). Reach udtrykkes som absolutte tal, Rch(000), eller som procet af seeruiverset, Rch %. Rch(000) = Cotact i Cotact i er 1 hvis persoe opfylder kriteriet, og 0 ellers. Rch% = Cotact i Ratig agiver det geemsitlige lyttertal i det udersøgte tidsrum, for de specificerede målgruppe. Målige foretages miut for miut og det geemsitlige tal for et tidsrum bereges efterfølgede. Ratig viser således ikke hvor mage der totalt har lyttet til et program eller e kaal, me viser derimod det geemsitlige atal lyttere i det tidsrum, ma udersøger. Bereges ved at summere lyttere og deres idividuelle vægtig for hvert ekelt miut af det specificerede tidsrum og dividere med tidsrummets lægde. Ratig ka udtrykkes som absolutte tal, Rtg(000), eller som procet af seeruiverset, Rtg %. Rtg(000) = mi i mi Rtg% = mi i mi Share, der udtrykkes i procet, agiver hvor stor e adel af alle de persoer, der lytter til radio i det tidsrum, ma udersøger, der lytter på de kaal eller det program, ma udersøger. Share er altså lytteradele for et program eller e kaal i forhold til det samlede atal aktive lyttere i de pågældede tidse. Tallet afhæger således ikke ku af det ekelte program, kaal eller tidsudsit, me også af, hvor mage der overhovedet lytter til radio på det tidspukt, ma måler for. Det gør det muligt at lave e relativ ratig af programmee sedt i samme tidspukt. Nøgletallet bliver derfor ofte brugt som idikator for styrkeforholdet mellem forskellige kaaler idefor de udersøgte tidse. Share = Rtg% cha Rtg% TTV Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 5 af 6

7 4 Prit - begreber og defiitioer 4.1 Læservariable Afsittet om prit er hovedsageligt baseret på tal fra Idex Damark/Gallup, LokalIdex Damark/Gallup og Dask Oplagskotrol. Læsertal er et bereget geemsitstal for atallet af læsere af et givet medie i e afgræset e. Ved beregige af læsertallee i Idex Damark/Gallup avedes e kombiatio af to forskellige måder at måle læsig på: frekvestal og etal. Kriteriet for læserkotakt er miimum to miutters sasepositio, hvor sasepositio i praksis agiver, om respodete har læst eller set i det pågældede medie midst to miutter. Frekvestallee baserer sig på spørgsmål om, hvor ofte ma selv vurderer, at ma læser de give avis. Periodetal er baseret på spørgsmål om læserkotakt set i forhold til bladets udgivelsesfrekves. De to typer tal tilsamme giver læsertallet. Læsertallet er et geemsitstal set i forhold til udgivelsesfrekvese. Læsertallet for dagbladee er det geemsitlige daglige atal læsere for et medie eller mediegruppe, der udkommer dagligt. Læsertallet for de lokale ugeaviser er det geemsitlige ugetlige atal læsere. Dækigsprocet agiver hvor stor e procetdel af målgruppe mediet eller mediegruppe år ud til. Dækigsprocet er ofte i forhold til e demo- eller geografisk variable, som for eksempel alder, bopæl, uddaelse mv. Tallet agiver således, hvor stor e adel af de specificerede gruppe der har læst mediet. Dækigsprocete udreges med udgagspukt i læsertallet. Strukturel dækigsprocet agiver, hvorda læsere af et medie fordeler sig på forskellige demografiske variable, fx fordeler sig på aldersgrupper, kø, geografi osv. Ma ka på de måde tege e læserprofil for et medie. Oplagstal agiver atallet af solgte aviser, dvs. betalt aboemet og løssalg. Tallet kotrolleres af Daske Mediers Oplagskotrol. Kulturstyrelse/Medieres udviklig 2015/Begreber og defiitioer Side 6 af 6