Erhvervsskolerne Aars

Transkript

1 1.

2 Indholdsfortegnelse Side Selvstændig erhvervsskole, der skaber nye muligheder og præger udviklingen. 1a) Mål og strategier 5 1b) Status Væsentlige hensigter 2010, september c) Institutionssammenslutninger og samarbejder 9 1d) Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter i forhold til ovenstående mål 10 1e) Elevtrivselsundersøgelse generel beskrivelse 11 1f) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål 12 Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne.. 2a) Mål og strategier 13 2b) Afrapportering af arbejdet i skoleåret med at fremme et innovativt læringsmiljø på Erhvervsskolerne Aars 14 2c) Afrapportering af arbejdet i skoleåret for at mindske uhensigtsmæssigt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt resultatet heraf 17 2d) Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter i forhold til ovenstående mål 20 2e) Initiativer der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø 27 2f) Status Væsentlige hensigter 2010, september g) Gennemførelsesprocenter for ungdomsuddannelserne 35 2h) Handlingsplan for øget gennemførelse på erhvervsuddannelser 39 2i) Evaluering af gennemførelsesresultater i 2010 og indsats i forbindelse med handlingsplaner for øget gennemførelse 41 2j) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål 49 2k) Elevtrivselsundersøgelse undervisningsmiljø 55 2l) Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse o Faglige forudsætninger generelt herunder beskrivelse af karakterskalaen 58 o Udviklingen i optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen o Optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen for 2009 fordelt på køn 62 o Evaluering af udviklingen i elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen 63 o Specialpædagogisk støtte 65 o Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole o Elevtilgang til ungdomsuddannelser i Vesthimmerland o Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcentre i Region Nordjylland o Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcenter Himmerland o Elevtilgang til grundforløb og gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars fordelt på UUcentre 87 o 9. klasseelevers tilmelding til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse o Elevbestand på relevante folkeskoler i oplandskommuner 2007/ / m) Indgåede og igangværende praktikaftaler 94 2n) Hhx og htxelevernes studieparathed o Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed 96 o Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelser (bilag 2n.8) 98 o Eksamensresultat pr. fag for htx og hhx for Erhvervsskoler i Region Nord (bilag 2n.9) 99 o Hhx eksamens og årskarakterer 2009 pr. fag for erhvervsskoler i Region Nordjylland (Bilag 2n.10) 102 o Htx eksamens og årskarakterer 2009 pr. fag for erhvervsskoler i Region Nordjylland (Bilag 2n.11)

3 Indholdsfortegnelse Side o Hhx og htx elevers overgang til uddannelse henholdsvis 3 måneder og 27 måneder efter afsluttet uddannelse (Bilag 2n.12) 106 o Htx elevers overgang til uddannelse 27 måneder efter afsluttet uddannelse (Bilag 2n.13) 110 o Hhx elevers overgang til uddannelse 27 måneder efter afsluttet uddannelse (Bilag 2n.14) 114 o Gennemførelsesprocenten for gymnasiale uddannelser for 2007, 2008, 2009 og 2010 (intern statistik) suppleret med gennemførelse indenfor normeret tid (Bilag 2n.15) 116 2o) EUD grundforløbselevers overgang til uddannelse o Elevers overgang til anden uddannelse efter afbrudt grundforløb 117 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afbrudt Merkantilt grundforløb 119 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afbrudt teknisk grundforløb 121 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb 123 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet Merkantilt grundforløb 125 o Elevers ivergang til anden uddannelse efter afsluttet teknisk grundforløb 126 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb Bil, fly og andre transportmidler 128 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb Bygge og anlæg 129 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb Mad til mennesker 130 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb Produktion og udvikling 131 o Elevers overgang til anden uddannelse efter afsluttet grundforløb Strøm, styring og it 132 2p) Fraværsprocenter 133 Attraktive fysiske rammer. Tidssvarende teknologi samt en velfungerende administration og servicefunktion danner rammen om et godt uddannelsesmiljø. 3a) Mål og strategier 135 3b) Status Væsentlige hensigter 2010, september c) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål 139 3d) Vedligeholdelsesplan 142 3e) Miljøforhold 142 3f) Medarbejdertrivselsundersøgelse 145 3g) Ajourført analyse i forbindelse med administrative fællesskaber 146 Skolen er virksomhedernes samarbejdspartner m.h.t. efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere. 4a) Mål og strategier 189 4b) Afrapportering af arbejdet i skoleåret for at øge aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne 190 4c) Status Væsentlig hensigter 2010, september d) Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser 193 o Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Virksomhedsstørrelser 194 o Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Kursets varighed 196 o Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Branche 198 o Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Kursustype FKB 201 o Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Kursistens bopæl (postnummer) 4e) Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter i forhold til ovenstående mål

4 Indholdsfortegnelse Side Synlig uddannelses og videnmæssig profil. 5a) Mål og strategier 207 5b) Afrapportering af arbejdet i skoleåret 2009/10 om Initiativer, der synliggør skolens uddannelses og videnmæssige profil samt styrker skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund 208 5c) Status Væsentlige hensigter 2010, september d) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål 214 Attraktiv arbejdsplads, der bygger på arbejdsglæde og trivsel, og hvor alle medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt i et sundt arbejdsmiljø. 6a) Mål og strategier 215 6b) Status Væsentlig hensigter 2010, september c) Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter i forhold til ovenstående mål 218 6d) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål 219 6e) Videnressourcer 220 6f) Medarbejdertrivselsundersøgelse 223 Visionær, synlig og motiverende ledelse, der arbejder gennem uddelegering og indflydelse til den enkelte eller grupper af medarbejdere. 7a) Mål og strategier 224 7b) Status Væsentlig hensigter 2010, september c) Medarbejdertrivselsundersøgelse 227 Uddannelsesbyen Aars sættes i fokus. 8a) Mål og strategier 228 8b) Status Væsentlig hensigter 2010, september c) Elevtrivselsundersøgelse i forhold til ovenstående mål

5 Bilag 1a: Mål: Selvstændig erhvervsskole, der skaber nye muligheder og præger udviklingen. Strategi: Initiativer, der sikrer indflydelse i samarbejdsorganer på alle niveauer deltage aktivt i Danske Erhvervsskoler, Nordjyske Erhvervsskoler, Undervisningsministeriets arbejdsgrupper, arbejdet med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, opsøgende arbejde i virksomhederne etc. En selvhjulpen organisation, der selv sætter dagsordenen for alle skolens funktioner Udvikle skolens kvalitetssystem herunder kobling af kvalitetsarbejdet med skolens værdigrundlag o Kvalitetssikring i undervisningen (fast minimumskoncept udarbejdes) (Klasseteamet skal gennemdrøfte evalueringerne) o Kvalitetssikring og servicemål i administrationen o Beskrivelse af skolens kvalitetssystem herunder kobling af kvalitetsarbejdet med skolens værdigrundlag. Fremtidssikre uddannelserne gennem udviklingsarbejde. Fokus på muligheder for at oprette nye uddannelser. Udvikle og markedsføre htxagro herunder sikre et attraktivt miljø for htxelever, der ønsker at bo på skolen. Behovet for skolepraktik i smede samt entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen følges nøje m.h.p. evt. udvidelse 5.

6 Bilag 1b: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 ORGANISATIONSUDVIKLING Idegrundlag og langsigtede strategier revideres. UDDANNELSESUDVIKLING Udvikle og markedsføre htxagro herunder sikre et attraktivt miljø for htxelever, der ønsker at bo på skolen. Behovet for skolepraktik i smede samt entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen følges nøje m.h.p. evt. udvidelse. Beskrivelse af handling Værdigrundlag, mål og strategier er revideret efter flere drøftelser i alle afdelinger, SU og bestyrelse. Den 26/1/2010 godkendte bestyrelsen nyt værdigrundlag. Bestyrelsen godkendte, at der arbejdes efter de beskrevne strategier frem til beslutningen af Væsentlige hensigter for Det nye værdigrundlag dannede rammen om medarbejderudviklingsdagen. Beskrivelse af handling I samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole er strukturen for htxagro beskrevet. I skoleåret ser ansøgertallet ud til at blive 6 elever, hvilket ikke helt svarer til målet på 8. Vi kan til gengæld se, at de elever, der vælger htxagro, meget aktivt søger til skolen og nogle kommer fra adresser, der ligger udenfor det normale optageområde. En parameter, der har kostet elever, har været den manglende mulighed for at bo på skolen for udenbys elever. Der er i chefgruppen nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger mulighederne for at skaffe værelser til en rimelig pris. På smedeuddannelsen er tilgangen til skolepraktikken steget i løbet af 2009 på grund af manglen på praktikpladser og konkurser blandt eksisterende praktikvirksomheder. Det har således været nødvendigt med en omstrukturering blandt værkstedsassistenterne, således at en af assistenterne har fået ansvaret for skolepraktikanterne i dagligdagen. Derudover har det været nødvendigt at ansætte yderligere 1 assistent til den faglige oplæring af praktikanterne. I ELM er målet til stadighed at skaffe VFU og praktikpladser. I øjeblikket vurderes der ikke at være behov for udvidelse af værkstedskapacitet til skolepraktik. 6.

7 Bilag 1b, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Produktudvikling i øvrigt. Kvalitetssystematik: Kvalitetssikring i undervisningen Kvalitetssikring og servicemål i administrationen. Beskrivelse af handling Kvalitetssystematik og tilhørende statistikker for de gymnasiale uddannelser er godkendt på bestyrelsesmødet den 15. juni Kvalitetsikringen og fastlæggelsen af servicemål er for administrationens og ITafdelingens vedkommende fastlagt i den skabelon, der er anvendt til arbejdsopgavebeskrivelserne i forbindelse med analysearbejdet omkring administrative fællesskaber. Den færdigudfyldte skabelon for hver arbejdsopgave indeholder et klart og præcist servicemål, som præciserer serviceniveauet i forhold til chefgruppe, elever, kursister, samarbejdspartnere. Den beskriver processen og belastningsparametrene i en arbejdsopgave og dermed grundlaget for effektiviseringer og gør os i stand til selv at evaluere på vore ydelser og hele tiden forbedre dem fastsætte evalueringsmetode og evalueringsfrekvens. Den gør os i stand til at insource, forventningsafstemmer vores ydelser i forhold til vores kunder, sikrer at kunderne får samme service, synliggør prioritering af ressourcerne og opgaveløsningen, synliggør informationskanalerne og informationernes nødvendighed for en perfekt og smidig opgaveløsning. Herunder hvilket opgavegrundlag, der skal foreligge for at opgaven kan udføres og hvilke informationer, der skal være til stede, og hvem der skal bibringe dem. Den beskriver opgavens strategiske betydning og sammenhæng til kerneydelsen og er et godt værktøj til at instruere nye medarbejdere i jobfunktionen, sådan at personaleskifte kan ske med mindst muligt forbrug af ekstra ressourcer. Arbejdet med arbejdsopgavebeskrivelserne er sket i de enkelte teams, på teammøder og på fastlagte dage for hele administrationen. Herefter er der arbejdet yderligere med beskrivelserne for at få dem tilpasses og justeret i takt med ændringer i arbejdsopgaverne. Udviklingen i arbejdsopgavernes indhold er faktisk meget mere dynamisk, end man lige umiddelbart skulle tro. Der er nu et grundlag for løbende at trimme vores processer og som objektivt kan gøres til grundlag for en beslutning om, hvilken serviceydelse og serviceniveau vi er villige til at betale for uanset om det er i interne eller eksternt. Arbejdsopgavebeskrivelserne vil være en fortløbende proces, som hele tiden skal være med til at sikre at arbejdsprocesser trimmes mest muligt bl.a. i takt med at servicemål afstemmes med chefgruppen. På sigt forventes der indirekte at opstå et rationaliseringspotentiale alene ved at arbejdsopgavebeskrivelserne er udført for alle opgaver. Beskrivelserne vil på en gang rumme stillingsbeskrivelsen for den ansatte, vejledning i udførelse af opgaven, målet for opgaveløsningen og hvordan og hvornår den skal evalueres. Arbejdsopgavebeskrivelserne kommer til at erstatte konkrete procesbeskrivelser i regnskabsinstruksen, som det har været meget svært at motivere til at vedligeholde. Alle arbejdsopgavebeskrivelser ligger på intranettet i en sådan form, at den enkelte medarbejder, når vedkommende logger på, får vist de arbejdsprocesser han/hun deltager i. Sikkerhedslederen og markedsføringsmedarbejderen deltager i den interne kvalitetsgruppe, som koordinerende led i forhold til sikkerhedsområdet og administrationens kvalitetssikring. 7.

8 Bilag 1b, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Produktudvikling i øvrigt. Kvalitetssystematik: Kvalitetssikring i undervisningen Kvalitetssikring og servicemål i administrationen. Udvikling af ressourceregnskaber i takt med kravspecifikationer fra Undervisningsministeriet. Beskrivelse af handling Brugen af formaliserede og systematiske evalueringer af undervisningen blev mere indarbejdet i Evalueringerne viste deres værdi til at afdække og løse undervisningsrelaterede problemer og give input til kompetenceudviklingsplanen. Krav til indhold af ressourceregnskabet er først kommet umiddelbart før sommerferien. Lokal arbejdsgruppe nedsættes i efteråret Controller er udnævnt til at styre udarbejdelsen af ressourceregnskabet. 8.

9 Bilag 1c: Institutionssammenslutninger og samarbejder Skolens overordnede strategi er med afsæt i lokalsamfundet at sikre bred dækning af uddannelsesbehovet. Som led heri indgå skolen i relevante netværk og skolesamarbejder. Nordjyske Erhvervsskoler består af de 10 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland. Her er indgået en samarbejdsaftale med henblik på i et regionalt fællesskab at medvirke til løsning af skolepolitiske, pædagogiske og administrative opgaver. På landsplan er der 13 VEUcentre, der dækker 13 geografiske områder. Centrene samler og koordinerer den opsøgende rådgivning til virksomheder og er hovedindgangen for alle arbejdstagere og virksomheder med interesse for AMU. I Region Nordjylland er der 2 VEUcentre. Skolen er en del af VEUcentrer Aalborg/Himmerland, der består af Tech College Aalborg, AMU Nordjylland, Nordjyllands Landbrugsskole, Aalborg Handelsskole, SOSU Nord, VUC Nordjylland og Erhvervsskolerne Aars. En samarbejdsaftale beskriver den organisatoriske struktur, opgaverne og de indbyrdes forpligtelser. 9.

10 Bilag 1d: Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter. Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter som understøtter målet: Selvstædig erhvervsskole, der skaber nye muligheder og præger udviklingen. Erhvervsskolerne Aars har i 2010 arbejdet med nedenstående projekter: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Udvikling af 2 TAKer (2 punkter mere i uddannelsesplanen) Projektets formål: Udvikling af 6 uddannelsesmål med titlerne: Juni til december 2009 Industriens Uddannelser med titlerne Effektelektronik på mobilt udstyr Hydraulik og elektronik på Sikkerhedseftersyn på mobile personløftere mobile maskiner og Grundlæggende elektronik for mobile maskiner kranmekanik Avanceret styring på mobile hydraulikanlæg LS hydraulik på mobile maskiner Hydraulik på lastvognskraner Udvikling af 4 uddannelsesmål med titlerne diagnosekursus på hhv. mejetærsker, traktor, pressere og entreprenørmaskiner Udvikling af 4 uddannelsesmål med titlerne: Diagnosekursus på mejetærsker Diagnosekursus på traktor Diagnosekursus på pressere Diagnosekursus på entreprenørmaskine Januar til december 2010 Industriens uddannelser Samt undervisningsmateriale til 4 mål og 4 stk. læreruddannelse 10.

11 Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Merkantil Mad til mennesker Smede Entreprenør og landbrugsmaskinudd. Ernæringsassistent Handelsassistent salg Detailhandel Salgsassistent Hhx Htx Erhvervsskolerne Aars Bilag 1e: Elevtrivselsundersøgelse generel beskrivelse Skolen har i november gennemført en elevtrivselsundersøgelse på alle uddannelser. Undersøgelsen blev gennemført via et elektronisk spørgeskema. 820 påbegyndte besvarelsen og 807 elever færdiggjorde spørgeskemaet. Antallet af besvarelser fordeler sig således på uddannelserne: Påbegyndte besvarelser pr. afdeling Færdiggjorte besvarelser pr. afdeling Processen i forhold til evaluering af elevtrivselsundersøgelsen er følgende: Kvalitetsmedarbejderen og uddannelseschefen udarbejder konklusion og handlinger. På et afdelingsmøde gennemgås og justeres afdelingens konklusion og handling ud for alle spørgsmål. Uddannelseschefen og kvalitetsmedarbejderen drøfter væsentlige elementer både (positive og negative) med elevrepræsentanten. På baggrund af konklusionerne og handlingsplanerne fra afdelingerne drager kvalitetsgruppen en fælles konklusion og handlingsplan, som offentliggøres (hjemmeside og årsrapport). er det ikke muligt at drage sammenligninger til tidligere undersøgelser. Konklusioner er derfor draget på baggrund af afvigelse i forhold til middelværdier og de enkelte uddannelsers afvigelser i forhold til skolens gennemsnit. På sigt udbygges elevtrivselsundersøgelsen med sammenligningsår, således at den kontinuerligt rummer 5 års besvarelser, for derved at kunne følge udviklingen. I årsrapporten gengives kun skolens samlede vurdering. Der vil naturligvis være udsving fra uddannelse til uddannelse og som følge deraf være forskelle i de handlinger afdelingerne iværksætter. Undersøgelsen i 2010 er gennemført ud fra en centralt fastsat spørgeramme suppleret med egne spørgsmål. Tidligere gennemførte vi vores egen spørgeskemaundersøgelse. Da såvel spørgsmål som svarskala er er ændret, 11.

12 Bilag 1f: Elevtrivselsundersøgelse I forhold til målet: Selvstændig erhvervsskole, der skaber nye muligheder og præger udviklingen. blev der stillet følgende spørgsmål: Spørgsmål På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du Erhvervsskolerne Aars som helhed? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "kan slet ikke anbefale" og 10 er "kan fuldt ud anbefale": I hvilken grad anbefaler du uddannelsen/erhvervsskolerne Aars til andre? Skala Gns. Skolen 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 6,8 10trins skala 1=Slet ikke 10=Fuldt ud 7,4 Samlet konklusion for skolen Eleverne oplevelse af Erhvervsskolerne Aars som helhed er tilfredsstillende med en score 6,8 af maks. 10. Eleverne anbefaler i meget høj grad Erhvervsskolerne Aars til andre 7,4 af maks. 10. Samlet konklusion og handlingsplan på baggrund af besvarelserne: Generelt udtrykker eleverne tilfredshed med Erhvervsskolerne Aars og anbefaler i høj grad skolen til andre. 12.

13 Bilag 2a: Mål: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne: gennemfører sin ungdomsuddannelse opnår gode resultater efterspørges i erhvervslivet kvalificeres til videreuddannelse bidrager til samfundets videreudvikling (Samarbejde og frihed under ansvar er nøglebegreber i skolens dagligdag). Strategi: Hver undervisningsafdeling reviderer årligt handlingsplan for: Hvorledes/med hvilke pædagogiske værktøjer den enkelte underviser bedst muligt fokuserer på at give den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter Hvorledes hverdagen præges med elevindflydelse Hvorledes undervisernes efteruddannelse tilrettelægges m.h.p.: anvendelse af it i undervisningen differentieret undervisning (rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter til den enkelte) Hvorledes vi anvender forskellige læringsstile i vores undervisning Hvorledes vi inddrager rollemodeller fra virksomhederne. Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø. Tilbyde ekstra undervisning som påbygning Itanvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen Fokus på forældre/virksomhedskontakt. Årlige elevarrangementer Sætte elevernes sociale netværk og sammenhold i fokus, så det medvirker til at fastholde eleverne i uddannelse. Fokus på elevarbejde i teams. Give elevindflydelse på hverdagen herunder fokus på arbejdet i elevrådet. Initiativer, der højner elevernes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet med at udvikle hhx og htxelevers studieparathed sættes i fokus med henblik på, at flere elever på tilfredsstillende måde gennemfører henholdsvis hhx og htx inden for normeret tid. Mindre fravær og mindre frafald, indsats i forhold til elever. Skabe netværk for at sikre lærepladser til de unge. Synliggøre elevernes fremtidsmuligheder efter endt uddannelse her på skolen. Opsøge virksomheder i Himmerland og videregående uddannelsesinstitutioner, der vil deltage i uddannelsesarbejdet både projekter i virksomheden og som gæsteundervisere synliggøres på skolens hjemmeside. Fokus på arbejdet med at sikre en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 13.

14 Bilag 2b: Afrapportering af arbejdet i skoleåret med at fremme et innovativt læringsmiljø på Erhvervsskolerne Aars Handlingsplanen for at styrke udviklingen af et innovativt læringsmiljø, som blev godkendt af skolens bestyrelse den 9. juni 2009 er implementeret. På handelsgymnasiet og teknisk gymnasium er der sat fokus på nedenstående: Undervisningsrammerne er tilpasset, så de kan fremme et innovativt undervisningsmiljø. Klasselokalerne er nyindrettede med nyt inventar og ny indretning, der kan fremme anvendelsen af innovative undervisningsformer. Anvendelsen af IT har fortsat været et indsatsområde således er alle klasselokaler nu udstyret med interaktive tavler, og der har været afholdt kursus for alle undervisere. Det er på afdelingsmøder besluttet at fortsætte de sidste 4 års fokusering på elevernes daglige anvendelse af IT. De nye elever er således informeret om at skulle stille med bærbar pc ved skolestart. For at holde elevomkostningerne nede stiller afdelingen fremover online ordbøger til rådighed, ligesom eleverne tilbydes at arbejde med den gratis programpakke Open Office som et alternativ til Microsoft Office. I forbindelse med klassedannelserne til det nye skoleår er klassekvotienterne sat ned for de nye klasser; på hhx til gennemsnitlig 24 elever, på htx til 22. De lavere klassekvotienter giver mulighed for mere elevlærerkontakt i dagligdagen. Der anvendes i høj grad undervisningsformer, der fremmer og aktiverer elevernes selvstændighed i forbindelse med fx projektarbejde. er udnyttet til ekskursioner og projekter på både hhx og htx. Det gode undervisningsmiljø i klasserne har været et indsatsområde for underviserne. Med udgangspunkt i de lærere, der har afsluttet pædagogikum i 2009 og 2010, er der iværksat forsøgsprojekt omkring COOL gymnasiernes udgave af cooperative learning. Med denne undervisningsform kan lærerne differentiere deres undervisningsforløb, således at både de stærke og mindre stærke elever løftes. Virtuel undervisning er i stigende grad inddraget i undervisningen, hvilket både elever og lærere har udtrykt tilfredshed med. Mht. undervisning i Innovation er gymnasiernes Young Enterprisekoordinator i gang med kompetencegivende efteruddannelse i Innovation. Enkelte elever har deltaget i eksterne aktiviteter som Nokia Innovation Camp, Future Generation Clima Camp m.m. Alle elever har arbejdet med innovation i deres daglige undervisning i Teknologi, Afsætning, Virksomhedsøkonomi, Innovation m.m. Kontakten til forskningsinstitutioner og innovative miljøer i erhvervslivet er øget. Undervisningen bliver i stigende grad forlagt til de innovative miljøer, f.eks. i forskerparkerne. Der er etableret kontakter, der efterfølgende 14.

15 Bilag 2b, fortsat: I afdelingen Mad til mennesker er der sat fokus på nedenstående: Lærerstyret undervisning, hvor eleverne ud fra givne rammer, råvarer og metodikker selv skal finde opskrifter i fagbøger, på nettet eller i ugeblade. Eleverne får lov at afprøve og ud fra resultaterne opnå den faglige og personlige erfaring, som de får, når der skal diskuteres, hvorfor tingene ikke altid bliver som forventet, og hvorfor man måske skal være kritisk overfor opskrifter på nettet og i ugeblade. Undervisning med udgangspunkt i et arrangement, som skal serviceres til en bestemt tid og med en forud planlagt menu, som eleverne selv er med til at bestemme og planlægge. Går det ikke som forventet hvordan kan situationen reddes (vendes til succes) uden det går ud over gæsterne/kunderne? De nævnte arrangementer kan være fx svendeprøveafslutning, åbent hus, smagens dag, forældre/pårørende aften, Rødekors besøgstjeneste, besøg af børn og voksne fra børnehaver m.m. Besøg på f.eks. på Basar Vest, hvor eleverne i faget /emnet madkultur får lov at købe specialiteter til efterfølgende bearbejdning og eksperimentering i afdelingens køkkener. Praksisorienteret undervisning med tilhørende teori. Trial and error baseret undervisning, hvor eleverne kan afprøve teknikker/metoder det giver eleverne en stor grad af tryghed, idet de ikke er bange for at lave fejl. Eleverne opnår forudsætninger for at turde være med til nytænkning og udvikling Portfoliometoden medfører, at der skal afleveres IT baserede materialer med foto, tekst, kalkulationer og refleksioner. Udvikling af et innovativt læringsmiljø baseres på gensidig tillid og forståelse for de arbejdsopgaver som ligger. Eleverne får i stigende grad medansvar for indholdet i undervisningen. Resultatet er, at flere tager ejerskab til sin egen uddannelse. Det er en hårfin balance for lærerne at tilrettelægge undervisningen lærerstyret i faste rammer og samtidigt inddrage eleverne. På grundforløb får eleverne et stort kendskab til de forskellige brancheområder, fordi de afprøver alle brancher og dermed er klædt bedst muligt på til at træffet et valg. Undervisningen er tilrettelagt så virkelighedstro i forhold til det omgivende samfund som muligt. Elevernes personlige kompetencer er i fokus ved kompetencevurderinger og løbende evaluering ved henholdsvis kontaktlærer og faglærer. I entreprenør og landbrugsmaskinuddannelserne har der været afholdt temadag for afdelingens lærere forud for udarbejdelsen af handlingsplan for styrkelse af innovativt læringsmiljø. Handlingsplanen er efterfølgende bearbejdet på et lærermøde og implementeret i det daglige arbejde og i teamarbejdet. Undervisningen lægger op til, at eleverne enkeltvis og i gruppearbejde, finder løsningen på de stillede opgaver, på en måde der ikke er lærerstyret, men udfordrer dem på deres innovative kompetencer. Dette udmønter sig i skriftlige dokumentationer af alt deres arbejde, som viser, hvad deres udbytte af undervisningen har været. I de merkantile erhvervsuddannelser har 2 medarbejdere deltaget i kursus med innovation som fokus. Via Young Enterprise har Tanja Gade været leder for en dag i Nokias Innovationcamp. Der afholdes temadag om innovation for alle medarbejdere i Merkantil den 21. juni. 15.

16 Bilag 2b, fortsat: I de tekniske erhvervsuddannelser har vi på afdelings og teammøder med udgangspunkt i de 7 pointer om innovation drøftet, hvorledes vi kan/skal inddrage innovationsaspektet i undervisningen på et grundforløb. Følgende spørgsmål blev stillet: Hvilke af de 7 innovationspointer vil være de mest relevante at beskæftige sig med på grundforløbet Hvorledes kan disse indtænkes i den daglige undervisning? Hvorledes vil dette fremgå i forbindelse med elevernes afsluttende projekt? På baggrund af disse drøftelser har lærerne på de forskellige indgange indtænkt innovationsaspektet i den måde undervisningen er bygget op, og den måde som opgaverne formuleres på. Arbejdet med de ovenstående punkter har afstedkommet ønsker og forslag til ændringer i de fysiske rammer for undervisningen og i organiseringen af læringen. Ikke alle ønsker har kunnet gennemføres, men en forudsætning for at skabe innovative læringsmiljøer er, at lærerne fungerer i et miljø, hvor de har rum og muligheder for at eksperimentere og ikke er bundet af alt for snævre rammer fra lovgivning. Desuden er det en forudsætning, at de i det daglige arbejde har frihed til sammen med kollegerne at kunne foretage tiltag og ændringer uden lange procedurer for at få en tilladelse. Udvikling af et innovativt læringsmiljø baseres på gensidig tillid og forståelse for de arbejdsopgaver som ligger. Eksempel: Den innovative mekaniker: Via nøje tilrettelagte individuelle læringsforløb, at skærpe og træne elevens nytænkning med baggrund i eksisterende viden. Med udgangspunkt i elevens aktuelle faglige viden, give ham frihed og råderum (inden for afstukne rammer) til at udføre en opgave på sin egen måde. Arbejdsmetoden kan naturligvis resultere i dårlige løsninger, som dog også giver eleven et bredere erfaringsgrundlag og fundament for videre læring. Inspiration kommer ikke nødvendigvis af faglighed alene, og derfor er det vigtigt at skabe et åbent læringsmiljø, hvor eleven trygt tør foreslå og afprøve alternative løsningsmodeller. Ved (initialkundesamtalen) den første kundesamtale at gøre eleven i stand til: På fagligt kvalificeret bredere grundlag, at tolke, omformulere og diagnosticere kundens behov for reparation, vurdere værkstedets tidsforbrug samt omkostninger for kunden. Med andre ord med elevens tilegnede faglighed, bedre at sætte ham i stand til at tolke kundens egen diagnose, ex: bremserne er ikke så gode og lyder mærkeligt til en rationel, prisbillig og tilfredsstillende reparation, der på sigt fastholder en tilfreds kunde, og eventuelt trækker nye kunder til skaber merværdi for værkstedet. En af underviserne i smedeafdelingen har taget en innovationsuddannelse på NCE. Tilbagemeldingen på kurset har været meget positiv, og har givet anledning til at lærerne i afdelingen har brugt en uge på at drøfte konkrete tilpasninger af læringsaktiviteterne. Fremadrettet er det planen at en eller to mere skal gennemgå uddannelsen. Målet med al undervisning er, at lærerne skal kunne tilrettelægge undervisningen, så eleverne: forsynes med forudsætninger for udvikling af deres kompetencer ikke blot trænes i at reproducere viden, men også selv trænes i at tænke nyt får mulighed for og støttes i at kunne arbejde selvstændigt med deres læringsproces og udfordres i deres handlinger og vaner 16.

17 Bilag 2c: Afrapportering af arbejdet i skoleåret for at mindske uhensigtsmæssigt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt resultatet heraf. Der gøres løbende en stor indsats i arbejdet med at mindske uhensigtsmæssigt frafald, bl.a. kan nævnes: Tættere samarbejde med 10. klassecentret for at sikre bedst mulig afklaring og størst mulig uddannelsesparathed. Dialog med de omliggende kommuner, da det er et kommunalt ansvar, at eleverne fra folkeskolen er uddannelsesparate. Vi søger til stadighed dialog, bl.a. via flere møder i skoleåret med repræsentanter fra kommunerne herunder deltagelse i temadag om Uddannelse til Alle afholdt i byrådssalen i Vesthimmerlands kommune. Tæt dialog med UUcentre om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner, mm. herunder afholdelse af møde med gennemgang af tilmeldinger til det kommende skoleår. Samarbejde med Region Nordjylland, Vækstforum om koordineret indsats. Arbejdet med fælles elevcoach og sammenhængen til administration, faglærer, kontaktlærer, vejleder. Deltagelse i konference om moderne elevinddragelse Øget fokus på fravær og reaktion på dette. Øget fokus på elevernes trivsel og handling i.f.t. dette. Indsatsen har været inddelt i nedenstående 3 hovedområder: 1. Introduktion før skolestarten Eleverne og deres forældre indkaldes til en samtale med den tildelte kontaktlærer før start. Udebliver eleven fra samtalen, kan grundforløb ikke påbegyndes. På mødet orienteres eleverne og forældre om følgende: Velkomst og præsentation af skolen og afdelingen Indgangen Mad til mennesker og de uddannelser der ligger heri Grundforløbets opbygning Valg af grundforløbspakke Kontaktlærerfunktionen Elevens personlige uddannelsesplan Brug af elevplan Skolens forventninger til eleverne Skolekalender Afslutningen på grundforløbet prøve Gennemførelsesprocenter for de enkelte grund og hovedforløb fremgår af skolens årsrapport Erhvervsuddannelsernes grundforløb: Meget praksisorienteret undervisning Lærerstyret undervisning fra start Faste rammer for eleverne stor tryghed Stop for løbende optag har medført bedre modtagelse af nye elever Tests på elevernes kompetencer (dansk og matematik) Stort fokus på afvigere (elever med sociale og personlige problemer) tidligt i forløbet 17.

18 Bilag 2c, fortsat: 2. Realkompetencevurdering af elever I løbet af den første uge orienterer vejleder om uddannelseskort, specialpædagogisk støtte, Statens Uddannelsesstøtte og kontaktmuligheder. Alle grundforløbselever bliver i løbet af de første 14 dage realkompetencevurderet med det formål at kunne udarbejde så præcis en personlig uddannelsesplan som muligt ud fra de forudsætninger, den enkelte har. I løbet af de første 14 dage af undervisningen udarbejder lærerne og kontaktlærerne ud fra test og forskellige faglige og sociale aktiviteter sammen med eleven en mere præcis uddannelsesplan. I denne fase ansøges om Specialpædagogiske hjælpemidler for bogligt svage elever, ligesom der laves aftaler med de mentorer fra UU, som skal følge elever med markante problemer. Sammenholdt med oplysninger fra den første kontaktlærersamtale og resultatet af de 2 test tilrettes uddannelsesplanen sammen med eleven dette gøres ved 2. kontaktlærersamtale. 3. Løbende opfølgning på elevens uddannelsesplan (både grund og hovedforløbselever) Faglærerne følger regelmæssigt op på den enkelte elev i undervisningssituationerne. Viser der sig tegn på problemer, involveres elevens øvrige faglærere og vejledere for i fællesskab at finde løsninger på de konstaterede problemer. Dette sker på ugentlige teammøder, hvor eleverne følges nøje med hensyn til både faglig udvikling, flytter eleven sig, mødestabilitet og social trivsel. Hyppigheden af kontaktlærersamtaler varierer meget, afhængig af den enkelte elevs behov; men for elever uden store problemer er det ca. ½ 1 time hver 3. uge. Faglige problemer afhjælpes ved at uddannelsesplanen revideres, så den måske bliver lidt mindre ambitiøs, og i nogle tilfælde bliver der sat ind med ekstra faglig støtte i en periode. Ekstra støtte kan være lektiecafe efter skoletid, eller individuel støtte af en faglærer efter skoletid. Det er kontaktlæreren der sammen med eleven revidere planen og også går ind i elevplan og retter til. Hvis eleverne har stort fravær, og således ikke er aktive i undervisningen i forventet grad og som aftalt i uddannelsesplanen, drøftes eleven på teammøde. Hvis ikke der sker en positiv udvikling over et acceptabelt tidsrum, involveres uddannelseschef og vejleder. Dette sker også i forhold til elever, der ikke udviser interesse for branchen / fagene. Disse elever er meget svære at hjælpe, idet de ofte ikke har den store interesse for at få en uddannelse indenfor branchen, men er tvunget til at starte på et eller andet af fx forældre, jobcenter eller UU vejleder. Ud over uddannelseschef og vejleder involveres efter behov også ekstern mentor og måske psykolog. Mere lærerstyring fra start og faste rammer for eleverne giver større tryghed. Lærerne er styrende i forhold til hvilke kompetencer og mål, der nu fokuseres på og hvordan. Lærerne laver opsamling sammen med eleverne og vurderer her hvilke kompetencer, der er opfyldt. Tests på elevernes kompetencer (dansk og matematik) bevirker, at vi hurtigere kan sætte ind med tilbud målrettet elevens faglige vanskeligheder. Fokus på elever med sociale og personlige problemer tidligt i forløbet med øget fokus på fravær og reaktion herpå Fokus på elevernes trivsel og handling herpå 18.

19 Bilag 2c, fortsat: Endvidere kan for de enkelte uddannelsesområder fremhæves nedenstående: Merkantile erhvervsuddannelser: Gennemførelse af Parattilstartforløb for praktikpladssøgende elever, der endnu ikke har fundet praktikplads, afviklet i både august 2009 og januar Oprettelse af flex2forløb Fokus på grundforløbspakke for de stærke elever. Indførelse af erhvervscase. Indførelse af højere niveauer pt. Engelsk B og Virksomhedsøkonomi B. Der arbejdes på at tilbyde Afsætning B fra skoleåret 2010/11. Uddannelseschefens gennemgang med vejleder og kontaktlærer af hver enkelt frafalden elev, for at se på årsag til frafald, hvad har vi gjort, mulig løsning, overordnet mønster og lige så vigtigt; fuld fokus på vores opgave med at fastholde flest mulige elever. Konstant fokus i lærergruppen på elevfrafald, drøftelse af de enkelte sager for at blive klogere på de egentlige årsager og mulige løsninger. Drøftelse i lærergruppen af ressourceforbrug på dette område for at nå optimal udnyttelse af de afsatte timer. Deltagelse i forskningsprojekt om frafald via Aalborg Universitet. Projektet har varet hele skoleåret og inddraget både elever og lærere. læreren skriftligt om dette. Eleven tilbydes hjælp til anvendelse af det tildelte udstyr. Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelser: Den enkelte elev følges i undervisningen: Hvis det skønnes nødvendigt, tilbydes eleven ekstra undervisning. Eleven evalueres efter hvert undervisningsmodul. Skønnes det, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende, skal eleven tage modulet om. I samarbejde med virksomheden laves der handlingsplan for støtte i praktik. Hvis en elev er tildelt specialpædagogisk støtte, orienteres 19.

20 Bilag 2d: Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter som fremtidssikrer uddannelserne Eksternt medfinansierede udviklingsprojekter som understøtter målet: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne: gennemfører sin uddannelse opnår gode resultater efterspørges i erhvervslivet kvalificeres til videreuddannelse bidrager til samfundets videreudvikling (samarbejde og frihed under ansvar er nøglebegreber i skolens dagligdag) Erhvervsskolerne Aars har i 2010 arbejdet med nedenstående projekter: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed ITforsøg med digitale eksamensopgaver Forsøget løber fra august 2008 til juni 2010 Hhx afdelingen er udpeget til at deltage i forsøg med digitale eksamensopgaver. På skolen er der involveret 3 lærere og årligt er der tildelt 50 arbejdstimer pr. lærer Undervisningsministeriet. Administreres af IBC, International Business College Erhvervsuddannelse også en vej til videregående uddannelse Projektets formål: At 95% skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Projekt kan anvise flere muligheder med en påbegyndt erhvervsuddannelse, og dermed forhindre at nogle elever afbryder pga. manglende praktikpladsudsigt, manglende motivation til faget på længere sigt, eller måske pga. for få udfordringer i faget for den enkelte elev. At 50% skal gennemføre en videregående uddannelse. Projektets aktiviteter handler netop om at forøge overgangsfrekvensen fra EUDuddannelserne til videregående uddannelser på alle niveauer. Juni 2009 til juli 2010 Region Nordjylland, Uddannelsespuljen. Omfatter samarbejde mellem erhvervsskolerne i Region Nordjylland og Studievalg Nordjylland. Administreres af Tech College Aalborg I forhold til temaerne i administrationsgrundlaget vil vi pege på de to centrale: Fastholdelse og frafaldsreduktion: Formålet er at fremme overgang mellem uddannelsesniveauer, ved at udvikle rammerne for et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem erhvervsskolerne i Netværk Nordjylland og Studievalg Nordjylland om vejledningsopgaven. Formålet er at tiltrække og fastholde flere elever i erhvervsuddannelsessystemet, ved at videreuddannelsesperspektivet kan blive en motivationsfaktor. Uddannelseskultur og mønsterbrydning Formålet er at skabe rammer for en sammenhængende vejledningsindsats fra UU, over EUD til Studievalg. Formålet er som nævnt ovenfor at skabe mønsterbrydning hos de unge på EUDuddannelserne, der har barrierer i forhold til at overveje videregående uddannelse 20.

21 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Eudtube.dk video mv. At styrke viden og materialedeling internt på skolerne og skolerne imellem. Redskabet til at opnå dette formål er oprettelsen af et dynamisk site August 2009 til juni 2010 Undervisningsministeriet. Omfatter samarbejde mellem (eudtube.dk), der tilskynder undervisere på eudområdet til at anvende itbaserede undervisningsmaterialer og animere til videns og materialedeling erhvervsskolerne i Region Nordjylland Administreres af Tech College samt bruge it som et nyttigt værktøj til differentiering af undervisningen. Aalborg Eudtube.dk vil facilitere en nem og hensigtsmæssig måde til videndeling ved anvendelse af it, der i høj grad baseres på brugerinvolvering. Det drejer sig om, at gøre allerede udviklede og anvendte itbaserede undervisningselementer tilgængelige for andre lærere på hele erhvervsuddannelsesområdet. Sitet skal endvidere være et mødested for undervisere f.eks. via blogs og interessegrupper, hvor lærerne kan finde sammen om faglige og pædagogiske spørgsmål og emner. Endelig skal webstedet indeholde ideer og inspiration til anvendelse af it i undervisningen samt brugervejledninger og manualer til forskellige programmer og teknologier. Eudtube.dk It og vidensdeling fase 2 Kvalificering af eudtube.dk med fokus på vejledning af lærerne i brug af sitet. Dette i form af udarbejdelse af videomaterialer. Herudover indeholder ansøgningen brug af ressourcer til afhjælpning af problematikken med anvendt billedmateriale i uploaded undervisningsmateriale på eudtube.dk. Endelig anvendes ressourcer på at igangsætte brug af eksisterende kommunikationsværkstøj (Facebook), der skal medvirke til at skabe vidensdeling blandt lærerne Februar til december 2010 Undervisningsministeriet Indsatser på praktikpladsområdet Mad til mennesker At sikre, at der er praktikpladser til alle elever, der gennemfører grundforløbet Mad til mennesker. Formålet er desuden at minimere frafald i den første praktiktid Maj 2009 til februar 2010 AER Projekt frivillig Som led i Kvalitetsreformen har regeringen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage i et forløb med frivilligt arbejde. Februar 2010 Undervisningsministeriet 21.

22 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Indsatser på praktikpladsområdet Produktion og unge på indgangen produktion og udvikling Formålet med aktiviteten er at få skaffet praktikpladser til en større tilgang af Juni 2009 til februar 2010 AER udvikling Der er følgende indsatser Oprettelse af nye praktikpladser indenfor uddannelsen til smed Vedligeholde kontakten til eksisterende praktikvirksomheder Rådgivning af virksomhederne i forbindelse med indgåelse af nye praktikaftaler Rådgivning og vejledning af praktikpladssøgende elever Matchning af elever og potentielle praktiksteder Indsatser på praktikpladsområdet Detailområdet Indsatser på praktikpladsområdet Bil, fly og andre transportmidler Gennem de seneste år har skolen og det lokale uddannelsesudvalg iværksat en række ekstraordinære aktiviteter over for elever og virksomheder, som afgørende har bidraget til, at det er lykkedes at øge antallet af indgåede uddannelsesaftaler inden for detailuddannelsen i skolens lokalområde. Ansættelse af en tidligere butiksindehaver som virksomhedskonsulent og sparringspartner for kontaktlærerne i forhold til at klæde eleverne på har været en ubetinget succes. Flere butikker tager del i oplæringsansvaret og eleverne er bedre rustede til at møde krav og forventninger fra virksomheder. Vi ønsker derfor at fortsætte dette indsatsområde, som har resulteret i et godt og tæt samarbejde mellem skole, udvalg og virksomheder. Med de stigende ungdomsårgange, regeringens mål om at flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse og den nuværende økonomiske situation, bliver denne indsats endnu mere påkrævet. Hvis vi skal lykkes, skal vi fortsat have et godt samarbejde og dialog med virksomhederne i skolens område. Formålet med aktiviteten er at få skaffet praktikpladser til en større tilgang af unge på indgangen bil, fly og andre transportmidler. April 2009 til februar 2010 Juni 2009 til februar 2010 AER. Der samarbejdes med nordjyske handelsskoler, specialefagsskoler og de lokale jobcentre. AER Der er følgende indsatser Oprettelse af nye praktikpladser inden for uddannelsen til kranmekaniker Oprettelse af praktikpladser inden for uddannelsen til landbrugssmed Rådgivning til såvel gamle som nye virksomheder inden for entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Vejledning af såvel elever som andre skoler om de nye specialer. 22.

23 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Indsatser på praktikpladsområdet April 2009 til februar 2010 Handelsområdet Gennem de seneste år har skolen og det lokale uddannelsesudvalg iværksat en række ekstraordinære aktiviteter over for elever og virksomheder, som afgørende har bidraget til en positiv udvikling i antallet af godkendelser og indgåede uddannelsesaftaler inden for handelsuddannelsen i skolens lokalområde og på landsplan i specialet handelsassistent salg med brancheretning landbrugsmaskiner. Denne indsats vil vi gerne fortsætte med, da den har ført til, at vi har et godt og tæt skolevirksomhedssamarbejde om elevuddannelsen. AER. Der samarbejdes med nordjyske handelsskoler, specialefagsskoler og de lokale jobcentre. Leonardo praktik og uddannelsesophold International EUD merkantil FVU indsats på erhvervsskolernes EUD uddannelser Unge i uddannelse Handelsuddannelsen er optaget på positivlisten i beskæftigelsesregion Nordjylland og i flere andre regioner rundt i Danmark. Formålet med Leonardos mobilitetsprojekter er, at eleverne får mulighed for at afvikle en del af deres uddannelse i udlandet. Skolen har indgået et samarbejde med en skole i Skotland. Dette dansk/skotske samarbejde er indgået for at udvikle EUD Merkantil (hg)studerendes mulighed for at få arbejde i udlandet og for at forbedre deres sproglige og kulturelle viden At bidrage til at læsehandlingsplanerne på EUDuddannelserne fører til mindre afbrud. At gøre forberedende voksenundervisning, FVU, synligt som et godt supplerende tilbud, ikke kun til voksne, men også til elever fra 16 år som er på vore skoler. En del af dem møder op med særdeles utilstrækkelige dansk og matematikkundskaber. At tilbyde FVU for denne gruppe, vil indebære ændringer i lovgrundlaget for FVU. Dette projekts formål er således at være regionens pilotprojekt til at styrke FVU for erhvervsskoleelever og se på effekten af dette løft på frafaldet og gennemførelsen. Medvirke til rekruttering af kvalificerede unge til Region Nordjyllands arbejdsmarked. Medvirke til at gøre erhvervsuddannelse mere attraktive for unge der senere vil starte som iværksætter og/eller videreuddanne sig. Medvirke til at regionens unge får relevante kompetencer og bliver støttet i gennemførelsen af en ungdomsuddannelse i Region Nordjylland. At være med til at fremme en uddannelseskultur i grundskolen (folkeskoler og efterskoler) der peger på erhvervsuddannelse og praksislæring. August 2009 til maj 2011 Juni 2009 til december 2011 Juni 2009 til december 2010 Cirius under programmet for livslang læring, Leonardo da Vinci, Mobilitet. Region Nordjylland, Uddannelsespuljen. Omfatter samarbejde mellem erhvervsskolerne i Region Nordjylland og Studievalg Nordjylland. Administreres af Tech College Aalborg Socialfondsprojekt under Erhvervs & Byggestyrelsen. Omfatter samarbejde mellem erhvervsskolerne i Region Nordjylland. Administreres af Tech College Aalborg Målgruppen bliver derfor de elever, der i dag enten ikke vælger erhvervsuddannelse pga. manglende kendskab til karrieremuligheder, og de elever der falder fra uddannelsen pga. for store faglige, sociale eller personlige problemer 23.

24 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Indsatser på praktikpladsområdet Bil, fly og andre mennesker, som har afsluttet grundforløbet inden for Indgangen bil, fly og Formålet med aktiviteten er at få fremskaffet praktikpladser til de unge Maj 2010 til februar 2011 AER transportmidler andre transportmidler. Det drejer sig om elever fra lokalområdet, som ønsker en mekanikeruddannelse, og om elever fra hele Danmark, som søger en praktikplads inden for entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen. Foruden specialerne til entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker, så drejer det sig i høj grad om de nye specialer: kranmekaniker personliftmekaniker landbrugssmed materielmekaniker Med hensyn til landbrugssmeden, så er denne uddannelse flyttet fra en smedeuddannelse til en mekanikeruddannelse, og dette har bevirket en del usikkerhed blandt praktikvirksomhederne, hvorfor der ligger en stor vejledningsopgave her. Det er virksomheder, som skolen ikke før har haft kontakten til, og som skal vejledes og informeres om de muligheder, de nu har fået for at indgå praktikaftaler. Herudover lægges der vægt på at få de praktikpladssøgende elever gjort parate til at blive synlige og komme ud og opsøge de praktikpladsmuligheder, der er Indsatser på praktikpladsområdet Produktion og udvikling Formålet med aktiviteten er at få skaffet praktikpladser til de mange elever som færdiggør grundforløbet til smedeuddannelsen Maj 2010 til februar 2011 AER Der er følgende indsatser oprettelse af nye praktikpladser indenfor uddannelsen til smed vedligeholde kontakten til eksisterende praktikvirksomheder rådgivning af virksomhederne i forbindelse med indgåelse af nye praktikaftaler rådgivning og vejledning af praktikpladssøgende elever matchning af elever og potentielle praktiksteder 24.

25 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Indsatser på praktikpladsområdet Mad til mennesker De aktiviteter, der søges AER midler til, er planlagt i et samarbejde mellem Det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsesretningen Mad til mennesker og Erhvervsskolerne Aars. Aktiviteterne berører alle 4 indsatsområder. Formålet er at fastholde og evt. forøge antallet af uddannelsesaftaler, der bliver indgået på området Mad til mennesker. Formålet er desuden at mindske frafald i den første praktiktid. Maj 2010 til februar 2011 AER Indholdet i aktiviteten vil dels være rettet mod eleverne og dels mod virksomhederne. Indsatser på praktikpladsområdet Detailområdet Mange af de elever som starter på grundforløbet ved ikke hvilken uddannelse, de vil vælge, når de skal starte på et hovedforløb. De kender måske ikke mere til branchen end det, de har set i fjernsynet, og hørt gennem en studievejleder. For at minimere antallet af forkerte valg er det meget vigtigt, at eleverne er bekendt med den branche de er på vej ind i. En del af indholdet i aktiviteten vil derfor bestå i forhold, som kan øge elevernes viden om branchen i form af dialogmøder, virksomhedsbesøg, praktikophold m.m. Når eleverne er afklarede omkring deres endelige uddannelsesvalg, er det vigtigt, at de kan finde en praktikplads, som matcher deres ønsker, og det er vigtigt at virksomhederne er klar til at tage godt imod dem, så frafald i den første praktiktid minimeres. Indholdet i aktiviteten vil derfor også være rettet mod virksomheder indenfor forskellige brancher. Virksomhederne skal opfordres til at vise deres jobannoncer de steder eleverne ser gerne på praktikpladsen.dk. De skal kende til de forskellige elevtyper og vide, hvordan de bedst tilgodeser de forskellige elever i læringssituationen. På trods af travlhed, økonomisk krise m.m. er det vigtigt, at virksomhederne fortsat uddanner elever, og vi vil gøre, hvad vi kan for at dette arbejde er så nemt som muligt for virksomhederne uden dog at tage ansvaret fra dem. Vi vil derfor opsøge virksomhederne, informere dem om nye tiltag, holde temaeftermiddage og i det hele taget tilbyde hjælp og vejledning efter behov Formålet med aktiviteten er som minimum at fastholde fremgangen i antal indgåede uddannelsesaftaler, og gerne at opnå fortsat fremgang. Det endelige mål er, overordnet set, at alle kvalificerede elever får en praktikplads, så de kan gennemføre deres uddannelse og at virksomhederne får kvalificerede ansøgere og dermed får oplært den nødvendige fremtidige arbejdskraft April 2010 til februar 2011 AER 25.

26 Bilag 2d, fortsat: Projektets navn Projektets formål Projektperiode Bevilgende myndighed Indsatser på praktikpladsområdet Handelsområdet Formålet er, at være med til at skaffe branchen det nødvendige antal elever inden for handel og dermed sikre den fremtidige, faglærte arbejdskraft til branchen. Samtidig vil vi være med til at løse det andet problem, at vi samtidig har en del elever, der ikke kan gøre deres uddannelse færdig, fordi de mangler praktikplads. Det endelige mål er, at kvalificerede elever får en praktikplads, så de kan gennemføre deres uddannelse, og at virksomhederne får kvalificerede April 2010 til februar 2011 AER Praktikpladsjagt i Region Nordjylland skabelse af praktikpladser i 2010 ansøgere og dermed får oplært den nødvendige, fremtidige arbejdskraft Regeringen og dens samarbejdspartnere er enige om at fastholde målsætningen om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det politiske budskab er, at alle unge skal have uddannelse og job, og de to ting hænger nøje sammen. Det er slået fast at unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Når den økonomiske vækst i samfundet stagnerer, som det har været tilfældet det sidste års tid, får det hurtigt konsekvenser for især unge på erhvervsuddannelserne og dermed på erhvervslivet og samfundet som helhed. Den økonomiske vækst påvirker meget hurtigt udbuddet af praktikpladser for de unge, og dermed deres chance for at gennemføre den ungdomsuddannelse de har valgt. På kort sigt kan manglen på rigtige praktikpladser betyde, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelse, selvom alle analyser peger på, at der bliver mangel på den faglærte arbejdskraft om 34 år. Det er de unge, der skal uddannes nu. Strukturproblemet lige nu er imidlertid, at virksomhederne ikke har kapacitet til at modtage og uddanne elever pga. krisen. Virksomhederne skal motiveres til at tage flere elever og skabe grobund for skabelse af flere praktikpladser, inden de unge mister troen på, at der er perspektiv i erhvervsuddannelse. Når konjunkturer mv. gør, at virksomhederne ikke kan uddanne elever svarende til antallet af søgende unge kan skolesystemet hjælpe til. Erhvervsuddannelsessystemet har begrebet Skolepraktik, som buffer når samfundet ikke kan uddanne de faglærte, der er brug for i fremtiden. Unge der starter deres praktikuddannelse i skolepraktik får typisk en restaftale på et tidspunkt, der dækker en stor del af uddannelsestiden. Det er vigtigt at kvaliteten af skolepraktikken er meget høj, så også disse elever er attraktive for erhvervslivet og har mulighed for at tage en del af deres praktiktid i en rigtig virksomhed. Vores uddannelsessystem er sikkert et af verdens bedste, når der er fuld produktion i virksomhederne, da der er rift om de unge. De unge gennemgår deres uddannelse på normeret tid, og de får ofte den uddannelse de brænder for. Men som nu er der mange unge, der mister motivationen, når de ikke ved, om de kan få den uddannelse de ønsker sig, eller ved hvor lang tid der vil gå, inden de får den ønskede praktikplads. April til december 2010 Region Nordjylland, Regional udvikling 26.

27 Bilag 2e: Initiativer der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø Et af mange fokuspunkter i det forgangne år har været det fortsatte arbejde med det innovative læringsmiljø. Uddannelserne skal bidrage til udvikling af elevens innovative og kreative kompetencer. På de højeste niveauer lægges der vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser. I erhvervsuddannelserne, som er vekseluddannelser, gælder det specielt for innovation, men også for iværksætteri, at såvel virksomheden som samarbejdet mellem skolen og virksomheden er vigtig for, at eleverne opnår kompetencer inden for innovation og iværksætteri. Alene det at færdes som ansatte i virksomheder bidrager til elevernes kompetencer på områderne. De får et så nært indblik i arbejdsprocesser, at de har mulighed for at undre sig over forhold, som de kan bidrage til at udvikle på nye måder. Innovation er nyskabelser derfor har vi i 2010 fortsat haft fokus på, at underviseren alt afhængig af typen af uddannelse er opmærksom på: Hvad der er nyt for eleven og ikke nødvendigvis nyt for underviseren Eleven skal i skolen (og i virksomheden) have mulighed for: o at komme med forslag til eller faktisk bidrage til udvikling af nye produkter og arbejdsprocesser inden for eget fag og brancheområde o ikke kun at blive trænet i at reproducere underviser (eller mester), men også trænes i selv at tænke i muligheder, løsninger og komme med forslag til nye veje o at inddrage kunders kvalitetsopfattelse aktivt i innovationsprocessen, så eleven reflekterer over kunders tilbagemeldinger Underviseren tilrettelægger læringsaktiviteter, hvor eleverne kan inddrage erfaringer fra erhvervslivet (og rigtige kunder) i den innovative proces. Afhængig af uddannelse arbejder underviseren derfor med en række elementer i læringsaktiviteterne. De vigtigste er angivet nedenfor. Elementer der inddrages i undervisningen for at fremme elevens innovative kompetencer o Eleven skal vide, hvad der er værdifuldt for virksomhed, branche og kunde o Elevens innovative kompetencer udvikles ved at inddrage kontakt med kunder m.h.p. at styrke elevens fornemmelse for brugerdreven innovation o Eleven skal have et helhedssyn på den branche, hvori elevens innovative produkt skal udvikles o Eleven skal systematisk arbejde med innovationsværktøjer og tværfaglige innovationsforløb, hvor eleven tilegner sig kreative og strukturerede samarbejdsmønstre og processer o Eleven får erfaring med at veksle mellem kreative processer og rationelle processer på en sådan måde, at der er størst mulig synergi o Eleven skal udsættes for en læringstilgang, der understøtter, at eleven provokeres i sin vanetænkning og udfordres til at gå nye veje o Eleven skal trænes i at opsamle viden og erfaringer fra egen virksomhed og branche til brug for ideudvikling o Eleven skal trænes i at opsøge ny viden, som knytter sig til ideer o Eleven skal udvikle (for eleven) nye produkter, idet eleven anvender materialer og redskaber på en ny måde eller ved at produktet er opstået gennem nye arbejdsformer o Eleven skal trænes i at stille spørgsmål til det eksisterende og være nysgerrig på de helheder, som fagligheden skal fungere i o Eleven skal trænes i at komme frem med sine ideer o Elevens kreative evne skal udvikles ved at lade eleven selv formulere problemer, som eleven bagefter selv forestiller sig forskellige løsninger til. Løsningen diskuteres efterfølgende 27.

28 Bilag 2e, fortsat: o med underviseren i et anerkendende og respekterende miljø o Elevens innovative kompetencer kobles til faglighed o Eleven modtager undervisning i iværksætteri og entrepreneurship (forretningsforståelse, etablering af egen virksomhed, udarbejdelse af forretningsplaner, købmandsskab m.v) i alle relevante uddannelser. 28.

29 Bilag 2f: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 UDDANNELSESUDVIKLING Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø. Initiativer, der højner elevernes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskrivelse af handling Se afrapportering maj I eud Merkantil er temadag for alle medarbejdere om innovation gennemført i juni 2010 af Kreativitetslaboratoriet. Samarbejde på tværs af afdelinger (smede, tømrer, merkantil) om fælles produkt (iværksætteriprojekt). I ELM har været afholdt temadag for afdelingens lærer forud for udarbejdelsen af handlingsplan for styrkelse af innovativt læringsmiljø. Handlingsplanen er efterfølgende bearbejdet på et lærermøde og herefter implementeret i det daglige arbejde og i teamarbejdet. Undervisningen lægger op til, at eleverne, enkeltvis og i gruppearbejde, finder løsningen på de stillede opgaver på en måde, der ikke er lærerstyret, men udfordrer dem på deres innovative kompetencer. Dette udmønter sig i skriftlige dokumentationer af alt deres arbejde, som viser hvad deres udbytte af undervisningen har været. I Mad til mennesker er eleverne blevet holdt fast i deres medansvar for egen uddannelse. Eleverne afprøver alle brancher i indgangen, så de har fået et stort kendskab til brancherne. Vi har gennemført, at alle har en fast kontaktlærer, hvilket har været medvirkende til, at eleverne føler sig trygge, og dermed også har turdet udforske og begå fejl. I eud Tekniske startede skoleåret med et fælles oplæg på et afdelingsmøde omkring innovation. De enkelte lærerteams fik til opgave at udarbejde forslag til, hvorledes der kunne udvikles på et innovativt læringsmiljø. Disse forslag er blevet bearbejdet på teammøder og konkrete forslag til implementering i undervisningen er blevet skrevet ind i læringsaktiviteterne. I eud Merkantil er grundforløbspakker iværksat. Brug af UngePastest til afdækning af kompetencer i Flexforløbet. Ugentlig lektiecafé er afviklet, tilbuddet udvikles fortsat. Turboforløb for voksne er opdelt i detail/handel og kontor/finans med deraf diffentierede faglige niveauer. I ELM fokuseres til stadighed på, om elever når de faglige mål der er opstillet i de lokale undervisningsplaner. Der er kontakt til virksomhederne, når en elev har vanskeligheder med dette, og eleverne tilbydes ekstra hjælp. Undervisningen tilrettelægges, så eleven har størst mulig indflydelse på hvorledes undervisningsmålene nås. Eleverne har adgang til mange forskellige hjælpemidler via intern hjemmeside. Vi udvikler animationer til vanskeligt tilgængelige emner, lærerne udvikler nye metoder til formidling, powerpoint m.m. Gennem pædagogikum og udviklingsprojekter er hhx/htxlærernes viden om differentieret undervisning og nye pædagogiske metoder øget. Det giver en undervisning, der stimulerer både stærke og svage elever. 29.

30 Bilag 2f, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Initiativer, der højner elevernes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Initiativer, der sikrer, at itanvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen I Mad til mennesker har eleverne alle gennemgået FVU test i dansk og en test i forståelse af tekster. Elevernes kompetencer såvel personlige som faglige er løbende blevet vurderet. Test i matematik er givet til de elever, der har givet udtryk for ønsket. Testen i matematik er ikke p.t. så god at vi vælger at give den til alle. Initiativerne giver resultat i form af, at vi fortsætter udviklingen af det faglige niveau hos den enkelte elev der, hvor den enkelte elev er ved start på grundforløbet. Der har ikke været elever som har haft forudsætninger eller ønsker om undervisning i grundfag på et gymnasialt niveau. Alle elever, der har merit i et fag (.feks. hygiejne eller førstehjælp), tilbydes faglig påbygning. Vi giver ikke mulighed for at eleven kan holde fri. Jævnlige møder med skolehjemseleverne samt løbende dialog med UVafdelingerne, så vi til stadighed kan komme med tiltag som kan være medvirkende til elevernes udvikling såvel fagligt som socialt. Fx åbne værksteder, virksomhedsbesøg o.l. I eud Tekniske arbejdes til stadighed på at udvikle indgangenes læringsaktiviteter, så eleverne står bedst rustede, når de kommer ud på praktikstederne. forbedring af læringsaktiviteterne fastholde kravene til elevernes daglige arbejdsindsats efteruddannelse af lærernes kompetencer Efter hver eksamen på grundforløbene er resultaterne blevet evalueret med henblik på evt. justeringer af undervisningsforløbene Arbejdet med udarbejdelse af en flerårig strategisk ITplan har afventet drøftelserne af skolens mål og strategier i Et naturligt udgangspunkt vil være at arbejde ud fra Væsentlige hensigter 2011 med tilhørende afdelingsvise handlinger og på den måde sikre sammenhæng mellem de langsigtede mål og det enkelte års ITinvesteringer. I eud Merkantil er alt relevant undervisningsmateriale samt lektionsplaner samlet på IL, så det er tilgængeligt for alle undervisere. Enkelte elevevalueringer, afleveringer og tests er afviklet ved hjælp af It s Laerning. Størst mulig udnyttelse af Elevplan: Foreløbigt sker al protokolføring via Elevplan. De næste skridt skal tages i samarbejde med pædagogisk administration, hvorfor det er udsat til efteråret 2010 af hensyn til deres arbejdsplanlægning. Det drejer sig bl.a. om afgivelse af termins og standpunktskarakterer, valg af valgfag, lokale undervisningsplaner, generelt og pr. fag og niveau samles på Elevplan. Elektroniske tavler er opsat i enkelte undervisningslokaler og introduktion til alle lærere er gennemført. I Studiecentret tilbydes kurser som fjernundervisning. Skolen arbejder på at være ambassadørskole for EudTube via Undervisningsministeriet vi mangler dog stadig et antal uploads. I ELM har vi fornyet alle stationære PC er i værkstederne, eleverne laver rapporter på alle opgaver i værkstedet. Der er fokus på IT undervisningen, opgaverne revideres løbende så de er up to date, vi har bærbare klassesæt, teoriundervisningen er bygget op over anvendelse af PC. Vi anvender aktive tavler 30.

31 Bilag 2f, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Initiativer, der sikrer, at itanvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen Arbejdet med at udvikle hhx og htxelevers studieparathed sættes i fokus med henblik på, at flere elever på tilfredsstillende måde gennemfører henholdsvis hhx og htx inden for normeret tid. På erhvervsuddannelserne fokuseres på at mindske uhensigtsmæssigt frafald. for at levendegøre undervisningen Der er i 2010 etableret egen itsupport på gymnasierne, således at eleverne kan få hjælp med itproblemer. Der er opsat aktive tavler i alle klasseværelser og gennemført to workshops for lærerne, så den nye teknik kan omsættes til ny undervisning. I Mad til mennesker anvender vi portfoliometoden, som indebærer, at eleverne har afleveret IT baseret materiale med foto, tekst, kalkulationer og refleksioner. Elevplan er implementeret og bruges nu også ved fraværsregistrering. Praktikpladsen inddrages i jobcafe sammen med eleverne. Undervisningsbanken er introduceret for lærergruppen. Eud Tekniske abonnerer på Undervisningsbanken, og har således adgang til undervisningsmaterialer ad elektronisk vej. Da uddannelserne skal være meget praksisnært anlagte, er det meget begrænset, hvor stor en del af undervisningen, som kan baseres på elevernes ITanvendelse Der er udviklet et omfattende måleredskab, som sikrer en valid opgørelse af antal elever, der gennemfører hhx og htx indenfor normeret tid, og som beskriver udviklingen i eksamensgennemsnit og overgangsfrekvens til videregående uddannelse og job m.v. Statistikmaterialet er præsenteret som en del af den af bestyrelsen den 15. juni 2010 godkendte afrapportering af arbejde omkring hhx og htx elevernes studieparathed og kvalitetshjul for de gymnasiale uddannelser. I august 2010 er funktionen som studiekoordinator udvidet til to personer, og ressourcerne hertil er fordoblet. Hensigten er at finde de elever, der har problemer med studieaktivitet, og sætte handlinger i gang inden de er i risiko for at falde fra uddannelsen. Måleredskabet til måling af gennemførelsesprocenter og registrering af frafaldsårsager er videreudviklet med begrebet Afbrud inden egentlig læring er påbegyndt. Handlingsplan for at mindske uhensigtsmæssig frafald er udarbejdet og godkendt af skolens bestyrelse januar Aktiv brug af psykolog samt mentor i samarbejde med UUcenter Himmerland. I skoleåret har vi haft et endnu tættere samarbejde med 10. klassescentret om udvidet brobygning. Deltagelse i undersøgelse om visitation/frafald i samarbejde med EVAinstituttet. Eud Merkantil har implementeret fast procedure i forbindelse med manglende studieaktivitet, herunder forældresamarbejde (introsamtaler, forældremøder, brev ved manglende studieaktivitet). I forbindelse med introsamtaler i maj har vi haft særligt fokus på vores grundforløbspakker og elevernes uddannelsesparathed i et forsøg på at matche bedst muligt. Denne placering er vurderet løbende, og enkelte elever har skiftet grundforløbspakke. I ELM følges den enkelte elev i undervisningen. Skønnes det nødvendigt, tilbydes eleven ekstra undervisning. Eleven evalueres efter hvert undervisningsmodul. Skønnes det, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende, skal eleven tage modulet om. I samarbejde med virksomheden laves der handlingsplan 31.

32 Bilag 2f, fortsat; Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 På erhvervsuddannelserne fokuseres på at mindske uhensigtsmæssigt frafald. Forældrekonsultationer indføres på gymnasierne. Lokalt uddannelsesudvalg for hhx/htx. Fast person på merkantile intro /brobygningsforløb. Hovedforløb detail: Øge elevmængden for støtte i praktik. Har en elev tildelt SPS, orienteres læreren skriftligt om dette. Eleven tilbydes hjælp til anvendelse af det tildelte udstyr. I skoleåret 2009 har 95% af eleverne gennemført hovedforløbet. Mad til mennesker har gennem mere lærerstyret og praksisorienteret undervisning fået skabt faste rammer for eleverne, og tilbagemeldingerne fra eleverne er, at det giver tryghed i dagligdagen. Vi har nu kun optag og afslutning på et uddannelsesforløb 4 gange årligt, hvilket giver bedre modtagelse af eleverne. Det har så til gengæld betydet mindre fleksibilitet set i forhold til elever, der presses til at komme i gang. De må vente med at starte til en af de 4 udmeldte startdatoer. Vi kører test på alle elever (se tidligere beskrivelse) Skolehjemspersonalet har fokus på elevernes trivsel og tilbyder lektiehjælp, når behovet opstår. Eud Tekniske har i løbet af året iværksat mange aktiviteter med et formål at begrænse uhensigtsmæssigt frafald, bl.a. kontaktlærerordning for såvel grund som hovedforløbselever og teammøder, hvor der er gjort status på hver enkelt elev. Derudover er der i dagligdagen foretaget de nødvendige tiltag, når det har været nødvendigt i forhold til enkelte elever herunder samarbejde med forældre, samarbejde med mestre, samarbejde med kommunens misbrugsafdeling, samarbejde med streetwalker og samarbejde med søtte/kontaktperson fra socialpsykiatrien. Gymnasierne indførte årlige forældrekonsultationer fra skoleåret Det har medvirket til at forbedre forældrekontakten og dermed engagere dem endnu mere i deres børns uddannelse. Gymnasierne oprettede et lokalt uddannelsesudvalg med første møde i maj Den brede repræsentation fra aftagerinstitutioner, leverandørinstitutioner og det lokale erhvervsliv lover godt for det videre arbejde. LUU skal hjælpe til en skarp profilering af de to uddannelser. Der har været fast person som tovholder på merkantile intro/brobygningsforløb med øget fokus og forbedret kvalitet som resultat. Videreføres i næste skoleår. Der er løbende kontakt til flere brancher og kæder. Endnu har det ikke givet sig udslag i en samarbejdsaftale og en øget elevmængde. Arbejdet fortsætter i næste skoleår. 32.

33 Bilag 2f, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Udvikling af skolemiljø Årlige elevarrangementer. Fællesrum i bygning G nyindrettes i samarbejde med elevrådene. Beskrivelse af handling Fysisk aktivitet og sundhed er en del af bekendtgørelserne. Det er vores opfattelse, at fysisk udfoldelse kan medvirke til bedre indlæring, så gymnasierne har sat ekstra ressourcer ind på dette punkt, så der kan afholdes flere idrætsaktiviteter og sundhedsfremmende aktiviteter end foreskrevet i bekendtgørelserne. Den store idrætsdag erstattes af en række aktiviteter for årgangen samt en række turneringer o.l., så det sociale i kontakten mellem årgangene bibeholdes. Idrætsarrangementer for hhx/htxeleverne er blevet styrket i det forløbne år. Vi har udnævnt en idrætskoordinator, der modtager alle eksterne tilbud og sørger for tilmeldinger m.m. I året er der afholdt en række fællestimer, bl.a. om Kinas økonomiske og sociale forhold, trafikkultur m.m. Desuden er der afholdt mediefestival, mens andre aktiviteter, som revy og filmaften uden for skoletid fusede ud pga. manglende elevtilslutning. Elevrådene på gymnasierne har været initiativtagere til en fredagscafé, der ca. en gang om måneden har samlet elever fra alle skolens uddannelser. Det er hen af vejen blevet velbesøgt, og fra placerer alle skolens afdelinger (på nær eudhovedforløb) undervisningens afslutningstidspunkt om fredagen på samme tidspunkt, så alle elever kan deltage. Det har givet gode kontakter mellem eleverne på tværs af uddannelserne. Eud Merkantil s elevråd har afholdt fællesarrangement i december Fællesarrangement m/tim Metz samt fælles juleafslutning. Derudover har der været fællesarrangementer omkring Salling, Mads Vad, Galla, Danseundervisning og Pia Mourier I eud Tekniske blev det årlige elevarrangement fredag i uge 41 afviklet til alles tilfredshed. De to elevråd på gymnasierne stod for indretning af fællesrum med de lænestole, sofaer og sofaborde, der blev indkøbt til skolen i december Det har givet et ejerskab til lokalerne, som udmønter sig i, at der bliver passet på de nye møbler. I samme proces har vi anskaffet udendørs udstyr til basketball, ligesom der er indkøbt bordtennisbord til 1.g s fællesrum. I fællesrummet på 1. etage er AVudstyret udskiftet, således at det er blevet nemmere at afvikle arrangementer. Som en bonus til de dukseklasser, der efter spisepausen skal sætte borde og stole på plads i fællesrummene, udlånes en Wiispillekonsol til dukseklassen, når kvaliteten af oprydningen er i orden. 33.

34 Bilag 2f, fortsat: Status Væsentlige hensigter 2010, september 2010 Udvikling af skolemiljø Skolens fælleselevråd skal have beskrevet ny vedtægt og forretningsorden herunder arbejdsopgaver. Dimittendforening etableres. Beskrivelse af handling Det indledende arbejde blev iværksat under elevrådsweekenden for alle elevrødderne på skolen i oktober Elevrådsarbejdet i det fælles skoleelevråd er løbende udbygget, dog med de vanskeligheder, som den hyppige udskiftning af repræsentanter på eud medfører. De nye vedtægter skal færdiggøres på elevrådsweekenden i oktober Elevrådsweekenden indarbejdes som en årlig tradition, ligesom et opstartsmøde for alle skolens elevråd i starten af skoleåret, hvor også elevrepræsentanter til skolens bestyrelse vælges. Dimmitendforening drives med kommunikation via en åben facebookgruppe, der er fælles for hele skolen og hvor alle, der har tilknytning til skolen, kan melde sig ind. Løsningen er uden væsentligt ressourceforbrug for skolen. 34.

35 Bilag 2g: Gennemførelsesprocenter for ungdomsuddannelserne I 2007 udviklede vi et nyt registreringsværktøj til måling af gennemførelsesprocenter og registrering af frafaldsårsager for, at vi fremadrettet kan kortlægge de reelle årsager til, at elever falder fra og således, at vi dels kan udarbejde præcise handlingsplaner for elevgennemførelse og løbende i vores kvalitetsevalueringer kan følge op på, om handlingsplanerne virker. Da registreringsmetoden blev taget i brug fra august 2007, foreligger der ikke 100% detailoplysninger om frafaldsårsager fra det første år. Der er derfor forholdsvis mange registreringer under Årsag ukendt. Gennemførelsesprocenten er opgjort efter dette nye princip, som er beskrevet nedenfor og beregnes separat for hver ungdomsuddannelse. Hvornår måler vi? Den mest valide registrering af gennemførelsesprocent og årsager til, at man ikke har gennemført, opnås ved konsekvent at måle beståelses/gennemførelsesprocenten på dem, der kunne have været færdige med en uddannelse dvs. måle ved afsluttende eksamen/bevis eller fag/svendeprøve. For grundforløbenes vedkommende vil det være på passende tidspunkter/ved naturlige stop af et grundforløb (i sidstnævnte tilfælde medtages ikke elever, som forlænger perioden udover datoen, men udelukkende dem som er færdige eller stoppet). Frafaldet vil således blive målt over hele uddannelsesforløbet. For at sikre sammenhæng til ministeriets statistikker i.f.m. handlingsplan for øget gennemførelse er måleperioden fremadrettet ændret til at følge skoleår også for de tekniske erhvervsuddannelser. De gymnasiale uddannelser og det merkantile grundforløb har i princippet altid fulgt såvel skoleår som kalenderår, idet uddannelserne afsluttes i juni. Hvad forstås ved gennemførelse? At der er gennemført og bestået en uddannelse med afsluttende eksamensbevis/bevis eller fagprøve/ svendeprøve. Hvad forstås ved ophør? Alle optagne elever som afbryder/ikke gennemfører uddannelsen på Erhvervsskolerne Aars. Hvad forstås ved frafald? Ethvert afbrud af påbegyndt uddannelse, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte på udmeldelsestidspunktet mindst på niveau med en ungdomsuddannelse. Hvilke elever indgår således ikke i brøken, som udgør gennemførelsesprocenten? (hverken tæller eller nævner) Uddannelsen er ikke påbegyndt. Igangværende elever som endnu ikke har afsluttet uddannelsen (grundforløbselever indgår således først i brøken i det år, hvor deres individuelle uddannelsesperiode afsluttes). Elever som afslutter uddannelsen på en anden skole. Elever som i uddannelsesforløbet har valgt at skifte til en anden ungdomsuddannelse. Ophør som ikke falder indenfor definitionen af frafald. Hvorfor en intern opgørelse? Den eksisterende statistik, som Undervisningsministeriet bygger arbejdet på omkring Handlingsplaner for øget gennemførelse, koncentrerer sig udelukkende om de første 6 måneder efter start og omfatter kun erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriet har valgt denne metode for hurtigt at kunne give politiske afrapporteringer. Deres statistik, som er gengivet umiddelbart efter den interne statistik, viser ganske rigtigt, hvordan det går med eleverne på den korte bane, og om vi bliver bedre til fastholde eleverne i en ungdomsuddannelse de første 6 måneder. Til gengæld fortæller den ikke, om de så reelt gennemfører uddannelsen. Den interne statistik er vist nedenfor. Gennemførelses/frafaldsstatistikkerne er kommenteret samlet senere. 35.

36 Bilag 2g, fortsat: Gennemførelsesprocenten for gymnasiale uddannelser for 2007, 2008, 2009 og 2010 (intern statistik) Gymnasiale uddannelser Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen 2006/ / / / / / / /2010 Gennemførelsesprocent 96,49 82,22 81,52 87,95 87,10 73,68 85,00 92,31 Fordeling af frafaldsårsager: Problemer i.f.t. undervisningen Besværlige transportmuligheder til og fra skole 8,43 10,54 5,00 7,69 2,63 Personlige årsager 1,76 17,78 18,48 3,62 6,45 10,52 10,00 Problemer i.f.t. arbejdspladsen (ophævelse på eget initiativ) Ophævelse på virksomhedens initiativ Gensidig ophævelse af uddannelsesaftale Eleven kunne ikke kontaktes/årsag ukendt 1,75 3,22 2,63 Ej bestået udmeldt 3,23 36.

37 Bilag 2g, fortsat: Gennemførelsesprocenten for EUDindgange for 2007, 2008, 2009 og 2010 (intern statistik) Gennemførelsesprocent 2007/ 2008 EUD indgange *) Merkantil Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Mad til mennesker Produktion og udvikling Strøm, styring og IT 2008/ 2008/ 2009/ / 2009/ / 2009/ / 2009/ / 2009/ / ,80 71,93 76,42 79,84 84,85 75,68 86,74 87,94 72,00 81,24 73,07 63,64 55,32 41,18 57,78 81,82 67,65 68,97 66,67 53,33 52,17 84,00 43, / 2010 Fordeling af frafaldsårsager: Problemer i.f.t. undervisningen Besværlige transportmuligheder til og fra skole 2,44 3,23 2,65 3,85 4,44 10,34 7,41 8,00 12,50 0,81 3,03 0,88 Personlige årsager 2,40 20,18 18,70 14,51 3,03 16,22 7,08 11,35 16,00 15,63 23,08 18,18 44,68 52,94 35,56 4,55 29,41 20,69 22,22 20,00 26,09 8,00 37,50 Problemer i.f.t. arbejdspladsen (ophævelse på eget initiativ) Ophævelse på virksomhedens initiativ Gensidig ophævelse af uddannelsesaftale Eleven kunne ikke kontaktes/årsag ukendt 6,67 1,77 2,70 5,88 3,70 4,35 15,20 5,26 2,44 1,61 9,09 5,40 0,71 12,00 3,13 18,18 13,63 2,94 20,00 13,04 6,25 Ej bestået udmeldt 1,60 2,63 0,88 2,22 4,35 *) Hvor uddannelsen har skiftet betegnelse er der som sammenligning anvendt den tidligere uddannelse 37.

38 Bilag 2g, fortsat: Gennemførelsesprocenten for EUDindgange for 2007, 2008, 2009 og 2010 (intern statistik) EUD hovedforløb Detailhandel med specialer Handel med specialer Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Gennemførelsesprocent / / / / / / 2010 Ernæringsassistent / / 2010 Smede / ,00 76,00 80,00 82,61 83,33 76,67 69,57 57,14 93,60 95,65 91,43 90,96 72,73 81,82 78,57 77,27 94,44 100,00 80,00 81, / 2010 Fordeling af frafaldsårsager: Problemer i.f.t. undervisningen Besværlige transportmuligheder til og fra skole Personlige årsager 0,80 0,60 2,27 Problemer i.f.t. arbejdspladsen (ophævelse på eget initiativ) Ophævelse på virksomhedens initiativ Gensidig ophævelse af uddannelsesaftale Eleven kunne ikke kontaktes/årsag ukendt 4,35 7,14 4,55 2,27 4,00 14,29 0,60 18,18 18,18 11,36 16,00 20,00 13,04 20,00 30,43 21,43 5,60 4,35 8,57 7,84 9,09 14,29 18,18 5,56 20,00 2,27 25,00 4,00 16,67 Ej bestået udmeldt 3,33 7,14 38.

39 Bilag 2h: Handlingsplan for øget gennemførelse på erhvervsuddannelser I 2007 blev erhvervsuddannelsesloven ændret som følge af initiativerne fra velfærdsaftalen, der handlede om Uddannelse til alle den såkaldte 95procentmålsætning. Som skole udarbejder vi handlingsplaner, der indeholder konkrete mål og strategier for at øge antallet af elever, der gennemfører den enkelte uddannelse. Planerne indeholder præcise mål og strategier for, hvor meget frafaldet forventes nedbragt årligt to år frem. Samtidig indeholder handlingsplanerne de indsatser, som anses for at være de vigtigste i forhold til at nå målsætningen. Handlingsplanerne er således et styringsredskab til at prioritere indsatsen for øget gennemførelse. Handlingsplanerne er første gang indsendt til Undervisningsministeriet den 1. april Til brug for udarbejdelsen af handlingsplanerne, udarbejder UNIC en statistik på de enkelte skoleår. Statistikken opgør fordelt på den enkelte uddannelse: skoleårets slut for at få data med på de elever, der er startet lige før skoleåret stopper. Da statistikken udelukkende omfatter frafald indenfor de første 6 måneder, er den ufuldstændig at bygge handlingsplaner på i forhold til øget gennemførelse. Kun grundforløbsdelen på de tekniske uddannelser kan reelt gennemføres indenfor 6 måneder, med mindre der er givet merit for dele af en uddannelse. Statistikken viser derfor kun en del af det samlede frafald på en uddannelse, hvor vores egen statistik, som er beskrevet tidligere, følger eleverne igennem hele uddannelsen, ligesom ministeriets statistik udelukkende giver et billede af en umiddelbar effekt på tiltag i forhold til frafald. Statistikken giver ikke data, som kan bekræfte om indsatsen har effekt på længere sigt i forhold til gennemførelsen. UNIC s statistik for tilgang og gennemførelse er gengivet i omstående side. o tilgangen i det pågældende skoleår o afbrud med omvalg af ungdomsuddannelse indenfor 6 måneder fra start o afbrud uden omvalg til anden ungdomsuddannelse indenfor 6 måneder fra start o antal elever, der har fuldført uddannelsen efter 6 måneder o antal elever, der stadig er igangværende med uddannelsen efter 6 måneder Statistikken for skoleåret følger eleven indtil 6 måneder efter start også selvom de 6 måneder ligger udenfor skoleåret. Statistikken kan derfor først udarbejdes 6 måneder efter 39.

40 Bilag 2h, fortsat: UNIC s statistik for tilgang, afbud og fuldførelse Opnåede resultater 2006/2007 til 2009/2010 og målsætning for 2010/2011 og 2011/2012 Data er opgivet på skoleår (3., 4. kvartal og 1., 2. kvartal i det efterfølgende år) EUD 2006/2007 UNIC data Faktisk 2007/2008 UNIC data Faktisk 2008/2009 UNIC data Faktisk 2009/2010 Måltal Skøn 2009/2010 UNIC data Faktisk 2010/2011 Måltal Skøn 2011/2012 Måltal Skøn Grundforløb under et Tilgang i skoleåret Afbrudt med omvalg indenfor 6 måneder efter start Afbrudt uden omvalg indenfor 6 måneder efter start Fuldført indenfor måneder efter start Igangværende 6 måneder efter start Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start (%) *) 18,5% 21,4 15% (21,5%) 15% 17,6% (22,7%) 15% [12%] 14% [11%] Hovedforløb under et Tilgang i skoleåret Afbrudt med omvalg indenfor 6 måneder efter start Afbrudt uden omvalg indenfor 6 måneder efter start Fuldført indenfor 6 måneder efter start Igangværende 6 måneder efter start Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start (%) *) ,1% 3,8% 5% (13,7%) 5% 0,9% (14,1%) 3,8% 3,5% *) De i parentes angivne tal er fra skolens egen frafaldsstatistik, som er baseret på hele uddannelsesforløbet og fortæller, hvor stor en procentdel af eleverne, der kunne have afsluttet deres uddannelse i det pågældende skoleår, men som afbrød deres uddannelse uden omvalg til anden ungdomsuddannelse. Det i [ ]kantet parantes angivne er måltal for de pågældende år, hvis der opnås bevilget medfinansiering fra Undervisningsministeriet. 40.

41 Bilag 2i: Evaluering af gennemførelsesresultater i 2010 og indsats i forbindelse med handlingsplaner for øget gennemførelse. Gennemførelsesprocenten på hhx er steget med 6 procentpoint i forhold til 2009 og er nu oppe på 87,95%. På htx er der sket en forbedring på hele 7 procentpoint til en gennemførelsesprocent på 92,31%. Resultatforbedringen er skabt som følge af de forskellige tiltag, der er igangsat eller fortsat som led i fastholdelsesarbejdet. Det drejer sig bl.a. om: klasselærerteams, der sikrer elevernes trivsel og afholder kontaktlærersamtaler gennemførelsesvejledning, der rådgiver eleverne omkring deres uddannelsesforløb studiekoordinatorer, der holder øje med elevernes studieaktivitet og tager samtaler med dem ved udokumenteret fravær og/eller manglende opgaver et tæt samarbejde med den til skolen tilknyttede psykolog samarbejde om frafaldstruede elever med UUcentrene ugentlig lektiecafé læsevejlederfunktion til støtte for elever, der er ordblinde eller har andre læsevanskeligheder screening af nye elever for problemer med læsning, grammatik og matematik, samt iværksættelse af turbohold for disse elever måler de første 6 måneder efter start), så viser vores egne gennemførelsesprocenter, at vi væsentligt har forbedret gennemførelsesprocenten på det fulde grundforløb. På den Merkantile indgang har 80% af de elever, der ville kunne have afsluttet deres grundforløb i 2009/2010, gennemført. På indgangen Bil, fly og andre transportmidler har 88% gennemført. På de øvrige indgange er elevvolumen så lille, at ganske få elever kan være udslagsgivende for udviklingen fra år til år. På Eud hovedforløbene er gennemførelsesprocenterne fastholdt. På trods af de mange bogligt svage elever på aktivitetsområde indenfor hovedforløb Entreprenør og landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen, så gennemfører 91% deres uddannelse. Vi har fokus på disse elever og har kontakt med deres virksomheder for løbende at udarbejde handlingsplaner, der støtter op om det faglige. Klarer eleven ikke det faglige på et hovedforløb med tilfredsstillende resultat, genindkalder vi eleven. Dette fungerer rigtigt godt, og er med til at hjælpe eleven videre i uddannelsen. Måltallet i handlingsplanen for skoleåret 2009/2010 var, at 95% af vore hovedforløbselever efter 6 måneder fortsat skulle være i uddannelsesløb. Faktisk lykkedes det at fastholde hele 99,1% af hovedforløbseleverne i skoleåret 2009/2010. Fokus på gennemførelsesprocenten fastholdes som et indsatsområde på gymnasierne. Der er en rigtig pæn udvikling i gennemførelsesprocenterne på skolens Eud Indgange med stort elevvolumen. I modsætning til UNIC s statistik (som kun 41.

42 Bilag 2i, fortsat: Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2010 (1/809 30/610) Redegørelse for i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2010, jf. ovenstående tabel. Når målet ikke er nået på grundforløb, skyldes det især frafald pga. personlige og sociale problemer. Flere tiltag er iværksat for perioden 1/810 30/611, hvilket afrapporteres ifm. skoleåret Redegørelse for den opnåede effekt af indsatsen i handlingsplanen Indsatsområde I: Elever med store personlige og sociale problemer Vi har fortsat de allerede igangsatte initiativer vedr. kontaktlærerordning og psykologhjælp. Overgangsmentorordning via uucentrene har ikke fungeret optimalt i Af skolens fraværsstatistikker og afmeldingsskemaer fremgår det tydeligt, at eleverne angiver personlige problemer som den vigtigste grund til, at de enten har meget fravær eller at de må stoppe deres uddannelse. Der er stor fokus på denne gruppe af elever, og der arbejdes intenst med problemerne. Der er kontaktlærerordninger på samtlige indgange, og en stor del af kontaktlærerne har været på kontaktlærerkursus i løbet af skoleåret, med det formål at klæde dem bedre på til opgaven. Der er et tæt samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og gennemførselsvejledere, og det er via dette samarbejde der tages hånd om de elever som af en eller anden grund mistrives og derfor ikke vil være i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. UUvejledere inddrages i det omfang det skønnes relevant. Igennem samtaler og individuelle ordninger lykkes det at få rigtig mange tilbage på sporet, men vi kan konstatere, at opgaven er vanskelig, bl.a. fordi antallet af unge med problemer vokser, og samtidig må vi som skole prioritere, hvor mange ressourcer vi kan sætte ind over en bestemt gruppe af elever uden at det skal gå ud over de øvrige elever. Derudover er der mange af elevernes problemer som har sine rødder i hjemmet og privatsfæren, og i de tilfælde har vi svært ved at støtte eleverne. Familierådgivning/støtte vurderer vi stadig som en væsentlig hjælp, og derfor arbejdes der stadig på at få iværksat et bedre samarbejde med kommunerne om støtte til denne gruppe. Skolen deltager i dialog med relevante parter via Kommissoriearbejde for øget dialog mellem alle parter om den samme målgruppe af unge, støttet af Region Nordjylland og styret via Jobcentret i Vesthimmerland Kommune. Skolen deltager også i Vesthimmerland Kommunes arbejde med at få formuleret en ungestrategi. Vi kan derfor konstatere, at indsatsen hjælper rigtig mange elever videre i deres uddannelse, men der er stadig en stor gruppe, for hvem problemerne er så store og komplekse, at vi som uddannelsesinstitution ikke kan løse opgaven. Indsatsområde II: Elever med ringe almene og boglige forudsætninger Vi har grundforløbselever på alle indgange, som ikke når de krævede slutmål/ kompetencer. Samtidig er de skoletrætte og umotiverede. Skolen har stadig læsevejlederfokus, og arbejder på at iværksætte yderligere tilbud til elever med læseproblemer. Det kan blive i form af tilbud om udvidet lektiecafe, tilbud om læseundervisning evt. som FVU. Der søges SPSstøtte til relevante elever i form af Itrygsækken og evt. ekstra studiestøttetimer. Vi udvikler fortsat vores grundforløbspakker, herunder arbejder vi for at elever der mangler boglige forudsætninger, skal tilbydes at kunne følge dele af eks. dansk og matematikundervisningen i 10. klasse. Det er stadig et problem, at en del af eleverne som begynder på en erhvervsuddannelse mangler almene og boglige forudsætninger, for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb på tilfredsstillende måde. 42.

43 Bilag 2i, fortsat: Samarbejdet med UUcentrene er intensiveret, således at eleverne på et tidligere tidspunkt bliver gjort opmærksomme på, at manglende boglige og almene forudsætninger kan være en hindring for at de kan gennemføre den ønskede erhvervsuddannelse. Skolen har iværksat mange aktiviteter, som skal afhjælpe problematikken: Orientering af elever og forældre om kravene inden opstarten Screening af samtlige elever mh.t. læse/skrivefærdigheder Udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner i forbindelse med skolestart Ansøgning om SPS støtte til elever som er testet Tilbud om grundforløbspakker Læsekurser Inddragelse af IT udstyr i den daglige undervisning. Tæt samarbejde mellem elevernes lærere Erfaringerne viser, at indsatserne hjælper, hvis der ikke samtidig er andre problemstillinger, som de pågældende elever kæmper med. Hvis der udover problemer med de almene forudsætninger også er personlige og sociale problemer, så er opgaven meget vanskeligere at løse. Indsatsområde III: Oprettelse af flere praktikpladser Via midler fra Region Nordjylland har vi gennemført Praktikpladsjagten i samarbejde med øvrige erhvervsskoler i Nordjylland. Det har resulteret i gode resultater samt kontakt til nye virksomheder. På flere indgange har alle elever fået praktikplads, så vi kan melde om udsolgt på hylderne. I en enkelt afdeling er der oprettet nye lokalt udviklede valgfag Personligt salg og Nøglen til succes som led i at klæde eleverne bedre på til opgaven. Manglen på praktikpladser har været en stor udfordring i det forløbne år. Udsigten til ikke at kunne finde en praktikplads efter endt grundforløb, har fyldt meget i de unges dagligdag. Skolen har et antal praktikpladskonsulenter tilknyttet de enkelte uddannelsesindgange, og disse konsulenter har udført et stort arbejde for at få oprettet praktikpladser. Ud over det praktikpladsopsøgende arbejde, er der arbejdet med elevernes skiftekompetencer, således at deres muligheder for en praktikplads er blevet forbedret. Indsatsen har båret frugt, og det er meget få elever, som har afbrudt deres uddannelse, fordi udsigten til en praktikplads ikke var til stede. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Vesthimmerland er et relativt tyndt befolket område med et erhvervsliv som kendetegnes ved at en stor del af arbejdskraften er mennesker med kort uddannelse eller ingen formel uddannelse. Traditionen for at uddanne sig er derfor ikke så stor, og det smitter af på en stor del af de unges forventninger man kan sagtens klare sig uden en uddannelse og alligevel tjene godt med penge. Området er desuden kendetegnet ved en infrastruktur, som besværliggør transporten til og fra Aars for rigtig mange af kommunens borgere, hvilket også får indflydelse på de unge menneskers uddannelsesvalg. Skolens tilgang En af udfordringerne bliver fastholdelse af de ældre elever på indgangen Mad til mennesker, Merkantil og Produktion & udvikling. Det er elever som i meget lang tid har været uden for uddannelsessystem og arbejdsmarked, og af den grund har svært ved at finde sig tilrette, og som heller ikke er særligt motiverede for at gå i gang med uddannelse. Derudover er en del af denne gruppe kvinder enlige mødre som har problemer med økonomi, børnepasning osv. Overgangen mellem grund og hovedforløb Der har i de foregående år været gode muligheder for at skaffe eleverne praktikpladser. Finanskrisen har haft konsekvenser. Praktikpladsjagten har tildels afjhulpet manglen på praktikpladser, så vi igen er på næsten tilfredsstillende niveau. 43.

44 Bilag 2i, fortsat: Særlige indsatsområder i 2011 (1/81030/611): Indsatsområde: Problemstilling: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Effekten: Varighed: I: Elever med store personlige og sociale problemer Det er stadig den største del af de frafaldne elever, som har store personlige og sociale problemer, og som gør, at deres fokus på den igangværende uddannelse træder kraftigt i baggrunden. Der er hjælpeforanstaltninger i skoleåret med såvel kontaktlærere, (mentorordninger fra uucentre), gennemførselsvejledere, elevcoach og tilbud om psykologhjælp, og alligevel er der for mange som alligevel ikke magter at holde fast. I disse tilfælde er det ofte familierådgivning/støtte der skal til, og dette ligger uden for skolens kompetenceområde. Elever som mangler et personligt og socialt netværk. Elever som har misbrugsproblemer og som følge heraf er ustabile. Elever som har økonomiske problemer. Prioritere netværksarbejde med kommunerne, bl.a. via fortsat deltagelse i Himmerlandkonsortiet og Vesthimmerland Kommunes arbejde med at udmønte sin Ungestrategi i praksis. På skolen vil vi drøfte den optimale brug af de ressourcer, der allerede, samlet set, er sat af til fastholdelsesarbejdet. Forøget fokus på elevernes studieaktivitet og uddannelsesparathed ved skolestart. Via midler fra Region Nordjylland, og i samarbejde med de øvrige erhvervsskoler, sætter vi fokus på de psykisk sårbare unge via en række af temadage (psykiatrifonden) for skolens medarbejdere. Færre elever frafalder uddannelsen pga. personlige og sociale problemer. Færre elever optages på trods af manglende uddannelsesparathed. Løbende over hele skoleåret. 44.

45 Bilag 2i, fortsat: Særlige indsatsområder i 2011 (1/81030/611): Indsatsområde: Problemstilling: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Effekten: Varighed: II: Nedbringelse af fravær. Elever med for ringe studieaktivitet. For højt fravær er ofte forløberen til frafald. For mange elever har for ringe studieaktivitet, og med studieaktivitet menes: At møde forberedt til timerne, at aflevere aftalte opgaver til tiden samt at deltage aktivt i timerne. Tilbud til/konsekvens for de elever, som har brug for øget støtte for at være tilstrækkeligt studieaktive. Øget samarbejde med hjemmet. Øget samarbejde med uucentrene, for både at forventningsafstemme uddannelsesparathed og for at synliggøre for eleven, at der er andre muligheder end netop den uddannelse eleven er i gang med, og som åbenbart ikke er tilstrækkeligt motiverende. Færre elever frafalder uddannelsen pga. manglende studieaktivitet. Løbende over hele skoleåret. 45.

46 Bilag 2i, fortsat: Særlige indsatsområder i 2011 (1/81030/611): Indsatsområde: Problemstilling: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Effekten: Varighed: III: Elever med ringe almene og boglige forudsætninger Grundforløbselever på alle EUD indgange Flere elever gennemfører med den rette. De opnår ikke de krævede slutmål/kompetencer. Samtidig er de skoletrætte og umotiverede. Læsevejlederfokus. Der er ved at blive uddannet læsevejledere, og læsehandlingsplan for skolen er tæt på at være godkendt og som følge heraf, skal der iværksættes tilbud til elever med læseproblemer. Det kan blive i form af tilbud om lektiecafe, tilbud om læseundervisning evt. som FVU. Elever der bevilges SPSstøtte i form af Itrygsækken Fortsætte udviklingen af vores grundforløbspakker, herunder arbejde for at elever der mangler boglige forudsætninger, skal tilbydes at kunne følge dele af eks. dansk og matematikundervisninge n i 10. klasse Øget brug af dobbelt lærerdækning i udvalgte situationer. Løbende over hele skoleåret. 46.

47 Bilag 2i, fortsat: Særlige indsatsområder i 2011 (1/81030/611): Indsatsområde: Problemstilling: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Effekten: Varighed: IV: Oprettelse af flere praktikpladser Grundforløbselever på alle EUD indgange. På nuværende tidspunkt, hvor der stadig er mangel på praktikpladser inden for bestemte brancher, kan vi konstatere, at der er flere elever, som mangler den sidste gejst til at færdiggøre deres uddannelse. Der er ikke den motivation, at der lige forude ligger en praktikplads og venter. Det er specielt den svagere del af elevgruppen, som det går ud over. opsøgende arbejde i det lokale erhvervsliv med henblik på at skaffe praktikpladser. For entreprenør og landbrugsmaskinområdet, er det især opsøgende arbejde i offentligt regi. øget indsats for at klæde de praktikpladssøgende elever på til at sælge sig selv Færre elever stopper deres uddannelsesforløb på grund af usikkerhed mh.h.t. at finde en praktikplads Gennemgående indsats gennem hele grundforløbet. Indsatsområde: Problemstilling: Målgruppe: Initiativer/redskaber: Effekten: Varighed: V: Flere uddannelsestilbud for at øge motivationen For de unge mennesker i skolens område er der for langt til især de pigetiltrækkendeuddannelser, hvilket betyder, at de træffer uddannelsesvalg, som ikke i tilstrækkelig grad er motiverende for dem. Grundforløbselever på alle EUD indgange, som ikke er i gang med deres 1. valg. Undersøge mulighederne for at oprette følgende uddannelsestilbud på skolen: eux på det merkantile område forkurser til sosuuddannelserne flere specialer under Bygge & Anlæg, især malerfaget Færre elever stopper deres uddannelsesforløb på grund af manglende motivation. Gennemgående indsats gennem hele året. 47.

48 Bilag 2i, fortsat: Ekstra indsats, som forventes iværksat med midler fra Undervisningsministeriet. Erhvervsskolerne Aars består, som bekendt, af en række afdelinger, som hver især har procedurer for fastholdelsesarbejdet. Elevcoach, som er finansieret i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, er eneste fastholdelsesmedarbejder, som arbejder i alle afdelinger. Øvrige fastholdelsesmedarbejdere, kontaktlærere og faglærere er fortrinsvis tilknyttet én afdeling. Vi vil udarbejde en fastholdelsespolitik, og arbejde med procedurer, som sikrer større fokus og øget transfer af best practise, med udgangspunkt i indsatsteori og med fokus på inkluderende undervisning. Fastholdelsespolitiken skal indeholde en beskrivelse af hvordan vi sikrer os at de unge, som starter en uddannelse på Erhvervsskolerne Aars, gennemfører uddannelsen. Gennemgang af funktionsbeskrivelser for fastholdelsesmedarbejdere, kontaktlærere, elevcoach m.m. Udarbejdelse af procedure for hvordan vi samarbejder med og omkring de unge, såvel med eksterne som interne samarbejdspartnere UU, uddannelsesplaner, bekymringssamtaler, faste mødetidspunkter, Misbrugskonsulenterne, Streetwalkerne, psykologen, Socialforvaltningen, Jobcenteret, Elevcoach Eksempler på indsatsteorier: Viden om unge og unge med særlige udfordringer (kursus) Elevcoach Klassekultur /holdkultur Fravær inklusion/eksklusion Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Ved hjælp af ekstern proceskonsulent, ønsker vi at nå følgende med processen: Skabe fælles forståelse for prioriteringer og indsatser. Skabe grundlag for at følge op og vurdere indsatsen. Med handlingsplanerne (indsatsteori) vil vi få en bedre metode til at kvalificere arbejdet med frafald, og bestyrelsen vil samtidig få større indsigt i skolens udfordringer. Eksempler på indsatsteorier yderligere: Elever, der ved den indledende samtale på skolen om valg af grundforløbspakke giver udtryk for generel usikkerhed og præstationsangst i forhold til skoleuddannelse, og som samtidig giver udtryk for, at de har lyst til at arbejde praktisk med opgaver som støtte til at tilegne sig teori. 48.

49 Bilag 2j: Elevtrivselsundersøgelse Det generelle om elevtrivselsundersøgelsen er beskrevet i bilag 1e. I forhold til målet: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne: gennemfører sin ungdomsuddannelse opnår gode resultater efterspørges i erhvervslivet kvalificeres til videreuddannelse bidrager til samfundets videreudvikling (Samarbejde og frihed under ansvar er nøglebegreber i skolens dagligdag) blev der stillet følgende spørgsmål: Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion Skala Gns. Skolen Samlet konklusion for skolen Er du kvinde eller mand Kvinde (1) Mand (2) 1,7 Irrelevant Hvor gammel er du? År 19,5 Irrelevant Hvilken etnisk baggrund har du? Hvis du tænker tilbage dag for dag, hvor meget erhvervsarbejde har du så haft den seneste uge? Hvordan klarer du dig fagligt på holdet/i klassen? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mindst og 10 er mest: I hvilken grad lever uddannelsen/erhvervsskolerne Aars op til dine forventninger På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Hvordan vurderer du din egen indsats i undervisningen) På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du din lyst til at lære nyt? Dansk (1) Anden etnisk baggrund (2) 1,0 På grund af det lave antal elever med anden etnisk baggrund end dansk kan der ikke af undersøgelsen laves retvisende udtræk med dette punkt i fokus. Angiv ca. antal timer (Max 45 timer) 7,6 Erhvervsarbejde har et passende niveau på de gymnasiale uddannelser med mindre end 8 timer om ugen. Jeg er en af de bedste (1) Der er nogle få, der er bedre end mig (2) Der er mange, der er bedre end mig (3) 2,1 Eleverne oplever selv at de klarer sig fagligt godt. 10trins skala 1=Mindst 10=Mest 6,7 10trins skala 1= Dårligst 10= Bedst 7,4 De gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars lever op til elevernes forventninger. Eleverne føler i høj grad at de leverer en stor indsats i undervisningen 7,4 af maks trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 7,4 Eleverne har meget stor lyst til at lære nyt 8,1 af maks

50 Bilag 2j, fortsat: Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg har altid de rigtige bøger, notater eller udstyr med til timerne Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg kommer til tiden Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg afleverer mine opgaver til tiden Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg overholder aftaler med lærerne Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg er med til at skabe arbejdsro Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg deltager aktivt i undervisningen Hvor meget tid bruger du i gennemsnit på forberedelse og afleveringer pr. uge På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer i skolen og på din praktik/læreplads? *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Det jeg lærer på skolen kan jeg bruge i dagligdagen i praktikken/hos min arbejdsgiver På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du lærernes faglige dygtighed? *) På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du lærernes engagement i undervisningen? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du lærernes evne til at forklare tingene, så du forstår dem? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne virker godt forberedte? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne anvender opdateret viden og materialer? Skala Gns. Skolen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,6 Samlet konklusion for skolen Eleverne møder efter eget udsagn forberedte med de rigtige bøger, notater og udstyr 1,6 hvor 1 er helt enig og 4 er helt uenig. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,2 Eleverne kommer efter eget udsagn altid til tiden. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,3 Eleverne afleverer efter eget udsagn altid opgaver til tiden. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,2 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,8 Eleverne overholder efter eget udsagn altid aftaler med lærerne. Eleverne er opmærksomme på at være med til at skabe arbejdsro. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,7 Eleverne synes selv, at de er aktive i undervisningen. Angiv ca. antal timer (Max 45 timer) 7,4 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 6,5 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,9 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst Den ugentlige forberedelse på de gymnasiale uddannelser ligger på et tilfredsstillende niveau på knap 8 timer pr. uge Der er jævnt pæn sammenhæng mellem det eleverne på hovedforløb lærer i skolen og på arbejdspladsen. Relevansen af det der læres på skoleophold i forbindelse med en praktikplads er tilfredsstillende, men større relevans tilstræbes. 7,7 Eleverne oplever at møde fagligt dygtige lærere 7,7 Eleverne oplever at de møder engagerede lærere 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 6,9 Eleverne oplever, at de møder lærere som er gode til at forklare tingene. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,6 Lærerne er forberedte Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,8 Lærerne anvender opdateret viden og materialer 50.

51 Bilag 2j, fortsat: Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion Hvor enig eller uenig er du i følgende?: Lærerne motiverer mig? *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger til mig på min indsats? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne overholder aftaler? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne kommer til tiden? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne giver plads til humor i undervisningen? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne giver os ansvar *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Lærerne respekterer os På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du undervisningen? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvilken karakter vil du give variationen i de undervisningsformer du modtager? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg bliver ofte udfordret i undervisningen *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Vi har indflydelse på undervisningen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg oplever, at der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Der er arbejdsro i undervisningen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Undervisningen forbereder mig til at læse videre *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg lærer nok under skoleopholdet *) Hvor ofte oplever du følgende?: Lærerne koordinerer tidspunkter for opgaveafleveringer Hvor ofte oplever du følgende?: Vi drøfter resultaterne af undervisningsevalueringer i klassen Skala Gns. Skolen Samlet konklusion for skolen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Lærernes evne til at motivere kunne være bedre Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Lærernes tilbagemeldinger til eleverne kunne være bedre Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,7 Lærerne overholder aftaler Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,8 Lærernes kommer overvejende til tiden Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0? Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,6 Lærerne er gode til at give eleverne ansvar Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,7 Lærerne respekterer eleverne 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 7,3 Undervisningen opleves som værende meget tilfredsstillende. 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 6,2 Variationen i undervisningsformen på gymnasierne kunne være bedre Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,7 Eleverne oplever at blive udfordret i undervisningen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,1 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,9 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig Inddragelse af nye ideer og kreativitet skal udbredes til alle uddannelser Eleverne oplever i nogen grad at have indflydelse på undervisningen. Sammenhængen mellem undervisningen i de to fag er tilfredsstillende (3) Helt uenig (4) 2,0 Undervisningsformerne på EUD er tilfredsstillende Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig Elevernes oplevelse af at lære nyt hver dag er tilfredsstillende (3) Helt uenig (4) 2,2 på de gymnasiale uddannelser Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,3 Det kniber med arbejdsroen i undervisningen. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,9 Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 2,6 På gymnasierne skal der synliggøres omkring mulighederne for at videreuddanne sig. EUD hovedforløbseleverne er generelt tilfredse med det, de lærer under skoleopholdet. Lærernes koordinering af opgaveafleveringen på de gymnasiale uddannelser opleves utilstrækkeligt Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 2,3 Resultatet af undervisningsevalueringer drøftes i klassen 51.

52 Bilag 2j, fortsat Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion Hvor ofte oplever du følgende?: Vi bruger skolens intranet/it s Learning i forbindelse med undervisningen? Hvor ofte oplever du følgende?: Jeg bliver forstyrret, når andre elever bruger bærbar pc i timerne Hvordan oplever du sværhedsgraden i din uddannelse? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du det sociale sammenhold mellem eleverne? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg er glad for at gå på skolen/skolen er et rart sted at være Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vi startede på uddannelsen Hvor enige eller uenig er du i følgende?:jeg føler mig tryg i min klasse/på skolen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg kan få hjælp og støtte fra mine kammerater på skolen Skolen laver gode arrangementer fx fester, café, frivillig idræt eller andet uden for skoletiden Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg har god kontakt med elever fra andre klasser/hold På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du uddannelsens ledelse? Skala Gns. Skolen Samlet konklusion for skolen Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 2,2 Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 3,4 Brugen af bærbare generes ikke på de gymnasiale uddannelser Nej, slet ikke (1) Ja, nogle få timer (2) Ja, Har du pjækket fra undervisningen inden for den seneste måned? 1 3 dage (3) Ja, 4 dage eller mere (4) 1,3 Ifølge eleverne pjækker de ikke fra undervisningen Har du undladt at aflevere obligatoriske opgaver indenfor den seneste måned? Nej (1) Ja, en enkelt gang (2) Ja, flere gange (3) 1,3 Ifølge eleverne afleverer de obligatoriske opgaver Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Skolen interesserer sig for Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig Eleverne oplever at skolen interesserer sig for om de fuldfører om jeg fuldfører min uddannelse *) (3) Helt uenig (4) 1,7 deres uddannelse Har du seriøst overvejet at droppe ud af uddannelsen/skolen? *) Ja (1) Nej (2) 1,8 Eleverne har ikke overvejet at droppe ud Hvad var den vigtigste årsag til, at du overvejede at droppe ud? Forhold som skyldes uddannelsen Forhold som skyldes ophold i praktikken (1) Forhold som skyldes skolen (2) Personlige årsager (3) 2,3 Hvordan oplever du kravene i For store (1) Tilpas De stillede krav i uddannelsen opleves som værende hverken uddannelsen? (2) For små (3) 1,9 for store eller små men lige tilpas For svært (1) Svært, men jeg klarer mig (2) Passende (3) For let (4) 2,4 Sværhedsgraden er passende På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst: Hvordan vurderer du skolens skemaplanlægning? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg kan selv finde de informationer om uddannelsen, jeg har brug for på skolen 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 7,4 Det sociale sammenhold er godt Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,7 Eleverne oplever skolen som et godt sted at være Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,9 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig Der kunne gøres en større indsatsen for at eleverne føler sig godt tilpas ved skolestart (3) Helt uenig (4) 1,5 Eleverne føler sig trygge i klassen/på skolen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,5 Eleverne er gode til at støtte hinanden Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,1 Der er basis for et løft af arrangementerne på skolen. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,2 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst 4,8 10trins skala 1=Dårligst 10=Bedst Det sociale imellem klasserne er jævnt. Der kunne gøres mere for at skabe kontakt mellem eleverne på parelle hold. 6,1 Skemaplanlægningen kan være bedre. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Informationerne om uddannelsen er tilfredsstillende 52.

53 Bilag 2j, fortsat Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion Hvor enig eller uenig er du i følgende?: Jeg får god information om aflysninger og ændringer af undervisningen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Ledelsen på uddannelsen tager forslag fra eleverne seriøst Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Skolen er konsekvent overfor useriøse elever/studerende Skolen reagerer hurtigt overfor elever, der ikke følger reglerne Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Skolens itudstyr fungerer godt Mobning Der er tale om mobning, hvis du flere gange bliver udsat for negative handlinger som fx sårende bemærkninger, bliver holdt udenfor fællesskabet, truet eller tvunget til noget af andre: Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Mobning Der er tale om mobning, hvis du flere gange bliver udsat for negative handlinger som fx sårende bemærkninger, bliver holdt udenfor fællesskabet, truet eller tvunget til noget af andre: Har du været med til at mobbe andre elever? Hvordan vurderer du områder til gruppearbejde (er der gode steder, er der tilstrækkeligt) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Skolen er flot udsmykket Hvor tit bruger du computeren til underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film mv.? Hvor tit bruger du computeren til at finde informationer til opgaver? Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt *) Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Det er vigtigt for mig at kunne chatte, maile m.m. med mine venner/skolekammerater, når jeg er i skole Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Der er gode fritidsaktiviteter på skolen Hvor enige eller uenig er du i følgende?: Jeg får god og varieret mad på skolehjemmet Hvad er dine planer efter afslutning af dit nuværende uddannelsesforløb? Skala Gns. Skolen Samlet konklusion for skolen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,3 Informationen om aflysninger kan forbedres Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,2 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,1 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,6 Nej, aldrig (1) ja, 1 eller 2 gange (2) Ja, 2 eller 3 gange om måneden (3) Ja, 1 gang om ugen (4) Ja, flere gange om ugen (5) 1,4 Nej, aldrig (1) ja, 1 eller 2 gange (2) Ja, 2 eller 3 gange om måneden (3) Ja, 1 gang om ugen (4) Ja, flere gange om ugen Eleverne oplever generelt, at ledelse tager forslag fra eleverne seriøst. Eleverne efterspørger en konsekvent og hurtig reaktion overfor useriøse elever/studerende. Funktionaliteten af trådløst internet og til dels printere opleves at ligge lidt under middel Eleverne oplever kun sjældent at være blevet mobbet af andre elever. (5) 1,3 Eleverne har kun sjældent været med til at mobbe andre elever I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) 1,4 Områderne til gruppearbejde er i orden Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,4 Eleverne efterspørger bedre udsmykning på skolen. Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 2,7 Altid (1) Ofte (2) Sjældent (3) Aldrig (4) 1,7 Eleverne bruger i overvejende grad computeren til underholdning i timerne. Computeren bruges i høj grad til at finde informationer til opgaver Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 1,6 Brug af computer og internet forbedrer eleverne fagligt. Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,6 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,0 Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,6 Læse videre (1) Få en uddannelsesaftale (2) Få en læreplads (3) Tage et arbejde/fortsætte med at arbejde efter end læretid (4) Tage et sabbatår (5) Andet (6) Ved endnu ikke (7) 3,7 Eleverne oplever i overvejende grad, at der er gode fritidsaktiviteter på skolen. Eleverne oplever ikke, at de får god og varieret mad på skolehjemmet. 53.

54 Bilag 2j, fortsat Spørgsmål *) Spørgsmål der i særlig grad har indflydelse på den samlede konklusion I hvor høj grad er dit erhvervsarbejde med til at øge dit fravær på skolen? I hvor høj grad er dit erhvervsarbejde med til at påvirke dine karakterer negativt? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "Slet ikke" og 10 er "Fuldt ud": I hvor høj grad bakker dine forældre (eller andre nærtstående voksne) op om din gennemførelse af uddannelsen På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "Slet ikke" og 10 er "Fuldt ud": Hvor godt bevidst er du om dine fremtidsmuligheder efter, du har afsluttet din uddannelse? Hvor svær oplevede du opstarten på din uddannelse (tænk tilbage på da du startede hos os lige efter folkeskolen) Skala Gns. Skolen Samlet konklusion for skolen I høj grad (1) I nogen grad (2) Slet ikke (3) Ved ikke (4) 2,9 I høj grad (1) I nogen grad (2) Slet ikke (3) Ved ikke (4) 2,8 10trins skala 1=Slet ikke 10=Fuldt ud 8,7 10trins skala 1=Slet ikke 10=Fuldt ud For svært (1) Svært, men jeg klarer mig (2) Passende (3) For let (4) Eleverne oplever ikke, at deres erhvervsarbejde er medvirkende til at øge deres fravær på skolen Eleverne oplever ikke, at deres erhvervsarbejde er medvirkende til at påvirke deres karakterer negativt. Eleverne har, fra deres bagland eller andre voksne, opbakning til uddannelsen. 7,4 Eleverne er meget bevidste om deres fremtidsmuligheder 2,6 Opstarten opleves som jævn svær Samlet konklusion og handlingsplan på baggrund af besvarelserne: Eleverne synes, at deres indsats og lysten til at lære nyt er god, samtidig med at der er en overvejende enighed om, at der er sammenhæng mellem det, de lærer på skolen og på deres praktiksted/læreplads. Lærernes faglige dygtighed er god og de formår også at motivere og give ansvar. Eleverne oplever, at skolen bekymrer sig om, at de fuldfører deres uddannelse, hvilket også kan ses på, at der kun er et fåtal, som seriøst har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Der er enighed om, at undervisningen forbedrer eleverne til at læse videre, og de er overvejende klar over, hvilke fremtidsmuligheder de har efter endt uddannelse. 54.

55 Bilag 2k: Elevtrivselsundersøgelse undervisningsmiljø De uddannelsessøgende vælger repræsentanter til sikkerhedsgruppen i deres respektive afdelinger og inddrages i arbejdet med kortlægning og udvikling af undervisningsmiljøet gennem evaluering og skolemiljøprojekter. Undervisningsmiljøet undersøges hvert tredje år. Undersøgelsen i 2010 er væsentligt anderledes end den undersøgelse der blev gennemført i 2007, idet undersøgelsen i 2010 blev gennemført som en integreret del af den centralt fastsatte elevtrivselsundersøgelse, som er nærmere beskrevet i bilag 1e. Undersøgelsen omfattede følgende spørgsmål i relation til undervisningsmiljøet: Spørgsmål Skala Mobning Der er tale om mobning, hvis du flere gange bliver udsat for negative handlinger som fx sårende bemærkninger, bliver holdt udenfor fællesskabet, truet eller tvunget til noget af andre: Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Mobning Der er tale om mobning, hvis du flere gange bliver udsat for negative handlinger som fx sårende bemærkninger, bliver holdt udenfor fællesskabet, truet eller tvunget til noget af andre: Har du været med til at mobbe andre elever? Mobning Der er tale om mobning, hvis du flere gange bliver udsat for negative handlinger som fx sårende bemærkninger, bliver holdt udenfor fællesskabet, truet eller tvunget til noget af andre: Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? Hvordan vurderer du samlet set pladsforholdene på skolen (der god nok plads i klasselokalerne, passer det til antallet af elever) Hvordan vurderer du samlet set stole og borde på skolen(er der nok i klasselokalerne, kan de indstilles, sidder man godt) Hvordan vurderer du samlet set udstyret (tavle, OH, projektor, m.m. er de til rådighed, virker de) på skolen Hvordan vurderer du samlet set lysforholdene (dagslys, kunststig belysning, bliver du blændet af solen) på skolen ændres (3) Hvordan vurderer du indeklima generelt på skolen (udluftning, luftgener, trækgener) ændres (3) Hvordan vurderer du støj (i lokalerne, på skolen generelt, udefra) på skolen Hvordan vurderer du værksteder og faglokaler (indretning, sikkerhed m.m.)/laboratorier, fx fysik og kemilokaler (indretning, sikkerhed m.m.) Hvordan vurderer du områder til gruppearbejde (er der gode steder, er der tilstrækkeligt) Gns. Skolen Nej, aldrig (1) ja, 1 eller 2 gange (2) Ja, 2 eller 3 gange om måneden (3) Ja, 1 gang om ugen (4) Ja, flere gange om ugen (5) 1,4 Nej, aldrig (1) ja, 1 eller 2 gange (2) Ja, 2 eller 3 gange om måneden (3) Ja, 1 gang om ugen (4) Ja, flere gange om ugen (5) 1,3 Nej, aldrig (1) ja, 1 eller 2 gange (2) Ja, 2 eller 3 gange om måneden (3) Ja, 1 gang om ugen (4) Ja, flere gange om ugen (5) 1,3 I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde I orden (1) Mindre problemer (2) Burde I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) Samlet konklusion for skolen Eleverne oplever kun sjældent at være blevet mobbet af andre elever. Eleverne har kun sjældent været med til at mobbe andre elever Eleverne oplever kun sjældent at være blevet mobbet af lærerne 1,5 Pladsforholdende er i orden 1,6 Borde og stole er i orden 1,4 Udstyret på klassen er i orden 1,3 Lysforholdene er i orden 1,7 Der opleves kun mindre problemer med indeklimaet 1,5 Der opleves kun mindre problemer med støj 1,3 Indretning og sikkerhed i faglokaler er i orden 1,4 Områderne til gruppearbejde er i orden 55.

56 Bilag 2k, fortsat: Spørgsmål Hvordan vurderer du oprydningen (tasker, ledninger, madaffald m.m) Hvordan vurderer du rengøringen (i klasselokalerne, gangene, toiletterne m.m.) Hvordan vurderer du bibliotek/studiecenter på skolen(lokaler, arbejdspladsindretning m.m.) Hvor enige eller uenig er du i følgende?:elever/kursister har indflydelse på skolens indretning og udseende Arbejder du under din uddannelse med maskiner og/eller apparater, køretøjer, farlige kemiske stoffer? Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Har du fået instruktion i de maskiner eller Skala I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) I orden (1) Mindre problemer (2) Burde ændres (3) Gns. Skolen Helt enig (1) Delvis enig (2) Delvis uenig (3) Helt uenig (4) 2,3 Nej, ingen af disse (1) Ja, arbejder med maskiner og/eller apparater (2) Ja, arbejder med køretøjer (3) Ja, arbejder med farlige kemiske processer (f.eks. med stoffer, der er mærket med orange faremærkat) Samlet konklusion for skolen 1,5 Der opleves kun mindre problemer med oprydningen 1,5 Der opleves kun mindre problemer med rengøringen 1,3 Biblioteket er i orden Elever/kursister har nogen indflydelse på skolens indretning og udseende 1,8 Irrelevant Eleverne oplever at have fået den krævede instruktion i maskiner og apparater apparater, du arbejder med? Ja (1) Nej (2) 1,1 Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Har du adgang til brugsanvisning? Ja (1) Nej (2) 1,2 Eleverne oplever at have adgang til brugsanvisninger Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Findes der bevægelige dele, der ikke er beskytte med afskærmning? Ja (1) Nej (2) 1,6 Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Findes der maskiner, der ikke har nødstop? Ja (1) Nej (2) 1,7 Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Er alle maskiner godt vedligeholdte? Ja (1) Nej (2) 1,4 Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Findes der støj, som gør at to personer på ca. 1 meters afstand ikke kan tale sammen uden at hæve stemmen? Ja (1) Nej (2) 1,4 Lydniveauet er for højt Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/brugsanvisninger for maskiner eller apparater Ja (1) Nej (2) 1,6 Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Er der risiko for, at personer bliver påkørt eller klemt af køretøjer? Ja (1) Nej (2) 1,7 Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Er der uorden i værktøj, materialer og affald m.v.? Ja (1) Nej (2) 1,7 Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Findes der udsugning på alle relevante værksteder? Ja (1) Nej (2) 1,2 Eleverne oplever i stor udstrækning, at afskærmningen er god og sikker. Eleverne oplever i stor udstrækning, at der er nødstop ved maskiner og apparater Opfattelsen af vedligeholdelsen af maskiner og apparater er svingende Instruktioner/brugsanvisninger bliver ikke overholdt tilstrækkeligt blandt eleverne Eleverne oplever ikke, at der er stor risiko for at blive påkørt eller klemt af køretøjer Eleverne oplever, at der er orden på værktøj, materialer og affald. Eleverne oplever i høj grad, at der er udsugning på alle relevante værksteder. 56.

57 Bilag 2k, fortsat: Gns. Skolen Spørgsmål Skala Samlet konklusion for skolen Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Findes der hjælpemidler til brug ved løft over 11 kg? Ja (1) Nej (2) 1,3 Elever oplever, at der forefindes hjælpemidler til brug ved løft. Du svarer, at du arbejder med køretøjer. Har du fået instruktion/vejledning i brugen af hjælpemidler til løft? Ja (1) Nej (2) 1,4 Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Har du fået instruktion i sikkerheds og sundhedsforhold omkring køretøjer? Ja (1) Nej (2) 1,2 Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/brugsanvisninger for køretøjer? Ja (1) Nej (2) 1,6 Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Har du fået instruktion i håndtering af de stoffer, du arbejder med? Ja (1) Nej (2) 1,1 Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Har du adgang til brugsanvisninger og produktblade for alle produkter? Ja (1) Nej (2) 1,2 Eleverne oplever, at de i nogen grad mangler instruktion i brugen af hjælpemidler til løft Eleverne oplever i høj grad, at de har fået instruktion i sikkerheds og sundhedsforhold omkring køretøjer. Eleverne overholder i overvejende grad ikke instruktioner/brugsanvisninger for køretøjer. Eleverne oplever i høj grad, at de har fået instruktion i håndtering af de stoffer, de arbejder med. Eleverne har adgang til brugsanvisninger og produktblade for alle produkter. Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Er du orienteret om betydningen af de orange faremærker? Ja (1) Nej (2) 1,1 Eleverne er orienteret om betydningen af orange mærker. Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Findes der udsugning i de lokaler, hvor I arbejder med kemikalier m.v.? Ja (1) Nej (2) 1,0 Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Findes der udsugning på hver enkelt arbejdsplads, hvor du arbejder med kemikalier m.v.? Ja (1) Nej (2) 1,1 Du svarede, at du arbejde med farlige kemiske processer: Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/brugsanvisninger for kemikalier m.v.? Ja (1) Nej (2) 1,6 Der findes udsugning i de lokaler, hvor der arbejdes med kemikalier Der findes udsugning i de lokaler, hvor der arbejdes med kemikalier på hver enkelt arbejdsplads Instruktioner/brugsanvisninger bliver ikke overholdt tilstrækkeligt blandt eleverne Samlet konklusion og handlingsplan på baggrund af besvarelserne: Eleverne oplever ikke mobning fra hverken lærer eller andre elever som et problem, og de synes heller ikke, at de selv er med til at mobbe. Det fysiske arbejdsmiljø, i form af borde, stole, udstyr i klasserne, lysforhold, indeklima samt støj, opleves som værende i orden, ligesom indretning, sikkerhed og områder til gruppearbejde er i orden. Eleverne synes, at der i mindre grad er problemer med rengøringen. I forbindelse med arbejdet og betjeningen af maskiner og/eller apparater, køretøjer samt farlige stoffer, oplever eleverne, at de får den krævede instruktion samt har adgang til alle brugsanvisninger. Eleverne mener dog, at de ikke altid selv overholder instruktioner/ brugsanvisninger til trods for adgangen dertil. Vedligeholdelsen af maskiner og apparater opleves som svingende, ligesom lydniveauet er højt. Sikkerhedsforanstaltninger som afskærmning, nødstop, udsugning, hjælpemidler til brug ved løft, instruktion ved brugen af stoffer, orientering af orange mærker mv. mener eleverne er i orden. 57.

58 Bilag 2l: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Faglige forudsætninger herunder beskrivelse af karakterskalaen. Et vigtigt fokuspunkt i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er de faglige forudsætninger, som eleverne møder med. Til beskrivelse heraf og udviklingen heri anvendes karaktergennemsnittet fra grundskolen i nogle foruddefinerede grupper. På de næste sider er udviklingen beskrevet for årene 2005 til Som grundlag for bedømmelse af gennemsnitskaraktererne i de tabellerne anvendes følgende: 7trinsskalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, A der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der B demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der C demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der D demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af E 00 Den utilstrækkelige præstation opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 3 Den ringe præstation Karakteren 3 gives for den helt uacceptable præstation. Fx F 58.

59 Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingen i optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen (EAK) Tilgang 4,00 og lavere %del 4,01 5,00 %del 5,01 7,00 %del 7,01 8,00 %del 8,01 og højere %del Uoplyst/ ukendt %del Total Erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx ,2% 47 49,0% 24 25,0% 15 15,6% 6 6,3% ,3% 4 4,5% 41 46,6% 24 27,3% 17 19,3% ,5% 6 7,0% 43 50,0% 19 22,1% 12 14,0% 3 3,5% ,0% 44 51,2% 24 27,9% 12 14,0% ,1% 13 13,4% 45 46,4% 16 16,5% 20 20,6% 1 1,0% 97 Htx ,9% 19 46,3% 14 34,1% 6 14,6% ,5% 3 7,5% 23 57,5% 4 10,0% 9 22,5% ,3% 27 58,7% 8 17,4% 9 19,6% ,3% 5 10,9% 22 47,8% 8 17,4% 7 15,2% 2 4,3% ,5% 7 12,3% 22 38,6% 8 14,0% 17 29,8% 1 1,8% 57 Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt ,4% 66 48,2% 38 27,7% 21 15,3% 6 4,4% 137 Erhvervsfaglige grundforløb ,3% 7 5,5% 64 50,0% 28 21,9% 26 20,3% ,3% 8 6,1% 70 53,0% 27 20,5% 21 15,9% 3 2,3% ,5% 11 8,3% 66 50,0% 32 24,2% 19 14,4% 2 1,5% ,6% 20 13,0% 67 43,5% 24 15,6% 37 24,0% 2 1,3% 154 Grundforløb, merkantile ,3% 23 17,8% 23 17,8% 1 0,8% 52 40,3% 129 Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløbet, bygge & anlæg Grundforløb, håndværk og teknik ,2% 24 18,5% 39 30,0% 4 3,1% 42 32,3% ,6% 20 16,9% 33 28,0% 3 2,5% 3 2,5% 30 25,4% ,8% 31 23,0% 33 24,4% 5 3,7% 1 0,7% 41 30,4% ,7% 19 14,8% 37 28,9% 4 3,1% 2 1,6% 37 28,9% ,4% 21 22,3% 25 26,6% 2 2,1% 8 8,5% ,1% 23 20,5% 21 18,8% 2 1,8% 1 0,9% 19 17,0% ,0% 4 40,0% 4 40,0% ,8% 2 8,7% 9 39,1% 1 4,3% ,8% 6 16,2% 6 16,2% 1 2,7% 10 27,0% ,6% 8 17,8% 5 11,1% 16 35,6% ,4% 3 8,1% 5 13,5% 1 2,7% 16 43,2% ,3% 2 16,7% 3 25,0%

60 Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingen i optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen (EAK) Tilgang 4,00 og lavere %del 4,01 5,00 %del 5,01 7,00 %del 7,01 8,00 %del 8,01 og højere %del Uoplyst/ ukendt %del Total Erhvervsfaglige grundforløb Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation ,0% 10 14,3% 16 22,9% 1 1,4% 1 1,4% 21 30,0% ,5% 16 17,0% 19 20,2% 3 3,2% 33 35,1% ,2% 10 10,4% 36 37,5% 4 4,2% 18 18,8% ,5% 4 13,8% 5 17,2% 1 3,4% 9 31,0% ,8% 2 12,5% 1 6,3% 1 6,3% 5 31,3% ,9% 7 25,0% 2 7,1% 1 3,6% 6 21,4% ,0% 7 35,0% 8 40,0% 1 5,0% 1 5,0% ,5% 4 25,0% 6 37,5% 1 6,3% 2 12,5% 1 6,3% ,0% 4 20,0% 9 45,0% 1 5,0% 3 15,0% ,7% 2 9,1% 11 50,0% 1 4,5% 3 13,6% ,4% 4 23,5% 1 5,9% 1 5,9% 6 35,3% ,2% 2 22,2% 3 33,3% 2 22,2% 9 Grundforløb, fra jord til bord ,7% 4 9,1% 7 15,9% 23 52,3% 44 Grundforløb, mad til mennesker ,0% 4 10,0% 11 27,5% 1 2,5% 16 40,0% ,8% 7 17,1% 9 22,0% 1 2,4% 13 31,7% ,0% 2 10,0% 1 5,0% 1 5,0% 11 55,0% ,1% 6 28,6% 4 19,0% 3 14,3% ,8% 6 16,7% 5 13,9% 1 2,8% 14 38,9% 36 Erhvervsfaglige grundforløb i alt ,0% 47 15,7% 61 20,3% 4 1,3% 1 0,3% ,3% ,1% 54 16,3% 85 25,7% 8 2,4% 1 0,3% ,2% ,5% 44 14,2% 84 27,2% 9 2,9% 4 1,3% 83 26,9% ,0% 75 20,5% 86 23,5% 10 2,7% 2 0,5% 87 23,8% ,1% 61 17,8% 80 23,3% 10 2,9% 5 1,5% 77 22,4%

61 Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingen i optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen Erhvervsfaglige hovedforløb Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker (EAK) Tilgang 4,00 og lavere %del 4,01 5,00 %del 5,01 7,00 %del 7,01 8,00 %del 8,01 og højere %del Uoplyst/ ukendt %del Total ,5% 2 2,2% 10 11,2% 2 2,2% 4 4,5% 67 75,3% ,8% 12 11,4% 24 22,9% 7 6,7% 6 5,7% 51 48,6% ,2% 11 12,5% 22 25,0% 4 4,5% 4 4,5% 38 43,2% ,4% 14 14,7% 30 31,6% 9 9,5% 6 6,3% 29 30,5% ,0% 10 14,5% 18 26,1% 7 10,1% 3 4,3% 22 31,9% ,1% 24 17,6% 37 27,2% 6 4,4% 1 0,7% 38 27,9% ,5% 25 18,2% 42 30,7% 6 4,4% 25 18,2% ,9% 26 15,7% 52 31,3% 7 4,2% 38 22,9% ,5% 36 17,4% 64 30,9% 8 3,9% 40 19,3% ,8% 27 16,7% 44 27,2% 6 3,7% 27 16,7% ,9% 2 9,5% 3 14,3% 7 33,3% ,9% 6 23,1% 6 23,1% 2 7,7% 5 19,2% ,7% 12 26,7% 6 13,3% 15 33,3% ,5% 4 12,1% 6 18,2% 1 3,0% 5 15,2% ,9% 4 14,3% 3 10,7% 1 3,6% 8 28,6% ,2% 9 81,8% ,0% 1 10,0% 8 80,0% ,2% 1 11,1% 6 66,7% ,1% 1 9,1% 3 27,3% 6 54,5% ,3% 1 8,3% 3 25,0% 1 8,3% 3 25,0% 12 Erhvervsfaglige hovedforløb i alt ,5% 28 10,9% 50 19,5% 8 3,1% 5 1,9% ,1% ,7% 43 15,5% 73 26,3% 15 5,4% 6 2,2% 89 32,0% ,8% 49 15,9% 82 26,6% 12 3,9% 4 1,3% 97 31,5% ,3% 55 15,9% ,8% 18 5,2% 6 1,7% 80 23,1% ,6% 42 15,5% 68 25,1% 15 5,5% 3 1,1% 60 22,1% 271 Erhvervsskolerne Aars i alt ,7% 81 11,7% ,5% 50 7,2% 27 3,9% ,0% ,4% ,1% ,1% 51 6,9% 33 4,5% ,0% ,3% ,5% ,5% 48 6,4% 29 3,9% ,4% ,7% ,7% ,2% 60 7,1% 27 3,2% ,0% ,7% ,0% ,0% 49 6,4% 45 5,9% ,1%

62 Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Optagne elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen for 2009 fordelt på køn (data på hovedforløb er for de 3 områders vedkommende så små at opdeling ikke er mulig, hvorfor hovedforløb er udeladt) Erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx Htx Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt (EAK) Tilgang 4,00 og lavere 4,01 5,00 5,01 7,00 7,01 8,00 8,01 og højere Uoplyst/ukendt 2009 i alt Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Optagne elever på erhvervsgymnasiale uddannelser i alt i procent af antal optagne af samme køn Erhvervsfaglige grundforløb 2,2% 3,1% 2,6% 12,2% 14,1% 13,0% 42,2% 45,3% 43,5% 13,3% 18,8% 15,6% 28,9% 17,2% 24,0% 1,1% 1,6% 1,3% 100,0% 100,0% 100,0% Eud grundforløb merkantil Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, mad til mennesker Erhvervsfaglige grundforløb i alt Optagne elever på erhvervsfaglige grundforløb i alt i procent af antal optagne af samme køn 39,7% 18,5% 32,1% 18,7% 16,1% 17,8% 21,5% 26,6% 23,3% 2,7% 3,2% 2,9% 1,4% 1,6% 1,5% 16,0% 33,9% 22,4% 100,0% 100,0% 100,0% 62.

63 Bilag 2l: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser, fortsat Evaluering af udviklingen i elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen Gymnasiale uddannelser Når karaktererne på de elever fra grundskolen, der er optaget på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium, Aars, analyseres, så springer det i øjnene, at i den 5årige periode , er der sket en signifikant stigning i elever med gennemsnitskarakterer under 5. Både på handelsgymnasiet og teknisk gymnasium er forholdene nogenlunde ens. På begge uddannelser er der en stigning i antallet af elever med karakterer under 5 i årene fra 2005 til Antallet af elever med karakterer over 7,01 svinger ligeledes, men i gennemsnit er der over årene samme antal elever med karakterer over middel. Når søgetallene til de gymnasiale uddannelser analyseres, vurderes det, at efter gymnasiereformen i 2005 kom der en øget tilstrømning til de gymnasiale uddannelser, og for hhx og htx kan det se ud til, at der i den forbindelse er en stigende tilgang af elever med en lidt ringere faglig baggrund fra grundskolen. For 2009 er der i optagetallene på de erhvervsgymnasiale uddannelser en signifikant forskel mellem drenge og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolen. Pigerne ligger lavere i deres karaktergennemsnit i forhold til drengene. Denne forskel harmonerer ikke med den alment anerkendte opfattelse af, at pigerne i folkeskolen er de flittige, og at drengene derfor halter bagud, når karaktererne sammenlignes. I hvert fald for optaget på de erhvervsgymnasiale uddannelser i Aars er pigerne en smule dårligere fagligt klædt på. Det må tages i betragtning, når lærerne skal planlægge og gennemføre undervisningen, at der evt. skal differentieres også mellem kønnene. Indgangen Merkantil Karakterniveauet fra grundskolen er stabilt i forhold til de elever der optages på det merkantile grundforløb. Det gælder også når man ser på de laveste karakterer. Indgangen Bil, fly og andre transportmidler Over 40 % har et karaktergennemsnit under 4 ved starten af grundforløbet. Dette er ikke overraskende, da indgangen i høj grad tiltrækkes af unge drenge, som er skoletrætte. Det ser ud til at denne gruppe udgør en stigende andel af eleverne fra 2006 og indtil 2009, hvilket er lidt overraskende. Indgangen har fået flere elever i og med at vi har specialet på entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen, og dermed vil det absolutte tal af elever med et lavt karaktergennemsnit også stige. Men på netop denne uddannelse er der en tendens til, at de lave karakterer opvejes af en større seriøsitet og et større ønske om at gennemføre den valgte uddannelse eleverne er trods alt flyttet hjemmefra for en længere periode de har truffet et positivt valg. Men der er elever, som vil få det svært på længere sigt, fordi deres almene kundskaber er dårlige. På uddannelsen til mekaniker de lokale elever ser vi flere elever som ikke kan gennemføre på grund af en kombination af dårlige kundskaber og en ringe motivation. Der er relativt mange elever på denne indgang, som der søges om Special pædagogisk støtte til. Det store problem og dermed udfordring for denne indgang er elevernes manglende kundskaber inden for matematik og fysik/naturfag. Mekanikeruddannelserne får et større indhold af elektronik og styring, og dette kræver helt andre kompetencer end dem som flere elever kommer med i dag. Her er en af problemstillingerne, at en elevs uddannelsesparathed skal ske til EUD generelt og ikke til den enkelte uddannelse, og derfor får vi flere på denne indgang, som nok er erklæret uddannelsesparate, men som ikke vil kunne klare en mekanikeruddannelse på grund af manglende basale færdigheder. 63.

64 Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, fortsat Indgangen Bygge og anlæg: Her er der sket en kraftig stigning i antallet af elever med en karakter under 4 fra , næsten halvdelen af de optagne elever har et gennemsnit under 4. På trods af dette, så er det ikke blevet oplevet som et specielt større problem i I denne uddannelse er det specielt manglende matematik/ geometri kundskaber, der kan blive en hindring for at gennemføre uddannelsen. Her spiller det igen ind med motivationen og ønsket om at gøre en indsats i dagligdagen, og den helt store udfordring er også her at få elever med personlige og sociale problemer til at holde fast. Indgangen Produktion og Udvikling Denne indgang har traditionelt været tiltrukket af unge med meget dårlige skolekundskaber, og at denne andel er stigende er ikke overraskende nu, hvor alle skal i gang med en ungdomsuddannelse. Der er stadig et billede af, at smed kan alle blive. Igen spiller motivation og lyst til at lære en meget stor rolle, da uddannelsen er meget praksisnær og en stor del af den teoretiske læring kommer ind gennem praktikken specielt på grundforløbet, hvor grundfagene ikke eksisterer de kommer først på hovedforløbet. Indgangens store udfordring er selvfølgelig mange elever med dårlige almene kundskaber, men den helt store udfordring er den store gruppe af elever, som kæmper med personlige og sociale problemer. Indgangen Strøm, styring og IT Dette er den tekniske indgang, hvor eleverne kommer med de bedste boglige forudsætninger. Igen må vi konstatere, at det ikke er karaktererne der er alt afgørende for elevernes succes på grundforløbet. For elever som ønsker elektrikervejen kan manglende matematikkundskaber blive en hindring ellers er manglende motivation til at arbejde med strøm en grundlæggende stopklods for en del af eleverne på indgangen. Indgangen mad til mennesker Tallene viser en negativ udvikling i de faglige kundskaber de optagne elever kommer med, når de starter på mad til mennesker. Det ser dog ud til at tallene er ved at vende igen, efter nogle år hvor deres karaktergennemsnit har ligget lavt. 64.

65 Bilag 2l, fortsat Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, fortsat Special pædagogisk støtte: Antallet af sager med offentligt finansieret specialpædagogisk støtte har udviklet sig således fra : Antal behandlede SPS refusioner Indeks 100,0 94,9 157,9 196,4 Elevernes faglige forudsætninger, når de kommer fra grundskolen, har ikke ændret sig så meget over den pågældende årrække, at det alene kan forklare udviklingen (jf. tidligere om karakterer fra grundskolen). Stigningen fra 2007 til 2010 i mængden af elever er selvfølgelig også en del af forklaringen, men hovedårsagen ligger i skolens øgede fokus på området og mulighederne, og ikke mindst elevernes og forældrenes fokus på, at det er en mulighed. At bede om hjælp er ikke længere tabu. En række specialpædagogiske tiltag handler ikke så meget om det faglige, men om at skabe struktur og fastholdelse for den enkelte elev, fordi der mangler personlige og sociale kompetencer. 65.

66 Aars skole Østermarksskolen 10. klassecentret Vesthimmerland Hornum skole Farsø skole Farsø efterskole Aalestrup realskole Aalestrup naturefterskole Vester Hornum Skole Vesterbølle efterskole Løgstør skole Ranum efterskole Bakkeskolen Gedsted Skole Vilsted Friskole Ranum skole Himmerlands ungdomsskole Borremose ungdomsskole Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Vesthimmerland Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx Htx Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

67 Aars skole Østermarksskolen 10. klassecentret Vesthimmerland Hornum skole Farsø skole Farsø efterskole Aalestrup realskole Aalestrup naturefterskole Vester Hornum Skole Vesterbølle efterskole Løgstør skole Ranum efterskole Bakkeskolen Gedsted Skole Vilsted Friskole Ranum skole Himmerlands ungdomsskole Borremose ungdomsskole Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Vesthimmerland Erhvervsfaglige hovedforløb Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt

68 Total Vesthimmerland Bavnebakkeskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Rebild efterskole Lynghøj Efterskole BælumSolbjerg Skole Karensmindeskolen Mejlby efterskole Østhimmerlands Ungdomsskole Støvring Friskole Terndrup skole Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Rebild Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Hhx Htx Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

69 Total Vesthimmerland Bavnebakkeskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Rebild efterskole Lynghøj Efterskole BælumSolbjerg Skole Karensmindeskolen Mejlby efterskole Østhimmerlands Ungdomsskole Støvring Friskole Terndrup skole Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Rebild Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsfaglige hovedforløb Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker

70 Total Vesthimmerland Total Rebild Rosendalskolen Søndre skole Hobro Nordre skole Skolen ved Kirketoften Hobro Efterskole Solhverv Privatskole Onsild idrætsefterskole Thorsgaard efterskole Klejtrup musikefterskole HobroNørager Forberedelseskursus Arden skole Skrødstrup efterskole Pinsevækkelsens efterskole Als skole Nørbæk efterskole Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat; Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Mariager fjord Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Hhx Htx Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

71 Total Vesthimmerland Total Rebild Rosendalskolen Søndre skole Hobro Nordre skole Skolen ved Kirketoften Hobro Efterskole Solhverv Privatskole Onsild idrætsefterskole Thorsgaard efterskole Klejtrup musikefterskole HobroNørager Forberedelseskursus Arden skole Skrødstrup efterskole Pinsevækkelsens efterskole Als skole Nørbæk efterskole Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Mariager fjord Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsfaglige hovedforløb Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker

72 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Fjerritslev skole Vester Thorup Efterskole Klim Friskole Han Herreds undgomsskole Åbybro Ungdomsskole Biersted Skole Skovsgårdskolen Jetsmark Centralskole Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Jammerbugt Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Erhvervsfaglige grundforløb Hhx Htx Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik

73 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Fjerritslev skole Vester Thorup Efterskole Klim Friskole Han Herreds undgomsskole Åbybro Ungdomsskole Biersted Skole Skovsgårdskolen Jetsmark Centralskole Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Jammerbugt Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

74 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Fjerritslev skole Vester Thorup Efterskole Klim Friskole Han Herreds undgomsskole Åbybro Ungdomsskole Biersted Skole Skovsgårdskolen Jetsmark Centralskole Total Jammerbugt Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Jammerbugt Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundforløb Erhvervsfaglige hovedforløb Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker

75 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Nibe skole Farstrup Centralskole Frejlev Skole Aalborg ungdomsskole Filstedvejens Skole Skipper Clement Skolen Sofiendalskolen Efterskolen i Bakkerne Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård Klostermarksskolen SkørbækEjdrup Friskole Sct Mariæ Skole Byplanvejens Skole Gudumholm Skole Mou Skole Løvvangskolen Vokslev Friskole Ålborg Friskole Sulsted Skole Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Aalborg Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Erhvervsfaglige grundforløb Hhx Htx Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik

76 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Nibe skole Farstrup Centralskole Frejlev Skole Aalborg ungdomsskole Filstedvejens Skole Skipper Clement Skolen Sofiendalskolen Efterskolen i Bakkerne Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård Klostermarksskolen SkørbækEjdrup Friskole Sct Mariæ Skole Byplanvejens Skole Gudumholm Skole Mou Skole Løvvangskolen Vokslev Friskole Ålborg Friskole Sulsted Skole Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Aalborg Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

77 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Nibe skole Farstrup Centralskole Frejlev Skole Aalborg ungdomsskole Filstedvejens Skole Skipper Clement Skolen Sofiendalskolen Efterskolen i Bakkerne Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård Klostermarksskolen SkørbækEjdrup Friskole Sct Mariæ Skole Byplanvejens Skole Gudumholm Skole Mou Skole Løvvangskolen Vokslev Friskole Ålborg Friskole Sulsted Skole Total Aalborg Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Aalborg Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Erhvervsfaglige hovedforløb Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker

78 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Resterende del af Nordjylland Øvrig del af Danmark Ukendt Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Øvrige Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Hhx Erhvervsgymnasiale uddannelser Htx Erhvervsgymnasiale uddannelser i alt Grundforløb, merkantile Grundforløb, bil, fly og anden transport Erhvervsfaglige grundforløb Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik

79 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Resterende del af Nordjylland Øvrig del af Danmark Ukendt Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Øvrige Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige grundforløb i alt Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker

80 Total Vesthimmerland Total Rebild Total Mariager Fjord Total Jammerbugt Total Aalborg Resterende del af Nordjylland Øvrig del af Danmark Ukendt Total Øvrige Total hele landet Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Øvrige Elevtilgang fordelt på oplandskommuner og grundskole Hovedforløb, handel og kontor Hovedforløb, bil, fly og anden transport Erhvervsfaglige hovedforløb Hovedforløb, produktion og udvikling Hovedforløb, mad til mennesker Erhvervsfaglige hovedforløb i alt Brobygning Præsentationskurser Erhvervsskolerne Aars i alt

81 Bilag 2l, fortsat Elevtilgang fordelt på kommuner og grundskole Ovennævnte statistik er baseret på træk i det studieadministrative system og angiver, hvilke grundskoler som elevoptaget i kommer fra. I 2009 var der problemer med fyldestgørende data fra Optagelse.dk, hvorfor det ikke er muligt at lave anvendelige sammenligningstal. Statistikken vil på sigt, når den kommer til at indeholde flere års data, sammen med de respektive grundskolers afgangselever give et billede af valg af ungdomsuddannelse og om uddannelsesmønstret ændrer sig. Også om det stadig mere spredt udbud gør, at eleverne fra eller tilvælger Erhvervsskolerne Aars. Statistikken skulle fremadrettet gerne være med til at give et mere nuanceret billede af udviklingen i forhold til 95%målsætningen. 81.

82 Bilag 2l, fortsat Elevtilgang til ungdomsuddannelser i Vesthimmerland (EAK) Tilgang Elevtilgang til ungdomsuddannelser i Vesthimmerland Almengymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Hf Stx Total Total Hhx Htx Total Total Total Eud grundforløb merkantil Grundforløb, merkantile Total Erhvervsfaglige grundforløb Eud grundf., teknik, håndv. og transport Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg 9 23 Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Total Grundforløb, fra jord til bord Erhvervsfaglige uddannelser Eud grundforløb, krop, natur og service Erhvervsgrunduddannelse (egu) Eud hovedforløb, merkantil Grundforløb, mad til mennesker Total Total Erhvervsgrunduddannelse (egu) Total Hovedforløb, handel og kontor Total Erhvervsfaglige hovedforløb mv. Eud hovedf., teknik, håndværk og transp. Eud hovedforløb, krop, natur og service Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Total Hovedforløb, mad til mennesker Total Total Total Total

83 Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Total Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Total Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcentre i Region Nordjylland (EAK) Tilgang Studievalg Nordjylland Studievalg Nordjylland Studievalg Nordjylland Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcentre i Region Nordjylland Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige hovedforløb mv. Almengymnasiale uddannelser Hf Stx Total Total Hhx Erhvervsgymnasiale Htx uddannelser Total Total Total Grundforløb, merkantile Eud grundforløb merkantil Total Eud grundf., teknik, håndv. og transport Eud grundforløb, krop, natur og service Erhvervsgrunduddannelse (egu) Eud hovedforløb, merkantil Eud hovedf., teknik, håndværk og transp. Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Total Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker Total Total Erhvervsgrunduddannelse (egu) Total Hovedforløb, handel og kontor Total Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Total Eud hovedforløb, krop, natur Hovedforløb, mad til mennesker og service Total Total Total Total

84 Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Total Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Total Total Erhvervsskolerne Aars Bilag 2l, fortsat: Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcentre i Region Nordjylland (EAK) Tilgang Studievalg Nordjylland Studievalg Nordjylland Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcentre i Region Nordjylland Almengymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Hf Stx Total Total Gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx Htx Total Total Total Eud grundforløb merkantil Grundforløb, merkantile Total Grundforløb, bil, fly og anden transport Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Erhvervsfaglige grundforløb Eud grundf., teknik, håndv. og transport Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Total Grundforløb, fra jord til bord Eud grundforløb, krop, natur og service Grundforløb, mad til mennesker Erhvervsfaglige uddannelser Total Total Erhvervsgrunduddannelse (egu) Erhvervsgrunduddannelse (egu) Total Eud hovedforløb, merkantil Hovedforløb, handel og kontor Total Erhvervsfaglige hovedforløb mv. Eud hovedf., teknik, håndværk og transp. Eud hovedforløb, krop, natur og service Hovedforløb, bil, fly og anden transport Hovedforløb, produktion og udvikling Total Hovedforløb, mad til mennesker Total Total Total Total

85 Bilag 2l, fortsat: Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcenter Himmerland (fra 9. klasse) Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcenter Himmerland (fra 9. klasse) Studievalg Nordjylland Vesthimmerland Grundskolen Forberedende uddannelser mv. Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 10. klasse Forberedende uddannelser mv. Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb 10. klasse Forberedende uddannelser mv. for unge Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Eud grundforløb merkantil Eud grundf., teknik, håndv. og transport (EAK) Tilgang klasse Grundskole kl Total klasse efterskole Efterskoler Total klasse Grundskole kl. 13 Total 13 Total Total Total Produktionsskoler Produktionsskole Total Særlig tilrettelagt ungdomsudd.(usb) Særlig ungdomsudd Total Total Total Total Hf 2årig hf Total Stx Gymnasiet uden linieopd Total Total Total Hhx Hhx,3årig Total Htx Htx,3årig Total Total Total Total Grundforløb, merkantile Det merkantile område Total Total Grundforløb, bil, fly og anden transport Bil, fly, andre transp Total Grundforløb, bygge og anlæg Bygge og anlæg, ny 6 18 Total 7 17 Grundforløb, håndværk og teknik Håndværk og teknik Total Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Mekanik/transport/logist Total Grundforløb, produktion og udvikling Produktion og udvikling 8 20 Total 8 20 Grundforløb, strøm, styring og it StrømstyringIT Total Grundforløb, teknologi og kommunikation Teknologi og kommunikat Total Total

86 Bilag 2l, fortsat: Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcenter Himmerland (fra 9. klasse) Elevtilgang i Vesthimmerland fra UUcenter Himmerland (fra 9. klasse) (EAK) Tilgang Fra jord til bord Grundforløb, fra jord til bord Total Eud grundforløb, krop, natur Mad til mennesker og service 9 22 Grundforløb, mad til mennesker Total 9 22 Total Total Total Total Total Total

87 Bilag 2l, fortsat: Elevtilgang til grundforløb og gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars fordelt på UUcentre Elevtilgang til grundforløb og gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars fordelt på UUcentre Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsgymnasiale uddannelser Eud grundforløb merkantil Eud grundf., teknik, håndv. og transport (EAK) Tilgang Vesthimmerland Hhx Studievalg Nordjylland Rebild Total Total Vesthimmerland Rebild Studievalg Nordjylland Htx Mariagerfjord 5 Total Total Total Total Total Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Studievalg Nordjylland Jammerbugt 5 5 Grundforløb, merkantile Aalborg Total Studievalg Østjylland 5 Total Total Studievalg Fyn 10 6 Studievalg Midt og Vestjylland Vesthimmerland Rebild 5 8 Studievalg Nordjylland Grundforløb, bil, fly og anden Jammerbugt 6 transport Total Studievalg Sjælland Studievalg Sydjylland 10 Studievalg Østjylland 7 7 Total Vesthimmerland 7 17 Studievalg Nordjylland Grundforløb, bygge og anlæg Total 9 23 Total 9 23 Vesthimmerland Rebild 9 9 Studievalg Nordjylland Grundforløb, håndværk og teknik Mariagerfjord 6 Total Total Studievalg Midt og Vestjylland Grundforløb, mekanik, transp. & logistik Vesthimmerland Rebild Studievalg Nordjylland Mariagerfjord 6 6 Aalborg 5 Total Studievalg Sjælland 6 5 Studievalg Sydjylland Studievalg Østjylland Uoplyst/ukendt 5 Total

88 Bilag 2l, fortsat Elevtilgang til grundforløb og gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars fordelt på UUcentre Elevtilgang til grundforløb og gymnasiale uddannelser på Erhvervsskolerne Aars fordelt på UUcentre Erhvervsfaglige uddannelser (fortsat) Erhvervsfaglige grundforløb Eud grundf., teknisk, håndv. og transport Eud grundforløb, krop, natur og service Grundforløb, produktion og udvikling Grundforløb, strøm, styring og it Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mad til mennesker (EAK) Tilgang Vesthimmerland 8 20 Studievalg Nordjylland Total Total Vesthimmerland Studievalg Nordjylland Total Total Vesthimmerland Studievalg Nordjylland Total Total Total Vesthimmerland Studievalg Nordjylland Rebild 6 5 Total Total Vesthimmerland 9 22 Rebild 8 Studievalg Nordjylland Aalborg 5 Total Total Total Total Total Total

89 Bilag 2l, fortsat: 9. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse Hovedstaden Midtjylland Nordjylland (FTU) Antal elever klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Uoplyst/ukendt 7 Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Uoplyst/ukendt 5 Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Brønderslev Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Frederikshavn Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Hjørring Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale Jammerbugt uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrige uddannelser 6 5 Øvrigt klasse Læsø Gymnasiale uddannelser 5 89.

90 Bilag 2l, fortsat: 9. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland (FTU) Antal elever klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser 6 13 Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 5 Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige uddannelser Andet 8 14 Arbejde 11 Elever, der endnu ikke Øvrigt har udfyldt tilmeldingen 6 Elever, der ikke går direkte i uddannelse

91 Bilag 2l, fortsat: 9. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fordelt på region og tilmeldingsuddannelse (FTU) Antal elever klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale Aalborg uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Sjælland Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrige uddannelser Øvrigt klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Syddanmark Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Uoplyst/ukendt 8 Øvrige uddannelser Øvrigt Total

92 Bilag 2l, fortsat: Elevbestand på relevante folkeskoler i oplandskommuner 2007/ /2010 Elevbestand på relevante folkeskoler i oplandskommuner 2007/ /2010 Jammerbugt Rebild Fjerritslev Skole Total Sortebakkeskolen Suldrup Skole Total Altingets Skole (EGS) Bestand 2007/ / /2010 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Total Bakkeskolen Den Kommunale Specialskole Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning klasse Vesthimmerland Farsø Skole Himmerlands Ungdomsskole Hornum Skole Løgstør Skole Ranum Efterskole Ranum Skole Skolegården Vester Hornum Skole Vesterbølle Efterskole Vestermarkskolen Aars Total Østermarkskolen Aalestrup Naturefterskole Ålestrup Realskole Aars Skole Total

93 Bilag 2l, fortsat: Elevbestand på relevante folkeskoler i oplandskommuner 2007/ /2010 (EGS) Bestand Elevbestand på relevante folkeskoler i oplandskommuner 2007/ /2010 Jammerbugt Rebild Fjerritslev Skole Total Sortebakkeskolen Suldrup Skole Total 2007/ / /2010 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler for børn Total Total klasse Vesthimmerland Total 10. KlasseCentret Vesthimmerland Altingets Skole 8 Den Kommunale Specialskole Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Farsø Skole Himmerlands Ungdomsskole Løgstør Skole Ranum Efterskole Ranum Skole Skolegården 6 Vesterbølle Efterskole Vestermarkskolen Aars Total Østermarkskolen Aalestrup Naturefterskole Ålestrup Realskole Aalestrup Skole Aars Skole Total

94 Bilag 2m: Praktikpladsaftaler ingået i regi af Erhvervsskolerne Aars (Indgåede og igangværende) Praktikpladsaftaler ingået i regi af Erhvervsskolerne Aars (Indgåede og igangværende) (PRK) Igangv. aftaler ult. Auto og autoelektrouddannelsen perioden 5 5 Bil, fly og andre transportmidler Mad til mennesker Merkantil Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. Bager og konditor perioden 6 5 (PRK) Indg. aftaler i perioden Ernæringsassistent (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden Detailhandel med specialer Finansuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden

95 Bilag 2m, fortsat: Praktikpladsaftaler ingået i regi af Erhvervsskolerne Aars (Indgåede og igangværende) Praktikpladsaftaler ingået i regi af Erhvervsskolerne Aars (Indgåede og igangværende) Produktion og udvikling Smedeuddannelsen (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden Strøm, styring og it Elektriker (PRK) Indg. aftaler i perioden 7 (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden (PRK) Indg. aftaler i perioden 7 (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden Total Erhvervsskolerne Aars Sammenligning (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden Nordjylland (PRK) Indg. aftaler i perioden Danmark (PRK) Indg. aftaler i perioden Indeks (PRK) Indgåede aftaler i perioden Erhvervsskolerne Aars 2003 som basisår 100,0 108,4 109,7 133,6 129,0 145,4 86,6 117,2 Indeks (PRK) Indgåede aftaler i perioden Alle uddannelsesinstitutioner i Nordjylland 2003 som basisår 100,0 107,4 123,2 138,3 148,3 143,8 109,7 184,8 Indeks (PRK) Indgåede aftaler i perioden Alle uddannelsesinstitutioner i Danmark 2003 som basisår 100,0 106,2 117,2 134,3 137,5 125,1 100,2 177,4 Statistikken rummer de indgåede aftaler for det område, som vi har praktikpladsansvaret for. Der er i tallene ingen sammenhæng over til vores aktivitet, idet vi såvel modtager elever på hovedforløb, hvor aftalen er indgået i regi af en anden skole, som har ansvar for aftaler, hvor eleven gennemføre uddannelsen på en anden skole. I statistikken indgår også enkelte ikke præmierede aftaler. Tal under 5 vises ikke. Vores praktikpladsaftaler er i høj grad præget af Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen og dermed meget brancherelateret. Derfor vil der også være store udsving i forhold landgennemsnit. Eksempelvis er landbrugsmaskinmekanikerområdet stadig meget præget af strukturomlægninger. Antallet af præmierede aftaler i 2010 blev 268, hvilket svarer til 159% af måltallet. Erhvervsskolerne Aars var således i 2010 årets topscorer med 59 procent flere nye praktikpladsaftaler end måltallet. Det gode resultat er opnået ved opsøgende arbejde hvor praktikpladskonsulenter hele tiden har haft kontakt til erhvervslivet. Det er også af stor betydning, at der er kontakt til elever, som har afsluttet deres grundforløb og endnu ikke har afsluttet deres grundforløb og endnu ikke har opnået en praktikaftale. Samtlige elever tilbydes supplerende grundforløbsundervisning, så vi på den måde har kontakt til dem. For eleverne betyder det meget, at de i forbindelse med praktikpladssøgning kan skrive, at de er i gang med supplerende undervisning og ikke er ubeskæftigede. For hver praktikplads op til måltallet blev der i 2010 udløst et tilskud på kr og for hver plads over måltallet et tilskud på kr

96 Bilag Årgang Februar August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Erhvervsskolerne Aars Bilag 2n: Hhx og htxelevernes studieparathed Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet er opbygget, så det angiver aktiviteter, der helt eller delvist berører arbejdet med studieparatheden i et skoleår. Det indeholder både handlinger, der relaterer sig direkte til undervisningen, internt opsamlede data og data fra eksterne kiler. Måleredskaber i form af statistikker, som beskriver udviklingen i eksamensgennemsnit, antallet af elever som gennemfører indenfor normeret tid og overgangsfrekvens til videregående studier er indarbejdet som bilag til kvalitetshjulet. Ikke alle processer kan beskrives med endegyldige tidsterminer, da arbejdet er afhængigt af eksterne data (Danmarks Statistik, UNIC, Undervisningsministeriet m.v.) nogle perioder er derfor fastlagt ud fra forventningerne til frigivelsen af disse data. Det er heller ikke muligt at angive aktiviteterne kronologisk, da flere er sideløbende. Aktiviteterne er derfor i beskrivelsen samlet i relevante grupper af hensyn til overblikket. Bilag markeret med * kan ses på skolens hjemmeside under kvalitet. Aktivitet Involverede Screening af alle nye elever i grammatik, læsning og matematik. Turbohold for svage elever i grammatik, læsning og matematik. Det tværfaglige studieområde gennemføres med fokus på studiekompetencer (folkeskoleelev til gymnasieelev). Fokus på skrivekompetencer, samarbejde mellem alle fag. Løbende samarbejde mellem gennemførelsesvejledning og Studievalg Nordjylland omkring at sætte mål for videreuddannelse for den enkelte elev på klasseniveau og individuelt ud fra en fastlagt årsplan. Halvårlige individuelle samtaler mellem elev og kontaktlærer omkring studieaktivitet og parathed Undervisningsevaluering gennemføres i alle fag. Evalueringen drøftes med holdet og læreren udfærdiger en handleplan. Uddannelseschefen samler resultaterne fra undervisningsevalueringerne og iværksætter nødvendige tiltag. Uddannelseschefen udarbejder materiale og konklusioner på undervisningsevalueringerne til forelæggelse for chefgruppe, lokalt uddannelsesudvalg, SU og bestyrelse. Resultatet af undervisningsevalueringerne offentliggøres på skolens hjemmeside og i førstkommende årsrapport. Læsevejleder, sproglærere, matematiklærere Læsevejleder, sproglærere, matematiklærere 1.glærere 1.g 1.g 1.g Alle lærere 1. 3.g Vejledere og Studievalg Nord 1. 3.g Kontaktlærere 1. 3.g Alle lærere 1. 3.g Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef 1. 3.g 1. 3.g 96.

97 Bilag Årgang Februar August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Erhvervsskolerne Aars Bilag 2n, fortsat: Hhx og htxelevernes studieparathed Aktivitet Involverede Uddannelseschef og teamledere følger sammen med studiekoordinatorerne elevernes studieaktivitet gennem året gennemfører samtaler med elever og forældre og iværksætter nødvendige tiltag for at forbedre studieaktiviteten og sikre studieparatheden samt mindske frafald. Der udarbejdes løbende intern statistik over frafald, tilgang, fraflyttere og omgængere inkl. tidspunkter og der meldes tilbage til lærere om iværksatte tiltag. Statistikker over eksamensresultater udarbejdes Eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser analyseres på samlet eksamensresultat og fagniveau i.h.t. vedlagte systematik. Uddannelseschefen fremsender resultaterne og drøfter dem med faggrupperne og evt. nye tiltag iværksættes. I drøftelserne inddrages foreliggende ministerielle evalueringer af konkrete fag/prøver. Se eksempler i bilag 7* 2n * Uddannelseschef, teamledere og studiekoordinatorer Uddannelseschef Administrationschefen Uddannelseschef og faggrupper 3.g 3.g Eksamensresultater/statistikker drøftes på afdelingsmøde Eksamensresultater/statistikker offentliggøres på hjemmesiden og i førstkommende årsrapport sammen med uddannelseschefens samlede vurdering af det konkrete år og udviklingen. 2n n. 811 Uddannelseschef og lærere Uddannelseschefen/administrationschef 3.g Statistik over overgangsfrekvenser til videreuddannelse m.v. udarbejdes Overgangsfrekvens til videreuddannelse analyseres ud fra udarbejdet statistik se bilag. Uddannelsesfrekvenserne og udviklingen årsagsforklares sammen med vejledere. Der fokuseres på to tidshorisonter i analysen umiddelbar studiestart (indenfor 3 mdr.) og hvor mange der er i gang med studie efter 27 måneder. Statistikken lægges frem på et afdelingsmøde sammen med konklusion og strategi for evt. ændring i vejledning m.v. Nyeste statistikker for overgangsfrekvenser fremgår af årsrapport sammen med den samlede årsagsforklaring 2n n n n Administrationschef Uddannelseschef og vejledere Uddannelseschef og lærere Administrationschef 3.g 3.g 3.g 3.g Statistik over gennemførelsesprocenter udarbejdes (eksisterende statistisk systematik suppleres med oplysningen om antallet af elever der har gennemført indenfor normeret tid). Seneste statistik er vedlagt som bilag. Uddannelseschefen foretager en vurdering af resultaterne og iværksætter nødvendige tiltag. Hovedkonklusion beskrives. Statistik og hovedkonklusion offentliggøres i årsrapporten 2n. 15 2n. 15 2n. 15 Uddannelseschefen Administrationschefen Administrationschefen 3.g 3.g 3.g 97.

98 Bilag 2n.8: Hhx og htxelevernes studieparathed, fortsat 98.