Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Transkript

1 Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde herved vægt på, at der ikke i området findes tilsvarende private iværksætterhuse, at der ikke er mulighed for gennem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iværksættere, at iværksætterhuset skulle udlejes til flere iværksættere og etableres med mulighed for fælles faciliteter og rådgivning, at lejen var fastsat på markedsvilkår, samt at udlejningen stod åben for en afgrænset gruppe af virksomheder. Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at den skete afgrænsning af virksomhederne ikke skulle være sagligt begrundet. Afgørelse Silkeborg Kommune - iværksætterhus - erhvervsudviklingsloven Beslutning Sagsfremstilling Retsgrundlag Begrundelse Silkeborg Kommune - iværksætterhus - erhvervsudviklingsloven I brev af 16. december 2003 har Silkeborg Kommune anmodet Tilsynsrådet for Århus Amt om en udtalelse i anledning af Silkeborg Kommunes deltagelse i gennemførelsen af et erhvervsfremmeprojekt. I forbindelse med nedlæggelse af tilsynsrådene er sagen pr. 1. januar 2004 overtaget af Statsamtet Århus (det kommunale tilsyn). Beslutning Statsamtet (det kommunale tilsyn) udtaler, at tilsynet ikke finder grundlag for at antage, at Silkeborg Kommunes engagement i Silkeborg Industri- og Håndværkerhus er i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Sagsfremstilling Det fremgår af Silkeborg Kommunes brev af 16. december 2003, at Silkeborg Kommunes Økonomiudvalg i sit møde den 17. november 2003 godkendte, at Silkeborg Kommune engagerer sig i og herunder yder støtte til gennemførelse af et erhvervsfremmeprojekt med arbejdstitlen Korshøj Udviklingspark (nu Silkeborg Industri- og Håndværkerhus). Det fremgår videre af kommunens brev, at projektets formål er, at tilbyde iværksættere og unge virksomheder inden for fremstilling og håndværk velegnede

2 og let tilgængelige rammer for etablering af virksomhed, at skabe et innovativt miljø med fagligt og praktisk samspil mellem virksomhederne, samt at sikre virksomhederne efter en 3-5-årig periode i udviklingsparken et godt fundament for fortsat vækst i større rammer i Silkeborgområdet. Det fremgår videre, at projektets målgruppe er virksomheder, der kan opfylde følgende kriterier: - arbejder inden for fremstilling eller håndværk - har været i gang i højst tre år - kan opstille og begrunde sit vækstpotentiale til brug for visitationsudvalget - kan tilslutte sig projektets formål om innovation gennem positivt samspil. Om projektets organisering fremgår det, at projektet gennemføres som et fællesprojekt mellem Erhvervsrådet, ErhvervsUdviklingsCenter Silkeborg (EUC Silkeborg) og Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommunes primære rolle er via en tidsbegrænset lejeaftale at stille ejendommen Korshøjvej 1 gratis til rådighed for projektet med henblik på fremleje på nærmere fastlagte vilkår til virksomheder inden for målgruppen. Lejeindtægten i forbindelse med fremleje forudsættes at blive i projektet (formelt EUC). Silkeborg Kommune skal derudover afholde diverse faste udgifter vedrørende ejendommen samt bidrage med konsulentbistand af forskellig art i forbindelse med projektets igangsætning og videreudvikling. Vedrørende ejendommen Korshøjvej 1 fremgår det, at Silkeborg Kommune siden begyndelsen af 2003 uden held har forsøgt at sælge denne ejendom via ejendomsmægler. I stedet for at lade ejendommen stå og forfalde vil Silkeborg Kommune stille ejendommen gratis til rådighed for Udviklingsparken gennem en tidsbegrænset aftale med EUC Silkeborg. Det fremgår, at Silkeborg Kommunes årlige driftsudgifter til projektet bliver ca kr. Dertil kommer en engangsudgift på ca kr. Det fremgår videre, at EUC Silkeborg indgår tidsbegrænsede fremlejekontrakter med virksomhederne. Det fremgår videre, at virksomhederne betaler en leje på gennemsnitligt 200 kr. pr. m 2 etageareal, ligesom virksomhederne betaler for forbrug. -- Der har efterfølgende været yderligere korrespondance i sagen. I brev af 21. april 2004 har Silkeborg Kommune sendt kopi af vedtægterne for Den selvejende institution EUC Silkeborg. Det fremgår af vedtægternes 2, at institutionens formål er følgende: Institutionens formål er gennem ErhvervsUdviklingsCenter Silkeborg at fremme iværksætterlysten i området og øge overlevelsesraten blandt områdets iværksættere.

3 Institutionen skal skabe de bedst mulige vilkår for start og fortsat drift af ny virksomhed i området ved at tilbyde - rådgivning til og uddannelse af iværksættere og kommende iværksættere - fysiske rammer, hvor iværksættere i opstartsfasen kan få adgang til diverse faciliteter og samtidig sikres sparring og samvær med ligesindede - bemandet produktudviklingsværksted, der kan hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med udvikling af prototyper o.lign., - anden kursusvirksomhed Institutionen skal fremme iværksætterlysten bl.a. ved at indgå i samarbejde med områdets folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Institutionen skal samarbejde med øvrige erhvervsfremme aktører og private virksomheder med henblik på at sikre den bedst mulige samlede udnyttelse af områdets vækstmuligheder. Tilsynet har i brev af 9. juni 2004 anmodet Silkeborg Kommune om at oplyse, hvorvidt det er kommunens opfattelse, at virksomhederne betaler markedslejen og i bekræftende fald hvorledes dette er konstateret. Silkeborg Kommune har i brev af 1. juli 2004 oplyst, at det er kommunens opfattelse, at med en lejebetaling på 200 kr. pr. m 2 betaler virksomhederne den markedsleje, der kan opnås i området. I brev af 18. oktober 2004 anmodede tilsynet Silkeborg Kommune om at indsende dokumentation for, at virksomhedernes lejebetaling svarer til markedslejen. I brev af 28. januar 2005 har Silkeborg Kommune sendt en vurdering af 21. januar 2005, udarbejdet af statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Preben Vemmelund. Det fremgår af vurderingen, at det konkluderes, at bygningens noget specielle indretning ikke nødvendigvis medfører en rationel udlejning, da der er indrettet mange rum og gangarealer. Under hensyntagen til disse forhold samt de for tiden herskende priser og markedsforhold ansættes udlejningsværdien til 200 kr. pr. m 2 i markedsleje. Silkeborg Kommune har telefonisk den 8. marts 2005 oplyst, at der efter kommunens opfattelse er tale om et iværksætterhus. Det blev videre oplyst, at der ikke i Silkeborgområdet findes tilsvarende private iværksætterhuse, ligesom der ikke er mulighed for gennem private institutioner at tilvejebringe lokaler til udlejning til iværksættere. Specialkonsulent Lars Bechmann Møller, Erhvervs- og Byggestyrelsen har telefonisk den 9. marts 2005 oplyst, at betingelsen om at udlejningen skal stå åben for alle efter styrelsens opfattelse må fortolkes som alle relevante virksomheder. Udlejning i forbindelse med et iværksætterhus må således efter styrelsens opfattelse gerne være begrænset til bestemte brancher, så længe afgrænsningen er sagligt begrundet. Retsgrundlag 1 og 2 i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996) er sålydende:

4 1. Lovens formål er at fremme kommunernes og amtskommunernes medvirken i den lokale erhvervsudvikling, at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling. 2. Kommuner og amtskommuner kan alene eller i samarbejde med andre iværksætte kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter, forskerparker og anden erhvervsmæssig service, som stilles til rådighed for alle erhvervsvirksomheder eller grupper af virksomheder i kommunen eller amtskommunen. Kommuner og amtskommuner kan herunder medvirke til at udvikle den lokale og regionale erhvervsmæssige infrastruktur gennem koordinerende indsatser og ved etablering af servicetilbud og serviceinstitutioner, der har til formål at fremme produktudvikling samt at fremme etablering og udvikling af virksomheder. Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan yde lån og tilskud til de i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder medfinansiere programmer under Det Europæiske Fællesskab, jf. dog stk. 4. Stk. 3. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan foregå i selskabsform. Stk. 4. Gennem de i stk. 1 og 2 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 4. Begrundelse Statsamtet (det kommunale tilsyn) påser efter 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at kommunerne overholder lovgivningen. Tilsynet omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket tilsidesættelse af lovgivningen - herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommunal beslutning eller sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet har lagt til grund for udtalelsen, at det ovenfor i sagsfremstillingen beskrevne projekt kan karakteriseres som det, der i litteraturen er omtalt som et iværksætterhus. Det fremgår af Kommunal Erhvervsvirksomhed, af Frederik Gammelgaard, 2004, side , at ordlyden af erhvervsudviklingslovens 2, stk. 1, ikke ses at begrænse kommuners adgang til at opføre, indrette og drive iværksætterhuse med det formål at skaffe egnede lokaler til nye virksomheder. Det fremgår videre, at det i bemærkningerne til lovforslaget er forudsat, at loven som udgangspunkt ikke indeholder hjemmel til at opføre, indrette og drive iværksætterhuse. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan en kommune kun i særlige tilfælde opføre, indrette og drive iværksætterhuse og kun under forudsætning af, at der ikke i området findes tilsvarende private iværksætterhuse, at der ikke er mulighed for gennem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iværksættere, at iværksætterhuset skal kunne udlejes til flere iværksættere og etableres med mulighed for fælles faciliteter og rådgivning, at lejen fastsættes på markedsvilkår,

5 samt at udlejningen står åben for alle. Der henvises endvidere til Kommunalret, af Jens Garde og Karsten Revsbech, 2002, side Det fremgår af sagen, at det er Silkeborg Kommune, der ejer ejendommen, samt at ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet. Det er således EUC Silkeborg, der indretter og driver iværksætterhuset. Uanset at det er EUC Silkeborg, der indretter og driver iværksætterhuset, finder tilsynet, at ovennævnte betingelser skal være opfyldt, samt at det påhviler Silkeborg Kommune at sikre dette. Tilsynet har herved lagt vægt på, at det følger af erhvervsudviklingslovens 2, stk. 4, at der gennem de omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Silkeborg Kommune må - som alternativ til selv at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter - gerne overlade opgaven til private, så længe det sikres, at den kommunale støtte alene ydes til aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage, således at der ikke kanaliseres kommunal støtte til enkelte virksomheder. Tilsynet finder ikke grundlag for at antage, at Silkeborg Kommunes engagement i Silkeborg Industri- og Håndværkerhus er i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet har herved lagt vægt på Silkeborg Kommunes oplysning om, at der ikke i Silkeborgområdet findes tilsvarende private iværksætterhuse, ligesom der ikke er mulighed for gennem private institutioner at tilvejebringe lokaler til udlejning til iværksættere. Tilsynet har endvidere lagt vægt på, at iværksætterhuset kan udlejes til flere iværksættere, og at der er mulighed for fælles faciliteter og rådgivning. Tilsynet finder videre, at det må lægges til grund, at lejen er fastsat på markedsvilkår. Tilsynet har herved lagt vægt på, at statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Preben Vemmelund vurderer, at markedslejen kan ansættes til 200 kr. pr. m 2. Endelig finder tilsynet ikke grundlag for at antage, at det strider mod lovens 2, stk. 1, at udlejningen er begrænset til virksomheder, der arbejder inden for fremstilling eller håndværk. Tilsynet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ordlyden af 2, stk. 1, at erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles til rådighed for grupper af virksomheder. Tilsynet har endvidere lagt vægt på, at det fra Erhvervsog Byggestyrelsen er oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at udlejningen gerne må være begrænset til bestemte brancher, så længe afgrænsningen er sagligt begrundet. Tilsynet finder ikke grundlag for at antage, at den skete afgrænsning af virksomhederne ikke skulle være sagligt begrundet. Tilsynet finder, at der er mulighed for, at der i forbindelse med projektet kanaliseres kommunale midler til EUC Silkeborg, idet EUC Silkeborg ikke betaler for at leje Silkeborg Kommunes ejendom, samtidig med at fremlejeindtægterne bliver i projektet (EUC Silkeborg).

6 Tilsynet finder, at en eventuel støtte til EUC Silkeborg ligeledes har hjemmel i erhvervsudviklingslovens 2, stk. 1. Tilsynet har herved lagt vægt på, at kommuner efter bestemmelsen har hjemmel til alene eller i samarbejde med andre at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter i form af rådgivnings- og informationsaktiviteter. Kommunen har derfor hjemmel til at etablere og yde støtte til erhvervsudviklingscentre, erhvervsråd mv. Der henvises til Kommunal Erhvervsvirksomhed, af Frederik Gammelgaard, 2004, side 233. Tilsynet forudsætter, at de kommunale midler (støtte) alene anvendes til støtteberettigede formål, og at dette løbende påses af Silkeborg Kommune. På denne baggrund foretager tilsynet ikke videre i sagen. Med venlig hilsen Peter Christensen statsamtmand Malene Weis Stranddorf Fuldmægtig