Orientering om afklaringsdialog med Slots og Kulturstyrelsen: Fredning og rammesætning for tiltag på Frederiksberg Allé

Transkript

1 J.nr.: G Notat By Byggeri og Ejendomme 14. december 2018 Sagsbeh.:MAD Orientering om afklaringsdialog med Slots og Kulturstyrelsen: Fredning og rammesætning for tiltag på Frederiksberg Allé Resume: Forvaltningen har siden september 2018 ført en afklaringsdialog med Slots- og Kulturstyrelsen omkring rammesætning for udviklingen af Frederiksberg Allé, i fase 2 (rammesætning og afklaringsfasen), for udarbejdelse af en Helhedsplan for en alléen. Dialogmøderne har klarlagt en fælles forståelse af den strategisk anskuelse af Frederiksberg Allé, som ramme for udarbejdelse af konkrete scenarier for udvikling af alléen, og herunder afklaret at der er 5 mulige scenarier for etablering af cykelsti eller cykelbane på alléen, som Slots og Kulturstyrelsen kan accepterer indenfor fredningens rammesætning. 2 scenarier, begge omhandlende etablering af cykelbane på hovedgaden, anbefaleles af Styrelsen. Resultatet af fase 2, drøftelse af fredningens rammesætning for mulige tiltag på Frederiksberg, fremlægges i dette notat. Indledning: By og Miljøudvalget godkendte d. 17. september 2018 procesplan for udarbejdelse af en helhedsplan for Frederiksberg Allé, hvor det blev besluttet at den samlede milepæle og tidsplan for helhedsplan for Frederiksberg Allé opdeles i 4 faser. Fase 1: videns indsamling og dokumentation (er udført), fase 2: rammesætning ved dialog med Slots og Kultstyrelsen (1. kvartal 2019) og udarbejdelse af konkrete scenarier (2. kvartal 2019), Fase 3: Borgerinddragelse (3. kvartal 2019), og Fase 4: Udarbejdelse af Helhedsplan (4. kvartal kvartal 2020). Resultatet af Fase 2: Rammesætning Fredning og udarbejdelse af oplæg i dialog med Slots og Kulturstyrelsen (herfra omtalt som Styrelsen), fremlægges i dette notat. Dialogen med styrelsen har taget udgangspunkt og afsæt i Bylivsregnskab fra 2016, og Egenartsanalysen fra 2017, og har sammen med en repræsentativ opmåling af Alléen og de besluttede politisk ønsker til tiltag for alléen, dannet udgangspunkt for dialogen med Styrelsen.

2 Rammesættende dialog med Slots og Kulturstyrelsen Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fremsatte i november 2015 forslag om fredning af Frederiksberg Allé, som jf. bygningsfredningslovens 23, og dette forslag blev forelagt Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen til udtalelse den 28. september Slots- og Kulturstyrelsen bekendtgjorde fredning af Frederiksberg Allé d. 12. marts Fredningens omfang og retsvirkninger omfatter runddelen og Sankt Thomas Plads (den lille runddel) samt alléen imellem de to runddele (hhv. matr. 7000ar, 7000bz og 155). Jf. bygningsfredningslovens 10, kræver tiltag på Frederiksberg Allé på de omfattede matrikler nu tilladelse fra kulturministeren, ved ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen (herefter Styrelsen). Fredningen af Frederiksberg Allé tager afsæt i alléens barokke landskabsarkitektur, og vejprofilens udformning fra 1926, hvor Frederiksberg Allé senest blev renoveret og kørebanen udvidet. De bærende fredningsværdier for Frederiksberg Allé knytter sig til alléens symmetri i længde aksen samt i tværprofilet, anlæggets belægninger og de to gange to trærækker langs promenadefortovet. Yderligere er særligt byrumsinventar som falkebænkene og springvand ved Sankt Thomas Plads, og lanternebelysningen ved de to rundele omfattet af fredningen. Tiltag som måtte foreslås til Frederiksbergs Allé skal respekterer fredningen, og herunder symmetrien af alléen både i længderetningen, og i tværprofilet, og ændringer skal forelægges og godkendes ved Styrelsen. Siden efteråret 2018 er der pågået en indledende dialog med Styrelsen, for at afklare hvilke bindinger der er ift. fredningen af Frederiksberg Allé. Denne rammesætning er afgørende for Frederiksberg Kommunes mulighed for at udvikle alléen, samt at sikre de bedste forhold for at vedligeholde denne. 2

3 Strategisk anskuelse af Frederiksberg Allé: Det er indledningsvis blevet drøftet om det i princip er muligt for Frederiksberg Kommune at anskue alléen som bestående af sammenhængende men alligevel forskellige byrum. Denne anskuelse bunder i en analytisk opdeling af alléen i byrum med en særlig karakter og afgrænsning. Frederiksberg Allés Hierarki: Alléens elementer består af et tydeligt hierarki bestående af; Allétræer Byrumsinventar og belysning Promenadestrøget og lokalgade fortov Bebyggelsesstruktur Vejens rum, krydsende gader, fremtidig Metro Station og parkering. Frederiksberg Allés tværprofil ændrer løbende karakter fra nord til syd. Frederiksberg Allé har en mere eller mindre konstant bredde, hvor den repræsentative opmåling indikerer at denne er ca meter (se notat omkring opmåling). Enderne af alléen er markeret af to væsentlige pladsrum i nord og syd; Frederiksberg Runddel og Skt. Thomas Plads. 3

4 Frederiksberg Allé består af følgende overordnede elementer i alleens byrum: Bygningsstrukturen, som danner facaderne ud mod alléen Lokalgaderne langs med facaderne, hvor der både er fortov, kørebane samt mulighed for parallel parkering Promenadestrøget med de 4 rækker af kandelaberklippede lindetræer, der markerer den primære gangzone på hver side Det centrale vejspor med to vejbaner, 1 spor i hver retning, som også benyttes til cykeltrafik, offentlig bustrafik. Langs det centrale vejspor er der mulighed for parallel parkering langs med promenadestrøget, i hver side af vejsporet. Tværsnittet ændrer karakter når bygningsstrukturen ændrer sig, men det meste af bygningsstrukturen fastholder dog facadeflugten på alléen. Træerne står som et meget karakterfuldt element, da de danner et særligt byrum imellem sig langs hele alléens længde, og giver alléen en særlig karakter. Styrelsen har udtrykt at denne skitserede strategiske anskuelse af alléens hierarki og elementerne langs Frederiksberg Allé er operationel og relevant, således at denne anskuelse kan danne grundlag for den videre drøftelse og udarbejdelse af mulige tiltag på alléen. 4

5 Opdeling af Frederiksberg Allé i 6 Byrum: Forvaltningen anskuer Frederiksberg Allé som bestående af 6 byrum (heri 2 mulige byrum), som omfatter det gennemgående promenadestrøg, Runddelen og Sankt Thomas Plads, samt et nyt byrum ved Metroen og Madkulturens Hus, samt muligheden for dannelse af 2 nye byrum ved Betty Nansen Teatret og langs Kirkegårdsmuren ved Frederiksberg Ældre Kirkegård mod alléen. Det er drøftet med Styrelsen at Frederiksberg Kommune med fordel kan bearbejde de 6 byrum selvstændigt. Dog skal udviklingsforslag ved de enkelte byrum bevare fredningsværdierne, og vil bedømmes ift. fredningen og styrelsens overordnede bevaringsprincipper for alléen herunder skal tiltag bevare og gerne styrke de særtræk der gør sig gældende på Frederiksberg Allé, og bevare et homogent indtryk i længdeaksen samt bevare alléens simple og stramme vejprofil. Frederiksberg Ældre Kirkegård Mulighed for aktivering af området. En konkret behandling og godkendelse af udarbejdede tiltag som ønskes gennemført, vil ske når der indsendes et konkret forslag/projekt til behandling ved Slots og Kulturstyrelsen. 5

6 Metroforpladsen ved Frederiksberg Allé station og Madkulturens Hus: Metroforpladsen som bl.a. er politisk besluttet ved Kommunalbestyrelsen d. 17. juni 2013, samt i Lokalplan 215 for madkulturens Hus, boliger og metrostation på Frederiksberg Allé 41, vedtaget ved Kommunalbestyrelsen d. 24 april og offentliggjort den 9. maj 2017, bestemmer hvordan Metroforpladsen skal etableres. På baggrund af dialog med Slots- og Kulturstyrelsen vedr. Metroforpladsen, kunne styrelsen oplyse, at de beskrevne arbejder på matr. 7000ar kræver forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. En ansøgning om godkendelse af Metroforpladsen er således sendt til Styrelsen d. 15. november 2018, således at Metroforplads-projektet kan godkendes, og etableres i 2019 forud for åbning af Metroen på Frederiksberg Allé medio I januar 2019 modtog Frederiksberg Kommune godkendelse fra Styrelsen. Der kan med udgangspunkt i Metroforplads projektet, tages udgangspunkt i det polisk vedtagende dispositions forslag hvor cykelparkeringen på Frederiksberg Allé er placeret imellem trærækkerne tættest parallelgaderne, hvilket styrelsen på et dialogmøde har udtrykt forståelse for er den bedste placering. Cykelparkering Cykelparkering Metro henvisningsskilt Busstop Cykelparkering Bænk Promenadestrøget, Runddelen, Sankt Thomas Plads og eventuelle byrum ved Betty Nansens Teater og Kirkegårdsmuren Konkretiseringen af mulig tiltag (skitseforslag) ved disse byrum tiltænkes udarbejdet i forbindelse med arbejdet med Helhedsplan og plejeplan for Frederiksberg Allé. Konkrete forslag til forbedringer af disse byrum, herunder indretning, belysning, belægning, placering og udformning af busstop og læskærme, byrumsinventar, bør efter forvaltningens vurdering politisk behandles forud for videre drøftes ved Styrelsen. Skitseforlag til udformning af disse byrum kan danne udgangspunkt for videre dialog med aktører og borgere på Frederiksberg Allé, således at der kan foregå en reel og konkret inddragelses proces omkring hvilke tiltag ud fra realiserbare forslag. Styrelsen ser positivt på at indgå i dialog med Frederiksberg Kommune omkring tiltag på de 6 udpegede byrum, herunder tiltag ved promenadefortovet, Runddelen, Sankt Thomas Plads, mulig pladsdannelse ved Betty Nansens teatret og området ved Frederiksberg Kirkegård ved Frederiksberg Allé. 6

7 Trafik på Frederiksberg Allé (opmåling fra 2013): En trafikopmåling ved Frederiksberg Allé fra 2013 viser at der kører flest biler på tværs af Frederiksberg Allé, fremfor på selve alléen. Antal biler i døgnet på de 3 krydsende veje, er imellem ca til biler i døgnet, og de primære krydsende gader er: - Allégade - Frederiksberg Runddel (ca ) - Platanvej - Madvigs Allé (ca før lunkning af Platanvej i forbindelse med Metrobyggeri) - Kingosgade - Alhambra Vej (ca ) På selve Frederiksberg Allé kører der i døgnet ca biler i nord-syd gående retning i På de sekundære krydsende gader, som primært er beboelsesgader, kører der imellem 500 til biler i døgnet. Styrelsen ser positivt på at der vil være et særlige behov for trafikhåndtering ved de 3 tværgående gader. Styrelsen har indikeret at der ved overkørsel af sidegader og promenadefortovet kan være mulighed for at lave fx gennemgående fortov, som allerede er gennemført på ca. halvdelen af de mindre trafikerede overgange, da dette vil styrke promenadefortovets gennemgående karakter. Der er langs Frederiksberg Allé flere steder hvor der er etableret gennemgående fortov. 7

8 Tælling af hvor der er gennemgående fortov: gennemgående fortov Tværgående trafik gennemgående fortov Tværgående trafik Der er mulighed for at etablere gennemgående fortov ved de mindre sidegader, hvor der kan fremhæves 6 gader, hvor der ikke er udført gennemgående fortov ved promenadefortovet. Tælling af hvor der ikke er gennemgående fortov: Tværgående trafik Mulig gennemgående fortov Mulig gennemgående fortov Tværgående trafik Parkeringsforhold på Frederiksbeg Allé: Den totale parkering på Frederiksberg Allé er i dag ca. 400 parkeringspladser, heraf medregnet de pladser der nedlægges ved anlæg af Metroforplads. Der er ca. 220 parkeringspladser på parallelgaderne og ca. 180 parkeringspladser langs hovedgaden. Frederiksberg Allé har i gennemsnit en belægningsgrad på 100%, og mange gange over 100% hvis ulovlig parkering medregnes. Opgørelse af antallet af parkeringsbøder udskrevet på Frederiksberg, viser at alléen samlet set udgør 8%- 10% af alle bøder udskrevet på Frederiksberg, og vidner om at mange besøgende samt at borgere og besøgende ikke altid parkerer lovligt. Den høje mængde af udskrevne bøder vidner om at mere ordnede forhold for parkering ved Frederiksberg Allé savnes. Ulovlig parkering, herunder ift. 10m reglen, er en særlig udfordring ved parallelgaderne, og kan imødekommes ved at synliggøre hvor der lovligt kan parkeres. Styrelsens generelle kommentar til parkeringsforholdende på Frederiksberg Allé, bunder i at parkeringen langs Alléen er meget visuelt dominerende, specielt på hovedgaden, og at parkeringen forstyrrer indtrykket af det store barokke anlæg. Styrelsen har indikeret åbenhed overfor at lave parkerings knaster ved parallelgaderne, som kan ophæve 10 meter reglen ved parkering ved kryds, således at der skabes lidt flere parkeringspladser, men mest relevant kan der skabes et bedre overblik for parkanter på parallelgaden, over hvor der lovligt kan parkeres. 8

9 Mulig parkeringskæder under runddelen: I Kommuneplan 2017 Retningslinjer fremhævet 4 parkeringsanlæg til offentlig anvendelse, hvoraf Runddelen fremgår som en placering. En parkeringskælder på Runddelen kunne potentielt omfatte areal på ca m2, og omfatte hele runddelen (på tværs af Allégade), eller potentielt m2 ved at denne kun omfatter runddelen fra Allégade mod Frederiksberg Have. Rundelens areal ad Frederiksberg Allé ville naturligt kunne indgå som nedkørsel og opkørsel fra en parkeringskælder, og således vurderes det at det fulde areal på m2 vil være projektområdet for udvikling af en parkeringskælder ved Runddelen. Til sammenligning har den nye parkeringskælder ved Langelands plads, et overflade areal på ca m2. Parkeringskælderen er her i 3 etager under jorden, med 207 Parkeringspladser, og har en estimeret anlæg omkostning på 97 mio. (inkl. uforudsete udgifter), med en yderligere udgift forbundet med anlæg af pladsen ovenpå p-kælderen på 12 mio. kr. Styrelsen ser positivt på muligheden for at anlægge en parkeringskælder under Runddelen, såfremt at belægninger genetableres på overfladen som før, samt at nedkørselsarealer, og service funktioner som udluftning og elevatorer indpasses nænsomt i projektet og alléens udformning. 9

10 Etablering af cykelsti/bane på Frederiksberg Allé: Det er besluttet at alle Frederiksbergs trafikveje, herunder Frederiksberg Allé og Platanvej, skal have cykelsti senest ved udgangen af Forvaltningen har indledningsvis drøftet om der i princippet kan anlægges cykelsti eller en cykelbane på Frederiksberg Allé, hvor en sådan kan etableres med udgangspunkt i den repræsentative opmåling af Frederiksberg Allé, samt hvilken udformning en cykelsti eller cykelbane kan få. 3 scenarier (scenarie A, B og C) fremgår fra Bylivsregnskabet fra 2016, fremlagt ved BMU 17. sep (pkt. 305 Frederiksberg Allé oplæg til proces for udarbejdelse helhedsplan). Forvaltningen har yderligere udarbejdet 8 scenarier for at drøfte muligheden for at bevare så meget parkering som muligt ved Frederiksberg Allé med Styrelsen, i forbindelse med etablering af cykelsti eller bane langs Frederiksberg Allé. Jf. bygningsfredningslovens 10 skal søges om tilladelse ved Styrelsen. Således er scenarier som Styrelsen ikke vil kunne give tilladelse til, ikke indstillet til videre bearbejdning. Forvaltningen har yderligere vurderet scenarierne som styrelsen i princip vil kunne give tilladelse til, ud fra en vægtning af bevaring af parkeringspladser så vidt muligt, samt om disse ud fra en trafiksikkerhedsmæssig og erfaringsmæssig betragtning kan anbefales. Som baggrund for dialogen med Styrelsen har forvaltningen udarbejdet løse skitser for 11 scenarier for etablering af cykelstier eller cykelbaner: Scenarie A: cykelbane i parallelgaden. Scenarie B: cykelbane på promenadefortovet. Scenarie C: cykelbane eller cykelsti i hovedgaden. Scenarie D: cykelbane eller cykelsti i hovedgaden med forskudt bilparkering i én bane. Scenarie E: cykelbane eller cykelsti i hovedgaden med bilparkering i én bane mod nord. Scenarie F: cykelbane eller cykelsti i hovedgaden med bilparkering i én bane mod syd. Scenarie G: (Flexbaner) Cykelsti eller bane på hovedgaden uden på opstribet længdeparkering Scenarie H: cykelsti ved udvidelse af promenadefortov, med smal cykelsti mod hovedgade. Scenarie I: ensretning af Frederiksberg Allé Scenarie J: ensretning af Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej Scenarie K: 30 eller 45 graders skråparkering imellem træer til promenadefortov De scenarier som i princip forventes at Styrelsen vil godkende, er Scenarierne A, C, G, H og I. Disse Scenarier kan etableres inden for de italesatte fredningsprincipper, og er alle indstillet til videre bearbejdning ved By og Miljøudvalgets beslutning. Styrelsen foretrækker Scenarie C, hvor to rækker længdeparkering fjernes langs hovedgaden, samt Scenarie I, som omfatter ensretning af Frederiksberg Allé, da disse scenarier vurderes at styrke karakteren og fredningsværdierne ved Frederiksberg Allé. Scenarie J er ikke relevant for Styrelsen, da dette scenarie omfatter Gammel Kongevej, som ikke er omfattet af fredningen. 10

11 Et tværsnit af alléen i dag (Scenarie 0) Frederiksberg Allés tværprofil: Der er ved drøftelsen med styrelsen taget udgangspunkt i opmåling af et repræsentativt stykke af Frederiksberg Allé, for således at være så virkelighedstro overfor mulighederne for at udvikle Frederiksberg Allé. Repræsentativ opmåling af Frederiksberg Allé: Frederiksberg Allé opmåling (skala 1:200) Målt i meter Nordlig fortov mod facadelinje 2,9 Nordlig parallelgade 4,0 Nordlig promenadestrøg 6,9 Hovedgaden (Centrale kørebane) 12,5 Sydlige promenadestrøg 6,9 Sydlig parallelgade 4,0 Sydligt fortov 2,2 Tværprofil i alt 39,5 Styrelsen har udtryk at tværprofilet ad Frederiksberg Allé skal respekteres i sin nuværende form. 11

12 Scenarie A, placere en cykelbane ved parallelgaden. Med en bredde af parallelgaderne på 4 m er det umiddelbart muligt at etablere cykelbane på 2 m her. Dog vil der - uden mulighed for at ændre afgørende på dimensionerne - ikke samtidigt kunne opretholdes bilparkeringsspor på 2 m og bilkørespor på 2 m. Placering af cykelsti her betyder derfor umiddelbart, at alle bilparkeringspladser må nedlægges. En placering her betyder dog, at der eventuelt kan frigives 2 m til andet formål, f.eks. udvidede fortove, da opretholdelse af et kørespor til biler ikke har noget formål uden bilparkeringspladser. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke er parallelgader over hele alléens forløb, f.eks. er der ingen parallelgade ved Frederiksberg Ældre Kirkegård, Metroforpladsen, og ved krydset til Kingosgade. Etablering af cykelbane i parallelgaden indebærer en række andre udfordringer, der i givet fald skal adresseres. Der vil der være øgede sikkerhedsmæssige risici forbundet med stiens krydsning af de mange sideveje, set i forhold til cykelstier på hovedgaden, idet bilisters opmærksomhed i højere grad vil være rettet mod krydsende biler i hovedgaden. Chaussestensunderlaget, der som udgangspunkt skal bevares jf. Styrelsen, er ikke den foretrukne belægning for cyklister. Dog er der sandsynligvis mulighed for at kan denne udformes med jetbrændte (flade) chaussesten. Slots og Kulturstyrelsen har indikeret at etablering af cykelbane langs parallelgaden kan accepteres. Chaussestensbelægningen skal bevares, og der kan ved parallelgaden ikke etableres en cykelsti med kantsten. Chaussestensbelægningen kan optimeres med jetbrændte (flade) chaussesten, for at sikre en bedre cykel konformt. Forvaltningen vurderer at scenarie A vil betyde nedlæggelse af ca. 220 parkeringspladser. 12

13 Scenarie B, placere en cykelbane ved promenadefortovet. Etablering af Cykelbaner på Promenadefortovet vil betyde at den længdegående parkering på Frederiksberg Allé kan bevares. Således er Scenarie B og varianter af dette sammen med Scenarie I (ensretningen af Frederiksberg Allé), er de eneste scenarier hvor parkeringen kan bevares som i dag. Slots- og Kulturstyrelsen har i deres fredningsprincipper, samt i det Særlige Bygningstilsyns udtalelse fra 16. dec. 2018, udspecificeret at den nuværende belægning af Chaussesten og Københavnerfliser (Københavnerfortov) med rødt tilslag samt de 2 rækker af kandelaberklippede lindetræer ved hvert promenadefortov skal bevares. Således er det kun muligt at lave en opstregning af en cykelbane på promenadefortovet. Københavnerfortovet er ca. 3,7 meter i tværsnit, og chaussestensbelægning og plantekummer udgør resten af promenadetorvets tværsnit på i alt 6,9 meter. En enkel cykelbane er normalt, som minimum, 2 meter i bredden, og dobbeltrettede cykelstier er som minimum 3 meter i bredden. Dette efterlader således 1,7 meter til fodgængere ved enkeltrettet cykelbane på begge promenadefortovet, og 0,7 meter ved en dobbeltrettet cykelbane på promenadefortovet. Læskærme ved Bustoppesteder er placeret på promenadefortovet, og der er flere steder bænke cykelstativer, udeservering og andet byrumsinventar, der betyder at fortovet ved disse indsnævres. Ved etablering af en cykelbaner på promenadefortovet og særligt ved opstregning af en dobbeltrettet cykelbane vil det være udfordrende at skabe tryghed for fodgængere og buspassagerer som benytter fortovet, da dette vil være meget smalt. Da promenadefortovet i dag er karakteriseret af det tempi som fodgængerne sætter når de promenerer, vil tilføjelsen af cykler ved opstregning af cykelbaner, nødvendigvis ændre fodgængerkulturen, så dette i mindre grad vil have karakter af den promenadekultur som har præget alléen igennem historien. Der er i dag lavet gennemgående fortov ved 11 mindre sidegader, og ved overgangen til 6 sidegader er der ikke etableret gennemgående fortov. Gennemgående fortov er særligt vigtigt for at bl.a. ladcykler og handicapcykler vil benytte cykelbanen på promenadefortovet. Ved etablering af gennemgående fortov sikres det at hele promenadefortovet er i niveau og det fremgår klart i byrummet hvem der har prioriteten i trafikken. Det gennemgående fortov er i dag etableret for at tydeliggøre at fodgængere har prioritet ved krydsning af de mindre sidegader, og tjener yderligere den funktion at skabe et konsekvent og samlet udtryk af alléen, hvor indtrykket af længdeaksen styrkes. De gennemgående fortove fremhæver således promenadefortovet og de kandelaberklippede trærækker i den længdegående retning imellem Sank Thomas Plads og Runddellen. Promenadefortovet mod nord er det promenadefortov som har flest solskinstimer. Det forudsættes således at fortovet mod syd er mere oplagt at benytte til etablering af dobbeltrettede cykelbaner. Det sydlige promenadefortov har dog en særlig udfordring, idet der etableres en ny Metroforplads ved Madkulturens hus, hvor det forventes, at omkring passagerer dagligt vil benytte den nye metrostation. 13

14 Der er store trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved placering af cykelbaner på promenadefortovet, som grunder i manglende udsyn for bilister og cyklister ved specielt krydsning af de støre sideveje, ved Platanvej- Madvigs Allé samt det særlige kryds ved Kingosgade-Alhambravej. Bilister vil her have svært ved at orienterer sig mod modkørende og medkørende cyklister bag lindetræernes trærækker, som står tæt ved hinanden i kun 8 meters mellemrum. Det er således tvivlsomt om politiet vil godkende etablering af cykelbaner på promenadefortovet, grundet de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer. Forvaltningen vurderer: at Scenarie B og varianter af dette vil bryde med bevaringsværdierne for promenadefortovet, og vil ødelægge egenarten ved Promenadefortovet som beskrevet i egenartsanalysen fra 2017, samt bryde med borgeres ønsker til alléen, som fremsat i Bylivsregnskabet fra 2016, hvor det bl.a. udtrykkes at alléens kvaliteter ift. den nuværende udformning skal bevares. at opstrengning af en enkelt eller dobbeltrettet cykelbane på promenadefortovet vil efterlade meget lidt plads på promenadefortovet til fodgængere at promenere på (se visualisering). at opstrengning af en enkelt eller dobbeltrettet cykelbane på promenadefortovet, og kørsel på københavnerfortov bestående af 5 rækker betonfliser med chaussesten imellem disse, vil skabe forvirring hos cyklister såvel som fodgængere, da det ikke er normal praksis i Danmark at cykle på fortovet. at det ikke er muligt, at fælde og nedlægge træer tæt ved de store kryds på Frederiksberg Allé, for at skabe bedre udsyn for bilister og cyklister, så den trafiksikkerhedsmæssige problemstilling omkring krydsning og synlighed kan imødegås. Forvaltningen kan ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering, og ud fra en vurdering om at bevare egenarten og kvaliteten ved promenadefortovet, ikke anbefale etablering enkeltrette eller, dobbeltrettet cykelbaner på promenadefortovet. Slots og Kulturstyrelsen har klart udtrykt at Scenarie B ikke kan accepteres og få tilladelse. 14

15 15

16 Scenarie C, placere en cykelsti eller en cykelbane ved hovedgaden. Belægningen er på alléen asfalt, og det vil være mulig at lave en opstregning af en cykelbane, og efter drøftelse med Styrelsen er der også åbenhed overfor at etablerer en reel cykelsti med kantsten. Etablering af cykelsti eller cykelbane på hovedgaden vurderes af Styrelsen at styrke alléens fremtoning, blikket på langs og tværs af anlæggets fulde længde, og ikke mindst styrke det grønne udtryk og karakter som lindetræerne giver alléen. Der er udarbejdet et Scenarie hvor en cykelbane eller cykelsti er minimum 2 meter, men Scenarie C muliggør også at en cykelsti/bane kan blive op til 3 meter bred i begge retninger (en promenade cykelsti). - Scenarie C vil medføre at 2 rækker parkering vil nelægges på Hovedgaden. - Scenarie C vil bidrage til at genetablere en åbenhed og enkelthed ad Frederiksberg Allé i vejprofilet langs hovedgadens brede tværprofil. - Scenarie C vil bevare og styrke symmetrien af alléens over længdeaksen. - Nedlæggelse af parkering langs hovedgaden vurderes at styrke alléens særtræk, styrke egenarten omkring promenadefortovet hvor udsyn på langs og tværs af alléen blotlægges, således at det landskabsarkitektoniske værk bedre kommer til udtryk. Scenarie C, hvor en cykelbane eller cykelsti etableres i den længdegående retning ad hovedgaden, er styrelsens foretrukne løsning for etablering af en cykelsti/bane på Frederiksberg Allé. Forvaltningen vurderer at scenarie C vil medføre nedlæggelse af ca. 180 parkeringspladser. Slots og Kulturstyrelsen har klart udtrykt at Scenarie C er et favorit scenarie da dette vil styrke fredningsværdierne på Frederiksberg Allé. 16

17 Scenarie D, E og F Scenarie D, E og F, vedrører om der kan bevares én række parkerede biler langs hovedgaden, ved etablering af cykelbane eller cykelsti på denne. Fredningsprincipperne som beror på bevaring af alléens symmetri i såvel langsgående som tværgående retning, udelukker Scenarie D, E og F. 17

18 Scenarierne D, E og F var udarbejdet for at undersøge muligheden for at etablerer et gadeforløb på hovegaden med cykelsti/bane, hvor parkeringen er bevaret mest muligt ift. den eksisterende vejprofil. Parkering er i scenarierne E, og F konsekvent placeret mod nord, eller mod syd, og i Scenarie D er parkeringen parkeringsbane skiftevis placeres mod nord og syd ud fra et parameter hvor parkeringen kan optimeres mest muligt. Slots og Kulturstyrelsen har klart tilkendegivet at et gadeforløb som beskrevet i Scenarie D, E og F, vil bryde med symmetrien af alléen, og bringe barokanlæggets stramme tværprofil ud af balance. Således vil Styrelsen ikke kunne godkende sådanne tiltag som beskrevet i Scenarie D, E og F, da disse scenarier bryder med fredningens grundlæggende værdier, herunder bevaring af symmetrien i længdeaksen samt i tværprofilet. 18

19 Scenarie G: Etablering af cykelbaner "uden på" op stribet længdeparkering. Scenarie G omfatter en løsning, hvor der ikke etableres en regulær cykelsti eller cykelbane, men en flex-cykelbane (ca. 1,25 meter bred), hvor også kørebanen kan benyttes af cyklister. En lignende løsning er etableret på Bernhard Bangs Allé, hvor bredden af cykelbanen dog er den anbefalede minimumsbrede på 2 meter. Det vurderes umiddelbart, at det fulde antal bilparkeringspladser langs hovedgaden kan bevares i scenarie G. Den smalle flex-cykelbane, de parkerede biler langs cykelstien, og den kørende trafik med mange busser (heraf mange A-busser), vil betyde sikkerhedsmæssige udfordringer, og vil betyde at cyklister vil føle sig utrygge ved brug af en sådan cykelbane. Styrelsen vil kunne give tilladelse til Scenarie G. Styrelsen vurderer ikke de sikkerhedsmæssige aspekter ved et scenarie, kun om dette overholder fredningsprincipperne. 19

20 Scenarie H: Etablering af cykelstier ved udvidelse af promenadefortov, med smal cykelsti mod hovedgaden Scenarie H omfatter, at promenadefortovet udvides ved at kantstenen flyttes ud på kørebanen, så kørebanen indsnævres til 10 meter. Dette muliggør etablering af en smal cykelsti som en del af promenadefortovet, som vil være adskilt fra promenadefortovet med trærækken af kandelaber klippede lindetræer mod hovedgaden. Cykelstien vil være imellem 1,25-1,5 meter i bredden, som er under den anbefalede minimumsbrede på 2 meter. Det vurderes umiddelbart, at det fulde antal bilparkeringspladser langs hovedgaden kan bevares i scenarie H. Cykelstien vil placeres tæt op ad lindetræerne og mod bilparkeringen ved hovedgaden. Den smalle cykelsti, de store træstammer som i gennemsnit blot vil være 55 cm fra cykelstien, samt de parkerede biler med fare for åbning af bildøre, vil være en sikkerhedsmæssig udfordringer og betyde at cyklister vil føle sig utrygge. Styrelsen vil kunne give tilladelse til Scenarie H. Styrelsen vurderer ikke de sikkerhedsmæssige aspekter ved et scenarie, kun om dette overholer fredningsprincipperne. 20

21 Cykelsti i hovedgaden ved ensretning af Frederiksberg Allé (Scenarie I) og mulig modsatrettet ensretning af Gammelkongevej (Scenarie J): Frederiksberg Allé er i kommuneplanen klassificeret som en mindre trafikvej. Ved ensretning af Frederiksberg Allé (Scenarie I) vil der frigives 3,25 meter, svarende til den kørebane der nedlægges. Ved ensretning af Frederiksberg Allé (Scenarie I) bør alléen ensrettes fra Sankt Thomas Plads (den Lille Runddel) mod Runddelen og Frederiksberg Have, da dette vil understøtte barok anlægges historiske funktion og majestætiske udformning, hvor Frederiksberg Have og Frederiksberg Slot er den naturlige destination for enden af alléen. Ensretning af alléen på sin fulde længde fra Sankt Thomas Plads til Rundelen, evt. startende ved Værnedamsvej, vil bevare symmetrien langs alléen. Ensretningen vil muliggøre at de eksisterende ca. 180 længde parkeringspladser kan bibeholdes, alt imens der kan etableres cykelstier eller cykelbaner mod promenadestrøget. Ensretning af Frederiksberg Allé vil kræve en revidering af det Ny Busnet omkring alléen. Det Ny Busnet sættes i drift kort efter åbningen af Metrocityringen, som er planlagt til at åbne medio Linje 7A som køre ad Frederiksberg Allé imellem Platanvej og Vesterbrogade, og linje 26 imellem Pile Allé og Alhambravej, forbi madkulturens hus og Frederiksberg Allé Station, skal omlægges i én retning ved en ensretning af alléen. Denne omlægning vil foreslås at være ad Vesterbrogade for linje 7A og ad Gammel Kongevej for linje 26. Slots og Kulturstyrelsen har klart udtrykt at Scenarie I er et favorit scenarie da dette vil styrke fredningsværdierne på Frederiksberg Allé. 21

22 Modsat ensretning af Gl. Kongevej ved ensretning af Alléen (Scenarie J ikke omfattet af fredning): Gammelkongevej er en overordnet trafikvej, en handelsgade og fungerer som indfaldsvej mod Middelalderbyen i København. Frederiksberg Allé er en mindre trafikvej, som er afkoblet de støre indfaldsveje i retningen ind mod centrum, og er et bydelstrøg. Ensretning af Frederiksberg Allé i retning mod Frederiksberg Have er forenelig med en mulig fremtidig beslutning om ensretning af Gammel Kongevej, da den trafikfaglige vurdering er at Gammel Kongevej bør ensrettes mod centrum af København. Ensretningen af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé skal ses i lyset af de langsigtede ønsker til byudvikling af Frederiksberg. Ensretning kan muliggøre bedre forhold for cyklister og fodgængere, plads til mere udeservering og beplantning i gadeforløbene, alt imens parkeringspladser overordnet set kan bibeholdes, da én kørebane fjernes hvor denne plads kan disponeres til andre formål. Ensretningen af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé vil betyde store ændringer for gennemkørende trafik og trængslen i den sydøstlige del af Frederiksberg, og det skal overvejes hvorledes ensretningen vil påvirke det Ny Busnet, byudviklingen ved Værnedamsvej, udviklingsprojekter og forbedringer af bymidten, renovering af hovedbiblioteket og byudvikling ved CBS, påvirkning af det centrale handelsstrøg ad Gammel Kongevej, etablering af parkeringskældre som skitseret i Kommune Planen bag Rådhuset og ved Runddelen, muligheder og potentialer ift. fremtidige klimaprojekt ved Sankt Jørgens Sø samt forsinkelses- og skybrudsvej ad Frederiksberg Allé, og overvejelser omkring eventuel fremtidig Indre Metroring (havne cirklen) som skitseret i København Kommunes Plan for udbygning af kollektiv infrastruktur (KIK2). Ensretning af Frederiksberg Allé vil kræve en mindre revidering af det Ny Busnet omkring alléen. Kompleksiteten af revidering af det Ny Busnet stiger dog ved modsat ensretning af Gammel Kongevej, da Linje 9A kører ad Gammelkongevej til Madvigs Allé hvor bussen fortsætter forbi Frederiksberg Allé Station og videre mod Valby. Linje 31 kører fra Jydeholmen ad hele Gammel Kongevej mod Kastrup station, og linje 26 kører både ad Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej. Ved ensretning af Gammelkongevej og Frederiksberg Allé skal linje 7A og 9A, samt linjerne 26 og 31 omlægges, og vil betyde en stor revidering af det Ny Bysnet, som skal konkretiseres i en videre analyse. Trafikmålinger fra 2017 viser at der dagligt køer ca biler på Frederiksberg Allé, og ca biler på Gammel Kongevej (hvor det skal bemærkes at Platanvej er spærret ved disse målinger). Dele af denne trafik vil nødvendigvis flyttes til de omkringliggende veje såfremt disse ensrettes. 22

23 Etablering af skråparkering i parallelgaderne imellem træerne (Scenarie K): De kandelaberklippende lindetræer på Frederiksberg Allé er fredede. Træerne står i gennemsnit 8 meter fra hinanden i alléens længderetning, og de to rækker lindetræer langs hvert promenadefortov står med ca. 5 meters afstand i tværsnit. Mellemrummet imellem træerne danner promenadefortovets særlige karakter og egenart. Forslag om anlæg af skråparkering imellem trærækkerne (Scenarie K), skal ske på den nuværende belægning af chaussesten og Københavnerfortov. For at sikre træernes vækstvilkår og for at undgå beskadigelse af rodnettet, vurdere forvaltningen at der ikke bør køre køretøjer i en afstand af 2,5 meter i diameter fra træernes stamme. Behovet for en Sikkerhedsafstand grunder i at der vil ske en komprimering af vækstmulden over tid, samt grundet at de parkerede biler vil afgive salt i vinterhalvåret efter saltning af vejene på Frederiksberg og i København. Dette vil over tid have en toksisk virkning på rodnettet og betyde negativt påvirkning af træernes vækstvilkår. Såfremt der tages hensyn til træerne ved implementering af en sikkerhedszone på 2,5 meter til stammerne viser en opmåling af 30 og 45 graders skråparering (se bilag), at det praktisk ikke vil være muligt at etablere blot én parkeringsplads. Såfremt at det accepteres at den anbefalede sikkerhedszone overtrædes en smugle, kan der etableres én parkeringsplads imellem træerne ved henholdsvis 30 og 45 graders skråparering (se bilag). Dette vil praktisk betyde at der på en afstand på 16 meter vil kunne etableres 2 skråparkeringspladser imellem trærækkerne, mod at der nedlægges 3 længdeparkeringspladser på samme stykke ved den nuværende parkerings udformning. Såfremt der ikke visses hensyn til en sikkerhedszone omkring træerne, vil der ved 45 grader kunne etableres 2 skråparkeringspladser imellem træerne. Dog vil disse parkeringspladser gå fra stamme til stamme, og betyde både en fare for påkørsel og beskadigelse af stammerne, samt en komprimering af jorden omkring træerne over tid. Den tætte parkering op af stammerne vil medføre gener for rodnettet og mindske vækstvilkårene for træerne. Således vil der ved 45 grader skråparkering, i en afstand på 16 meter kunne etableres 4 skråparkeringspladser imellem trærækkerne, mod at der nedlægges 3 længdeparkeringspladser på samme stykke. Grundet det nødvendige manøvreareal på parallelgaden, vil skråparkering betyde at kølerhjelme vil fylde det meste af fortovet og bilerne vil dominerer promenadefortovet visuelt. Praktisk vil fortovet mere end halveres, og fodgængere vil kun have én flise til rådighed på Promenadefortovet, hvor forgængere gående i begge retninger skal passerer. Byrumsudstyr som bænke, affaldskurve og cykelstativer, som i dag primært er placeret imellem træerne mod parallelgaden, bl.a. på det nordlige solbeskinnede promenadefortov hvor fodgængere kan stoppe og nyde solen, skal flyttes til en placering hvor udsynet og muligheden for at nyde solen vil være forringet. Forvaltningen vurderer: at etablering af Skråparkering vil ødelægge promenadefortovets karakter, forringe de rekreative værdier af promenadefortovet, og betyde at fortovet vil blive domineret af biler. at etablering af skråparkering på parallelgaderne 30 grader og 45 grader hvor der implementeres en sikkerhedszone omkring træerne, vil betyde at ca. 1/3 af den nuværende parkering på parallelgaden nedlægges. at etablering af skråparkering på parallelgaderne ved 45 grader, hvor der ikke stilles krav til en sikkerhedszone, vil at der kan skabes ca. 50 parkeringspladser. at skråparkering imellem ved 45 grader træerne uden en sikkerhedszone omkring træerne, vil true træernes langsigtede vækstvilkår. Forvaltningen kan ikke anbefale at der etableres skråparkering fra parallelgaden ind på promenadefortovet imellem de bevaringsværdige kandelaberklippede lindetræer. 23

24 Slots og Kulturstyrelsen har klart udtrykt at Scenarie K ikke kan accepteres og få tilladelse. 24

25 Udformning af busstop: Det er blevet drøftet med Styrelsen hvorvidt der kan etableres busstop med busheller på Frederiksberg Allé. Dette er ikke muligt ud fra de bærende principper i fredningen, herunder ud fra en betragtning om symmetri ad længdeaksen og bevaring af det stramme tværprofil. Styrelsen har ved besigtigelse af alléen bemærket at de brede buslæskærme som er opsat langs alléen, forstyrre sigtelinjen ned ad Promenadestrøget. Læskærmene bryder således den ca. 1,2 meter brede trælinje med chaussestensbelægning og går ind på fortovet. Styrelsen har bemærket at der er mulighed for at styrke udtrykket af alléen, og styrke fredningsværdierne, såfremt der kan opsættes en smallere læskærm, da denne kan indpasses imellem lindetræsrækkerne. Belægning ved Promenadefortov: I udgangspunktet benytter Frederiksberg Allé det klassiske Københavnerfortov, hvor en særlig flise med et rødligt tilslag er benyttet.forskellighed i flisebelægningen på promenadestrøget, specielt synligt i regnvejr, hvor reparations betonfliser bliver visuelt markante, forringer indtrykket af Frederiksberg Allé. Slots- og Kulturstyrelsen ønsker at flisebelægningen bliver ensartet, og styrelsen ser at den ældre flise med et rødligt tilslag i betonen, som havende en højere bevaringsværdig, og at denne flise derfor danner udgangspunkt i dialogen omkring udviklingsmuligheder af alléen og fremtidig belægning på fortov. 25