Transkript

1 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Telefon: Dato: 10 maj 2017 Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune. Bestyrelsen har drøftet forslaget vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune og har følgende kommentarer: Bestyrelsen har forståelse for, at der skal spares penge i kommunen og ser spændende elementer i forslaget. Bestyrelsen går derfor konstruktivt ind i denne opgave ved at komme med forslag til dette. Bestyrelsen finder forvaltningens forslag alt for ensidigt, da der kun er et scenarie, normalt plejer der at være flere scenarier. Møllebestyrelsen bidrager gerne med flere forslag. Ligeledes mener bestyrelsen, at forslaget har alt for meget fokus på økonomi fremfor pædagogik. Der indgår mange elementer i forslaget: At ændre strukturen og lukke velfungerende specialpædagogiske afdelinger Besparelsen finansieres primært ved reduktion i antal pladser og ikke i strukturen At centralisere en stor del af økonomien Vi ønsker med dette høringssvar at komme med konstruktive input til politikernes beslutningsproces. I det følgende vil vi: argumentere for, hvorfor vi ikke kan bakke op om at flytte specialklasserne fra de mindre enheder argumentere for, hvorfor vi ikke kan bakke op om nogle af de pædagogiske tanker bagved forslaget argumentere for, at vi mener at de sårbare børn, der i fremtiden tilbydes et specialpædagogisk tilbud i den skitserede model bliver endnu mere sårbare argumentere for at de pædagogiske tanker i forslaget kan gennemføres uden at ændre strukturen argumentere for at Mølleskolen og Langhøjskolen skal beholde specialklasserne fra kl. argumentere for, hvorfor der må findes andre udgiftsreduktioner på specialundervisningsområdet komme med konkrete forslag

2 Hvorfor kan bestyrelsen ikke bakke op om dele af forslaget? At have en specialklasserække på en almenskole kræver en helt speciel kultur. Dette har vi arbejdet på i mange år på Mølleskolen. Siden 1988 har skolen haft centerklasser, efterfølgende værkstedsklasser og specialundervisningscenter og siden 2009 kommunens specialklasser. Heldagsskolerne blev nedlagt i 2009 ud fra devisen om, at det ville være godt for børnene, at få et specialpædagogisk tilbud på en almenskole, så børnene kunne spejle sig i almenskolens børn. Den kultur, som er vokset frem i løbet af disse år, kan man ikke bare flytte og plante om til et andet sted i kommunen. Vi har erfaringer med, at denne proces er meget ressourcekrævende både for børn, personale og på det økonomiske plan. Desuden kræver specialklasser helt specielle fysiske rammer, som er etableret på Mølleskolen. De fysiske rammer er skabt igennem mange års erfaring med arbejdet med børnenes behov. Mølleskolen har således 30 års erfaring med at have et specialpædagogisk tilbud på skolen, og i arbejdet med at almenskolens- og specialklassernes børn kan være en del af samme helhed. Specialklasser og inklusion der lykkes: Norddjurs kommune har vedtaget, at kommunen skal have en politik for inklusion og tidlig indsats. Derfor er det vigtigt at understøtte inklusion og tidlig indsats, som Børneby Mølle vægter som væsentlige indsatsområder. Et af formålene med børnebyerne er muligheden for effektiv inklusion og dermed at nedbringe antallet af børn, der henvises til specialpædagogiske tilbud. I Børneby Mølle har vi en specialklasserække, som er yderst velfungerende og meget velintegreret i almenskolen. Dette skyldes ikke mindst, at Mølleskolen er overskuelig for eleverne i specialklasserne, og at vi ikke er større end, at alle føler sig som en vigtig del af helheden og at de voksne kender børnene. Erfaringerne fra specialklasserækken på Mølleskolen viser, at personalet fra specialklasserne samarbejder og har indgående kendskab til almenskolen og almenskolens personale, således at inklusionen foregår meget enkelt og med barnets behov i fokus. Desuden udnytter personalet i almenskolen og specialklasserne hinandens kompetencer, og løfter det fælles niveau. Børneby Mølle oplever, at inklusion lykkes i stor grad. I strukturen i dag er der specialtilbud på Mølleskolen, Kattegatskolen Skolebakken, Kattegatskolen Åboulevarden, Langhøjskolen, Auning skole, Østergaard og Djurslandsskolen. På Mølleskolen inkluderes nogle elever i enkeltfag i almenskolen i de mindre klasser og i flere og flere fag i klasse. Der er stor fokus på inklusion, og der afprøves forskellige modeller ud fra det enkelte barns behov. Over de sidste 4 år har vi i løbet af 5. og 6. klasse inkluderet mellem 2 og 3 børn om året fra specialklasserne, således at 2 3 børn er udskrevet fra Mølleskolens 6. klasse om året til videre skolegang på overbygningsskolens almenklasse. Det svarer til at 8-10% af specialklassernes elever inkluderes helt ved 6. klasses afslutning.

3 Det svarer til en besparelse på minimum på specialklasseområdet om året pr. barn i ressourcetildeling. Over en treårig periode fra årg. svarer det således til en besparelse på kr. pr. barn. Effekten af Mølleskolens arbejde mht. inklusion i almenskolen ved overgang til overbygningsskolen efter 6. klasse er således: 2-3 elever i 3 skoleår = et sted imellem kr. Hvor ser vi lignende succes i Norddjurs kommune? Bestyrelsen har bedt forvaltningen om data fra de sidste 4 år fra alle specialskoler. Hvordan ser det ud mht. inklusion af elever fra specialklasserne i almenskolen i løbet af kl. og i løbet af kl.? Desværre har forvaltningen meldt tilbage, at de ikke har mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger inden den Disse oplysninger ville give et billede af hvor mange procent af eleverne i specialklasserne der er inkluderet i almenskolen eller udskrives til almenskolen/ungdomsuddannelse efter henholdsvis 6. og 9. kl. Bestyrelsen opfordrer Børne- og ungdomsudvalget til at kende de tilsvarende tal for alle de specialpædagogiske tilbud i Norddjurs kommune. Følgende spørgsmål er relevant: Er der evidens for at de store specialtilbud gør det bedre end de mindre specialtilbud? Bestyrelsen undrer sig meget over, at der kun er et scenarie i oplægget. Dette ene scenarie bygger på en reduktion i antallet af børn, som i fremtiden kan tilbydes et specialpædagogisk tilbud. Når færre børn kan tilbydes et specialpædagogisk tilbud, hvad har det så af betydning i almenklasserne? Forvaltningens forslag indeholder ingen overvejelser eller økonomiske beregninger på, hvor mange børn forvaltningen forventer inkluderet i almenskolerne i det nye forslag på henholdsvis Auning skole og Kattegatskolen. I og med at der skal reduceres i antallet af børn, som visiteres til de specialpædagogiske tilbud, så må det betyde, at de "letteste" børn, som før fik tilbudt et specialpædagogisk tilbud i fremtiden skal inkluderes i almenklasserne eller tilknyttes den lokale specialgruppe. Vores påstand er derfor, at raten for inklusion af børn fra specialklasserne til almenskolen vil falde i fremtiden med forvaltningens forslag. Der vil derfor ikke være den forventede besparelse på området. Bestyrelsen undrer sig ligeledes over, at der ikke er sat midler af til almenskolen til at rumme de børn, som ikke får specialpædagogiske tilbud pga. besparelsen, altså barn nr Ligeledes er det uklart om der er sat midler af til de lokale specialgrupper. Hvis ikke, så er forslaget således både en besparelse på det specialpædagogiske område og i almenskolen. Skal almenskolen rumme disse børn uden ekstra midler? Være en del af Børnebyens hverdag. Børneby Mølle er et fællesskab af både almenskole, specialklasserække, børnehave og dagpleje. Børnene i specialtilbuddet deltager i mange aktiviteter bl.a. morgensamling, temauge, temadage og sport. De benytter også vores fælles arealer med kantine, legeplads, bibliotek, fællesrum i klyngerne og indemiljøet generelt samt at de også inkluderes i undervisningen i almenklasserne i den takt de er klar til det.

4 Børnenes selvopfattelse er, at de går på Mølleskolen - en folkeskole i Norddjurs kommune. Stort/lille sted/ro At samle alle specialpædagogiske tilbud på to store skole virker som noget af en mundfuld. Set ud fra et specialpædagogisk perspektiv vil det blive meget udfordrende for børnene at komme tilbage til den store skole. Vi har gang på gang modtaget børn fra store skoler, hvor PPR-psykologer peger på, at børnene, der visiteres til specialklasserækken i Børneby Mølle, vil kunne profitere af de mindre rammer, der findes i Børneby Mølle. Vi hører fra flere og flere forældre, der kommer på besøg i Børneby Mølle, at der findes en ro, som man ikke finder på andre skoler. Ud fra sådanne udtalelser vurderer bestyrelsen, at de sårbare børn, der går i specialpædagogiske tilbud, i fremtiden vil blive endnu mere sårbare, hvis de skal gå på store skoler, som forslaget lægger op til. Godt alternativ til de store skoler, desuden har vi særdeles gode fysiske rammer Specialklasserækken i Børneby Mølle er et godt alternativ til de skoler, hvor man foreslår at placere specialklasserækkerne i fremtiden. Vi har nogle fysiske rammer, der udover at være gode for børnene i almenskolen, giver børnene i specialklasserne gode muligheder for at boltre sig både inde og ude, selv i de situationer, der kan være svære. Når børnene mister overblikket, er der mulighed for at finde rum både inde og ude, uden at de bliver forstyrret, hvilket de i mange henseender profiterer af. Børneby Mølle ligger på landet. Det betyder, at vi har gode udenomsarealer og der er langt til alt. Børn med specifikke problematikker har brug for og rig mulighed for at "gemme sig", "løbe væk", have sit eget skjulested eller råbe højt uden at vække opmærksomhed. Vi kan frygte, at disse muligheder ikke er til stede på store skoler inde i byerne, og i stedet for at finde sig selv i en svær situation i et lille frirum, kan det føre til, at børnene forlader skolen og er på slap line inde i byen. Mølleskolen er et godt- og det tætteste alternativ til Grenaas to store skoler. Derfor har Mølleskolen også børn, der kommer fra Grenaa, som ønsker at gå på en mindre skole. Et boligområde er ved at blive udbygget på Hessel og der etableres et trinbræt i Mølleskolens distrikt, når letbanen indvies. Erfaringer med lokale specialgrupper. Børneby Mølle har igennem det sidste år arbejdet med tanken/ideen om at etablere en lokal specialgruppe. Dette for at kunne tilbyde de børn, som ligger i gråzonen imellem almenskolen og specialklasserne, et tilbud i mindre rammer. Selvom vi har arbejdet med tanken igennem længere tid, så er det ikke blevet effektueret endnu. Det skyldes nogle dilemmaer. De børn, som vi vil kunne tilbyde at være tilknyttet en lokal specialgruppe, har vidt forskellige udfordringer og vidt forskellig alder. Den lokale specialgruppe kan komme til at bestå af et barn i f.eks. 0. klasse med specifikke indlæringsvanskeligheder, et barn i 1. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder, et barn i 3. klasse med specifikke indlæringsvanskeligheder og et barn i 5. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Det vil være virkeligheden, hvis forvaltningens forslag med lokale specialgrupper effektueres i fremtidens specialundervisning.

5 På papiret lyder det som en spændende mulighed, men i virkeligheden vil det kunne komme til at se ud som i eksemplet ovenfor. Man kan ikke bare putte børn med mange forskellige behov i den samme gruppe. I modellen i dag er der jo en grund til, at tilbuddene er specialiserede i forhold til målgrupper. Det vil ikke være kvalitet for børnene med både forskellig alder og forskelligt indlæringsbehov. Vores erfaringer med lokale specialgrupper er, at nogle af de børn vi har fået visiteret til vores specialklasserækker kommer fra lignende grupper. I udspillet til forslag står der, at forvaltningen har hentet inspiration i Horsens kommune. Horsens kommune har igennem nogle år lavet store besparelser på specialundervisningen, med ønsket om høj inklusion i normalklasserne og reduktion i det specialpædagogiske personale. Det har givet udfordringer for børnene fra de specialpædagogiske tilbud at skulle "inkluderes" i almenklasserne. Bestyrelsen undrer sig over, at modellen bygger på erfaringer fra en enkelt kommune, som har haft økonomien som rettesnor, ikke det pædagogiske arbejde. Vi er vidende om, at andre kommuner går andre veje. Besparelser og samtidig udvidelser pga. specialvejlederne: I oplægget er der tale om besparelser på 2,975 mio. kr. i 2017 og i overslagsårene. Hvordan effektueres dette så? Der ansættes 3 specialvejledere, som koster 1,624 mio. kr., så skal der altså spares ca. 4,5 mio. kr., svarende til omkring 14 ansatte, som er ude blandt børnene. Når disse hænder spares væk, så må flere inkluderes i almenskolens klasser. I dag ekskluderer vi ikke børn til specialklasser, de visiteres via et visitationsudvalg, hvor psykologen har lavet en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). Børnene tilbydes et specialpædagogisk tilbud for at give dem de bedste lærings- og indlæringsbetingelser. Specialvejlederne kommer til at bevæge sig i mange forskellige arenaer (hjemme, fritid, skole, forvaltning). Af forslaget fremgår det, at målgruppen er alle familier med børn i skolealderen fra 6 12 år. Det er ikke kun et tilbud til forældre og børn, der har specialundervisningsbehov eller er visiteret til PPR, da initiativet har forebyggende karakter. Indholdet i vejledningen har fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner, til gavn for børns læring og trivsel. Bestyrelsen anerkender disse gode initiativer. Alligevel oplever bestyrelsen ikke, at det fremgår tydeligt i forslaget: Hvem specialvejlederne skal betjene,? Er det også de 100 børn i de specialpædagogiske tilbud, eller de børn, der ikke får et specialpædagogisk tilbud i fremtiden? Hvad indebærer ordet specialvejleder? Er det en pædagog, psykolog, socialrådgiver, familierådgiver eller noget helt andet? Bestyrelsen håber i den grad at specialvejlederne også skal betjene børnene i de specialpædagogiske tilbud, og ikke kun arbejde med børn i alderen 6 12 år og af forebyggende karakter. Bestyrelsen er meget tvivlende på, om det forebyggende arbejde specialvejlederne udfører kan reducere antallet af børn, der visiteres til et specialpædagogisk tilbud i den udstrækning, som forslaget lægger op til. Bestyrelsen vurderer, at et barn med en diagnose, som har brug for et specialpædagogisk tilbud, stadig vil have brug for et specialpædagogisk tilbud, uanset om der foretages samtaler med en specialvejleder.

6 Specialvejlederne har en meget stor og afgørende rolle i forvaltningens forslag, derfor bør deres rolle/arena/målgruppe være klart beskrevet. Forvaltningens forslag til udgiftsreduktion med pladser handler altså i høj grad også om, at der siges nej til et specialpædagogisk tilbud til nogle børn i fremtiden. Organisering. Intentionerne i det nye forslag indeholder: Etablering af lokale specialgrupper og ansættelse af 3 specialvejledere til at foretage forældrevejledning. Bestyrelsen stiller i denne forbindelse følgende spørgsmål: Mener forvaltningen ikke at der i det nuværende tilbud har været tæt samarbejde mellem specialklassernes personale, psykologer, socialrådgivere og forældre? Bestyrelsen oplever, at det har der i allerhøjeste grad været i form af netværksmøder, tværfaglige møder, revisitationsmøder og daglig kontakt mellem skole/fritidsordning og forældre. At der ansættes 3 specialvejledere til at foretage forældrevejledning er en af grundene til at der skal reduceres i antallet af pladser. Hvad nu hvis behovet for pladser ikke falder i fremtiden, så er der en stor udfordring. Bestyrelsen oplever det ligeledes som et problem, at der i fremtiden er 100 pladser. Når de 100 pladser er optaget og der er elever "på venteliste", så forventer forvaltningen vel ikke bare, at disse børn placeres i "den lokale specialgruppe? I forslaget står der: 1) "Grundtanken i den foreslåede organisering er tidlig indsats. Organiseringen understøtter, at der hurtigt og smidigt kan igangsættes specialundervisningstilbud, der matcher den enkelte elevs behov. (Se ad 1) 2) En anden grundtanke er, at specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse, der ikke nødvendigvis behøver at foregå i en specialklasse, som det kendes i dag. Specialundervisning kan med baggrund i folkeskolelovens bekendtgørelse på området organiseres på meget fleksible måder tilpasset den enkelte elev, og disse forskellige måder udnyttes i forslaget til ny organisering. (Se ad 2) 3) I tillæg hertil er det også afgørende, at specialundervisning ikke kan ses som en mere eller mindre permanent foranstaltning for en elev, men derimod som et tilbud, der kan variere i tid og intensitet tilpasset den enkelte elevs behov". (Se ad 3) Bestyrelsen vil gerne kommentere på dette: Ad 1) Tidlig indsats og smidig indsats mellem 6 12 år: Det kan alle naturligvis kun være enige om, men sker der ikke allerede en tidlig indsats i dag? Vi oplever i Børneby Mølle at der allerede i børnehaven er ekstrem opmærksomhed på de børn og forældre, som har behov

7 for at der iværksættes noget ekstra for dem, som matcher det enkelte barns behov. Der iværksættes lokale indsatser sammen med forældre og ressourcepersoner, og er de ikke tilstrækkelige, så iværksættes visitation til specialpædagogiske tilbud. Vi har i dag en økonomisk model, som gør at den enkelte skole/børneby kan iværksætte handling. Desuden mener bestyrelsen, at tidlig indsats vel i bund og grund burde iværksættes inden barnet kommer i skole. Ad 2) Specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse og ikke som en permanent foranstaltning. Det kan alle naturligvis også være enige om. Vi arbejder hårdt på i Mølleskolens specialpædagogiske tilbud at inkludere børnene så meget som muligt i almenskolens klasser, og vi lykkes faktisk rigtig godt med det. I nuværende model er der et årligt revisitationsmøde, hvor den afgivende skole kan "trække barnet" tilbage til egen skole igen, hvis skolelederen mener, at det er til gavn for det enkelte barn. Hvis skolelederen ikke kan se at det er til gavn for det enkelte barn, foretager skolelederen en konkret vurdering af hvordan barnet vil være bedst inkluderet, så barnet får det tilbud, der bedst tilgodeser barnets behov. Ad 3) Den nuværende model er således fleksibel og kan tilpasses efter det enkelte barns behov. Ingen prøver at gøre det specialpædagogiske tilbud til en permanent foranstaltning, og da slet ikke når pengene følger barnet, dvs. at afgiverskolen betaler det specialpædagogiske tilbud, med den økonomiske belastning det giver. Vi er dog nødt til at gøre opmærksom på, at løsningerne ikke kan være så fleksible, at der hurtigt kan iværksættes nye tiltag. De tiltag der iværksættes tager tid. Ud fra ovenstående og andre input i vores høringssvar, så mener bestyrelsen på ingen måde, at trylleformularen med de lokale specialgrupper og ansættelse af 3 specialvejledere vil give den ønskede effekt af organiseringen. Bestyrelsen anerkender og forventer at de 3 specialvejledere vil kunne gøre en forskel i samarbejdet med forældrene og på skolerne, men det behøver ikke kædes sammen med en strukturændring. Anlægsudgifter. Det foreslås at specialklasserne i Vivild børneby og Børneby Mølle lukkes og eleverne så overføres til de to store skoler Auning og Kattegatskolen. For at det kan lade sig gøre må der foretages ombygninger for 1 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019, i alt 6 mio. kr. Dette sammenholdt med de 4,5 mio. kr. betyder, at det bliver et noget anderledes tal end det forslaget beskriver. Bestyrelsen og almindelige borgere stiller spørgsmålet, hvorfor lukke noget som fungerer rigtig godt (Langhøj- og Mølleskolens specialklasser, som oveni købet er små overskuelige enheder) til en struktur, vi ikke kan se de pædagogisk fordele i? Det virker som om, at modellen er udtænkt i et regneark, og det hele drejer sig om økonomi, en økonomi som vi ikke mener, indeholder nok elementer til at beskrive virkeligheden. Strukturændringen tilvejebringer ikke besparelsen, det gør alene reduktionen i antallet af pladser, og derfor behøver man ikke lukke de to afdelinger.

8 Konkrete forslag: Forvaltningen har udarbejdet et forslag, hvor økonomien vedr. specialundervisning ligger på forvaltningen. Det har den gjort tidligere. De sidste år har økonomien ligget ude på skolerne, således at hvis et visitationsudvalg, skole og forældre vurderede, at det var bedst for et barn at gå i en specialklasse, så betalte afgiverskolen taksten til skolen med specialklasser, pengene fulgte altså barnet. Det har kunnet give skolerne uforudsete udgifter og har givet udfordringer. I vores forslag herunder er der taget udgangspunkt i den eksisterende model, men forslagene kan også bruges hvis økonomien placeres centralt. Bestyrelsen har forståelse for at der skal findes udgiftsreduktioner på specialundervisningsområdet, og bidrager derfor med konkrete forslag. Gældende for alle forslag er at bestyrelsen peger på, at Mølleskolen vil kunne rumme specialklasser med børn. Mølleskolen har de fysiske rammer til specialklasserne, mange års erfaring, og kan fortsætte det gode arbejde med specialklasserne med den høje inklusionsrate. Konkrete forslag. Forslagene kan etableres enkeltvis eller være kombinationer af disse: Forslag 1) Bevar den nuværende struktur med de 4 eksisterende skoler. Flyt ikke specialklasserne. Find besparelsen ved at foretage en reduktion af budgettet på specialundervisningsområdet - salamimetoden. Ansæt ikke 3 specialvejledere. Forslag 2) Som forslag1 Ansæt 3 specialvejledere. Forslag 3) Kompenser de skoler, der har sendt børn i en specialklasse, for de timer den enkelte elev er inkluderet i almenskolen (på specialskolen). Den afgivende skole, som betaler for barnet i specialklassen betaler således kun for den del af timerne barnet er i specialklassen. Forslag 4) Udvid specialklasserne på Mølleskolen fra kl. Kattegatskolen beholder deres modtageklasser (jf. Beslutning på Børne- og ungdomsudvalgsmøde den ). Mølleskolen vil i fremtiden kunne rumme specialklasser, svarende til børn. Ad forslag 1) Bevar den nuværende struktur, besparelsen sker ved at reducere budgettet ved salamimetoden. Det er ikke strukturændringen fra 4 til 2 skoler, der tilvejebringer den økonomiske besparelse, det sker ved reduktion af antal pladser. Det betyder, at besparelsen effektueres allerede i Modellen med lokale specialgrupper kan være et internt anliggende på den enkelte skole, hvis børnesammensætningen giver mening. Der ansættes ikke 3 specialvejledere, besparelse på kr. årligt, foreløbig i årene fra Der skal ikke ske ombygninger/udbygninger på Auning skole og

9 Kattegatskolen, besparelse 6 mio. kr. Mølleskolen kan fortsætte arbejdet med den høje inklusionsrate. Ad forslag 2) Som forslag 1, men der ansættes 3 specialvejledere, udgift på kr. årligt, foreløbig i årene fra Ad forslag 3) Det vil gøre det billigere for den afgivende skole/kommunen, hvis specialklasseskolen lykkes med inklusion. Det vil give en besparelse på specialundervisningsområdet. Ad forslag 4) I faglige overvejelser og snitflader s. 10 i forslaget står der: "Man kan overveje som følge af dette forslag hvorvidt Kattegatskolen fortsat skal løfte de mange ressourcekrævende opgaver i form af specialklasser, modtageklasser og relativt socioøkonomisk belastet skoledistrikt, eller om man skal omplacere kommunens modtageklasser og/eller ændre skoledistrikterne" Bestyrelsen i Børneby Mølle har en frygt for, at en af intentionerne i forslaget er, at der efterfølgende kommer et forslag om at ændre skoledistrikterne, hvis nogle af skolerne ikke længere har specialpædagogiske tilbud og andre skoler er blevet udvidet med specialpædagogiske tilbud. Lukkes der Børnebyer, forudser vi at en del af børnene på landet flytter til Syddjurs kommune eller private skoletilbud, og det er vel ikke tanken, at børn i Norddjurs kommune skal vælge at gå i skole i Syddjurs kommune eller private skoletilbud? Efter beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den , så kan Kattegatskolen fortsætte det fornemme arbejde, de har etableret over en årrække med tosprogede børn og modtageklasser. Det flytter man nemlig heller ikke bare til en anden skole (Vestre skole), som det blev drøftet på Børne- og ungdomsudvalgets møde den og igen , hvor forslaget om flytning af modtageklasser til Vestre skole blev forkastet. Bestyrelsen gentager: Mølleskolen vil kunne rumme specialklasser, som i dag, med børn. Mølleskolen har de fysiske rammer til specialklasserne, mange års erfaring, og kan fortsætte det gode arbejde med specialklasserne med den høje inklusionsrate. Møllebestyrelsen håber, at dette høringssvar har givet politikerne nogle konkrete alternative forslag, og dermed et bedre grundlag til at træffe beslutningen på. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Nina Kaiser Andersen formand