Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN"

Transkript

1 Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN En højklasset løsning i terræn Lundtofte-DTU-Lyngby-Herlev-Glostrup-Ishøj efter en kendt og gennemprøvet model.

2 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Ideoplægget Ring 3-Letbanen er udarbejdet på privat initiativ, uafhængigt af erhvervsmæssige eller partipolitiske interesser. Nærværende kan hentes som pdf-fil på adressen: Fotos Helge Bay W. Klee Daniel Nordling Udgiver Buddingevej 72 F st th 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Forfattere Helge Bay, Konceptudvikler Morten Engelbrecht, Trafikkonsulent Christoph Lindemann, Softwareudviklingschef Grundkort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Copyright 2003 Oplag 300 Forbehold Dokumentet kan indeholde tekniske unøjagtigheder eller typografiske fejl. Fejl kan ikke medføre erstatningskrav til forfatterne. Tekst og materiale må bruges såfremt kilde tydelig angives med Kilde: Side 2

3 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Ideoplæg Baggrund Sammenfatning Anbefaling Udenlandske erfaringer Den psykologiske effekt Målbarhed Synlighed Tilgængelighed At være på farten Udenlandske erfaringer Konklusion Fordele ved letbaneløsning i terræn Ulemper ved letbaneløsning i terræn Oplandsvurdering Passagerpotentiale Tværgående forbindelse Institutioner Letbaneanlægget Letbane tracétyper Egen lukke tracé Egen åben tracé Samfærdsel med vejtrafik Andre mulige tracétyper Biltrafikken Trafiktæthed Vogntyper Kapacitet Vognbredde Gulvhøjde En- eller to-retningsvogne Miljø Anbefaling Standsningssteder Placering Længde Handicapvenlig Indretning Omkostninger Største anlæg Trafikterminaler Lyngby station Buddinge station Gladsaxe trafikplads Herlev station Glostrup station Vallensbæk Ishøj station Park & Ride anlæg Krav til anlæg for Park & Ride Anlæg i etaper Beskrivelse af den forslåede linieføring Anlægsfasen Økonomi Investeringsomkostninger Samfundsøkonomi Europakommissionen Udenlandske erfaringer Nøgletal for de to letbaneforslag Finansiering Afslutning Boligområderne Erhvervsområderne Letbaneudvidelser...28 Side 3

4 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Side 4

5 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 1 Introduktion 1.1 Ideoplæg Dette ideoplæg beskriver et forslag til en Letbane i terræn på strækningen Lundtofte/DTU Lyngby Herlev Glostrup Ishøj. En højklasset løsning, der giver en maksimal udnyttelse af de investerede midler. I oplægget gives også eksempler på løsninger fra udlandet. Vi tager udgangspunkt i erfaringer med anlæg af tilsvarende letbaner i udlandet, baseret på kørsel i terræn og overvejende adskilt fra vejtrafikken. Løsningen er attraktiv, da man udnytter de investerede midler maksimalt og får et fleksibelt skinnebårent system på den tværgående forbindelse til hele fem S- togsfingre. Desuden kan de tidligere planer om S-tog til Lundtofte i stedet realiseres som en forlænget letbane fra Lyngby. 1.2 Baggrund Der er udarbejdet en rapport af 22. marts 2001: Undersøgelsen af den tværgående trafikkorridor i Københavns Amt, (herefter omtalt samlet som Korridorundersøgelsen samt som Resumérapport, Teknisk rapport og Illustrationsbind), som omfatter en beskrivelse af fire mulige kollektive trafikløsninger langs Ring 3 fra Lyngby til Glostrup: Metroeksempel, (tunnel og højbane) Letbaneeksempel (tunnel og i terræn), Sporbuseksempel (i terræn), Højklasset buseksempel (i terræn). Korridorundersøgelsens letbaneeksempel har lige så lange tunnelstrækninger som metroeksemplet, hvilket indebærer, at forslaget mere er et alternativt metroeksempel end et letbaneeksempel. I Resumérapporten afsluttes med, at en billigere letbaneløsning kan etableres, f.eks. som en terrænløsning på hele strækningen fra Lyngby til Glostrup. Et letbaneeksempel som terrænløsning er heller ikke beskrevet detaljeret i Teknisk rapport, hvilket vi anser for en fejl. Letbaner i terræn er i høj grad også en højklasset løsningsmodel, hvilket kan ses ud af den udbredte anvendelse heraf ved nyanlagte nærtrafiksystemer i udlandet. Derfor er dette ideoplæg udarbejdet på privat initiativ, for at give information om løsningsmodellen: Letbane i terræn, der i dag planlægges og udbygges i hele den industrialiserede verden. Side 5

6 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 2 Sammenfatning 2.1 Anbefaling Vi anbefaler en højklasset letbaneløsning i terræn på 28 km. med en byggeperiode på ca. 4 år til en samlet pris for det offentlige på 4 mia. kr. I forhold til den tidligere foreslåede letbaneløsning i både tunnel og terræn, kan man med denne løsning i terræn sparer ca. 1,3 mia. kr. samtidig med, at man får en 12 km længere strækning. Det anbefales at finde den rigtige kombination af en privat og offentlig finansiering. Dette vil yderligere kunne bidrage til en begrænsning af det samfundsøkonomiske tab. Forslaget tager hensyn til de meget begrænsede midler, der i de næste 10 år er stillet til rådighed for den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Vi foreslår udnyttelse af de sidste nye erfaringer fra udlandet med hensyn til bygning, finansiering, drift og vedligeholdelse af en velafprøvet moderne nærtrafikløsning: Letbane i terræn. Dette kan bidrage med en bedre udnyttelse af de midler, som det offentlige vil stille til rådighed. 2.2 Udenlandske erfaringer Af tilsvarende baner med succes kan nævnes Tvärbanan i Stockholm, der åbnede i år Den går i en øst-vestlig bue uden om den indre by og krydser tre tunnelbanelinier og en regionalbane. På Tvärbanan i Stockholm havde man regnet med passagerer pr. døgn efter ti år, men allerede året efter opstarten var antallet rejsende. Tyskland har bevaret størstedelen af deres ældre sporvejsanlæg og moderniseret dem. Der findes i dag 57 byer med letbaner eller sporveje i terræn. Frankrig havde ligesom Danmark nedlagt deres tidligere sporvejssystemer, men i Frankrig drives eller planlægges der nu nye letbaneanlæg i 11 byer. I England er 18 byer i gang med planlægning, nybygning eller udvidelse af nye letbanesystemer. I Nordamerika drives der letbaner i 25 byer, som udbygges, og nye kommer til. (se mere på I Australien drives og udbygges nye letbanesystemer i Sydney, Melbourne og Adelaide. (se mere på Letbanesystemer er også meget brugt i mange asiatiske storbyer. 2.3 Den psykologiske effekt Vi har ikke kunne finde eksisterende litteratur på området, men har fundet det vigtigt at belyse. Vi fremsætter følgende hypotese omkring årsagerne til letbaners succes i udlandet Målbarhed Side 6 Trangen til at konkurrere er vanskelig at komme uden om. Den påvirker alle. Mennesker i bevægelse tiltrækkes af andre i bevægelse.

7 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen En letbane i terræn tiltrækker tilsyneladende flere bilister til den offentlige trafik end andre systemer Synlighed Ved at anlægge letbaner langs eksisterende trafikårer i egen tracé (linieføring) er systemet synligt, så passagerer og bilister kan måle sig med hinanden. Denne mulighed findes i dag kun på Storebæltsbroen, hvilket DSB flittigt bruger i deres reklamer. På Storebælt er togpassageren vinder, men bilisten ikke har mulighed for at skifte til tog her, selv om han skulle få lyst. Langs en letbane har bilisten mulighed for at prøve den moderne offentlige transport, som han dagligt bliver overhalet af. Linieføringen er mere synlig end for busser. Folk lærer ruten at kende fra deres ærinder i området, fordi tracéen tydeligt viser hvilken vej man kan komme med letbanen. Dette er især en fordel for børn, unge og turister, der først skal lære rutenettet at kende. Dette er med til at øge trygheden ved den offentlige trafik. I Strasbourgs nye letbanesystem, er udseendet og synligheden fremhævet i et futuristisk design med vinduer helt ned til gulvet Tilgængelighed Det har betydning, hvor langt man skal bevæge sig til nærmeste perron. Trappevejens længde til tunnelstationer skal tælles med her. Standsningsstederne kan anlægges lidt tættere ved terrænløsninger end for tunnelløsninger på grund af prisen. Ved letbaner i terræn kan bilisten overskue adgangsvejen før han vælger at prøve letbanen. Bilisten kan trygt og uden brug af lange ukendte trappeveje hoppe over på business (gode sæder, behagelig kørsel, klimaanlæg, kaffe, avisen og - den bærbare), og han vil opleve at køre med 80 km/t forbi de andre trafikanter, der sidder i bilkøen At være på farten Alle ved at livet på en banegård er fascinerende. I Lufthavnen fornemmer man fjerne egne. Har man en fridag kan bare turen ned og hente brød være oplivende. I det hele taget har de fleste et basalt behov for at bevæge sig rundt med andre. Denne oplevelse kan bilisten i letbanevognen få, idet han stadig er en del af bybilledet, der ruller forbi med biler, mennesker og butikker. Dette gør letbanen til en rejse i menneskets verden, mens man kører med samme komfort som i tog Udenlandske erfaringer De fleste nye letbaneanlæg overgår deres egne prognoser, til gavn for vejenes kapacitet, miljøet og antallet af trafikuheld. Dette underbygges af følgende udenlandske erfaringer: Tvärbanan i Stockholm blev besluttet som en letbaneløsning på trods af hård modstand. Næsten alle kritikerne fra dengang har skiftet mening. Man havde regnet med passagerer pr. døgn efter ti år, men allerede året efter opstarten var antallet langt højere end forventet: Faktum kvarstår att Tvärbanan är mycket uppskattad av trafikanterna och att antalet resenärer kontinuerligt ökat. Banan har idag resenärer varje vardag, vilket brukar betecknas som en succé. (kilde VTI s informationsbrev om forskning och nyheter kring lightrail ) Side 7

8 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Stockholms läns landsting anbefaler en udvidelse fra Sickla Udde til Slussen, hvor Tvärbanan skal dele spor med Saltsjöbanan. Denne omlægges samtidig til letbanedrift. Desuden planlægges flere mulige forlængelser mod nord, bl.a. til ITbyen Kista. (kilde: Letbanen Metrolink i Manchester (fra 1992, 31 km lang) fjerner estimeret 2,6 millioner bilrejser hvert år og 65 % af Metrolinks passagerer har også adgang til bil for deres rejser. I Paris omegn er et ringbaneprojekt tilsvarende Ring 3-Letbanen udført i to etaper. I Lyon, hvor der findes et førerløst metrosystem ligesom i København, valgte man ikke at udbygge dette. I stedet har man bygget letbanelinier fra bymidten (Parrache) og ud på 2 radiallinier; sammenlagt 19 km. Linierne blev besluttet i 1997 og åbnet i år Byggeperioden var kun fire år og anlægsudgifterne var mindre end for metroen: Metro 76 Mill Euro/km, Letbane 19 Mill Euro/km. (kilde: Making Tracks - Light Rail in England and France, Swedish National Road and Transport Research Institute) I Tyskland, hvor sporvejene ikke blev nedlagt, har man med stor succes udbygget systemerne. F.eks. er flere byers sporvejsnet blevet koblet sammen til store letbanenet med forskellige operatører. Her kan nævnes: Köln og Bonn Ruhrområdet Frankfurt og Mainz Heidelberg, Weinheim, Mannheim, Ludwigshafen og til Bad Dürkheim Desuden køres i Tyskland også med tosystem-letbanevogne fra gadetrafikken ud på DB s jernbanelinier i Karlsruhe og Saarbrucken. Tilsvarende tosystem-letbaner planlægges i Rostock og Bremen. Side 8

9 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Konklusion Vi vurderer, at letbanen i terræn har en selvforstærkende evne til at flytte bilister over til den offentlige transport, der overgår alle andre kendte offentlige trafiksystemer. Systemet har sin berettigelse langs vejstrækninger, hvor trafikmængden nærmer sig kapacitetsgrænsen, hvilket vil sige på radial- og ringveje omkring de større byer. Konceptet kan også bruges imellem nabobyer langs veje eller på jernbanetracéer. 2.4 Fordele ved letbaneløsning i terræn Høj kvalitet med jævn og rolig kørsel Elektrisk drift gavner det lokale miljø Letbaner i terræn sikrer at adgangen er let for barnevogne, handicappede og gangbesværede uden hjælp fra niveauanlæg (f.eks. elevatorer), samt hurtig ind- og udstigning ad de brede døre. Afstanden imellem perron og vognens dørtrin er så lille, at der ikke kan opstå farlige situationer for gangbesværede, og kørestolsbrugere kan selv køre på og af. Standsningsstederne er meget billige i anlæg, hvilket betyder mulighed for flere stop samt korte og direkte adgangsveje til letbanen i terræn. Dobbelt så god udnyttelse af de investerede midler i forhold til letbaneløsning i tunnelstrækninger eller som højbane. Maksimal fleksibilitet i anlægning af bane, med primært egen tracé (ca.90%) og sekundært samkørsel med vejtrafik (ca.10 %). Ingen barrierevirkninger overfor den lokale trafik, da banen ikke behøver at være afskærmet for anden trafik, idet letbanens køre- og bremseegenskaber er lig med vejtrafikkens. 2.5 Ulemper ved letbaneløsning i terræn Er dyrere end busdrift hvis der ses bort fra de samfundsøkonomiske aspekter. Lukkede tracéer kan enkelte steder betyde at krydsende trafikanter må hen til nærmeste lyskryds. Problemer i forbindelse med plads til kanalisering af trafikken i de vejkryds letbanen passerer i terræn. Trafiksignalprioritering kan give mindre forsinkelser for biltrafikken. Side 9

10 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 3 Oplandsvurdering 3.1 Passagerpotentiale Passagerpotentialet i den her foreslåede letbaneløsning i terræn vil ikke være væsentlig forskellig fra letbane i tunnel/terræn eller metro i tunnel/højbane, som er prognosticeret i Korridorundersøgelsen. Disse to løsninger samt foreliggende løsningsmodel vil i denne trafikkorridor blive opfattet som en hurtig og behagelig kollektiv trafikløsning af høj kvalitet. Forskellen på køretider mellem Lyngby og Glostrup for en letbane henholdsvis med og uden tunneller, vil kun være 4 minutter; hhv. 27 og 31 minutter. Derfor vurderer vi at oplandsberegningerne kan foretages med nogenlunde de samme primære og sekundære gangafstande til standsningsstederne som for tunnelløsningerne. 3.2 Tværgående forbindelse En tværgående trafikforbindelse langs Ring 3 vil gennemløbe hele syv kommuner og vil få forbindelse med fem S-togsfingre, samt regionaltog til Lufthavnen. Korte direkte adgangsveje til S-togs-perronerne betyder optimale skiftemuligheder, og vil give banen status af en vigtig fødelinie til S-togsnettet. Den vil også tiltrække pendlere med behov for en tværgående forbindelse imellem S-banens fingre, ligesom Park & Ride og Kiss & Ride anlæg kan anlægges fire steder ved passagen af motor-indfaldsvejene og Motorringvejen. Kort sagt vil en letbane i terræn: betjene de omkringliggende bolig- og erhvervsområder med en højklasset trafikforbindelse. give store institutioner langs banen en optimal højklasset trafikforbindelser til hele Storkøbenhavn. være en vigtig fødelinie med korte adgangsveje til de fleste S-togsfingre. binde S-togsnettet sammen på tværs. knytte forbindelse til alle store indfaldsveje med Park and Ride og Kiss & Ride anlæg. Hannover Stadtbahn standser ved byens universitet. Side 10

11 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 3.3 Institutioner Udover at give omegnskommunernes store industriområder en tiltrængt trafikforbindelse, vil letbanen også give optimale trafikforbindelser til mange institutioner: Danmarks Tekniske Universitet Lyngby Stadion (ny placering) Lyngby Uddannelsescenter Lyngby Rådhus og Lyngby Storcenter Gladsaxe Rådhus og Gladsaxe Teater Tekniske skoler i Lyngby, Glostrup og Ishøj Herlev Amtssygehus og Herlev Sygeplejeskole Glostrup Amtssygehus og Glostrup Rådhus Amtsgården i Glostrup og Glostrup Storcenter Vallensbæk Nærcenter Ishøj Amtsgymnasium, Handelsskolen og Ishøj Idrætscenter Ishøj Rådhus og Ishøj Bycenter Arken Museum Side 11

12 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4 Letbaneanlægget 4.1 Letbane tracétyper Da letbaner er et relativt ukendt fænomen i Danmark, vil vi kort skitsere begrebet. Letbanen er en kombination af det bedste fra tog og busser, kombineret med moderne teknologi. Dens styrke ligger i lokaltrafiknet. Letbanen har bussens store tilgængelighed kombineret med en kørekomfort og fremkommelighed svarende til moderne tog. Sammenlignet med jernbaneanlæg griber letbanen næsten ikke ind i det eksisterende bymiljø. Skulle der opstå behov for at flytte eller udvide anlægget i forbindelse med byens udvikling, er letbanen billigere at ombygge end jernbanen. Letbanens forskellige muligheder for tracétyper (linieføringer), vil vi nærmere beskrive herunder Egen lukke tracé Tracétypen minder om en jernbanetracé, men den behøver ikke at være indhegnet definitivt som f.eks. den førerløse Minimetro kræver. Her anvendes jernbaneskinner anlagt i skærver. Afgrænsningen kan være rækværk, autoværn, krat, buskads eller lignende. Tracéen kan enten lægges for sig selv, langs med vej eller midt i vej. Ved anlæg i vejmidte skal det f.eks. være muligt for redningspersonale at forcere tracéen ved uheld på vejen. Alligevel kan letbanen med stor sikkerhed opnå maksimalhastigheden på normalt 80 km/t. Side 12

13 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Egen åben tracé I de mere bynære placeringer kan en barriere-virkning på anlægget undgås ved at lade det være åbent. Hovedprincippet er, at gående og cyklister kan passere, mens biltrafikken holdes adskilt. Letbanen kører med samme hastighed som tilladt for vejtrafikken. Sporene er rilleskinner og belægningen imellem kan være fliser, SFsten, græs, grus eller asfalt. Tracéen kan afgrænses af striber, kantsten, lave stolper, store kugler, rækværk af rør eller andet. Tracéen ændrer ikke vejens kapacitet (se herunder to vejbaner på start af Buddingevej). Den virker derimod dæmpende på enkelte bilister hastighed, ved at vanskeliggøre hasarderet kørsel Samfærdsel med vejtrafik. Hvor pladsforholdene ikke tillader adskilt færdsel og hvor det ikke er forsvarligt at flytte vejtrafikken væk, kan der spares mange anlægskroner ved at lade letbanen køre i samfærdsel med vejtrafikken på kortere strækninger. Trafikregulering skal sikre, at trafikken altid glider let. Her anvendes rilleskinner i asfalt. Letbanen kører med samme hastighed som tilladt for vejtrafikken. Denne tracétype anlægges normalt kun i bymæssig bebyggelse hvor der samtidig kan være et ønske om at fredeliggøre vejen. Side 13

14 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Samfærdsel med vejtrafik på Tvärbanan imellem Liljeholmen og Trekanten Andre mulige tracétyper Af andre mulige tracétyper, som ikke foreslås anvendt her, kan nævnes: Højbanetracé Tunnelbanetracé Kørsel på eksisterende jernbanelinie 4.2 Biltrafikken Dette forslags trafikløsning ligger tæt på Korridorundersøgelsens Sporbuseksempel, bortset fra at vi her arbejder med fire bilspor på Ring 3 strækningen (Gammelmosevej - Ishøj), hvorved biltrafikken ikke mister kørebaner i forhold til idag. Ved at inddrage rabatter langs Ring 3, kan man bibeholde fire vognbaner for biltrafikken. Det kan blive nødvendigt med enkelte ekspropriationer og få broer skal udvides, hvis vejtrafikken ikke skal begrænses til to spor. En enkelt ældre viadukt skal helt udskiftes. 4.3 Trafiktæthed Udfra det nuværende og det prognosticerede passagertal vil behovet kunne dækkes med 6-12 afgange i timen. Med en trafiktæthed på 12 afgange i timen vil banen med store letbanevogne få en kapacitet på passagerer i timen på samme strækning i hver retning. Det er mere end det dobbelte af buskapaciteten i dag (ca.12 busafgange/time i myldretiden). Trafiktætheden kan bringes op til 24 afgange i timen (6000 pass. i timen samme strækn.), uden at det giver væsentlige gener for den øvrige trafik. Til sammenligning kan nævnes, at de nuværende busser 200S og 300S kører med tilsammen 12 afgange i timen på Buddingevej, hvor de har samfærdsel med biltrafikken på ca. 80 % af strækningen. Den skitserede letbane er foreslået til kun at have samfærdsel med vejtrafikken på ca. 10 % af den samlede strækning. Side 14

15 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.4 Vogntyper Der findes i dag en bred vifte af vogntyper som hyldevare. Letbanevogne har en stor accelerationsevne samt en bremseevne svarende til bussernes. Desuden har de stødabsorberende zoner, lys, lyd og spejle som på biler og busser, hvilket gør dem istand til at opfylde kravene for samfærdsel med vejtrafikken. (kilder: BOStrab og Siemens AG - Düsseldorf) Kapacitet Letbanevogne leveres med en varierende passagerkapacitet på op til 351 passagerer i 53 meter lange letbanevogne (Er bestilt til Budapest). Vi vil anbefale 7-ledsvogne med 252 passagerer (100 siddepladser og 152 ståpladser, 43 m lang). De kan køre med intervaller ned til 90 sekunder. Disse svarer til Minimetrotog både i trafiktæthed, indvendige mål og i antal pladser Vognbredde Vognene har en bredde på 2,3-2,65 m. En smal vogntype gør det muligt i højere grad at tilpasse banetracé i de eksisterende pladsforhold, da der spares ca. 1 m i bredden på det samlede anlæg. Det betyder, at letbanen i terræn kun behøver en banetracé på ca. 7 meter. Dermed sparer man 1-3 meter i forhold til Korridorundersøgelsens forslag til letbanetracéer i terræn. Den brede vogntype anvendes mest ved nyanlæg. Det sikrer mere plads i vognene, og busser får mulighed for at køre med i den separate tracé. Men det kræver mere plads til tracé. Ved samkørsel med vejtrafik er vognbredden dog uden betydning Gulvhøjde Der kan være tale om lavgulvsvogne eller højgulvsvogne. Niveaufri ind- og udstigning sikres med tilpassede perronkanter. Højgulvsvogne (gulv cm over vej) kræver høje perronkanter, for at undgå trin op. Disse giver mulighed for samkørsel med andre systemer Lavgulvsvogne (gulv cm over vej) indpasses bedst i gadebilledet, da standsningssteder kan udformes som stoppesteder, der også kan anvendes af busser. Rejsende kan passere sporene imellem perronerne En- eller to-retningsvogne Der findes både en- og to-retningsvogne. To-retningsvogne har førerrum i begge ender samt døre i begge sider som tog. Det giver flere fordele: Vendesløjfer ved endestationerne kan undværes, da vognene umiddelbart kan skifte retning. De kan umiddelbart vendes og køre tilbage hvis vognene møder en blokering, f.eks. i forbindelse med sporarbejde eller ulykker. Standsningsstederne kan laves med både sideperroner og ø-perroner. Side 15

16 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Miljø Ældre københavnere tænker på Københavns tidligere sporvogne, der både skramlede og hvinede i skinnerne, men sådan er det ikke idag. Letbanevogne og deres teknologi er blevet videreudviklet i den periode, hvor vi ikke har haft dem i Danmark. En moderne sporvogn er vejens lydløse medtrafikant. De enkelte steder, hvor den ikke kører i egen tracé, lærer de andre trafikanter hurtigt at passe på ved skinnerne. Man kan trygt regne med dens kørsel. Desuden er den udrustet med en klokke. Letbanevogne er drevet elektrisk, hvilket skåner omgivelserne for forurening. Bremseenergien genanvendes som på eltog, ved at blive sendt tilbage til køreledningen igen. Vognene er udrustet med klimaanlæg Anbefaling Vi vil anbefale lavgulvsvogne, da de giver de bedste adgangsforhold på terminalerne. De bør desuden være to-retningsvogne. Valget af vognbredde har vi ikke taget stilling til. Det må gøres op i forhold til fordele, ulemper og en eventuel merpris. Valget vil påvirke andre mulige letbaneprojekter i Storkøbenhavn, da der er store driftsmæssige fordele i at få et sammenhængende system, hvor vognene frit kan flyttes mellem flere linier. En meget lille afstand imellem perron og dørtrin. (Tvärbanan i Stockholm). 4.5 Standsningssteder Placering Side 16 Vores valgte standsningssteder Lyngby - Glostrup svarer til Korridorundersøgelsens letbaneeksempel med tilføjelsen af Nybrovej (i Lyngby), Jyllingevej (Park & Ride) samt ved Hovedvejen (i Glostrup). På de to foreslåede forlængelser til Korridorundersøgelsen har vi skitseret de mulige

17 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen standsningssteder på liniekortene. Standsningsstederne etableres i reglen midt i vejen med sideperroner. Standsningsstederne anlægges primært FØR passage af lyskryds. Derved undgår vognene at standse ved krydset to gange, hvilket øger komforten og rejsehastigheden. Ventetiden ved krydset kan anvendes til passagerudveksling. På denne måde forstyrres biltrafikken mindst, da trafiklysprioritering til letbanen så ikke er nødvendig alle steder Længde Perronlængden skal svare til længste letbanevogn. Såfremt busser også skal befare perronanlægget skal der yderligere være plads til en ledbus Handicapvenlig Med lavgulvsvogne kan standsningsstederne etableres med kun ca. 30 cm. høje perronkanter. Det giver en niveaufri ind- og udstigning med en meget lille afstand imellem perron og dørtrin. Noget det har vist sig vanskeligt at leve op til for både DSB og HT på trods af nyt materiel. Letbanens adgangsforhold er optimale, da sporene kan passeres i niveau ved overgange i hver ende af perronen. Adgangsforholdene er således både synlige og ikke afhængige af niveauanlæg og trappeveje. Dette giver kørestolsbrugere mulighed for at færdes helt på lige fod med andre passagerer. Standsningssted i Rostock Indretning Standsningsstederne forsynes med reklamefinansierede læskærme, som vi kender dem fra busstoppestederne. Elektroniske informationstavler informerer om trafikken, som ved Minimetroen Omkostninger Standsningssteder i terræn er meget billigere i anlæg og i drift, sammenlignet med Korridorundersøgelsens foreslåede tunnel- eller højbanestationer. Side 17

18 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.6 Største anlæg Dette forslag indeholder fire større anlæg, der dog er langt billigere end Korridorundersøgelsens skitserede tunnelanlæg. Ny terminal og jernbanebro i Lyngby samt 2 elevatorer. Flytning af S-togsperron i Herlev til terminal med 1 elevator. Letbanebro over Glostrup station med 2 elevatorer. Rampeanlæg til Sønderringvej i Glostrup. 4.7 Trafikterminaler Lyngby station En ny trafikterminal for letbanen og busser foreslås anlagt under en ny og en udvidet viadukt til Buddingevej i den sydlige side. Terminalen foreslås anlagt med 4 kombinerede bus og letbanespor, (som gjort ved Saarbrücken Hbf i Tyskland). Den resterende del af busterminalen flyttes til området imellem viadukten og stationens hovedindgang og anvendes kun til busser, der ender og udgår fra Lyngby. Det tiloversblevne område mod øst kan frigives til andet formål. Den gamle jernbanebro foreslås udskiftet og udvidet med nye lette stålbroer. Omfartsvejbroen kan udvides ved at inddrage den første forretning Terminalen overdækkes under broerne og har direkte adgang til S-togsperroner. Indretningen kan være i stil med Flintholm station. Dette forbedrer også terminalforholdene for busserne væsentligt. Terminal ved Saarbrucken banegård har 4 spor for både letbane og busser Buddinge station For at sikre den nødvendige plads til letbanens standsningssted, foreslås broen ved Buddinge station udvidet med to gang- og cykelstigennemføringer, (som angivet i Illustrationsbindet for sporbusløsningen). Side 18

19 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Gladsaxe trafikplads Her anlægges en midtliggende terminal i Ring 3, som angivet i Korridorundersøgelsen. Der kan eventuelt etableres depot og værkstedsfaciliteter på det nuværende busdepot på Columbusvej Herlev station Ved Herlev station anlægges en terminal på broen over Frederikssundbanen med en ø-perron. Adgang til S-tog etableres som anvist i Korridorundersøgelsen. Såfremt S-togsperronen af Banestyrelsen flyttes til stationens vestlige ende, kan der etableres optimale terminalforhold med direkte adgang med trappe og elevator imellem perronerne Glostrup station Der foreslås anlagt en kombineret gang-, cykel- og letbanebro startende med en rampe på Nyvej hen over Sydvestvej, Banegårdspladsen og perronerne på Glostrup station. Her indrettes en terminal på broen med direkte adgang til både Banegårdspladsen, S-tog og fjerntog samt ramper og trapper ned til begge sider af byen. Et tilsvarende terminalanlæg er etableret over Freiburg Hbf. Dette forkortede køretiderne og hævede effektiviteten og populariteten af hele sporvejssystemet væsentligt. (se under Samfundsøkonomi) Terminal over Freiburg banegård Terminal i Strasbourg Vallensbæk Letbanen foreslås anlagt midt i Søndre Ringvej med et standsningssted mellem Torvevej og broen til Vejlegårdsstien nær Rådhus og Nærcenter. Med en trappe fra standsningsstedet til gangbroen bliver afstanden til Vallensbæk station ca. 200 m. Omstigning til S-tog prioriteres dog til terminalen ved Ishøj station Ishøj station Letbanen kører det sidste stykke i egen åben tracé langs Vejlebrovej til Ishøj stations forplads, hvor der foreslås anlagt en terminal med direkte adgang til S-tog. I forlængelse heraf to opstillingsspor. Side 19

20 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.8 Park & Ride anlæg Det vil være oplagt at anlægge Park & Ride samt Kiss & Ride anlæg ved fire af de fem store indfaldsveje følgende steder: Helsingørmotorvej (Park & Ride ved Lundtofteparken og Kiss & Ride ved Rævehøjvej) Hillerødmotorvej og Motorring 3 (ved Dynamovej) Frederiksundmotorvej (ved Jyllingevej) Køge Bugtmotorvej (i Vallensbæk) Krav til anlæg for Park & Ride Trafikforskningsgruppen har opstillet følgende forudsætninger for succes: Skal park-and-ride blive en succes, må trafikanterne overbevises om fordelen ved at stille bilen og fortsætte i tog og busser. Der kan opstilles en række vigtige forudsætninger især for nye, men også for eksisterende anlæg til parkand-ride: Anlægget skal ligge tæt på hovedfærdselsåren og tæt på gode kollektive trafikforbindelser (f.eks. ved skæringer mellem motorveje og jernbaner eller ved busprioriteringsanlæg). Der skal være små gangafstande, og anlægget skal af trafikanterne opleves som et trygt og sikkert sted at opholde sig. Der skal være tydelig information om kødannelser og parkeringssituationen inde i København i tilstrækkelig god tid inden afkørslen til park-and-ride anlægget. Rejsetiden må ikke forøges væsentligt ved at foretage park-and-ride i stedet for at køre hele vejen i bil. Den kollektive trafik skal derfor have hyppig frekvens og prioriteres i trafikken. Trafikanten må ikke opleve, at den kollektive rejse giver ringere komfort og rejseoplevelser. Den samlede pris for rejsen skal være mindre ved skift til kollektiv trafik i forhold til at fortsætte i bil (kørsels- eller parkeringsafgifter). (kilde: Henrik Larsen, HUR og Per Thost, Rambøll Nyvig 4.9 Anlæg i etaper Side 20 Med det store passagerpotentiale i Lundtofte/DTU-området, samt kapacitets- og forureningsproblemer ved Lyngby station, vil det være naturligt med følgende etapeopdeling af anlægsprojektet: 1. Lundtofte/DTU - Lyngby - Gladsaxe Trafikplads 2. Gladsaxe Trafikplads - Herlev station 3. Herlev station - Glostrup station 4. Glostrup station - Ishøj station Vi forestiller os placering af et letbanedepot med værksted i det nuværende busdepot Columbusvej ved Gladsaxe Trafikplads.

21 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.10 Beskrivelse af den forslåede linieføring Lundtofte - Lyngby Storcenter: Letbanen foreslås at udgå fra Lundtofteparken og køre via DTU ad det tidligere anlagte banetracé. Herfra op til krydset ved Lundtoftegårdsvej-Klampenborgvej, hvor banen drejer i terræn mod vest ind på midten af Klampenborgvej og fortsætter i egen lukket tracé til Lyngby Storscenter. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Lundtofteparken samt Kiss & Ride anlæg ved Rævehøjvej. Ved Rævehøjvej kan det nuværende busstandsningssted genanvendes til letbanen. Egen lukket tracé. Vejtrafikken får eksisterende baner. 3 vejkrydsninger ca. 3,5 km. Lyngby Storcenter - Lyngby station: Ved Storcenteret køres i de i forvejen anlagte busbaner flyttet til midten af vejen. Fra krydset Lyngby Hovedgade køres i samfærdsel med øvrige vejtrafik til ny trafikterminal. Egen åben tracé med busser ved Storcenter. Samfærdsel med vejtrafik med trafiklysprioritering. ca. 0,5 km Lyngby station - Gammelmosevej Ny trafikterminal for letbanen foreslås anlagt i sydlige side af vejen under ny og udvidet viadukt til Buddingevej (se afsnit om Terminaler). Fra Lyngby station køres op til Engelsborgvej i egen åben tracé med busser, anlagt separat i vejens sydlige side. Biltrafikken får to spor for sig selv. Fra Engelsborgvej til Gammelmosevej anlægges tracéen som et egen åben tracé i vejmidten, adskilt fra biltrafikken med kantsten. Busser og udrykningskøretøjer kan også benytte tracéen. Fodgængere og cyklister kan krydse gaden. Letbanen kører efter samme regler som biltrafikken. Vejtrafikken får 2 vejbaner som i dag. På de Egen åben tracé med busser. 4 vejkrydsninger Vejtrafikken får 2 baner. ca. 1,5 km. Side 21

22 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen smalle steder skaffes den nødvendige plads ved at inddrage P-pladser og venstresvingsbaner til villaveje. Venstresving forhindres imellem de lysregulerede vejkryds. Gammelmosevej - Buddinge station For at give plads til fire vejbaner for biltrafikken, skal vejen udvides lidt, hvilket betyder, at enkelte huse må eksproprieres. Ved Buddinge station etableres terminal (Se afsnit om terminaler). Buddinge station - Herlev Sygehus Letbanen føres midt igennem rundkørslen i terræn med trafiklysprioritering. Videre ad Ring 3 i eget midtliggende lukket tracé. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Dynamovej. Egen lukket tracé. 2 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 1 km. Egen lukket tracé. 5 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 4 km. Egen åben tracé i Rostock. Herlev Sygehus - Herlev station I krydsene ved Herlev Hovedgade vil der være plads nok til både letbanetrace og kanalisering af venstresvingende biltrafik. Den lukkede tracé er ingen gene i forhold til i dag, da fodgængere ikke kan krydse vejen imellem lyskrydsene i forvejen. Egen lukket tracé. 3 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 1,5 km. Herlev station - Glostrup Sygehus Ved Herlev station anlægges en terminal på broen over Frederikssundbanen. (Se afsnit om terminaler). Herfra fortsættes ad Ring 3 i midtliggende tracé. Egen lukket tracé. 5 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 6,5 km. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Jyllingevej. Glostrup Sygehus - Glostrup station Tracéen føres ad små veje, i samfærdsel med begrænset biltrafik således: Fra sygehuset køres via Egevej og Skovvej til Hovedvejen. Hastigheden skal være lav. Ved Hovedvejen etableres standsningssteder før lyskrydset. Et på hver side af Hovedvejen. Samfærdsel med vejtrafik på lukkede veje. Vejtrafikken begrænses. En letbanebro med terminalforhold og cykel/gangsti. 2 store vejkrydsninger ca. 1,5 km. Side 22

23 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Vejkrydset passeres i terræn og tracéen fortsætter ad Nyvej. I den ene side af Nyvej etableres en rampe, som også har cykel- og gangsti op på en letbanebro med terminal over jernbanen (Se afsnit om terminaler). I Teknisk rapports løsninger S1 og L2 føres tracéen i terræn forbi ringvejskrydset med nedrivning af en større ejendom til følge. Den her angivne linieføring giver færre gener for biltrafikken og ingen nedrivning, idet ringvejskrydset undgås. Standsningssted på stille vej Tvärbanan Glostrup station - Ishøj station På sydsiden af Glostrup station føres letbanebroen over godsområdet til en rampe ned til godspladsen langs Stationsparken. Her kan der etableres sporforbindelse til jernbanen. Ringvejens bro og sydrampe udvides og deles for at give plads til en midtliggende letbanetracé fra godspladsen. Letbanen kan krydse Stationsparken med en lysregulering og føres direkte til midten af Sønderringvej mod syd. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Køge Bugt motorvejen. Letbanen videreføres ad Søndre Ringvej forbi Vallensbæk Nærcenter med standsningssted mellem Torvevej og broen til Vejlegårdsstien. (Se afsnit om terminaler). På Ishøj Strandvej køres i egen lukket tracé i den nordlige side af vejen uden om viadukt. Herfra køres ad Vejledalen i samfærdsel med vejtrafik (eller igennem Vejlebroparken) til standsningssted ved Handelsskolen og Ishøj Amtsgymnasium. Videre i egen åben tracé langs Vejlebrovej med vejkrydsning i terræn til endestation på forpladsen ved Ishøj station. (Se afsnit om terminaler). Egen lukket tracé Glostrup- Søndre Ringvej-Ishøj Strandvej. Samfærdsel med vejtrafik i Vejledalen og Egen åben tracé på Vejlebrovej. 6 vejkrydsninger Vejtrafikken 4 baner. ca. 8 km. Side 23

24 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.11 Anlægsfasen Der må påregnes forsinkelser for bil- og bustrafikken i anlægsperioden, der dog vil kunne begrænses gennem planlægning med erfaringer fra udlandet og ved at vælge sideliggende tracéer. S-togstrafikken nord for Lyngby vil blive påvirket af lange sporspærringer, da sporet samtidig skal hæves. Den gamle jernbanebro ved Buddingevej i Lyngby trænger i forvejen til udskiftning. Omfartsvejbroen skal blot åbnes yderligere ved at inddrage den første butik. I forbindelse med ombygning af broen vil biltrafikken blive påvirket omkring stationen, hvor al trafik i en periode må køre ad Omfartsvejen eller Chr. X Alle. I Buddinge skal viadukten under Farumbanen udvides med to gang- og cykelstigennemføringer. Dette vil påvirke S-togsdriften med få sporspærringer. Biltrafikken bliver kun påvirket i ringe grad. I Herlev er broen over S-banen bred nok til anlæg af en terminal på broen. Ombygningen vil ikke give væsentlige spærringer for S-togstrafikken. Her kan etableres trappeadgang til stationen. S-togsperronen kan med fordel flyttes til stationens vestende, hvorved der kan etableres direkte trappe og elevator imellem Letbane og S-tog. Det vil dog betyde lidt flere sporspærringer på S-togslinien. I Glostrup foreslås anlagt en kombineret letbane- cykel- og gangbro over baneterrænet ved Glostrup station med direkte adgang til perronerne. Det vil give anledning til weekend-spærringer på jernbanen. Især fjerntogstrafikken er særlig følsom for spærringer på denne strækning. Tilslutningsanlægget til Ring 3 syd for Glostrup station vil betyde omlægninger af biltrafikken i perioder. Ved Vallensbæk og Ishøj stationer påvirkes S-togsdriften ikke, og vejtrafikken vil kun påvirkes lidt. Letbanen anlægges i eksisterende brede vejarealer. Sporarbejde i Mannheim Køreledningsarbejde i Bremen Side 24

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet.

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet. Om Side 1 består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede kendskabet til letbaner i Danmark Vi har lavet ideoplæg, folder, udstilling, hjemmeside og debatindlæg. er uafhængig

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Rapport Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet Rapport Juli 2010 Dokumentnr

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Letbaner i danske byer

Letbaner i danske byer Letbaner i danske byer Paper til indlæg på Aalborg Trafikdage 2009 Helge Bay, Atkins Danmark Erik Kjærgaard, Atkins Danmark Beslutningstagerne tøver med at forbedre bymiljøer i Danmark Bilerne har stadig

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

- bæredygtige alliancer

- bæredygtige alliancer - bæredygtige alliancer Hvorfor letbane på Ring 3 Fordi: Klima, kvalitet, stabilitet, pris og intermodalitet skal i fokus på Ring 3 letbanebane projektet og The Austrian lesson of success is to be implemented

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Nye letbaneprojekter fra København mod Ring 3

Nye letbaneprojekter fra København mod Ring 3 TEMA: LETBANER Nyheder & Debat om Transport, Logistik & Infrastruktur U G E 8/2014 Trafikknudepunkt i Strasbourg Nye letbaneprojekter fra København mod Ring 3 En ny rapport omtaler bl.a. nye trafikale

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Arbejdsnotat September

Læs mere

Foranalyse af letbane i Aalborg

Foranalyse af letbane i Aalborg Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Juni 2010 Atkins Danmark Sønderhøj 1, 8260 Viby J Tlf.: +45 8233 9801 Fax: +45 8233 9899 Foranalyse

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ring 3 Letbanen i et Offentligt Privat Partnerskab

Ring 3 Letbanen i et Offentligt Privat Partnerskab 3 Ring 3 Letbanen i et Offentligt Privat Partnerskab Januar 2004 1 3 Letbanen Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Opgavens omfang 7 3 Hvorfor et Offentligt Privat Partnerskab (OPP)?

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik HT + Trafikministeriet Projekt Basisnet Resumérapport Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik Maj 1999 Indhold Baggrund og sammenfatning Projekt Basisnet - hvorfor... 3 Projekt Basisnet

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

I Alex Landex øjne forbinder mange københavnske politikere metroen med prestige.

I Alex Landex øjne forbinder mange københavnske politikere metroen med prestige. Sporvogne eller kaos? Flertallet af de københavnske politikere støtter en metrocityring. Men sporvogne er nødvendige hvis kollektiv trafik i København skal fungere ordentligt, siger en trafikforsker. Af

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Udredning om. Letbane PÅ Ring 3. Marts 2013: Resume

Udredning om. Letbane PÅ Ring 3. Marts 2013: Resume Udredning om Letbane PÅ Ring 3 Marts 2013: Resume RINGBY/LETBANESAMARBEJDEt 2 1 Ringbyen fremtidens byudvikling 4 2 Hvad er en letbane? 6 3 Regionen og Ringby-kommunerne 8 4 Bedre kollektiv trafik og byudvikling

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner

Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner Studietur til Lorient, Angers og Nantes - BRT og letbaner 1.-4. juli 2012 Indledning Styregruppen for Aalborg Letbaneprojektet gennemført en studietur til det vestlige Frankrig den 2. 4. juli 2012. Styregruppen

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT. i Hovedstadsområdet. Otto Anker Nielsen Jesper Bláfoss Ingvardson Jonas Lohmann Elkjær Andersen

Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT. i Hovedstadsområdet. Otto Anker Nielsen Jesper Bláfoss Ingvardson Jonas Lohmann Elkjær Andersen Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT i Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen Jesper Bláfoss Ingvardson Jonas Lohmann Elkjær Andersen Marts 2014 Trafikanalyser af et net af letbaner og BRT i Hovedstadsområdet

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Roskilde Kommune, Teknik- & Miljøudvalget Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Temaer ff Light Rail-systemer/sporvogne (letbaner), BRT-løsninger (højklassede busløs- ninger). Cykel- og fodgængertrafik.

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus - Vision for kollektiv trafikbetjening Maj 2006 SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

LETBANE TIL LUFTHAVNEN

LETBANE TIL LUFTHAVNEN APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej

Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej Ny trafikløsning for hele Ishøj Fra plan til vej Ishøj Kommunes trafiksystem blev planlagt i 1960 erne. Trafiksystemet indebar at Ishøj blev inddelt i et overordnet vejnet, der var tilpasset de dengang

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Ringsted bane baseret på RUF teknologi

Ringsted bane baseret på RUF teknologi Ringsted bane baseret på RUF teknologi Af civ. ing. Palle R Jensen, RUF International Resume Kapaciteten for persontransport mellem København og Ringsted kan forøges på en meget attraktiv måde ved at etablere

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009

Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 22. januar 2009 Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har studeret det fremsendte forslag til kommuneplan 2009

Læs mere