Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN"

Transkript

1 Ide-oplæg til RING 3 LETBANEN En højklasset løsning i terræn Lundtofte-DTU-Lyngby-Herlev-Glostrup-Ishøj efter en kendt og gennemprøvet model.

2 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Ideoplægget Ring 3-Letbanen er udarbejdet på privat initiativ, uafhængigt af erhvervsmæssige eller partipolitiske interesser. Nærværende kan hentes som pdf-fil på adressen: Fotos Helge Bay W. Klee Daniel Nordling Udgiver Buddingevej 72 F st th 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Forfattere Helge Bay, Konceptudvikler Morten Engelbrecht, Trafikkonsulent Christoph Lindemann, Softwareudviklingschef Grundkort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Copyright 2003 Oplag 300 Forbehold Dokumentet kan indeholde tekniske unøjagtigheder eller typografiske fejl. Fejl kan ikke medføre erstatningskrav til forfatterne. Tekst og materiale må bruges såfremt kilde tydelig angives med Kilde: Side 2

3 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Ideoplæg Baggrund Sammenfatning Anbefaling Udenlandske erfaringer Den psykologiske effekt Målbarhed Synlighed Tilgængelighed At være på farten Udenlandske erfaringer Konklusion Fordele ved letbaneløsning i terræn Ulemper ved letbaneløsning i terræn Oplandsvurdering Passagerpotentiale Tværgående forbindelse Institutioner Letbaneanlægget Letbane tracétyper Egen lukke tracé Egen åben tracé Samfærdsel med vejtrafik Andre mulige tracétyper Biltrafikken Trafiktæthed Vogntyper Kapacitet Vognbredde Gulvhøjde En- eller to-retningsvogne Miljø Anbefaling Standsningssteder Placering Længde Handicapvenlig Indretning Omkostninger Største anlæg Trafikterminaler Lyngby station Buddinge station Gladsaxe trafikplads Herlev station Glostrup station Vallensbæk Ishøj station Park & Ride anlæg Krav til anlæg for Park & Ride Anlæg i etaper Beskrivelse af den forslåede linieføring Anlægsfasen Økonomi Investeringsomkostninger Samfundsøkonomi Europakommissionen Udenlandske erfaringer Nøgletal for de to letbaneforslag Finansiering Afslutning Boligområderne Erhvervsområderne Letbaneudvidelser...28 Side 3

4 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Side 4

5 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 1 Introduktion 1.1 Ideoplæg Dette ideoplæg beskriver et forslag til en Letbane i terræn på strækningen Lundtofte/DTU Lyngby Herlev Glostrup Ishøj. En højklasset løsning, der giver en maksimal udnyttelse af de investerede midler. I oplægget gives også eksempler på løsninger fra udlandet. Vi tager udgangspunkt i erfaringer med anlæg af tilsvarende letbaner i udlandet, baseret på kørsel i terræn og overvejende adskilt fra vejtrafikken. Løsningen er attraktiv, da man udnytter de investerede midler maksimalt og får et fleksibelt skinnebårent system på den tværgående forbindelse til hele fem S- togsfingre. Desuden kan de tidligere planer om S-tog til Lundtofte i stedet realiseres som en forlænget letbane fra Lyngby. 1.2 Baggrund Der er udarbejdet en rapport af 22. marts 2001: Undersøgelsen af den tværgående trafikkorridor i Københavns Amt, (herefter omtalt samlet som Korridorundersøgelsen samt som Resumérapport, Teknisk rapport og Illustrationsbind), som omfatter en beskrivelse af fire mulige kollektive trafikløsninger langs Ring 3 fra Lyngby til Glostrup: Metroeksempel, (tunnel og højbane) Letbaneeksempel (tunnel og i terræn), Sporbuseksempel (i terræn), Højklasset buseksempel (i terræn). Korridorundersøgelsens letbaneeksempel har lige så lange tunnelstrækninger som metroeksemplet, hvilket indebærer, at forslaget mere er et alternativt metroeksempel end et letbaneeksempel. I Resumérapporten afsluttes med, at en billigere letbaneløsning kan etableres, f.eks. som en terrænløsning på hele strækningen fra Lyngby til Glostrup. Et letbaneeksempel som terrænløsning er heller ikke beskrevet detaljeret i Teknisk rapport, hvilket vi anser for en fejl. Letbaner i terræn er i høj grad også en højklasset løsningsmodel, hvilket kan ses ud af den udbredte anvendelse heraf ved nyanlagte nærtrafiksystemer i udlandet. Derfor er dette ideoplæg udarbejdet på privat initiativ, for at give information om løsningsmodellen: Letbane i terræn, der i dag planlægges og udbygges i hele den industrialiserede verden. Side 5

6 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 2 Sammenfatning 2.1 Anbefaling Vi anbefaler en højklasset letbaneløsning i terræn på 28 km. med en byggeperiode på ca. 4 år til en samlet pris for det offentlige på 4 mia. kr. I forhold til den tidligere foreslåede letbaneløsning i både tunnel og terræn, kan man med denne løsning i terræn sparer ca. 1,3 mia. kr. samtidig med, at man får en 12 km længere strækning. Det anbefales at finde den rigtige kombination af en privat og offentlig finansiering. Dette vil yderligere kunne bidrage til en begrænsning af det samfundsøkonomiske tab. Forslaget tager hensyn til de meget begrænsede midler, der i de næste 10 år er stillet til rådighed for den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Vi foreslår udnyttelse af de sidste nye erfaringer fra udlandet med hensyn til bygning, finansiering, drift og vedligeholdelse af en velafprøvet moderne nærtrafikløsning: Letbane i terræn. Dette kan bidrage med en bedre udnyttelse af de midler, som det offentlige vil stille til rådighed. 2.2 Udenlandske erfaringer Af tilsvarende baner med succes kan nævnes Tvärbanan i Stockholm, der åbnede i år Den går i en øst-vestlig bue uden om den indre by og krydser tre tunnelbanelinier og en regionalbane. På Tvärbanan i Stockholm havde man regnet med passagerer pr. døgn efter ti år, men allerede året efter opstarten var antallet rejsende. Tyskland har bevaret størstedelen af deres ældre sporvejsanlæg og moderniseret dem. Der findes i dag 57 byer med letbaner eller sporveje i terræn. Frankrig havde ligesom Danmark nedlagt deres tidligere sporvejssystemer, men i Frankrig drives eller planlægges der nu nye letbaneanlæg i 11 byer. I England er 18 byer i gang med planlægning, nybygning eller udvidelse af nye letbanesystemer. I Nordamerika drives der letbaner i 25 byer, som udbygges, og nye kommer til. (se mere på I Australien drives og udbygges nye letbanesystemer i Sydney, Melbourne og Adelaide. (se mere på Letbanesystemer er også meget brugt i mange asiatiske storbyer. 2.3 Den psykologiske effekt Vi har ikke kunne finde eksisterende litteratur på området, men har fundet det vigtigt at belyse. Vi fremsætter følgende hypotese omkring årsagerne til letbaners succes i udlandet Målbarhed Side 6 Trangen til at konkurrere er vanskelig at komme uden om. Den påvirker alle. Mennesker i bevægelse tiltrækkes af andre i bevægelse.

7 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen En letbane i terræn tiltrækker tilsyneladende flere bilister til den offentlige trafik end andre systemer Synlighed Ved at anlægge letbaner langs eksisterende trafikårer i egen tracé (linieføring) er systemet synligt, så passagerer og bilister kan måle sig med hinanden. Denne mulighed findes i dag kun på Storebæltsbroen, hvilket DSB flittigt bruger i deres reklamer. På Storebælt er togpassageren vinder, men bilisten ikke har mulighed for at skifte til tog her, selv om han skulle få lyst. Langs en letbane har bilisten mulighed for at prøve den moderne offentlige transport, som han dagligt bliver overhalet af. Linieføringen er mere synlig end for busser. Folk lærer ruten at kende fra deres ærinder i området, fordi tracéen tydeligt viser hvilken vej man kan komme med letbanen. Dette er især en fordel for børn, unge og turister, der først skal lære rutenettet at kende. Dette er med til at øge trygheden ved den offentlige trafik. I Strasbourgs nye letbanesystem, er udseendet og synligheden fremhævet i et futuristisk design med vinduer helt ned til gulvet Tilgængelighed Det har betydning, hvor langt man skal bevæge sig til nærmeste perron. Trappevejens længde til tunnelstationer skal tælles med her. Standsningsstederne kan anlægges lidt tættere ved terrænløsninger end for tunnelløsninger på grund af prisen. Ved letbaner i terræn kan bilisten overskue adgangsvejen før han vælger at prøve letbanen. Bilisten kan trygt og uden brug af lange ukendte trappeveje hoppe over på business (gode sæder, behagelig kørsel, klimaanlæg, kaffe, avisen og - den bærbare), og han vil opleve at køre med 80 km/t forbi de andre trafikanter, der sidder i bilkøen At være på farten Alle ved at livet på en banegård er fascinerende. I Lufthavnen fornemmer man fjerne egne. Har man en fridag kan bare turen ned og hente brød være oplivende. I det hele taget har de fleste et basalt behov for at bevæge sig rundt med andre. Denne oplevelse kan bilisten i letbanevognen få, idet han stadig er en del af bybilledet, der ruller forbi med biler, mennesker og butikker. Dette gør letbanen til en rejse i menneskets verden, mens man kører med samme komfort som i tog Udenlandske erfaringer De fleste nye letbaneanlæg overgår deres egne prognoser, til gavn for vejenes kapacitet, miljøet og antallet af trafikuheld. Dette underbygges af følgende udenlandske erfaringer: Tvärbanan i Stockholm blev besluttet som en letbaneløsning på trods af hård modstand. Næsten alle kritikerne fra dengang har skiftet mening. Man havde regnet med passagerer pr. døgn efter ti år, men allerede året efter opstarten var antallet langt højere end forventet: Faktum kvarstår att Tvärbanan är mycket uppskattad av trafikanterna och att antalet resenärer kontinuerligt ökat. Banan har idag resenärer varje vardag, vilket brukar betecknas som en succé. (kilde VTI s informationsbrev om forskning och nyheter kring lightrail ) Side 7

8 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Stockholms läns landsting anbefaler en udvidelse fra Sickla Udde til Slussen, hvor Tvärbanan skal dele spor med Saltsjöbanan. Denne omlægges samtidig til letbanedrift. Desuden planlægges flere mulige forlængelser mod nord, bl.a. til ITbyen Kista. (kilde: Letbanen Metrolink i Manchester (fra 1992, 31 km lang) fjerner estimeret 2,6 millioner bilrejser hvert år og 65 % af Metrolinks passagerer har også adgang til bil for deres rejser. I Paris omegn er et ringbaneprojekt tilsvarende Ring 3-Letbanen udført i to etaper. I Lyon, hvor der findes et førerløst metrosystem ligesom i København, valgte man ikke at udbygge dette. I stedet har man bygget letbanelinier fra bymidten (Parrache) og ud på 2 radiallinier; sammenlagt 19 km. Linierne blev besluttet i 1997 og åbnet i år Byggeperioden var kun fire år og anlægsudgifterne var mindre end for metroen: Metro 76 Mill Euro/km, Letbane 19 Mill Euro/km. (kilde: Making Tracks - Light Rail in England and France, Swedish National Road and Transport Research Institute) I Tyskland, hvor sporvejene ikke blev nedlagt, har man med stor succes udbygget systemerne. F.eks. er flere byers sporvejsnet blevet koblet sammen til store letbanenet med forskellige operatører. Her kan nævnes: Köln og Bonn Ruhrområdet Frankfurt og Mainz Heidelberg, Weinheim, Mannheim, Ludwigshafen og til Bad Dürkheim Desuden køres i Tyskland også med tosystem-letbanevogne fra gadetrafikken ud på DB s jernbanelinier i Karlsruhe og Saarbrucken. Tilsvarende tosystem-letbaner planlægges i Rostock og Bremen. Side 8

9 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Konklusion Vi vurderer, at letbanen i terræn har en selvforstærkende evne til at flytte bilister over til den offentlige transport, der overgår alle andre kendte offentlige trafiksystemer. Systemet har sin berettigelse langs vejstrækninger, hvor trafikmængden nærmer sig kapacitetsgrænsen, hvilket vil sige på radial- og ringveje omkring de større byer. Konceptet kan også bruges imellem nabobyer langs veje eller på jernbanetracéer. 2.4 Fordele ved letbaneløsning i terræn Høj kvalitet med jævn og rolig kørsel Elektrisk drift gavner det lokale miljø Letbaner i terræn sikrer at adgangen er let for barnevogne, handicappede og gangbesværede uden hjælp fra niveauanlæg (f.eks. elevatorer), samt hurtig ind- og udstigning ad de brede døre. Afstanden imellem perron og vognens dørtrin er så lille, at der ikke kan opstå farlige situationer for gangbesværede, og kørestolsbrugere kan selv køre på og af. Standsningsstederne er meget billige i anlæg, hvilket betyder mulighed for flere stop samt korte og direkte adgangsveje til letbanen i terræn. Dobbelt så god udnyttelse af de investerede midler i forhold til letbaneløsning i tunnelstrækninger eller som højbane. Maksimal fleksibilitet i anlægning af bane, med primært egen tracé (ca.90%) og sekundært samkørsel med vejtrafik (ca.10 %). Ingen barrierevirkninger overfor den lokale trafik, da banen ikke behøver at være afskærmet for anden trafik, idet letbanens køre- og bremseegenskaber er lig med vejtrafikkens. 2.5 Ulemper ved letbaneløsning i terræn Er dyrere end busdrift hvis der ses bort fra de samfundsøkonomiske aspekter. Lukkede tracéer kan enkelte steder betyde at krydsende trafikanter må hen til nærmeste lyskryds. Problemer i forbindelse med plads til kanalisering af trafikken i de vejkryds letbanen passerer i terræn. Trafiksignalprioritering kan give mindre forsinkelser for biltrafikken. Side 9

10 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 3 Oplandsvurdering 3.1 Passagerpotentiale Passagerpotentialet i den her foreslåede letbaneløsning i terræn vil ikke være væsentlig forskellig fra letbane i tunnel/terræn eller metro i tunnel/højbane, som er prognosticeret i Korridorundersøgelsen. Disse to løsninger samt foreliggende løsningsmodel vil i denne trafikkorridor blive opfattet som en hurtig og behagelig kollektiv trafikløsning af høj kvalitet. Forskellen på køretider mellem Lyngby og Glostrup for en letbane henholdsvis med og uden tunneller, vil kun være 4 minutter; hhv. 27 og 31 minutter. Derfor vurderer vi at oplandsberegningerne kan foretages med nogenlunde de samme primære og sekundære gangafstande til standsningsstederne som for tunnelløsningerne. 3.2 Tværgående forbindelse En tværgående trafikforbindelse langs Ring 3 vil gennemløbe hele syv kommuner og vil få forbindelse med fem S-togsfingre, samt regionaltog til Lufthavnen. Korte direkte adgangsveje til S-togs-perronerne betyder optimale skiftemuligheder, og vil give banen status af en vigtig fødelinie til S-togsnettet. Den vil også tiltrække pendlere med behov for en tværgående forbindelse imellem S-banens fingre, ligesom Park & Ride og Kiss & Ride anlæg kan anlægges fire steder ved passagen af motor-indfaldsvejene og Motorringvejen. Kort sagt vil en letbane i terræn: betjene de omkringliggende bolig- og erhvervsområder med en højklasset trafikforbindelse. give store institutioner langs banen en optimal højklasset trafikforbindelser til hele Storkøbenhavn. være en vigtig fødelinie med korte adgangsveje til de fleste S-togsfingre. binde S-togsnettet sammen på tværs. knytte forbindelse til alle store indfaldsveje med Park and Ride og Kiss & Ride anlæg. Hannover Stadtbahn standser ved byens universitet. Side 10

11 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 3.3 Institutioner Udover at give omegnskommunernes store industriområder en tiltrængt trafikforbindelse, vil letbanen også give optimale trafikforbindelser til mange institutioner: Danmarks Tekniske Universitet Lyngby Stadion (ny placering) Lyngby Uddannelsescenter Lyngby Rådhus og Lyngby Storcenter Gladsaxe Rådhus og Gladsaxe Teater Tekniske skoler i Lyngby, Glostrup og Ishøj Herlev Amtssygehus og Herlev Sygeplejeskole Glostrup Amtssygehus og Glostrup Rådhus Amtsgården i Glostrup og Glostrup Storcenter Vallensbæk Nærcenter Ishøj Amtsgymnasium, Handelsskolen og Ishøj Idrætscenter Ishøj Rådhus og Ishøj Bycenter Arken Museum Side 11

12 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4 Letbaneanlægget 4.1 Letbane tracétyper Da letbaner er et relativt ukendt fænomen i Danmark, vil vi kort skitsere begrebet. Letbanen er en kombination af det bedste fra tog og busser, kombineret med moderne teknologi. Dens styrke ligger i lokaltrafiknet. Letbanen har bussens store tilgængelighed kombineret med en kørekomfort og fremkommelighed svarende til moderne tog. Sammenlignet med jernbaneanlæg griber letbanen næsten ikke ind i det eksisterende bymiljø. Skulle der opstå behov for at flytte eller udvide anlægget i forbindelse med byens udvikling, er letbanen billigere at ombygge end jernbanen. Letbanens forskellige muligheder for tracétyper (linieføringer), vil vi nærmere beskrive herunder Egen lukke tracé Tracétypen minder om en jernbanetracé, men den behøver ikke at være indhegnet definitivt som f.eks. den førerløse Minimetro kræver. Her anvendes jernbaneskinner anlagt i skærver. Afgrænsningen kan være rækværk, autoværn, krat, buskads eller lignende. Tracéen kan enten lægges for sig selv, langs med vej eller midt i vej. Ved anlæg i vejmidte skal det f.eks. være muligt for redningspersonale at forcere tracéen ved uheld på vejen. Alligevel kan letbanen med stor sikkerhed opnå maksimalhastigheden på normalt 80 km/t. Side 12

13 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Egen åben tracé I de mere bynære placeringer kan en barriere-virkning på anlægget undgås ved at lade det være åbent. Hovedprincippet er, at gående og cyklister kan passere, mens biltrafikken holdes adskilt. Letbanen kører med samme hastighed som tilladt for vejtrafikken. Sporene er rilleskinner og belægningen imellem kan være fliser, SFsten, græs, grus eller asfalt. Tracéen kan afgrænses af striber, kantsten, lave stolper, store kugler, rækværk af rør eller andet. Tracéen ændrer ikke vejens kapacitet (se herunder to vejbaner på start af Buddingevej). Den virker derimod dæmpende på enkelte bilister hastighed, ved at vanskeliggøre hasarderet kørsel Samfærdsel med vejtrafik. Hvor pladsforholdene ikke tillader adskilt færdsel og hvor det ikke er forsvarligt at flytte vejtrafikken væk, kan der spares mange anlægskroner ved at lade letbanen køre i samfærdsel med vejtrafikken på kortere strækninger. Trafikregulering skal sikre, at trafikken altid glider let. Her anvendes rilleskinner i asfalt. Letbanen kører med samme hastighed som tilladt for vejtrafikken. Denne tracétype anlægges normalt kun i bymæssig bebyggelse hvor der samtidig kan være et ønske om at fredeliggøre vejen. Side 13

14 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Samfærdsel med vejtrafik på Tvärbanan imellem Liljeholmen og Trekanten Andre mulige tracétyper Af andre mulige tracétyper, som ikke foreslås anvendt her, kan nævnes: Højbanetracé Tunnelbanetracé Kørsel på eksisterende jernbanelinie 4.2 Biltrafikken Dette forslags trafikløsning ligger tæt på Korridorundersøgelsens Sporbuseksempel, bortset fra at vi her arbejder med fire bilspor på Ring 3 strækningen (Gammelmosevej - Ishøj), hvorved biltrafikken ikke mister kørebaner i forhold til idag. Ved at inddrage rabatter langs Ring 3, kan man bibeholde fire vognbaner for biltrafikken. Det kan blive nødvendigt med enkelte ekspropriationer og få broer skal udvides, hvis vejtrafikken ikke skal begrænses til to spor. En enkelt ældre viadukt skal helt udskiftes. 4.3 Trafiktæthed Udfra det nuværende og det prognosticerede passagertal vil behovet kunne dækkes med 6-12 afgange i timen. Med en trafiktæthed på 12 afgange i timen vil banen med store letbanevogne få en kapacitet på passagerer i timen på samme strækning i hver retning. Det er mere end det dobbelte af buskapaciteten i dag (ca.12 busafgange/time i myldretiden). Trafiktætheden kan bringes op til 24 afgange i timen (6000 pass. i timen samme strækn.), uden at det giver væsentlige gener for den øvrige trafik. Til sammenligning kan nævnes, at de nuværende busser 200S og 300S kører med tilsammen 12 afgange i timen på Buddingevej, hvor de har samfærdsel med biltrafikken på ca. 80 % af strækningen. Den skitserede letbane er foreslået til kun at have samfærdsel med vejtrafikken på ca. 10 % af den samlede strækning. Side 14

15 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.4 Vogntyper Der findes i dag en bred vifte af vogntyper som hyldevare. Letbanevogne har en stor accelerationsevne samt en bremseevne svarende til bussernes. Desuden har de stødabsorberende zoner, lys, lyd og spejle som på biler og busser, hvilket gør dem istand til at opfylde kravene for samfærdsel med vejtrafikken. (kilder: BOStrab og Siemens AG - Düsseldorf) Kapacitet Letbanevogne leveres med en varierende passagerkapacitet på op til 351 passagerer i 53 meter lange letbanevogne (Er bestilt til Budapest). Vi vil anbefale 7-ledsvogne med 252 passagerer (100 siddepladser og 152 ståpladser, 43 m lang). De kan køre med intervaller ned til 90 sekunder. Disse svarer til Minimetrotog både i trafiktæthed, indvendige mål og i antal pladser Vognbredde Vognene har en bredde på 2,3-2,65 m. En smal vogntype gør det muligt i højere grad at tilpasse banetracé i de eksisterende pladsforhold, da der spares ca. 1 m i bredden på det samlede anlæg. Det betyder, at letbanen i terræn kun behøver en banetracé på ca. 7 meter. Dermed sparer man 1-3 meter i forhold til Korridorundersøgelsens forslag til letbanetracéer i terræn. Den brede vogntype anvendes mest ved nyanlæg. Det sikrer mere plads i vognene, og busser får mulighed for at køre med i den separate tracé. Men det kræver mere plads til tracé. Ved samkørsel med vejtrafik er vognbredden dog uden betydning Gulvhøjde Der kan være tale om lavgulvsvogne eller højgulvsvogne. Niveaufri ind- og udstigning sikres med tilpassede perronkanter. Højgulvsvogne (gulv cm over vej) kræver høje perronkanter, for at undgå trin op. Disse giver mulighed for samkørsel med andre systemer Lavgulvsvogne (gulv cm over vej) indpasses bedst i gadebilledet, da standsningssteder kan udformes som stoppesteder, der også kan anvendes af busser. Rejsende kan passere sporene imellem perronerne En- eller to-retningsvogne Der findes både en- og to-retningsvogne. To-retningsvogne har førerrum i begge ender samt døre i begge sider som tog. Det giver flere fordele: Vendesløjfer ved endestationerne kan undværes, da vognene umiddelbart kan skifte retning. De kan umiddelbart vendes og køre tilbage hvis vognene møder en blokering, f.eks. i forbindelse med sporarbejde eller ulykker. Standsningsstederne kan laves med både sideperroner og ø-perroner. Side 15

16 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Miljø Ældre københavnere tænker på Københavns tidligere sporvogne, der både skramlede og hvinede i skinnerne, men sådan er det ikke idag. Letbanevogne og deres teknologi er blevet videreudviklet i den periode, hvor vi ikke har haft dem i Danmark. En moderne sporvogn er vejens lydløse medtrafikant. De enkelte steder, hvor den ikke kører i egen tracé, lærer de andre trafikanter hurtigt at passe på ved skinnerne. Man kan trygt regne med dens kørsel. Desuden er den udrustet med en klokke. Letbanevogne er drevet elektrisk, hvilket skåner omgivelserne for forurening. Bremseenergien genanvendes som på eltog, ved at blive sendt tilbage til køreledningen igen. Vognene er udrustet med klimaanlæg Anbefaling Vi vil anbefale lavgulvsvogne, da de giver de bedste adgangsforhold på terminalerne. De bør desuden være to-retningsvogne. Valget af vognbredde har vi ikke taget stilling til. Det må gøres op i forhold til fordele, ulemper og en eventuel merpris. Valget vil påvirke andre mulige letbaneprojekter i Storkøbenhavn, da der er store driftsmæssige fordele i at få et sammenhængende system, hvor vognene frit kan flyttes mellem flere linier. En meget lille afstand imellem perron og dørtrin. (Tvärbanan i Stockholm). 4.5 Standsningssteder Placering Side 16 Vores valgte standsningssteder Lyngby - Glostrup svarer til Korridorundersøgelsens letbaneeksempel med tilføjelsen af Nybrovej (i Lyngby), Jyllingevej (Park & Ride) samt ved Hovedvejen (i Glostrup). På de to foreslåede forlængelser til Korridorundersøgelsen har vi skitseret de mulige

17 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen standsningssteder på liniekortene. Standsningsstederne etableres i reglen midt i vejen med sideperroner. Standsningsstederne anlægges primært FØR passage af lyskryds. Derved undgår vognene at standse ved krydset to gange, hvilket øger komforten og rejsehastigheden. Ventetiden ved krydset kan anvendes til passagerudveksling. På denne måde forstyrres biltrafikken mindst, da trafiklysprioritering til letbanen så ikke er nødvendig alle steder Længde Perronlængden skal svare til længste letbanevogn. Såfremt busser også skal befare perronanlægget skal der yderligere være plads til en ledbus Handicapvenlig Med lavgulvsvogne kan standsningsstederne etableres med kun ca. 30 cm. høje perronkanter. Det giver en niveaufri ind- og udstigning med en meget lille afstand imellem perron og dørtrin. Noget det har vist sig vanskeligt at leve op til for både DSB og HT på trods af nyt materiel. Letbanens adgangsforhold er optimale, da sporene kan passeres i niveau ved overgange i hver ende af perronen. Adgangsforholdene er således både synlige og ikke afhængige af niveauanlæg og trappeveje. Dette giver kørestolsbrugere mulighed for at færdes helt på lige fod med andre passagerer. Standsningssted i Rostock Indretning Standsningsstederne forsynes med reklamefinansierede læskærme, som vi kender dem fra busstoppestederne. Elektroniske informationstavler informerer om trafikken, som ved Minimetroen Omkostninger Standsningssteder i terræn er meget billigere i anlæg og i drift, sammenlignet med Korridorundersøgelsens foreslåede tunnel- eller højbanestationer. Side 17

18 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.6 Største anlæg Dette forslag indeholder fire større anlæg, der dog er langt billigere end Korridorundersøgelsens skitserede tunnelanlæg. Ny terminal og jernbanebro i Lyngby samt 2 elevatorer. Flytning af S-togsperron i Herlev til terminal med 1 elevator. Letbanebro over Glostrup station med 2 elevatorer. Rampeanlæg til Sønderringvej i Glostrup. 4.7 Trafikterminaler Lyngby station En ny trafikterminal for letbanen og busser foreslås anlagt under en ny og en udvidet viadukt til Buddingevej i den sydlige side. Terminalen foreslås anlagt med 4 kombinerede bus og letbanespor, (som gjort ved Saarbrücken Hbf i Tyskland). Den resterende del af busterminalen flyttes til området imellem viadukten og stationens hovedindgang og anvendes kun til busser, der ender og udgår fra Lyngby. Det tiloversblevne område mod øst kan frigives til andet formål. Den gamle jernbanebro foreslås udskiftet og udvidet med nye lette stålbroer. Omfartsvejbroen kan udvides ved at inddrage den første forretning Terminalen overdækkes under broerne og har direkte adgang til S-togsperroner. Indretningen kan være i stil med Flintholm station. Dette forbedrer også terminalforholdene for busserne væsentligt. Terminal ved Saarbrucken banegård har 4 spor for både letbane og busser Buddinge station For at sikre den nødvendige plads til letbanens standsningssted, foreslås broen ved Buddinge station udvidet med to gang- og cykelstigennemføringer, (som angivet i Illustrationsbindet for sporbusløsningen). Side 18

19 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Gladsaxe trafikplads Her anlægges en midtliggende terminal i Ring 3, som angivet i Korridorundersøgelsen. Der kan eventuelt etableres depot og værkstedsfaciliteter på det nuværende busdepot på Columbusvej Herlev station Ved Herlev station anlægges en terminal på broen over Frederikssundbanen med en ø-perron. Adgang til S-tog etableres som anvist i Korridorundersøgelsen. Såfremt S-togsperronen af Banestyrelsen flyttes til stationens vestlige ende, kan der etableres optimale terminalforhold med direkte adgang med trappe og elevator imellem perronerne Glostrup station Der foreslås anlagt en kombineret gang-, cykel- og letbanebro startende med en rampe på Nyvej hen over Sydvestvej, Banegårdspladsen og perronerne på Glostrup station. Her indrettes en terminal på broen med direkte adgang til både Banegårdspladsen, S-tog og fjerntog samt ramper og trapper ned til begge sider af byen. Et tilsvarende terminalanlæg er etableret over Freiburg Hbf. Dette forkortede køretiderne og hævede effektiviteten og populariteten af hele sporvejssystemet væsentligt. (se under Samfundsøkonomi) Terminal over Freiburg banegård Terminal i Strasbourg Vallensbæk Letbanen foreslås anlagt midt i Søndre Ringvej med et standsningssted mellem Torvevej og broen til Vejlegårdsstien nær Rådhus og Nærcenter. Med en trappe fra standsningsstedet til gangbroen bliver afstanden til Vallensbæk station ca. 200 m. Omstigning til S-tog prioriteres dog til terminalen ved Ishøj station Ishøj station Letbanen kører det sidste stykke i egen åben tracé langs Vejlebrovej til Ishøj stations forplads, hvor der foreslås anlagt en terminal med direkte adgang til S-tog. I forlængelse heraf to opstillingsspor. Side 19

20 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.8 Park & Ride anlæg Det vil være oplagt at anlægge Park & Ride samt Kiss & Ride anlæg ved fire af de fem store indfaldsveje følgende steder: Helsingørmotorvej (Park & Ride ved Lundtofteparken og Kiss & Ride ved Rævehøjvej) Hillerødmotorvej og Motorring 3 (ved Dynamovej) Frederiksundmotorvej (ved Jyllingevej) Køge Bugtmotorvej (i Vallensbæk) Krav til anlæg for Park & Ride Trafikforskningsgruppen har opstillet følgende forudsætninger for succes: Skal park-and-ride blive en succes, må trafikanterne overbevises om fordelen ved at stille bilen og fortsætte i tog og busser. Der kan opstilles en række vigtige forudsætninger især for nye, men også for eksisterende anlæg til parkand-ride: Anlægget skal ligge tæt på hovedfærdselsåren og tæt på gode kollektive trafikforbindelser (f.eks. ved skæringer mellem motorveje og jernbaner eller ved busprioriteringsanlæg). Der skal være små gangafstande, og anlægget skal af trafikanterne opleves som et trygt og sikkert sted at opholde sig. Der skal være tydelig information om kødannelser og parkeringssituationen inde i København i tilstrækkelig god tid inden afkørslen til park-and-ride anlægget. Rejsetiden må ikke forøges væsentligt ved at foretage park-and-ride i stedet for at køre hele vejen i bil. Den kollektive trafik skal derfor have hyppig frekvens og prioriteres i trafikken. Trafikanten må ikke opleve, at den kollektive rejse giver ringere komfort og rejseoplevelser. Den samlede pris for rejsen skal være mindre ved skift til kollektiv trafik i forhold til at fortsætte i bil (kørsels- eller parkeringsafgifter). (kilde: Henrik Larsen, HUR og Per Thost, Rambøll Nyvig 4.9 Anlæg i etaper Side 20 Med det store passagerpotentiale i Lundtofte/DTU-området, samt kapacitets- og forureningsproblemer ved Lyngby station, vil det være naturligt med følgende etapeopdeling af anlægsprojektet: 1. Lundtofte/DTU - Lyngby - Gladsaxe Trafikplads 2. Gladsaxe Trafikplads - Herlev station 3. Herlev station - Glostrup station 4. Glostrup station - Ishøj station Vi forestiller os placering af et letbanedepot med værksted i det nuværende busdepot Columbusvej ved Gladsaxe Trafikplads.

21 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.10 Beskrivelse af den forslåede linieføring Lundtofte - Lyngby Storcenter: Letbanen foreslås at udgå fra Lundtofteparken og køre via DTU ad det tidligere anlagte banetracé. Herfra op til krydset ved Lundtoftegårdsvej-Klampenborgvej, hvor banen drejer i terræn mod vest ind på midten af Klampenborgvej og fortsætter i egen lukket tracé til Lyngby Storscenter. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Lundtofteparken samt Kiss & Ride anlæg ved Rævehøjvej. Ved Rævehøjvej kan det nuværende busstandsningssted genanvendes til letbanen. Egen lukket tracé. Vejtrafikken får eksisterende baner. 3 vejkrydsninger ca. 3,5 km. Lyngby Storcenter - Lyngby station: Ved Storcenteret køres i de i forvejen anlagte busbaner flyttet til midten af vejen. Fra krydset Lyngby Hovedgade køres i samfærdsel med øvrige vejtrafik til ny trafikterminal. Egen åben tracé med busser ved Storcenter. Samfærdsel med vejtrafik med trafiklysprioritering. ca. 0,5 km Lyngby station - Gammelmosevej Ny trafikterminal for letbanen foreslås anlagt i sydlige side af vejen under ny og udvidet viadukt til Buddingevej (se afsnit om Terminaler). Fra Lyngby station køres op til Engelsborgvej i egen åben tracé med busser, anlagt separat i vejens sydlige side. Biltrafikken får to spor for sig selv. Fra Engelsborgvej til Gammelmosevej anlægges tracéen som et egen åben tracé i vejmidten, adskilt fra biltrafikken med kantsten. Busser og udrykningskøretøjer kan også benytte tracéen. Fodgængere og cyklister kan krydse gaden. Letbanen kører efter samme regler som biltrafikken. Vejtrafikken får 2 vejbaner som i dag. På de Egen åben tracé med busser. 4 vejkrydsninger Vejtrafikken får 2 baner. ca. 1,5 km. Side 21

22 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen smalle steder skaffes den nødvendige plads ved at inddrage P-pladser og venstresvingsbaner til villaveje. Venstresving forhindres imellem de lysregulerede vejkryds. Gammelmosevej - Buddinge station For at give plads til fire vejbaner for biltrafikken, skal vejen udvides lidt, hvilket betyder, at enkelte huse må eksproprieres. Ved Buddinge station etableres terminal (Se afsnit om terminaler). Buddinge station - Herlev Sygehus Letbanen føres midt igennem rundkørslen i terræn med trafiklysprioritering. Videre ad Ring 3 i eget midtliggende lukket tracé. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Dynamovej. Egen lukket tracé. 2 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 1 km. Egen lukket tracé. 5 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 4 km. Egen åben tracé i Rostock. Herlev Sygehus - Herlev station I krydsene ved Herlev Hovedgade vil der være plads nok til både letbanetrace og kanalisering af venstresvingende biltrafik. Den lukkede tracé er ingen gene i forhold til i dag, da fodgængere ikke kan krydse vejen imellem lyskrydsene i forvejen. Egen lukket tracé. 3 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 1,5 km. Herlev station - Glostrup Sygehus Ved Herlev station anlægges en terminal på broen over Frederikssundbanen. (Se afsnit om terminaler). Herfra fortsættes ad Ring 3 i midtliggende tracé. Egen lukket tracé. 5 vejkrydsninger Vejtrafikken får 4 baner. ca. 6,5 km. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Jyllingevej. Glostrup Sygehus - Glostrup station Tracéen føres ad små veje, i samfærdsel med begrænset biltrafik således: Fra sygehuset køres via Egevej og Skovvej til Hovedvejen. Hastigheden skal være lav. Ved Hovedvejen etableres standsningssteder før lyskrydset. Et på hver side af Hovedvejen. Samfærdsel med vejtrafik på lukkede veje. Vejtrafikken begrænses. En letbanebro med terminalforhold og cykel/gangsti. 2 store vejkrydsninger ca. 1,5 km. Side 22

23 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen Vejkrydset passeres i terræn og tracéen fortsætter ad Nyvej. I den ene side af Nyvej etableres en rampe, som også har cykel- og gangsti op på en letbanebro med terminal over jernbanen (Se afsnit om terminaler). I Teknisk rapports løsninger S1 og L2 føres tracéen i terræn forbi ringvejskrydset med nedrivning af en større ejendom til følge. Den her angivne linieføring giver færre gener for biltrafikken og ingen nedrivning, idet ringvejskrydset undgås. Standsningssted på stille vej Tvärbanan Glostrup station - Ishøj station På sydsiden af Glostrup station føres letbanebroen over godsområdet til en rampe ned til godspladsen langs Stationsparken. Her kan der etableres sporforbindelse til jernbanen. Ringvejens bro og sydrampe udvides og deles for at give plads til en midtliggende letbanetracé fra godspladsen. Letbanen kan krydse Stationsparken med en lysregulering og føres direkte til midten af Sønderringvej mod syd. Der foreslås anlagt Park & Ride anlæg ved Køge Bugt motorvejen. Letbanen videreføres ad Søndre Ringvej forbi Vallensbæk Nærcenter med standsningssted mellem Torvevej og broen til Vejlegårdsstien. (Se afsnit om terminaler). På Ishøj Strandvej køres i egen lukket tracé i den nordlige side af vejen uden om viadukt. Herfra køres ad Vejledalen i samfærdsel med vejtrafik (eller igennem Vejlebroparken) til standsningssted ved Handelsskolen og Ishøj Amtsgymnasium. Videre i egen åben tracé langs Vejlebrovej med vejkrydsning i terræn til endestation på forpladsen ved Ishøj station. (Se afsnit om terminaler). Egen lukket tracé Glostrup- Søndre Ringvej-Ishøj Strandvej. Samfærdsel med vejtrafik i Vejledalen og Egen åben tracé på Vejlebrovej. 6 vejkrydsninger Vejtrafikken 4 baner. ca. 8 km. Side 23

24 Ideoplæg til Ring 3 - Letbanen 4.11 Anlægsfasen Der må påregnes forsinkelser for bil- og bustrafikken i anlægsperioden, der dog vil kunne begrænses gennem planlægning med erfaringer fra udlandet og ved at vælge sideliggende tracéer. S-togstrafikken nord for Lyngby vil blive påvirket af lange sporspærringer, da sporet samtidig skal hæves. Den gamle jernbanebro ved Buddingevej i Lyngby trænger i forvejen til udskiftning. Omfartsvejbroen skal blot åbnes yderligere ved at inddrage den første butik. I forbindelse med ombygning af broen vil biltrafikken blive påvirket omkring stationen, hvor al trafik i en periode må køre ad Omfartsvejen eller Chr. X Alle. I Buddinge skal viadukten under Farumbanen udvides med to gang- og cykelstigennemføringer. Dette vil påvirke S-togsdriften med få sporspærringer. Biltrafikken bliver kun påvirket i ringe grad. I Herlev er broen over S-banen bred nok til anlæg af en terminal på broen. Ombygningen vil ikke give væsentlige spærringer for S-togstrafikken. Her kan etableres trappeadgang til stationen. S-togsperronen kan med fordel flyttes til stationens vestende, hvorved der kan etableres direkte trappe og elevator imellem Letbane og S-tog. Det vil dog betyde lidt flere sporspærringer på S-togslinien. I Glostrup foreslås anlagt en kombineret letbane- cykel- og gangbro over baneterrænet ved Glostrup station med direkte adgang til perronerne. Det vil give anledning til weekend-spærringer på jernbanen. Især fjerntogstrafikken er særlig følsom for spærringer på denne strækning. Tilslutningsanlægget til Ring 3 syd for Glostrup station vil betyde omlægninger af biltrafikken i perioder. Ved Vallensbæk og Ishøj stationer påvirkes S-togsdriften ikke, og vejtrafikken vil kun påvirkes lidt. Letbanen anlægges i eksisterende brede vejarealer. Sporarbejde i Mannheim Køreledningsarbejde i Bremen Side 24

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet.

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet. Om Side 1 består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede kendskabet til letbaner i Danmark Vi har lavet ideoplæg, folder, udstilling, hjemmeside og debatindlæg. er uafhængig

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Ide-oplæg til en kollektiv trafikplan for Storkøbenhavn

Ide-oplæg til en kollektiv trafikplan for Storkøbenhavn Ide-oplæg til en kollektiv trafikplan for Storkøbenhavn Et fintmasket højklasset kollektivt trafiknet, til løsning af byens store trafik- og miljøproblemer og med maksimal udnyttelse af investeringerne.

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Letbanen i Ring 3. Introduktion til VVM-redegørelsen. Hovedstadens Letbane

Letbanen i Ring 3. Introduktion til VVM-redegørelsen. Hovedstadens Letbane Letbanen i Ring 3 Introduktion til VVM-redegørelsen Hovedstadens Letbane Ny transportform på skinner 27 stationer og 27 km på Ring 3 4 stationer i Herlev: Lyskær, Herlev Station Herlev Bymidte og Herlev

Læs mere

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen Ringbanen en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøbenhavnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt

Læs mere

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering

Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering af Cand. polyt. Bernd Schittenhelm Cand. polyt. Russel da Silva Atkins Danmark Indledning Dette indlæg belyser, hvorledes et nyt højklasset transportsystem,

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Rapport Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet Rapport Juli 2010 Dokumentnr

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Efter borgermøde 16. januar 2014 - Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbane som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Ringbanen af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Indledning I december 1998 indgik Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et politisk forlig, som blandt andet indebærer, at der frem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Idéoplæg til styrkelse af Århus letbaneprojekt

Idéoplæg til styrkelse af Århus letbaneprojekt Idéoplæg til styrkelse af Århus letbaneprojekt Letbaner.DK april 2008 Grafik: Flemming Olsen Indhold: 1 Den nuværende plan...3 2 De fem udfordringer...3 3 Ideoplæg generelt...4 4 Afrunding...6 Skrevet

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Planredegørelse for den kollektive trafik i København Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport?

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport? Spørgsmål og svar om letbanen langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbanen som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv

Læs mere

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Letbaner i danske byer

Letbaner i danske byer Letbaner i danske byer Paper til indlæg på Aalborg Trafikdage 2009 Helge Bay, Atkins Danmark Erik Kjærgaard, Atkins Danmark Beslutningstagerne tøver med at forbedre bymiljøer i Danmark Bilerne har stadig

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Tænk metro - kør bus!

Tænk metro - kør bus! NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus! Vision for kollektiv trafikbetjening Af civ.ing. Hans Eklund, HUR Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 1. Den nye bydel Nordhavn Nordhavnsområdet rummer store muligheder

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere