Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering"

Transkript

1 Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering af Cand. polyt. Bernd Schittenhelm Cand. polyt. Russel da Silva Atkins Danmark

2 Indledning Dette indlæg belyser, hvorledes et nyt højklasset transportsystem, i dette tilfælde en letbane, kan implementeres inden for den indre S-banering i København. Dette studie blev gennemført som et eksamensarbejde ved DTU og Scanrail Consult (i dag Atkins Danmark). For at gennemføre studiet skal der tages hensyn til en række faktorer. I dette indlæg ses på behovet for et sådant system. På behovsanalysen baseres en mulig linieføring og optimerede stoppestedsplaceringer. Derefter undersøges mulige driftsvarianter af transportsystemet og der anbefales en køreplan. Med dette haves alle nødvendige input til en trafikmodel, som giver et fingerpeg om den fremtidige benyttelse af en ny letbane i København. Til sidst gives et bud på anlægsøkonomien for et projekt af denne type. Behovsanalyse Inden for den indre S-banering skal det bestemmes, hvilke områder letbanen skal betjene. For at finde ud af hvilke hovedområder banen skal forløbe igennem, er det nødvendigt at opstille en række kriterier herfor. Disse kriterier er f.eks., er området tæt befolket; er der mange biler i området; hvordan er gennemsnitsindkomsterne; er der mange arbejdspladser og hvor transportintensive er de. København er i denne sammenhæng blevet delt ind i zoner, der alle har deres karakteristiske data for ovenstående. Disse data bliver alle aggregeret til nogle kort, der illustrerer værdien af data for den enkelte zone, ved hjælp af et Geografisk Informations System (GIS). Den vigtigste bedømmelsesparameter er rejsepotentialet. Rejsepotentialet (passagerpotentialet) er det antal personer, der er potentielle passagerer for letbanen. Denne parameter er fastlagt ud fra antallet af arbejdspladser og indbyggere i en given zone, og er givet ved: [Rejsepotentilale] = [indbyggertal] + 1,75 [Antal arbejdspladser] Hver eneste af de indgående parametre vægtes herefter, og zonerne får en værdi, der viser hvor givtige de er for en letbane. Dette er gjort ud fra et skøn om hvilke parametre, som er væsentlige for tiltrækningskræften af et letbanesystem. Værdierne fremgår af nedenstående tabel. Type Vægt Rejsepotentiale 3 Tætheder (Arbejdsplads, befolkning, bilejerskab) 2 Indkomst 1,5 Antal (jobs) 1 Afstigere fra HTs busser 1 Påstigere fra HTs busser 1 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Vægtningstabel for zoneattraktivitet Det tilstræbes efterfølgende, at banen passerer igennem de områder der umiddelbart har mest tiltrækningskraft. For at få et mere kvalitativt bud på de bedste områder, er der indført et pointsystem, hvor hver zone får tildelt point, efter hvor attraktive de er ud fra den givne

3 parameter. Dette fører frem til en oversigt over de 30 mest attraktive zoner, hvilket kan ses af nedenstående figur. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Top 30 Attraktive zoner Af figuren fremgår, at det er givtigt at placere et transportsystem inden for den indre S- togsring som et ringlinie system. Systemet skal da forløbe fra Enghave over Vesterbro, forbi Hovedbanegården og videre mod det sydlige Østerbro. Her deles systemet i to, den ene gren går nordpå videre igennem Østerbro, for at fortsætte parallelt med S-banen til Nørrebro. Herfra når grenen ned til Frederiksberg. Den anden gren forløber fra det sydlige Østerbro mod Frederiksberg parallelt med søerne. Ved Frederiksberg deles systemet igen i to. Den ene gren føres via Valby mod Enghave, og den anden forsætter ned igennem Frederiksberg mod Enghave. Valg af linieføring og stationsplacering Zonerne banen skal betjene, er blevet udpeget, og nogle vejstrækninger hvorpå banen kan tænkes ført igennem, er ligeledes bestemt. Udvælgelsen af strækningsalternativerne er blevet bestemt ved en fysisk inspektion af mulige veje, samt et efterfølgende skitseprojekt i et CAD system for at verificere, at pladsforholdene i forhold til kurveradier og vejbredder er tilstrækkelige. Det er her, at letbanens endelige linieføring og stationsplaceringer skal udvælges. Linieføringen er afhængig af, hvor der er størst rejsepotentiale. Dette er givet udfra stationernes opland. Stationerne har to områder hvorfra passagererne kommer. Der haves et primært opland og et sekundært opland. Det primære opland dækker fra 0-300m i radius fra stationen og det sekundære m. Det antages, at 100% indenfor det primære opland er

4 potentielle passagerer, tilsvarende 50% for det sekundære opland. I de områder hvor S-banen har overlappende oplande, er potentielle passagerer blevet fordelt mellem de to oplande efter en afvægtning, der tager hensyn til, at S-banen har en større tiltrækningskraft end en letbane. Fordelingsnøglen fremgår af nedenstående tabel. Type Vægt i letbane favør 300m oplandszone (Letbane), alene 1 600m oplandszone (Letbane), alene 1 300m oplandszone (Letbane) delt med 500m oplandszone (S-tog) 0,5 300m oplandszone (Letbane) delt med 1000m oplandszone (S-tog) 0,9 600m oplandszone (Letbane) delt med 500m oplandszone (S-tog) 0,3 600m oplandszone (Letbane) delt med 1000m oplandszone (S-tog) 0,5 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Oplandsvægte Herefter er der, for at lette beregningerne, blevet indført nogle såkaldte faste stationer. Disse er lagt ved strategiske punkter, såsom eksisterende S-togs- og metrostationer, ved større kryds med skiftemuligheder til busser samt ved attraktioner som fx Tivoli og Parken. De indgår herved i samtlige kombinationer af stationsplaceringer. Imellem disse faste stop er der mulighed for at inddele de potentielle strækninger i etaper. Her er der placeret mulige stationer. Efterfølgende beregnes, hvor meget potentiale en given kombination af stationer har. Den kombination med mest potentiale og den bedst mulige stationsafstand, dvs. mellem 500 og 600m, vælges. Denne afstand skyldes, at der skal være et lille overlap af de primære oplande mellem to stop, for at opnå en hensigtsmæssig gangafstand til nærmeste stop. I enkelte tilfælde er andre forhold også taget til efterretning, det kan f.eks. være at to hovedfærdselsårer, der løber tæt parallelt, begge skal have skiftemulighed til letbane. Ud fra disse data bestemmes placeringen af stationerne, og herved er det endelige strækningsnet givet. Denne procedure fører frem til, at der skal ligge 48 stationer på letbanenettet. Det er i denne sammenhæng lykkes at placere stationerne, således at størstedelen af de 30 bedste zoner bliver betjent af letbanen. Disse stationer giver tilsammen en stigning på 6,1% i passagerpotentialet for det samlede banenet bestående af S-tog, metro og letbane, inden for den indre S-togsring. Samtidig opnås det, at næsten 100% af det betragtede område, som det fremgår af nedenstående figur, har maksimalt 12 minutters gåtid til nærmeste banebetjente station.

5 Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Dækningsgrad med sekundært opland Driftsoplæg Efter linieføring og stationsplacering er bestemt, udarbejdes et oplæg til driften for letbanesystemet. Med den valgte linieføring fås den mest fornuftige dækning ved at bruge to linier. Som det ses af nedenstående figur, kan disse struktureres på to måder. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Linieføringsvalg Her på kan der gennemføres en køretidsbestemmelse. Denne er bestemt ud fra tracéringen (eget tracé eller blandet tracé), som giver strækningshastigheden, samt de valgte kurveradier, der er bestemt af vejgeometrien. Køretiden bestemmes ud fra en simulering med et

6 køreplanlægningsværktøj som UX-simu. Dette giver omløbstider og rejsehastigheder som de fremgår af nedenstående tabel. Alternativ Lineføring Omløbstid [min] Længde [km] Rejsehastighed [km/t] Østerbro 50 15,9 19,1 1 Valby 51 15,9 18,7 2 Indre 44 12,8 17,5 Ydre 57 19,0 20,0 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Resultater fra køretidsberegning Alternativ 1 vælges, hvor to linier gennemkører hver deres rute på næsten samme tid. Dette gør det lettere at køre med et konstant interval gennem den centrale strækning fra Enghave st. til Trianglen, hvor der forventes flest brugere af systemet. Ved udarbejdelsen af køreplanen kan der vælges mellem to forskellige typer. En standard køreplan hvor togene afgår til et fast minuttal f.eks. hvert 5. minut, og en fleksibel køreplan hvor togene hele tiden kører. Den sidste løsning er valgt, da den er fundet mest hensigtsmæssig, pga. den konstante kørsel. Herved opnås der ikke den samme forsinkelse, som når togene skal vente på at køre til et bestemt tidspunkt, men kræver formentlig central styring, således at togene ikke kører i klumper. Strækning Rejsetid Tog+bus [min] Rejsetid letbane [min] Besparelse [min] Valby st. Freriksberg. st Valby st. Kongens Nytorv Frederiksberg st. Trianglen Frederiksberg st Enghave st Frederiksberg st. Svanemøllen st KVL Nørrebrogade Hovedbanegården - Trianglen Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Rejsetidsbesparelser Af ovenstående tabel ses rejsetiden mellem udvalgte lokaliteter med eksisterende kollektive transportsystemer, såsom tog og bus, samt rejsetiden ved implementeringen af det planlagte letbanesystem. På de strækninger hvor letbanesystemet skaber en ny trafikkorridor, ses de mest markante reduktioner af rejsetider på op til 15 min. Dette ses meget tydeligt i tabellen for rejser med startpunkt på Frederiksberg. Trafikmodel Analysen vha. GIS giver kun et skønsmæssigt billede af, hvor mange der er potentielle passagerer. For at få et mere detaljeret billede af antallet af passagerer der kan forventes at benytte letbanen, er der blevet anvendt en trafikmodel. Til dette er brugt en rutevalgsmodel fra København-Ringsted Modellen (KRM). Data der omfatter sporvognstype, køreplaner for alle transportformer, skiftestræk og forbindelse til zonerne indlægges. Det skal her nævnes, at

7 busruterne ikke er blevet omlagt for at tilpasse sig letbanens linieføring. Herefter haves et resultat, der giver et fingerpeg om, hvor mange brugere, der kan forventes at benytte letbanen. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.: Passagervoluminer på letbane Skulle det vise sig, at et stop absolut ingen passagerer tiltrækker, kan dette stop fjernes, og modellen kan køres igen. Belastningen af de enkelte strækninger beregnes også som det fremgår af ovenstående figur. Af figuren fremgår det, at der i morgenmyldretiden kan forventes en stor mængde passagerer på den centrale del af letbanen igennem den indre by. Belastningen er så stor, at kapacitetsgrænsen for letbanen nås. Beregningerne viser, at størstedelen af passagererne på letbanen bliver taget fra busserne, hvilket var forventet. Samtidig sker der en tilvækst i antallet af passagerer til S-tog, hvorved det konkluderes, at letbanen har en positiv tilbringereffekt på S-banenettet, hvilket er meget sandsynligt, da letbanen er bundet godt op til S-banen. Økonomi Økonomien er ofte det punkt der fortæller om et projekt skal gennemføres eller ej. I dette indlæg ses udelukkende på investeringsomkostningerne. I projektet er dog skelet til de mere samfundsrelevante omkostninger. For investeringsomkostninger er priserne for de enkelte tracétyper bestemt (eget, blandet eller kollektivt), og en pris for ledningsomlægning er herefter tilføjet. Dette giver priserne pr. strækning som de fremgår af følgende tabel.

8 Strækning Antal stationer Pris [mio. kr.] Længde [m] Pris/km [mio. kr. /km] Enghave Trianglen , Trianglen KVL via Svanemøllen ,2 Trianglen KVL via Panum 7 285, ,1 KVL Frederiksberg 2 33, ,7 Frederiksberg st. Enghave st. via Platanvej 4 206, ,0 Frederiksberg st. Enghave st. via Valby 8 439, ,4 Vendespor og depotspor 0 75, ,2 Totaler , ,8 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.: Strækningspriser Dette giver en samlet pris for anlæggelse af letbanens infrastruktur. Hertil kommer en udgift til rullende materiel samt anlæg af depot og værksted svarende til ca. 1,5 mia. kr. Sammenlagt løber denne investering op i 3,9 mia. kr., hvilket giver en kilometerpris på 119 mio. kr.. Konklusion Der er et tydeligt behov for en letbane i København. Passagergrundlaget er tilstede idet letbanens kapacitetsgrænse nås i myldretiden. Letbanen vil i langt de fleste tilfælde give samme eller lavere rejsetid mellem to udvalgte destinationer. Dette styrker den offentlige transport i konkurrencen om passagerne og giver samfundsøkonomiske fordele. Med implementering af et centralt beliggende letbanesystem, spår trafikmodellen en fremgang i antallet af passagerer med offentlig transport. Dette vil passe fint ind i Københavns bestræbelser på at holde trafikniveauet nede. Fra en økonomisk synsvinkel er en letbane en meget stor investering. Men investeringen vil styrke den kollektive transport, idet passagerne når hurtigere frem til deres mål, og rejsende generelt vil få en bedre rejseoplevelse. Samtidig kan anlægsfasen bruges til byforskønnende tiltag.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager

Dato Journalnr Sagsbehandler  Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. november 2015 1-70-3-15 Ole Sørensen os@midttrafik.dk 20 51 70 46 Nyt standsningssted i Thorsager Nærværende notat er udarbejdet som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk. Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.dk Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Resumé I dette paper

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm UDKAST Københavns Kommune Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse NOTAT 17. juni 2011 ph/mm Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fremkommelighedsanalysen... 3 3 Stoppesteder... 3 3.1 Brugerønsker...

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune

Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Frederiksberg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Bilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger

Bilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger KØBENHAVNS KOMMUNE forvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger Dette bilag beskriver forslagene til busomlægninger, stoppestedsoprettelser

Læs mere

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg

Læs mere

LETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren

LETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren LETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren Jonas L.E. Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 28. august 2006 Disposition Baggrund Analyser Trafikale effekter Økonomi

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 6. runde

Fremkommelighedspuljen 6. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Effekter af de nye baner på busdriften Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Der har i de

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3

Læs mere

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Forventede passagertal

Forventede passagertal Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Svend Høime Hansen Rødovrevej 222D st. tv 2610 Rødovre Dato J.nr. : : 5. december 2005 004-308 Kære Svend Høime Hansen. Tak for Deres henvendelse

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Nyt Bynet i Rødovre Kommune Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

PRODUKTKATALOG BULLETINS

PRODUKTKATALOG BULLETINS PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Behandling af høringssvar 100 Odder-Aarhus-Hornslet Høringsforslag Afledt af Trafikplan Aarhus 2017, hvor Letbanen blandt andet vil betjene flere af de større byer langs rute 100 mellem Odder-Aarhus og

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere