Det samlede skolevæsen Centralt udviklede indsatsområder for Bramming Kommune..13

Transkript

1

2 Indhold Indledning. 4 Læsevejledning 5 Rapportens tilblivelse... 6 Indsamling af informationer. 6 Behandling af informationer 6 Brev til skolelederne vedrørende indhentning af information. 7 Det samlede skolevæsen...13 Centralt udviklede indsatsområder for Bramming Kommune..13 Centralt udviklede indsatsområder for Esbjerg Kommune...15 REFLEKS.16 Byg et hus.17 Edison...18 Udeskole...18 SPAS-projektet 19 Skoletjenesten. 20 Læsning.. 21 Centralt udviklede indsatsområder for Ribe Kommune.. 23 Dynamiske undervisningsformer. 23 Styrkelse af evalueringskulturen. 24 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen 25 Skolernes beskrivelser af indsatsområder.. 25 Den løbende evaluering, elevens inddragelse i undervisningens planlæggelse, skole-hjem samarbejdet og elevplanen.. 26 Undervisning i dansk som andetsprog. 26 Specialpædagogisk bistand.. 26 Karakterer 27 Linjefagsuddannede 27 Elevtal.. 27 Lønudgifter pr. elev.. 27 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling 27 Computere og udgifter til undervisningsmidler. 28 Andel af arbejdstiden der anvendes til undervisning. 28 Antal undervisningstimer fordelt på skoler og fag. 28 Elevernes fravær. 28 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.. 28 Andel i SFO 28 1

3 Skoler Tidligere Bramming Kommunes skoler Bakkevejens skole (ba) Darum skole (dr) Gørding skole (gø) Hunderup skole (hu) Vejrup skole (ve) Nordre skole (nd) Egekratskolen (eg) (tidl. Helle Kommune).. 53 Tidligere Esbjerg Kommunes skoler Bakkeskolen (bk) Blåbjerggårdskolen (bl) Boldesager skole (bo) Bryndum skole (br) Danmarksgades skole (da) Fourfeldtskolen (fo) Guldager skole (gu) Hjerting skole (hj) Kvaglundskolen (kv) Nordvangskolen (no) Præstegårdsskolen (pr) Rørkjær skole (rø) Skads skole (sk) Spangsbjergskolen (sp) Sønderrisskolen (sr) Tjæreborg skole (tj) Vester Nebel skole (vn) Vestervangskolen (vv) Ådalsskolen (å). 138 Tidligere Ribe Kommunes skoler 143 Distrikt Nord Gredstedbro skole (gr) Jernved skole (je) Kongeådal skole (ko). 152 Distrikt Midt Valdemarskolen (val) Farup skole (fa). 159 Distrikt Syd Vittenbergskolen (vit) Spandet-Roager skole (sp.ro.) Seem skole (se) Øster Vedsted skole (øs) Vadehavsskolen (vad) Nørremarkskolen (nø) 183 2

4 Rammer og resultater Karakterer 9. klasse afsluttende prøve Karaktergennemsnit i specialklasser Karaktergennemsnit 2-sprogede Antal linjefagsuddannede i de enkelte fag på skolerne Klasser/elevtal/klassekvotient for normalklasser og specialklasser 220 Lønudgifter. 228 Lønudgifter pr. elev beregnet ud fra ressourcer til normalklasser 2007/ Anvendte midler på efteruddannelse og kompetenceudvikling Computere og udgifter til undervisningsmidler Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 235 Antal undervisningstimer fordelt på skoler og fag. 236 Elevens fravær. 255 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse To-sprogede og undervisning i dansk som andetsprog Elever med dansk som andetsprog. 262 Ressourcer til specialpædagogisk bistand Elever i SFO Bekendtgørelsen sammenstillet med forvaltningens noter vedr opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg kommunes første kvalitetsrapport. Rapporten har sin baggrund i Fl. 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Tidsrammen har været meget snæver, idet rapporten skal ligge tilgængelig på nettet den På denne baggrund så man sig nødsaget til, lige op til sommerferien at bede skolerne levere en stor mængde forskellige oplysninger til forvaltningen. Det er imidlertid lykkedes for samtlige skoler at levere al materialet til det aftalte tidspunkt, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Med baggrund i kommunesammenlægningerne er der nu et stort arbejde i gang med at skabe den nye Esbjerg Kommunes skolevæsen. Det er forvaltningens ønske at kvalitetsrapporten fremover bliver et centralt omdrejningspunkt i bestræbelserne på at koordinere og skabe helhed i skolevæsnet i den nye Esbjerg Kommune. Kvalitetsrapporten bør være et integrerende element mellem skolepolitikkens indsatsområder med Mål- og Dialogstyring, forvaltningens forskellige afdelinger og de enkelte skolers særegne arbejde. Forvaltningen håber i øvrigt at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. August 2007 Skolechef Preben Jensen 4

6 Læsevejledning Meget få personer har fordel af at læse hele kvalitetsrapporten fra start til slut. Kvalitetsrapporten har flere målgrupper som hver især må bruge kvalitetsrapporten på den måde der er mest hensigtsmæssig for netop dem. De der er særligt interesseret i en bestemt skole bør først og fremmest læse afsnittet om denne skole samt kapitlet Rammer og resultater med blik for denne skole. De, der er interesseret i et overblik over det samlede skolevæsen bør læse - Afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen - Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau for hver skole - Rammer og resultater med blik for gennemsnitstal og helhedsindtryk - Resten af rapporten til uddybende opslag. Umiddelbart efter denne læsevejledning følger afsnittet Rapporten tilblivelse der giver en kort beskrivelse af hvordan informationer og vurderinger i rapporten er fremkommet. Herefter følger Brev til skolelederne vedrørende indhentning af information til kvalitetsrapporten der viser grundlaget for indsamlingen af den væsentligste del af informationerne. Dernæst følger en samlet beskrivelse og vurdering af Esbjerg Kommunes skolevæsen. Afsnittet er delt op så der først kommer en beskrivelse af de indsatser der er gjort fra centralt hold og dernæst en sammenfatning af skolernes processer, rammer og resultater. Efter dette, beskrives og vurderes hver enkelt skole. Hver skole behandles på ca. 5 sider. De første 4 sider er skolens egne formuleringer omkring bl.a. indsatsområder. De tekster, skolerne har produceret, er i nogle tilfælde forkortet, hvilket vil fremgå med en note. Skolernes formuleringer er ikke omformuleret. Den sidste side for hver skole er forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder hvor der er behov for forbedringer. Dernæst følger kapitlet Rammer og resultater med kvantitative data på de områder bekendtgørelsen stiller krav om. Rapporten afsluttes med en sammenstilling af undervisningsministeriets bekendtgørelse om kvalitetsrapporter og forvaltningens noter til udførelsen af bekendtgørelsens krav. 5

7 Rapportens tilblivelse Dette afsnit giver en kort beskrivelse af hvordan informationer og vurderinger i rapporten er fremkommet. Indsamling af informationer Kvalitetsrapporten bygger i hovedtræk på to metoder til indsamling. For det første drejer det sig om en lang række faktuelle data som skoleforvaltningen har formidlet. De er frembragt uden det har været nødvendigt at udspørge skolerne. For det andet drejer det sig om informationer forvaltningen ikke har haft, men skolerne selv har givet i forbindelse med denne rapport. Skolerne er blevet bedt om at udfylde det skema der er indeholdt i omstående Brev til skolelederne vedrørende indhentning af information til kvalitetsrapporten. Det har primært drejet sig om pædagogiske processer og indsatsområder skolerne har arbejdet med. Rapporten har været i høring hos skolebestyrelserne og deres udtalelser er indarbejdet i den endelige rapport. Denne rapport opfylder de krav bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter stiller, men i enkelte tilfælde har en nærmere definering af bekendtgørelsens ordlyd været påkrævet. Eksempelvis efterspørger bekendtgørelsen kvantitative data omkring undervisning i Dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand. Disse områder er ofte integrerede i den normale undervisning og kan ikke altid kvantitativt adskilles fra denne. Vi har i disse tilfælde taget udgangspunkt i afgrænselige enheder, for eksempel modtageklasser og specialklasser. Informationer for skoleåret 2006/2007 har i enkelte tilfælde ikke kunnet frembringes. I stedet er informationerne fra 2005/2006 eller 2007/2008 brugt. Det fremgår de pågældende steder. Behandling af informationer Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter stiller krav om at der for hver skole gives en sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau med angivelse af styrker og områder hvor der er behov for forbedringer. Skolernes faglige niveau er en bred betegnelse for kvaliteten af det arbejde der gøres på skolerne. Det er vurderet ud fra skolernes beskrivelser af deres pædagogiske processer og alene baseret på de informationer, der er fremstillet i kvalitetsrapporten. Det vil sige at angivelserne er baseret på forhold der har været særligt fremtrædende i skoleåret 2006/2007 og ikke på kvalitative beskrivelser af hele det daglige pædagogiske og faglige arbejde En række kvantitative data er fremstillet i rapportens kapitel Rammer og resultater hvor skolerne umiddelbart kan sammenlignes på de områder bekendtgørelsen stiller krav om. For de fleste områder er dataene behandlet så tal, der adskiller sig væsentligt fra det normale, er fremhævet. 6

8 Brev til skolelederne vedrørende indhentning af information Giørtz Plads Ribe Dato 8. juni 2007 Sagsbehandler Jens Paulsen Telefon direkte Kære skoleleder Nu skal den første kommunale kvalitetsrapport på skoleområdet laves. Kvalitetsrapporten har til formål, gennem tilvejebringelse af dokumentation, - at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres tilsynspligt. - at fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolerne - at bidrage til åbenhed om skolevæsenet. Den største del af dokumentationen består af talmateriale som skoleforvaltningen selv kan finde frem. En anden del består af mere kvalitative data som det er mest hensigtsmæssigt at skolerne selv formulerer sig omkring. Vi skal derfor bede jer beskrive Jeres arbejde med kommunale indsatsområder, skolens egne indsatsområder og bekendtgørelsens fokusområder. Derudover er der enkelte kvantitative data, vi ikke har adgang til, som I bedes give os. Vi beder kun om det minimum af oplysninger der er krav om i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Besvarelsen sendes til jpa@esbjergkommune.dk og skal være os i hænde: senest tirsdag d. 26/ Venlig hilsen Jens Paulsen og Allan Kirkegaard Pædagogisk Udvikling. 7

9 arbejde med Kommunale indsatsområder i skoleåret 2006/2007 I Bramming Kommunes Børne- og ungepolitik anføres kontraktstyringens fokuspunkter som værende: - Helhedsskole - Læringsstile - Rummelighed/inklusion - Ydelsesbeskrivelse - Overordnet værdigrundlag I Ribe Kommune har der været sat fokus på: - Dynamiske Undervisningsformer, herunder inklusion, undervisningsdifferentiering, anerkendende tilgang og nye undervisningsformer. I Esbjerg Kommunes Skolepolitik fremhæves visioner om: - Undervisning. - Den inkluderende skole. - Demokratikultur. - Læringsmiljø. - Trivsel og selvværd. I det omfang Jeres skole har arbejdet systematisk og dokumenteret med disse områder skal det kort (max. 1/2 side) anføres i et skema som nedenstående. Højest to områder må anføres. Skolebestyrelsens principper på områderne skal anføres. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet. egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan. (Tegn på, at skolen er på rette vej.) Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 8

10 egne indsatsområder For eksempel SPAS; REFLEKS, læsning el.a. I det omfang jeres skole har arbejdet systematisk og dokumenteret med egne områder skal det kort (max. 1/2 side) anføres i et skema som nedenstående. Højest to områder må anføres. Skolebestyrelsens principper på områderne skal anføres. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet. egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan. (Tegn på, at skolen er på rette vej) Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 9

11 Bekendtgørelsens fokusområder 8 stk. 2. For hvert af nedenstående områder skal det kort anføres hvordan skolen har arbejdet. Skolebestyrelsens principper på områderne skal anføres. 1) Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering og elevens inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse: a) Hvilke principper og metoder er anvendes til den løbende evaluering? b) Hvilke særlige initiativer har betonet elevens inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? 2) Tilrettelæggelsen af Skole-hjem samarbejdet. a) Hvordan tilrettelægges samarbejdet mellem skole og hjem? (fx mødetyper, antal møder, IT-konferencer, kontaktforældre, o.a) b) Hvilke retningslinjer er besluttet om elevplaner og deres anvendelse i samarbejdet mellem skole og hjem? 3) Tilrettelæggelsen af Specialpædagogisk bistand i specialklasser: a) Beskrivelse af tilrettelæggelsen (antal hold, kriterier for holddannelse, størrelse lærerressourcer o.lign.). 4) Tilrettelæggelsen af Dansk som andetsprog: a) Beskrivelse af tilrettelæggelsen (antal hold, holddannelse, størrelse, lærerressourcer o.lign.). 10

12 Kvantitative data. Linjefagsuddannede Fag hvori der undervises af en lærer med linjefag i det pågældende fag. Angiv i felterne hvor mange lærere, med linjefag i det pågældende fag, der underviser i det på det pågældende klassetrin. Antal klasser 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Fysik/kemi Biologi Geografi Natur/teknik Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Bemærkninger: 11

13 Kvantitative data. Andet. Antal elever pr. nyere computer med internetopkobling (under 5 år gamle) Procentvis antal gennemførte timer i forhold til planlagte timer. Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i specialklasser varetages af lærere med linjefag i specialpædagogik, eller kompetencer svarende hertil. Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i modtageklasser varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil. Anvendte midler på efteruddannelse og kompetenceudvikling af undervisere udgifter til undervisningsmidler pr. elev Specialklassers karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9. kl. i Engelsk Specialklassers karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9.kl. i Dansk Specialklassers karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9. kl. i Matematik 2-sprogedes karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9.kl. i Engelsk 2-sprogedes karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9.kl. i Dansk 2-sprogedes karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve i 9.kl. i Matematik Bemærkninger: 12

14 Det samlede skolevæsen I dette afsnit beskrives Esbjerg Kommunes samlede skolevæsen. Der indledes med en beskrivelse af de indsatsområder der er arbejdet med fra centralt hold i de tidligere kommuner. Først beskrives tidligere Brammings, tidligere Esbjergs og tidligere Ribe Kommunes indsatsområder. Dernæst kommer forvaltningens opsummeringer af skolernes arbejde med indsatsområder, den løbende evaluering og elevens inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse, skole-hjem samarbejde, specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Desuden beskrives hvor mange lærere der er ansat på skolerne med linjefagsuddannelse. Centralt udviklede indsatsområder for Bramming Kommune Bramming Kommunes børne- og ungepolitik Ved overgang til kontraktstyring i 2006 indgik politikområderne i institutionernes kontrakter, og det var intentionen, at institutionerne skulle udvælge sig indsatsområder individuelt samt beskrive, hvordan de ville arbejde med disse indsatsområder. På grund af den forestående kommunesammenlægning blev dette arbejde dog ikke gennemført fuldstændigt. Helhedsskole Læringsstile Ydelsesbeskrivelse Overordnede værdigrundlag Sygefravær Politikens værdigrundlag Livskvalitet for børn og unge i Bramming Kommune bygger på: Respekt for det enkelte barn, dets særpræg og behov. Forældrene har det grundlæggende ansvar for deres børns udvikling og trivsel. Selvværd, ligeværd og ansvarlighed. Udfordringer og forpligtende samspil. Tryghed i hverdagen. Kulturel bevidsthed, demokratisk og international forståelse. Forståelse for samspil i naturen og miljøet. Sundhed og bevægelse. Politikens mål blev beskrevet i hovedpunkter, og for hvert hovedpunkt blev målet konkretiseret i handlemål. Hovedmålene var: 1. Bramming Kommune vil skabe sammenhæng i børn og unges hverdag! 2. Alle børn skal rustes bedst muligt, såvel personligt, socialt som uddannelsesmæssigt. 3. Opvækstårene skal have værdi i sig selv og ikke bare være en forberedelse til noget senere 4. Bramming Kommune vil skabe rummelighed! 5. Udsatte børn og unge og deres familier skal have hjælp, som dækker deres behov 6. Tilbuddene skal have en høj kvalitet! 13

15 7. Bramming Kommune prioriterer sundhed, bevægelse og kreativitet højt! Som del af gennemførelsen af børne- og ungepolitikken blev der i Bramming Kommune oprettet Børnecentre. Formålet var at tilrettelægge sammenhængende og målrettet pædagogisk og læringsmæssigt miljø og at lette overgange mellem institutioner. Organisation var Fælles ledelse mellem skole og daginstitution Fælles bestyrelse Fælles udnyttelse af ressourcer og aktiviteter Fælles udnyttelse af lokaler Fælles pædagogisk grundlag Centerbestyrelse med repræsentation af både forældre i skole og institution Samarbejde med kommunal dagpleje. Desuden blev der arbejder med Helhedsskole, hvor rammerne var udstukket til at være 25 lektioner/uge. Det blev tilstræbt, at der var op til 5 lektioner med tilstedeværelse af både lærer og pædagog. Strukturen var, at lærerne primært tog sig af den fagfaglige undervisning, og at pædagogerne primært tog sig af de skemaløse fag samt sociale kompetencer. Desuden blev der nedsat en følgegruppe, bestående af Formand Børne- og Kulturudvalget, repræsentanter fra SFO erne og fra Skolerne, til at følge udviklingen i Helhedsskolen. Evalueringen af det første år med Helhedsskole var overvejende positiv for både elever, forældre og medarbejdere. 14

16 Centralt udviklede indsatsområder for Esbjerg Kommune Inklusion 1) Formål Understøttelse af skolepolitikken, der specifikt fokuserer på skolevæsnet som inkluderende At sikre ethvert barn i kommune et skoletilbud, der af barnet opleves som trygt, meningsfuldt og udfordrende. At ethvert barn i kommunen oplever et socialt og kulturelt fællesskab. 2) Kontekst/baggrund Ved læsning af statistikker for udskillelse til både almindelig specialundervisning (dvs. på skolen) og til centrale tilbud (eksempelvis kommunens specialklasser) kunne man i begyndelsen af det ny årtusinde se, at flere børn end nogen sinde modtog tilbud helt eller delvist uden for den almindelige skoleklasse. Fortsatte udviklingen ville der på skolerne være mere specialundervisning, end der ville være normal undervisning. Endvidere er specialundervisningsressourcerne decentraliserede således, at skolerne selv skal håndtere forekommende opgaver på området. Der er dog ingen garanti for, at skolerne etablerer løsninger, der har karakter af inklusion, hvorfor PPR er årvågne og understøttende i forhold til sikring af dette. 3) Aktiviteter/resultater i 2006/2007 Kurser for lærere og pædagoger: Team, procesledelse og refleksion i den inkluderende skole, 16 timer (4 x 4) med fokus på refleksion, planlægning og kommunikation i team. Ca. 160 deltagere For nyansatte lærere i Ny Esbjerg Kommune: Bevægelsen mod den inkluderende skole Oplæg ved temadage Individuelle undervisningsplaner 6 timers kursus med fokus på beskrivelse og planlægning af arbejdet med specialforanstaltninger, 10 deltagere. Temadage for specialcenterformænd 2 dage med fokus på håndtering af koordineringsopgaver i inklusionsfeltet. Ca. 40 deltagere Uddannelse af læsevejledere 60 timers forløb med fokus på etablering af inkluderende læseundervisning, ca. 40 deltagere. Uddannelse af AKT-medarbejdere 42 timer (7 x 6 timer) med fokus på AKT opgaver, særligt fokus på intern rådgivning, ca. 80 deltagere Projekter: InkA inklusionsagenter i Esbjerg Kommune Projektet lægger sig op af et engelsk forskningsprojekt, der igennem forskellige former for undersøgelser har en række anbefalinger til hvad der skal til, når inklusionsudvikling skal lykkedes. Således deltager Blåbjerggårdskolen, Kvaglundskolen, Nordvangskolen og Rørkjær skole med selvformulerede projektforløb frem til

17 Målet er ny viden i forhold til inklusionsudviklingens præmisser i Esbjerg Kommune, samt skabelsen af en række succesfortællinger om inklusionsudvikling. Centralt for projektet er vidensdeling, således at resultater og erfaringer bringes videre til resten af kommunens skoler. Inklusionsfortællinger AKT-medarbejderen som intern rådgiver i folkeskolen Ph.d.-projekt i samarbejde mellem PPR og SDU En undersøgelse af AKT-medarbejderne i rådgivningsteoretisk perspektiv. Baggrund for undersøgelsen er nyere forskningsmæssig viden på inklusionsområdet, der opstiller udvikling af skolens eksisterende praksis gennem dialogisk udfordring og refleksion som kerne-faktor i en vellykket inklusionsudvikling. Diverse: Konsultation hos skoleledere, lærere, pædagoger og team efter ønske og aftale: Hjælp til strategiplanlægning, visionsarbejde og etablering af projekter m.m. Vidensbank: PPR står til rådighed for uforpligtende rådgivning og inspiration mht. litteratur, faglig indsigt og andet. Intern strategiplanlægning specifikt i forhold til understøttelsen af inkluderende fællesskaber REFLEKS REFLEKS: et fælles evalueringsprojekt i Esbjerg Skolevæsen REFLEKS står for: Refleksion Evaluering Forbedring Langtidsholdbarhed det lange seje træk (forankring af forbedringer) Erfaringsudveksling og vidensdeling Kulturskabelse Synliggørelse og dokumentation Formål: At skabe og fortsat udvikle en god evaluerings- og forbedringskultur i Esbjerg Skolevæsen på flere niveauer Det betyder at der vil blive stillet krav om at arbejde systematisk og struktureret med evaluering på flere niveauer Baggrund for REFLEKS-projektet: Politisk fokus på synliggørelse, dokumentation og manglende evalueringskultur med reference til: OECD-rapport, Eva-rapport (den løbende evaluering), DLF-oplæg og KLudspil Ifølge KL kræves blandt andet: Tydelige beslutninger om hvor, hvordan og hvornår evaluering foregår på hhv. skole- og individ-niveau samt synlige handlinger i hele skolen Skriftlighed om strategi, indhold og mål for at alle kan arbejde systematisk med evaluering At skolen opbygger en evalueringskapacitet fx i form af varierede evaluerings- og testmaterialer, udpegning af evalueringsfaglige fyrtårne og databaser med resultater 16

18 Seriøs og konsekvent opfølgning primært en ledelsesopgave Evalueringskulturen på skolerne: Byrådsmøde 21. juni 2005: bemærk at det er vedtaget for Gamle Esbjerg Kommune Forslag til forbedringer (tiltrådt!): Der stilles krav om, at alle skoler skal have en evalueringsstrategi Gennem kursusvirksomhed, udviklingsprojekter mv. sikres, at alle ansatte er i stand til at sætte faglige mål og løbende evaluere på, hvorvidt målene nås Skoleledelsen arbejder systematisk med overværelse af undervisningen, med efterfølgende reflekterende samtaler med lærerne. Aktiviteter i skoleåret 2006/2007: Efteruddannelsesforløb for evalueringsfaglige og kulturskabende nøglepersoner og ledere 5 dage + 2 eftermiddage Skoleåret 2005/06. Deltagere 84 personer, Indhold: Udvikling af evalueringsstrategier Bredere oplæg om evalueringskultur, herunder lærings-, refleksions- og udviklingskultur og portfoliopædagogik Mere præcise fokusområder, fx selvevaluering, målopfyldelsesevaluering, portfolio i undervisningen, i teamet i forhold til skole-hjemsamarbejde, walk through og aktionslæring. Tilsvarende volumen og omfang 07/08 Ribe Bramming deltagere ca. 60 personer Udarbejdelse af mapper til kursusdagene Konkret forankring: Pæd. Diplom-modul i evaluering og skoleudvikling i samarbejde med KLEO (CVU- Storkøbenhavn) Netværk med nøglepersoner: centrale og regionale Fællesarrangement: ledere nøglepersoner Konsulentbistand til skolerne: Skolerne og elevplanen Kursusdage, især med portfolio-fokus Byg et hus Formål: At give skolerne et let tilgængeligt undervisningsmateriale/projekt til brug tværfagligt og i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering for 3.-6.klasse, som derved fremmer elevernes forståelse for at uddanne sig og via det tværfaglige arbejde giver eleverne en forståelse for at samarbejde mellem mange forskellige mennesker er nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende resultat. Baggrund: Byg et hus er et tværfagligt undervisningsprojekt, hvis overordnede emne er byggeri. Forløbet strækker sig over klassetrinene klasse med en undervisningsdag på EUC Vest på hvert af klassetrinene. Til projektet er udviklet et undervisningsmateriale. De deltagende klasser bruger fra 2-5 ugers undervisning variabelt efter hvor mange fag de vælger at inddrage. Projektet styres i et samarbejde mellem Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Skolevæsen, UU- Sydvestjylland og EUC Vest, Esbjerg. Aktiviteter I skoleåret 2006/2007: Byg et hus haft 44 deltagende klasser. Det betyder, at omkring 1000 elever i dette skoleår har arbejdet med forløbet. Hvert år tilmelder kommende 3. klasser sig og vi måtte i år afvise næsten lige så mange klasser, som vi tog med. 17

19 Edison Formål: Formålet med elevdelen er bl.a. at øge de deltagende elevers interesse for at arbejde kreativt og innovativt, iværksætte en tværfaglig undervisning, der skifter mellem teori og praksis, skabe forståelse og respekt for andre udtryksformer og læringsstile og herigennem give eleverne en fordomsfri tilgang til problemløsninger, udvikle elevernes evne til aktivt at indgå i kreative fællesskaber og at give eleverne en særlig viden om iværksættertanken. Formålet med lærerdelen er bl.a. at give lærere fra grundskolen nye kompetencer i at undervise i innovation og produktudvikling og opsamle erfaringer til en evt. videreførelse med nye hold. Baggrund Projektet udarbejdes og gennemføres i et samarbejde mellem Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Skolevæsen, UU Sydvestjylland, Esbjerg Erhvervscenter samt handelsskolerne i Esbjerg, Varde og Ribe. Aktiviteter I skoleåret 2006/2007: I skoleåret 2006/2007 har 4 klasser ca. 85 elever været med i pilotrunden til Projekt Edison, De har fulgt et forløb, hvor viden, idéudvikling og teamsamarbejde fører til en opfindelse, der igen bliver til et produkt, som til sidst skal "sælges" på en salgsmesse sammen med andre Edisonskoleprojekter. Forløbet begynder med en dag, hvor eleverne er væk fra egen skole og arbejder med idéudvikling. Derpå bruger de 3-4 uger undervisning variabelt efter hvor mange fag de vælger at inddrage og slutteligt bruges en dag til messe. Produkterne skal være håndgribelige produkter, modeller eller beskrivelser med konkret idé og funktion. Hvert år vil der blive valgt et overordnet emne, som den enkelte klasses idéer skal tage afsæt i. Projekt Edison vil blive gentaget år for år, dog med konstant bevågenhed for nye muligheder for at udvikle projektet. Næste runde er i gang med 32 deltagende klasser - ca. 750 elever. Udeskole Formål: Med initiativer som kursusvirksomhed og oplæg, videndelende netværk, skrivelser, vejledning og sparring at inspirere til og støtte skolernes tiltag til og videreudvikling af udeskole. Baggrund: I Esbjerg Skolevæsen forstås udeskole som en arbejdsmetode, hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i lokalområdet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret sammenhæng, hvor tilrettelæggelsen, udeskoledagen og den øvrige undervisning udgør en helhed. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at lære på mange måder, så de får personlige, alsidige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Aktiviteter I skoleåret 2006/2007: Esbjerg Skolevæsen har i et samarbejde mellem Skoletjenesten & Myrthuegård og Pædagogisk Udvikling taget initiativer for at bakke op om udeskoletanken. En pædagogisk udviklingskonsulent har udeskole, som arbejdsområde og er tovholder for det netværk, som har en elektronisk konference og mødes to gange om året. Konsulenten inspirerer og vejleder skoler og lærerteams indenfor området. Der er afholdt kurser i udeskole. 18

20 SPAS-projektet Hovedformålet var formuleret i projektets kommissorium: At fremme en undervisningsform og samværsform, der tager udgangspunkt i børnenes styrkesider At lærere og pædagoger erhverver sig den nødvendige kompetence og viden til at handle derefter De grundtanker, som projektet bygger på: - Børn lærer forskelligt - Børn lærer i samspil med andre - Børn har brug for at undre sig - Glade børn lærer mere Baggrund: Efter at IT havde været indsatsområde med en uddannelse og et Pædagogisk IT-kørekort til følge, mente skoleledere at tiden var inde til at fokusere på det musiske. SPAS blev skabt og godkendt som et treårigt kommunalt indsatsområde i Omhandlede: Den Musiske Dimension grundstemningen og klangbunden; fundamentet for at skabe en differentieret tilgang til undervisningen og de øvrige pædagogiske aktiviteter og for at kvalificere mødet mellem den professionelle voksne og eleven. Mange Intelligenser mangesidig intelligensteori (Gardner) som har nogle pædagogiske konsekvenser og kan medvirke til at tydeliggøre styrkesider og udviklingspotentialer Læringsstile (Dunn & Dunn-modellen) viden om særlige behov og præferencer i læringssituationen; om forskellige og mange måder at lære på altså forskellige læringsstile og fokus på, hvad det kan komme til at betyde for praksis. Læringsstile var dels en håndsrækning til læreren/pædagogen i forhold til indretning af læringsmiljøet og tilrettelæggelse af undervisning/pædagogiske aktiviteter, og dels en håndsrækning til eleverne i forhold til tilegnelse af strategier for arbejdet med nyt og svært stof (læringsstrategier, studieteknikker). Aktiviteter SPAS-projektet involverede samtlige skoler i daværende Esbjerg kommune. Gennem en treårig periode var knap 95 % af alle lærere, pædagoger og ansatte i centrale støttefunktioner, godt 1200 personer, på skolebænken i projektets kursusdel. Denne indeholdt indføring i den teori og praksis, projektet baserer sig på Læringsstile, Den Musiske Dimension og Mange Intelligenser og desuden en refleksionsfase, hvor egne projekter tilblivelse og afprøvning var det centrale. Derudover var der en særlig uddannelse for SPAS-ressourcepersoner. Ressourcepersonerne sparrer med ledelse og kolleger og deltager i et centralt netværk. Skolelederne, SPAS-lederne danner et SPAS-lederforum. Konkrete centrale tiltag 06/07: Centralt: Intro for Nye lærere i gamle Esbjerg kommune i SPAS-tænkningen SPAS-ledere og resten af skoleledelserne: Slutevaluering af SPAS-projektet med Refleksionsdag med evaluator Ole Harrit Fællesdag for SPAS-ledere og ressourcepersoner med forsker Frands Ørsted Andersen om optimale læringsmiljøer Regionale netværksmøder for SPAS-ressourcepersonerne Centrale netværksmøder for SPAS-ressourcepersoner med gensidig inspiration og særlige indlæg omkring SPAS og AKT med Lone Bech, Læringsstile og teamsamarbejde med Pernille Paaby og Laila Krogsgaard og læringsstrategier ved norske Mette Bunting. 19

21 Centralt udnævnte personers arbejde med SPAS-baggrund i SPAS-tænkning: de fleste er SPASressourcepersoner En SPAS-mager er sparringspartner for hvert projekt Udviklingsagenter: BE- et bedre teamsamarbejde Pernille Paaby, Laila Krogsgaard Nordre Skole Materialeudviklere: Billedkunst og dansk på mellemtrinnet med udgangspunkt i læringsstile Ulla Sjørup og Ida Poulsen, Fourfeldtskolen Flere måder at blive dus med grammatikken Tysk engelsk og læringsstile Betina Hessellund og Birgitte Poulsen, Sønderrisskolen SPAS biologi naturfag overbygning: Tommy Jensen, Spangsbergskolen Læringsstile og fysik-kemi: Kevin Steenstrup og Morten L. Christensen, Præstegårdsskolen Musik og SPAS: Tema med variationer. Karin Andersen, Kvaglundskolen og Lone Hansen, Blåbjerggårdskolen SPAS-projektet er et projekt, der strækker sig langt ud over det kursus, som medarbejderne har været på. Det er ligesom at tage kørekort, man lærer det først for alvor, når man skal til at køre bil bagefter. Derfor er der meget fokus på den fortsatte forankring og en vigtig del af projektet er også den understøttelse og opbakning, den enkelte medarbejder både kan få og skal have fra flere niveauer i det daglige arbejde. Skoletjenesten Skoletjenesten er en paraplyorganisation tilknyttet Esbjerg Skolevæsen under Børn & Familie, som støtter op om de værdier og visioner som er gældende i Skolepolitikken. Skoletjenesten har opbygget mange inspirerende og motiverende læringsmiljøer rundt omkring i kommunen. Disse læringsmiljøer er fleksible og dynamisk og tager hensyn til elevernes forskellige måder at lære på. Læringsmiljøerne appellerer til nysgerrighed, virkelyst, herunder kropslig udfoldelse, fordybelse og lyst til at tilegne sig viden. Læringsmiljøerne rummer udfordringer og udfoldelsesmuligheder. Skoletjenesten indgår i Esbjerg Kommunes Grønne samråd som er et tværsektorielt samarbejdsorgan mellem Dagpasning, Skolevæsen, Kultur & Fritid samt Teknik og Miljø, som har til formål at koordinere befolkningens brug af natur, Parker og grønne områder. Formål Jeg hører og glemmer Jeg ser og husker Jeg oplever og forstår Det gamle kinesiske ordsprog er grundtanken bag alle Skoletjenestens og Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegårds tilbud for skoleelever ved Esbjerg Skolevæsen. Baggrund Tilbudene, som er et supplement til den almindelige undervisning, henvender sig til hele skoleforløbet og spænder bredt både indholdsmæssigt og geografisk. De omfatter således besøg i Esbjergs indre by såsom Byvandringer, Den gamle Skolestue, Besættelsessamlingen, og Havneskolen, samt naturoplevelser rundt i kommunen i form af besøg på Landsbyliv i Vester Nebel, Jernalderlandsby og Naturskole mm. i Guldager Plantage og udeskoleområde i Østskoven samt Naturskolen i Kratskellet mellem St. Darum og Bramming. 20

22 Skoletjenesten har gode samarbejdsrelationer til Skovafdelingen, Esbjerg Museum, Byhistorisk arkiv, Fiskeri- og Søfartsmuseet og indgår i en samlet formidlingstjeneste med Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård (Kultur & Borgerservice). Medarbejderne ved Skoletjenesten er fuldtidsansatte samt deltidsansatte lærere, der virker som natur- & kulturformidlere forskellige steder. Tilmelding til de forskellige tilbud foregår ved henvendelse til fælleskontoret på Myrthuegård. Se Fokusområder 2006/2007 Kommunalreformen Skoletjenesten i gl. Esbjerg Kommune samt Naturskolen i Kratskellet i gl. Bramming kommune blev fusioneret 1/ under betegnelsen Esbjerg kommunes Skoletjeneste. Samtidig er der indledt et stort informationsarbejde for at tydeliggøre de mange tilbud over for skoler i den sydlige del af kommunen. F.eks. har der været afholdt mange pædagogiske dage og arrangementer. Vadehavssamarbejde Et stort undervisningstilbud Mit Vadehav, som er et samarbejde mellem Skolevæsener og natur & Kulturformidlere i de 4 vadehavskommuner, er påbegyndt og 6 pilotklasser afprøver i efteråret 2007 dele af projektet. Samarbejdet har sit udspring i Vadehavformidlerforum se Nøgletal: (kalenderåret 2006) Skoletjenesten: Antal besøg med Natur & Kulturvejledning: 563 grupper med elever ialt elevaktivitetsdage. (Nogle klasser overnatter) Antal besøg (selvhjulpne) 170 grupper elever/personer Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård Samlet antal besøg med Natur & Kulturvejledning (ikke kun skoleklasser): 342 grupper med personer, nogle overnatter så i alt er det besøgsaktivitetsdage. Hertil kommer ca personer som kommer til den årlige Marbækdag eller besøg i Centrets udstilling Læsning Status I Esbjerg Kommune er der ansat to læsekonsulenter med funktioner i forhold til både den generelle læseudvikling og til elever med specifikke skriftsproglige vanskeligheder. I dette arbejde er skolernes læsevejledere og det kommunale læsevejledernetværk en vigtig ressource. Som udmeldt fra Undervisningsministeriet er der ansat minimum 1 læsevejleder på alle skoler i Ny Esbjerg Kommune. Bekendtgørelse, nr. 473, fra maj 2007 fastsætter uddannelsesniveauet for læsevejledere. I Ny Esbjerg Kommune er der forskellige uddannelsesniveauer, der spænder fra speciallærer, diplomuddannelse i læsning til korte kurser. Der blev i efteråret 2006 afholdt et kommunalt læsevejlederkursus på 60 lektioner med fokus på læsevejledning i den inkluderende skole. I dette kursus deltog alle læsevejledere fra tidligere Esbjerg Kommune. Derudover deltog næsten alle læsevejledere fra Bramming Kommune samt en enkelt læsevejleder fra Ribe kommune. Hvor mange læsevejledere, der er påbegyndt den uddannelse, som anbefales i den nye bekendtgørelse, er ukendt. 21

23 Kommunal læseevaluering: Tidligere Esbjerg Kommune (indtil dec. 2006) har i flere år regelmæssigt registreret læseresultater fra 2., 3. og 4. kl. 2. klasse er prøvet med OS120, hvor kategorierne A1, B1 og C1 regnes som gode læsere og B2, B3, C2 og C3 regnes som svage læsere. 3. klasse er prøvet med SL60 og 4. klasse med SL40. I opgørelsen af disse prøver regnes kategorierne A, B og C som gode læsere, mens kategorierne D, E og F regnes som svage læsere. Denne opgørelse viser i år samme gode tendens for Esbjerg som i skoleåret 2005/06: Alle tre klassetrin ligger over landsnormen. Gode læsere Svage læsere 2. klasse 2. klasse 3. klasse 3. klasse 4. klasse 4. klasse Landsnorm Esbjerg 2007 Landsnorm Esbjerg 2007 Landsnorm Esbjerg % 86 % 89 % 91,1 % 86 % 85,7 % 17 % 14,1 % 10 % 8,9 % 14 % 14,2 % I Bramming og Ribe Kommuner (indtil 2006) er de samme læseprøver blevet anvendt som pædagogisk evaluering på skolerne, men der er ikke foretaget samlede kommunale registreringer. Kvalitativ læseevaluering Læseudviklingsskemaet LUS, som er et pædagogisk evalueringsværktøj i forhold til læsning, er blevet introduceret i alle tre kommuner gennem bl.a. kommunale kurser. På flere skoler har læsevejlederne implementeret arbejdet med LUS i et tæt samarbejde med læsekonsulenten og skolens dansklærere. 22

24 Centralt udviklede indsatsområder for Ribe Kommune Dynamiske undervisningsformer Baggrund: På baggrund af en markant stigning i antal af børn i specialklasser og et ønske om at bruge ressourcerne anderledes, udarbejdes en ændret organisationsmodel, der beskrives i Dynamiske undervisningsformer om normalskolens rummelighed Målsætning: Børn og unge skal modtage undervisning Børn og unge skal modtage undervisning på egen skole/region, der har det overordnede ansvar for undervisningen Børn og unge skal have et andet tilstrækkeligt tilbud, hvis forudsætninger og/eller muligheder ikke kan tilgodeses på den enkelte skole Ressourcerne skal følge barnet Nye elementer i skolernes organisering: Begrebet specialundervisning ophæves til fordel for en udvidet differentieret almenundervisning Klassekonferencen Specialcentre Kompetenceteam Tværfaglige grupper Målrettet indsats i indskolingen Resursepersoner og vejledere Nye funktionsområder Resursepersoner i indskolingen Læsevejledere, matematikvejledere, AKT-vejledere Konsulent for specialpædagogik Kompetenceudvikling Styrkelse af især dansk og matematik i indskolingen Mestring af nye undervisningsformer Uddannelse af resursepersoner Tildeling af resurser Ved omlægning af resurser tildeles skolerne midler til løsning af opgaven. Den ramme skolen tildeles anvendes som det findes mest hensigtsmæssigt 23

25 Styrkelse af evalueringskulturen. Evaluering har været kommunalt indsatsområde i Ribe kommune i skoleåret Mål: Styrkelse af evalueringskulturen på skolerne i Ribe kommune Handling: Fælles oplæg ved Ole Harrit d. 14. august for alle kommunens lærere og skolepædagoger Indhold: Der var fokus på Konteksten for skolens evalueringsopgave Evaluering som professionel arbejdsform Eksempler på evalueringsmåder redskaber og metoder Opfølgning: Herefter vælger skolerne selv, hvordan de på deres skole vil arbejde med at udvikle evalueringskulturen 24

26 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen Skolernes beskrivelser af indsatsområder Ved behandlingen af skolernes beskrivelser af deres indsatsområder kan der skelnes mellem hvad de har arbejdet med og hvordan arbejdet er struktureret. Med hensyn til hvad skolerne har arbejdet med, er der for det første, set på i hvor høj grad skolerne har arbejdet med de kommunale indsatsområder. Her viser det sig at skolerne i meget høj grad arbejder med de indsatsområder de tidligere kommuner har lagt vægt på. I tidligere Bramming Kommune har alle 6 skoler arbejdet med Helhedsskole som kommunalt indsatsområde. I tidligere Esbjerg Kommune har alle 19 skoler arbejdet med mindst en af visionerne beskrevet i skolepolitikken. 10 skoler har arbejdet med Den Inkluderende Skole 6 med Undervisning. 4 med Trivsel og Selvværd. 3 med Læringsmiljø. 1 med Demokratikultur. I tidligere Ribe Kommune har alle 11 skoler arbejdet med mindst et af de to kommunale indsatsområder. 9 med Dynamiske Undervisningsformer. 7 med Evaluering. En opgørelse af skolernes egne indsatsområder viser to områder halvdelen af skolerne arbejder med: - 9 skoler har Læsning, som indsatsområde - 11 skoler har Evaluering, herunder REFLEKS, som indsatsområde Resten fordeler sig på forskellige områder. I vurderingen af hvordan skolerne har struktureret arbejdet har forvaltningen anvendt en række parametre i vurderingen. Der er lagt vægt på følgende er beskrevet for indsatsområdet: - mål - handleplan - Evalueringsplan - Resultater Disse er blevet vurderet ud fra: - Om der er sammenhæng imellem dem. - Om de fremstår klare og tydelige - Omfanget. Det viser sig at skolerne generelt kan blive bedre til at strukturere arbejdet med deres indsatsområder. Skolernes styrke er generelt at sætte mål og iværksætte handleplaner, men det er forvaltningens vurdering at især arbejdet med at skabe sammenhæng mellem mål, handleplan, 25

27 evalueringsplan og resultater kan forbedres. Ligeledes kan især arbejdet med at skabe og beskrive evalueringsplaner og resultater forbedres. Opsummerende er det forvaltningens vurdering at Esbjerg Kommunes skoler bærer præg af stor udviklingsaktivitet omkring det omfattende udbud af kommunale og lokale indsatsområder, om end der er store forskelle skolerne imellem. Den løbende evaluering, elevens inddragelse i undervisningens planlæggelse, skole-hjem samarbejdet og elevplanen Beskrivelserne af området bærer tydeligt præg af at skolerne bruger en lang række metoder til at evaluere og informere om elevernes standpunkter. Metoderne er oftest sammenhængende for eksempel ved at den løbende evaluering bruges både i forhold til at skrive elevplaner, samarbejde med hjemmet og inddrage eleven i planlægningen af undervisningen. Der er generelt et højt niveau af information og inddragelse af forældrene. Undervisning i dansk som andetsprog I fagene engelsk, matematik og dansk er 2-sprogedes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, næsten på lige fod med de pågældende skolers karaktergennemsnit. Derimod ligger næsten alle de pågældende skolers karaktergennemsnit under landsgennemsnittet. Det vil sige at de 2-sprogede elever ikke har særlige faglige vanskeligheder i forhold til andre elever på de pågældende skoler, men at de faglige vanskeligheder snarere er generelle for skolens elever. Tilrettelæggelsen af dansk som andetsprog sker forskelligt på de enkelte skoler. 28 skoler modtager ressourcer til undervisning i dansk som andet sprog. Heraf har 18 skoler i større eller mindre grad redegjort for hvordan undervisningen tilrettelægges. Langt de fleste at disse skoler danner hold uden for den almindelige undervisning, men i øvrigt foregår undervisningen i dansk som andetsprog gennem mange forskellige tiltag såsom modtageklasser, støtte i normal-undervisningen, lektiehjælp eller som en indarbejdet dimension i den normale undervisning. Lærerne i modtageklasser har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende dertil, for langt de flestes vedkommende. Halvdelen af kommunens samlede antal elever med dansk som andetsprog findes på 3 skoler, Bakkeskolen, Kvaglundskolen og Præstegårdsskolen i Esbjerg by. Specialpædagogisk bistand. Kun to skoler har ifølge indberetningerne haft elever i specialklasser til afgangsprøve i dansk og matematik. Dansk Matematik Bakkevejens skole 5,8 5,7 Vittenberg skole - 8,5 Tilrettelæggelsen af specialklasserne sker på alle de 7 skoler ud fra faseopdeling ( fx indskoling, mellemtrin og udskoling), men med holddannelser ud fra elevernes niveau. Lærerne i specialklasser har linjefag i specialpædagogik eller kompetencer svarende dertil, for langt de flestes vedkommende. 26

28 Karakterer Karaktererne for 9. klasses afsluttende prøver i 2006 viser at, i forhold til landsgennemsnittet, opnår eleverne i tidligere Bramming Kommune i cirka halvdelen af fagene en højere eller lavere karakter end landsgennemsnittet. Det er særligt i dansk-prøverne at tidligere Bramming kommune ligger under landsgennemsnittet. I alle prøvekaraktererne i dansk opnår eleverne cirka 0,3 point under landsgennemsnittet. I forhold til landsgennemsnittet opnår eleverne i tidligere Ribe kommune i de fleste fag en højere karakter. I nogle fag opnår de landsgennemsnittet mens de i enkelte fag (dansk mundtlig og biologi/fysik/kemi) ligger under landsgennemsnittet. Det er i sidstnævnte tilfælde pigerne i tidligere Ribe, der ikke opnår pigers landsgennemsnit. I forhold til landsgennemsnittet opnår eleverne i tidligere Esbjerg Kommune i de fleste fag højere eller samme karakter. Pigerne opnår i mange tilfælde højere karakter end pigers landsgennemsnit. Linjefagsuddannede Ifølge bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger om undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende dertil i de pågældende fag. Det har været vanskelligt at indhente tilstrækkelig dokumentation til at belyse spørgsmålet fuldt ud, men ud fra det foreliggende materiale kan det anbefales at undersøge problemstillingen yderligere. Det foreliggende materiale viser at der i visse fag, for eksempel kristendom og matematik, er et stort antal skoler, der har meget få linjefagsuddannede. Da spørgsmålet ikke kan belyses fuldt ud skal nedenstående skema kun ses som en indikator for at spørgsmålet bør undersøges nærmere. Det kan ikke tages til udtryk for at undervisningen i visse fag ikke varetages kompetent. Andel af skolernes årgange hvor undervisningen varetages af linjefagsuddannede. Alle årgange Over halvdelen af årgangene Under halvdelen af årgangene Kristendom Dansk Matematik Fysik/kemi Mindre end tre årgange. Elevtal Esbjerg Kommune har elever på klasse fordelt på 37 skoler. Den største skole har 756 elever og den mindste 54 elever. Kommunen har en gennemsnitlig klassekvotient på 19,6 med et spænd mellem 7,7 og 22,1. Alle tal er eksklusiv specialklasser. Lønudgifter pr. elev Den gennemsnitlige lønudgift pr elev pr. år i Esbjerg Kommune er kr ,-. Tallet varierer fra ,- til ,- mellem skolerne. Forskellene skyldes blandt andet forskelle i gennemsnitlig lærerløn og forskelle i ressourcetildeling ud fra om skolen har udskolingsklasser (7.-9 kl.). Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne har indberettet meget forskellige tal som tilsyneladende kan tages som udtryk for at opgørelsesgrundlaget varierer for meget. Tallene er dermed ikke sammenlignelige. 27

29 Computere og udgifter til undervisningsmidler Antallet af elever pr. computere varierer fra 12 til til 1,4. Halvdelen af kommunens skoler har 4 eller lavere antal elever pr computer. Skolernes udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr år varierer fra kr. 500,- til 4000,-. De fleste skoler brugte mellem kr. 1300,- og 2000,- pr. elev i skoleåret 2006/2007. Tilsyneladende varierer opgørelsesgrundlaget og tallene er sandsynligvis ikke sammenlignelige. Andel af arbejdstiden der anvendes til undervisning Andelen af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning er gennemsnitlig 39,45% og varierer fra 33,3% til 43,9% (en enkelt skole er opgjort til 29,69%). Langt de fleste skoler ligger på eller over 40%. Antal undervisningstimer fordelt på skoler og fag Det er relevant at se på skolernes timetal i forhold til de lovpligtige minimumstimetal, men det skal dog pointeres at minimumstallet gælder for én bestemt klasse set over flere år. Kvalitetsrapporten fremstiller derimod flere klasser i kun ét år. Det er fx lovligt at have færre timer ét år, når det kompenseres et andet år. På de skoler der har klasse undervises der gennemsnitlig 7477 timer pr. spor, hvor undervisningsministeriets minimum er 6810 timer. Det er især i de humanistiske og naturfag, at der undervises mere end minimumstallet angiver. Derimod er der 12 skoler der i de praktisk/musiske fag, ligger under minimumstallet. Det er fuldt lovligt at ligge under minimum i et år, da minimum er gældende for forløb over flere år. Ses der særskilt på dansk og matematik gælder det at matematik ikke hæver sig væsentligt over minimumstallet, mens en tredjedel af skolerne har mere end 40 timer over minimum i løbet af klasse i dansk. Elevernes fravær Det samlede elevfravær på skolerne har i skoleåret 2006/2007 gennemsnitligt været på 9,5 dage og det varierer fra 1,4 til 13,6 dage. Fraværet er fordelt mellem sygdom 68%, ekstraordinær frihed 23,5% og ulovligt fravær 8,5%. Sygdom gennemsnit: 6,5 dag pr elev. Varierer fra 1,1 til 9 dage. Ekstraordinær frihed gennemsnit: 2,2 dag pr elev. Varierer fra 0,3 til 3,2 dage. Ulovligt fravær gennemsnit: 0,8 dag pr elev. Varierer fra 0,04 til 2,41. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Skolernes overgangsfrekvens til gymnasium, erhvervsfaglig uddannelse eller 10. klasse, efter 9. klasse varier fra 83% til 100% af eleverne. Fra 10. klasses vedkommende varierer overgangsfrekvensen til gymnasium og erhvervsfaglig uddannelse fra 88% til 96%. Med hensyn til overgang til gymnasiet fra 9. klasse varierer skolernes frekvens fra 14%til 45,5%. Med hensyn til overgang til gymnasiet fra 10. klasse varierer skolernes frekvens fra 22,5%til 62,6%. Andel i SFO 68% af eleverne fra klasse går i SFO. Der er et jævnt fald i takt med at børnene bliver ældre, således at 79% af årgang 2000 går i SFO og 45% af årgang 1996 går i SFO. Mellem skolerne varierer den samlede procentdel, der går SFO fra 37 til 93, men langt de fleste findes mellem 60% og 75%. 28