Odder-modellen. En ændring af praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odder-modellen. En ændring af praksis"

Transkript

1 Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale Tandpleje. 3. Sundhedskoordinator i Odder Kommune. Korrespondance til Overtandlæge Marit Jøssing.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Introduktion... 3 Viden... 3 Problem... 3 Mål for Odder-modellen... 4 Udvikling og metoder... 5 Organisationsudvikling... 5 Metoder... 5 Resultater... 9 Tandsundhed... 9 Brugertilfredshed Medarbejdertilfredshed Ressourceforbrug Diskussion Tandsundhed Bruger- og medarbejdertilfredshed Fortsat udvikling Konklusion Bilag Bilag 1. Tandsundhed Odder og landstotal Bilag 2. Tandsundhed Odder Bilag 3. Tandplejens idealer Bilag 4. Kvalitativ evaluering

3 Introduktion Sammenfatning Tandplejen i Odder har siden arbejdet med en omlægning af daglig praksis fra behandlende til sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje. En gennemgang af tandplejehistorier fra egne journaler viste at medarbejderne tidligere havde behandlet huller i stedet for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse for at reducere og standse cariesudviklingen. Dette medførte ofte at cariesaktive børn og unge blev behandlingstrætte. Mål Målet var en forbedret tandsundhed der blev suppleret med et mål om livslang tandsundhedsforbedring, tandbevidsthed og tandtrivsel. Dette mål er nået hvis de 18-årige sendes videre til deres voksentandplejeliv med sunde tænder eller ganske få fyldninger og med indarbejdede vaner, som betyder at de børster tænderne rene 2 gange om dagen og bruger tandtråd 1-2 gange om ugen. Desuden skal de 18- årige have viden om kost og drikkevaners indflydelse på tandsundheden og være så trygge ved at komme på en tandklinik, at de fastholder et regelmæssigt tandplejeforløb igennem hele livet. Udvilkling og metoder Der er arbejdet med målrettet organisationsudvikling, kompetenceudvikling og opgavefordeling for tandplejens medarbejdere. Risikovurdering, individuel tandplejeplan og beslibning af mælketænder til renhold er blevet en del af daglig praksis. Forældrene er blevet inddraget og en anerkendende pædagogik er udviklet. Resultater Tandsundheden er forbedret mere i Odder end på landsplan i perioden. Brugertilfredshed er målt dels ved brugerundersøgelse dels ved fokusgruppeinterviews. Der er stor grad af brugertilfredshed med Tandplejens service, kommunikation og tilbud. Medarbejdertilfredshed er vurderet ved fokusgruppe-interview. Medarbejderne beskriver øget trivsel, engagement og arbejdsglæde. Fremtid Der skal fortsat arbejdes med udvikling af kommunikationen og med medarbejdernes kompetencer. Smileys kan anvendes til at vurdere accept af tandbehandling samt ved undersøgelse ved 6, 10 og 16 år. Desuden skal findes en metode til måling af tandlægeangst /glæde /tilfredshed med at gå til tandlæge. 2

4 Introduktion Siden efteråret har Odder Kommunale Tandpleje arbejdet med at udvikle tandplejen, så fokus i den daglige praksis er på tandsundhedsfremme og forebyggelse frem for på boring og fyldning af huller. Formål med denne rapport er at beskrive hvordan Odder-modellens praksis adskiller sig fra tidligere, hvordan tandsundheden har udviklet sig og hvordan brugerne og medarbejderne opfatter forandringerne. Desuden beskrives de faser Tandplejen har gennemgået og hvad der har været vanskeligt i forløbet. Endelig gives der nogle bud på en fortsat udvikling af denne model for tandpleje. Viden Caries Caries-sygdommen er stadig den mest udbredte kroniske sygdom i verden. Sygdommen skyldes en ubalance i mundhulens miljø. I mundhulen udvikles syre, hver gang der tilføres kulhydrater. Derfor foregår der en konstant afkalkning af tænder. I perioder uden syrepåvirkning vil der foregå en genindlejring af kalk i tænderne. Denne remineralisering er langsommere end afkalkningen. Afkalkningerne i tænderne kan udvikle sig videre indtil der er et hul, som vi bliver nødt til at behandle med en fyldning, eller standses så der bliver et caries ar eller kronisk caries. Vi ved at cariesprocessen kan standses ved simple og lette tiltag: Renhold: tandbørstning med fluortandpasta og brug af tandtråd. Fluor-behandling. Lakering (fisssurforsegling) af afkalkninger i tændernes tyggeflader. Reduktion af sukker indtag Når vi i dag taler om et barn eller en ung med sunde tænder, er det et udtryk for at det er lykkedes at kontrollere balancen i mundhulen, så der ikke har udviklet sig egentlige huller. Man kan se udbredelsen af caries som et isbjerg. Kun de egentlige huller kan ses med det blotte øje. Men under vandet findes alle de afkalkninger, som kan remineraliseres ved genopretning af balancen i mundhulen. For at nedbringe antallet af huller, må vi arbejde forebyggende med afkalkningerne. Vi ved at holdbarheden af fyldninger er begrænset. Når en tand første gang har fået en fyldning, skal denne repareres eller skiftes adskillige gange i barnets / den unges levetid. I arbejdet med Odder-modellen har vi bestræbt os på at omsætte denne viden til vores daglige praksis. Angst for tandlæger Rod Moore anslår at ca 4% af alle voksne danskere lider af tandlægeskræk i så udtalt grad at de helt undgår behandling (odontofobi). Ca. 6% er så bange at de udsætter behandlingsaftaler og kun opsøger tandlæge sporadisk. Andre 30% har mildere former for tandlægeskræk. Disse personer angiver ofte barndomsoplevelser hos tandlæger som årsag. Problem Dårlig tandsundhed og fokus på behandling frem for forebyggelse I årene til var tandsundheden i Odder blandt børn og unge dårligere end landsgennemsnittet for de fleste årgange. Se bilag 1. I gennemgik vi journaler på 10 patienter, som konstant havde haft mange, nye huller i tænderne. 3

5 Eksempler: Lise født oktober 1989 Indtil januar : 90 besøg Boret huller ved 38 besøg Undersøgt 40 gange 2 mælkekindtænder blev boret i alt 9 gange inden det blev nødvendigt at trække tænderne ud. Ingen notater i journal om instruktion i tandbørstning, kostvejledning eller anbefaling af fluortandpasta. Kristian født september Indtil januar.: 52 besøg Boret huller ved 30 besøg. Undersøgt 14 gange 2 mælkekindtænder blev boret 8 henholdsvis 9 gange inden det blev nødvendigt at trække tænderne ud. Ingen notater i journal om instruktion i tandbørstning, kostvejledning eller anbefaling af fluortandpasta.. Tandpleje-historierne viste, at vi havde brugt det meste af patienternes og tandplejens energi til at bore huller og omlave gamle fyldninger. Vi havde ikke ydet en indsats, som kunne standse sygdomsudviklingen. Med de mange boringer var det forståeligt, hvis børnene udviklede modvilje overfor tandlæger og tandklinikker. Mål for Odder-modellen Efter gennemgang af tandplejehistorierne blev det besluttet at omlægge tandbehandling i Odder Kommune til fokus på forbedret tandsundhed via forebyggelse og sundhedsfremme. Der blev opstillet kvantitative mål for tandsundheden, som i første omgang blev beskrevet som det gennemsnitlige antal flader berørt af caries (defs og DMFS) og antal børn med sunde tænder. For eksempel opstillede vi mål for de 15 årige: I skal gennemsnittet af DMFS være højst 2 og mindst 50% skal have sunde tænder. Disse mål blev senere suppleret med: I Odder Kommunale Tandpleje ønsker vi livslang tandsundhedsforbedring, tandbevidsthed og tand-trivsel. Dette mål er nået hvis de 18 årige sendes videre til deres voksen-tandplejeliv med sunde tænder eller med ganske få fyldninger og med indarbejdede vaner som betyder at de børster tænderne rene 2 gange om dagen og bruger tandtråd 1-2 gange om ugen. Desuden skal de 18-årige have viden om kost og drikkevaners indflydelse på tandsundheden, og være så trygge ved at komme på en tandklinik, at de fastholder et regelmæssigt tandplejeforløb igennem hele livet. Odder- modellen tager således udgangspunkt i og konkretiserer Sundhedslovens delmål for den kommunale tandpleje: Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet. 4

6 Udvikling og metoder Organisationsudvikling I efteråret blev der iværksat en række tiltag, der skulle realisere det overordnede mål og omlægge praksis fra symptombehandling til forebyggelse. Forløbet i udviklingsprocessen: Efterår Introduktion af begrebet teamtandpleje og den nyeste viden indenfor forebyggelse af huller. Fællesmøde om nye behandlingsprincipper. Gennemgang af en række tandplejehistorier fra egne journaler. 2 dages internatmøde om Tandplejens udvikling. En anerkendende metode blev benyttet til at fastlægge: Hvad skal brugerne sige om Tandplejen ude i byen? Hvordan skal medarbejdere og ledere være for at opnå dette? Hvad skal være i fokus for at opnå det ønskede? Indsatsområder og handleplaner for de næste 2 år. Ud fra tandsundhedstal for blev der opstillet mål for tandsundheden hos børn og unge i Odder i (se bilag 2). På et fællesmøde blev risikovurdering og individuel tandplejeplan diskuteret. Kursus for alle i den nyeste viden om huller i tænderne med eksterne kursusgivere. Kurset var åbent for andre kommunale tandplejer og der var ca 60 deltagere. Temamøde om arbejdsglæde for tandplejens medarbejdere. Dette førte til beskrivelse af Tandplejens idealer (se bilag 3) Evaluering af handleplaner fra internatet i. Alle var gennemført. Brugerundersøgelse, som viste stor tilfredshed blandt tandplejens brugere. 2-dages internat for alle medarbejdere om anerkendende kommunikation. Fastlæggelse af handleplaner for de næste 2 år. Internt kursus (teori og øvelser) for alle klinikassistenter om fjernelse af tandsten. Gennemgang af udvalgte afsnit af den nye lærebog om forebyggelse og behandling af huller i tænderne ( Dental caries. The disease and its clinical management, redigeret af Ole Fejerskov og Edwina Kidd) på fagmøder for tandplejere og tandlæger. Intern temadag for tandplejere og tandlæger om undersøgelse, risikovurdering, tandplejeplaner, visitation til tandregulering og udskrivning til privat praksis ved 18 år. Kursus for alle medarbejdere om den økologiske balance i mundhulen. Kursus for alle medarbejdere om erosioner syreætsning af tænder. Metoder De metoder vi anvendte overfor den enkelte patient blev tilført risikovurdering, individuel tandplejeplan, inddragelse af forældre og anerkendende kommunikation. Disse ændringer medførte behov for en ny opgavefordeling i tandplejeteamet og kompetenceudvikling af medarbejderne. Det blev hermed vigtigt at vurdere bruger- og medarbejdertilfredshed. 5

7 Risikovurdering Ved alle undersøgelser blev indført en vurdering af barnets /den unges risiko for at udvikle huller eller andre tandsygdomme. I risikovurderingen overvejes følgende : Risikovurdering: Huller i tænderne Hvordan er mundhygiejnen? Er der afkalkninger som tegn på begyndende huller? Sygdomsudvikling hos søskende? Hvordan har tidligere udvikling af huller været? Frembrud af tænder: Er der 6-års eller 12-års tænder i frembrud? Er tandskiftet symmetrisk? I 9-10 års alderen: Er der bekymring omkring hjørnetænderne? Bidudvikling: Er der plads til tænderne? Er der behov for opfølgende kontrol? Skal der visiteres af specialtandlæge i tandregulering? Traumekontrol: Er tænder beskadiget ved slag eller fald? Andet: Syreætsninger af tænder? Er der ømhed/ problemer i kæbeled og muskler? Slimhinder? Individuel tandplejeplan Alle børn og unge blev indkaldt til en klassisk tandundersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 15. måneders intervaller. Fra august blev intervallerne øget til 20 mdr. pga. en generel besparelse i Odder kommune. Risikovurderingen identificerede børn og unge med behov for hyppigere klinikbesøg og dannede baggrund for udarbejdelse af en individuel tandplejeplan. Planen skulle beskrive hvor ofte og hvornår barnet /den unge skulle komme på tandklinikken, hvad der skulle foretages ved besøget og hvem (klinikassistent, tandplejer eller tandlæge), som skulle udføre indsatsen. Indsatsen indtil næste undersøgelse skulle beskrives i tandplejeplanen. Denne plan blev fastlagt sammen med forældrene / den unge. En plan kunne typisk se sådan ud hos en patient med mange huller: PLAN: 1. Kontrol af mundhygiejnen, tandtråd, lakering af tænder fluor -pensling. Ved klinikassistent. 2. Behandling af cariesangreb/ beslibning til renhold. Ved tandlæge. 3. Kontrol af mundhygiejnen, tandtråd, fluor-pensling, kostvejledning hver 3. mdr, lakering af tænder når muligt. Ved klinikassistent. 4. Undersøgelse efter 15 mdr. Ved tandplejer eller tandlæge. I planen blev desuden indskrevet andre tilstande, som skulle kontrolleres. Beskrivelse af standardforløb blev ikke anvendt fordi risikovurderingen skulle sikre at alle de faktorer, som har betydning for sygdomsudvikling, blev inddraget og tandplejeplanen skulle fastlægges i samarbejde med børn, forældre og unge. I forbindelse med undersøgelsen foretog klinikassistenter indfarvning af tænderne, instruktion i tandbørstning og brug af tandtråd. Der blev penslet med fluor efter behov og ofte givet farvetabletter med hjem. Plaktal blev registreret (hvor meget bakteriebelægning der findes 4 standard- 6

8 steder i munden) ved alle besøg. Tandpasta med højt (1500ppm) Fluor-indhold blev anbefalet, da Odder har lavt (0,26 mg /l) Fluor-indhold i drikkevandet. Forældrene blev instrueret i brug af tandtråd mellem mælkekindtænderne så snart barnets tænder var så langt fremme at de stod tæt sammen. Derefter blev der anbefalet tandtråd til alle aldersgrupper. Anbefalingen var 1-2 gange ugentligt tilpasset den enkeltes sygdomsudvikling. Der blev udleveret tandbørster, tandtråd og tandpasta efter behov, så det var muligt umiddelbart at anvende vejledningen. Huller mellem mælkekindtænder blev ofte beslebet, så det var muligt at børste tænder på tværs og dermed holde hullet rent. Inddragelse af forældre Hvis det skulle lykkes at påvirke de hjemlige vaner, måtte forældrene inddrages. Børn op til års alderen kan ikke selv tage ansvar for deres mundhygiejne- og kostvaner. I august blev Tandplejens taxa-ordning nedlagt. I stedet for at transportere grupper af børn fra Odders landskoler til klinikkerne, blev der sendt indkaldelser hjem til det enkelte barn. Forældrene blev opfordret til at være til stede på klinikken ved alle besøg uanset om det var til undersøgelse, forebyggelse eller behandling. Anerkendende kommunikation I arbejdet med at fremme tandsundheden, blev den daglige hjemmetandpleje det vigtigste indsatsområde. Det fordrede en styrket indsats med kommunikations- og sundhedspædagogiske metoder og strategien var at udvikle en anerkendende kommunikation. Anerkendende kommunikation betyder at der bevidst rettes fokus mod muligheder og ressoucer i stedet for problemer og mangler. Der fokuseres på den indsats og de fremskridt som børn og unge gør uanset hvor ubetydelige de måtte være. Der roses og støttes i at gøre mere af det der virker. De unge opfordres til at give udtryk for deres egne ønsker til hvordan deres tandsæt skal fungere. Samtalen er ofte baseret på spørgsmål, eks: Hvilke ønsker har du for dit tandsæt i fremtiden? Hvad er det vigtigste du selv kan gøre for at opnå dette? Dine fortænder er sunde og rene. Fortæl /vis mig, hvad du gør for at holde dem rene? Den anerkendende kommunikation er baseret på en opfattelse af at den bedste motivation til forandring er den enkeltes drømme og ønsker for fremtiden. Der bruges meget tid på samtale ved besøgene og børn, unge og forældre inddrages i planlægningen. Fokus er flyttet fra boring og fyldning af huller til forebyggelse og hjemmebehandling af cariessygdommen. Børn og unge ved altid i forvejen om der skal bores ved et besøg. De har indflydelse på hvordan og hvornår forebyggelse og behandling foretages. Børn, unge og forældre bliver altid rost / anerkendt ved besøgene. Der tages udgangspunkt i det som fungerer godt og der vejledes og støttes i at udbrede de gode vaner. Tandplejeteamet Tandplejen har 3 medarbejder-grupper: Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Med indførelsen af Teamtandplejen fik alle faggrupper nye kompetencer og opgaver. Tandlægerne er nu teamledere med ansvar for at uddelegerede opgaver kan magtes. Tandlægerne fungerer som konsulenter for de øvrige i teamet. Tandlægerne har en forpligtelse til at følge med i udviklingen i fagområderne. Tandplejerne er blevet nøglepersoner i fht børn og unge da de står for hovedparten af undersøgelserne. De har fået mere selvstændigt arbejde med risikovurdering og tandplejeplaner og nye opgaver i form af beslibninger af mælketænder til renhold og udskrivning af 18-årige til privat praksis. Desuden udfylder de skema vedrørende bidforhold. Både tandplejere og tandlæger undersøger og udfylder SCOR-blanket (SCOR=Sundhedsstyrelsen Centrale Odontologiske Register) efter Sundhedsstyrelsens vejledning. Disse indberettes. 7

9 Klinikassistenterne har fået en vigtig rolle i den forebyggende indsats med egne patienter og egen aftalebog. Det betyder at de har fået mere selvstændigt arbejde med eget ansvar for instruktion i tandbørstning, lakering af tænder, fluorpenslinger, fjernelse af tandsten, tilvænning af bange børn til tandbehandling og møder med forældre til 1½ årige børn, som introduktion til tandpleje. Børn, forældre og unge møder således mange forskellige personalekategorier i deres tandplejeforløb. Dette kræver et tæt samarbejde mellem teamets medlemmer. Brugertilfredshed Ved begyndelsen af udviklingsprocessen blev der lagt vægt på at brugerne skulle være tilfredse med den nye praksis. I foråret gennemførte Tandplejen en brugerundersøgelse. Brugerne kunne svare dels via link på Oddernettet, dels på PC er opstillet på Tandplejens klinikker. Børn på år og forældre blev opfordret til at deltage i brugerundersøgelsen. I Perioden 1. marts til 1. juni gennemførtes en tilsvarende brugerundersøgelse, med ganske få justeringer af enkelte spørgsmål. Svarprocenten var 5,2 % af samtlige brugere og forældre til brugere af Tandplejen (en lille stigning ifht ). Desuden gennemførte tandlæge Niels Hansen, som led i en Masteruddannelse, fokusgruppe-interviews. I maj og august blev der gennemført interviews med grupper (3-4) af brugere fra Parkvejen skoles tandklinik: Forældre til børn på 3-6 år, forældre til børn 9-11 år og unge årige. Der blev gennemført 7 gruppe-interviews med i alt 15 forældre og 3 unge. Medarbejdertilfredshed En andet krav for praksisændringen var at medarbejderne skulle være tilfredse. Dette blev målt på følgende måder: På fællesmøde i Tandplejen i januar blev alle spurgt om tilfredsheden med den nye praksis. Fokusgruppe-interviews ved Niels Hansen med medarbejdere fra Parkvejen skoles tandklinik blev gennemført i august : 3 klinikassistenter, 2 tandplejere og 1 tandlæge. Hver faggruppe blev interviewet for sig. 8

10 Tandsundhed Resultater Sundhedsstyrelsen udsender hvert år i januar statistikker over den indberettede tandsundhed til alle kommuner. Der findes mange data til at beskrive tandsundhedsudviklingen. Af bilag 1 fremgår udviklingen i gennemsnitligt antal flader berørt af caries (defs og DMFS) for forskellige aldersgrupper i Odder sammenlignet med landstallene. En anden måde at beskrive tandsundheden på er at angive den procentvise andel af 7-årige med sunde mælketænder (figur 1) og af 15-årige med sunde blivende tænder (figur 2) Siden er andelen af 7-årige med sunde tænder i Odder steget kraftigere end på landsplan. I havde 76 % af de 7-årige i Odder kommune helt sunde mælketænder mod 58 % i. Landstallene er i samme periode steget fra 55 % til 65 %. Figur 1: Procentvis andel af 7-årige med sunde mælketænder Odder Danmark 0 I figur 2 ses den procentvise andel af 15 årige med sunde blivende tænder ( ingen tænder berørt af egentlige huller) Fra og frem til var tandsundheden for de 15-årige i Odder lavere end på landsplan. I havde 33 % sunde tænder mod 43 % på landsplan. Efter de nye tiltag er % -andelen i Odder steget til 57 % mod 47 % på landsplan. Figur 2: Procentvis andel af 15-årige med sunde blivende tænder Odder Danmark

11 Land region Odder En tredie måde at vurdere tandsundheden er at se, hvordan sygdommen fordeler sig inden for den enkelte aldersgruppe. I figur 3 nedenfor er gruppen af 15-årige fordelt efter hvor mange tandflader i deres mund, som er berørt af huller. Odders tal er sammenlignet med landstallene og tal for Region Midt. Det ses, at en større andel af Odder kommunes unge (57 %) har sunde tænder end på landsplan og i Region Midt (henholdsvis 47 og 48 %). Desuden er der færre unge i Odder, som har mere end 8 tandflader berørt af huller (landsplan 6,6 %, region 6,6 % og Odder 2,4 %). Figur 3: Procentvis fordeling af 15-årige efter 0, 1-4, 4-8, >8 tandflader berørt af caries. 100% 80% 60% 40% 20% 0% fordeling af flader 15-årige > Som det ses af figurerne er der opnået en fremgang i tandsundhed i Odder som er større end på landsplan. I bilag 2 ses tandsundhedsudviklingen for 3, 5, 7,12, 15 og 18 årige i Odder. Dels gennemsnitlig carieserfaring og dels fordeling i forhold til antal tandflader berørt af caries. Brugertilfredshed Udvalgte resultater fra Brugerundersøgelse Tilfredshed med Tandplejen alt i alt? I hvor høj grad synes du selv at du kan gøre noget for at holde tænderne sunde? I hvor høj grad ønsker brugerne at være med til at træffe beslutning om valg af behandling? Hvordan opleves det at have et medansvar i forbindelse med barnets tandsundhed? Hvordan opleves det at deltage i barnets tandpleje på klinikken? Børn Forældre Børn Forældre Børn Forældre Forældre Meget tilfreds/ Meget positivt 60 % 64 % 70 % 82 % 34 % 46 % Tilfreds/ I nogen grad/ Positivt 39 % 33 % Hverken eller/ I ringe grad 29 % 16 % 1 % 48 % 47 % Utilfreds / Slet ikke/ negativt 1 % 1 % 1 % 5 % 4 % 64 % 32 % 3 % 4 % 0 % Forældre 64 % 30 % 5 % 1 % Meget utilfreds/ meget negativt Ved ikke 1 % 1 % 9 % 3 % 66 % af forældrene og 84 % af børnene mener at antal besøg er passende for at opretholde en god tandstatus. 34 % af forældrene og 14 % af børnene mener at der er for få besøg. Der er generelt fremgang i brugertilfredsheden på de fleste spørgsmål i forhold til brugerundersøgelsen i. F.eks. er der en stigning fra 46 % til 60 % af meget tilfredse børn. Ingen forældre svarer at det er 10

12 negativt at opleve medansvar i forbindelse med forebyggelse / tandsundhed ( i svarede 10 % af forældrene at det var negativt). Konklusionen er at der er meget høj grad af brugertilfredshed og stort set ingen utilfredse børn eller forældre. Brugerundersøgelsen kan ses på Antal årige som vælger at gå hos private tandlæger Når de unge fylder 16 år kan de vælge at forlade den kommunale tandpleje til fordel for gratis behandling hos en privat tandlæge. I figur 4 ses at der i Odder siden har været en lavere andel årige som har valgt private tandlæger end i Region Midt eller på landsplan. Specielt er der et stort fald fra til. Procentvis antal årige, som vælger privat praksis. Fra optælling til Danmarks Statistik. Procent af årige i privat praksis Odder Region Midt Danmark 13, ,3 24,8 20,1 12,8 22,6 18,3 4,7 * * *Tal fra Danmark og Region Midt er endnu ikke tilgængelige Fokusgruppe-interview med brugere Interview blev gennemført ud fra en række spørgsmål, som forinden var udsendt til forældrene og de unge. Undersøgelsen er beskrevet i bilag 4. Herfra sammenfattende: Forældrene: Hvordan er det for dit barn at gå til tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje? Tandplejen i Odder roses for at have gjort det at gå til tandlæge til noget, børn og unge er glade for. Det fremhæves at tandplejepersonalet er dygtige pædagoger og at de bruger humor i omgangen med børn og unge. Hvis børnene ikke kan klare det der er planlagt, så udskydes det til en anden dag. Forældrene er godt informerede om den måde eller den behandling eller den undladelse af behandling, som tandplejepersonalet vælger. Nogle forældre er glade og positive på kanten af det begejstrede og sammenligner med deres egne oplevelser hos tandlægen som barn. De er lettede og glade for at tandplejen har udviklet sig og at børnene ikke skal den samme mængde tandbehandling igennem, som de selv var. Enkelte forældre udtrykker de har haft meget bøvl med børnenes tænder i form af træls tandbørstning og for mange tandlægebesøg. Desuden har børnene i perioder haft smerter og ubehag og enkelte er blevet behandlet for tandbylder. Disse forældre ville have foretrukket at tandplejepersonalet havde grebet mere radikalt behandlingsmæssigt ind tidligere, selv om deres barn så fik en enkelt ubehagelig oplevelse. Hvad der er det vigtigste for tandplejepersonalet i forhold til brugernes tænder? Hvad er det vigtigste for brugerne selv? Det er klart for alle interviewede, at tandplejepersonalet vedholdende og målrettet arbejder for at få børn og unge til at passe deres tænder, så de kan opnå en god tandsundhed. Det gøres på en god måde og det udtales der respekt for. Man er klar over hvis noget (tandbørstningen) kan gøres bedre og at man selv skal gøre det. De interviewede er også enige om, at det er vigtigt for dem selv, at børn og unge får sunde tænder. Hvad synes du om måden klinikpersonalet taler med dig og dit barn på? Der er meget stor ros til tandplejepersonalet for den måde de kommunikerer. Flere bruger betegnelsen i 11

13 børnehøjde og fremhæver, at tandplejepersonalet taler til børnene, ikke til forældrene. Og det virker: Børnene er trygge og forstår, hvad der er blevet sagt, og det er ofte børnene der husker forældrene på at eksempelvis Tirsdag og Torsdag er Tandtrådsdag. Tandplejepersonalet har mange gode forslag til, hvordan man kan indpasse rådene om at passe tænderne i en travl hverdag. Og rådene fremsættes på en måde så man selv kan vælge om man vil bruge dem eller lade være. Der udtales stor respekt for tandplejens vedvarende pædagogiske indsats for at få børn og unge til at børste tænderne godt nok (og bruge tandtråd). De unge: De unge er stort set enige med forældrenes udtalelser, men udtrykker sig anderledes sprogligt. De unge føler sig rigtig godt tilpas i tandplejen og de oplever at de får gode råd og hjælp og føler sig godt rustet til at passe deres tænder. De er imponerede af at tandplejepersonalet er så engagerede og vedholdende. Kommunikationen foregår ligeværdigt og de unge oplever at tandplejepersonalet er levende interesseret i deres tandsundhed. Medarbejdertilfredshed Medarbejdertilfredshed var også et vigtigt succeskriterium for arbejdet med den nye daglige praksis. På fællesmøde i Tandplejen fremkom følgende udtalelser. Arbejdet med Odder-modellen har medført at Personaleressourcerne udnyttes bedre. Alle faggrupper føler sig engagerede. Der er mere systematik i det forebyggende arbejde. Forebyggelsen vægtes altid først. Brugerne er medbestemmende ved behandlingsplanlægning og fastsættelse af intervaller. Der ses stigende engagement hos forældrene. Flere øjne på hver patient medfører åbenhed og diskussion af behandlingsprincipper. Der opleves kvalitetsudvikling i Tandplejen. Der opleves trivsel og arbejdsglæde. Fokusgruppe-interview Interviews blev foretaget ud fra en række spørgsmål, som forinden var udleveret til medarbejderne. Undersøgelsen er beskrevet i bilag 4. Sammenfattende: Det giver glæde for alle medarbejdere at børn nu sjældent græder på klinikken. Det er en befrielse at man ikke (som tidligere) skal presse børn og unge til behandling, som de ikke magter. Medarbejderne har frigjort sig fra opfattelsen af at det mest nødvendige er at få repareret hullerne. Det har givet plads og ro til at beskæftige sig med det egentlige tandproblem, de forhold i barnets liv, som betyder at der udvikles huller. Betydning af den nye måde at arbejde på? Alle medarbejdergrupper beskriver at ændringerne har givet en stor forøgelse af arbejdsglæden. Det har været svært at ændre på kommunikationsmåden, men der er ingen tvivl om at den anerkendende metode virker. Det giver glade, trygge børn og dermed glade forældre. At sætte tanker i gang om ændring af vaner kan ikke klares på eet tandlægebesøg. Medarbejderne er meget bevidste om at det kræver et langsigtet forløb hvor det er vigtigt at brugerne kan følge med og tænke sig om. Alle medarbejderne oplever at de har fået et større ansvarsområde og et større fagligt indhold i de daglige arbejdsopgaver. De tilkendegiver at det har været en lang og til tider svær proces men at resultatet er helt fantastiske arbejdsdage med et engagement og samarbejde, som også kommer brugerne til gode. Der sparres i dag på tværs af faggrupper. Tidligere tiders snævre opfattelse af hvad de enkelte 12

14 faggrupper kan og må er afløst af en opfattelse af, at det er den enkeltes kompetencer, stærke sider og lyst til opgaverne, der tages udgangspunkt i. Det betyder at faggrupperne oplever en høj grad af ligeværdighed. Betydning af ændret praksis for tandsundheden og trygheden ved tandbehandling? Der er glæde over den fortsatte fremgang i tandsundhed og en fornemmelse af at tandplejen når flere af de sygdomsaktive børn og unge end tidligere. Den anerkendende tilgang sikrer den enkelte en bedre oplevelse af besøgene og vurderingen er at Forældre, børn og unge har taget godt imod den dialogbaserede tilgang. Alle medarbejdere i Tandplejen har på et fællesmøde i august beskrevet det svære i udviklingsprocessen Svært at få forældrene på banen. Nu ikke længere løftede pegefingre og bedrevidende. Svært at gå fra kritisk til anerkendende kommunikation. Tidligere var der facit-liste nu fleksible mål. Svært når det ikke lykkedes at standse sygdomsudviklingen. Svært at læse forældrene. Svært at skulle afgive arbejdsområder. Tandplejerne: Svært at skulle arbejde med klinikassistent-assistence og svært at undvære hjælpen igen og at den, der hjalp skulle overtage området. Tandlægerne: Svært at afgive at være tovholder i forbindelse med det enkelte barn /den unge. Kender ikke børnene på samme måde mere. Der har været diskussioner i tandlægegruppen pga forskellige holdninger til behandlingsmetoder. Dette har været en stor faglig udfordring for tandplejerne. Svært at forklare forældrene at der er huller som kræver hjemmearbejde. Ressourceforbrug I udviklings-processen er der løbende ændret på personalesammensætningen for at tilpasse tandplejeteamet til den ændrede indsats og de nye opgaver. Figur 5. Udvikling siden i personaleforbrug til undersøgelse, forebyggelse og behandling af 0-18 årige. ( excl. tandregulering, omsorgs- og specialtandpleje og administration og ledelse) Antal børn pr. tandlæge Antal børn pr tandplejer Antal børn pr klinikassistent Børnetallet er steget indtil og er herefter faldende. I 2011 reduceres med 0,4 tandlæge, så børnetal pr tandlæge bliver

15 Diskussion Tandsundhed Målet om forbedring af tandsundheden må siges at være opnået idet tandsundheden i Odder Kommune i udviklingsperioden er forbedret mere end på landsplan. Det er vores opfattelse at dette i høj grad skyldes tandplejens nye praksis med forebyggelse frem for behandling, forældreinddragelse, anerkendende kommunikation og teamudvikling. Men også generelle sundhedspolitiske tiltag i odder Kommune kan spille en rolle. En Mad- og Måltids politik og efterfølgende en Nul-sukker politik blev vedtaget i Odder Kommunes byråd i november efter en lang debat, hvor mange borgere var involveret. Nul-sukker politikken har medført en betydelig reduktion i indtaget af sukker blandt børn og unge i den tid, de opholder sig i kommunens institutioner. Mere om sundhedspolitiske handleplaner kan ses på I figurerne 1 og 2 angives at kun børn og unge helt uden fyldninger og huller har sunde tænder. Man kunne argumentere for at en 18-årig med 1-4 flader berørt af caries også har sunde tænder. Hvis man således udvider begrebet, havde 80% af de 18-årige i Odder i sunde tænder mod 60% i. Cariesstatistikken er imidlertid også påvirket af de ændrede behandlingsmetoder. Når et mindre cariesangreb behandles med lakering (fissurforsegling) i stedet for boring og fyldning, forsvinder denne caries ud af statistikken. Fyldning af et hul i siden af en mælketand registreres statistisk som caries i 2 flader, men kun som caries i en flade, hvis behandlingen består i beslibning til renhold. De nævnte forhold har betydning, når vi ser på den gennemsnitlige carieserfaring, men er ikke betydende, når vi udelukkende ser på det stigende antal børn og unge med sunde tænder. En anden mulig forklaring på de forbedrede cariesstatistikker kunne være at registreringspraksis er ændret i begejstringen for den nye måde at arbejde på. Medarbejdergruppen i Odder har været meget stabil i mange år, så det er i høj grad de samme medarbejdere som har udfyldt SCOR-blanket både før og efter ændringerne blev indført. Desuden følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. registrering på SCORblanketten og denne vejledning gennemgås ca. 1 gang om året. En risiko ved at flytte fokus til forebyggende og sundhedsfremmende tandpleje kunne være at aktiv caries blev forværret og der opstod tandinfektioner. Tandplejen har ingen optællinger af om beslibninger af mælketænder har betydet flere smerter eller tandbylder. Men optælling af antal nødbehandlinger i sommerferierne (når tandplejen holder lukket) i perioden -, viser et kraftigt fald i antal henvendelser pga caries til de private tandlæger. Der er derfor ikke noget som tyder på at dette skulle være tilfældet. Bruger- og medarbejdertilfredshed Det andet mål med forandringen var at brugere og medarbejdere skulle være tilfredse med den nye praksis. Stigningen i graden af tilfredshed fra til i brugerundersøgelsen kan indikere, at Tandplejens arbejde med forældreinddragelse med fokus på sundhedsfremme og med anerkendende pædagogik overfor brugerne virker efter hensigten. Resultaterne af fokusgruppe-interviews peger i samme retning. Der er ganske få unge (16-17-årige) som vælger privat tandlæge. Dette kan tolkes som udtryk for at de unge er meget tilfredse med det tandplejetilbud, som de modtager. Kun et lille udsnit af tandplejens brugere har deltaget i undersøgelserne, som måske derfor ikke er repræsentativ. Man kunne dog forvente at evt utilfredse brugere havde benyttet muligheden for at give udtryk for kritik. En del forældre og nogle børn angiver at der er for få besøg i Tandplejen. Det understreger vigtigheden af 14

16 at den individuelle tandplejeplan bliver udarbejdet i samarbejde med børn, forældre og unge. Interviewene med medarbejderne viser at der er en fælles opfattelse af hvad intentionerne med tandplejens arbejde er og hvordan der skal arbejdes med at opnå dem. Medinddragelse, respekt for barnets integritet og glæden over engagementet og det gode arbejdsklima er gennemgående temaer i interviewene. Resultaterne hos brugere og medarbejdere viser at den anerkendende kommunikation er velegnet til at opnå varige tandsundhedsforbedringer og at metoden bliver godt modtaget. Medarbejderne mener dog at det er svært og tager lang tid at forandre indgroede kommunikationsvaner på klinikken. Tandplejen i Odder har 2 klinikker, som er omtrent lige store. Der er forskel på hvor hurtigt de beskrevne forandringer er blevet gennemført på klinikkerne. Tandsundhedsresultater omfatter alle børn og unge i Odder Kommune. Brugerundersøgelsen er gennemført på begge klinikker, men fokusgruppeinterviews med brugere og medarbejdere er udført på den af de to klinikker, som er længst i udviklingen af den anerkendende kommunikation og som har brugt beslibninger af mælketænder mest. Dette illustrerer at omlægningen er en udviklingsproces, som tager tid. Fortsat udvikling Den anerkendende sundhedspædagogik kan forbedres og tandplejepersonalet kan blive bedre til at lytte efter brugernes behov og ønsker, så de oplever en reel medinddragelse og medindflydelse. For at fastholde arbejdsglæden blandt medarbejderne i tandplejen er det nødvendigt fortsat at arbejde med kompetenceudvikling af teamet. Man kunne forestille sig at klinikassistenterne fik opgaven med at undersøge småbørn, at tandplejerne blev inddraget i Odder Kommunes generelle sundhedsfremme og at tandlægerne udvidede deres kompetencer som teamledere og konsulenter for det øvrige team. Tandsundhed som en del af oral helse Indtil denne evaluering blev igangsat var vores mål at forbedre tandsundheden og der blev udelukkende evalueret ved at se på tandsundhedsresultater. Under arbejdet med Odder-modellen er der kommet opmærksomhed på: at arbejdet med tandpleje for børn og unge opfattes som en basis for deres videre tandplejeforløb. at de vaner som grundlægges i løbet af de første 18 leveår sandsynligvis er af stor betydning for den enkeltes tandsundhed senere i livet. at accepten af tandlægebehandling og glæden/tilfredsheden ved at gå til tandpleje sandsynligvis er af betydning for om den enkelte fastholder regelmæssige tandplejevaner gennem livet. Derfor er opmærksomheden blevet rettet på begrebet Oral helse, som lægger betydelig vægt på individets egen vurdering. I artikel i Tandlægebladet nr. 6 af Sven Poulsen og Pia Vogelius beskrives oral helse. Fysiske Psykiske Sociale Oral helse Hvad Fravær af smerte Fravær af andre symptomer Fravær af tandlægeangst Glæde/ tilfredshed med at gå til tandlæge Accept af tandbehandling Tilfredshed med egne tand/ mundforhold Socialt acceptabelt tandsæt God livskvalitet 15

17 Denne definition kan indarbejdes i Tandplejens fremtidige arbejde med målsætninger og valg af metoder. Der kan f.eks: Anvendes smileys (Visuel Analog Skala) til at vurdere accepten af tandbehandling efter alle operative behandlinger samt efter us ved 6 år, 10 år, 16 år. På længere sigt kan dette registreres via SCOR-blanketten. Måles tandlægeangst/ glæde/ tilfredshed med at gå til tandlæge ved 18-års alderen. For nuværende findes der ikke et enkelt velegnet redskab til en sådan måling så det efterlyses. Arbejdes for at etablere en forsøgsordning hvor unge til 25 år kan vælge at fortsætte i Odder Kommunale Tandpleje. Mange forhold vedrørende den optimale tandpleje for børn og unge er fortsat uafklarede: Hvordan behandles caries i mælketænder optimalt? Hvordan forebygges og måles tandlægeangst? Hvordan fastholdes gode vaner for tandsundhedsfremme i voksenlivet? Konklusion Sammenfattende viser evalueringen at omlægning fra behandlende til sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje er mulig ved en målrettet indsats med personaleuddannelse og udvikling. Formodentlig har det været årsag til en forbedret tandsundhed og en høj brugertilfredshed blandt børn, unge og deres forældre samt et mindre ressourceforbrug i Odder Kommune. Desuden tyder interview med brugere og medarbejdere på, at den ændrede metode giver mere trygge, glade børn og dermed mindre tandlægeangst. Tak til alle de forældre og unge, som velvilligt brugte en aften på et fokusgruppeinterview. professor Sven Poulsen, Århus Tandlægeskole, som deltog i 2 indledende møder, hvor han bl.a åbnede vores øjne for begrebet oral helse og et bredere tandsundhedsbegreb. medarbejderne i Odder Kommunale Tandpleje for det store og vedholdende engagement i forandringerne af tandplejens indsats. 16

18 Bilag Bilag 1. Tandsundhed Odder og landstotal Gennemsnitligt antal flader berørt af caries. 3,00 Gennemsnitligt defs for 3-årige Gennemsnitligt defs for 5-årige 2,00 1,00 Danmark Odder Danmark Odder 0,00 3,00 3,00 Gennemsnitligt DMFS for 7-årige Gennemsnitligt DMFS for 12-årige 2,00 Danmark 2,00 Danmark Odder 1,00 Odder 1,00 0,00 0,00 8,00 8,00 Gennemsnitligt DMFS for 18-årige 7,00 6,00 5,00 Gennemsnitligt DMFS for 15-årige Danmark 7,00 6,00 5,00 Danmark Odder 4,00 Odder 4,00 3,00 3,00 2,00 2,00 1,00 1,00 0,00 0,00 17

19 Bilag 2. Tandsundhed Odder Blå søjler = mål for Gul = Grøn = Blå = Rød = sunde flader 1-4 flader 4-8 flader >8 flader 3 Fordeling efter defs 3-årige Gennemsnitligt defs for 3- årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3 Gennemsnitligt defs for 5-årige 100% Fordeling efter defs 5-årige 90% 2 80% 70% 60% 50% 1 40% 30% 20% 0 10% 0% Fordeling efter DMFS 7-årige 3 Gennemsnitligt DMFS for 7-årige 100% 90% 80% 2 70% 60% 50% 1 40% 30% 20% 10% 0 0% 18

20 3 Gennemsnitligt DMFS for 12- årige 100% 90% Fordeling efter DMFS 12-årige 2 80% 70% 60% 50% 1 40% 30% 20% 0 10% 0% Gennemsnitligt DMFS for 15-årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling efter DMFS 15-årige Gennemsnitligt DMFS for 18-årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling efter DMFS 18-årige 19

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation.

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Dagens temaer Hvorfor denne forandring? Hvad ved vi om cariessygdommen? Hvad gør vi i Odder? Non-operativ tandpleje. Anerkendende kommunikation.

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon TANDPLEJEN Næstved Kommune Tandplejen Parkvej Parkvej 48 4700 Næstved Telefon 55881500 Tandplejen Karrebækvej Karrebækvej 80 4700 Næstved Telefon 55881580 VI BEVARER SMILET... VI BEVARER SMILET... Tandplejen

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,

Læs mere

Kvalitativ evaluering Odder Kommunale Tandpleje Sommeren 2010.

Kvalitativ evaluering Odder Kommunale Tandpleje Sommeren 2010. Kvalitativ evaluering Odder Kommunale Tandpleje Sommeren 2010. Niels Hansen (E-mail adresse: nvhuum@gmail.com) Tandlæge, master studerende (Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, Århus

Læs mere

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2014-2015 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse

Tandplejens Brugerundersøgelse Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2010 Byrådsservice Odder Kommune 2010 Dokumentnr.: 727-2010-72813 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2013

Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Tandplejen Aarhus 1915-2015

Tandplejen Aarhus 1915-2015 1. november 1915 åbnede Århus Skoletandklinik i lejede lokaler hos fattigvæsenet i Graven 21 Den nye skoletandklinik bestod af to klinikker, et venteværelse og et værelse til klinikfrøkenen. Kun de 1.700

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2009

Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert

Læs mere

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede.

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede. &9(+)8316à()8%2(4) )2 8ERHTPINIR &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker de lovpligtige aktiviteter efter Lov om Tandpleje m.v. og Sygesikringslovens bestemmelser om samarbejde og sundhedsplanlægning.

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Cariesstrategi Grønland

Cariesstrategi Grønland Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Resultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012

Resultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012 Bilag 1 Resultater fra intern og ekstern evaluering Projekt Sprog April 2011 August 2012 LocusInspire og Afdeling for Neurorehabilitering v. Frederikssund sygehus Resultater fra intern evaluering v. Afdeling

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Indhold Undersøgelsen... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Respondenternes baggrund... 4 Tilfredshed med Randers kommunale Tandpleje...

Indhold Undersøgelsen... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Respondenternes baggrund... 4 Tilfredshed med Randers kommunale Tandpleje... 1 Indhold Undersøgelsen... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Respondenternes baggrund... 4 Tilfredshed med Randers kommunale Tandpleje... 5 Holdning til Tandplejens serviceydelser og faglighed... 9 Holdning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE RANDERS KOMMUNALE TANDPLEJE 2016

BRUGERUNDERSØGELSE RANDERS KOMMUNALE TANDPLEJE 2016 BRUGERUNDERSØGELSE RANDERS KOMMUNALE TANDPLEJE 2016 Marekka Staal Jensen Sekretariatet Sundhed, Kultur og Omsorg August 2016 Indholdsfortegnelse Undersøgelse og metode... 3 Resultater... 4 Respondenterne...

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Bedre tandsundhed Flere børn skal have sunde mælketænder.

Bedre tandsundhed Flere børn skal have sunde mælketænder. &9(+)8316à()8%2(4) )2 8ERHTPINIR &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker de lovpligtige aktiviteter efter Lov om Tandpleje m.v. og Sygesikringslovens bestemmelser om samarbejde og sundhedsplanlægning.

Læs mere

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen 16. april 2012 Sundheds- og Socialforvaltningen Tandplejen SIDE 2 Indhold Indledning... 5 Indsatsområder... 7 1. Nedbringe kariesforekomsten hos børn og unge... 7 2. Dækning af brugergruppen børn og unge...

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: SO1 Visitation af ydelser til ældre og handicappede. Tættere samarbejde mellem visitatorerne i Visitationen og hjemmeplejen / sygeplejen i Pleje og Træning.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere