Århus - en by i bevægelse VI VIL GI ÅRHUS ET KRAM Sundhedspolitik i Århus Århus Kommune

Transkript

1 Århus - en by i bevægelse VI VIL GI ÅRHUS ET KRAM Sundhedspolitik i Århus Århus Kommune

2 Forord Det er nemmere at gøre noget for sundheden, hvis man er fælles om det. Det fællesskab skal Århus Kommune være rammen om. Århus Kommune skal kort sagt give århusianerne gode råd og redskaber til at få en sundere tilværelse, så vi kan skabe flere gode leveår for alle - i alle aldre. Og så handler sundhed i bund og grund også om tryghed. Det er for mig et vigtigt mål med den nye sundhedspolitik, at århusianerne skal kunne føle sig trygge ved at vide, at der er hjælp at hente, hvis man har brug for det - f.eks. i forbindelse med genoptræning, alkoholmisbrug eller stress. Nøglen til en sund livsstil er at gøre sundhed til en naturlig del af ens hverdag i alle livets faser. Derfor er det da også ambitionen med den nye sundhedspolitik, at sundhed i endnu højere grad skal gøres til en naturlig del af århusianernes hverdag. F.eks. kan arbejdspladser, skoler og fritidstilbud danne rammen om sundhedstiltag, ligesom Århus Kommune står parat med tilbud, hvad enten du ønsker at holde op med at ryge eller har brug for genoptræning efter en sygehusindlæggelse. Borgmester Nicolai Wammen At man ikke er syg betyder ikke nødvendigvis, at man er særlig sund. Sundhed er nemlig mere og andet end fravær af sygdom. Og problemer med kost, rygning, alkohol og motion resulterer jo ikke altid i direkte sygdom. Men det resulterer i en dårligere sundhedstilstand. Derfor har vi som kommune en vigtig informationsopgave i at oplyse om konsekvenserne ved at spise usundt, ryge, fravælge motion og drikke for meget. Og så skal vi som kommune også give borgerne gode og konkrete redskaber til at ændre livsstil. Her vil jeg gerne fremhæve Århus Kommunes sundhedscenter, som er et sundhedsfremmende tilbud til alle borgere i Århus Kommune. Her kan alle komme og få råd og vejledning til, hvordan dårlige vaner lægges på hylden, så man kan få mulighed for at leve et godt liv med en sund livsstil. Jeg holder meget af at tage løbeskoene på og afslutte arbejdsdagen med en god løbetur i de smukke skove omkring Århus - bedre sundhedsfremmende tiltag findes i mine øjne ikke! Men en sund livsstil er for mig andet og mere end motion: Det handler også om en god og sund kost og et fornuftigt forhold til alkohol og rygning. Og så er det også vigtigt at have en familie og gode venner og være tilfreds med sig selv og sit arbejde. Der skal være balance i tilværelsen, ellers går det galt i det lange løb. Nicolai Wammen 2

3 Rådmand Louise Gade Rådmand Flemming Knudsen Det er afgørende vigtigt, at vi ser sundhed og trivsel som to ting, der hænger sammen, og sætter det som et mål, at vi skal fremme begge dele lige fra børnene bliver født. Det er gennem hele livet, lige fra vuggen, at vi skal sætte ind i forhold til børn og forældre med en aktivt oplysende og forebyggende sundhedsindsats. Jo bedre man trives, jo lettere er det også at have overskuddet til at tage hånd om sin sundhed, til at huske at bevæge sig, at spise fornuftigt og have nogle sunde livsvaner. Omvendt, jo sundere man lever - hvad enten man spiser sundt, bevæger sig eller har sunde livsvaner - jo bedre trivsel får man også. Det allervigtigste vi kan gøre er at føre en aktiv oplysning om, hvordan man tager hånd om sin sundhed, og sætte sundhed på dagsordenen. Og så er det selvfølgelig også at holdningsbearbejde, lige fra sundhedsplejersken kommer ind ad døren, og så op gennem vores daginstitutioner og vores skoler, samt i forhold til fritidstilbud og tilbud til folk, der har brug for pleje. Kost, motion og livsstil handler både om oplysning, om rådgivning og holdningspåvirkning og om at have de rigtige fysiske og trivselsmæssige rammer i vores institutioner og på vores arbejdspladser, sådan at borgere og medarbejdere hos os kan bevæge sig og spise sundt. Louise Gade Sundhed for alle borgere ligger højt på min politiske dagsorden. Sundhed handler selvfølgelig i første række om ikke at være syg. Men det er langt fra det eneste. Sundhed handler også om fællesskaber, gode oplevelser og netværk i familie og blandt venner. For mig at se er gode sociale og medmenneskelige relationer vigtige forudsætninger for et sundt liv i bred forstand. Gode sundhedsvaner skal grundlægges i en tidlig alder. Erfaringen viser, at børn, der er aktive motionsmæssigt, har lettere ved indlæring. Derfor skal vi give børnene mulighed for at få nogle tilbud, og vi skal motivere børnene til bevægelse og motion. Samtidigt skal bevægelse og motion kombineres med gode kostvaner. Noget af det vigtigste, kommunen kan gøre i forhold til sundhed, er at give mulighed for, at borgerne kan få et aktivt fritidsliv. Vi arbejder hele tiden på at stille gode faciliteter og rammer til rådighed, således at borgerne får lyst til at engagere sig og tage ansvar. Jeg mener, at vi i Århus har mange rigtigt gode tilbud inden for både idræt, kultur og folkeoplysning. Flemming Knudsen 3

4 Forord Rådmand Gert Bjerregaard I min forvaltning har vi både fokus på sundhed blandt medarbejderne og sundhed i forhold til de borgere, vi betjener. F.eks. betyder det, at vi har fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne - og i den forbindelse også tilbyder forskellige sundhedsordninger. Et andet eksempel er, at Socialforvaltningen tilbyder fodboldtræning til socialt udsatte, fordi man har erfaret, at det giver dem større fysisk velvære og bedre livskvalitet. Som udgangspunkt mener jeg, at gode sundhedsvaner er et personligt ansvar. Men jeg ved også, at mange af de borgere, vi betjener, har fysiske eller mentale sundhedsproblemer, som de har svært ved at overkomme. Derfor ser jeg det også som mit ansvar som rådmand, at vi tager hånd om deres sundhedsproblemer. For det kan være nøglen til, at de hurtigere kommer i gang med et arbejde eller overvinder deres sociale problemer. Både Århus Kommune som helhed og de enkelte magistratsafdelinger har et ansvar for at omsætte de fire KRAM-områder til en aktiv indsats i hverdagen. I min magistratsafdeling har vi f.eks. for nylig fået indført en ny og mere restriktiv alkoholpolitik, der fastslår, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. I min fritid spiller jeg håndbold i 3. division, og det holder mig i form rent fysisk. Ellers sørger jeg for at spise sundt, hvilket godt kan være en udfordring i en travl og stresset hverdag som politiker. Gert Bjerregaard 4

5 Skal vi flytte på sundhedsvaner, så skal vi flytte følelser. Det er ikke nok at fortælle folk, at de ikke må ryge. Vi kan jo skrive hvad det skal være på cigaretpakkerne, og folk tager alligevel en smøg. Men hvordan? Her skal vi både se på hvad der gør, at vi lever et langt liv, og på hvordan vi får højde på det liv, vi lever. Og det er ved at kombinere de to ting - ved at folk føler, at de har et godt liv - at vi kan få dem til at flytte vaner. Rådmand Peter Thyssen Vi skal gå på to ben i vores sundhedspolitik. Vi skal både sørge for, at vi har ordentlige fysiske rammer, så vi kan tage os af det meget lavfysiske i forhold til vores biologi, for eksempel håndvask i institutioner. Men den sociale del af os er det lige så vigtigt at få fat i. Hvis vi ikke er værdsat i den gruppe, vi er i, så er vi faktisk udsatte. Peter Thyssen Som sundheds- og omsorgsrådmand synes jeg det lover godt for sundheden i Århus, at vi er enige om at stå sammen om en fælles sundhedspolitik. I Sundhed og Omsorg gør vi en stor indsats for, at ældre borgere kan leve et sundt og godt liv, fyldt med livskvalitet, og det glæder mig, at sundhedsindsatsen nu bliver et gennemgående tema i samtlige magistratsafdelinger. Rådmand Dorthe Laustsen Men set i det store folkesundhedsperspektiv er kommunen kun én aktør blandt flere. Såvel sygehusene som de praktiserende læger er vigtige samarbejdsparter. Også det frivillige foreningsliv spiller en væsentlig rolle - samarbejde og netværk på kryds og tværs, funderet på et målrettet og vidensbaseret grundlag, er forudsætningen for at skabe øget sundhed i Århus. Dorthe Laustsen 5

6 FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MÅLGRUPPER INDIVID INDGRIBENDE SÆRLIG INDSATS GRUPPE FOREGRIBENDE DE DER HAR BRUG FOR HJÆLP GENERELT FOREBYGGENDE DE DER KAN SELV Flertallet af borgerne kan nøjes med almindelige ydelser og kræver blot sunde rammer stillet til rådighed, så udfylder de dem selv Risikogrupper kan få en ringere sundhed på sigt og kan med fordel modtage målrettede sundhedstilbud Få procent af borgerne er behandlingskrævende patienter Sundhedslovens sundhedsaftaler skal sikre sammenhængende tilbud Sundhedspolitikken er primært rettet mod borgere i de grønne og orange grupper. Sammenhængende tilbud om sygdomsbehandling til borgerne i den røde risikogruppe fremmes bl.a. gennem sundhedsaftalen med Region Midtjylland.

7 INDHOLD Århus Kommunes sundhedsvisioner Sundhedspolitikkens gennemførelse Samarbejde om sundhed Viden om sundhed KRAM indsatsområder: Kost, Rygning, Alkohol og Motion Målgrupper Fortidens forebyggelsessucces er Borgerinddragelse og samarbejdsrelationer Facts 7

8 Århus Kommunes sundhedsvisioner Århus Kommune sætter i sin nye sundhedspolitik fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion - er særlige indsatsområder, men politikken sigter i det hele taget efter at sætte ind på de områder, hvor der er størst behov: geografisk, socialt og sundhedsmæssigt. Indsatsen skal koordineres, så den går på tværs af sektorer, magistratsafdelinger og faggrupper, og så borgerne møder den i deres hverdag. Sundhedspolitikken er integreret del af kommunens visioner og politik på en lang række områder, så sundhed og forebyggende indsatser styrkes som en naturlig del af det kommunale arbejde. Målet for borgernes sundhed er flere gode leveår for alle - i alle aldre. Visioner og forpligtelser for kommunen har afsæt i sundhedslovens 119 om at byrådet skal skabe sunde rammer og en sund levevis for borgere - fx børn og unge, ansatte på arbejdspladser, og ældre eller syge personer, som står uden for arbejdsmarkedet. Kommunen lægger sig i den forbindelse op ad WHO s brede definition af sundhed: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Sundhedsstyrelsen peger på store menneskelige og økonomiske gevinster ved en koordineret indsats inden for KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion - samt andre områder. Her vil kommunen sætte ind med en målrettet geografisk og social indsats, så fx rygestoptilbud tilbydes oftere i de bydele, hvor der er flest rygere, og så tilbud målrettes særligt udsatte og sårbare grupper. En del af kommunens visioner Århus Kommunes to visioner - Århus - en god by for alle og Århus - en by i bevægelse - går godt i spænd med de sundhedspolitiske ambitioner om fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by. Kommunens værdigrundlag er troværdighed, respekt og engagement. Sundhedspolitisk betyder det at borgerne kan have tillid til, at Århus Kommune fremmer sunde rammer og vidensbaserede sundhedstilbud. Sundhedstilbuddene skal målrettes med respekt for forskelligheder. Engagement kommer bl.a. til udtryk ved løbende kvalitetsudvikling af arbejdet. Sundhed står ikke alene, og derfor er sundhedspolitikken tænkt som en integreret del af kommunens øvrige politikker, især inden for integration, børn og unge, handikappede, fritid og kultur, miljø, trafikpolitik og omsorgspolitik foruden den overordnede kommuneplan og byudviklingsstrategi. Koordineret sundhedsindsats Det er tanken, at fx arbejdspladser, skoler og fritidstilbud kan danne rammen om sundhedstiltag, så sundhed i stigende grad bliver en naturlig del af borgernes hverdag. Forebyggelse og behandling skal koordineres på tværs af sektorer, magistratsafdelinger og faggrupper, så borgerne oplever sammenhængende, overskuelige og nemt tilgængelige sundhedstilbud. 8

9 Sundhedspolitikkens gennemførelse Sundhedspolitikken er udarbejdet af Sundhedsstaben og Den tværmagistratslige Sundhedsgruppe med reference til direktørgruppen. Med afsæt i den sundhedspolitik byrådet vedtager, vil den tværmagistratslige sundhedsgruppe udvikle fælles strategier for de fire største risikofaktorer KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Lokale strategier og handleplaner udarbejdes dernæst på forskellige niveauer og i forskellige regier. Med afsæt i den sundhedspolitik byrådet vedtager, koordinerer den tværmagistratslige arbejdsgruppe KRAM-strategier. På forskelligt niveau og i forskellige regier udarbejdes dernæst konkrete handleplaner. Magistratsafdelingerne indarbejder sundhed i budgetmålsstrukturen i 2009 og den tværmagistratslige arbejdsgruppe koordinerer en samlet statusrapport om opfølgningen på kommunens sundhedsmål i 2009 som et led i evalueringen af sundhedspolitikken. Sundhedsstaben er til rådighed med konsulentydelser, rådgivning og assistance til at søge midler i forbindelse med gennemførelsen af sundhedspolitikken. Som et led i kommunikationsstrategien for sundhedspolitikken udarbejdes såvel en borgervenlig hjemmeside med yderligere oplysninger samt en pjece med de mere konkrete borgertilbud på sundhedsområdet. Århusmodellen for borgerinddragelse indebærer en aktiv inddragelse af borgerne i arbejdet med sundhedspolitikken. Det betyder bl.a. at borgerne høres og har mulighed for at fremsætte egne forslag til sundhedstiltag. Denne første sundhedspolitik tager afsæt i Byrådets ønske om at give borgerne et kram og en bred høring af dette forslag sker i Implementeringen af sundhedspolitikken rummer også proceselementer, hvor forskellige målgrupper inviteres med i udviklingen og gennemførelsen af konkrete sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. 9

10 VI VIL GØRE SUNDHED TIL EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN GODT ARBEJDSLIV - ÅRHUS - SPARRING TIL IGANGSÆTTELSE AF SUNDHEDSFREMMENDE INDSATSER Forbruger Kontakt i Tilst prioriterer medarbejdernes sundhed. Her har de bla. eget motionsrum, der gør at dagligdagen er lettere at gå til. Dette har været en gevinst for både den enkelte medarbejders sundhed og Forbruger Kontakt. Foto :: Jens Peter Engedal Konkrete sundhedstiltag er beskrevet på hjemmesiden: www. aarhuskommune.dk/sundhedsstaben

11 Samarbejde om sundhed For at løse udfordringerne på sundhedsområdet er det nødvendigt med en fælles indsats. Århus Kommune lægger op til, at udfordringerne løftes i samarbejde mellem den enkelte og familierne, fællesskaberne og det offentlige. SundhedsCenter Århus, Jægergårdsgade 97, har sundhedskurser for lægehenviste borgere med kroniske sygdomme. Derudover er alle borgere velkomne i sundhedscentret til en bred sundhedssamtale, og der er mulighed for deltagelse i rygestopkursus. Det er i hverdagen, vi skal gøre en forskel, når bevidstheden om sundhed skal øges, og i den forbindelse er ressourcestærke grupper og personer vigtige for at trække de mindre ressourcestærke med. Den enkelte borger skal have mulighed for at leve sundt og det sunde valg skal være det lette valg i hverdagen. Kontakt til den enkelte borger sker bedst i lokalområdet. Det kan blandt andet opnås gennem samarbejde med de frivillige foreninger, fx de mange idrætsforeninger. Mennesker, der er engageret i frivilligt foreningsarbejde, er også i høj grad rollemodeller og med til at gøre en indsats for fællesskabet. Derfor ønsker byrådet at styrke partnerskaber og samarbejde med foreninger. Århus Kommune som koncern er en væsentlig rollemodel. Kommunens personalepolitik har fokus på at fremme Den gode arbejdsplads, som er kendetegnet ved et godt og udviklende arbejdsmiljø præget af udfordringer og trivsel, og hvor ledelse og ansatte arbejder systematisk med sundhedsfremme, nedbringelse af sygefravær og arbejdsfastholdelse. FACTS Mere end halvdelen af byrådets medlemmer har gennemført en personlig sundhedsprofil som led i arbejdet med sundhedspolitikken, og byrådet beslutter derfor at gå foran med røgfrie rammer, sund kost til møder, og udlånscykler som politikere og ansatte kan bruge til transport til møder i hverdagen. Hjemmeside: 11

12 Viden om sundhed Middellevetid Middellevetiden for kvinder og mænd er støt stigende i den vestlige verden og også i Danmark. Igennem de sidste tyve år er den steget jævnt og lidt mere for mænd end for kvinder. Der er forsat ca. 5 års forskel. Kvinders middellevetid er over 80 år, mænds er på 75,5 år. Middellevetiden i Danmark er utilfredstillende i sammenligning med andre lande. De nordiske lande som vi normalt sammenligner os med, Island, Sverige og Norge, ligger alle væsentligt bedre end Danmark. Årsagerne til den lavere middellevetid kan blandt andet tilskrives danskernes usunde livsstil og de folkesygdomme, det medfører. De lovgivningsmæssige rammer og kvaliteten af sundhedssektoren er også af stor betydning for middellevetiden. Forebyggelsen har brug for et mærkbart løft såvel på kort som længere sigt. Livskvalitet Middellevetiden bruges typisk som et mål for befolkningens sundhedstilstand, fordi den er mulig at måle og sammenligne med andre landes. Livskvaliteten er mindst ligeså vigtig, men den er sværere at måle. Det er afgørende for et godt liv at undgå sygdom. De store folkesygdomme rammer typisk borgere over 65 år. For de der får kroniske lidelser er mulighed for og støtte til et liv med god livskvalitet vigtig. Danmarks middellevetid er på niveau med lande som USA, Korea og Mexico. Middellevetidens udvikling i Danmark ALDER Kvinder Mænd ÅRSTAL 1984/ / / Figur 1. Kilde: Middellevetid 2005/6, Danmarks Statistik. 12

13 Ulighed i sundhed Århus Kommunes sundhedspolitik har fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed. Kommunens indsats handler både om at have forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet de dårligst stillede af befolkningen. Samtidigt skal vi sætte særligt målrettede indsatser over for de mest udsatte grupper. Derfor skal indsatserne målrettes bestemte målgrupper og bestemte områder. En opsøgende indsats er nødvendig, fordi sårbare og udsatte grupper ofte ikke selv bruger de eksisterende tilbud nok. Konkrete eksempler på sundhedstiltag for sårbare og udsatte grupper kan ses på hjemmesiden; Det vil vi :: Fremme generel trivsel, livsglæde og selvværd :: Analysere borgernes sundhedsoplysninger i regionens sundhedsprofil :: Kortlægge borgernes sundhed :: Iværksætte målrettede indsatser til de særligt udsatte eller sårbare grupper :: Være opsøgende i det forebyggende arbejde 13

14 KRAM indsatsområder KRAM er en forkortelse for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Sundhedsstyrelsen har udpeget dem som de fire væsentligste risikofaktorer, der påvirker danskernes helbred, livskvalitet, sygelighed og dødelighed. Derfor vil Århus Kommune sætte særligt ind med forebyggelse på disse områder. WHO skønner at 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, i 2020 vil skyldes livsstilsfaktorer, og at de derfor kan forebygges. Forebyggelsen er kendetegnet ved at have langsigtede effekter, hvorfor det er afgørende, at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres politisk. Sundhedsfremme og forebyggelse har størst effekt, når indsatserne sker integreret i hverdagsarenaer som skoler og arbejdspladser. Derfor vil kommunen generelt øge fokus på sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, kompetenceudvikling af medarbejdere og evaluering og dokumentation af effekter. Der er væsentlige kønsforskelle i sundhedstilstanden og kvinder har generelt en bedre sundhed og længere middellevetid end mænd. Der bør tages hensyn til den kønsmæssige ulighed i sundhed i tilrettelæggelsen af initiativer. Indsatsen for hver enkelt KRAM-faktor uddybes i det følgende. Sundhedsvæsenets omkostninger i Danmark relateret til de dyreste risikofaktorer fremgår af figur 2. I tallene om fysisk inaktivitet er 86 % af udgifterne til sygehusindlæggelser og 14 % er sygesikringsydelser. Sundhedsstyrelsen har igangsat sundhedsøkonomiske beregninger som viser at samfundet kan spare nutidskroner pr. 30-årig person, der bliver mere fysisk aktiv. Beløbet mindskes til kr. når øgede omkostninger i sundhedsvæsenet i perioden med vunden levetid modsvares. Sundhedsvæsenets omkostninger er kun toppen af isbjerget - samfundsøkonomiske produktionstabsomkostninger er ikke med i figuren. Figuren illustrerer forholdet mellem risikofaktorernes sundhedsøkonomiske konsekvenser, med rygning som den dyreste, efterfulgt af de øvrige KRAM-faktorer. Den viser de store forskelle der er på hvor omkostningstunge forskellige risikofaktorer er. Når forskerne har kombineret de direkte udgifter med sociale årsager som lavt uddannelsesniveau eller manglende sociale netværk, skyldes det, at der er stor social ulighed i sundhed. Populært udtrykt er mere uddannelse den væsentligste indsats der fremmer sundhed, ud over tobaksforebyggelse. Den eneste KRAM-faktor der belaster alle socialgrupper næsten lige meget er for stort alkoholforbrug. Risikofaktorerne er en væsentlig årsag til øgede omkostninger i sundhedsvæsenet gennem større sygelighed og tidlige dødsfald. En øget forebyggelsesindsats er derfor vigtig for at hæmme udgifternes vækst. 14

15 Figur 2. Sundhedsvæsenets omkostninger i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Omkostninger i 2005-kroner. Rygning Uddannelse* Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og frtidsulykker Alkohol Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Arbejdsulykker Stofmisbrug Mænd Kvinder KRONER * ingen eller kort uddannelse Kilde: Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed,

16 KOST Virksomme metoder Efterlevelse af kostrådene kan medvirke til at opnå et godt fysisk og psykisk velbefindende og nedsætte risikoen for en lang række livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor er det kommunens målsætning at fremme sundere kostvaner blandt borgerne gennem tiltag på tre områder. Det ved vi om kostvanerne Et fokus på efterlevelse af kostrådene vedrørende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt giver en god indikation på, hvorvidt man har et sundt kostmønster. Det forholder sig således at: :: 24 % af århusianere eller de voksne har et sundt kostmønster :: 11 % af århusianere eller de voksne - svarende til personer - har et usundt kostmønster :: 65% af århusianere eller de voksne har et middelsundt kostmønster :: Der er markant flere med et usundt kostmønster blandt lavt uddannede :: Kvinders kostmønster er markant sundere end mænds Anbefalinger om kost (udarbejdet af motions- og ernæringsrådet 2005) :: Spis frugt og grønt - 6 om dagen :: Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen :: Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag :: Spar på sukker - især fra sodavand, kager og slik :: Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød :: Spis varieret - og bevar normalvægten :: Sluk tørsten i vand :: Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Fremme af sunde kostmiljøer Sunde kostmiljøer i daginstitutioner, børnehaver, skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, lokalcentre og fritidsfaciliteter bør være en selvfølge. Derfor vil kommunen opfordre til, at institutioner og arbejdspladser bakker op om sunde kostmiljøer, fx ved at lave politikker og handleplaner i samarbejde med de lokalt ansvarlige. Fremme af sunde kostvaner For at fremme sunde kostvaner for den enkelte lægger kommunen op til at gøre det sunde valg til det lette valg og ikke mindst til det mest indbydende og naturlige valg. At spise sundt, fordi man skal, er en kortsigtet løsning, hvorimod at spise sundt, fordi det er lækkert og fordi det er det, der er lettest tilgængeligt, er en mere langsigtet og holdbar løsning. Forebyggelse af over- og undervægt Kommunen vil gøre kosten til en integreret del af indsatsen af forebyggelse af over- og undervægt. Erfaringer viser, at når man er blevet svær overvægtig, er det meget svært at tabe de overflødige kilo og samtidig holde vægttabet. Derfor er det vigtigt at skabe sunde kostmønstre tidligt i livet, og i det hele taget at lave fedmeforebyggende indsatser med kost, motion og motivation i forhold til personer, der er i risiko for at udvikle svær overvægt. Undervægt udgør et langt mindre problem i dagens Danmark. De, der har problemer med manglende appetit og dermed er i risiko for undervægt, skal imidlertid have tilbud om energirig mad. Ikke mindst blandt ældre mennesker udgør undervægt hos nogle et problem. Det er derfor vigtigt at denne gruppe får den fornødne hjælp. Kilde: Larsen og Nordvig: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland, samt Sundhedsstyrelsen. 16

17 Det vil vi :: Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner :: At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en kost- og motionspolitik :: Gøre det sunde valg til det lette valg :: Videreudvikle projektet Århus har en fed plan 17

18 RYGNING Virksomme metoder For at komme disse problemer til livs, vil Århus Kommune følge anbefalingerne fra Den gode kommunale model for tobaksforebyggelse, der er udarbejdet af Sund By Netværket med de relevante aktører på tobaksområdet i Danmark. Der er tre overordnede anbefalinger: Det ved vi om rygning :: 650 for tidlige dødsfald om året i Århus skyldes rygning :: Rygning er årsag til mange sygdomme, indlæggelser, sygefravær og førtidspensioner :: En storryger taber gode leveår :: århusianere eller de voksne ryger i deres hjem indendørs hver dag, hvor der er børn :: voksne århusianere er dagligrygere, svarende til 23 %. :: Halvdelen af alle rygere ønsker rygestopvejledning FACTS Rygning er sundhedsskadeligt. Hver anden ryger dør af en rygerrelateret lidelse. Lov om røgfrie miljøer trådte i kraft d og skærper reglerne for hvor der må ryges indendørs. Fremme af røgfrie miljøer Der er overbevisende mængder af forskningsresultater som påviser passiv rygnings skadevirkninger på ikke-rygere og børn. Folketinget har vedtaget Lov om røgfrie miljøer, som trådte i kraft 15. august Formålet er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Skoler og institutioner for børn og unge har været omfattet af loven siden 1995, nu er alle uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, transportmidler og større serveringssteder også omfattet. Ansatte og institutionsbrugere skal beskyttes mod passiv rygning. Stadig flere forskningsresultater påviser tobaksrøgens skadevirkninger på ikkerygere og deres børn. Fremme af rygestop Rygestopkurser har meget fine resultater og høj effektivitet for små midler. Udfordringen er at systematisere tilbudene. Ligesom vaccinationsprogrammerne får høj dækning ved, at alle børn på bestemte alderstrin modtager samme vaccinationstilbud, bør alle rygere systematisk opleve motiverende samtaler, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Halvdelen af rygerne er interesserede i at holde op, og det er vigtigt, at de får den relevante viden om byens tilbud. Et velegnet element i en kommende sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og Århus Kommune er den systematiske indsats ved egen læge, på sygehusene og i kommunen. Forebyggelse af rygestart Det er i barndommen og ungdomsårene fra årsalderen, at langt de fleste livstidsrygere begynder deres rygekarriere. Derfor vil vi især sætte ind med sundhedsfremme og forebyggelse til denne målgruppe. Kilde: Larsen og Nordvig: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland, samt Sundhedsstyrelsen. 18

19 Det vil vi :: Fremme rygestop ved et varieret udbud af rygestopkurser :: Forebygge rygestart blandt børn og unge :: Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og hospitalsafdelinger Det vil vi på sigt arbejde hen imod: 1. Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie 2. Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden 3. Århus Kommune arbejder på at Århus som bysamfund bliver røgfrit 19

20 Det ved vi om alkohol ALKOHOL :: Rusdrikkeri forekommer stort set lige hyppigt uanset lavt, mellem eller højt uddannelsesniveau :: 11 % drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed hver uge eller oftere - dvs århusianere eller voksne :: 16 % der har været ved egen læge inden for de seneste tre år, er af lægen blevet rådet til at sætte deres alkoholforbrug ned - dvs personer i Århus Kommune :: 21 % af de erhvervsaktive har mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed - dvs personer i Århus Kommune. I industrien er andelen signifikant højere, op til 43 % Virksomme metoder Alkohol er et af de rusmidler, der har størst konsekvenser for sundheden i Danmark, både samfundsøkonomisk og menneskeligt. Ud over at være et sundhedsproblem kan alkohol også være et socialt problem - for omgivelserne og for den der drikker. Derfor er Århus Kommune i samarbejde med bl.a. Sund By Netværket i gang med udviklingen af Den gode kommunale model for alkoholforebyggelse. Modellen peger navnlig på tre virksomme indsatsområder, som kommunen vil sætte ind på. Fremme af alkoholfrie miljøer Der skal arbejdes for gradvist at indføre alkoholfrie miljøer. Alkohol med måde Vi vil indgå aftaler med detailhandlen om annoncering og salg til unge og aftaler med restaurationsbranchen om udskænkningspraksis i nattelivet. Der skal være opmærksomhed på signalerne i det offentlige rum om alkoholkultur, fx i form af reklamer i bybilledet. Bevillingsnævnet og politivedtægten sætter rammerne for tilgængelighed af alkohol i Århus. Forebyggelse af alkoholafhængighed En tidlig social indsats for at reducere alkoholafhængighedens skadesvirkninger skal fokusere på bl.a. følgende elementer: Sammenhæng mellem alkoholbehandling og forebyggelse, børn i alkoholfamilier, unge med risikoadfærd, samt kontanthjælpsmodtagere, der drikker for meget. FACTS Storforbrug: Når man drikker over genstandsgrænserne (14 for kvinder og 21 for mænd) om ugen og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed Rusdrikkeri: Over 5 genstande eller flere ved en enkelt lejlighed, mindst én gang om ugen Afhængighed: Tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, abstinenser Kilde: Larsen og Nordvig: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland, samt Sundhedsstyrelsen. 20

21 Det vil vi :: Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder :: Fremme mådehold i alkoholindtagelsen, bl.a. gennem projektet Byens natteliv i Århus :: Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling 21

22 MOTION Det ved vi om motion Om fysisk aktivitet hos årige: :: 45 % af alle årige ikke lever op til anbefalingerne om fysisk aktivitet :: 43 % af de årige drenge og 57 % af pigerne kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag :: årige har brug for hverdagsmotion, konditions- og styrkegivende motion Om fysisk aktivitet hos unge mellem 16 og 20 år: :: Unge på gymnasiale uddannelser er mere fysisk aktive end unge på erhvervsuddannelser eller uden uddannelse :: Der er en tendens til polarisering - flere er meget fysisk aktive blandt unge og flere er fysisk inaktive :: Fysisk aktivitet ved fritidsaktiviteter er stigende, mens den daglige hverdagsmotion i form af cykeltur til og fra skole og arbejde er faldende Om fysisk aktivitet hos Århus Kommunes voksne borgere: :: århusianere er fysisk inaktive :: 52 % af århusianerne dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden. Der er sket et fald i antallet af udøvere der dyrker regelmæssig motion hos gruppen af lavtuddannede fra :: århusianere er overvægtige Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet :: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen ved moderat intensitet :: At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen ved moderat intensitet :: Både børn og voksne bør mindst 2 gange om ugen være fysisk aktive ved høj intensitet af minutters varighed Der er rig dokumentation for, at fysisk aktivitet bidrager til at forebygge en række sygdomme og fremmer den generelle sundhed. Derudover er fysisk aktivitet en kilde til trivsel og livsglæde, og netop det er for mange en væsentlig drivkraft for at udvikle og fastholde sunde vaner i forhold til fysisk aktivitet. På den ene side er mange borgere aktive og har bevægelsen som en integreret del af hverdagen. På den anden side fører en stor gruppe borgere et liv, der indebærer for lidt bevægelse, med risiko for sygdom og forringet livskvalitet til følge borgere vil gerne være mere fysisk aktive i deres dagligdag. Potentialet for at øge det fysiske aktivitetsniveau i Århus Kommune er derfor i høj grad til stede. Virksom indsats På grund af motionens forebyggende og trivselsfremmende virkning, vil Århus Kommune gerne fremme fysisk aktivitet hos borgerne. Fremme bevægelsesmuligheder i hverdagsarenaer Vi ser gerne bevægelse integreret som en naturlig del af folks hverdag. Det vil vi gøre ved at fremme bevægelse og motion på daginstitutioner, børnehaver, skoler, arbejdspladser, jobcentre, lokalcentre, frivillige foreninger og aktivitetscentre hvor århusianerne færdes til daglig. Fremme lyst til bevægelse Bevægelse og motion skal være lystbetonet. Kun på denne måde kan det at bevæge sig blive en fast integreret del af folks hverdag på lang sigt. Derfor lægges der som nævnt op til, at trivsel, glæde og leg skal være centrale elementer. Forebygge inaktivitet De mest inaktive grupper kræver en særlig målrettet indsats, fx samtaler og tilbud hos egen læge og i sundhedscentrene. Kilde: Larsen og Nordvig: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland, samt Sundhedsstyrelsen. 22

23 Det vil vi :: Fremme muligheder og vilkår for kommunens idrætsforeninger og andre frivillige foreninger for at skabe motions- og idrætstilbud til alle borgere :: Tage initiativer, der fremmer glæden ved bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling :: Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke medlem af en idrætsforening 23

24 VI VIL GIVE UNGE I ÅRHUS ET KRAM Det ved vi om unge og risikoadfærd Voksnes livsstil grundlægges i barndommen og ungdommen. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blandt unge medvirker til at nogle unge øger deres risikoadfærd. Dialog og viden om andres unges faktiske adfærd mindsker overdrivelser, misforståelser og risikoadfærd. Unge udgør en selvstændig, vigtig målgruppe for sundhedspolitikken. Danske unges alkoholkultur bærer præg af, at de drikker ofte og meget ad gangen. Der er således 16 % af de 18-årige drenge, der drikker sig fulde mere end 6 gange om måneden, og 33 % af de 20-årige drenge drikker mere end 21 genstande om ugen. Pigerne tegner sig for en væsentlig lavere andel. Den fælles europæiske rusmiddelundersøgelse blandt årige viser, at danske unge har et væsentlig højere alkoholforbrug end alle andre unge i Europa, samt at der i samme periode skete en markant stigning i unges brug af de såkaldte feststoffer. Undersøgelserne viser dog alle en positiv udvikling i de helt unges forbrug, idet andelen af storforbrugere er faldet - særligt for de årige. Flere er over 14 år første gang de er fulde. Andelen, der oplever problemer som konsekvens af alkoholindtag, er ikke faldet. Øvrige rusmidler Unge, der har en tidlig alkoholdebut og et stort forbrug af alkohol, har en klart større risiko for senere at eksperimentere med illegale stoffer. Mange unge eksperimenterer med illegale stof- fer i en situation, hvor de har drukket sig fulde. Forebyggelse af tidlig alkoholdebut og stort alkoholforbrug blandt unge er derfor væsentlige elementer i det rusmiddelforebyggende arbejde. Unges seksuelle sundhed - kys og kram Seksualiteten er en stor og væsentlig del af menneskers liv. Den udfolder sig gennem hele livet og har betydning for vores generelle trivsel, livsglæde og sundhed. Seksuel sundhed drejer sig om at styrke individets muligheder for at integrere sin seksualitet på en berigende måde for helheden i livet. Seksualvanerne grundlægges i de unge år, hvorfor forebyggelsesindsatsen er prioriteret i forhold til unge og ungdomskulturen. Undersøgelser viser at unge efterlyser dialog om sex, prævention og følelser. Forebyggelsen af seksuelt overførbare infektioner som eksempelvis klamydia, HPV vorter og livmoderhalskræft, hiv-virus samt uønsket graviditet og seksuelle krænkelser er særligt vigtige indsatsområder. Virksomme metoder Udskydelse af debutalder For såvel tobak som alkohol gælder det, at jo senere debutalder, jo mindre er sandsynligheden for at brugen af alkohol og tobak ender som et sundhedsskadeligt forbrug. Salg af alkohol til børn og unge under 16 år er ved lov forbudt. Forældrene er afgørende for, i hvilken udstrækning de mindreårige fortsat forsynes med alkohol, og hvilken alkoholpolitik der gælder for de unge i skoleklasser mm. Dialog Dialog med de unge kan hjælpe til at afklare myter og sociale overdrivelser om risikoadfærd. Skræmmekampagner er derimod med til at fastholde og udbrede myter og misforståelser. 24

25 Det vil vi :: Skabe øget dialog om sundhed med unge gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning :: Fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse om sund seksualitet i hverdagslivet, og forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. :: Styrke sammenhængen mellem rusmiddelpolitikken og sundhedsindsatsen, så der udvikles og gennemføres systematiske, koordinerede indsatser 25

26 Målgrupper Aldersmæssigt er der fire overordnede kategorier, som kræver hver sine specifikke sundhedspolitiske indsatser og metoder. Det er børn (børnefamilier) og unge 0-18 år, unge år, voksne år og ældre over 65 år. Børn og unge 0-18 år samt forældre Unge Flere og flere børn henter information og underholdning gennem stillesiddende aktiviteter som DVD'er, PC'er og fjernsyn og flere end nogensinde har en dårlig kondition. Aktive børn er mere glade, har større selvtillid, er bedre til at håndtere stress og har en bedre indlæringsevne end inaktive børn. Børns bevægelsesglæde og kropsbevidsthed udvikles gennem dialog mellem børn, forældre, pædagoger og lærere om fremme af sundhed, viden og erfaringer. Forskning viser at unge med oplevelse af at have status og gode fremtidsudsigter har væsentlig mindre risikoadfærd end unge uden status og gode fremtidsudsigter. En dialog om sundhed og sociale overdrivelser om risikoadfærd i de unges hverdagsliv, fx i klasser, får de unge til at mindske deres risikoadfærd. Udfordringen i Århus er at omsætte den viden til sundhedspolitik og praksis. For unge skal indsatser til fremme af sundhed således koordineres. 26

27 Voksne Ældre Forebyggelsesarbejdet har stor effekt i hverdagsarenaer såsom skoler og arbejdspladser. For voksne er en væsentlig forebyggelsesindsats derfor sundhed på arbejdspladsen. Såvel de offentlige arbejdspladser som de private. Ældreområdets hjemmepleje, lokalcentre og kommunale og private tilbud er vigtige for rammerne, som tilbydes ældre. En kvalitetsudvikling af tilbuddene og øget koordinering og samordning er vigtig. Sundhedsklinikker på lokalcentre og Seniorcentret Saxild Strand samt sundhedscentre og træningscentre er eksempler på denne udvikling. 27

28 Fortidens forebyggelsessucces er Herunder er beskrevet nogle af det tyvende århundredes landevindinger for sundheden. I dag er de en selvfølge i vores hverdag, men vi skal ikke glemme de gode gamle sundhedsråd: Vask dine hænder, børst dine tænder, overhold færdselsloven og hold dine omgivelser rene. At beskytte mod dårlig kost, rygning, alkohol og for lidt motion er relativt nyt land. Vi er ikke nået så langt, organiseringen bliver bedre og bedre, men først om nogle år kan vi for alvor se resultaterne. Børnetandpleje Sanitet og hygiejne Den kommunale tandpleje åbnede i Århus i Men kun de børn i 1. klasserne blev i første omgang tilbudt tandbehandling. I dag har mere end børn deres gang i Århus Kommunes tandklinikker. I 1914 blev det påbudt at alle nyopførte beboelser skulle indrettes med vandklosetter. Indtil da måtte man, når behovet opstod, ned at sidde på brættet i de fælles kolde, mørke og uhumske latrinhuse i baggården - eller bruge natpotten i lejligheden. I 1933 var der lejligheder i Århus. Heraf havde de eget toilet eller adgang til fælles toilet. Demokraten skrev om tandklinikken i 1915: Børnenes tænder underkastes et grundigt eftersyn... Er en tand for slem, bliver den fjernet, men i øvrigt søger man ved plombering etc. at bøde på de skader, som letsindig omgang med slikkerier og mangelfuld pleje har slået. Derefter indskærpes det børnene, at de stadig med en tandbørste og lidt pulveriseret kridt holder tænderne rene. I 1940 var mellem og lejligheder stadig uden vandskyllende toilet. 28

29 Ydre miljø I 1800-tallets Århus var der beskidt i byens gader. Møddinger opstod ofte, hvor beboerne fandt det lettest at henkaste husaffaldet, og åens drikkevand blev blandet med vand fra pissoirer, stalde og møgbeskidte rendestene. I 1971 toppede antallet af trafikulykker med dræbte og kvæstede i trafikken. Det svarer til ca skoleklasser. I 70 erne blev der derfor taget nye initiativer: Fartgrænserne blev indført, der kom tvungen brug af sikkerhedssele og styrthjelmen blev obligatorisk. I 2001 blev 431 mennesker dræbt i trafikken og blev kvæstet til trods for en væsentlig større trafikmængde end i starten af 70 erne. I 1890 erne begyndte en organiseret renovation. Borgerne havde nu pligt til at 1930 smide deres affald 1940 i tætte og med 1950 låg forsyne de spande. I 1901 fik alle borgere standardiserede skraldespande, og da vandtårnet på Randersvej blev taget i brug i 1906/07 fik selv de højestliggende kvarterer frisk vand. Trafiksikkerhed 29

30 Borgerinddragelse og samarbejdsrelationer Borgerinddragelse Gennemførelsen af en en succesfuld og effektiv sundhedspolitik beror på et samarbejde mellem den enkelte, fællesskaberne og det offfentlige. I Sund By Netværket og WHO vægtes en styrket borgerinddragelse. Århusmodellen for borgerinddragelse indebærer en aktiv inddragelse af borgerne i arbejdet med sundhedspolitikken. WHO definerer borgerinddragelse som en proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulere og implementere politikker, at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring. Denne første sundhedspolitik tager afsæt i Byrådets ønske om et give borgerne et kram og en bred høring af dette forslag sker i Implementeringen af sundhedspolitikken rummer også proceselementer, hvor forskellige målgrupper inviteres med i udviklingen og gennemførelsen af konkrete sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Samarbejdsrelationer Forebyggelsesarbejdet har sine succeshistorier, men gennem de sidste fire årtier har der været en problematikkens konstans. Der har været og er viden om risikofaktorer, men der mangler det afgørende incitament for de forskellige offentlige sektorer til at yde forebyggelsen tilstrækkelig opmærksomhed og ressourcer. Målsætninger om at få de forskellige tilbud og service til at hænge sammen for den enkelte borger er også en fortsat udfordring. Koordinering af sundhedspolitikker, strategier og indsatser er nødvendig og med øremærkede midler til borgerrettet forebyggelse og prioritering af sundhedsopgaverne øges chancerne for succes. Sundhedsaftalen med Region Midtjylland er også et væsentligt redskab til at styrke koordinering og sammenhæng på sundhedsområdet og Århus Kommune prioriterer derfor også dette arbejde. Forhandlinger om kommende 2. generations-sundhedsaftaler begynder snart og heri vil der også blive taget højde for Århus Kommunes samlede sundhedspolitik. 30

31 Sundhedslov 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Strukturreformen og den nye sundhedslov definerer fire sundhedsopgaver. 1. Sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt hovedansvar. 2. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner sikrer koordination mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunens service. 3. Århus Kommune medfinansierer det regionale sundhedsvæsen. 4. Genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunerne. 31

32 FORSIDEFOTO: DONNA SCHNELL Vinder af fotokonkurrencen "Vi vil gi' Århus et KRAM" FOTOS: Ida Schmidt (Jens Peter Engedal, foto side 10) TEKSTFORFATTER Jakob Drud, Tekstmagi :: GRAFISK DESIGNER Kåre Gjerdrum, :: TRYK viby tryk Århus Kommune :: Sundhedsstaben Rådhuspladsen 2 :: 8000 Århus C ::