Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan Hospitalet Kulturmidten Bymidten Erhvervskvarteret

2 Herlev Kommune, Rådhuset februar Kommuneplan er udarbejdet af forvaltningen under ledelse af Teknisk Forvaltning. Bymesse Planhøring til Ringbyseminar Foto: Teknisk Forvaltning Tryk: Cool Gray Oplag: 200 eksemplarer Hjemmeside:

3 Forord Kære medborgere i Herlev. Dette er den første udviklingsplan for Herlev i den nye kommunale struktur. Det betyder også, at vi fokuserer på velfærd fra sundhed til erhvervsudvikling og gør det på nye måder. Fx. har vi udviklet kulturaksebegrebet. Den er det visionære mål om udbud af oplevelser og samtidig en styrende model for byens udvikling. Men vi indbyder også alle interesserede til at udvikle en motionsakse. Planen repræsenterer et nyt og stærkt samarbejde med de øvrige kommuner langs Ring 3. Samarbejdet skal sikre nye investeringer i vores store erhvervsområder, så Herlev også er stærk og levedygtig om 50 år. Samarbejdet blev bekræftet i et regionalt politikermøde i Herlev Medborgerhus den 23. september Kollegerne i de andre Kommunalbestyrelser er visionære, kan jeg love. Men vi er med helt i front. Det er også den første kommuneplan under den nye globale forståelse af klimaproblemet. Vi søger at udnytte planlovens muligheder for en fornuftig klimapolitik til det yderste. Af alle disse grunde har vi sat de forskellige sektorområder som fx. sundhed, regnvandshåndtering og natur til at udfordre og udvikle hinanden på nye måder. Vi arbejder på, at investeringer i højere og højere grad skal trække i samme retning og til fordel for alle. Jeg er glad for at kunne aflevere plan 2009, som lægger op til dette samarbejde på alle områder. Den skal ikke bare læses, den skal bruges. På Kommunalbestyrelsens vegne Kjeld Hansen Borgmester 1

4 Indhold Indhold Forord 1 Indhold 2 Læsevejledning 4 Kommuneplanens idégrundlag 6 1. De store linjer Herlev i dag Herlev fremover Hovedstruktur Retningslinjer for alle arealer Rammebestemmelser for alle rammeområder: Boliger og byomdannelse Mål Byomdannelse Behov for fortsat boligudbygning Bæredygtige bebyggelser Ringbyen fælles intention for kommunerne langs Ring Retningslinjer for boliger og byomdannelse Rammebestemmelser for boliger Handel og centerstruktur Mål Centerstruktur og indkøbsmuligheder i Herlev Retningslinjer for detailhandel og centerstruktur Rammebestemmelser for centerområder Børn, unge og ældre Mål Bedre kvalitet på dagtilbud Udbygning og modernisering Børn, unge og ældre Rammebestemmelser for offentlige formål Erhverv og beskæftigelse Mål Herlevs erhvervsområder Videreudvikling af erhvervsområderne Retningslinjer for erhverv og beskæftigelse Rammebestemmelser for erhverv Kultur og fritid Mål Kultur og erhverv

5 6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder Fritids- og friluftsområder Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturarven i værdifuld bebyggelse Retningslinjer for kultur og fritid Rammebestemmelser for fritidsområder Trafik og infrastruktur Mål Liv og trafik gevinst og ulempe Nye veje og arealudlæg Nye netværk Retningslinjer for trafik og infrastruktur Miljø og Lokal Agenda Mål Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Nedbringelse af CO 2 -udledning samt vand- og energiforbrug Virksomheder med særlige beliggenhedskrav mv Støj Lokal Agenda Retningslinjer for Miljø og Agenda Natur, parker og byrum Mål Naturbeskyttelse Parker og Byrum Retningslinjer for natur, parker og byrum Forsyning Mål Bæredygtig vandforsyning Varme- og elforsyning Mere kvalitet i behandling af affald Spildevand Retningslinjer for forsyning Forebyggelse og sundhedsfremme Mål Sundhedsprofil Sundhed og forebyggelse Genoptræning i kommunalt regi Retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme Referenceliste 150 3

6 Læsevejledning Læsevejledning Hvad er en kommuneplan? Dette er kommuneplanen for Herlev Kommune. Heri koordineres planerne for de forskellige sektorer i kommunen og fastlægges mulighederne for den fysiske udvikling indtil Retsvirkningen er todelt: Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse gennem budgetlægningen, sektorplanlægningen, lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. Overfor borgerne får den kun direkte virkning, når Kommunalbestyrelsen modsætter sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzone, når de strider imod kommuneplanens rækkefølge eller rammebestemmelser. Planens tilblivelse Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2007 sin Agenda 21- og Kommuneplanstrategi Her blev det bl.a. besluttet at erstatte kommuneplanen fra Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21-målene er indarbejdet i planen for så vidt angår fysiske forhold i Herlev, herunder et oplæg til inddragelse af borgerne om sundhed. Sådan læser du kommuneplanen Kommuneplanen består af 11 kapitler. Kapitel 1 er en oversigt over planens overordnede forhold. Herefter følger kapitler om Boliger og byomdannelse, Handel og centerstruktur osv. Hvert kapitel beskriver visioner og mål, hvor vi står i dag, og hvor Herlev skal hen. Målene følges op af en liste over handlinger indtil Der er temakort, som knytter sig til retningslinjer for de udpegede temaer. I kapitlerne 1-6 gengives rammebestemmelser for lokalplanlægningen disse er knyttet til rammeområder, som gengives på rammekortene side 11 og 149. Planens hovedtræk Herlev er næsten fuldt udbygget. Derfor handler kommuneplanen specielt om omdannelse i det eksisterende byområde. Planens fokus er kultur og sundhed og bæredygtighed. Forholdet til overordnet planlægning Kommuneplanen må ikke stride imod statslige planer for vand og råstoffer. Indtil disse planer er udarbejdet, skal retningslinjer herom i Regionplan 2005 overholdes. Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger regler for fx Hjortespringkilen, stationsnære kerneområder, rækkefølgebestemmelser og arealudlæg til en letbane langs med Ring 3. Kommuneplanen skal overholde Fingerplanen. I Region Hovedstadens Regionale Udviklingsplan 2008 er de overordnede mål, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner med 4

7 en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Planen foreslår en letbane på Ring 3, og at CO 2 -udledningen skal mindskes med 20 % i Kommuneplanen skal følge dette op. Med Transportinvesteringsplanens strategiske analyse træffes en beslutning i 2013 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3. Udbygningen af Frederikssundsmotorvejen er fremskyndet. Kommuneplanen udlægger areal til den højklassede kollektive trafikforbindelse. Udbygningsplanerne for regionens hospital i Herlev og den forventede omstilling af DISA-grunden stiller krav til de lokale anlæg til trafikafvikling. Derfor indeholder kapitel 1 nogle regionale rækkefølgebestemmelser om infrastrukturanlæg og Kapitel 7.3 indeholder de nødvendigste nye vejudlæg. Regionplan 2005 afløses af kommuneplanen, idet retningslinjerne er indarbejdet, mens regionplanens redegørelse videreføres som et bilag til kommuneplanen. Kommuneplanen behandler ikke virksomheder med særlige beliggenhedskrav i forhold til forurening, idet en enkelt risikovirksomhed er behandlet som muligvis VVM-pligtig virksomhed. Trods de forventede klimaændringer bliver kystnærhed sandsynligvis ikke aktuel i planperioden, idet den laveste kote i Herlev ligger omkring 8 meter over dagligt vande. 5

8 Idégrundlag Kommuneplanens idégrundlag Kommunalbestyrelsen har fastlagt 5 overordnede mål for kommuneplanen i Agenda 21- og Kommuneplanstrategi 2007 Herlev i Bevægelse : Sundhed for alle Sundhed skal indtænkes i alle kommunale opgaver. Kommunen vil inddrage borgerne i en forbedring af den generelle sundhedstilstand i Herlev Kommune. Et af initiativerne kan ske ved udvikling af en motions- og aktivitetsakse langs Dildhaven og ved at fremme fysisk aktivitet og trafiksikkerhed i byens rum. Bæredygtighed og klima Kommunens egen drift skal være energibesparende. Kommunen vil arbejde med at fortsætte energibesparelser til nedbringelse af CO 2 -udledningen fra Herlev Kommunes virksomhed. Der skal stilles krav til alle nye byggerier om lavenergibebyggelse og arbejdes med kollektive trafikforbindelser. Regnvandshåndtering skal styrke Herlevs rekreative værdier. Mere kultur i Bymidten Bymidtens konkurrenceevne skal styrkes, bl.a. gennem et bedre bymiljø og en ny kulturakse. Herudover skal der udlægges mere butiksareal. Sikre udbygning i 4 områder Bymidten, Hospitalsgrunden, DISA-grunden og erhvervsområdet ved Marielundvej rummer store potentialer for Herlevs fremtid, som nu er i spil. Disse områder skal planlægges, så Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Blandt andet skal nyt byggeri udformes, så det hænger sammen med byen og muliggør dagligt fællesskab. Mere boligudbygning Boligbyggeri skal fremmes gennem lokalplanlægning og andre initiativer. Der skal overvejes mere aktive former til at sikre flere og gode boliger. Muligheden for bæredygtigt byggeri skal undersøges. 6

9 Herlev Hospital Bycenter Marielundvej DISA Det skal der ske Kulturakse Motionsakse Stationsnærhed Byomdannelsesområde Nye boliger Denne forenklede gengivelse viser muligheden for byomdannelse i 4 områder, boligbyggeri på 13 steder, dialog om motionsakse samt udvikling af en kulturakse. 7

10 De store linjer 1. De store linjer Det er kommunalbestyrelsens vision at bidrage til en bæredygtig fremtid: Herlev skal fortsat være et godt sted for alle, hvor et godt miljø, en god livskvalitet og en sund økonomi spiller sammen. 1.1 Herlev i dag Herlev er et dynamisk samfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. Kommunen byder på en bred vifte af boligtyper med lejligheder, rækkehuse og villaer, som imødekommer behov hos både unge, børnefamilier, singler og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune, med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard, og gode trafikale forbindelser. Den centrale beliggenhed i Københavnsregionen giver god lokalisering for erhverv. Her er stor pendling på arbejdsmarkedet. Butikkerne i Bymidten har en forbedret handelsposition siden Udviklingen har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte, et forbedret erhvervsområde, tiltrækning af nye brancher, boligforbedringer, flere ældrevenlige boliger og renovering af skoler. Trafiksikkerheden i boligområderne er forbedret, og den kollektive trafik er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Kommunen har i dag et faldende indbyggertal trods flere boligbebyggelser. Det belaster det generelle økonomiske grundlag for velfærden i kommunen. 1.2 Herlev fremover Kommunen er stort set udbygget. De grønne områder i Hjortespringkilen kan ikke bebygges. For at der fortsat kan ske en udvikling i Herlev, udpeger kommuneplanen nye muligheder i byzonen indtil Byomdannelse Der udpeges 4 områder til byomdannelse, jf. kapitel 2. Det skal muliggøre, at centrale byområder kan ændre anvendelse og bebyggelsestæthed og styrke udvikling af de eksisterende eller nye virksomheder. Byomdannelse skal fremme Herlevs kvaliteter og skabe sammenhæng med Bycenteret. Der åbnes mulighed for at opføre boliger i områderne. Samarbejdet med kommunerne langs med Ring 3 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse sigter på at betjene disse områder med en større passagerkapacitet og stationsnære kerneområder. Boligbebyggelser Der udpeges 13 arealer til boligbebyggelse, jf. kapitel 2. Udbygningen vil i bedste fald opveje faldet i befolkningstallet også blandt børn og unge. Udlæg til nye boliger kræver derfor ikke opførelse af nye institutionspladser eller skoler. Samtidigt arbejder kommunen for at tiltrække unge, jf. kapitel 4. Boliger inden for det 8

11 stationsnære kerneområde skal være etageboliger. Boliger i Hjortespring skal være tæt-lave bebyggelser. Kulturoplevelser og sundhed Byens rum i form af torve, parker og idrætsarealer er et aktiv for sundheden, bosætningen og erhvervsudviklingen. Det giver en god konkurrenceposition, jf. kapitel 3 og 5. Derfor vil kommunalbestyrelsen styrke Herlevs kulturfaciliteter, bl.a med en kulturakse omkring Herlev Torv, se kapitel 6. En politik for byrum og træer langs veje kan skabe sammenhæng i hele kommunen, se kapitel 9. Undersøgelser viser, at borgerne i Herlev generelt risikerer sundhedsproblemer, fordi de bevæger sig for lidt. Kvaliteten af de fælles friarealer, stier og veje har væsentlig betydning for, om mennesker kommer ud og bevæger sig. Kommuneplanen udpeger særlige motionsstier i sammenhæng med det øvrige stinet. Herudover vil kommunalbestyrelsen gå i dialog med borgere og foreninger om at udvikle en motionsakse langs Dildhaven, se kapitel 11. Bæredygtighed Der er behov for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen indeholder definitioner af bæredygtighedsbegrebet og kræver energi- og vandbesparelser i nybyggeri. Se kapitel 8. Generelt inviteres borgere, virksomheder, organisationer og foreninger til dialog og samarbejde om en bæredygtig udvikling. Forebyggelse af klimagasser og partikelforurening forudsætter også overvejelser for trafikbetjening, herunder om potentiale for kollektiv trafik og mindre bilkørsel i boligområder. Se kapitel 7. Klimaforandringerne medfører mere og flere ekstreme nedbør. Der er brug for alternativer til kloaknettet til at håndtere de fremtidige regnskyl. Ved en koordineret forsinkelse af regnvand på hensigtsmæssige arealer kan vandets kredsløb indtænkes i og bidrage til kommunens byrum og rekreative kvaliteter. Se kapitel 10. Kulturarv og naturbeskyttelse Kommunalbestyrelsen bidrager til beskyttelse af kulturarven og varetager naturpleje og beskyttelse i alle større grønne områder. Kommuneplanen udpeger arealer til sikring af såvel arkæologiske interesser som moderne boligbebyggelser i kapitel 6. Der udpeges arealer til sikring, pleje og anvendelse for en lang række landskabshensyn og af øget biodiversitet og større oplevelser for borgerne. Se kapitel 9. 9

12 De store linjer 1.3 Hovedstruktur Herlev Kommunes hovedstruktur fremgår af kort 1.3 Rammer for lokalplanlægningen. Kommunen er opdelt i et byområde og et landområde. Kommunen har enkelte sommerhuse i landzone, men ingen sommerhusområder. Kommunen er endvidere inddelt i rammeområder for boliger, centerformål, offentlige formål og erhverv samt fritidsområder. Områder og rammer for lokalplanlægningen er nærmere beskrevet i kapitel

13 11

14 De store linjer Retningslinjer for alle arealer Herlev Kommune inddeles i byzone og landzone som vist på retningsliniekort 1.3. Der udlægges samtidig nye arealer, som kan overføres til byzone efter lokalplanlægning som vist på kortet Kommunen opdeles i områder til primært boliger, centerområder, offentlige formål, erhvervsområder, og fritidsområder, herunder kolonihaver og parker, som vist på retningsliniekort 1.3. Retningslinjer Retningslinjer i denne oversigt vises med henblik på at koordinere hensyn i sektorplanlægningen og enkeltsagsbehandlingen. Retningslinjerne er placeret i de enkelte kapitler. Byomdannelse: Ændrede krav til miljøfølsom anvendelse. Stationsnærhed 2.2.2, 2.3.1, Stationsnært kerneområde. Butiksstørrelser: Samlet oversigt over butiksareal. Miljøzoner : Sikrer arealer til både industri og kontor. Kulturakse: Krav til arealer og faciliteter omkring Bymidten. Hjortespringkilen: Beskyttelse af arealer til natur, kulturarv og fritid. Kulturarv Sikrer arkæologiske interesseområder. Støj fra veje: Krav til ny miljøfølsom anvendelse langs veje. Nye veje: Sikrer areal til trafikforbindelser til Ring 3. Grønne veje: Sikrer plads til træer på eller langs med visse veje. Fjernvarme: Sikrer areal til fremføring af fjernvarme. Regnvand: Giver ret til at oversvømme arealer ved ekstremregn. Motionsakse: Sikrer areal til faciliteter langs Dildhaven. 12

15 Rammebestemmelser for alle rammeområder: Kommuneplanens rammebestemmelser fremgår af kapitlerne 1-6. Der fastlægges følgende rammebestemmelser for lokalplanlægning i alle kommuneplanens rammeområder: Regional Rækkefølge Aa: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af Herlev Hospital i rammeoområde D12 i samarbejde med Gladsaxe og Københavns kommuner, Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Hospitalsudbygningen kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om nye regionale infrastrukturanlæg i form af vejtilslutninger til Ring 3, metrostation på hospitalsgrunden eller en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3. Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DISAs område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Bæredygtighed Ac: Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i energiklasse 1. Ad: Ny bebyggelse skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask. Ae: Lokalplaner for bebyggelse og befæstelse skal sikre areal til bassiner til og samtidig forudsætte forsinkelse eller nedsivning af tag- og terrænvand før ibrugtagning. Herlev Hospital set fra Kildegårdens jorder 13

16 Rammebestemmelser De store linjer Vandafledningsretten for hver ejendom er fastlagt i Landvæsenskommissionens tinglyste kendelser for Herlev og i Spildevandsplan Sundhed og kultur Af: Ny bebyggelse skal reservere areal til motionsstinettet, som det fremgår af retningsliniekort Ag: Ny bebyggelse skal reservere plads til bymæssige formål. Lokalplaner skal sikre nicher til kunst, grønne opholdsrum og siddepladser, rum til bassiner eller fald for regnvand, fysisk udfoldelse og således medvirke til at skabe et godt og levende bymiljø Ah: Langs grønne veje udpeget på retningsliniekort 9.3 skal al ny bebyggelse reservere areal til vejtræer, jf retningslinje Ai: For rammeområderne D12, B8, B1, C4, C7, C6, C13 og C20 skal der sikres arealer og anvendelser til et rumforløb som Kulturakse. Regnvand skal genbruges i byrummet til rekreative formål. Aj: For rammeområderne C3, D6 og B3 skal der sikres arealer og anvendelsesmuligheder for en motionsakse. Ak: Intensive kontorenheder over 1500 m 2 kan placeres i det stationsnære yderområde hvis; 1) der ikke findes tilstrækkelige byggemuligheder i kerneområdet i kommunen eller nabokommunerne på samme S-togslinie, 2) parkeringsnormen begrænses til højst 1 plads pr. 50 m 2 erhvervsareal ved Herlev Station som knudepunkt eller 3) det er udvidelse af virksomhed etableret inden den 1. januar Parkering Al: Al parkering skal ske på egen grund. Parkeringsnormer fastlægges som generelle normer, idet normen for antal P-pladser halveres i stationsnært kerneområde. Det er området inden for 600 m gåafstand fra Herlev Station. Normer reduceres i rammebestemmelser for centerområder med blandet anvendelse. Parkeringsnormen skal i visse tilfælde begrænses yderligere efter reglerne i Fingerplan Den generelle parkeringsnorm i Herlev er: Boliger: Mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. Kontor: Mindst 1 parkeringsplads pr. 35 m ² kontor, jf. Fingerplan 2007,

17 Andre offentlige og private erhverv: 1 parkeringsplads pr. 50 m ² erhvervsareal Butik: Mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m ² butiksareal inklusiv lager. Kursus, restaurant, biograf og lignende: 1 parkeringsplads pr. 5 siddepladser. 15

18 Boliger og byomdannelse 2. Boliger og byomdannelse Dette kapitel viser, hvor de nye boligbebyggelser skal ligge, og hvor nye investeringer skal fremmes Se også perspektiverne om Ringbyen, som kan give nye byggerettigheder til ejendomme i Herlev Byomdannelse og rækkefølge for boligbyggeri fremgår af retningslinjer og rammebestemmelser sidst i kapitlet. 2.1 Mål Herlev Kommune skal være et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt boligudbud. Sundhedsområdets indsats for aktiv fritid øger behovet for attraktive steder i byen. Dette kan tilgodeses med fornyelse af byrum og stier. Bæredygtigheden søges fremmet i nybyggeriet. 2.2 Byomdannelse Hjortespringkilen er fastlagt som grøn kile til gavn for fritidslivet i Hovedstadsregionen. Der kan ikke bebygges nye arealer i området mellem Klausdalsbrovej, Ring 4 og Værebrovej. I stedet udpeger kommuneplanen nye muligheder i byen. Det er primært 4 store områder, som udpeges til omdannelsesområder. I et byomdannelsesområde skal eksisterende virksomheder gives en periode på 8 år til at leve op til skrappere miljøbeskyttelseskrav end tidligere. Ved Herlev Hospital kan der lokalplanlægges for omkring m² etageareal til hospitalsformål i sammenhæng med de eksisterende ca m². Aktiviteterne og den afledte trafik vil stige. DISA kan blive frigivet til nye investeringer og omdannelse. Udover erhvervsanvendelse udlægges areal til boliger og en ny vej. Potentialet for de to områder har regional betydning. En udnyttelse forudsætter bl.a., at infrastrukturen forbedres. Bymidten udsættes for konkurrence fra regionale indkøbscentre. Derfor åbnes mulighed for nye butikker mv. Der udpeges Herlev Hospital skal udbygges og Hjortegården og Lille Birkholm skal renoveres 16

19 17

20 Boliger og byomdannelse herudover et byomdannelsesområde ved Marielundvej. Områderne bindes sammen af en ny kulturakse. Stations- og bynært byggeri Det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station angiver muligheder for tæt bebyggelse. Mulighederne fremgår også af rammebestemmelserne. Her åbnes mulighed for boligudbygning med etageboliger ved Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej, samt ved Stationsalléen. En kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 har perspektiver om bedre trafikbetjening af Herlev Hospital, Herlev Bygade og kvarteret ved Marielundvej Syd. Boligsocial indsats Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970érne skal undergå en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse og udearealer. I denne sammenhæng skal der arbejdes med energi- og vandbesparelser og en større åbenhed i forhold til fælles byrum, herunder vejene i området. Dildhaven mellem Herlev Stadion og Kulturcenteret Gammelgaard bindes sammen af en ny motionsakse. 2.3 Behov for fortsat boligudbygning For at undgå et drastisk fald i indbyggertallet og dermed i kommunens økonomiske grundlag, skal der bygges flere boliger. En fortætning af de eksisterende byområder skal dog ske under hensynet til de grønne områder. Kommuneplanen udlægger arealer til ca. 700 nye boliger frem til 2021 på retningsliniekort 2.3, idet område 3 udsættes til Der forventes opført yderligere omkring 120 boliger ved almindelig fortætning i planperioden. Carl Nielsens Plads - eksempel på flere boliger i eksisterende område 18

21 19

22 Boliger og byomdannelse Prognose for befolkningsudviklingen i Herlev Antal indbyggere Bolig- og befolkningssituationen i dag Kommunen rummer i dag ca boliger, heraf er 42 % etageboliger, 29 % tæt- lave boliger, men 25 % er parcelhuse. Befolkningstallet er i 2009 på Befolkningstallet forventes at falde med 12 % til i 2025 grundet forhøjet forbrug af boligareal pr. person. Antallet af 65 årige og derover forventes at stige med ca. 20%, mens de øvrige aldersgrupper forventes at falde. Hvis faldet skal opvejes gennem boligudbygning, kræver det opførelse af 1200 boliger i første halvdel af planperioden. Arealudlægget på blot 700 er en afvejning af muligheden for at finde egnede arealer med behovet for at sikre, at befolkningstallet kun falder jævnt. Flere boliger i eksisterende byområder Af det samlede boligudlæg kan opføres ca. 360 etageboliger i stationsnært kerneområde i Bycenteret. Udenfor det stationsnære område kan opføres ca. 100 tæt-lave boliger ved Pitznersvej, Lindehøjcenteret og Lærkegårdscenteret. Størstedelen af de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede, og fortætning af disse områder med udstykning af nye byggegrunde indebærer opførelse af enkelte boliger årligt. Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger kan ske under hensyntagen til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent må ikke overstige 60 %. Flere boliger i Hjortespring I Hjortespring skal der ske en fortætning af området omkring Gl. Klausdalsbrovej med yderligere ca. 240 boliger. Heraf ligger arealer til ca. 90 rækkehuse i landzone, som kan overføres til byzone og forsynes med kloakering. Den fastlagte rækkefølge udsætter den nordlige bebyggelse til anden halvdel af planperioden. 20

23 Figur 1 Aldersgrupper i procent af hele befolkningen 40,0% 35,0% 30,0% Procent 25,0% 20,0% 15,0% ,0% 5,0% 0,0% 0-5 år 6-16 år år år år år 80+ år Aldersgruppe Her kan etableres tæt-lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod Gammel Klausdalsbrovej og på Gl. Hjortespring skole kan der placeres tæt-lave boliger og etageboliger. Syd for centeret ved Persillehaven samt nord for Hjortespring skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration af nye boliger. Boligtyper og boligbehov. Der er behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher et moderne familieliv. Nye boligbebyggelser skal søges blandet med hensyn til ejerformer og boligstørrelser. Der er behov for både leje- og ejerboliger på m². Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen. Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme ældrevenlige boliger. 2.4 Bæredygtige bebyggelser Ved nybyggeri og større ombygninger skal økologi og bæredygtighed inddrages i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi eller fjernvarme undersøges. Bebyggelse i lavenergiklasse 1 vil svare til en reduktion på 50 % af standard for totalenergiforbruget. Brug af regnvand fra tag til toiletskyl og til tøjvask vil forsinke regnvand og ventes at kunne spare 40 % af husholdningernes drikkevand. 21

24 Boliger og byomdannelse Bæredygtighedselementer omfatter krav til energiklasse 1, opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask, fælles arealer til håndtering og kildesortering af affald, arealer til kompostering, og krav til materialer uden anvendelse af pvc. Der tilskyndes til indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage, mv. Kravene vil fremgå af rammebestemmelserne. 2.5 Ringbyen fælles intention for kommunerne langs Ring 3 Den foreslåede højklassede kollektive trafikforbindelse langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd rummer store udviklingspotientialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej, som kommer i spil. Forbindelsen vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved trafikforbindelsen ca arbejdspladser, ca beboere og flere store regionale institutioner som bla. hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Trafikforbindelsen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som er skitseret på redegørelseskort 2.5. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej. Derfor udvikler beliggenhedskommunerne en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og den højklassede kollektive trafikforbindelse styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge forbindelsens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for Eksempel på bæredygtig bebyggelse fra Stockholm 22

25 både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil den højklassede forbindelse og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Ringbysamarbejdet er et dialogprojekt mellem Byog Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner. I det følgende bliver hovedlinjerne i Ringbyen skitseret, og de er: Stor regional betydning. Genbrug af god infrastruktur. Stor variation. Nye muligheder. Tilgængelighed. Bæredygtighed. Ringbyens styrker Stor regional betydning og høj tilgængelighed. Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i fingerbyen, som er vist på redegørelseskort 2.5. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 vil understøtte denne udvikling. Ringbyen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne. Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov. Stor forskellighed og variation Byområderne langs Ring 3 er forskellige, og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til 23

26 Boliger og byomdannelse område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. Ringbyens nye muligheder Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte en højklasset kollektiv trafikforbindelses fulde potentiale. Forbindelsen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen. Den bymæssige tætte by Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med den højklassede forbindelse, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO 2 -regnskab og giver uafhængighed. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til en højklasset kollektiv trafikforbindelse medfører. Trafikforbindelsen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler trafikforbindelsen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger inden for bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, 24

27 Kort nr. 2.5 Linjestation med 600 m stationsnærhed S-tog-/Metrostation med 600 m stationsnærhed Byområde i håndfladen Byområde i byfingre Linjeføring for højklasset for højklasset kollektiv kollektiv trafikforbindelse Mulig forlængelse af trafikforbindelsen Eksisterende S-bane og Metro Metro under anlæg 25

28 Boliger og byomdannelse nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO 2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Retningslinjer Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs ring 3 Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at forbindelsen kan etableres fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse forudsætter, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. Sektorplaner mm: Gl. Klausdalsbrovej. Ideóplæg juni 2005 Befolkningsprognose 2008 Miljørigtigprojektering Kataloget Grønne byrum Byudviklingsområde mellem Gl. Klausdalsbrovej og Klausdalsbrovej 26

29 Retningslinjer for boliger og byomdannelse Der udpeges 4 byomdannelsesområder og 2 akser til særlig indsats som vist på retningsliniekort Der udpeges et stationsnært område og et stationsnært kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station, som vist på retningsliniekort 2.2. Stationsnært område er afgrænset ud fra en principiel radius på 1200 m fra Herlev Station og en konkret tilpasning til de omkringliggende bolig- og erhvervsområder samt vej- og trafikstruktur i området, herunder Skovlunde Station Byomdannelsesområdet ved Marielundvej er stationsnært, og kan stedvist intensiveres efter reglerne i retningslinje Ekstensivering berører rammeområderne E1 vest for Marielundvej, E3 og E Der udpeges mulige stoppesteder for en højklasset kollektiv trafikforbindelse På Ring 3. Der er ved Herlev Hospital, Herlev Bygade, Herlev Station og sydøst for Lyskær Der udpeges 6 punkter langs med Dildhaven til pavillionbygninger og byomdannelse af området i forbindelse med en motionsakse, jf. retningsliniekort 2.2. Punkterne skal gøres til byggefelter efter lokalplanlægning, hvis parterne finder finansiering af aktivitetshuse Der udlægges arealer som vist på retningsliniekort 2.3 til nye boligbebyggelser, idet etageboliger forbeholdes til stationsnært kerneområde inden for 600 m gåafstand fra Herlev Station. I øvrigt kan opføres parcelhuse og rækkehuse I boligområder på regulære, sammenhængende grundstykker på mindst 2000 m² kan der lokalplanlægges for nye, tæt-lave boligbebyggelser. 27

30 Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde plangrundlag for boligbebyggelser med rækkefølgenummer 2. Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm samt Hjortegården. Udarbejde plangrundlag for udvidelse af Herlev Hospital. Fremme dialog og fleksibilitet omkring byudvikling i bymidten. Fremme boligudbygningen, bl.a. undersøge hvilke boligtyper og størrelser, der ønskes, og muliggøre byfortætning efter lokalplanlægning. Sikre byrum til kultur, sundhed, oplevelser og ophold gennem lokalplanlægningen. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner indtænkes handicapstrategien, således at intentionerne om at gøre Herlev til en kommune for alle også kan efterleves i praksis. Udarbejde en klimastrategi, som kan bruges ved næste planrevision. 28

31 Generelle rammebestemmelser for boliger Lokalplanlægningen for boliger skal generelt sikre: Rækkefølge for boligbebyggelser Ba: Der fastlægges følgende rækkefølgebestemmelser for udbygning af boligarealer. Områderne er markeret på retningslinjekort 2.3: De allerede lokalplanlagte områder sidestilles som nr. 1 til umiddelbar gennemførelse, områder under 2 indstilles til lokalplanlægning i første halvdel af planperioden og arealer under 3 skal vente til sidste halvdel af planperioden. Lokalplanlægning for rammeområderne B21 henholdsvis C3 kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32 er fundet acceptable. Bevaringsværdig bebyggelse, jf. kapitel 6. Bb: De boligbebyggelser der er nævnt i kapitel og som fremgår af retningsliniekort skal omfattes af bevarende bestemmelser, når der vedtages en lokalplan. Bc: Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten, Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Bd: Følgende etage-boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården. Åben- lav Be: Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdende en bolig til helårsbeboelse. Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m². Der skal reserveres plads til mindst 2 biler pr. bolig. Mindste grundstørrelser kan fraviges i rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. Carporte og garager Bf: Carporte og garager skal placeres bag byggelinier. Hegn Bg: I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes. Haver omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med levende 29

32 Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn og hæk må max. være 180 cm i højden. Stakitter eller stensætninger må være 110 cm. Tæt-lav Bh: Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en mindste grundstørrelse på 400 m ². Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én gennemgående tagflade med samme taghældning. Hegn Bi: I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes. Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste hegn efter en samlet plan. Levende hegn, hæk og faste hegn må max. være 180 cm i højden. Etageboliger Bj: Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder må ikke overstige 60 %. Erhverv i boliger Bk: Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at: Erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed medhjælp, at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden, erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafik eller parkeringsbehov, erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de omboende, samt at erhvervsudøvelse kan finde sted på en ejendom, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af bolig kvarter anfægtes. Eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning i boligområder. 30

33 Butikker i boligområder Bl: I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m ². Skiltning Bm: Skiltning må kun ske som egenskiltning. Produktskiltning må ikke finde sted. Skiltning skal tilpasses facaden. Antennemaster Bn: Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab. Fælles antenneanlæg Bo: Opsætning af antenner o.lign. må ikke finde sted, hvor der er mulighed for fællesantenneanlæg. Oplag Bp: På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af både, uindregistrerede biler, campingvogne, o.lign. Spillemaskiner Bq: Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen. 31

34 Rammebestemmelser for områder til boliger Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse lokalplan/ byplanvedtægt IVA, IVB,IV-3 28 XXVII, 14, XXVII-1, XXVII-2, Områdenr/ type B1 Etageboligområde B2 Etageboligområde B3 Etage- og rækkehusområde B4-B11 Parcelhusområder og Anvendelsesbestemmelser bebyggelsestæthed etager/ bygningshøjde Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan B% 60 Max. 3 etager. indpasses i et boligområde såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o. (Dog tagboliger lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning når eller andre nærmere angivne erhvervstyper, hensyn til der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i bevaring, forhold til omgivelserne. friareal og parkeringsareal tilgodeses. Se under B1. B% 50 Se under B1 Se under B1. B% 50 Max. 5 etager. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt Åben-lav Åben-lav nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan B% 30. max. 1 ½ indpasses i området uden genevirkninger i forhold til Tæt-lav etage. / eller omgivelserne. B% 40 Tæt-lav XXV, kæde-og Derudover gælder følgende: max. 2 eta- IX,15, 24, rækkehus -At eksisterende offentlige tilgængelige grønne ger eller 35, 44, områder. områder bibeholdes. hvis det XXXIV, 20, -At der inden for B7 og B8 skal være mulighed for bebyggede 36, XVI, placering af forsinkelsesbassin for Kagsmosen. areal (excl. XVI-1, 52, -At der for B7 fastlægges en mindste grundstørrelse mindre XXXI, på 400 m² for åben-lav boligbebyggelse. garager) XXXI-1, ikke over- XVII-1, stiger 25 % XVII-2, af grund- XVII-3, arealet. XVII-4, 1, 1-1, XXXII, XXXII-1, XX, 25, XXIII, 2, 34. XXII, XIX, 40A B12 Boligformål. Derudover gælder følgende: Max. 40 % Max. 2 eta- 32 Etage- og -At bebyggelsen udformes og placeres, således at ger. tætlav støjforholdene (støj fra Klausdalsbrovej) for opholds- boliger. rum og opholdsarealer opfylder støjkravene for boligbebyggelse. 32

35 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggelses- etager/ lokalplan/ type tæthed bygnings- byplan- højde vedtægt B12 fortsat -At der udlægges areal til stiforbindelse ude af niveau med Klausdalsbrovej og Sennepshaven. B13 Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan Max. 75 % Max. 4 eta- 28 Etage- indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, ger. boliger børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o. lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området, syd for Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel under S-banen til Hørkær. B14 Boligformål Åben-lav XXIV, 29. Parcelhus B% 30. og tætlav Tæt-lav B% 40 B16 Boligformål. Området og bebyggelsen skal udformes, B% 34 Max Tætlav- så den egner sig til ældre og bevægelseshæmmede. etage. boliger B17 Tætlavboliger Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både familieboliger og ældreboliger. Området og bebyggelsen skal udformes, så den egner sig til ældre og bevægelseshæmmede B% B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse B% B19 Etageboliger ( 4 boliger på Fagotvej 16 ) B% B20 Boligformål, helårsboliger som tæt-lav bebyggelse. B% 40 Max. 2 eta- 9 Tætlav- Inden for området skal der reserveres plads til mindst ger. boliger 40 boliger. B21 Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal Åben-lav Max. 2 eta- XXX Åben lav og der reserveres plads til mindst 45 boliger. Adgangsvej B% 30. ger. tætlav til boliger skal ske fra enten Skinderskovvej og/eller Tæt-lav Ørslevvej. Derudover gælder følgende: B% 40 -At bebyggelse skal opføres som åben eller tæt-lav bebyggelse. Lokalplanlægning kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32 er fundet acceptable. B22 Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal B% 100 Max. 4 eta- 59 Etage- der reserveres plads til mindst 25 boliger. Derudover ger og høj boliger gælder: kælder. -At der skal udlægges areal til mindst 1½ parkeringsplads pr. bolig. 33

36 Handel og centerstruktur 3. Handel og centerstruktur Dette kapitel viser den politiske opbakning til udvikling af indkøbsmulighederne. Kulturaksen ventes at føre til større brug af Bymidten. Bydelscenteret i Hjortespring sikres nye muligheder. Hvis du blot vil se, hvilke regler der gælder, findes det i retningslinjer og rammebestemmelser sidst i kapitlet. 3.1 Mål Det lokale handelsliv skal styrkes gennem en varieret butiksforsyning og mulighed for udvikling af flere butikker. Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen. Der skal lokaliseres lægehuse i centerområderne og sikres god tilgængelighed til centerområdet for cyklister, fodgængere og handicappede. Bæredygtighedsbegrebets sociale og kulturelle dimension betyder, at centerområdernes potentiale for samvær mellem byens borgere skal udvikles. 3.2 Centerstruktur og indkøbsmuligheder i Herlev Et centerområde er de af komuneplanens rammeområder, som bl.a. anvendes til butikker. Centerstrukturen består af en bymidte, et bydelscenter, to lokalcentre og to aflastningsområder for pladskrævende varer, som angivet på retningslinjekort 3. Den samlede ramme i kommunen inklusiv nybyggeri og omdannelse er på m² bruttoetageareal for butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer. Halvdelen er placeret i bymidten, som forventes at betjene et opland, der omfatter Herlev Kommune, Skovlunde og Mørkhøj. Bymidten Centerstrukturens bymidte omfatter et arel på ca. 62 ha med regional betydning, jf. landsplandirektiv, Kommuneplanen fastlægger det samlede maksimale Herlev Torv og Stationspladsen er en del af Herlevs bycenter 34

37 35

38 Handel og centerstruktur butiksareal. Bymidten omfatter Herlev Torv, Herlev Bygade og Bangs Torv, samt Stationspladsen, DISA-området og arealer ved Hørkær. Her er ca. 70 butikker, heraf er 46 udvalgsvarebutikker. Udover butikkerne er der ca. 60 andre tilbud, bl.a. lægehuse, og restauranter. Der er plads til udvidelser inden for arealrammerne for butiksareal, jf. figur 3.2. Nye centerudlæg i landsplandirektivet og reinvesteringer i regionale indkøbscentre som Lyngby og Rødovre øger konkurrencen. Sammenlignet med andre har bymidten en god konkurrenceevne på mangfoldighed, men er under middel omkring miljø i gaderne. Det er intentionen, at bymidten skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde med mulighed for oplevelser og mødesteder. Bymidten skal være attraktivt for alle at færdes i, og det skal være lettere at krydse de store trafikårer og S-banen i bymidten. Ved Herlev Torv og Bangs Torv findes en koncentration af butikker. Området har nu et attraktivt indkøbsmiljø, som siden 1998 har vundet markedsandele på udvalgsvarer og forsvarer sin position på dagligvarer. Dette område skal styrkes, bl.a. ved at etablere en kulturakse gennem bymidten mellem Herlev Hospital og Marielundvejområdets østlige del. Derudover skal der skabes bedre sammenhænge til bymidtens østlige del omkring stationen. Nye muligheder ved stationen På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade 17, hvor virksomheden DISA ligger, kan der placeres byfunktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal tilgængelighed. Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Butikker kan medvirke til at skabe en større og mere levende sammenhæng med stationen og stationspladsen. Hjortespringcenteret skal styrkes Hjortespringcenteret fungerer som bydelscenter for de nordlige boligområder. Centeret søges omdannet og udviklet til et mere attraktivt indkøbssted. Centeret skal udvikles i sammenhæng med Gl. Klausdalsbrovej og parken ved Gammelgaard. Det skal tilføres flere forskellige funktioner, fx boliger. Hjortespringcenteret forventes at betjene et opland inden for Herlev Kommune. De lokale centre De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er dagligvarecentre for de omkringliggende boligområder. Lindehøjcenteret skal udvikles og gøres mere attraktivt omkring en ny plads på den modsatte side af Tvedvangen ved Herlev Hallerne. 36