Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa"

Transkript

1 International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til næste år, og dækker primært over forværrede udsigter for Sydeuropa, mens udviklingen i Nordeuropa tegner mere gunstig. Der er dog store usikkerheder forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket og de fleste peger i negativ retning. Hvis krisen blusser op i Sydeuropa vil de negative effekter smitte af på Danmark. Omvendt kan det gå bedre i europæisk økonomi end ventet, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger. af Senioranalytiker Signe Hansen og stud.polit Niels Storm Knigge. september 1 Analysens hovedkonklusioner Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, mens udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig. Hvis gældskrisen i Sydeuropa blusser op vil det smitte af på resten af Europa, og op mod 1,3 mio. job kan gå tabt. Heraf vil de. være i Italien og Spanien, mens de 7. arbejdspladser vil blive nedlagt i andre europæiske lande Heraf 8. arbejdspladser i Danmark. Omvendt kan det gå bedre, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger, på såvel europæisk som nationalt plan. Det vil kunne skabe tæt på mio. nye job Europa hvoraf de 7. nye arbejdspladser kan forventes at komme i Danmark. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf Mobil 771 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 International prognose September 1 Forventningerne til den internationale økonomi Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Det gælder først og fremmest de europæiske økonomier, men også verdensøkonomiens vækstlokomotiver BRIK-landene, ser nu ud til at tabe lidt af pusten. Nedjusteringerne for europæisk økonomi er dog ikke i det omfang vi så i slutningen af 11 og de første måneder af 1. Forventningen om decideret negativ vækst for EU for 1 er blevet en smule skærpet. For amerikansk økonomi har udsigterne til 1 og 13 været lidt mere stabile, om end der kun ventes en vækst en smule under det normale. Det fremgår af figur 1.A og figur 1.B. Figur 1.A. Vækstskøn for USA Figur 1.B. Vækstskøn for EU 3, 3,,,,, 1, 1,, 1, 1,,, 1, 1,, 1,,, 1,,,, jan feb mar apr maj jun jul aug sep, -, Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep -, Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, der forventes at slå bak i 1. I Spanien og Italien forventes BNP at falde med hhv. 1½ og godt procent i år. Udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig, og i Danmarks nabolande er prognoserne faktisk blevet opjusteret en smule i løbet af 1. Fx forventes Svensk økonomi at vokse i omegnen af godt en procent i år. Vækstskønnene for 13 er nedjusteret for såvel EU, USA og Danmarks nærmeste handelspartnere. Trods nedjusteringen ventes væksten i Danmarks 1 største samhandelspartnere at blive bedre i 13 end i 1. Den pæne om end ikke prangende vækst i Danmarks primære eksportmarkeder giver forhåbning om pænere vækst i den danske eksportsektor. Udsigterne for Danmarks største samhandelspartnere er klart bedre end udsigterne for EU, der ligeledes er blevet nedjusteret. Hvis prognoserne holder nogenlunde stik vil det være. år i træk med lavvækst (vækst under pct.) eller negativ vækst i EU. Det ventes, at der fortsat vil ske en gradvis genopretning af økonomien i 1 med mere normale vækstrater. Figur viser udviklingen i eurozones BNP siden bunden af forskellige lavkonjunkturer. Under den seneste krise har BNP i de første to år efter bunden fulgt udviklingen som under andre lavkonjunkturer. Men som det fremgår af den stiplede linje, da forventes der kun beskeden fremgang i BNP i de kommende to år sammenlignet med, hvad vi har set under andre lavkonjunkturer i Europa. Figuren understreger, at den nuværende krise har ramt europæisk økonomi særligt hårdt sammenlignet med andre lavkonjunkturer, og at forskellen særligt ligger i den meget træge og langvarige lave vækst I Europa.

3 International prognose September 1 Figur. Udviklingen i eurozonens BNP siden krisens bund Indeks 11 Indeks Q 1993 Q 3 Q 9 Q Prognose 1 Anm. Indeks 1 = Real BNP ved konjunkturcyklens bund (målt ved output gap), kvartals data. Kilde: AE på baggrund af OECD Employment Outlook 1. Spareplaner trækker fortsat vækst ud af europæisk økonomi Som nævnt er det særligt økonomien i de europæiske lande, navnlig i de sydeuropæiske lande, som halter. Den vækstmæssige krise er dermed tæt forbundet med den gældskrise, som fortsat hænger som en tung sky over de europæiske økonomier. Usikkerheden som er knyttet til gældskrisen er omfattende, og kan sammen med de mange sparepakker, der er gennemført, og fortsat gennemføres, give en forklaring på de meget svage væksttal og lave forventninger til 1. Figur 3 viser den førte finanspolitik i de europæiske lande under krisen. En positiv værdi indikerer, at landet samlet set har strammet finanspolitikken over den -årige periode fra 9-13, mens en negativ værdi indikerer, at landet samlet set har stimuleret økonomien I perioden. Som det ses af figuren er det særligt de baltiske lande og nogle af de sydeuropæiske lande, der har strammet finanspolitikken og fortsat planlægger at stramme til næste år. Hovedparten af landene har gennemført spareplaner fra 9-13 på nær de nordiske lande, Tyskland og Østrig, der samlet set har stimuleret deres økonomier mest for Sverige og Tysklands vedkommende. Men selv for de lande, der har stimuleret økonomien når der ses på den samlede periode fra 9-13, da dækker tallet typisk over en periode hvor økonomierne er blevet stimuleret i de første år og strammet (eller forventes at blive strammet) i de sidste år. De gennemsnitlige opstramningskrav på baggrund af Europa Kommissionens henstillinger er på knap 1 pct. af BNP i år og yderligere 1 pct. til næste år, hvilket understreger at opstramningerne vil fortsætte, til skade for væksten i Europa. 3

4 International prognose September 1 Figur 3. Finanspolitiske stramninger (+) og stimulanser (-) i Europa 9-13 Procent af BNP Procent af BNP Sverige Tyskland Østrig Danmark Finland Holland Slovenien Luxembourg Frankrig UK Belgien Malta Polen Bulgarien Italien Tjekkiet Slovakiet Spanien Ungarn Cypres Rumænien Irland Portugal Estland Letland Litauen Grækenland - Anm: Data for 1-13 afspejler de finanspolitiske tiltag der er præsenteret i landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Data for Danmark er finansministeriets skøn. Kilde: AE på baggrund af Stabilitets- og Konvergens Programmerne fra foråret 1 samt beregninger fra Finansministeriet. For Grækenland landets andet låneprogram. Europa har valgt sparevejen og hovedparten af de europæiske lande har samlet set strammet finanspolitikken fra 9 og frem til i dag og det til trods for, at væksten i Europa kun lige forventes at blive positiv i år. Der er dog meget der indikerer, at det skader økonomien at stramme finanspolitikken før økonomien er kommet tilbage på ret køl. Det britiske National Institute of Economic and Social Research (NIESR) har udført modelberegninger på britisk data, der viser, at en for tidlig opstramning skader økonomien 1 The concern today is that the Great Recession starting in 8 and the consequent early fiscal tightening policies may lead to significant losses in output and a protracted period of high unemployment. NIESR har regnet på forskellige scenarier for britisk økonomi herunder et scenarie, hvor man hhv. strammer finanspolitikken øjeblikkeligt og et scenarie, hvor man udskyder de finanspolitiske stramninger. Ved sammenligning af de to scenarier konkluderes det at: The analysis ( ) indicates that these concerns are well-founded. Under current policy plans the unemployment rate is expected to remain above 7 percent until 1. Had tightening measures been delayed until economic recovery was well underway, cumulation output on the period 11 1 would have been significantly higher, and the unemployment rate would have been expected to rise no higher than 7 percent over the next decade. Dette understreger det problematiske i, at de europæiske lande konsoliderer før økonomien er tilbage på ret køl. 1 Journal of the National Institute of Economic and Social Research, July 1.

5 International prognose September 1 Også for USA er de offentlige finanser et helt centralt spørgsmål for økonomien lige nu. USA har fortsat meget store offentlige underskud og en høj gæld som kun kan matches af de allermest gældsplagede europæiske lande. Som følge af de store underskud står USA over for en markant politisk opgave i efteråret, når budgettet for 13 skal vedtages. Såfremt der ikke nås en aftale træder massive offentlige besparelser og/eller skattestigninger i kraft automatisk, som følge af en tidligere aftale. Der tales om en såkaldt Fiscal Cliff ( finanspolitisk klippe ) som de amerikanske politikere står overfor. De automatiske opstramninger svarer til mia. dollars eller ca. pct. af BNP. En så massiv opstramning vil slå luften fuldkommen ud af det spinkle amerikanske opsving med store negative afledte konsekvenser for resten af verdensøkonomien. Det er derfor afgørende at Republikanere og Demokrater får lavet en aftale. Der er en klar forventning om, at der vil blive indgået en aftale, men selv med en aftale må man forvente en betydelig finanspolitisk stramning i USA til næste år på mellem ½ og 3 procent af BNP alt efter hvilken aftale, der kommer i hus. En aftale ændrer dog ikke på, at USA fortsat har underskudsproblemer underskuddet på de offentlige finanser var i 11 på knap 1 pct. af BNP, og ventes af OECD at blive godt 8 pct. af BNP i 1 og, pct. i 13. Pengepolitiske lempelser på vej Til trods for de mørke skyer, der er trukket ind over Europa, er der dog kommet små tegn på opklaring for de mest gældsplagede europæiske økonomier. Henover sommeren og særligt i august og september måned er renterne på statsobligationerne for flere af de mest gældsplagede lande gået ned. Udviklingen for renterne i de såkaldte PIIGS-lande, Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien er illustreret i figur. Figur.A. Rente på -årige statsobligationer Figur.B. Rente på 1-årige statsobligationer års, PIIS gennemsnit Tyskland 1-års, PIIGS gennemsnit Tyskland Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på -årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien og Spanien (PIIS). Vægtet med bruttogælden i 11. Grækenland er udeladt pga. databrud og vilde udsving i den årige rente i 1. Kilde: AE pba. MacroBond Financial og OECD Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 1-årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien (PIIGS). Vægtet med bruttogælden i 11. Kilde: AE pba. MacroBond Finacial og OECD Som det ses af figurerne, var der efter sommeren 11 en opblussen af gældskrisen med stærkt stigende renter til følge for de gældsplagede lande. Usikkerheden aftog imidlertid igen fra efteråret 11 ind i begyndelsen af 1. Så kom der imidlertid en nye runde med en stigende tendens henover foråret 1 for såvel de -årige som de 1-årige statsobligationer. Denne tendens er vendt henover sommeren, og særligt i de seneste uger er renterne faldet markant i de mest gældsplagede lande. Renteforskellen på den korte rente i det vægtede gennemsnit og Tyskland er nu på det laveste niveau siden juni 11, og forskellen på den 1-årige rente er på vej samme vej. Samtidig har både ECB og FED på det seneste meldt ud, at ny hjælp er på vej i form af opkøb af statsobligationer.

6 International prognose September 1 Først annoncerede ECB s Centralbankdirektør Mario Draghi, at ECB nu ubegrænset vil opkøbe statsobligationer via det såkaldte OMT-program. Et sådan opkøb er nye toner fra den europæiske centralbank og det må som udgangspunkt forventes, at de europæiske renter vil stabilisere sig yderligere i den kommende tid, med mindre der opstår nye problemer i de gældsplagede lande. Senest har FED's centralbankdirektør Ben Bernanke lovet, at den amerikanske pengepolitiske rente forbliver historisk lav som minimum til medio 1 samtidig med, at FED vil opkøbe statsobligationer for mia. dollars om måneden i en ubegrænset periode ind til der begynder at ske forbedringer på arbejdsmarkedet i form af faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. Det er ikke første gang den amerikanske centralbank pumper penge ud i økonomien, men denne gang sendes der et kraftigt signal om, at FED har tænkt sig at gøre alt, hvad der står i dens magt for at få sat gang i det amerikanske arbejdsmarked igen. Scenarier for Europa Der er stadig stor usikkerhed forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket. Udviklingen i dansk økonomi afhænger i høj grad af udsigterne i Europa, så hvis det kommer til at gå hhv. værre eller bedre i europæisk økonomi, da vil det smitte af på forventningerne til dansk økonomi. Hovedparten af usikkerhederne for europæisk økonomi peger i negativ retning. Der er en risiko for at situationen i Europa vil udvikle sig værre end antaget i vores prognose. Den største risiko er stadig relateret til de gældsprægede europæiske lande, herunder især Sydeuropa. En yderligere eskalering af krisen, fx som en konsekvens af utilstrækkelig eller for sen politisk indgriben, kan have store realøkonomiske konsekvenser. På den anden side er det også en mulighed, at Europa formår at komme ud af krisen hurtigere end først antaget. Den seneste aftale fra topmødet i slutningen af juni er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men skal Europa ud af krisen, da må der gennemføres yderligere politiske tiltag både på europæisk og nationalt plan. Hvis de nødvendige politiske tiltag gennemføres, er det muligt at få europæisk økonomi tilbage på sporet hurtige end først antaget I det følgende har vi regnet på de makroøkonomiske effekter af de to alternative scenarier for Europa. Beregningerne er baseret på den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Negativt scenario: Dårligere udvikling i Spanien og Italien Der er stadig stor usikkerhed forbundet med udviklingen i Europa særligt i Sydeuropa. I det følgende har vi regnet på et scenario, hvor forbrug og investeringer i Spanien og Italien udvikler sig værre end antaget i prognosen. En sådan udvikling kunne være en reaktion på politiske uenigheder i fremtiden, eller en negativ reaktion på de igangværende finanspolitiske stramninger. Det kan give en negativ indvirkning på markederne og resultere i faldende tillid til økonomien. En negativ stemning, i kombination med en yderligere forværring af den sydeuropæiske økonomi, vil kunne påvirke Spanien og Italien negativt, og forværre situationen for de to lande, der allerede kæmper hårdt med at få gang i økonomien. Resultatet af et sådant scenarie er, at BNP-niveauet i Spanien og Italien vil blive lavere end forventet. En mere detaljeret beskrivelse af scenarierne er vist i boks 1.

7 International prognose September 1 Boks 1. Det negative scenario i detaljer I det negative scenarie antages det, at forbrug, erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer falder svarende til et fald i BNPniveau i både Spanien og Italien på ½ pct. i 1, yderligere ¾ pct. i 13, og yderligere ¾ pct. i 1 Således at BNP niveauet akkumuleret set vil være pct. lavere i 1 ift. grundscenariet. De negative effekter på forbrug, investeringer og vækst i Spanien og Italien vil hurtigt sprede sig til resten af de europæiske lande i takt med at efterspørgslen falder i Spanien og Italien. Dette skyldes, at de europæiske lande er meget tæt forbundet via handelen. Figur og viser den samlede effekt på den europæiske økonomi, hvis den økonomiske situation i Sydeuropa udvikler sig værre end først antaget. Det europæiske BNP vil stige mindre, hvis tingene går dårligere i Sydeuropa, end det er forudsat i basisscenariet. I 1 vil velfærdsomkostningerne i form af tabt BNP være 8 mia. euro. Det betyder, at BNP-væksten i Europa vil være pct. i stedet for, pct. i år. BNP-væksten vil også være,3 pct.point lavere i både 13 og 1 i det negative scenarie end i grundforløbet. Når vi ser på den samlede periode, vil det negative chok i Spanien og Italien resultere i et BNP-niveau i EU, der er,8 pct. lavere i 1, end det ville have været uden det negative chok. Det fremgår af figur. Figur. Effekt på BNP-vækst, EU (negativt scenario) Procent 3, 3,,, 1, 1,,, Procent 3, 3,,, 1, 1,,, Grundforløb Negativt scenarie Den europæiske beskæftigelse vil også blive ramt. I 1 vil den europæiske beskæftigelse være 1,3 mio.kr. lavere end den ville have været uden det negative chok i Sydeuropa. Yderligere forværring af situationen i Spanien og Italien betyder, at beskæftigelsen i 1 vil ligge på samme niveau som i 1. Figur viser en dekomponering af jobtab i årene fra 1 indtil 1 ift. grundforløbet. Det ses hvordan det kun er omkring halvdelen af jobtabet i Europa, der opstår direkte i Spanien og Italien. I 1 tabes 1.3. arbejdspladser som følge af det negative chok i Spanien og Italien, men kun lige omkring. af de job er tabt i Spanien og Italien. De resterende ca. 7. job er tabt i andre europæiske lande, som er ramt gennem den handelsrelaterede spill-over effekt. 7

8 International prognose September 1 Det påvirker også dansk økonomi, når det går dårligere i Sydeuropa. Af de 7. tabte job i resten af Europa, kan vi forvente at have mistet ca. 8. arbejdspladser i Danmark i 1, hvis krisen i Sydeuropa blusser op. I 1 vil godt 1 job gå tabt herhjemme, i 13 vil job være gået tabt og i 1 vil der samlet set være 8 danskere, der har mistet jobbet som en konsekvens af de værre udsigter i Spanien og Italien. Figur. Jobtab som følge af det negative chok i Spanien og Italien Tusinde job Spanien Italien Andre europæiske lande Tusinde job Tabel 1 viser mere detaljeret, hvordan de enkelte europæiske lande er ramt. Tabel 1. Effekter i de enkelte EU-lande (negativt scenarie, akkumuleret effekt i 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Spanien -, -38 Italien -, -33 Tyskland -, -189 Polen -, -8 UK -,3-3 Holland -, - Frankrig -,1 - Belgien -, -1 Danmark -, -8 Finland -, - Sverige -, -11 EU -,

9 International prognose September 1 Det ses af tabellen hvordan det foruden Spanien og Italien, er de eksportorienterede økonomier, der rammes mest. Hvor hårdt de enkelte lande er ramt afhænger både af, hvor eksportorienteret landet er, samt hvor meget de eksporterer til Spanien og Italien. I Tyskland betyder det negative chok, at BNP er, pct. lavere i 1 end den ville have været uden den forværrede udvikling i Spanien og Italien. I Danmark vil BNP være, pct. lavere i 1 end det ville have været uden en forværring af situationen i Sydeuropa. I år vil forværringen betyde, at BNP vokser med,1 procentpoint mindre end antaget i vores prognose. I 13 og 1 vil de forværrede udsigter kunne trække væksten yderligere ned med knap, procentpoint om året, jf. figur 7. Figur 7. Effekterne på dansk BNP-vækst Titel Titel,, 1, 1, 1, 1,,,, , Grundforløb Negativt scenarie Tabel viser mere detaljeret, hvordan et negativt chok i Italien og Spanien vil ramme dansk økonomi. Samlet set vil det negative chok i Sydeuropa trække dansk eksport ned med 1 pct. frem mod 1. Tabel. Akkumulerede Effekter på Danmark som følge af det negative chok i Spanien og Italien BNP (faste priser) pct. -,1 -,3 -, Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct. -,3 -,9-1, Privatforbrug (faste priser) pct. -,1 -, -,3 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct. -, -, -1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr Beskæftigelse, 1 personer Anm: Akkumulerede effekter. 9

10 International prognose September 1 Positivt scenario: Yderligere politisk handling Hvis de nødvendige politiske tiltag bliver taget, er det muligt at få den europæiske økonomi tilbage på sporet hurtigere end først antaget. I det følgende har vi beregnet effekten af et positivt scenario, hvor politikerne handler både på europæisk plan og nationalt plan. I papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" præsenteres en investeringsplan for Europa. I det positive scenarie antager vi, at den foreslåede investeringsplan gennemføres på europæisk plan. Til trods for at mange europæiske lande har problemer med de offentlige finanser, da har hovedparten af de europæiske lande et højt privat opsparingsoverskud. Det indikerer, at der er likviditet og kapital til stede i Europa. Situationen for de offentlige finanser varierer fra land til land. Nogen lande (særligt de sydeuropæiske) har intet andet valg end at konsolidere, men det gælder langtfra alle lande, og der er stadig lande med et vist økonomisk råderum. Figur 8 viser forventet private opsparingsoverskud og offentlig saldo i 1 i udvalgte europæiske lande. Som det ses, så har de lande, der er markeret med rødt, både stort privat opsparingsoverskud samt relativt beskedne offentlige underskud. Disse lande har en (begrænset) mulighed for at stimulere økonomien finanspolitisk. Samtidig er der et stort skjult potentiale i opsparingsoverskuddene. På nationalt plan er det antaget, at landene med finanspolitiske råderum (markeret med rødt i figuren) vil stimulere deres økonomier moderat i de kommende år. Figur 8. Privat opsparingsoverskud og offentlig saldo 1 Procent af BNP 1 Procent af BNP Holland Danmark Sverige Tyskland Østrig Tjekkiet Belgien Irland Ungarn UK Spanien Euroområdet Frankrig Portugal Grækenland Finland Italien Polen USA Privat opsparingsoverskud (pct. af BNP) Offentlig saldo (pct. af BNP) Note: Lande markeret med rød i figuren har relativt store private opsparingsoverskud og relativt små offentlige underskud og/eller gæld. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Boks giver en mere detaljeret beskrivelse af det positive scenario. 1

11 International prognose September 1 Boks. Det positive scenario På europæisk plan: Det antages, at investeringsplanen præsenteret i papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" bliver implementeret. Det antages, meget konservativt, at det er halvdelen af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 13, der vil gå til investeringer og to tredjedele af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 1 og 1, der vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringer i EU af 1/ procent af BNP i 13 og 1/3 procent af BNP i 1 og en fastholdelse af dette niveau i 1. På det nationale plan: Det antages, at de europæiske lande med et vist råderum (defineret som de 7 lande er markeret med rødt i figur 13) vil stimulere økonomien med ¼ procent af BNP i 13 og yderligere ¼ procent af BNP i 1 og fastholde dette niveau i 1, hvilket resulterer i at BNP-niveau er øget med ½ procent af BNP i 1. Hvis de politiske tiltag bliver taget, kan det hjælpe europæisk økonomi i den rigtige retning. Med tiltag på nationalt og europæisk plan vil det europæiske BNP stige mere end det er forudsat i grundforløbet i prognosen. I 1 vil BNP i EU være 1 mia. euro højere end i grundforløbet. Den øgede stimulus og EIB-lån vil øge BNP-væksten allerede næste år. I stedet for en samlet vækst i EU på 1, pct., vil BNP vokse med 1,7 pct. I 1 vil BNP vokse med, pct.point mere end i grundforløbet, hvilket resulterer i en BNP-vækst på,1 procent i 1. I alt vil BNP vokse med 1 pct. mere fra 1 til 1 i det positive scenarie end i grundforløbet, jf. figur 9. Figur 9. Effekter på BNP-væksten, EU (positivt scenarie) Procent Procent Grundforløb Positivt scenarie Figur 1 viser jobskabelsen i EU, hvis de politiske tiltag tages. I 13 vil mere end ½ million arbejdspladser blive skabt i EU, som et resultat af øgede stimulanser og den øgede EIB-långivning. I alt løftes beskæftigelsen i EU tæt på millioner i 1 som et resultat af indsatsen. 11

12 International prognose September 1 Figure1. Jobskabelse i EU i det positive scenario Mio. job, Mio. job, 1, 1, 1, 1,,,, , I Danmark, der både stimulerer økonomien nationalt samt får gavn af den europæiske investeringsplan, vil der kunne skabes ca. 7. nye job som en konsekvens af de politiske tiltag. Som det fremgår af figur 11 er det især i 13 og 1, at tiltagene vil skabe arbejdspladser. Figur 11. Jobskabelse i Danmark i det positive scenarie Tusinde job Tusinde job Tabel 3 giver et mere detaljeret billede af, hvilke positive effekter det vil få for dansk økonomi. De nationale stimulanser kombineret med den europæiske investeringspakke vil øge dansk BNP med 1,3 procent frem mod 1, sammenlignet med en situation uden yderligere stimulanser og EIB låntagning. Samlet set vil de politiske tiltag øge erhvervsinvesteringerne med 3, pct. og det private forbrug med 1,1 pct. frem mod 1. 1

13 International prognose September 1 Tabel 3. Effekterne på Danmark af politiske tiltag på europæisk plan og nationalt plan BNP (faste priser) pct.,8 1,3 1,3 Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct., 3, 3, Privatforbrug (faste priser) pct.,,8 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct.,7 1, 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr Beskæftigelse, 1 personer Anm: Akkumulerede effekter. Tabel nedenfor viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i 1. BNP-effekten afhænger af landespecifikke multiplikatorer, stimulus og investeringsandele. Vi ser i sagens natur de største virkninger i de lande, der er en del af både den nationale stimulering samt indsatsen på europæisk plan. Samlet for EU vil BNP stige med 1 pct. som følge af investeringsplanen, og tæt på millioner arbejdspladser vil blive skabt. Tabel. Landespecifikke effekter (positivt scenarie, akkumuleret effekt in 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Tyskland 1, 3 Polen 1, 19 Spanien 1,1 19 Italien,7 1 UK,7 1 Holland 1, 17 Frankrig, 83 Belgien 1, Sverige,9 3 Danmark 1,3 7 Finland,8 1 EU 1, 1.91 I ovenstående tal er det kun den direkte effekt af øget EIB-långivning og national stimulus, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringsplanen vil øge forbrugere og investorers tillid i den private sektor. Det er også sandsynligt, at de øgede investeringer og stimuli kan hjælpe til lavere rentespænd på statsobligationer især i Sydeuropa. Hvis tilliden øges og renterne falder, som følge af den øgede investering og stimulering, så vil de positive virkninger for vækst og beskæftigelse være endnu større. 13

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere