Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa"

Transkript

1 International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til næste år, og dækker primært over forværrede udsigter for Sydeuropa, mens udviklingen i Nordeuropa tegner mere gunstig. Der er dog store usikkerheder forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket og de fleste peger i negativ retning. Hvis krisen blusser op i Sydeuropa vil de negative effekter smitte af på Danmark. Omvendt kan det gå bedre i europæisk økonomi end ventet, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger. af Senioranalytiker Signe Hansen og stud.polit Niels Storm Knigge. september 1 Analysens hovedkonklusioner Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, mens udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig. Hvis gældskrisen i Sydeuropa blusser op vil det smitte af på resten af Europa, og op mod 1,3 mio. job kan gå tabt. Heraf vil de. være i Italien og Spanien, mens de 7. arbejdspladser vil blive nedlagt i andre europæiske lande Heraf 8. arbejdspladser i Danmark. Omvendt kan det gå bedre, hvis politikkerne formår at tage de nødvendige beslutninger, på såvel europæisk som nationalt plan. Det vil kunne skabe tæt på mio. nye job Europa hvoraf de 7. nye arbejdspladser kan forventes at komme i Danmark. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf Mobil 771 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 International prognose September 1 Forventningerne til den internationale økonomi Siden AEs forårsprognose er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Det gælder først og fremmest de europæiske økonomier, men også verdensøkonomiens vækstlokomotiver BRIK-landene, ser nu ud til at tabe lidt af pusten. Nedjusteringerne for europæisk økonomi er dog ikke i det omfang vi så i slutningen af 11 og de første måneder af 1. Forventningen om decideret negativ vækst for EU for 1 er blevet en smule skærpet. For amerikansk økonomi har udsigterne til 1 og 13 været lidt mere stabile, om end der kun ventes en vækst en smule under det normale. Det fremgår af figur 1.A og figur 1.B. Figur 1.A. Vækstskøn for USA Figur 1.B. Vækstskøn for EU 3, 3,,,,, 1, 1,, 1, 1,,, 1, 1,, 1,,, 1,,,, jan feb mar apr maj jun jul aug sep, -, Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep -, Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, der forventes at slå bak i 1. I Spanien og Italien forventes BNP at falde med hhv. 1½ og godt procent i år. Udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig, og i Danmarks nabolande er prognoserne faktisk blevet opjusteret en smule i løbet af 1. Fx forventes Svensk økonomi at vokse i omegnen af godt en procent i år. Vækstskønnene for 13 er nedjusteret for såvel EU, USA og Danmarks nærmeste handelspartnere. Trods nedjusteringen ventes væksten i Danmarks 1 største samhandelspartnere at blive bedre i 13 end i 1. Den pæne om end ikke prangende vækst i Danmarks primære eksportmarkeder giver forhåbning om pænere vækst i den danske eksportsektor. Udsigterne for Danmarks største samhandelspartnere er klart bedre end udsigterne for EU, der ligeledes er blevet nedjusteret. Hvis prognoserne holder nogenlunde stik vil det være. år i træk med lavvækst (vækst under pct.) eller negativ vækst i EU. Det ventes, at der fortsat vil ske en gradvis genopretning af økonomien i 1 med mere normale vækstrater. Figur viser udviklingen i eurozones BNP siden bunden af forskellige lavkonjunkturer. Under den seneste krise har BNP i de første to år efter bunden fulgt udviklingen som under andre lavkonjunkturer. Men som det fremgår af den stiplede linje, da forventes der kun beskeden fremgang i BNP i de kommende to år sammenlignet med, hvad vi har set under andre lavkonjunkturer i Europa. Figuren understreger, at den nuværende krise har ramt europæisk økonomi særligt hårdt sammenlignet med andre lavkonjunkturer, og at forskellen særligt ligger i den meget træge og langvarige lave vækst I Europa.

3 International prognose September 1 Figur. Udviklingen i eurozonens BNP siden krisens bund Indeks 11 Indeks Q 1993 Q 3 Q 9 Q Prognose 1 Anm. Indeks 1 = Real BNP ved konjunkturcyklens bund (målt ved output gap), kvartals data. Kilde: AE på baggrund af OECD Employment Outlook 1. Spareplaner trækker fortsat vækst ud af europæisk økonomi Som nævnt er det særligt økonomien i de europæiske lande, navnlig i de sydeuropæiske lande, som halter. Den vækstmæssige krise er dermed tæt forbundet med den gældskrise, som fortsat hænger som en tung sky over de europæiske økonomier. Usikkerheden som er knyttet til gældskrisen er omfattende, og kan sammen med de mange sparepakker, der er gennemført, og fortsat gennemføres, give en forklaring på de meget svage væksttal og lave forventninger til 1. Figur 3 viser den førte finanspolitik i de europæiske lande under krisen. En positiv værdi indikerer, at landet samlet set har strammet finanspolitikken over den -årige periode fra 9-13, mens en negativ værdi indikerer, at landet samlet set har stimuleret økonomien I perioden. Som det ses af figuren er det særligt de baltiske lande og nogle af de sydeuropæiske lande, der har strammet finanspolitikken og fortsat planlægger at stramme til næste år. Hovedparten af landene har gennemført spareplaner fra 9-13 på nær de nordiske lande, Tyskland og Østrig, der samlet set har stimuleret deres økonomier mest for Sverige og Tysklands vedkommende. Men selv for de lande, der har stimuleret økonomien når der ses på den samlede periode fra 9-13, da dækker tallet typisk over en periode hvor økonomierne er blevet stimuleret i de første år og strammet (eller forventes at blive strammet) i de sidste år. De gennemsnitlige opstramningskrav på baggrund af Europa Kommissionens henstillinger er på knap 1 pct. af BNP i år og yderligere 1 pct. til næste år, hvilket understreger at opstramningerne vil fortsætte, til skade for væksten i Europa. 3

4 International prognose September 1 Figur 3. Finanspolitiske stramninger (+) og stimulanser (-) i Europa 9-13 Procent af BNP Procent af BNP Sverige Tyskland Østrig Danmark Finland Holland Slovenien Luxembourg Frankrig UK Belgien Malta Polen Bulgarien Italien Tjekkiet Slovakiet Spanien Ungarn Cypres Rumænien Irland Portugal Estland Letland Litauen Grækenland - Anm: Data for 1-13 afspejler de finanspolitiske tiltag der er præsenteret i landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Data for Danmark er finansministeriets skøn. Kilde: AE på baggrund af Stabilitets- og Konvergens Programmerne fra foråret 1 samt beregninger fra Finansministeriet. For Grækenland landets andet låneprogram. Europa har valgt sparevejen og hovedparten af de europæiske lande har samlet set strammet finanspolitikken fra 9 og frem til i dag og det til trods for, at væksten i Europa kun lige forventes at blive positiv i år. Der er dog meget der indikerer, at det skader økonomien at stramme finanspolitikken før økonomien er kommet tilbage på ret køl. Det britiske National Institute of Economic and Social Research (NIESR) har udført modelberegninger på britisk data, der viser, at en for tidlig opstramning skader økonomien 1 The concern today is that the Great Recession starting in 8 and the consequent early fiscal tightening policies may lead to significant losses in output and a protracted period of high unemployment. NIESR har regnet på forskellige scenarier for britisk økonomi herunder et scenarie, hvor man hhv. strammer finanspolitikken øjeblikkeligt og et scenarie, hvor man udskyder de finanspolitiske stramninger. Ved sammenligning af de to scenarier konkluderes det at: The analysis ( ) indicates that these concerns are well-founded. Under current policy plans the unemployment rate is expected to remain above 7 percent until 1. Had tightening measures been delayed until economic recovery was well underway, cumulation output on the period 11 1 would have been significantly higher, and the unemployment rate would have been expected to rise no higher than 7 percent over the next decade. Dette understreger det problematiske i, at de europæiske lande konsoliderer før økonomien er tilbage på ret køl. 1 Journal of the National Institute of Economic and Social Research, July 1.

5 International prognose September 1 Også for USA er de offentlige finanser et helt centralt spørgsmål for økonomien lige nu. USA har fortsat meget store offentlige underskud og en høj gæld som kun kan matches af de allermest gældsplagede europæiske lande. Som følge af de store underskud står USA over for en markant politisk opgave i efteråret, når budgettet for 13 skal vedtages. Såfremt der ikke nås en aftale træder massive offentlige besparelser og/eller skattestigninger i kraft automatisk, som følge af en tidligere aftale. Der tales om en såkaldt Fiscal Cliff ( finanspolitisk klippe ) som de amerikanske politikere står overfor. De automatiske opstramninger svarer til mia. dollars eller ca. pct. af BNP. En så massiv opstramning vil slå luften fuldkommen ud af det spinkle amerikanske opsving med store negative afledte konsekvenser for resten af verdensøkonomien. Det er derfor afgørende at Republikanere og Demokrater får lavet en aftale. Der er en klar forventning om, at der vil blive indgået en aftale, men selv med en aftale må man forvente en betydelig finanspolitisk stramning i USA til næste år på mellem ½ og 3 procent af BNP alt efter hvilken aftale, der kommer i hus. En aftale ændrer dog ikke på, at USA fortsat har underskudsproblemer underskuddet på de offentlige finanser var i 11 på knap 1 pct. af BNP, og ventes af OECD at blive godt 8 pct. af BNP i 1 og, pct. i 13. Pengepolitiske lempelser på vej Til trods for de mørke skyer, der er trukket ind over Europa, er der dog kommet små tegn på opklaring for de mest gældsplagede europæiske økonomier. Henover sommeren og særligt i august og september måned er renterne på statsobligationerne for flere af de mest gældsplagede lande gået ned. Udviklingen for renterne i de såkaldte PIIGS-lande, Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien er illustreret i figur. Figur.A. Rente på -årige statsobligationer Figur.B. Rente på 1-årige statsobligationer års, PIIS gennemsnit Tyskland 1-års, PIIGS gennemsnit Tyskland Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på -årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien og Spanien (PIIS). Vægtet med bruttogælden i 11. Grækenland er udeladt pga. databrud og vilde udsving i den årige rente i 1. Kilde: AE pba. MacroBond Financial og OECD Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 1-årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien (PIIGS). Vægtet med bruttogælden i 11. Kilde: AE pba. MacroBond Finacial og OECD Som det ses af figurerne, var der efter sommeren 11 en opblussen af gældskrisen med stærkt stigende renter til følge for de gældsplagede lande. Usikkerheden aftog imidlertid igen fra efteråret 11 ind i begyndelsen af 1. Så kom der imidlertid en nye runde med en stigende tendens henover foråret 1 for såvel de -årige som de 1-årige statsobligationer. Denne tendens er vendt henover sommeren, og særligt i de seneste uger er renterne faldet markant i de mest gældsplagede lande. Renteforskellen på den korte rente i det vægtede gennemsnit og Tyskland er nu på det laveste niveau siden juni 11, og forskellen på den 1-årige rente er på vej samme vej. Samtidig har både ECB og FED på det seneste meldt ud, at ny hjælp er på vej i form af opkøb af statsobligationer.

6 International prognose September 1 Først annoncerede ECB s Centralbankdirektør Mario Draghi, at ECB nu ubegrænset vil opkøbe statsobligationer via det såkaldte OMT-program. Et sådan opkøb er nye toner fra den europæiske centralbank og det må som udgangspunkt forventes, at de europæiske renter vil stabilisere sig yderligere i den kommende tid, med mindre der opstår nye problemer i de gældsplagede lande. Senest har FED's centralbankdirektør Ben Bernanke lovet, at den amerikanske pengepolitiske rente forbliver historisk lav som minimum til medio 1 samtidig med, at FED vil opkøbe statsobligationer for mia. dollars om måneden i en ubegrænset periode ind til der begynder at ske forbedringer på arbejdsmarkedet i form af faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. Det er ikke første gang den amerikanske centralbank pumper penge ud i økonomien, men denne gang sendes der et kraftigt signal om, at FED har tænkt sig at gøre alt, hvad der står i dens magt for at få sat gang i det amerikanske arbejdsmarked igen. Scenarier for Europa Der er stadig stor usikkerhed forbundet med europæisk økonomi i øjeblikket. Udviklingen i dansk økonomi afhænger i høj grad af udsigterne i Europa, så hvis det kommer til at gå hhv. værre eller bedre i europæisk økonomi, da vil det smitte af på forventningerne til dansk økonomi. Hovedparten af usikkerhederne for europæisk økonomi peger i negativ retning. Der er en risiko for at situationen i Europa vil udvikle sig værre end antaget i vores prognose. Den største risiko er stadig relateret til de gældsprægede europæiske lande, herunder især Sydeuropa. En yderligere eskalering af krisen, fx som en konsekvens af utilstrækkelig eller for sen politisk indgriben, kan have store realøkonomiske konsekvenser. På den anden side er det også en mulighed, at Europa formår at komme ud af krisen hurtigere end først antaget. Den seneste aftale fra topmødet i slutningen af juni er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men skal Europa ud af krisen, da må der gennemføres yderligere politiske tiltag både på europæisk og nationalt plan. Hvis de nødvendige politiske tiltag gennemføres, er det muligt at få europæisk økonomi tilbage på sporet hurtige end først antaget I det følgende har vi regnet på de makroøkonomiske effekter af de to alternative scenarier for Europa. Beregningerne er baseret på den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Negativt scenario: Dårligere udvikling i Spanien og Italien Der er stadig stor usikkerhed forbundet med udviklingen i Europa særligt i Sydeuropa. I det følgende har vi regnet på et scenario, hvor forbrug og investeringer i Spanien og Italien udvikler sig værre end antaget i prognosen. En sådan udvikling kunne være en reaktion på politiske uenigheder i fremtiden, eller en negativ reaktion på de igangværende finanspolitiske stramninger. Det kan give en negativ indvirkning på markederne og resultere i faldende tillid til økonomien. En negativ stemning, i kombination med en yderligere forværring af den sydeuropæiske økonomi, vil kunne påvirke Spanien og Italien negativt, og forværre situationen for de to lande, der allerede kæmper hårdt med at få gang i økonomien. Resultatet af et sådant scenarie er, at BNP-niveauet i Spanien og Italien vil blive lavere end forventet. En mere detaljeret beskrivelse af scenarierne er vist i boks 1.

7 International prognose September 1 Boks 1. Det negative scenario i detaljer I det negative scenarie antages det, at forbrug, erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer falder svarende til et fald i BNPniveau i både Spanien og Italien på ½ pct. i 1, yderligere ¾ pct. i 13, og yderligere ¾ pct. i 1 Således at BNP niveauet akkumuleret set vil være pct. lavere i 1 ift. grundscenariet. De negative effekter på forbrug, investeringer og vækst i Spanien og Italien vil hurtigt sprede sig til resten af de europæiske lande i takt med at efterspørgslen falder i Spanien og Italien. Dette skyldes, at de europæiske lande er meget tæt forbundet via handelen. Figur og viser den samlede effekt på den europæiske økonomi, hvis den økonomiske situation i Sydeuropa udvikler sig værre end først antaget. Det europæiske BNP vil stige mindre, hvis tingene går dårligere i Sydeuropa, end det er forudsat i basisscenariet. I 1 vil velfærdsomkostningerne i form af tabt BNP være 8 mia. euro. Det betyder, at BNP-væksten i Europa vil være pct. i stedet for, pct. i år. BNP-væksten vil også være,3 pct.point lavere i både 13 og 1 i det negative scenarie end i grundforløbet. Når vi ser på den samlede periode, vil det negative chok i Spanien og Italien resultere i et BNP-niveau i EU, der er,8 pct. lavere i 1, end det ville have været uden det negative chok. Det fremgår af figur. Figur. Effekt på BNP-vækst, EU (negativt scenario) Procent 3, 3,,, 1, 1,,, Procent 3, 3,,, 1, 1,,, Grundforløb Negativt scenarie Den europæiske beskæftigelse vil også blive ramt. I 1 vil den europæiske beskæftigelse være 1,3 mio.kr. lavere end den ville have været uden det negative chok i Sydeuropa. Yderligere forværring af situationen i Spanien og Italien betyder, at beskæftigelsen i 1 vil ligge på samme niveau som i 1. Figur viser en dekomponering af jobtab i årene fra 1 indtil 1 ift. grundforløbet. Det ses hvordan det kun er omkring halvdelen af jobtabet i Europa, der opstår direkte i Spanien og Italien. I 1 tabes 1.3. arbejdspladser som følge af det negative chok i Spanien og Italien, men kun lige omkring. af de job er tabt i Spanien og Italien. De resterende ca. 7. job er tabt i andre europæiske lande, som er ramt gennem den handelsrelaterede spill-over effekt. 7

8 International prognose September 1 Det påvirker også dansk økonomi, når det går dårligere i Sydeuropa. Af de 7. tabte job i resten af Europa, kan vi forvente at have mistet ca. 8. arbejdspladser i Danmark i 1, hvis krisen i Sydeuropa blusser op. I 1 vil godt 1 job gå tabt herhjemme, i 13 vil job være gået tabt og i 1 vil der samlet set være 8 danskere, der har mistet jobbet som en konsekvens af de værre udsigter i Spanien og Italien. Figur. Jobtab som følge af det negative chok i Spanien og Italien Tusinde job Spanien Italien Andre europæiske lande Tusinde job Tabel 1 viser mere detaljeret, hvordan de enkelte europæiske lande er ramt. Tabel 1. Effekter i de enkelte EU-lande (negativt scenarie, akkumuleret effekt i 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Spanien -, -38 Italien -, -33 Tyskland -, -189 Polen -, -8 UK -,3-3 Holland -, - Frankrig -,1 - Belgien -, -1 Danmark -, -8 Finland -, - Sverige -, -11 EU -,

9 International prognose September 1 Det ses af tabellen hvordan det foruden Spanien og Italien, er de eksportorienterede økonomier, der rammes mest. Hvor hårdt de enkelte lande er ramt afhænger både af, hvor eksportorienteret landet er, samt hvor meget de eksporterer til Spanien og Italien. I Tyskland betyder det negative chok, at BNP er, pct. lavere i 1 end den ville have været uden den forværrede udvikling i Spanien og Italien. I Danmark vil BNP være, pct. lavere i 1 end det ville have været uden en forværring af situationen i Sydeuropa. I år vil forværringen betyde, at BNP vokser med,1 procentpoint mindre end antaget i vores prognose. I 13 og 1 vil de forværrede udsigter kunne trække væksten yderligere ned med knap, procentpoint om året, jf. figur 7. Figur 7. Effekterne på dansk BNP-vækst Titel Titel,, 1, 1, 1, 1,,,, , Grundforløb Negativt scenarie Tabel viser mere detaljeret, hvordan et negativt chok i Italien og Spanien vil ramme dansk økonomi. Samlet set vil det negative chok i Sydeuropa trække dansk eksport ned med 1 pct. frem mod 1. Tabel. Akkumulerede Effekter på Danmark som følge af det negative chok i Spanien og Italien BNP (faste priser) pct. -,1 -,3 -, Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct. -,3 -,9-1, Privatforbrug (faste priser) pct. -,1 -, -,3 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct. -, -, -1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr Beskæftigelse, 1 personer Anm: Akkumulerede effekter. 9

10 International prognose September 1 Positivt scenario: Yderligere politisk handling Hvis de nødvendige politiske tiltag bliver taget, er det muligt at få den europæiske økonomi tilbage på sporet hurtigere end først antaget. I det følgende har vi beregnet effekten af et positivt scenario, hvor politikerne handler både på europæisk plan og nationalt plan. I papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" præsenteres en investeringsplan for Europa. I det positive scenarie antager vi, at den foreslåede investeringsplan gennemføres på europæisk plan. Til trods for at mange europæiske lande har problemer med de offentlige finanser, da har hovedparten af de europæiske lande et højt privat opsparingsoverskud. Det indikerer, at der er likviditet og kapital til stede i Europa. Situationen for de offentlige finanser varierer fra land til land. Nogen lande (særligt de sydeuropæiske) har intet andet valg end at konsolidere, men det gælder langtfra alle lande, og der er stadig lande med et vist økonomisk råderum. Figur 8 viser forventet private opsparingsoverskud og offentlig saldo i 1 i udvalgte europæiske lande. Som det ses, så har de lande, der er markeret med rødt, både stort privat opsparingsoverskud samt relativt beskedne offentlige underskud. Disse lande har en (begrænset) mulighed for at stimulere økonomien finanspolitisk. Samtidig er der et stort skjult potentiale i opsparingsoverskuddene. På nationalt plan er det antaget, at landene med finanspolitiske råderum (markeret med rødt i figuren) vil stimulere deres økonomier moderat i de kommende år. Figur 8. Privat opsparingsoverskud og offentlig saldo 1 Procent af BNP 1 Procent af BNP Holland Danmark Sverige Tyskland Østrig Tjekkiet Belgien Irland Ungarn UK Spanien Euroområdet Frankrig Portugal Grækenland Finland Italien Polen USA Privat opsparingsoverskud (pct. af BNP) Offentlig saldo (pct. af BNP) Note: Lande markeret med rød i figuren har relativt store private opsparingsoverskud og relativt små offentlige underskud og/eller gæld. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Boks giver en mere detaljeret beskrivelse af det positive scenario. 1

11 International prognose September 1 Boks. Det positive scenario På europæisk plan: Det antages, at investeringsplanen præsenteret i papiret "Shifting Europe from Austerity to Growth: A Proposed Investment Programme for 1-1" bliver implementeret. Det antages, meget konservativt, at det er halvdelen af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 13, der vil gå til investeringer og to tredjedele af den supplerende EIB-långivning og yderligere EU-bidrag i 1 og 1, der vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringer i EU af 1/ procent af BNP i 13 og 1/3 procent af BNP i 1 og en fastholdelse af dette niveau i 1. På det nationale plan: Det antages, at de europæiske lande med et vist råderum (defineret som de 7 lande er markeret med rødt i figur 13) vil stimulere økonomien med ¼ procent af BNP i 13 og yderligere ¼ procent af BNP i 1 og fastholde dette niveau i 1, hvilket resulterer i at BNP-niveau er øget med ½ procent af BNP i 1. Hvis de politiske tiltag bliver taget, kan det hjælpe europæisk økonomi i den rigtige retning. Med tiltag på nationalt og europæisk plan vil det europæiske BNP stige mere end det er forudsat i grundforløbet i prognosen. I 1 vil BNP i EU være 1 mia. euro højere end i grundforløbet. Den øgede stimulus og EIB-lån vil øge BNP-væksten allerede næste år. I stedet for en samlet vækst i EU på 1, pct., vil BNP vokse med 1,7 pct. I 1 vil BNP vokse med, pct.point mere end i grundforløbet, hvilket resulterer i en BNP-vækst på,1 procent i 1. I alt vil BNP vokse med 1 pct. mere fra 1 til 1 i det positive scenarie end i grundforløbet, jf. figur 9. Figur 9. Effekter på BNP-væksten, EU (positivt scenarie) Procent Procent Grundforløb Positivt scenarie Figur 1 viser jobskabelsen i EU, hvis de politiske tiltag tages. I 13 vil mere end ½ million arbejdspladser blive skabt i EU, som et resultat af øgede stimulanser og den øgede EIB-långivning. I alt løftes beskæftigelsen i EU tæt på millioner i 1 som et resultat af indsatsen. 11

12 International prognose September 1 Figure1. Jobskabelse i EU i det positive scenario Mio. job, Mio. job, 1, 1, 1, 1,,,, , I Danmark, der både stimulerer økonomien nationalt samt får gavn af den europæiske investeringsplan, vil der kunne skabes ca. 7. nye job som en konsekvens af de politiske tiltag. Som det fremgår af figur 11 er det især i 13 og 1, at tiltagene vil skabe arbejdspladser. Figur 11. Jobskabelse i Danmark i det positive scenarie Tusinde job Tusinde job Tabel 3 giver et mere detaljeret billede af, hvilke positive effekter det vil få for dansk økonomi. De nationale stimulanser kombineret med den europæiske investeringspakke vil øge dansk BNP med 1,3 procent frem mod 1, sammenlignet med en situation uden yderligere stimulanser og EIB låntagning. Samlet set vil de politiske tiltag øge erhvervsinvesteringerne med 3, pct. og det private forbrug med 1,1 pct. frem mod 1. 1

13 International prognose September 1 Tabel 3. Effekterne på Danmark af politiske tiltag på europæisk plan og nationalt plan BNP (faste priser) pct.,8 1,3 1,3 Erhvervsinvesteringer (faste priser) pct., 3, 3, Privatforbrug (faste priser) pct.,,8 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) pct.,7 1, 1,1 Eksport af varer og tjenester (faste priser) mia. kr Beskæftigelse, 1 personer Anm: Akkumulerede effekter. Tabel nedenfor viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i 1. BNP-effekten afhænger af landespecifikke multiplikatorer, stimulus og investeringsandele. Vi ser i sagens natur de største virkninger i de lande, der er en del af både den nationale stimulering samt indsatsen på europæisk plan. Samlet for EU vil BNP stige med 1 pct. som følge af investeringsplanen, og tæt på millioner arbejdspladser vil blive skabt. Tabel. Landespecifikke effekter (positivt scenarie, akkumuleret effekt in 1) BNP Beskæftigelse 1. personer Tyskland 1, 3 Polen 1, 19 Spanien 1,1 19 Italien,7 1 UK,7 1 Holland 1, 17 Frankrig, 83 Belgien 1, Sverige,9 3 Danmark 1,3 7 Finland,8 1 EU 1, 1.91 I ovenstående tal er det kun den direkte effekt af øget EIB-långivning og national stimulus, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringsplanen vil øge forbrugere og investorers tillid i den private sektor. Det er også sandsynligt, at de øgede investeringer og stimuli kan hjælpe til lavere rentespænd på statsobligationer især i Sydeuropa. Hvis tilliden øges og renterne falder, som følge af den øgede investering og stimulering, så vil de positive virkninger for vækst og beskæftigelse være endnu større. 13

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere