Danmark lysår fra græske tilstande

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark lysår fra græske tilstande"

Transkript

1 Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparringsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen og Senioranalytiker Signe Hansen. februar 1 Analysens hovedkonklusioner Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Ud over vækst og beskæftigelse har de offentlige finanser under krisen været påvirket af den førte økonomiske politik. Tal peger på, at finanspolitikken i Danmark har været relativt lempelige, mens de gældsplagede lande har strammet voldsomt. I det lys kan det undre, at den økonomiske udvikling i Danmark ligger på linje med de gældsplagedes. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld. De har lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen højt niveau. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat kan blive opfattet som værende på vej mod græske tilstande er helt ude i skoven. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 1 viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien,, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3. Figur 1. Ændring i offentlig saldo under krisen til 11 ifølge OECD DNK FIN HOL IRL ØST FRA BEL POR SVE SPA TYS ITA GRÆ saldo ændring -11 saldo 11-1 Kilde: AE pba. OECD. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra til 11. Danmark, Finland og Holland har haft de største ændringer i den offentlige saldo, mens Grækenland, Italien og Tyskland samt Spanien har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som den eneste også at have en positiv saldo i 11. Det kan undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. At Danmark har den største ændring i den offentlige saldo må ses i lyset af, at vi har et af de største gennemslag fra konjunkturerne til de offentlige finanser (de såkaldte automatiske stabilisatorer). Derudover er finanspolitikken i Danmark formentlig blevet lempet relativt meget sammenlignet med andre lande. At flere af de gældplagede lande ikke har haft en større forværring af den offentlige saldo på trods af massiv økonomisk nedgang, må bl.a. ses i lyset, at landene har gennemført markante finanspolitiske stramninger for at forbedre de offentlige finanser. Det fremgår af figur.a, der giver en indikation af den forskellige finanspolitiske situation i udvalgte lande over årene 9-11.

3 Figur.A. Indikator for finanspolitikken Figur.B. Beskæftigelse og ændret saldo TYS DNK SVE FIN ØST stramninger lempelser LUX HOL FRA BEL ITA SPA POR IRE GRC ændr. saldo pct. enheder IRL SPA GRÆ 1 TYS ITA -1 FRA POR SVE - ØST BEL -3 HOL DNK ændring i beskæftigelse pct. FIN ændr. saldo pct. enheder - -7 Anm.: Der er tale om en indikativ opgørelse, med provenuvirkningen af finanspolitikken, over årene Kilde: Finansministeriet Økonomisk Redegørelse december 11. Anm.: Viser ændringen i beskæftigelsen fra 1. kvt. til 3. kvt. 11 mod ændringen i den offentlige saldo (11 er skøn) fra til 11. Kilde: AE pba. Eurostat og OECD. Som det fremgår af figur.b, er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem hvor hårdt økonomierne er ramt på beskæftigelsen, og hvor store ændringer der har været på den offentlige saldo. Fjernes de gældsplagede lande (Grækenland, Irland, Portugal og Spanien) findes der dog en vis sammenhæng, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet også afspejles i udviklingen i den offentlige saldo. Hvis billedet af de finanspolitiske stramninger og lettelser i figur.a står til troende, kan det undre, at den økonomiske udvikling i Danmark under krisen ligger så tæt på de gældsplagede lande. Uden finanspolitik burde udviklingen i Danmark således have været endnu ringere, mens udviklingen i de gældsplagede lande uden finanspolitik ville have været betydelig mere positiv. Figur 3 viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 11. Ifølge Vækstog stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under procents grænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP. Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber. Nettogælden i Danmark er i dag tæt på nul, og fra 7-1 havde Danmark en nettoformue. Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Offentlig nettogæld Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS). Kilde: Finansministeriet. 3

4 Figur 3. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 11, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Italien Irland Portugal Belgien Euroområdet Frankrig Tyskland Bruttogæld (ØMU-gæld) Østrig Spanien Holland Nettogæld Finland Danmark Sverige Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for, hvor det er OECD s bruttogælds definition. 11-tal er prognose. Negativt fortegn = formue. Kilde: AE på baggrund af OECD Figur.A og figur.b viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen. Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en en til en-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling. Lande, der i figur.a ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Selvom Danmark ikke har en høj bruttogæld sammenlignet med de andre lande, er gælden alligevel steget en del under krisen. I Danmark er bruttogælden således steget med 1 pct., mens saldoændringerne kun forklarer de pct. Resten af forøgelsen må blandt andet forklares ved statens låntagning til indestående i Nationalbanken, indskud til bankpakker og finansiel stabilitet samt kursreguleringer. Som man kan se, gør lignende forhold sig gældende for flere andre lande, herunder Tyskland og Finland. Figur.A Bruttogæld og akk. off. saldo Figur.B Nettogæld og akk. off. saldo Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra -11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Kilde: AE pba. OECD Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra -11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Kilde: AE pba. OECD Hvor den danske bruttogæld er steget med 1 pct., er nettogælden kun steget med godt. pct. Nettogælden har altså udviklet sig helt i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark ligger på

5 den stiplede linje i figur.b. Som man kan se, ligger landene generelt tættere på den stiplede linje, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiver end på passiverne. Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Nationalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Helt generelt viser figur 3 og, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt. At danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat kan blive opfattet som værende på vej mod græske tilstande er helt ude i skoven. Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen ellers forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur 5. Figur 5. Betalingsbalancens løbende poster og GRÆ POR SPA ITA FRA BEL FIN IRL ØST TYS DNK SVE HOL BB Ændirng -11 BB 11 - Kilde: AE på baggrund af OECD. Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker stort set opsparringsoverskuddet i den private sektor. Danmark har i 11 efter Irland og Holland et af de største opsparingsoverskud i den private sektor. Generelt er der private opsparringsoverskud i de lande, vi normalt sammenligner os med, om end vi igen har gældsplagede lande som Spanien, Grækenland og Portugal, der sammen med Italien skiller sig ud med ingen eller meget beskedne overskud, jf. figur. 5

6 Figur. Privat opsparingsoverskud i 11, udvalgte lande Holland Irland Danmark Sverige Østrig Tyskland Euroområdet Frankrig Belgien Finland Spanien Grækenland Italien Portugal Kilde: AE på baggrund af OECD. En årrække med overskud på betalingsbalances løbende poster har ført til, at Danmark ikke længere har udlandsgæld men udlandsformue. Figur 7 viser udlandsformuen ved udgangen af 1 på tværs af landene. Danmark har den. største udlandsformue blandt de viste lande, kun overgået af Belgien, Tyskland og Holland. Igen har vi de gældsplagede lande i bunden med udlandsgæld over eller lige under 1. Figur 7. Udlandsformue og -gæld i 1, udvalgte lande Belgien Tyskland Holland Danmark Finland Sverige Østrig Frankrig Euroområdet Italien Spanien Irland Grækenland Portugal Anm: Positivt fortegn = formue, negativt fortegn = gæld. Tal for pba. Nationalbanken. Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

7 Danmark i både superliga og. division Når vi kigger på lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomisk udviklinger, efter finanskrisen satte ind. Landene står i dag samtidig i helt forskellige økonomiske situation. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparringsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld. For Irland, og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparringsoverskud. Disse lande har kun begrænsede eller ingen muligheder for at agere finanspolitisk. Hvad angår økonomisk udvikling, har vi de nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) undtagen Danmark, der sammen med Tyskland, Belgien og Østrig har klaret sig godt gennem krisen. Mens vi har de gældsplagede lande (Irland, Grækenland, Portugal og Spanien), der sammen med Danmark er kommet skidt gennem krisen. Det er således bemærkelsesværdigt, at Danmark målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen er røget helt nede i. division. 7

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Vækst og velstand gennem uddannelse

Vækst og velstand gennem uddannelse Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,

Læs mere

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Danmark bruger færre penge på uddannelse

Danmark bruger færre penge på uddannelse Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere