Danmark lysår fra græske tilstande

Transkript

1 Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparringsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen og Senioranalytiker Signe Hansen. februar 1 Analysens hovedkonklusioner Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Ud over vækst og beskæftigelse har de offentlige finanser under krisen været påvirket af den førte økonomiske politik. Tal peger på, at finanspolitikken i Danmark har været relativt lempelige, mens de gældsplagede lande har strammet voldsomt. I det lys kan det undre, at den økonomiske udvikling i Danmark ligger på linje med de gældsplagedes. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld. De har lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen højt niveau. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat kan blive opfattet som værende på vej mod græske tilstande er helt ude i skoven. Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf Mobil sh@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 1 viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien,, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3. Figur 1. Ændring i offentlig saldo under krisen til 11 ifølge OECD DNK FIN HOL IRL ØST FRA BEL POR SVE SPA TYS ITA GRÆ saldo ændring -11 saldo 11-1 Kilde: AE pba. OECD. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra til 11. Danmark, Finland og Holland har haft de største ændringer i den offentlige saldo, mens Grækenland, Italien og Tyskland samt Spanien har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som den eneste også at have en positiv saldo i 11. Det kan undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. At Danmark har den største ændring i den offentlige saldo må ses i lyset af, at vi har et af de største gennemslag fra konjunkturerne til de offentlige finanser (de såkaldte automatiske stabilisatorer). Derudover er finanspolitikken i Danmark formentlig blevet lempet relativt meget sammenlignet med andre lande. At flere af de gældplagede lande ikke har haft en større forværring af den offentlige saldo på trods af massiv økonomisk nedgang, må bl.a. ses i lyset, at landene har gennemført markante finanspolitiske stramninger for at forbedre de offentlige finanser. Det fremgår af figur.a, der giver en indikation af den forskellige finanspolitiske situation i udvalgte lande over årene 9-11.

3 Figur.A. Indikator for finanspolitikken Figur.B. Beskæftigelse og ændret saldo TYS DNK SVE FIN ØST stramninger lempelser LUX HOL FRA BEL ITA SPA POR IRE GRC ændr. saldo pct. enheder IRL SPA GRÆ 1 TYS ITA -1 FRA POR SVE - ØST BEL -3 HOL DNK ændring i beskæftigelse pct. FIN ændr. saldo pct. enheder - -7 Anm.: Der er tale om en indikativ opgørelse, med provenuvirkningen af finanspolitikken, over årene Kilde: Finansministeriet Økonomisk Redegørelse december 11. Anm.: Viser ændringen i beskæftigelsen fra 1. kvt. til 3. kvt. 11 mod ændringen i den offentlige saldo (11 er skøn) fra til 11. Kilde: AE pba. Eurostat og OECD. Som det fremgår af figur.b, er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem hvor hårdt økonomierne er ramt på beskæftigelsen, og hvor store ændringer der har været på den offentlige saldo. Fjernes de gældsplagede lande (Grækenland, Irland, Portugal og Spanien) findes der dog en vis sammenhæng, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet også afspejles i udviklingen i den offentlige saldo. Hvis billedet af de finanspolitiske stramninger og lettelser i figur.a står til troende, kan det undre, at den økonomiske udvikling i Danmark under krisen ligger så tæt på de gældsplagede lande. Uden finanspolitik burde udviklingen i Danmark således have været endnu ringere, mens udviklingen i de gældsplagede lande uden finanspolitik ville have været betydelig mere positiv. Figur 3 viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 11. Ifølge Vækstog stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under procents grænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP. Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber. Nettogælden i Danmark er i dag tæt på nul, og fra 7-1 havde Danmark en nettoformue. Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Offentlig nettogæld Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS). Kilde: Finansministeriet. 3

4 Figur 3. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 11, udvalgte lande Pct. af BNP Pct. af BNP Grækenland Italien Irland Portugal Belgien Euroområdet Frankrig Tyskland Bruttogæld (ØMU-gæld) Østrig Spanien Holland Nettogæld Finland Danmark Sverige Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for, hvor det er OECD s bruttogælds definition. 11-tal er prognose. Negativt fortegn = formue. Kilde: AE på baggrund af OECD Figur.A og figur.b viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen. Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en en til en-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling. Lande, der i figur.a ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Selvom Danmark ikke har en høj bruttogæld sammenlignet med de andre lande, er gælden alligevel steget en del under krisen. I Danmark er bruttogælden således steget med 1 pct., mens saldoændringerne kun forklarer de pct. Resten af forøgelsen må blandt andet forklares ved statens låntagning til indestående i Nationalbanken, indskud til bankpakker og finansiel stabilitet samt kursreguleringer. Som man kan se, gør lignende forhold sig gældende for flere andre lande, herunder Tyskland og Finland. Figur.A Bruttogæld og akk. off. saldo Figur.B Nettogæld og akk. off. saldo Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra -11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for, hvor det er OECD s bruttogælds definition. Kilde: AE pba. OECD Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra -11, mens. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra tal er prognose. Kilde: AE pba. OECD Hvor den danske bruttogæld er steget med 1 pct., er nettogælden kun steget med godt. pct. Nettogælden har altså udviklet sig helt i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark ligger på

5 den stiplede linje i figur.b. Som man kan se, ligger landene generelt tættere på den stiplede linje, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiver end på passiverne. Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Nationalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Helt generelt viser figur 3 og, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. For de gældsplagede lande samt og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt. At danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat kan blive opfattet som værende på vej mod græske tilstande er helt ude i skoven. Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen ellers forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur 5. Figur 5. Betalingsbalancens løbende poster og GRÆ POR SPA ITA FRA BEL FIN IRL ØST TYS DNK SVE HOL BB Ændirng -11 BB 11 - Kilde: AE på baggrund af OECD. Forskellen mellem den offentlige saldo og betalingsbalances løbende poster dækker stort set opsparringsoverskuddet i den private sektor. Danmark har i 11 efter Irland og Holland et af de største opsparingsoverskud i den private sektor. Generelt er der private opsparringsoverskud i de lande, vi normalt sammenligner os med, om end vi igen har gældsplagede lande som Spanien, Grækenland og Portugal, der sammen med Italien skiller sig ud med ingen eller meget beskedne overskud, jf. figur. 5

6 Figur. Privat opsparingsoverskud i 11, udvalgte lande Holland Irland Danmark Sverige Østrig Tyskland Euroområdet Frankrig Belgien Finland Spanien Grækenland Italien Portugal Kilde: AE på baggrund af OECD. En årrække med overskud på betalingsbalances løbende poster har ført til, at Danmark ikke længere har udlandsgæld men udlandsformue. Figur 7 viser udlandsformuen ved udgangen af 1 på tværs af landene. Danmark har den. største udlandsformue blandt de viste lande, kun overgået af Belgien, Tyskland og Holland. Igen har vi de gældsplagede lande i bunden med udlandsgæld over eller lige under 1. Figur 7. Udlandsformue og -gæld i 1, udvalgte lande Belgien Tyskland Holland Danmark Finland Sverige Østrig Frankrig Euroområdet Italien Spanien Irland Grækenland Portugal Anm: Positivt fortegn = formue, negativt fortegn = gæld. Tal for pba. Nationalbanken. Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

7 Danmark i både superliga og. division Når vi kigger på lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomisk udviklinger, efter finanskrisen satte ind. Landene står i dag samtidig i helt forskellige økonomiske situation. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser, hvor der samtidig er betydelige private opsparringsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet. I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld. For Irland, og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparringsoverskud. Disse lande har kun begrænsede eller ingen muligheder for at agere finanspolitisk. Hvad angår økonomisk udvikling, har vi de nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) undtagen Danmark, der sammen med Tyskland, Belgien og Østrig har klaret sig godt gennem krisen. Mens vi har de gældsplagede lande (Irland, Grækenland, Portugal og Spanien), der sammen med Danmark er kommet skidt gennem krisen. Det er således bemærkelsesværdigt, at Danmark målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen er røget helt nede i. division. 7