6. Adventure. Indledning. Artiklens indhold

Transkript

1 6. Adventure Af Lasse Sønnichsen Stud. cand. scient. Idræt & Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet i Odense. Kursusleder og instruktør for kitesurfkurser.dk, Timelærer på Køng Idrætshøjskole, Administrator for sundidraet.dk. Tidligere jobs: Underviser på Køng Idrætshøjskole, snowboard og skilærer, træningsinstruktør ved Odense Skiklub, Fitnessinstruktør i Kondigrafen, Resque diver. Idrætslig baggrund/interesser: Udøver indenfor motionsløb, muskeltræning, fodbold, beachvolleyball, snowboarding og kitesurfing. Indledning Adventure er et forholdsvis nyt område indenfor idræt, der kombinerer friluftsliv og sport. Begrebet adventure har oversat til dansk flere betydninger: Eventyr, oplevelse, vovestykke, at sætte på spil og at risikere. Nogle adventure aktiviteter ligger sig tæt op af ekstremsport eller vanvidsidræt, som det også kaldes, ved andre adventure aktiviteter er der ikke så meget fart og adrenalin over feltet, men mere oplevelsen der er i fokus. Fælles for aktiviteterne er, at de for det meste foregår udendørs og er meget fysisk betonet, udholdenhed og samarbejde er vigtige faktorer i adventure aktiviteter. Begrebet adventure dækker over mange former for aktiviteter eksempler på disse er: Orienteringsløb Mountainbiking/cykling Bike n run Teambuilding Rulleskøjte løb Trekking Klatring Kano/kajak Svømning Fysisk træning udholdenhed Ved en kombination af flere ovenstående aktivite ter, kan man lave et adventure race. Adventure race er en multisport, der bliver mere og mere populær herhjemme, og der opstår flere races i forskellige afskikkelser både i form af varighed og aktivitetsvalg. Adventure har mange kvaliteter, der passer godt til folkeskoleeleverne på de ældste klassetrin. Der findes et hav af forskellige aktiviteter, der hører under temaet adventure, og disse kan sammensættes efter skolens beliggenhed, faciliteter, og hvor meget tid der er til rådighed. Også den brogede elevflok kan tilfredsstilles ved en kombination af ovenstående aktiviteter. Eleverne vil i adventure aktiviteterne blive udfordret på mange forskellige planer, både kropsligt, kognitivt og på det sociale plan. Temaet egner sig også rigtig godt til elevmålsætning og selvevaluering, da det indeholder meget andet end synlige færdigheder som for eksempel kropslige teknikker, på denne måde kan man få eleverne til at indse, at idræt er andet end fysisk aktivitet. Artiklens indhold Artiklen er bygget op, så der er mulighed for både at udvælge en enkelt eller flere adventure aktiviteter, tilmed gives der også et forslag til, hvordan et helt adventureforløb kunne strikkes sammen. Herunder er udvalgt forskellige aktiviteter med forklaring om, hvordan disse kan udføres som enkelte idrætslektioner: Teambuilding, orientering, fysisk træning og bike n run. Disse aktiviteter er udvalgt og forklaret på baggrund af, at de skal kunne udføres forholdsvis nemt og uden, at det kræver alt for meget tid, økonomi og forberedelse. Fysisk træning - udholdenhed Fysisk træning er vigtigt i de fleste adventure aktiviteter, og mere specifikt er udholdenhedstræning en meget betydende faktor for at klare sig godt. Træning i sig selv kan til tider synes kedeligt for de ældste folkeskoleelever, så udfordringen ved denne lektion er at inspirere eleverne til at træne udholdenheden på en motiverende måde. Motiverende faktorer for eleverne kunne være: Konkurrence, musik, medbestemmelse og differentiering. Hovedformålet med lektionen er, at eleverne skal få et indblik i, hvilken træningsform der benyttes til adventure aktiviteter, både ved at reflektere over og afprøve det på egen krop. 49

2 Trinmål Kroppen og dens muligheder: Udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer. (9. kl.) Vælge og anvende relevante trænings- programmer og træningsformer (10. kl.) Idrættens værdier: Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling (9. kl.) Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil (9. kl.) Vurdere forskellige motionsformer og idrætter (9. kl.) Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvalitet (10. kl.) Lektion 1 Start timen med et teoretisk oplæg om, hvad fysisk træning er, og hvilken form for fysisk træning eleverne skal udøve for at blive bedre til adventure aktiviteter. Eleverne skal i det teoretiske oplæg blive bevidste om: Hvilke overordnede former for fysisk træning der findes. I hvilke sportsgrene man træner udholdenhedstræning. Hvorfor det er godt at træne udholdenhedstræning i forhold til adventure aktiviteter. Hvordan føles det kropsligt at træne udholdenhed. Hvilke fysiologiske forbedringer kan opnås ved udholdenhedstræning. Hvordan udholdenheden trænes bedst. Hvordan et træningsprogram for udholdenhed kunne se ud. Udholdenhedstræningen foregår efter cirkeltræningsprincippet, hvor eleverne cirkulerer mellem forskellige stationer. Eleverne opdeles i par (en dreng og en pige) og hvert par får et point ark, hvorpå de selv skal anføre, hvor mange point de opnår. 1. Løb rundt om bygning, eller markeret område. 1 point for hver omgang. 2. Sjipning, parret sjipper begge to og får 1 point for hver 50 sjip, de når op på. 3. Step på bænk, eleverne stepper op og ned af bænken og får 1 point for hver 50 step. 4. Trappeløb, eleverne løber op og ned af en trappe, skrænt eller lignende. Hver 10. gang eleven når toppen, gives 1 point. 5. Cykle, her cykler eleverne en lille rute, for hver omgang gives 1 point. 6. Hop langs en streg, et reb fra side til side med samlede ben, 1 point pr. 20 meter 7. Reaktions øvelser: Ned og ligge på maven, op og hop, ned og ligge på ryggen, op og hop, ned at ligge på maven osv. For hver 10. gang eleven ligger på maven gives 1 point. 8. Baglæns løb rundt om kegler, for hver 5. gang gives 1 point. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de skal lave øvelserne i et passende tempo, så de kan holde alle 3 minutter, så den rette træningseffekt opnås i forhold til udholdenhedstræning. Parrene arbejder sammen i de forskellige øvelser og kæmper mod de andre par om at få flest point, eleverne skal selv notere, hvor mange point de opnår på pointkortet og være fair overfor hinanden. Parrene har 3 minutter på hver post til at oparbejde så mange point som muligt. De 3 minutter markeres ved at spille 3 minutters musik, når musikken slukkes løber parret videre til næste station. Når alle stationer er gennemløbet, sætter parret sig ned, regner pointene sammen og snakker om hvordan det gik. 50

3 Differentiering Når selve aktiviteten er bygget op som et cirkeltræningsprogram, styrer eleverne hver især hvor mange gentagelser, hvor højt tempo og hvor mange pauser de har brug for. Træningen er ikke teknisk svær eller færdighedsmæssigt krævende og behøver derfor ikke at differentieres, da dette vil ske af sig selv. Til opdeling af par er lagt op til, at eleverne finder sammen med en fra det modsatte køn, på denne måde undgås, at eleverne finder sammen med den gode veninde/ven, hvor det ofte er andet end undervisningen, der er i fokus. Det kan godt være problematisk, at lade eleverne selv finde en makker af det andet køn, i så fald skal de hjælpes lidt, og hvis det er helt umuligt, kan læreren have inddelt eleverne på forhånd. Evaluering Undervisningen evalueres ved, at parrene nederst på deres pointkort skriver, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. På denne måde kan lærerne spørge ind til, hvad de forskellige par har skrevet. En god måde at evaluere udbyttet af træningen er, at lade nogle elever have pulsure på imens de træner, herved kan man se, om pulsen ligger i området svarende til udholdenhedstræning. Til og med bliver eleverne mere bevidste om de fysiologiske parametre ved denne form for træning ved at bruge pulsur. Orienteringsløb At kunne orientere sig ved hjælp af kort og kompas er en meget vigtig og brugbar kompetence som alle kan drage nytte af. I adventure aktiviteter er orientering en meget betydende faktor, for at aktiviteten forløber godt. Eleverne kan være i en nok så god form og være gode til at bruge kroppen, men hvis de ikke kan finde vej, er disse kundskaber ikke meget værd. Orienteringsløb har den kvalitet, at den kan få eleverne til at indse, at man i idræt til tider bliver nød til at stoppe op og bruge hovedet. Hovedformålet med denne lektion er, at eleverne erhverver sig nogle orienteringskundskaber og prøver at bruge dem i samspil med fysisk aktivitet. Trinmål Kroppen og dens muligheder: Kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen (9. kl.) Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas (9. kl.) Vurdere, hvordan den enkelte, alene eller i fællesskab med andre, kan anvende naturen til fysisk aktivitet (10. kl.) Idrættens værdier: Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælle resultat (9. kl.) Vurdere forskellige motionsformer og idrætter (9. kl.) Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter (10. kl.) Idrætstraditioner og kulturer: Kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter (9. kl.) Lektion 2 Mulighederne for et godt orienteringsløb afhænger blandt andet af skolens beliggenhed, ligger skolen tæt på et naturområde, eller ligger den midt inde i en byen? Ofte kan det være svært at få tid til at transportere eleverne væk fra skolen, i hvert fald hvis det drejer sig om længere afstande. Men fortvivl ikke, et orienteringsløb kan faktisk udføres på et relativt lille område, ofte er skolens område nok til at afholde et lærerigt orienteringsløb. I denne lektionsbeskrivelse vil der kun beskrives øvelser med kort, hvis kompasøvelser også skulle inddrages, ville det kræve et længere forløb over 2-3 lektioner. Man behøver ikke have rigtige O-løb kort, klemmer og poster for at undervise i orienteringsløb. Et kort over skolens område kan kopieres hos pedellen eller administrationen på skolen, som ofte har gamle bygningstegninger liggende. Hvis dette ikke er muligt, eller at kortene er for gamle, kan man forholdsvis hurtigt tegne en skitse over skolens område. I stedet for rigtige orienteringsposter og klemmer kan der bruges plastiklommer med en tilhæftet 51

4 kuglepen. For at eleverne kan dokumentere, at de har været ved posten, skal de bare tegne eller skrive, hvad der står på papiret i plastiklommen. Start med at indføre eleverne i kortlæsningsteori, ud fra et kort over skolens område. Uddel kortene til eleverne og forklar dem: Hvad de forskellige signaturer betyder. Spørg eleverne, hvor for eksempel øst er og lad dem pege i retningen (mange ved det ikke), og forklar hvad man kan bruge verdenshjørnerne nord, syd, øst og vest til. Målestoksforhold, medianer og højdekurver (hvis det er på kortet) Vejvalg Hvornår skal man vælge stier og veje frem for fugleflugtslinjer. Orienteringsfange Eleverne inddeles i grupper af 3, som i fællesskab skal arbejde sammen om at markere flest mulige poster på 20 minutter. Eleverne får udleveret kortet, hvorpå posterne er indtegnet og et kontrolkort, og her skal grupperne markere, at de har været ved posten. To til tre hold, alt efter hvor mange elever der er, får i stedet et kontrolkort, udleveret et kort, hvorpå der står fanger uden, at de andre grupper ved, hvem det er. Når løbet sættes i gang løber alle ud og finder poster, rækkefølgen af poster er vilkårlig. Fangerne kan på et hvilket som helst tidspunkt fange en anden gruppe og bytte kort, hvilket vil sige, at grupperne bytter roller. De nye fangere kan ikke fange samme gruppe igen. Efter 20 minutter fløjtes legen af og alle vender tilbage til mødestedet. Postene tælles sammen og vinderne kåres. Før næste øvelse sættes i gang udveksles erfaringer på hele holdet. Hvordan gik det? Hvilke fejl lavede de forskellige grupper? Hvilke gode ting lavede de forskellige grupper? Det er vigtigt, at eleverne reflekterer over, hvad det er de lige har lavet, og hvad de har lært af det. Orienterings stafet Del eleverne ind i grupper af 2-4. Som på nedenstående illustration skal der på et areal, som for eksempel idrætsanlægget ved skolen, placeres et antal poster. Posterne består af kegler, hvorunder ligger der en kuglepen og et tegn. Der ligges også nogle snydeposter ud, for at gøre stafetten lidt sværere. Eleverne skal placeres, så de ikke kan se ind på idrætsanlægget for eksempel bag en bygning, en afskærmning eller et krat. Orienteringsstafetten går ud 52

5 på, at eleverne nu skal skiftes til at løbe ind på idrætsanlægget og finde en post. Postene skal findes i rækkefølge, når den første person kommer tilbage og har markeret post nr. 1, afleverer eleven kontrolkort og orienteringskort til den næste i gruppen, som løber ind og finder post nr. 2 osv. Vinderne er, den gruppe der først kommer i mål med alle poster rigtigt markeret på kontrolkortet. Differentiering Orienteringsløb er en konkurrencesport, men disse aktiviteter tager fokus væk fra konkurrencen og gør selve orienteringen og samarbejdet i grupperne mere fremtrædende. Konkurrenceelementet er dog også en motiverende faktor for de fleste og bør ikke tages helt ud af aktiviteterne. For at differentiere undervisningen og motivere endnu flere elever kan konkurrencen deles op i to, så for eksempel pigerne dyster mod hinanden og drengene dyster mod hinanden, eller dem der vil løbe hurtigt dyster mod hinanden, og dem der vil løbe lidt langsommere dyster mod hinanden. En anden måde at differentiere på er, at give dem der er knap så hurtige et lille forspring fra de andre. Evaluering Eleverne har ofte meget forskellige kompetencer indenfor orientering, så det er vigtigt at evaluere på forløbet bagefter, for at eleverne reflekterer over, det de har lært i løbet af undervisningen. En meget vigtigt pointe i evalueringen af lektionen er, at man får snakket om, hvad eleverne kan bruge den nye viden til, på den måde får de tankemæssigt omsat læringen til også at kunne bruge den i dagligdagen. En måde at evaluere på kunne være at inddele eleverne i for eksempel 4 grupper og give dem et ark, hvorpå de sammen skal besvare nogle spørgsmål som for eksempel: Hvad har I lært i undervisningen i dag? Skriv 5 punkter om, hvad I har lært mest af. Beskriv ud for hvert punkt, hvad I kan bruge disse læringspunkter til i hverdagen. Læreren vejleder de forskellige hold i evalueringen, når eleverne er tilfredse med deres svar, fremlægges de for læreren. Teambuilding Teambuilding er i dag et meget velkendt fænomen, man hører ofte om det i forbindelse med arrangementer for virksomhedsansatte. Som begrebet teambuilding hentyder til, handler det om at bygge et team op og udvikle teamets samarbejde for, at øge kvaliteten af deres fælles målsætninger. Et af grundelementerne er at få teamets medlemmer til at lære hinanden bedre at kende, komme tættere på hinanden og derved blive bedre til at arbejde sammen. For eleverne i de ældste klasser i folkeskolen kan det være en udfordring at arbejde sammen med elever, som de ikke er vant til, derfor kan eleverne med succes presses lidt ved at lave nogle udfordrende gruppesammensætninger. Det er ikke altid en god idé at lade eleverne selv vælge deres grupper - specielt ved disse aktiviteter, hvor elevernes sociale egenskaber er i fokus. Teambuilding handler i særdeleshed om tre faktorer, som overlapper og forstærker hinanden: 1. Kommunikation Lytte og være opmærksom. Få den rigtige forståelse af informationer. Videregive korrekte informationer. Kunne kommunikere godt til enkeltpersoner og til flere personer på samme tid. 2. Rollefordeling Have forståelse for egne og andres kvalifikationer og kompetencer. Kunne indfinde sig med bestemte roller i bestemte sammenhænge. Være sin egen og andres rolle bevidst. 3. Samarbejde Have et tilhørsforhold og have indflydelse på teamets vegne. Kunne påtage sig opgaver og fraligge sig opgaver. Være ærlig og loyal over for teamet. Hovedformålet med denne lektion er at give eleverne en forståelse af, hvad et godt samarbejde betyder, når man arbejder i teams. 53

6 Trinmål Idrættens værdier: Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat (9. kl.) Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling (9. kl.) Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence (9. kl.) Reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter (9. kl.) Planlægge og afprøve aktiviteter i naturen i større eller mindre grupper (10. kl.) Idrætstraditioner og kulturer: Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet (10. kl.) Lektion 3 Lektionen indledes med et teoretisk oplæg om, hvad teambuilding er, og hvorfor dette er vigtigt i adventure temaet. Kom ind på de tre ovenfornævnte faktorer og forklar betydningen af disse for et team. Giv gerne konkrete eksempler på situationer, hvor eleverne vil få gavn af et kendskab til at arbejde i teams. Gør eleverne bevidste om: At det er en god evne at kunne arbejde i forskellige teams og med forskellige personligheder. Hvad kommunikation, rollefordeling og samarbejde betyder i forbindelse med at arbejde i teams. Deres egen måde at arbejde i teams, hvilke roller og funktioner er eleverne gode og mindre gode til at påtage sig. Eleverne skal deles ind i nogle, af læreren, forudbestemte teams, så alle eleverne udfordres i øvelserne. Der skal være omkring 5-6 deltagere på hvert hold. Lad holdene hurtigt finde sammen og finde på et teamnavn og et teamråb. Når holdene er klar noteres navnene, og gejsten på de forskellige teams skydes i vejret ved at høre alle holdenes teamråb. Nedenstående aktiviteter skal gennemgås af eleverne i deres teams, hvor de dyster mod de andre teams. Læreren er dommer og noterer point for hvert hold i forhold til kommunikation (1-3 point), rollefordeling (1-3 point) og samarbejde (1-3 point). Det er vigtigt at nævne for eleverne, at det ikke kun er resultatet, men i høj grad også vejen til resultatet, der bedømmes. Lego kommunikation Denne aktivitet vægter rollefordeling og kommunikation på teamet. Eleverne skal lave en kommunikationskæde som vist på illustrationen herunder. Eleven helt til venstre har en simpel legofigur foran sig, som ingen andre end eleven selv kan se. Nu er det meningen, at eleven skal kommunikere opbygningen af figuren videre til holdkammeraten helt til højre, som har samme legoklodser, bare ikke samlet. Informationerne skal gå igennem de tre budbringere i midten. Den første budbringer fra venstre får de første informationer uden at se figuren, kravler under bænken over plinten og under bænken for at videregive informationen i hulahopringen til den næste budbringer. Den næste budbringer dribler bolden med hånden over i næste hulahopring, hvor informationerne igen videregives til den sidste budbringer, der dribler bolden ud og ind mellem keglerne med fødderne. Den sidste budbringer fortæller informationerne til eleven helt til højre, som kan begynde at samle figuren ud fra informationerne. Eleverne må kun snakke stille til hinanden, så de andre ikke kan høre, hvad de siger. Før øvelsen går i gang, er det en god idé at lade holdene snakke sammen og ligge en taktik for, hvordan de vil løse opgaven bedst. 54

7 Ølkasse race I denne aktivitet kommer elevernes samarbejde i høj grad på prøve. Hvert hold får 3-4 øl kasser (3 hvis de er 5 på holdet, og 4 hvis de er 6), som de skal transportere sig på over en passende afstand. Ølkasserne vendes med bunden i vejret, og holdene skal så i fællesskab flytte den bagerste kasse frem, og på denne måde bevæge sig fremad uden at røre jorden. Eleverne kommer meget tæt på hinanden og er nødt til at holde fast i hinanden og hjælpe hinanden for at bevæge sig fremad. Se illustrationen herunder. Mega memory Denne opgaves væsentligste faktorer er kommunikation og samarbejde. Giv hvert hold et stykke papir og en blyant, de må selv om, hvordan de vil bruge det. Som vist på illustrationen ligger der en masse plastiklommer indeholdende tegn i et afgrænset område. Holdene placeres et stykke fra området eksempelvis 75 meter, de sender en spiller af gangen ind på banen for at vende to lommer, kigge på dem, lægge dem tilbage på samme plads og løbe tilbage igen. Hvis spilleren vender de to samme tegn, tages plastiklommerne med tilbage, hvert par tæller 1 point. Spillet spilles ligesom memory, dog skal holdene ikke skiftes ad, men løber så snart de er klar. Når alle parrene er fundet tælles pointene sammen. For at gøre det lettere for eleverne at bruge papiret og blyanten til noget, er det en god idé at ligge plastiklommerne symmetrisk. Differentiering I teambuildingsaktiviteter er differentieringen ikke væsentlig, idet øvelserne sætter krav om elevernes forskellige kvaliteter og niveauer. Ved at differentiere undervisningen gives der ikke plads til, at eleverne kan lære af deres niveauforskelle. Læreren danner nogle hold, der ville kunne motivere hinanden i forhold til at gøre det så godt som muligt. Derfor skal læreren tænke på at gøre holdene jævnbyrdige. Evaluering Lad grupperne før hver øvelse snakke om, hvordan de vil gribe opgaven an, og lad eleverne evaluere efter hver aktivitet, så de reflekterer over, hvordan øvelsen gik. Lav for eksempel et ark, hvorpå eleverne kan skrive, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt i øvelsen set i forhold til de tre vigtige faktorer kommunikation, rollefordeling og samarbejde. I afslutningen af timen evalueres ved mundtlig dialog, hvad eleverne har skrevet ned omkring de forskellige øvelser. Bike n run I denne adventure aktivitet kombineres cykling og løb. Eleverne skal arbejde sammen om at komme hurtigst muligt fra start til mål. Bike n run bliver altid udført i hold, hvor der kun er et bestemt antal cykler til rådighed. Reglerne for bike n run er, at man ikke må sidde flere på en cykel, men man må godt splitte holdet op, så der for eksempel er nogen der kan cykle i forvejen. Kendetegnet ved denne aktivitet er, at det kræver meget planlægning, idet de samarbejdende hold skal koordinere, hvem på holdet der cykler og løber, hvornår. Aktiviteten er krævende for alle på holdet, alle skal yde deres bedste både fysisk og samarbejdsmæssigt. Hvis holdet ikke har lagt en god strategi for løbet, som alle har forstået, kan de komme til at tabe meget tid på små misforståelser. Hovedformålet med denne lektion er, at eleverne får erfaringer med aktiviteter hvor teambuilding, orientering og fysisk træning er kombineret og alle sammen vigtige for udfaldet af aktiviteten. 55

8 Trinmål Kroppen og dens muligheder: Kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen (9. kl.) Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas (9. kl.) Vurdere, hvordan den enkelte alene eller i fællesskab med andre kan anvende naturen til fysisk aktivitet (10. kl.) Idrættens værdier: Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat (9. kl.) Vurdere forskellige motionsformer og idrætter (9. kl.) Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter (10. kl.) Idrætstraditioner og kulturer: Kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter (9. kl.) Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet (10. kl.) Lektion 4 Indtegn en rute på 6-8 km på et kort over området omkring skolen/idrætsanlægget. Sørg for, at løbet så vidt muligt foregår på gode cykelstier i naturområder, det gør det mere motiverende og mindre farligt for eleverne. Eleverne inddeles i hold af 3-6 deltagere, og alle elever får udleveret et kort med den indtegnede rute. Holdene finder sammen, og læreren forklarer eleverne, hvad bike n run er, og hvordan aktiviteten kan udføres: Der tages udgangspunkt i et eksempel, hvor et hold består af 5 deltagere, og holdet har 3 cykler (se illustration). Man kan enten lægge en taktik, hvor man løber og cykler efter distance eller tid, som vist over den stiplede pil, efter en bestemt distance eller et bestemt tidsrum stiller to af cykelrytterne deres cykler, og begynder at løbe. Når holddeltager 4 og 5 er kommet frem til de to cykler, er det deres tur til at cykle osv Eks. 300m el. 2min Når der er 5 holddeltagere og 3 cyklister, er der altid én der cykler to distancer eller tidsrum. Dette kan virke simpelt, men det er det ikke. Når eleverne først er i gang med aktiviteten, kan de ikke tale sammen mere, da de hurtigt spredes fra hinanden, og kun parvist mødes, når de overhaler hinanden. Lad eleverne bruge 5-10 minutter på at planlægge løbet, så de får snakket det godt igennem og understreg vigtigheden af en god strategi for udfaldet af løbet. Alle hold vil helt sikkert lave nogle fejl i større eller mindre omfang, og ofte er det, dét hold, der har lavet den bedste planlægning, der kommer først i mål. Aktiviteten sættes i gang og alle hold starter på samme tid, og løbet er først fuldført, når alle holddeltagerne fra en gruppe er i mål. Tiderne noteres og grupperne samles til sidst for at snakke om, hvordan løbet gik. 56

9 Differentiering Undervisningen kan med fordel differentieres ved at lave hurtige og langsommere hold, de hurtige hold skal således have en længere rute end de langsommere hold. På den måde kan man få de elever, der er i bedst form til at presse hinanden mere, og dem der ikke er i så god form, kan føle sig mere konkurrencedygtige. Det er vigtigt, at det stadig er læreren, der bestemmer holdene, så man kan få blandet holdene. Bike n run har også den fordel, at aktiviteten vil differentiere sig selv på holdet, de elevere der løber hurtigst vil automatisk komme til at løbe mere end de langsommere løbere, hvis ikke holdet har lavet en meget fast planlægning for løbet. Evaluering Lektionen kan evalueres ved at holdene tager en indbyrdes snak om: Hvordan løbet gik? Holdets tilfredshed med resultatet? Hvad kunne holdet have gjort anderledes? Føler nogen at de kunne have bidraget med mere? (løbet mere, cyklet hurtigere, skubbet de andre osv.) Holdene diskuterer punkterne og henvender sig herefter til læreren, hvor deres refleksioner diskuteres. Som lærer kan man i disse situationer med succes være lidt provokerende for at fremtvinge refleksioner hos eleverne. Dette kan gøres ved at fremhæve små problemstillinger, som man har lagt mærke til hos holdet. Adventure forløb Adventure temaet indeholder mange muligheder for at lave et helt forløb med eleverne. Et adventure forløb kunne indeholde lektionerne: Lektion 1 Teambuilding Lektion 2 Orientering Lektion 3 Fysisk træning Lektion 4 Bike n run For at få progression i forløbet kunne tilføjes yderligere to lektioner, i den ene planlægger eleverne et adventure race og i den anden afholdes racet. Lektion 5 Planlægning af adventure race Lektion 6 Adventure race Afholdes et helt forløb i adventure, er det en god idé at lade de samme elever være sammen gennem hele forløbet således, at der allerede i første lektion laves 5-6 mands hold. Herved rystes eleverne godt sammen på de forskellige hold, og de mærker en progression på holdet, hvor de vil blive bedre og bedre til at samarbejde. Det er ved sådanne forløb vigtigt, at lave nogle hold som er niveaumæssigt lige, både fysisk og kognitivt, så eleverne på de enkelte hold kan arbejde sammen seriøst. Lektion 5 I lektion 5 skal eleverne planlægge et adventure race, dette kan gøres ved at lade hvert hold planlægge en lille del af racet. Hvert hold skal stå for 15 min. af racet, hvor gruppe 1 for eksempel skal planlægge, hvilken rute holdene skal løbe orienteringsløb fra A til B, gruppe 2 skal planlægge en teambuildingøvelse ved B, gruppe 3 skal planlægge en bike n run rute fra B til C og gruppe 4 planlægger en afsluttende teambuildingopgave. Grupperne skal til sidst i lektionen afprøve deres del af adventure racet, for at se om aktiviteten holder sig indenfor tidsrammen. Lektion 6 I denne lektion afholdes, det af eleverne planlagte race, hvor alle holdene dyster mod hinanden. Det er vigtigt, at opstille nogle faste regler for racet som for eksempel, at holddeltagerne ikke må komme mere end 100 m fra hinanden, der må ikke modtages hjælp udefra, og holdene skal være fair overfor hinanden. For motivationens skyld, kan det være meget sjovt at uddele præmier til det hurtigste hold, det bedst samarbejdende hold, det bedst kommunikerende hold osv. Som afslutning i et forløb som dette er det vigtigt at evaluere med eleverne, både så læreren kan få indblik i, hvordan forløbet har været, og hvad der eventuelt kunne gøres anderledes, så eleverne får reflekteret over hele forløbet og læringen heri. Dette kunne for eksempel gøres ved en løbende skriftlig evaluering, hvor eleverne skriver ned, hvad de vil lære fra gang til gang, og om de har opnået, det de gerne ville. 57

10 Læreren skal i de to sidste lektioner være meget grundigt forberedt, da der er mange småting, der skal koordineres, og i undervisningen skal læreren være god til at komme rundt til alle eleverne og vejlede dem i deres arbejde. En af de store fordele ved et adventure forløb er, at de ikke fysisk aktive stadig kan være med på holdet og være med til at træffe beslutninger og hjælpe holdkammeraterne. En anden kvalitet er, at eleverne i forløbet begynder at få en følelse af forpligtelse over for holdet, som måske bevirker, at de ikke pjækker eller ikke kommer for sent til undervisningen. God fornøjelse Relevant litteratur Strandgaard, Vagn (1995): Aktiviteter for teambuilding. Indusriens forlag. Michalsik, Lars og Bangsbo, Jens (2002): Aerob og anaerob træning. Danmarks Idrætsforbund. Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte (3. udgave): Krop og Træning. Gyldendal. Gjerset, Asbjørn (2002): Idrættens træningslære. Gads forlag. Caldwell, Liz og Siff, Barry (2001): Adventure racing - the ultimate guide. Velo press. Folino, Betty (2001): Kan du finde vej? - orientering med kort og kompas. Dansk Skoleidræt. Relevante Internetsider