1: Indledning a: Teori b: Metode c: Læsevejledning 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Indledning 1-2 1.a: Teori 3-6 1.b: Metode 6-7 1.c: Læsevejledning 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse. 1: Indledning a: Teori b: Metode c: Læsevejledning 7 2: Den kultur - og filmpolitiske udvikling i Danmark a: Kulturel decentralisering b: Den filmpolitiske baggrund og realitet i DK : De regionale filmfonde: Filmkultur og samfundsøkonomi : FilmFyn: Erhvervsudvikling og kulturel branding a: Regional dynamik og filmproduktionens mulige decentralisering b: Kompetenceudvikling i den sydfynske region c: Kommunal målsætning vs. lokal omstilling : Konklusion og perspektivering Litteraturliste English abstract 38 Bilag 39

2 1. Indledning Den sydfynske filmproduktion? Når man hører sætningen formuleret første gang, skal man som regel have den endnu engang. Ikke desto mindre er det et ubestrideligt faktum, at næsten 20 % af den samlede danske spillefilmsproduktion i 2004 blev medfinansieret og derved realiseret ved hjælp af sydfynsk kapital. 1 Nærmere bestemt er det den regionale filmfond FilmFyn A/S, der står bag filmfinansieringen. De regionale filmfonde er et fænomen, der gennem de sidste 10 år i stigende grad har vundet indpas som finansieringskilde for danske filmproducenter. Især Sveriges regionale filmfonde har tiltrukket danske filmproduktioner, som bl.a. Lars von Triers Dancer in the Dark (2000) og Dogville (2003). Men også tyske regionale filmfonde har i stor grad været involveret i finansiering af danske film. Men med oprettelsen af FilmFyn i 2003 er der nu i Danmark skabt en mulighed for at konkurrere med de udenlandske filmfonde og derved holde de danske produktioner inden for landets grænser og dermed også produktionernes budgetter. De regionale filmfonde oprettes ud fra forskellige målsætninger og regionale behov, som uddybes mere indgående i de efterfølgende afsnit. Hovedformålet for de fonde denne opgave hovedsageligt vil beskæftige sig med er gennem investering i filmproduktion, at skabe en erhvervsmæssig vækst, der afleder samfundsøkonomiske effekter til den tilhørende region i form af beskæftigelse og en øget regional omsætning. Samtidig ønsker man, at det filmkulturelle tiltag styrker den givne region kulturelt, uddannelsesmæssigt og imagemæssigt. 2 Dette resultat søges opnået inden for et erhverv, der, som oftest, ingen traditionel eller historisk forankring har i de pågældende geografiske regioner. Tværtimod kan man betegne filmbranchen som næsten naturligt og historisk forankret i storbyer som København og Stockholm. Trods dette faktum er det tilsyneladende lykkedes for filmbranchen og visse regionale filmfonde, som FilmFyn, at udvikle et samarbejde der tilfredsstiller begge parter i høj grad. Det er dette positive udslag, der har gjort det særdeles interessant at se nærmere på de regionale filmfonde. Som antydet i ovenstående vil opgaven tage sit udgangspunkt i den nyligt etablerede danske regionale filmfond på Sydfyn, FilmFyn. Et komparativt materiale vil hovedsageligt tilvejebringes fra den svenske regionale filmfond, Film i Väst, da denne har 1 Evaluering af FilmFyn, november 2004: Side 13 2 Evaluering af FilmFyn: Side 2,

3 fungeret som den vigtigste inspirationskilde for FilmFyn. Samtidig har Film i Väst eksisteret siden 1992, hvorved fondens erfaringsgrundlag kan illustrere et længere udviklingsperspektiv i forhold til FilmFyn, der som nævnt først startede op i Det er i muligheden for et mere dynamisk samarbejde mellem kultur og erhverv, at motivationen for udformningen af foreliggende opgave skal findes. Kan man gennem en mere udpræget fusion mellem erhvervspolitik og filmkulturelle tiltag i provinsen være med til at sikre både en kontinuerlig dansk filmproduktion af høj kvalitet samtidig med, at man puster liv i samfundsøkonomiske hårdt ramte regioner i Danmark? Det er muligheden for et ja til dette spørgsmål, der gør det yderst aktuelt og spændende at undersøge, om muligheden reelt foreligger for, at dette umiddelbart bilaterale samarbejde kan eksistere og udvikles indenfor de nu engang udstukne samfundsmæssige og politiske rammer. Problemstillingen vil deraf kunne opsummeres som følgende: Denne opgave har som sit formål at redegøre for oprettelsen og udviklingen af regionale filmfonde i Danmark, samt at belyse deres funktion og eksistensberettigelse i dansk filmpolitisk og kulturpolitisk kontekst. Endvidere vil opgaven fokusere på filmfondenes samfundsøkonomiske og kulturelle indvirkning på en given region. I forlængelse af dette vil en analyse af samspillet mellem erhvervslivet og den kulturelle institution blive foretaget. Hovedeksemplerne til dette vil fremdrages fra den Sydfynske region, hvor filmfonden FilmFyn er oprettet. Konkret vil omdrejningspunktet her være at fremhæve hvilken gavn og hvilket udbytte Sydfyn har af samarbejdet med filmbranchen, samt hvilke udfordringer det medfører for regionen. Der vil desuden gennemgående analyseres på forholdet mellem provinsby og storby i kulturog erhvervsmæssigt øjemed. Det vil være en tese for opgaven, at samarbejdet mellem filmbranchen og de regionale filmfonde i dansk regi, kan være medvirkende til yderligere at ophæve det kultursociologiske og erhvervskulturelle skel, der til stadighed eksisterer mellem provinsen og de større byer som København. Et begreb fra den danske kulturpolitiske tradition vil her være af central betydning, nemlig forståelsen af kulturel decentralisering. 2

4 1.a. Teori Opgavens teoretiske grundlag vil forgrene sig i to retninger. Der vil i opgavens første analyserende del (kap.4) være en overvejende prioritering af det, som skal forstås som det objektivt målelige. Det vil sige en fokusering på de effekter, der bliver afledt direkte af de regionale filmfonde, eller som indirekte kan tilskrives deres eksistens. Helt konkret vil de regionale filmfondes økonomi og indvirkning på samfundsøkonomien i et regionalt perspektiv være omdrejningspunktet sammen med fondenes økonomiske betydning for produktionen af danske spillefilm på det nationale plan. De regionale filmfonde der fokuseres på vil, som nævnt i indledningen, være funderet på et erhvervsmæssigt grundlag, og som sådan vil det valgte materiale ofte have sit udgangspunkt i de erhvervsøkonomiske effekter, såsom etablering af nye virksomheder, samt ønsket om en øget beskæftigelse. Til at illustrere og underbygge de regionale filmfondes betydning og opbygning benytter jeg mig af diverse evalueringer, rapporter og redegørelser, der i takt med udbredelsen af fondene, er blevet udarbejdet regionalt og nationalt. Især vil den første og indtil videre eneste evaluering af FilmFyn følgelig have et udpræget fokusfelt, da den omhandler opgavens case. Evaluering af FilmFyn: et regionalt erhvervsudviklingsprojekt (2004) er udarbejdet eksternt af Tietgen Skolen, Kompetencecenter Fyn og beskriver ganske indgående de erhvervsmæssige effekter, som FilmFyn har haft for den sydfynske region, samt den økonomiske betydning for de filmproduktioner og filmproducenter, der har effektueret et samarbejde med den sydfynske filmfond. Endvidere vil regeringens Rapport om regionale filmfonde fra 2002, om mulighederne og grundlaget for regionale filmfondes udbredelse i Danmark, være central. Rapporten er udarbejdet under Erhvervsministeriet og Kulturministeriet og argumenterer for oprettelsen af regionale filmfonde i Danmark. Rapporten er gennemført med udgangspunkt i komparativt materiale omhandlende udenlandske erfaringer med regionale filmfonde. Producentforeningens rapport om filmbranchens samfundsøkonomiske betydning (2002) vil også inddrages for at belyse erhvervets udviklingsstadie og videre fremtidsperspektiver set i forhold til de regionale filmfonde. Opgavens videre udformning vil teoretisk være præget af et kultursociologisk genstandsfelt. Her vil betydningen af de regionale filmfonde behandles ud fra de immanente muligheder de rummer, for at øve en positiv kulturel indflydelse for en given region og 3

5 dennes befolkning. Opgaven vil være at fremhæve og beskrive de forskelligheder og ligheder, der er mellem storby og provins, både menneskeligt, men i tråd med opgavens udformning, især erhvervskulturelt. Til at belyse disse forhold vil Pierre Bourdieu og en del af hans begrebsapparat tages i brug. Bourdieus teori om smag og livsstil som et centralt element i opdelingen af det sociale rum, kan stadig synes operationel i dagens Danmark, på trods af diverse forsøg på at udligne den kulturelle skævhed i det danske samfund og sikre lige kulturelle udbud for alle. Kulturelle lighedsinitiativer som udbredelsen af det kulturelle demokrati og idealet om en vidtrækkende kulturel decentralisering (se kapitel 2) har stadig ikke kunne ændre på, at det stadig er de få, de veluddannede og de økonomisk velfunderede der oftest benytter sig af de offentlige kulturelle tilbud. 3 Det er fakta som disse, at Bourdieu søger at forklare med begrebsredskaber som felt, kapital og habitus. Det er ligeledes med udgangspunkt i disse, at denne opgave vil belyse visse aspekter af det samfunds- og erhvervsmæssige skel der forefindes mellem provins og storby, og det synes derfor hensigtsmæssigt kort at skitsere deres definition og anvendelsesmuligheder. Bourdieus sociologiske analyser har som oftest deres omdrejningspunkt i empiriske studier, hvilket også underbygger hans generelle indstilling til sociologien som fagområde, nemlig at sociologiens genstandsfelt skulle være den sociale verden i sin konkrete fremtrædelsesform. 4 Med dette mål for øje tog Bourdieu i Distinction, A social critique of the judgement of taste, 1984 (1979), fat i de banale og hverdagslige handlinger og begivenheder og fremelskede gennem analysen af disse, sine teorier om smagsdistinktionen i det sociale rum. Bourdieu viser, hvorledes mennesket er præget af andre forhold end dets kategorisering i produktionsstrukturen, som den marxistiske teori antager. Individet er tillige influeret af den livsform, der føres i familierelationen og andre nære relationer. 5 Det er indenfor disse, at individet udvikler og former habitus. Dette begreb skal forstås som et værdi og holdningssystem, der bruges af individet som navigations og handlingsapparat i det sociale rum. Habitus sætter sig i krop og hjerne og udartes i rutiner og vaner, der opfattes som selvfølgelige. Indlejret i mennesket vil disse konstituere sig som problemløsningsmetoder, som individet ikke nødvendigvis er bevidst om. Bourdieu mener at kunne identificere underliggende sociale og kognitive strukturer, der indvirker på mennesket udover de mere 3 Hvor står vi nu: Side 30, Udkast til en praksisteori: Side 9: Hvor står vi nu: Side 27,

6 strategiske handlinger og overvejelser. Habitus får videre sit udtryk i den måde, vi tilegner os verden på materielt og symbolsk. 6 Begrebet felt kan beskrives som en konstellation af objektive relationer mellem forskellige positioner. 7 De objektive relationer eksisterer uafhængigt af individets bevidsthed og kan defineres nærmere som relationerne mellem forskellige individers positioner i feltets sociale rum. Disse positioner eksisterer igennem den magt, et individ eller en gruppe af individer udøver overfor andre individer i feltet. Dette betyder også, at feltet kan opfattes som dynamisk og ikke i en uforanderlig magtbalance. Et felt kunne eksempelvis være kulturelle goder eller det kulturelle område, som er i fokus i denne opgave. 8 Individets position i dette felt er så endvidere bestemt af den kapital, man som aktør i feltet er indehaver af. Kapitalen, som defineret af Bourdieu, findes i tre grundformer, nemlig den kulturelle, den økonomiske og den sociale. Derudover findes den symbolske kapital, som opstår som et biprodukt af de førstnævnte kapitalformer. En lystyacht (økonomisk kapital) kan, som eksempel, udgøre et statussymbol for individet. Derudover bliver båden yderligere omdannet til en symbolsk kapital, der fremkommer, når andre individers opfattelser af båden tillægges den økonomiske kapital. 9 En stor viden om en anerkendt og etableret kunstform, som den klassiske malerkunst (kulturel kapital) vil ligeledes kunne tillægges ekstra værdi, i form af den symbolske kapital man opnår, ved at kunne opruste meget kulturel kapital i forhold til andre positioner. Foreliggende opgave vil hovedsageligt tage udgangspunkt i Bourdieus tanker om den kulturelle kapital. Som Bourdieu selv understreger, er det nemlig i stigende grad disse to kapitalformer, der præger individer og institutioner i det moderne samfund. 10 Den kulturelle kapital kan kort og godt forstås som det enkelte individs socialt anerkendte viden og kulturelle kompetence i et givent felts sociale rum, og disse egenskaber må siges at spille en stor rolle i forbindelse med etableringen af et kreativt filmmiljø i den sydfynske region. Det der yderligere gør ovenstående begrebsudredning interessant i denne sammenhæng er, at teorien kan anvendes i en større kontekst end blot den individorienterede. Da udgangspunktet for Bourdieu er de objektive relationer mellem de forskellige positioner i feltet, kan man 6 Distinction (1984): Side Side 2,1-2 8 Distinction: Side Side: 3, Hvor står vi nu: Side 27 & Distinction: Side 226,

7 tænke teorien ud i et perspektiv, der gør den særdeles anvendelig i det af opgavens ærinder, der omhandler forholdet mellem tradition og fornyelse. 1.b. Metode De teoretiske indgangsvinkler der er beskrevet i ovenstående vil kontinuerligt suppleres af betragtninger og holdninger, der er fremkommet ved 7 interviews, der er foretaget med kernepersoner i udviklingen og etableringen af den regionale filmfond FilmFyn, opgavens case. Efter gennemlæsningen af diverse evalueringer og rapporter i forbindelse med de regionale filmfonde opstod en del spørgsmål. Disse spørgsmål ønskede jeg så vidt muligt at få besvaret fra så kompetent hold som muligt. Da det tilgængelige materiale, der omhandler regionale filmfonde endnu er af begrænset omfang i form af få evalueringer og rapporter, besluttede jeg mig for at kontakte de folk, der stod midt i processen og som, om nogen, ville kunne besvare mange af de spørgsmål, jeg søgte at få uddybet. Jeg etablerede derefter kontakt til syv personer fordelt på forskellige videns og erfaringsområder. Da opgavens emne strækker sig både over det specifikke erhvervskulturelle område på Sydfyn, det nationale kultur- og filmpolitiske område, samt filmbranchens særlige økonomiske og kunstneriske område, er interviewpersonerne således også fordelt over disse vidensfelter. Min interviewliste blev udformet som følger: Eric Crone, Direktør for FilmFyn. Jørgens Ramskov, Områdedirektør for produktion og udvikling ved Det danske Filminstitut. Klaus Hansen, Sekretariatschef for Producentforeningen & formand for FilmFyns bestyrelse Peter Ålbæk Jensen, Direktør for Zentropa productions. Søren Stensbo Schmidt, Kommunaldirektør i Egebjerg og initiativtager til FilmFyn. Britta Duelund, Borgmester i Faaborg kommune. Mette Pedersen, Erhvervsrådet i Faaborg Da hver person mere eller mindre repræsenterer hver sit felt, fandt jeg det mest hensigtsmæssigt at udforme spørgeguides (Se bilag 1), der var tilpasset og formuleret efter hver persons vidensområde. Da spørgsmålene er af mere uddybende art, har en gennemgående systematik og spøgeteknik ikke været nødvendig at tilstræbe. Derimod har den 6

8 kvalitative metode være tilstræbt i dens egenskab af at møde interviewpersonen på hjemmebane, det være sig på hjemmeadresse eller arbejdsplads. Desuden har jeg søgt at formulere mine spørgsmål så åbent som muligt, så muligheden for at en samtalesituation frem for en interviewsituation kunne opstå. Det er mit indtryk, at når disse rammer skabes, bliver udbyttet for intervieweren mere facetteret og konstruktivt. Hvis interviewpersonen får meget direkte og specifikke spørgsmål bliver svarene tilsvarende specifikke. Dette kan i andre sammenhænge være ønskværdigt, men her var pointen netop at få uddybet allerede specifikke tal og evalueringer Da det var mit ønske netop at forstå så mange aspekter ved projektet som muligt, var den kvalitative metode mere anvendelig, da det gav plads til at fortælle i og ud fra en kontekst. Jeg har efterfølgende transskriberet de 7 interviews mere eller mindre som de fremstod. Dog er en vis redaktionel censur blevet foretaget, hvor udtalelserne ikke var relevante i forhold til opgavens udformning og målsætninger. 1.c. Læsevejledning Opgaven indledes med et historisk afsnit,(kap 2), hvor rammerne for den danske kultur- og filmpolitik kort tegnes op. Det har synes hensigtsmæssigt at forklare de organisatoriske og politiske rammer som de regionale filmfonde skal udvikle sig indenfor. Der fokuseres på hvilke kulturpolitiske idealer der ligger til grund for den danske kulturpolitik for senere i forløbet bedre at kunne illustrere hvilken kulturpolitisk udvikling filmfondene har mulighed for at medvirke til. I dette øjemed vil forståelsen af kulturel decentralisering også uddybes. Kapitel 3 forsøger at give et overordnet billede af udviklingen af de regionale filmfonde, med udgangspunkt i den svenske regionale filmfond, Film i Väst inden der i kapitel 4 fokuseres på de danske forhold. Kapitel 4 er selve caseanalysen og behandler indgående oprettelsen og den foreløbige udvikling af den sydfynske filmfond FilmFyn. Omdrejningspunkterne vil her især være kompetenceudvikling, uddannelse og omstillingsfasen fra tradition til fornyelse i erhvervsmæssig kontekst. Den overordnede anskuelse af udviklingen vil være FilmFyns mulighed for at medvirke til en decentralisering af det danske filmproduktionsmiljø. Kapitel 5 vil samle op på de forskellige tiltag der er behandlet igennem opgaven samt diskutere de udfordringer FilmFyns videre udvikling i høj grad afhænger af. 7

9 2. Den kultur - og filmpolitiske udvikling i Danmark. For at kunne anskue udviklingen og etableringen af de regionale filmfonde i Danmark i et bredere perspektiv, vil dette afsnit uddybe visse punkter i den danske kulturpolitiske tradition, der er, eller kunne blive af relevans for de regionale filmfonde i Danmark. Det der vil fremhæves, er de begreber og tanker, der ligger til grund for opfattelsen af den kulturpolitiske realitet, vi befinder os i, og som de regionale filmfonde også skal forholde sig til. Da kulturministeriet blev oprettet i 1961, lå der et bredt politisk kompromis til grund for dette. Julius Bomholt fra socialdemokratiet havde formået at forene de forskellige partifløje og deres kulturpolitiske differentieringer. Tre hovedstrømninger prægede debatten om en fremtidig kulturpolitik, nemlig grundtvigianerne og deres kollektive frihedsbegreb, de kulturradikale med fokus på individet og deres understregning af kunstens autonomi og sidst, men ikke mindst arbejderbevægelsens og socialdemokratiets krav om befolkningens lige adgang til de kulturelle gode på tværs af indkomst, bopæl og social status. 11 Udover disse overordnede synspunkter delte disse tre strømninger også en vision om, at kunstformidling, oplysning og folkekultur ville dæmme op for den massekultur, der knyttede an til efterkrigstidens industrialiseringsproces og den urbanisering, der fulgte i kølvandet på den. 12 Man frygtede at det nye købedygtige publikum i velfærdsstaten kunne ende som ofre for letkøbte kulturprodukter og udspekulerede kulturproducenter, der ikke skelede til kvaliteten af deres produkter. 13 Endvidere var ønsket om at sikre kunstnerisk frihed centralt. Man ville undgå en kunst, der var afhængig af private velgørere eller markedskræfterne. Kunsten måtte frigøres fra særinteresser og andre forhold, der kunne hæmme dens frie udfoldelse. Kunsten skulle derfor finansieres med offentlige midler og under offentlig demokratisk kontrol. Den velfærdspolitiske baggrund spillede også sin rolle. Man havde måttet sande, at demokratisk forståelse og kulturelle kompetencer ikke var givne effekter af de forbedrede sociale og materielle vilkår i efterkrigstidens velfærdsstat. For at leve op til velfærdsideologien om lighed for alle, måtte man skabe et solidarisk grundlag, hvor oplyste og ansvarlige medborgere tog del i samfundsudviklingen og i dette lys skal de kulturpolitiske initiativer 11 Kunstens vilkår: Side Dansk Filmkultur : Side 5 13 Kunstens Vilkår: Side 28,

10 også ses. De redskaber hvormed disse mål skulle virkeliggøres, er siden hen blevet opstillet i fem kategorier af kultursociologen Peter Duelund 14 : a) Armslængdeprincippet i en korporativ arkitektudgave b) Rettighedsbeskyttelse opfattes som et kulturpolitisk anliggende og ikke et handelspolitisk, som i de fleste andre lande c) Decentralisering og et pluralistisk kultursyn. d) Hensynet til de kulturelle mindretal e) Den danske oplysningsmodel: Emner bringes til offentlig debat kontra informationstraditionen i EU. I det foreliggende vil vi hovedsageligt beskæftige os med at uddybe punkt c. Den kulturpolitiske ramme der eksisterer i Danmark, er inspireret af den såkaldte kulturpolitiske arkitektmodel. 15 Det vil sige, at staten gennem bevillinger på finansloven udstikker de økonomiske rammer for kulturlivet. Dette sker ideelt set gennem et kulturministerium og efter en offentlig debat og oplæg fra den givne kulturminister. Det er i denne proces, at Danmark især adskiller sig fra de fleste andre lande i EU jf. punkt e i det ovenstående. Traditionen i Frankrig er eksempelvis præget af en top-down proces, hvor information bliver frigivet fra magthaverne, og borgerne kan så danne deres holdning ud fra det, de bliver underrettet om. Debatten skabes oven fra, så at sige. Den politiske debat i Danmark bygger på en offentlig og folkelig dialog, der tager udgangspunkt i danskernes dagligdag og erfaringer fra samme. Arkitektmodellen tilsigter endvidere at: [ ] tjene et demokratisk oplysningssigte med opdragelse til demokrati som et væsentligt samfundspolitisk mål, at sikre kunstnerisk frihed gennem offentlige støtteordninger til kunsten i dens forskellige former, samt at fremme befolkningens lige adgang til kulturgoderne [ ] (Kunstens Vilkår: Side 18, 25-28) Set i kontekst med de danske værdifløje, der tidligere er blevet beskrevet, er arkitektmodellens retningslinier særdeles relevant for udformningen af den danske 14 Kunstens Vilkår: Side Kunstens vilkår: Side 16-20: Her uddybes således også tre andre kulturpolitiske modeller der har gjort sig gældende i andre nationale sammenhænge. 9

11 kulturpolitik. Modellen ligger dog endvidere vægt på et decentraliserende aspekt, hvilket bringer os videre til tanken om den kulturelle decentralisering i Danmark. 2.a: Kulturel decentralisering. I slutningen af 1960 erne sker der en politisk holdningsændring i forhold til den nationale kulturformidling. Fra ideen om en demokratisk funderet og statsligt styret enhedskultur med udgangspunkt i finkulturen, bevæger man sig i modsatte retning. 16 For at fremelske et større og bredere kulturelt engagement hos de danske borgere, vælger man at satse på en decentralisering af kunstens forskellige områder. I begyndelsen lå fokus på den reelle geografiske decentralisering af kulturområder, såsom loven fra 1964, der forpligter kommuner til at drive et folkebibliotek. Dette gjordes for at skabe lige kulturelle muligheder i provins såvel som i by, men i slut 1970 erne begynder man at overveje en egentlig kulturpolitisk decentralisering, så beslutningskompetencen kunne ligge i det nærmiljø, hvori kunsten eller den kulturelle aktivitet skulle udfoldes. 17 I 1971, i forbindelse med kommunalreformen, overdrog staten en del af initiativerne og beslutningskompetencerne på kulturområdet til kommuner og amter. Dette skete ud fra den praktiske filosofi, at kommunerne er tættere på borgerne, deres kulturelle behov og ønsker, end staten kan formå være. Denne decentralisering ledte hen mod det, der siden er blevet benævnt det kulturelle demokrati. I dette ligger en erkendelse af, at det danske samfund netop ikke er en monokultur, men præget af en kulturel pluralisme, der udspringer fra diverse delkulturer rundt om i landet. 18 Denne tankegang blev organisatorisk praktiseret ved at fokusere på borgernes egen deltagelse i diverse kulturelle aktiviteter. Man havde konstateret at en fremmelse af forståelsen for kunstens væsen ikke alene kunne skabes gennem diverse formidlingsinstitutioner, som den geografiske decentralisering lagde op til. I disse tiltag ligger endvidere en iboende anerkendelse af de kulturelle forskelle mellem land og by, der også er opgavens fokus. De forbedrede støttevilkår til amatøraktiviteter og foreningsliv skulle udligne forskellen mellem høj og lavkultur for derved at bryde det kulturelle klassesamfund. Den professionelle kunst 16 Den danske Kulturmodel: Side Kulturen, kunsten og kronerne: Side 97, Den danske Kulturmodel: Side 36 10

12 indeholdt ikke længere den eneste legitime mulighed for at forøge sine kulturelle kompetencer, som tilfældet havde været tidligere. 19 I 1980 erne fortsættes det kulturelle demokrati med en øget fokus på decentraliseringen af de statslige kulturelle opgaver. Man bevæger sig i retning af lokalkulturelt selvstyre, hvor staten stadig udstikker de overordnede økonomiske rammer, men hvor de kulturelle initiativer ligger i kommunalt regi. Samtidig begynder en vis tendens imod en instrumentalisering af kulturen. Kulturen bliver i stigende grad tænkt ind et socialt og samfundsmæssigt perspektiv, hvor den kan bruges som redskab i velfærdspolitiske spørgsmål, såsom arbejdsløshed eller sociale problemer. 20 Denne tendens fortsætter op gennem 1990 erne, hvor man desuden kan konstatere, at den danske kulturforståelse ikke længere blot er en national affære, men i stigende grad også vedkommer udlandet. I denne periode bliver den kulturelle udveksling imellem lande en vigtig faktor for den internationale handel og dermed ses en yderligere instrumentalisering af kunsten og kulturen. Denne erhvervskulturelle udvikling er stadig aktuel i dag. Siden 1993 har den politiske tænkning på dette område være præget af ideen om yderligere regionalisering af kulturpolitikken. Det har udmøntet sig i de regionale kulturforsøg, hvor en given region får tildelt et bloktilskud, der så kan benyttes inden for en ramme, der er udformet af staten i samarbejde med den enkelte region. Indenfor denne ramme eller mere specifikt en betænkning er der så opridset, de muligheder regionen har for at dispensere fra visse kulturlove. Det vil sige, at regionen eller kommunen selv kan forvalte, om de vil støtte dette eller hint. Kun de lovfæstede institutioner er urørlige, hvilket giver regionerne et stort råderum at prioritere ud fra. Disse regionale kulturforsøg, der skal ses som en indsats for at omstrukturere og regionalisere det statslige kulturelle ansvar, bliver i 1999 erstattet af de regionale kulturaftaler. I disse aftaler er det op til den enkelte region eller kommune, om de ønsker at indgå en aftale med kulturministeren. 21 Aftalerne indeholder stort set de samme vilkår som kulturforsøgene. Det vil sige tildelingen af et rammebeløb med mulighed for dispensering fra visse kulturlove. Beløbet er bestemt ud fra den økonomiske støtte, de ville have modtaget ved de almene refusions- og tilskudsordninger. Guleroden er altså den højere grad af dispositionsfrihed. Kulturaftalerne er stadig i brug og vil fortsat være en del af dansk kulturpolitik. I forbindelse med den forestående strukturreform, har kulturministeriet endvidere indgivet et 19 Hvor står vi nu: Side Ibid: Side Kulturen, kunsten og kronerne: Side

13 lovforslag, der kan betyde en endelig manifestering af en kulturøkonomisk decentralisering. I forslaget fremsættes det, at kommunerne fremover skal have det fulde økonomiske ansvar for områder og institutioner, der har udpræget lokal karakter og forankring, og som ikke kan siges at bære en særlig national funktion. 22 Med vedtagelsen af dette forslag vil beslutningskompetencen helt ligge i kommunalt regi, og de kulturelle tilbud til borgerne vil således defineres her også. Dette kan vise af stor betydning for den videre udvikling af de regionale filmfonde, der på trods af deres erhvervsmæssige islæt også rummer en kulturpolitisk dimension. Målene i de kulturaftaler der allerede er effektueret, og de aftaler der er på vej, bærer alle præg af den førnævnte instrumentalisering af kulturen. Man skal gennem kulturen ligge vægt på at profilere regionen, at fremme bosætningen, at fremme erhvervsudviklingen og at udvikle turismen. 23 Således kan vi konkludere, at hovedtrækkende bag ønsket om den kulturelle decentralisering i dag er præget af denne instrumentalisering, men det kulturelle lighedsbegreb må stadig anses som en indbygget faktor i de kulturpolitiske overvejelser, om end i en mindre udpræget grad. I dette perspektiv bliver man således også nødt til at anskue etableringen og udviklingen af de regionale filmfonde i Danmark. 2:b: Den filmpolitiske baggrund og realitet i DK Før fjernsynets indtog i 1950 erne havde filmproduktion og formidling været en ganske god forretning, og der var ikke behov for offentlige tilskud. Biografdriften blev dog reguleret med forskellige bevillingssystemer. I slut 1950 erne begyndte krisen dog rigtig at kradse. Indtægterne fra biograferne faldt, og selvom man forsøgte sig med at kanalisere afgifterne på filmene tilbage til producenterne, var det stadig ikke nok. Producenterne begyndte at satse på det sikre, og en overgang var det danske filmbillede præget af ensrettede filmserier. Med kulturministeriets oprettelse i 1961 og ønsket om kvalitet og mangfoldighed i den nationale kultur, begyndte man, med Filmloven i 1964, at yde støtte til de kunstnerisk betonede filmproduktioner, og det var i øvrigt også først i denne periode, at man overhovedet begyndte at tænke og tale om film som kunst og dermed som del af det nationale kulturprojekt. 24 Først i 22 Lovforslag nr. L 53 Forslag til lov om ændring af en række love på kulturområdet. (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet): Side Kulturen, kunsten og kronerne: Side 112, års dansk film: Side 203,

14 1972 kom filmområdet dog med på finansloven og armslængdeprincippet (For uddybning af dette begreb se bilag 6) trådte i kraft med konsulentbedømmelse af filmprojekterne inden støtten bevilligedes. 25 Indtil 1980 erne var filmloven mere eller mindre tiltænkt som et redskab til at støtte og pleje den mere udprægede kunstneriske film i forhold til den kommercielle film, som man formodede kunne klare sig selv. Men først i 1980 erne måtte man erkende, at hverken de kunstneriske eller de kommercielle film kunne opretholde et mangfoldigt og kontinuerligt produktionsmiljø. Af de gamle filmstudier var det således kun Nordisk Film, der var tilbage, og det kunne ikke konstituere et egentlig produktionsmiljø i sig selv. 26 Støtteområdet udvidedes derfor med filmlovsrevisionen i 1982 fra at gælde filmkunsten til omfatte filmkunst og filmkultur i Danmark. 27 Den stigende internationale konkurrence, især fra amerikanske film, fører endvidere i 1989 til indførslen af 50/50-ordningen. Ordningen indebærer ingen konsulentbedømmelse, men evalueres af Filminstituttets bestyrelse 28 ud fra filmenes publikumspotentiale, det vil sige, at filmene skal have til hensigt at ville nå et så stort publikum som muligt. Filminstituttet kan så støtte med op til 50 % af budgettet, hvis producenten har fremskaffet resten ad andre veje. I 1997 sker så en centralisering af de statslige filminstitutioner. Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum samles til en institution, nemlig Det Danske Filminstitut. Altså en reel centralisering af den offentlige filmsektor i København. Samtidig ændres 50/50- ordningen til en 60/40- ordning, hvor Filminstituttet nu kan støtte med op til 60 % af budgettet på en film. Konsulentordningen er dog gennem disse ændringer og tilføjelser stadig aktiv, for netop at sikre en kunstnerisk og kvalitativ produktion ved siden af de kommercielle hensyn, der ligger i 60/40-ordningen. 29 Denne korte oversigt over den filmpolitiske udvikling bringer os frem til den aktuelle situation. Konsulentordningen fungerer i skrivende stund ud fra de samme principper, som skitseret i det ovenstående. 60/40-ordningen har dog i mellemtiden undergået en forandring. Ordningen kunne tidligere dække op til 60 % af det samlede budget, men dog max 5 millioner kroner. Med Filmaftalen er dette støtteloft blevet fjernet og giver derved rum for en mere fleksibel støtteordning i forhold til den enkelte film. Endvidere har Filminstituttet overfor kulturministeren forpligtet sig til at støtte og derved sikre en 25 Filmpolitik - Midt i en medierevolution: Side års dansk film: Side Filmpolitik Midt i en medierevolution: Side 21, Armslængdeprincippet falder altså her bort til fordel for et kommercielt hensyn års dansk film: Side

15 produktion på 80 danske spillefilm i perioden , det vil sige en årlig produktion på 20 danske spillefilm. I denne aftaleperiode er der afsat 640 millioner kroner til produktion og formidling på filmområdet. Siden 1980 erne har også Tv-stationernes involvering på filmstøtteområdet været central i finansieringen af spillefilm i Danmark. Både inden- og udenlandske Tvstationer og selskaber har bidraget økonomisk til danske spillefilm. I den nævnte Filmaftale er det dog nu blevet pålagt de landsdækkende kanaler DR og TV2 at investere et årligt beløb på ca. 35 millioner kroner hver i produktionen af spillefilm i den uafhængige produktionssektor. 30 Det vil sige at sammen med tilskudsrammen fra Filminstituttet, er der tale om et beløb på 940 millioner kroner fordelt over perioden og målrettet produktion og formidling af spillefilm. Det skal dog nævnes, at beløbet både skal dække en dansksproget produktion på film, men også fremmedsprogede og internationale coproduktioner med dansk deltagelse. 31 Filmbranchen er altså i lige så høj grad, hvis ikke mere, influeret af den internationalisering af kulturen som nævnt i ovenstående. Uagtet af disse tilsyneladende favorable vilkår for spillefilmen i Danmark er filmbranchen, mere end andre kulturerhverv, karakteristisk ved at måtte trække på mange forskellige finansieringskilder for at skabe det økonomiske fundament der skal til. Det er her at de regionale filmfonde træder ind som en mulighed for et ekstra kapitalindskud. Til trods for at dansk film i dag har en hjemmemarkedsandel på 26 % 32 og selvom eksportindtægterne af dansk film er ved at nærme sig et niveau, som i kroner og ører næsten modsvarer det, der årligt gives i offentlig støtte via Det Danske Filminstitut 33 er virkeligheden den, at kun 13 ud af 63 danske film spiller et overskud hjem 34. Så den danske filmkultur er stadig komplet afhængig af et statsligt støttesystem og anden støtte, som de regionale filmfonde, der kan medvirke til at opretholde en kontinuerlig filmproduktion og dermed et produktivt og konkurrencedygtigt dansk filmmiljø. 30 Filmaftalen kan forefindes på: 31 Kulturens former og institutioner: Side Danmark overgås kun af Frankrig med en andel på 33 %: Se : Side 8, figur Dansk Filmproduktion Samfundsøkonomisk Effekt 2002: Side 2 34 Kunst i Netværkssamfundet (Kulturministeriet): Side 35,

16 3: De regionale filmfonde: Filmkultur og samfundsøkonomi. Som nævnt i indledningen er de regionale filmfonde etableret ud fra forskellige forudsætninger og ønsker. Nogle fonde har som mål at få skabt en decideret audiovisuel industri, der kan erstatte traditionelle erhverv, der ikke længere slår til. Andre igen har som målsætning at bevare og udvikle en given regions eller nations kultur, som det eksempelvis er tilfældet i Wales, hvor den regionale filmfond SGRÎN er oprettet. Den type filmfond der fokuseres på i det følgende, er dog den erhvervsudviklende regionale filmfond som Film i Väst og FilmFyn. Her er hovedformålet at skabe virksomheder og arbejdspladser, der kan skabe vækst i regionen. Sekundært satses der på opbygningen af en egentlig filmindustri, men det er først og fremmest den erhvervsmæssige tilgang, der er i centrum for disse fonde. 35 Andre delmål er dog også at finde, og de vil blive uddybet senere i opgaven. Eftersom det er et kulturelt produkt fondene støtter, bliver det dog ikke alene en erhvervspolitisk affære, men også en kulturpolitisk De regionale filmfonde er tænkt ud fra den betragtning, at filmproduktion er en yderst mobil produktionsform, der nemt kan flyttes geografisk. Derfor er det muligt for regioner som Sydfyn eller Västra Götaland i Sverige, at forsøge at tiltrække producenter og deres respektive produktioner fra deres base, oftest København eller Stockholm. Inden en yderligere detaljering af denne proces finder sted, vil en klar definition af hvad en regional filmfond egentlig er, være på sin plads. Skåret ind til benet er en regional filmfond et [ ] organ, der med offentlige og/eller private midler medfinansierer produktion af spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm m.v., der indspilles helt eller delvist i regionen [ ]. 36 Således er Film i Väst etableret som et offentligt ejet aktieselskab, ejet af Västra Götalandsregionen. Film i Väst rangerer som coproducent i de produktioner, der investeres i og på lige fod med andre investorer. Finansieringsgrundlaget for fonden kommer fra Västra Götalandsregionen, 6 kommuner, Det Svenske Filminstitut samt EU s Mål 2 midler. EU s Mål 2 midler spiller en central rolle i udviklingen af både Film i Väst og FilmFyn. Mål 2 er en strukturfond under EU og dens funktion er, at hjælpe regioner med strukturproblemer, såsom høj arbejdsløshed og faldende befolkningstal. Regioner med problemer som disse kan så ansøge Strukturfonden om midler 35 Rapport om regionale filmfonde: Side Ibid: Side 10,

17 til forskellige initiativer, der kan bremse den uheldige udvikling. 37 Västra Götalandsregionen såvel som den Sydfynske region er begge områder mærket af en høj arbejdsløshed og en sårbar økonomi og som sådan berettiget til at modtage støtte fra Mål For at en filmproduktion kan komme i betragtning til at modtage finansiering fra Film i Väst kræves det, at produktionen forbruger ca. det dobbelte beløb i regionen. Støttebeløbet afhænger altså af, hvor mange penge en produktion forbruger i regionen. Groft lagt ud udløser 2 kroner forbrugt i regionen 1 krone i støtte. Andre støttekrav der forefindes i Film i Väst er, at producenten skal have et bemandet kontor i regionen, filmen skal produceres i samarbejde med en lokal producent, og filmen skal have premiere i regionen. Det kan lyde som ret skrappe krav, men denne model har indtil videre skabt grobund for en kontinuerlig filmproduktion i regionen. Efter en stille opstartsfase fra 1992 tager projektet virkelig til i 1997, hvor det lykkedes at få von Triers Dancer in the Dark til området. Dette år omsætter Film i Väst for 20 millioner svenske kroner. I 1998 får Trollhättan sit gennembrud som produktionscentrum i Göstra Västralandsregionen og otte spillefilm bliver realiseret med Film i Väst som investor. Dette betyder, at budgetter på i alt 180 millioner svenske kroner trækkes til regionen. 39 I 2003 hvor de seneste tal stammer fra, viser det sig, at området har en gennemsnitlig produktion af 15 spillefilm årligt. I dette støtteår har regionen investeret 28,6 millioner svenske kroner i produktion af spillefilm. Ved denne investering muliggør de, at filmenes finansiering hænger sammen og de derved kan realiseres. Eftersom filmene, i forhold til støttekravene, skal omsætte et vist beløb i regionen, trækker det så filmene og deres budgetter til området. I 2003 medbragte de spillefilm, der kom til området, et budget på 351 millioner svenske kroner. Med Film i Västs investering er det et omsætningsgrundlag på omkring de 380 millioner svenske kroner. 40 Det lidt unikke i forhold til, eksempelvis det danske filmstøttesystem, er at 289 millioner kroner er finansieret gennem private investorer. Det betyder, at de offentlige finansieringskilder kun står for ca. 23 procent af det samlede beløb. 41 Denne store tilslutning af private finansieringskilder hænger både sammen med Film i Västs satsning på at tiltrække større nordiske og internationale produktioner, men samtidig kan man se det som et positivt udtryk for den branding, de har formået at skabe for deres 37 Mål 2: 38 Rapport om regionale filmfonde: Side 39 & Mål 2: 39 FilmFabriken Film i Väst : Side Film, tv och moderna medier i Västra Götaland: Side Ibid: Side 15 16

18 projekt. Det kræver sit at tænke sig ud af en lokal erhvervsforankring og satse på en international filmproduktion langt væk fra de traditionelle filmbyer. Inden vi bevæger os tilbage til de danske breddegrader og forhold, er der dog visse aspekter ved den svenske udvikling, der skal påpeges. For det første har de regionale filmfonde i Sverige fra og med 1997 været på den svenske finanslov. Det vil sige, at de årligt modtager et statsbidrag, der fordeles via Det Svenske Filminstitut. Ordningen er baseret på, at de forskellige filmfonde skal kunne stille med en økonomisk modpræstation, der nogenlunde svarer til statens støttebeløb. Ordningen er meget lig de refusions- og tilskudsordninger, der i Danmark gjorde sig gældende indtil 1980 erne også kaldt gulerodsprincippet. Dette indebar, at staten fordoblede tilskud til lokale initiativer, der kunne stimulere det lokale kulturliv og fremme den kulturelle decentralisering. 42 Endvidere har Sverige inden for de sidste 3-4 år haft en støt stigende filmproduktion og havde således 37 premierefilm på programmet i Om det skyldes at Sverige har et bedre kreativt vækstlag i filmmiljøet, eller om det kreative vækstlag har fået forbedrede økonomiske rammer og vilkår at udfolde sig indenfor med etableringen af 19 regionale filmfonde i Sverige er svært at gisne om. 44 Men den positive udvikling indenfor filmproduktionsmiljøet og de regionale filmfonde er sket sideløbende. Evalueringen af Film i Väst påviser et stærkt samarbejde med produktionsmiljøet i Sverige, hovedsageligt med base i Stockholm. Fondens netværk er kontinuerligt blevet udbygget, og relationerne bliver plejet i en sådan grad, at producenterne vender tilbage til regionen med nye produktioner. Endvidere har den kontinuerlige tilstedeværelse af filmproduktioner i området fostret etableringen af mange nye AVrelaterede virksomheder i området. Dette er et yderligere incitament for producenterne, da det betyder at en del af de kompetencer der behøves på en filmproduktion, kan forefindes i regionen. Derved behøver producenterne ikke at trække arbejdskraft med fra Stockholm og dermed fordyre produktionen. 45 Med en gennemsnitlig årlig filmproduktion på 8-10 svenske film i regionen, må man sige, at en egentlig decentralisering af det svenske filmproduktionsmiljø har fundet sted. 46 Stockholm er ikke længere det naturlige filmcentrum. Det er snarere Tröllhättan, der 42 Kunstens Vilkår: Side Det Svenska Filminstitutat Statistik: Se Det Svenska Filminstitutat, Statistik: Se Film, tv och moderna medier i Västra Götaland: Side 6 46 Film i Väst, Se under Om film i Väst - samproducerede långfilm : 17

19 nu indehaver denne titulering. Med ovenstående in mente vil vi nu anskue den danske udvikling. 4: FilmFyn: Erhvervsudvikling og kulturel branding Hvor altså Film i Väst er dannet som et rent offentligt aktieselskab er den regionale filmfond, FilmFyn etableret som et offentligt og privat ejet aktieselskab, der investerer i film- og Tvproduktioner. Fonden ejes af Fyns amt, de ni sydfynske kommuner, Producentforeningen, TV2 og Fionia Bank A/S. FilmFyns økonomiske grundlag har som nævnt også sit omdrejningspunkt i Mål 2 midler. 47 Sydfyn er et område der, som så mange yderområder i Danmark, er præget af høj arbejdsløshed, lukning og outsourcing af større virksomheder, et indtægtsniveau, der ligger under landsgennemsnittet, samt en stigende fraflytning af unge fra regionen. Overordnet set hører Sydfyn og de omkringliggende øer, til de 10 % af den danske befolkning, der er dårligst stillet. 48 Disse forhold har legitimeret den sydfynske Mål 2 ansøgning. Da FilmFyn først søgte om Mål 2 midlerne, fik de imidlertid afslag, da investering i filmproduktion ikke skønnedes som et initiativ, der kunne skabe vedvarende arbejdspladser. Dette problem blev dog løst ved at opdele FilmFyn i to selskabsdele et I/S og et A/S. FilmFyn I/S er et filmkommisionslignende organ der rådgiver producenter, der ønsker at henligge deres produktion til det sydfynske område. Det er dette selskab, der etablerer den første kontakt med producenterne og søger at være behjælpelig med locations og anden assistance i præproduktionsfasen. På denne måde arbejder FilmFyn I/S på at skabe en kontinuerlig produktion og dermed vedvarende arbejdspladser, og er som sådan berettiget til at modtage støtte fra Mål FilmFyn A/S er derimod det egentlig støttetildelende organ, der også vurderer de enkelte filmprojekters egnethed for regionen. Det kan her kort bemærkes, at Film I Väst har opfyldt kravene fra Mål 2 på en lignende måde 50. Et andet problem der skulle løses før projektet kunne realiseres, var spørgsmålet om den såkaldte kommunalfuldmagt. Søren Stensbo Schmidt, kommunaldirektør i Egebjerg kommune og initiativtager til FilmFyn, forklarer problemet. 47 FilmFyn hjemmeside: 48 Mål 2 hjemmeside: 49 Producentforeningens årsrapport : & interview med Eric Crone. 50 Film i Väst hjemmeside: - se under om Film i Väst - Historik. 18

20 En af de store udfordringer var kommunalfuldmagten. Det betyder at der er grænser for hvad kommunerne kan bruge skatteborgernes penge til. Det er ikke en lov, men en praksis der udføres i hverdagen. Derfor måtte der lovgives på området. Vi skulle have det klart at projektet var en undtagelse fra kommunalfuldmagten. Ønsket om at få indført hjemmel på området blev hørt af kulturministeriet og dette resulterede i 18 i filmloven der lyder: En kommune eller amtskommune kan producere film med henblik på varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan varetage i medfør af lovgivningen. Kommuner og amtskommuner kan endvidere forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed. (Filmloven, Kap.5, ) Med indføringen af denne lov var vejen banet for FilmFyn, og man fik hurtigt udtænkt de organisatoriske principper. Den politiske velvillighed skal igen ses i lyset af den instrumentalisering af kulturen, der har været tendensen i de senere år. I flere af de rapporter og redegørelser, der er frigivet fra Kulturministeriet både under den sidste regering, men i særlig grad under den siddende, understreger man mulighederne i et udvidet samarbejde mellem kulturen og erhvervslivet. I rapporten om de regionale filmfondes muligheder i Danmark, udarbejdet af Erhvervs og Kulturministeriet, ses der også gennemgående særdeles positivt på samarbejdet mellem et trængt regionalt erhvervsliv og en filmbranche, der har svært ved at skaffe finansiering til produktionen af spillefilm, jf. de afsluttende bemærkninger i det tidligere afsnit om den kulturelle decentralisering. Men hvorledes et sådant samarbejde mellem to vidt forskellige verdener operationaliseres, ser vi nærmere på i det følgende. 4.a: Regional dynamik og filmproduktionens mulige decentralisering. Grundlaget for at oprette en regional filmfond er først og fremmest, at der forefindes et filmmiljø, der løbende har brug for medfinansiering. På trods af at dansk film i en længere periode har klaret sig godt er det, som tidligere nævnt, stadig kun de få film, der spiller et regulært overskud hjem. Men hvis vi skal se på det markedsgrundlag, som de regionale 51 Filmloven: 19

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem.

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. 22. august 2011 Notat og budget: FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. FilmFyn ideen bag FilmFyn er et erhvervsprojekt med formålet at skabe udvikling og

Læs mere

DANSK FILM Et Fælles Ansvar

DANSK FILM Et Fælles Ansvar Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forord 2. Sammenfatning 3. Kapitel 1: Rammerne for regionale filmfonde 9

Forord 2. Sammenfatning 3. Kapitel 1: Rammerne for regionale filmfonde 9 Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammenfatning 3 Kapitel 1: Rammerne for regionale filmfonde 9 1.1. Hvad er en regional filmfond 9 1.2. Juridiske rammer for regionale filmfonde 12 1.3. Organisatoriske rammer

Læs mere

Filmaftale 2015-2018

Filmaftale 2015-2018 6. november 2014 Filmaftale 2015-2018 Med den filmpolitiske aftale for 2015-2018 ønsker regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KFI erhvervsdrivende fond...2 1.1. Formål...2 1.2. Kontakt...2 2. Dagbladsnævnet...3 2.1. Formål...3 2.2. Kontakt...3 3. Det

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Anne Geertsen Årskortnr.:20031285 Speciale Forår10 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING

Anne Geertsen Årskortnr.:20031285 Speciale Forår10 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Navn Anne Geertsen Årskortnummer 20031285 Afdeling (sæt kryds) DRA x KUN LIT MUS ÆK Adresse M.P. Bruuns Gade 37, 3 8000 Århus C Telefon 22577342 Titel

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Oplæg vedr. en regional filmfond i København. Den 3. marts 2011

Oplæg vedr. en regional filmfond i København. Den 3. marts 2011 Oplæg vedr. en regional filmfond i København Den 3. marts 2011 Indhold 1 Film og tv er en milliardindustri i København...1 1.1 Et stærkt udgangspunkt...1 1.2 Dårlige økonomiske rammevilkår...1 2 Den københavnske

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Det er en stærk ressource at have i et lille land, når vi kun har få af de traditionelle råstoffer at byde på.

Det er en stærk ressource at have i et lille land, når vi kun har få af de traditionelle råstoffer at byde på. DEN KREATIVE LØNMODTAGER - af Hans Jensen, formand for LO I LO er vi overordentlig tilfredse med, at kulturministeren og erhvervsministeren nu har fremlagt en meget visionær redegørelse om styrkelse af

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm 1. FORMÅL 1.1 Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling og produktion af kort- og dokumentarfilm.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Flere folkelige film

Flere folkelige film Flere folkelige film Dansk Folkepartis udspil til en filmaftale 2015-2018. August 2014. Billeder leveret af DFI. Forside fra Klassefesten 2 Begravelsen, 2014, Mikkel Serup, Nordisk Film. Foto: Framegrab.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere