Danmarks vareimport og -eksport External Trade of Denmark 2001

Transkript

1 Danmarks vareimport og -eksport 2001 External Trade of Denmark 2001

2 Danmarks vareimport og -eksport 2001 Udgivet af Danmarks Statistik December årgang ISBN ISSN Pris: 489,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København Signaturforklaring Symbols» Gentagelse Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning offentliggøres ikke... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal, Oplysninger om KN-varenummeret (Toldtariffen) er helt eller delvis hemmenligholdt (se bilag 11) G KN-varenummeret er en sammenlægning af flere KN-varenumre; KN-varenummeret er ændret i løbet af året (se bilag 10) i.a.n. Ikke andet steds nævnt Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Information not published... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures, Data on CN commodity item (Customs Tariff) withheld fully or partly, owing to nondisclosure practice (cf. Annex 11) G Commodity category created by amalgamation of several items of the Cusatoms Tariff; the Customs Tariff item has been changed during the year (cf. Annex 10) i.a.n. Not elsewhere specified Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2002 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord Danmarks vareimport og -eksport 2001 omfatter den årlige opgørelse af Danmarks udenrigshandel. Publikationen indeholder en tekstafdeling, en tabelafdeling samt en bilagsafdeling. Tekstafdelingen er opdelt i en gennemgang af den seneste udvikling i udenrigshandelen og i en detaljeret beskrivelse af udenrigshandelsstatistikkens afgrænsning og definition. I år indeholder tekstafdelingen som noget nyt en beskrivelse af de ændringer, der er forårsaget af vedtagelsen af to EU-forordninger vedrørende registreringen og opgørelsen af en række særlige varebevægelser. Desuden findes en beskrivelse af implementeringen af ToldSkat's nye importsystem. I tabelafdelingen findes 9 tabeller, der samlet indeholder de centrale oplysninger og opdelinger, der giver en detaljeret beskrivelse af Danmarks udenrigshandel i I nogle tabeller indgår ligeledes tal for tidligere år. Bilagsafdelingen indeholder de nøgler, kodefortegnelser samt kopier af blanketter mv., der benyttes til indsamling og offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken. Bilagsafdelingen indeholder desuden en engelsk oversættelse af tabellerne. Danmarks vareimport og -eksport 2001 er udarbejdet i Danmarks Statistik, Udenrigshandel. Danmarks Statistik, december Jan Plovsing Marius Ejby Poulsen

4 Indhold Contents Tekstafdeling Description Danmarks udenrigshandel 2001 External trade of Denmark 2001 Udenrigshandelsstatistikken 2001 The basis of Danish external trade statistics Lovgrundlag 1 Legal basis 2 Indsamling af oplysninger 2 The collection of data 3 Statistikkens omfang 3 Coverage 4 Opgørelse af udenrigshandelen 4 Compilation of the external trade statistics 5 Kvaliteten af udenrigshandelsstatistikken 5 The Quality of external trade statistics 6 Varegruppering 6 Commodity classification 7 Værdiansættelsen 7 Values 8 Mængdeangivelser 8 Quantities 9 Landefordelinger 9 Distribution by countries 10 Indeksberegninger 10 Index calculations 11 Særlige forhold 11 Special circumstances 12 Øvrige publikationer 12 Other publications 13 Specialoplysninger 13 Specific data 14 Yderlige information på 14 Additional information on Tabelafdeling Tables section Tabel 1 Danmarks udenrigshandel - oversigt Table 1 Denmarks external trade - survey Tabel 2 Værdien af importen og eksporten fordelt på lande Table 2 Value of Denmarks import and export by countries Tabel 3.1 Varefordelt udenrigshandel - efter anvendelse (BECgrupper) Table 3.1 External trade by goods - by broard economic categories (BEC-groups) Tabel 3.2 Varefordelt udenrigshandel - efter produktionsgrene (KONJ-grupper) Table 3.2 External trade by goods - by industrial origin (KONJgroups) Tabel 3.3 Varefordelt udenrigshandel - efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) Table 3.3 External trade by goods - by rank of manufacture (SITCgroups) Tabel 4 Vare- og landefordelt udenrigshandel - efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) 2001 Table 4 External trade by goods and countries - by rank of manufacture (SITC-groups) 2001 Tabel 5 Detaljeret vare- og landefordelt udenrigshandel, top (KN-grupper) 2001 Table 5 External trade by goods and countries, detailed top (CN-groups) 2001 Tabel 6 Danske fiskeres direkte landinger af fisk I udlandet, 2001 Table 6 Quantities and values of Danish fishermen's direct landings of fish in foreign countries, 2001 Tabel 7 Eksportstøtte fra EU's landbrugsfond (FEOGA) Table 7 Export subsidies from the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund Tabel 8.1 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande (vægt og værdi) Table 8.1 Mode of transport by trade with non-eu countries (weight and value) Tabel 8.2 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande opgjort i container (vægt og værdi) Table 8.2 Mode of transport by trade with non-eu countries addet in container (weight and value) Tabel 9 Forsyningsstatistik Table 9 Supply statistics Bilag Annexes 1 Lovbestemmelser vedrørende afgivelse af statistiske oplysninger om udenrigshandel 1 Provisions governing the reporting of statistical data on external trade. 2 Kopi af godsdeklaration 2 Copy of goods declaration form 3 Kopi af enhedsdokumentet, fortoldningsangivelse 3 Copy of the Single Administrative Document, import declaration form 4 Kopi af enhedsdokumentet, udførselsangivelse (industri) 4 Copy of the Single Administrative Document, export declaration form (manufacturing) Kopi af enhedsdokumentet, udførselsangivelse (landbrug) Copy of the Single Administrative Document, export declaration form (agriculture) 5 Kopi af INTRASTAT-blanket, for varemodtagelse 5 Copy of INTRASTAT form for receipt of goods 6 Kopi af INTRASTAT-blanket, for vareafsendelse 6 Copy of INTRASTAT form for despatch of goods 7 Oversigt over KN-varenumre (Toldtariffen) med sammenfaldende nummer, men med forskelligt indhold i 2000 og 7 Commodity items with identical CN commodity numbers (Customs Tariff) but different contents for 2000 and A Ændringer i KN-vareopdelinger (Toldtariffen) fra 2000 til A Admendments to the CN categories (Customs Tariff) from 2000 to B Ændringer i KN-vareopdelinger (Toldtariffen) mellem 8 B Admendments to the CN categories (Customs Tariff) 2001 og KN-varenumre (Toldtariffen) for hvilke der i af diskretionshensyn - sker indskrænkninger i offentliggørelsen af oplysninger between 2001 to CN commodity numbers (Customs Tariff) for which complete data are not published for the year 2001

5 (fortsat) (continued) 10 Forbindelsen mellem KN-varenumre (Toldtariffen) 2001 og SITC, Rev. 3-varenumre 10 Comparison of CN commodity numbers (Customs Tariff) 2001 and SITC, Rev. 3-items 11 A Forbindelsen mellem SITC, Rev. 3-varenumre og KNvarenumre (Toldtariffen) A Comparison of SITC, Rev. 3-items and CN commodity numbers (Customs Tariff) B Forbindelsen mellem SITC, Rev. 3-kapitler og KNvarenumre (Toldtariffen) B Comparison of SITC, Rev. 3-divisions and CN commodity numbers (Customs Tariff) Kodefortegnelse for importen fordelt efter anvendelse og varegrupper og på SITC, Rev. 3- og KN-varenumre (Toldtariffen) List of broad economic catecories of imports with the corresponding SITC, Rev. 3-items and CN commodity numbers (Custems Tariff) Kodefortegnelse for eksporten fordelt på produktionsgrene og vigtige varegrupper og på SITC, Rev. 3- og KNvarenumre (Toldtariffen) List of main cartegories of export with corresponding SITC, Rev. 3-items and CN commodity numbers (Customs Tariff) Fortegnelse over KN-varenumre og tilhørende SITCvarenumre, hvor krav om oplysning af hovedmængde (kg) vedrørende EU-lande er bortfaldet 14 List of commodity numbers and corresponding SITC items for which informations on net weight (kg) concerning EUcountries is voluntary 15 Landefortegnelse List of countries Ændringer I landefortegnelsen fra 2000 til Amendments to the list of countries from 2000 to Landegrupperinger i udenrigshandelsstatistikken 17 Country groups in the external trade statistics 18 A Varer der er fritaget for indsamling af oplysninger ved 18 A The list of excluded goods for which data are not EU-handel collected concerning EU trade 18 B Varer der er fritaget for indsamling af oplysninger ved 18 B The list of excluded goods for which data are not ikke-eu-handel collected concerning non-eu trade 19 Anmærkninger og noter 19 Notes and remarks 20 Oversættelser til de enkelte tabeller 20 Translation of tables 21 Tidligere publikationer vedrørende udenrigshandels- 21 Previous publications on external trade stastitics statistik

6

7 7 Danmarks udenrigshandel Den samlede udenrigshandel Udenrigshandelen i 2001 Figur 1 Danmarks udenrigshandel er gennem de seneste 10 år steget kraftigt. Både importen og eksporten målt i løbende priser er næsten fordoblet, og i 2001 var der et rekordstort overskud på handelsbalancen på 53,4 mia. kr. Eksporten steg med 17 mia. kr. (4,0 pct.) i forhold til 2000, mens importen steg med 9 mia. kr. (2,5 pct.). Den samlede udenrigshandel Mia. kr Mia. kr Eksport Import Handelsbalance Udviklingen i udenrigshandelen kan opdeles i ændringer i mængder og priser. Til at belyse de to dele beregnes kvantum- og enhedsværdiindeks. Kvantumindekset, som viser mængdeudviklingen, viser en forholdsvis jævn stigning i såvel import som eksport gennem de seneste 10 år. Prisudviklingen, udtrykt ved enhedsværdiindekset, har derimod været meget svingende. Set over hele perioden er enhedspriserne for importe steget med ca. 15 pct. mens enhedsværdierne for eksporten er steget med ca. 12 pct. Både mængde- og prisudviklingen viser således, at der har været enøget samhandel med udlandet. Figur 2 Kvantumindeks, enhedsværdiindeks og bytteforhold KvantumIndeks, 1992 = Enhedsværdiindeks, 1992 = Import Eksport Import Eksport Bytteforhold Udfra enhedsværdiindeks for import og eksport kan bytteforholdet beregnes dette forhold udtrykker eksportpriserne i forhold til importpriserne. Bytteforholdet har i

8 8 perioden generelt været faldende, forårsaget af en større prisstigning i de importerede varer end i de eksporterede, men steg dog fra fra 98 i 2000 til 99 i Samhandelspartnere Geografisk fordeling af udenrigshandelen Danmarks udenrigshandel fordeler sig på mange forskellige lande. Hovedparten af handelen er dog koncentreret på meget få dominerende samhandelspartnere karakteriseret ved, at de geografisk er placeret tæt på Danmark. Dette ses blandt andet ved, at handelen med EU-landene for både importens og eksportens vedkommende udgjorde ca. 70 pct. af den samlede udenrigshandel i De største samhandelspartnere har gennem mange år været Tyskland, Sverige og Storbritannien, der tilsammen udgør mere end 40 pct. af den samlede udenrigshandel. Uden for EU er de mest betydningsfulde samhandelspartnere Norge, USA og Japan. Tilsammen udgør handelen med disse lande ca. 13 pct. af den samlede udenrigshandel. Figur 3 Samhandel med EU-lande og ikke-eu-lande Mia. kr Mia. kr. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5, Handelsbalance, EU-lande Handelsbalance, ikke-eu-lande 0,0 EU-import EU-eksport 2001 ikke-eu-import ikke-eu-eksport Samhandelen med de øvrige EU-lande har i flere år givet anledning til faldende overskud og i 1998 sågar underskud på samhandelen. I 2000 og 2001 er overskuddet dog steget til samme niveau som i begyndelsen af 1990'erne, dog med et lille fald i Der har gennem hele perioden været overskud på samhandelen med landene uden for EU og overskuddet er over hele perioden 1992 til 2001 steget kraftigt fra ca. 15 mia. kr. til ca. 38 mia. kr. 3. Udenrigshandelens fordeling på brancher Brancheopdelinger Opdeles udenrigshandelen på brancher fremgår det, at store dele af udenrigshandelen for især importens vedkommende foretages af egentlige handelsvirksomheder. Handelsvirksomheder står for mere end halvdelen af den samlede vareimport, mens disse virksomheder står for ca. 1/3 af de eksporterede varer. Fremstillingsvirksomheder står for mere end 50 pct. af eksporten, men kun for ca. 1/4 af den samlede vareimport. Eksporten foretages altså i høj grad af de virksomheder der selv producerer varerne mens importen i stort omfang foretages med henblik på videresalg.

9 9 Gennem de seneste 10 år er det interessant at bemærke, at råstofudvinding er blevet en branche, der står for en stadig større del af den samlede vareeksport. Eksporten direkte fra virksomheder i denne branche, der primært omfatter olieprodukter, udgør i 2001 ca. 4 pct. af den samlede eksport. Figur 4 Udenrigshandelen fordelt på brancher Import Eksport Øvrige 17% Fremstillingsvirksomhed 26% Øvrige 16% Handels- og reparationsvirksomhed 28% Fremstillingsvirksomhed 56% Handels- og reparationsvirksomhed 57% 4. Varer i udenrigshandelen Vareopdeling Udenrigshandelsstatistikken opgøres i overensstemmelse med vareopdelingen i EU's Kombinerede Nomenklatur (KN), der omfatter ca forskellige varekoder. Den mest handlede enkeltvare i 2001 er råolie, der udgør ca. 4 pct. (16,8 mia. kr.) af den samlede eksport. Importen af råolie udgør imidlertid kun ca. 1 pct. (3,6 mia. kr.) af den samlede import. Danmark har siden 1997 været nettoeksportør af råolie. Figur 5 Import og eksport af råolie Mio. tons Import Eksport Mio. tons Balance Skibe og fly er ligeledes varer der dominerer den danske udenrigshandel. Eksporten af skibe over 250 bruttoregisterton (GT) er dog reduceret en del gennem sidste halvdel af 1990-erne og var i 2001 på 1,7 mia. kr. Importen af skibe faldt i 2001 til ca. 3,0 mia. kr. efter at være steget kraftigt fra 1999 til 2000.

10 10 Handelen med fly er efter et kraftigt dyk i starten af 1990-erne steget pænt gennem de seneste år. I 2001 blev eksporten af fly halveret i forhold til året før, mens importen blev fordoblet. Figur 5 Handel med skibe og fly over 250 GT Mio. kr Mio. kr Import af skibe Eksport af skibe Import fly Eksport af fly 5. Transportmåder i udenrigshandelen Transportmåder For at lette virksomhedernes indberetningsbyrde til INTRASTAT indsamles fra og med 1997 ikke længere oplysninger om transportmåde for handel med EU-lande. Oplysninger om transportmåde findes dermed kun for handel med lande uden for EU. Størsteparten af de varer der indgår i Danmarks handel med lande uden for EU ankommer til og forlader landet via skib. Da transportmåden er opgjort ved ankomsten til landets grænse indbefatter dette også varer der faktisk befinder sig på en lastbil eller på et andet køretøj, der ved ankomsten til landet transporteres af et skib. Figur 6 Transportmåder for samhandelen med ikke-eu-lande Import Eksport Lastbil 4% Andet 2% Skib 94% Lastbil 12% Andet 3% Skib 85% I 2001 forlod ca. 25 pct. af eksporten til lande udenfor EU Danmark i en container, mens den containeriserede import fra disse lande udgjorde mindre end 5 pct.

11 11 6. Indholdet i denne publikation Danmarks vareimport og -eksport indeholder en oversigt over den seneste udvikling i Danmarks samhandel med udlandet. Ud fra de forskellige tabeller er det muligt at få et grundigt indblik i de mest væsentlige forhold der karakteriserer Danmarks udenrigshandel. Denne publikation indeholder desuden en detaljeret beskrivelse af udenrigshandelsstatistikkens afgrænsning og definitioner. Af hensyn til overskueligheden er alt tilgængeligt materiale ikke medtaget i denne publikation. Her henvises til Danmarks Statistikbank på internetadressen www. statistikbanken.dk. Yderligere oplysninger om den danske udenrigshandel er tilgængelige på Danmarks Statistiks hjemmeside på

12

13 13 Udenrigshandelsstatistikken 2001 Danmarks samhandel med udlandet Danmarks udenrigshandelsstatistik udarbejdes i to separate systemer: INTRASTAT (handel med EU-lande) og EXTRASTAT (handel med ikke-eu-lande). Ved udarbejdelsen følges i det væsentlige de internationalt aftalte retningslinier for den statistiske belysning af international samhandel 1. Retningslinierne omfatter spørgsmål om statistikkens omfang og afgrænsning, vare- og landegruppering, anvendte definitioner vedrørende værdi- og mængdeangivelser mv. Formålet med disse retningslinier er dels at sikre en hensigtsmæssig opbygning af statistikken i det enkelte land og dels at skabe størst mulig sammenlignelighed landene imellem. 1 Lovgrundlag. Lov om Danmarks Statistik INTRASTAT EXTRASTAT Danmarks udenrigshandelsstatistik udarbejdes på grundlag af oplysninger, som, i henhold til Lov om Danmarks Statistik, lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 (se lovuddrag i bilagsafdelingen), afgives af varemodtagere og -afsendere ved import af varer fra eller eksport af varer til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Grundlaget for INTRASTAT er EU's forordning 3330/91 med tilhørende ændringer og gennemførelsesbestemmelser. Grundlaget for systemet til belysning af handel med ikke-eu-lande er EU's forordning 1172/95 med tilhørende ændringer og gennemførelsesbestemmelser. De afgivne oplysninger indsamles for langt størstedelens vedkommende gennem ToldSkat. Opgørelsen af Danmarks udenrigshandel (belyst i tabelafdelingen) omfatter alene Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Siden 1. januar 1978 har Danmark været forpligtiget til at afgive oplysninger til EU's statistiske kontor (Eurostat) i Luxembourg og til EU's administration i øvrigt. 2 Indsamling af oplysninger. 2.1 INTRASTAT (handel med EU-lande). INTRASTAT Grundlaget for udarbejdelsen af den danske udenrigshandelsstatistik blev fra 1. januar 1993 ændret i forbindelse med gennemførelsen af EU's indre marked. Som led i det indre marked ophævedes bl.a. grænsekontrollen, og tolddokumentet bortfaldt i forbindelse med handel mellem EU-landene. Tolddokumentet indeholdt ikke blot de nødvendige oplysninger til toldbehandling men også oplysninger til udenrigshandelsstatistikken. Tolddokumentets bortfald resulterede i, at et nyt system - IN- TRASTAT - til belysning af EU-samhandelen blev sat i værk. INTRASTAT er i princippet fælles for alle EU-landene, og hovedsigtet er, at systemet skal sikre månedlige oplysninger, som er sammenlignelige med den del af det tolddokumentbaserede system, der anvendes ved opgørelsen af handelen med ikke-eulande (3. lande) - EXTRASTAT. Karakteristisk for INTRASTAT-systemet er endvidere, at det skulle være enklere end det gamle system. På især to områder er dette mål tilstræbt: For det første indsamles i INTRASTAT væsentligt færre oplysninger end i det gamle system: 1 United Nations: Statistical Papers, Series M, No. 52, Rev. 2, International Merchandise Trade Statistics, Concepts and Definitions, New York En kommenteret oversættelse til dansk findes i publikationen Danmarks Statistik: Metodemanual for udenrigshandelsstatistik, København 1999.

14 14 Oplysningen om oprindelsesland i EU-importen er bortfaldet - i stedet anvendes afsendelsesland Indsamlingen af transportoplysninger blev reduceret for 1993 til 1996 og indsamles ikke fra og med 1997 Samarbejde mellem Danmarks Statistik og ToldSkat Indberetningsmedier Ved indberetningen blev ca. 300 procedurekoder (5-cifrede) afløst af ca. 15 transaktionsarter (2-cifrede). For det andet er der indført en såkaldt statistisk tærskel, som fritager virksomheder med en lille årlig EU-handel for pligten til at indberette til INTRASTAT, jf. nedenfor under statistikkens omfang. INTRASTAT er i Danmark organiseret på den måde, at indberetningspligtige virksomheder hver måned skal indsende oplysninger om deres EU-handel til det regionale ToldSkat område. Oplysningerne samles efterfølgende i ToldSkat's edb-center og videresendes ugentlig til Danmarks Statistik. Udover at indsamle de statistiske oplysninger bistår de regionale ToldSkat områder også virksomhederne med råd og vejledning. Virksomhederne indberetter oplysningerne på flere måder: På blanketter som tilsendes af Danmarks Statistik Via ToldSkat's on-line-/batchløsning, herunder også indberetning via internettet Via pc-programmet IDEP/KN8 2 som er udviklet af Eurostat. IDEP/KN8 stilles gratis til rådighed for virksomhederne via Danmarks Statistik. Via ToldSkat's disketteløsning Tabel 1 Indberetninger til INTRASTAT fordelt på indberetningsmedier Blanketter On-line/batch Diskette IDEP/KN8 Pct. Pct. Pct. Indberetninger Indberetninger Indberetninger Indberetninger Pct. Antal linier , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Mio. kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 Kontrol af oplysninger I Danmarks Statistik underkastes de indberettede oplysninger dels en validitetskontrol og dels en sandsynlighedskontrol. I validitetskontrollen udtages poster der indeholder ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode), mens der i sandsynlighedskontrollen udtages poster der markant afviger fra tidligere indberetninger (fx forskel i enhedspris). 2 IDEP/KN8 er indtil 2000 blevet benævnet EDICOM.

15 15 Indberetningspligtige virksomheder Poster der i validitetskontrollen er registreret som fejlbehæftede indgår ikke i statistikken før de er rettet. Ved udtagningen af sandsynlige fejl, skelnes der mellem fejl, som væsentligt vil påvirke statistikken og fejl som kun i mindre omfang vil påvirke statistikken. Væsentlige fejl bliver rettet hurtigt ved telefonisk kontakt til virksomheden, mens uvæsentlige fejl indgår i statistikken, også mens undersøgelsen foretages. Validitetskontrollen resulterede i 2001 i ca rettede importposter og rettede eksportposter. Sandsynlighedskontrollen tilsvarende i ca rettede importposter og ca rettede eksportposter. I INTRASTAT-systemet kontrolleres det desuden, om samtlige indberetningspligtige virksomheder har overholdt deres indberetningspligt, og i afkræftende fald foretages skriftlig rykning. Den kreds af virksomheder der skal indberette til INTRASTAT bestemmes på baggrund af oplysninger på den momsindberetningsblanket der anvendes ved indberetning til ToldSkat. Det drejer sig om rubrik A: værdien af varekøb fra andre EU-lande og rubrik B: værdien af varesalg til andre EU-lande. Disse oplysninger anvendes desuden til afstemning med de månedlige indberetninger i INTRASTAT. Virksomhedernes indberetning af momsoplysninger foregik kvartalsvis fra 1993 til Pr. 1. januar 1999 blev reglerne for momsafregning ændret, idet der blev indført månedlig afregning for alle firmaer med en årlig momspligtig omsætning over 10 mio. kr. (i 1999 var indsendelsesfristen 2 måneder og 1 dag hvilket blev ændret til 1 måned og 10 dage pr. 1. januar 2000 og senest ændret til 25 dage pr. 1. januar 2001). Firmaer med en årlig momspligtig omsætning over 1 mio. kr. og mindre end eller lig med 10 mio. kr. afregner kvartalsvist (indsendelsesfristen er 1 måned og 10 dage). Firmaer med en årlig momspligtig omsætning på 1 mio. kr. eller derunder afregner halvårligt (indsendelsesfristen er 1. dag i den tredje måned efter momsperiodens udløb). Som led i den tætte kontakt med virksomhederne er der i Danmarks Statistik oprettet en særlig hjælpefunktion, som primært pr. telefon men også skriftligt tager sig af forespørgsler vedrørende INTRASTAT. I 2001 blev ca henvendelser behandlet. 2.2 EXTRASTAT (handel med ikke-eu-lande). EXTRASTAT Indsamling af oplysninger Indsamlingen af oplysninger om handel med ikke-eu-lande foregår principielt på samme måde for importen og eksporten, og er i øvrigt identisk med systemet, som før 1993 blev brugt til udarbejdelse af hele Danmarks udenrigshandelsstatistik. De statistiske oplysninger er en integreret del af de oplysninger, som virksomhederne meddeler ToldSkat i forbindelse med toldbehandling af de importerede og eksporterede varer. Siden 1. januar 1988 er EU's enhedsdokument blevet anvendt i forbindelse med såvel import som eksport. Enhedsdokumentet afløste fortoldningsbegæringen ved import og udførselsattesten ved eksport. Enhedsdokumentet indeholder alle nødvendige oplysninger såvel til udenrigshandelsstatistikken som til toldbehandlingen. Enhedsdokumentet skal være vedlagt de for fortoldningen i øvrigt nødvendige dokumenter faktura, oprindelsescertifikater, mm. Enhedsdokumentet indeholder, foruden oplysning om beregnet told også oplysning om beregnet merværdiafgift og andre afgifter, som skal betales i forbindelse med importen. Erhvervslivets indførelse af avancerede edb-systemer har medført, at ToldSkat modtager en stadig større del af indberetningerne on-line eller på diskette.

16 16 Tabel 2 Indberetninger til EXTRASTAT fordelt på indberetningsmedier Blanketter Elektroniske medier Import Eksport Import Eksport Pct. Pct. Pct. Indberetninger Indberetninger Indberetninger Indberetninger Pct. Antal linier , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Mio. kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Importoplysninger Det nye importsystem Den 15. juni 2001 indførte ToldSkat et nyt system til toldbehandling af varer der indføres til landet. Omlægningen vedrørte alene toldbehandlingen i forbindelse med import fra ikke-eu-lande. Før overgangen til det nye importsystem, foregik indsamlingen af importoplysninger i hovedtræk på følgende måde: Ved varens ankomst til dansk grænse eller havn blev der udfyldt en godsdeklaration (se bilagsafdelingen). Godsdeklarationen blev udfyldt på papir eller via edb direkte til ToldSkat's godsregister. Godsdeklarationen indeholdt bl.a. oplysninger om den anvendte transportmåde, oplysninger til identifikation af varen, summariske oplysninger om varens art samt oplysninger om varens toldmæssige status. Når varerne var godsregistreret og når enhedsdokumentet var modtaget og godkendt hos ToldSkat, kunne importøren frit disponere over varerne. Godsregistrerede varer skulle angives til fortoldning eller genudføres senest 10 hverdage efter godsregistreringen. Fortoldningen foregik ved, at importøren indsendte enhedsdokumentet (se bilagsafdelingen) til ToldSkat, idet fortoldningen af varen normalt foregik her. I dag foregår indsamlingen af importoplysninger via ToldSkat's nye importsystem. Det nye importsystem indeholder de samme oplysninger som det tidligere system, men er på nogle områder ændret betydeligt. Et væsentlig element i det nye importsystem er, at der anvendes to hovedtyper af fortoldningsprocedurer: Ekspres (forenklet og fuldstændig) og standard fortoldning: Forenklet ekspresfortoldning kan anvendes af virksomheder med særlig tilladelse. Oplysningerne til anvendelse af denne procedure omfatter de væsentligste data som bruges i udenrigshandelsstatistikken dog ikke procedurekode. Forenklet ekspresfortoldning kan angives inden varen ankommer til grænsen. Når ToldSkat har accepteret modtagelsen af oplysningerne gennemføres risikoanalyse, og senest 2 timer efter modtagelsen skal ToldSkat meddele importøren, om varen kan indføres eller skal frembydes til nærmere kontrol. Senest sidste hverdag i den

17 17 måned hvor den forenklede ekspresfortoldning er afgivet (hvis ekspresfortoldning er angivet på papir) eller senest 2. hverdag i den efterfølgende måned (ved edb-angivelse) skal angives supplerende ekspresoplysninger. Fuldstændig ekspresfortoldning kan anvendes af alle, hvor der ved grænsepassagen skal angives alle oplysninger. Kontrol af importoplysninger Forbedret kontrol af oplysninger Videresendelse af oplysninger til Danmarks Statistik Eksportoplysninger Kontrol af eksportoplysninger Anvendes der ikke ekspresfortoldning bruges standardproceduren, som starter med midlertidig oplæggelse af varen i realiteten en videreførsel af den tidligere godsregistrering. Varer, der oplægges midlertidigt på toldoplag, skal genudføres eller angives til fortoldning senest 14 dage efter oplæggelsen. Dagen efter standardfortoldning kan importøren frit disponere over varerne. Visse varer, skal dog angives til fortoldning straks efter den midlertidige oplæggelse, fx varer, der er omfattet af sundheds- eller sikkerhedsmæssige særbestemmelser. En nyskabelse i det nye importsystem er, at det er muligt at rette direkte i indkomne angivelser, herunder når der foretages korrektioner og/eller reguleringer. Herved er det muligt at sikre en fuldstændig entydig identifikation af alle ekspeditioner fra starten til afslutningen af toldbehandlingen, inkl. korrektioner/justeringer som følge af ændringer på foranledning af ToldSkat, virksomhederne eller Danmarks Statistik. Før overgangen til det nye importsystem foregik kontrollen af de registrerede importoplysninger på følgende måde: Hos ToldSkat blev enhedsdokumenterne gennemgået og sammenholdt med følgedokumenterne. Hvis der blev konstateret fejl i enhedsdokumentet, blev den normalt tilbagesendt til importøren med anmodning om at en ny angivelseblev udfyldt. Hvis enhedsdokumentet var i orden, blev der foretaget en ny edb-registrering på terminaler, der var tilsluttet et landsomfattende terminalsy stem med forbindelse til ToldSkat's edb-center. I forbindelse med registreringen underkastes oplysningerne en validitetskontrol. Overgangen til det nye importsystem har muliggjort indlæggelse af automatiske statistikkontroller i systemet, hvilket sikrer, at data allerede ved indtastning underkastes en validitetskontrol og en præliminær sandsynlighedskontrol. Indførelsen af det nye importsystem har dermed medført intensiveret fejlsøgning af de oplysninger der registreres og samtidig gjort det muligt at rette en del af fejlene inden de registreres i systemet. De indsamlede oplysninger overføres dagligt fra de regionale ToldSkat områder til ToldSkat's edb-center og videresendes ugentligt til Danmarks Statistik til brug for udenrigshandelsstatistikken. I Danmarks Statistik gennemføres herefter ugentligt en sandsynlighedskontrol, der i 2001 resulterede i ca rettede poster. Disse poster sendes via ToldSkat's edbcenter tilbage til de regionale ToldSkat områder i form af udprintede lister for nærmere undersøgelse og eventuel rettelse. De rettede poster returneres til Danmarks Statistik i forbindelse med de ugentlige dataleverancer. At der foretages rettelse i en ekspedition berører ikke ekspeditionens tidsmæssige placering i statistikken, der alene beror på fortoldningsdatoen. For eksporten anvendes et indsamlingssystem som stort set svarer til det, der anvendtes for importen før overgangen til det nye importsystem. Udførselsangivelsen indeholder, som allerede nævnt, alle nødvendige oplysninger såvel til udenrigshandelsstatistikken som til ToldSkat's behandling af varen. Ved varens eksport udfyldes på tilsvarende måde en udførselsangivelse (se bilagsafdelingen), som afgives til ToldSkat. Statistiske oplysninger om danske fiskeres landinger direkte i udlandet indsendes månedligt til Danmarks Statistik fra Fødevareministeriet. Fejlsøgningen af eksportoplysningerne er metodemæssigt identisk med fejlsøgningen af importoplysningerne.

18 18 Sandsynlighedskontrollen af eksportoplysninger resulterede i 2001 i ca rettede poster. 2.3 Periodisering. INTRASTAT EXTRASTAT I INTRASTAT er referencemåneden den måned (m), i hvilken varen afsendes eller modtages forudsat, at faktureringsdatoen ligger i samme måned. Ligger faktureringsdatoen i en tidligere eller senere måned er referencemåneden den måned, der følger umiddelbart efter afsendelses-/modtagelsesmåneden (m+1). Referencemåneden er fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne om afgiftspligtens indtræden som fastsat i momsloven. Selve indsendelsesfristen til INTRASTAT var i 2001 den 10. hverdag efter referencemåneden. I handelen med ikke-eu-lande er eksportens tidsmæssige placering i statistikken bestemt af datoen for udførselsangivelsens modtagelse hos ToldSkat. Denne dato vil normalt falde sammen med varens fysiske udførsel, men kan dog også ligge før den fysiske udførsel (fx ved udførsel med skib, hvor lastningen varer flere dage). Ved import afgives enhedsdokumentet først ved varernes fysiske indførsel. Derfor vil der være en mindre forskel i den tidsmæssige placering i statistikken af import og eksport. 3. Statistikkens omfang. 3.1 Opgørelsesmetode. Generalhandel Specialhandel Offentliggørelse efter generalhandelsprincippet Udenrigshandelen kan opgøres på grundlag af to forskellige principper, henholdsvis generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet. Efter generalhandelsprincippet medtages i opgørelsen alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke ved særlige regler er fastsat undtagelser (fx varer der transiterer gennem Danmark). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i landet, eller det drejer sig om genudførsel. Opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter udenrigshandelen de samme varer som opgjort efter generalhandelsprincippet, bortset fra varer som importeres og oplægges på private lagre i frihavnen, på toldoplag, på importoplag for landbrugsvarer samt provianteringslagre, og som senere genudføres. Efter dette princip medtages varer der føres fra et af de nævnte lagre ind i landet først i specialimporten, når de forlader lageret. Danske varer som føres fra lagre til udlandet, herunder også eksportlagre for landbrugsvarer, medtages i specialeksporten, når de oplægges på lageret. Varer, som blot transiterer gennem landet, medtages ikke i udenrigshandelen, hverken efter general- eller specialhandelsprincippet. Til og med 1999 indgik dog varer, der transiterede gennem landet for dansk regning. Varer, som alene oplægges midlertidigt og herefter genudføres inden for den af Told- Skat fastsatte periode indgår ligeledes ikke i udenrigshandelsstatistikken, såfremt varerne ikke indfortoldes. Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Frem til indførelsen af INTRASTAT i forbindelse med overgangen til EU's indre marked i 1993 blev den danske udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet. Da INTRASTAT-systemet imidlertid har mange ligheder med generalhandelsprincippet, blev det i 1993 besluttet at opgøre både EU-handelen og handelen med ikke-eu-lande efter dette princip. I forbindelse med en revision af

19 19 udenrigshandelstallene i 1997 er handelstallene tilbage til 1988 opgjort efter generalhandelsprincippet. Generalhandelsprincippet har tidligere været anvendt i Danmark fra 1959 til Fra 1. januar 1979 blev opgørelsesmåden bl.a. som følge af tilpasning til EU ændret til specialhandelsprincippet Varer der er fritaget for indsamling af oplysninger Fritagelsesliste Fritaget fra ovenstående almindelige regler om udenrigshandelsstatistikkens afgrænsning er varer, for hvilke der ikke skal udarbejdes statistikker og dermed heller ikke skal indsamles oplysninger. Fritagelsen vedrører følgende varer 3 : Legale betalingsmidler og værdipapirer Varer til anvendelse som nødhjælp i katastrofeområder Varer, der er bestemt til diplomatiske repræsentationer og lignende Varer, der ikke er genstand for en erhvervsmæssig transaktion Produkter, der anvendes ved fælles ekstraordinære aktioner med henblik på beskyttelse af personer eller af miljøet Varer, der omfattes af en ikke-erhvervsmæssig vareudveksling mellem fysiske personer, som har bopæl i de grænseområder, der er defineret af medlemsstaterne, samt produkter, der fremstilles af landbrugere på ejendomme i et tredjeland, men i umiddelbar nærhed af Fællesskabets statistikområde, hvor hovedvirksomheden er beliggende. Ved EU-handel vedrører fritagelsen desuden: Varer, der udveksles midlertidigt Varer, der forlader et bestemt statistikområde for at vende tilbage dertil efter befordring - enten direkte eller afbrudt af stop, der ikke står i forbindelse med transporten - over et fremmed område Særlige varebevægelser Særlige varebevægelser Fra og med januar 2001 ændredes reglerne for indsamling af en række særlige varebevægelser. Baggrunden var et ønske om at harmonisere EU-medlemslandenes opgørelsespraksis og bringe opgørelserne i overensstemmelse med de internationale retningslinier fra FN 4. Efter disse retningslinier skal følgende varebevægelser medtages i udenrigshandelsstatistikken: Komplette industrielle anlæg. Handel med komplette industrielle anlæg skal registreres. Dette omfatter handel med varer, der henhører under forskellige positioner i den kombinerede nomenklatur, og som skal fungere som en enhed med henblik på fremstilling af goder eller tilvejebringelse af tjenesteydelser. Oplysningerne registreres i kapitel 98 i den kombinerede nomenklatur. Skibe og luftfartøjer. Der skal foretages registreringer i udenrigshandelsstatistikken ved ejerskifte. Da sådanne transaktioner ikke nødvendigvis er omfattet af tolddokumenter, er det nødvendigt at registrere varebevægelserne gennem andre kilder. I Danmark registreres handelen med skibe og fly fra og med januar 2002 via en særskilt tælling Udenrigshandel med skibe og fly. 3 For mere detaljerede oplysninger om fritagelser se bilag 18 A (fritagelser der vedrører handel med EU-lande) og 18 B (fritagelser der vedrører handel med ikke-eu-handel). 4 United Nations: Statistical Papers, Series M, No. 52, Rev. 2, International Merchandise Trade Statistics, Concepts and Definitions, New York En kommenteret oversættelse til dansk findes i publikationen Danmarks Statistik: Metodemanual for udenrigshandelsstatistik, København 1999.

20 20 Proviantering og bunkring. Leverancer af dansk proviant og bunkerforsyninger til udenlandske skibe i dansk havn skal medtages i udenrigshandelsstatistikken som eksport. Leverancer af udenlandske varer til danske skibe i dansk havn skal medtages i statistikken som import. Delsendinger. Ved delsendinger forstås enkelte bestanddele af en komplet vare, der indføres eller udføres i adskilt stand. Delsendinger skal registreres under varepositionen for den komplette vare når hele leverancen er afsluttet. Militært materiel. Udenrigshandel med militært materiel skal registreres. Anlæg på åbne hav. Alle varebevægelser til og fra anlæg på det åbne hav skal registreres. I Danmark omfatter dette leverancer til og fra den danske del af kontinentalsoklen der ligger ude for det danske toldområde. Disse oplysninger registreres i Danmark via en særskilt tælling EXTRASTAT Nordsøen. Rumfartøjer. Handel med rumfartøjer skal registreres, hvis der forekommer grænseoverskridende ejerskifte. Rumfartøjer omfatter anordninger som fx satellitter, der bevæger sig i rummet uden for jordens atmosfære. Følgende varebevægelser skal derimod udelades af statistikken: Varer til reparation af transportmidler. Midlertidige leverancer til reparation skal ikke registreres som udenrigshandel. Væbnede styrker. Leverancer til væbnede styrker uden for landets grænser skal ikke medtages i udenrigshandelen, da disse betragtes som en territorial enklave. Ligeledes udelades leverancer til fremmede væbnede styrker der er udstationeret i Danmark. Informationsmedier. Medier som specialudviklet software samt originaltegninger mv. skal ikke medtages i statistikken, idet disse varer betragtes som tjenesteydelser. Derimod skal handel med standardudviklede produkter registreres Andre forhold vedrørende opgørelsesmetode Særlige varegrupper Import og eksport under Toldtariffens varenummer (monetært guld) medtages ikke ved offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken. Derimod medtages guldmalm, guldbarrer og halvfabrikata fra 1. januar 1976 i udenrigshandelsstatistikken. Varer til og fra forædling (egentlig forarbejdning) indgår i statistikken med deres fulde værdi, medens reparationsvarer fra 1. januar 1971 ikke medtages. Der foretages dog en særskilt opgørelse for reparationsvarer. Fra 1. januar 1988 medtages returvarer i udenrigshandelsstatistikken. 3.2 Særlige varegrupper Direkte landinger af fisk Varebevægelser som ikke medtages i statistikken Udenlandske fiskeres direkte landinger af fisk her i landet og danske fiskeres direkte landinger af fisk i udlandet medregnes i både import- og eksporttallene. Omfanget af danske fiskeres direkte landinger af fisk i udlandet fremgår af tabelafdelingen. Som tidligere omtalt medtages reparationsvarer ikke i udenrigshandelsstatistikken. Ligeledes medtages ikke bunkerforsyninger samt andre varer - herunder proviant til udenlandske skibe/fly i dansk havn og til danske skibe/fly i udenrigsfart. Summariske oplysninger om disse varebevægelser er givet i tabelafdelingen. Ovennævnte oplysninger har ikke været underkastet samme sandsynlighedskontrol, som udenrigshandelsstatistikken i øvrigt. De kan derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dette gælder dog ikke tallene for bunkring, der er oplyst af Energistyrelsen.

21 Tærskelordninger i INTRASTAT. Tilpasningstærskel Transaktionstærskel Fritagelsestærskel I INTRASTAT anvendes en statistisk tærskel, baseret på værdien af den årlige import fra respektive eksport til andre EU-lande. Denne tærskel benævnes tilpasningstærsklen. Virksomheder, hvis årlige EU-handel ligger under denne tærskel er fritaget for at indberette detaljerede oplysninger til INTRASTAT. I importen er grænsen fra og med 1997 på kr. ( kr. før 1997) og i eksporten kr. ( kr. før 1997). Virksomhedernes andel af EU-handelen er ca. 2 pct., men ændringen kommer godt virksomheder til gode. Som en forenkling anvendes i INTRASTAT desuden en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi under kr. og en vægt under kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (»andre varer«). Endelig anvendes en tærskel, der fritager visse virksomheder fra at indberette til IN- TRASTAT. Denne fritagelsestærskel fritager privatpersoner, ikke-momspligtige virksomheder samt virksomheder der er omfattet af afgiftsfritagelse fra at indberette til INTRASTAT. 3.4 Tærskelordninger i EXTRASTAT. Statistisk tærskel Med virkning fra 1. januar 1985 blev der indført lettelser i angivelsespligten ved import og eksport af små varepartier, idet der blev indført en såkaldt statistisk tærskel svarende til transaktionstærsklen i INTRASTAT. Ordningen omfattede til og med 1988 varer, hvis værdi ikke oversteg kr. og hvis vægt ikke oversteg kg. Fra 1. januar 1989 blev værdigrænsen forhøjet til kr. Den samtidige vægtgrænse på kg. forblev uændret. Ordningen omfatter i princippet nu alle transaktioner med undtagelse af kontingent ekspeditioner, dvs. varer der indføres under hel eller delvis toldfritagelse indtil størrelsen af den samlede import er nærmere fastsat. Formålet med kontingentordningen er at sikre indførsel af varer, der ikke produceres i EU, og at begrænse importen af varer, der er til skade for erhvervslivet i EU. Ved handel med Færøerne og Grønland er værdi- og vægtgrænsen hhv kr. og kg. Ordningen er fortsat frivillig, således at normal angivelse kan foretages. Ekspeditioner omfattet af den statistiske tærskel registreres i ToldSkat's system under et særligt varenummer (»andre varer«). 4 Opgørelse af udenrigshandelen Varebevægelser under tærskelgrænserne Reduceret dækningsgrad som følge af ændrede tilpasningstærskler Medtagelse af tærskelposter i udenrigshandelsstatistikken I de månedlige opgørelser af Danmarks udenrigshandel har varebevægelser under tilpasningstærsklerne indtil 1997 været holdt uden for statistikken for så vidt angår handel med EU-lande. Denne praksis var begrundet i, at varebevægelserne under tilpasningstærsklerne var af ringe betydning for vurderingen af udviklingen i udenrigshandelstallene. Som led i Danmarks Statistiks bestræbelser på at lette erhvervslivets indberetningsbyrde blev tilpasningstærsklerne i INTRASTAT, med virkning fra 1. januar 1997, sat i vejret, hvilket fritog ca firmaer fra at indberette til INTRASTAT. Ændringerne medførte, at udenrigshandelsstatistikkens dækningsgrad vedrørende EU-handel blev reduceret fra tidligere ca. 99 pct. til ca. 98 pct. fra og med januar For at muliggøre sammenligning af tallene for 1997 og senere med tal for tidligere perioder, blev der i 1997 gennemført en revision af handelstallene tilbage til og med 1988, hvor tærskelposterne i både INTRA- og EXTRASTAT blev medtaget - udenrigshandelsstatistikken er således i princippet gjort totaldækkende.

22 22 Estimation af Ufordelt EU-handel Flash-version Endelige tal Tabel 3 Den samlede værdi af tærskelposterne vedrørende EU-handel beregnes ud fra momsindberetningerne, der indeholder oplysninger om virksomhedernes samlede EUvarekøb og -salg, og fordeles efterfølgende på henholdsvis varer og lande. Tærskelposterne vedrørende handel med ikke-eu-lande, der hovedsagelig indberettes under et særligt varenummer benævnt»andre varer«, fordeles ligeledes på varer og lande. Indberetningerne til INTRASTAT har siden dette statistiksystems indførelse pr. 1. januar 1993 bl.a. af ovennævnte årsager været mangelfulde, hvorfor Danmarks Statistik estimerer omfanget af den manglende handel ud fra momsindberetningerne. Før 1997 blev den manglende handel offentliggjort i form af samleposten»ufordelt EUhandel«. I 1997 blev der foretaget nyberegning af»ufordelt EU-handel«, og tallene er i dag fordelt på varer og lande for hele perioden siden januar Der er hermed etableret fuldstændig korrespondance mellem de mest detaljerede udenrigshandelstal og totaltallene. Fra og med opgørelsen af oktober 2000 offentliggøres første version af de foreløbige handelstal (flash-versionen) ca. halvanden måned efter månedens udgang, hvilket er en fremrykning af offentliggørelsen på en måned i forhold til tidligere. Fremrykningen er muliggjort ved anvendelse af en estimationsmetode, hvor rettidige indberetninger til INTRASTAT udnyttes som indikator for endnu ikke modtagne eller mangelfulde indberetninger. Ved offentliggørelse af flash-versionen udgør estimationen ca. 30 pct. af totaltallene. På trods af fremrykningen af offentliggørelsen fordeles manglende indberetninger og tærskelposter fortsat på varer og lande, og der er derfor stadig korrespondance mellem de detaljerede tal og totaltallene På grund af estimationsandelens omfang ved første offentliggørelse vil der forekomme en del afvigelser mellem den første og endelige offentliggørelse af udenrigshandelen for de enkelte måneder. Endelige tal for udenrigshandelen offentliggøres ca. 8 måneder efter udgangen af statistikåret. Forskellen mellem de foreløbige og endelige tal er på aggregeret niveau af størrelsesordenen 0-5 pct. Værdien af transaktionstærskelposter i udenrigshandelsstatistikken INTRASTAT EXTRASTAT Import Eksport Import Eksport Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0