VIRUM GYMNASIUM Indsatsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRUM GYMNASIUM Indsatsområder 2015-16"

Transkript

1 VIRUM GYMNASIUM Indsatsområder >frem mod en Handlingsplan Vedtaget af bestyrelsen 26. maj 2015 (efter høring i PR og SU) 1

2 Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Vision... 3 Strategi... 3 VG-Indsatsområder oversigtsskema... 4 Profil og uddannelsestilbud... 6 Opgaver... 7 Uddannelsestilbud... 8 Vidensressourcer... 8 Fastholdelse... 9 Bygningsmæssige ressourcer... 9 Elevtallet fremadrettet Årets faglige resultater og 2015 har været to år med mange forandringer Forventninger til det kommende skoleår Det overordnede politiske mål Indsatsområder Undervisning Pædagogisk udvikling Talent og faglig fordybelse Internationalisering og globalisering Personaleforhold og kompetenceudvikling Elever fastholdelse, opfølgning, sociale aktiviteter og social ansvarlighed Bygninger og læringsrum Omverdenen Struktur og kommunikation

3 7. Kvalitetssikring og evaluering Økonomi Værdigrundlag Vision Virum Gymnasium skal være et godt sted at være et godt sted at lære. Det er Virum Gymnasiums vision at skabe en skole, der har rod i det lokale nærmiljø, og hvor det faglige, det kreative og det festlige skaber et læringsmiljø, hvor både lærere og elever er engagerede i at arbejde sammen om at sikre den faglige fordybelse og den fortsatte faglige og pædagogiske udvikling. Det er skolens mål at uddanne studenter med faglig indsigt og studiemæssige kompetencer, som har lyst til fortsat at lære, og som er godt rustede til at deltage aktivt i videreudviklingen af det demokratiske samfund i et globalt perspektiv. Strategi Højt fagligt niveau: Vi prioriterer undervisning med høj kvalitet, hvor der lægges vægt på både det almendannende og det studieforberedende aspekt, hvor både det særfaglige og det tværfaglige element udfoldes, og hvor der tages højde for den enkelte elevs faglige ønsker. Vi sikrer en høj standard i den faglige og pædagogiske udvikling ved at prioritere den pædagogiske diskussion, vidensdeling og efteruddannelse. Trygt og inspirerende skole- og læringsmiljø: Vi lægger vægt på rummelighed og mangfoldighed med respekt for forskellighed og for den enkelte elev. Vi lægger vægt på med udgangspunkt i skolens mange traditioner at skabe gode rammer for elevaktiviteter og elevfællesskab. 3

4 VG-Indsatsområder oversigtsskema Tovholdere er ledelsesrepræsentanter og projektledere. Pædagogisk udvalg er styrket og spiller en central rolle som opsamlende, koordinerende og initierende kraft - indenfor rammerne af de overordnede indsatsområder og i samarbejde med ledelse, faggrupper og undervisere. Projekter er markeret med grønt. Indsats område Løft af eleverne Fagligt, socialt, personligt Fokus Projekt/aktiviteter Tovholdere Tidsperspektiv Synlige lærings (del)mål, effekt Kollegial sparring Elevaktiverende arbejdsformer/ anvendelsesorientering Studie- og fagture Udveksling Casebaseret undervisning Omlagt skriftlighed Udvikling af rettestrategier Elevfeedback Udfordre lærerrollen Studieretningsidentitet Elevernes studiekompetence Videreudvikling af talentprogram Den dobbelte karriere Eksternt samarbejde Elevrollemodeller Styrke elevernes studiekompetence Studiecenter Elev- og lærerroller Færdiggørelse af Kompetencekosmos SWOP m/hvidovre Motivation HC/ Pædagogisk udvalg (Bv, Ga, AB, LS, Gr + BR, PG) Internationalisering PG, HB Skriftlighed 2F netværksprojekt m/følgeforskning (opsamling af erfaringer fra 2 su- og 2c projekt indgår) Talentudvikling/ interessetilbud Team Danmark/Eliteidræt Vejledning i fbm. opgaveskrivning og projekter; herunder processen Elever fastholdelse og social ansvarlighed HB (PUpæd.dag) BK (Ja, NL, AS, NP) - HC/ Pæd.udv BR TM PG/Du, AD, MK MK

5 Overgange Personale forhold Skolestruktur/ Kommunikation Læringscirkler Masterclass for udskolingstalentelever Diverse breddeelevtilbud; fx science Talenttilbud VGcc og vidensby mm, Etablering af kontakter Faggruppeefter middage og kollegial sparring Implementering af ny efteruddannelses politik Opfølgning på MUS GRUS Videreudvikling af PG DanmarksIndsamling (frivilligt erstatter OD) TKL og styrket HB vejledning Folkeskolesamarbejde BR Videregående uddannelser BR/PG/HB Kompetenceudvikling MK/BR Sociale aktiviteter Personalepleje MK Socialt udvalg (Mi, Ja, DO, TAP + BR) VGV PG Kantine og sundhed MK, Ra Vejledn.faciliteter MK, AN Ugentlig Fuglsang Daglig kit Synliggørelse af VG Vidensbyen Videreudvikle handlingsplanen Strukturoversigt Regelmæssig opfølgning på opgaveportefølje Udvikling af undervisningseval. ETU/MTU-opfølg. Tæt kommunikation ml. ledelse, lærere og øvrige medarbejdere Ekstern kommunikation Organisering og planlægning Kvalitetssikring og evaluering BR/MK MK MK/BR/AO (SU, PR-FU) Du/HC Pæd.udvalg

6 Profil og uddannelsestilbud Virum Gymnasium er gennem årene vokset og er i dag en stor skole med aktuelt ca elever og 125 ansatte. VG har et mål der består i at være en STX-uddannelse med undervisning på et højt fagligt niveau. Det er yderligere vigtigt at skabe en skole med rod i det lokale miljø, hvor det faglige, det kreative og det sociale skaber et inspirerende og motiverende læringsmiljø. Virum Gymnasium har en meget bred og alsidig fagrække, som kan tilgodese hver elevs ønsker. Den enkelte studieretning tones i høj grad af de valg, eleverne tager. Derfor er det centralt, at vi fortsat kan udbyde god undervisning inden for fx alle de naturvidenskabelige fag, sprog, samfundsfag og musik samt de kunstneriske fag, ligesom der gennem valgfagene er plads til mere specielle tilbud. I skrivende stund vides endnu ikke hvilke politiske ændringer, der kommer i gymnasiet, og derfor er det uvist om denne grundlæggende tanke kan bibeholdes. Der er naturligvis fokus på alle elevgrupper. Det betyder, at den faglige fordybelse finder sted og understøttes for de elever, som har særlig brug for støtte. Det gælder også de allerdygtigste elever, talenterne, til hvilke VG udbyder en bred vifte af interesse- og talenttilbud. Endelig udvises der stor opmærksomhed på mellemgruppen, hvor der er et stort potentiale for at løfte den enkelte elev. Vision Virum Gymnasium ønsker at undervisningen foregår på et højt fagligt niveau i et trygt og udfordrende læringsmiljø. Vi ønsker at hjælpe elever på alle niveauer til at nå det ypperste, de kan. Dermed er faglighed, en bred dannelse og udvikling nøgleord i uddannelsen af den enkelte elev. Når eleverne forlader Virum Gymnasium som færdige studenter skal de have mødt og besidde: Stor faglig indsigt og gode studiemæssige kompetencer inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på en videregående uddannelse og have lyst til at lære mere. Være godt udrustede til at deltage aktivt i videreudviklingen af det demokratiske samfund i et globalt perspektiv med en evne til at ræsonnere, analysere og vurdere. 6

7 Det skal ske ved fortsat at udvikle det store engagement og den høje faglighed hos lærerne. Såvel de sociale, de personlige, de kreative, som de faglige kompetencer skal hos den enkelte elev udvikles gennem et godt elevdemokrati, et veludbygget interesse- og talentprogram og muligheden for faglig fordybelse for alle, et stærkt netværk med nærområdet og et solidt pædagogisk, udviklende miljø. Vi ønsker at sikre et højt niveau på det faglige, det didaktiske og det pædagogiske område gennem et godt vidensmiljø, udviklingsmuligheder i projekter på VG og målrettet kompetenceudvikling. Gennem flere udviklingsforløb arbejder vi med nye undervisningsbegreber, nye måder at strukturere undervisning på, større differentiering og et tættere lærersamarbejde. Vi ønsker at kunne skabe tydeligere profiler på studieretningerne. Der skal være plads til den enkelte elev, så respekt for forskellighed og rummelighed præger studiemiljøet og klasserummet. Det kræver stærk klasserumsledelse. Gennem samarbejde med nærområdet vil vi søge at give eleverne mulighed for at få en autenticitet ind i skolegangen og give lærerne mulighed for faglig og pædagogisk (talent)udvikling i nye netværk. Konkret gennem opfølgning på et pilotprojekt i i samarbejde med Engelsborgskolen, hvor VG har udbudt talentundervisning i matematik for udskolingselever og afviklet en læringscirkel for lærere i sciencefagene på tværs af skolerne samt en innovativ camp for elevrådene på begge skoler om styrkelse af overgangen fra grundskole til gymnasium. Opgaver Virum Gymnasium er et stort gymnasium beliggende i et ressourcestærkt område. Institutionen vil med ovenstående visioner opfylde den samfundsmæssige forpligtelse hvor lyst, nysgerrighed og kreativitet er nogle af drivkræfterne i uddannelsen, som kan udfordre den enkelte elev. Elevernes indlæring er forskelligartet, og det skal vi søge at tilgodese med forskellige arbejdsformer og tilbud. Det gælder undervisningen på skolen i dagligdagen og de tilbud vi har i forbindelse med ekskursioner, inkursioner, udveksling og studieturene i 1., 2. og 3.g. Således tilbydes eleverne ligeledes aktiviteter uden for skoletid. Det gælder fx lektiecafé, musical, sportsaktiviter, faglig fordybelse og talentudbud. 7

8 Uddannelsestilbud I det kommende skoleår udbydes 13 studieretninger. I det indeværende skoleår er der oprettet hold i alle valgfag og sprog. Virum Gymnasium har dermed fremadrettet fortsat en meget bred og alsidig fagrække, som kan tilgodese den enkelte elevs ønsker. Den enkelte studieretning tones i høj grad af de valg eleverne tager, hvilket er unikt for netop VG. Der er foruden fokus på alle elevgrupper og naturligvis stor opmærksomhed på talenterne. Alle 1g-eleverne screenes, således at de kan modtage et ekstra fagligt input meget tidligt i uddannelsen, hvis der er behov for det. Det gælder især for matematik, læsefærdigheder og grammatisk forforståelse. For at sikre eleverne den bedst mulige støtte gennem uddannelsesforløbet ændrede vi pr. 1. august 2014 på skemastrukturen. Vi kan således i højere grad tilgodese, støtte og udfordre de enkelte elevgrupper. Det gælder især da mange elever har en meget travl hverdag og er udfordrede på forskellige områder både fagligt og socialt. Den nye struktur gør det muligt for eleverne at få fuldt udbytte af undervisningstiden, der er plads til supplerende tilbud efter undervisningstiden og eleverne har overskud til lektielæsning, at lave skriftlige afleveringer og et liv uden for skoletiden. Mødeaktiviteter er nemmere at få planlagt i dette tidsrum, og giver tilmed lærerne en oplevelse af at kunne tilgodese børn og børnebørn. Det skaber muligheden for mere ro i dagligdagen. Vidensressourcer Uddannelsen af de unge mennesker afhænger af en motiveret, dygtig og vidende medarbejderstab. Det gælder såvel lærerstaben, som skolens øvrige medarbejdere. Alle bidrager til rammerne og indholdet for STX-uddannelsen, hvorfor vi fortsat skal arbejde for aktivt at efteruddanne og skabe positive rammer for personalet. I efteråret blev der holdt et tre-dages motivationsseminar for alle personalegrupper med input fra eleverne, som fremlagde en elevbaseret motivationsundersøgelse. Rektor og de to vicerektorer har derudover gennem efteråret 2014 holdt GRUS med alle faggrupper og alle i ledelsen er påbegyndt et struktureret og systematisk MUS-forløb med alle ansatte. Det har givet et særdeles godt indblik i oplevelsen af arbejdsmiljø, særlige udfordringer i hverdagen og ønsker i de forskellige faggrupper. Vi vil fremadrettet fortsat have langt større fokus på direkte personaleledelse, og 8

9 hvordan vi sikrer videndeling. Der afvikles derfor i det kommende år primært intern faglig efteruddannelse for de enkelte faggrupper, da der internt i huset er stor viden, som kan være ny viden for andre og vidensdeling er derfor i fokus. Fastholdelse Virum Gymnasium har pt. en enkelt medarbejder ansat på løntilskudsordningen og har netop ansat tre i jobrotationsordning. Vi arbejder på at være vores sociale samfundsansvar bevidst ved at fastholde og tilpasse arbejdet til langtidssyge (som vi det seneste år har haft tre af), ligesom det generelt tilstræbes at fastholde medarbejderne og tage personlige og sociale hensyn. Skolen har en stresskonsulent som alle medarbejdere kan gøre brug af. Bygningsmæssige ressourcer Skolen rummer fysiske muligheder for at afprøve forskellige undervisningsformer, som kan give eleverne varierede arbejdsmetoder. Vi arbejder på detaljerne for at få en æstetisk og funktionel skole, som lever op til nutidens undervisning, økonomi og miljøkrav. Gennem de seneste år er der sket mange forbedringer og opdateringer: der er en smuk ny tilbygning med en stor hal og gode undervisningslokaler og fællesområder, skolen har et stort anvendeligt auditorium, et moderne træningsrum, har gode naturvidenskabelige lokaler, et udskiftet ventilationssystem ligesom vi har fået bygget et pedeldepot, en hævet terrasse i indre gård samt en total renovering af personalerummet. Udenfor har vi fået udbygget elevernes cykelparkering og fældet en række meget store træer, hvilket har gavnet naboer, trafiksikkerhed og æstetik. Fremadrettet vil vi give såvel elever, som lærere bedre vilkår for vejledning, gruppearbejde og rum til fordybelse ved at totalrenovere forhallen og Festsalen. Dette vil ske hen over sommeren På sigt skal vi etablere flere elevtoiletter og skabe gode udendørs læringsrum, så vi er rustede til at tage imod nye elevtyper. 9

10 Elevtallet fremadrettet Vi satser på fremadrettet at have 13 klasser pr. årgang, så vi fremover kan få en stabilisering af elevtallet. Med et elevtal på 28 i hver klasse er det et færre antal end tidligere årgange med op til 32 i klasserne. Årets faglige resultater Skolens faglige resultat i skoleåret 2013/2014 har igen været flot. Det samlede karaktergennemsnit endte på 7,7. Gennem GRUS har vi mulighed for at styrke de enkelte fags styrker og udfordringer, og et af fokusområderne er det skriftlige arbejde. Vi har på skolen i indeværende år meget få pædagogikumkandidater, ligesom der kun har været få nyansættelser. Dette på trods af barsler, at pædagogikumkandidaterne ikke fuldt ud har egne klasser, at en række lærere på deltid og flere langtidssygemeldinger. Virum Gymnasium havde i foråret prioritetsansøgere. I september var tallet 336. Skolen har dermed 12 1.g, 13 2.g og 14 3.g klasser. Den første januar 2015 var der 1022 elever. I alt havde vi på VG 1030 elever pr. 1. september I relation til gennemførelse havde Virum Gymnasium et meget beskedent frafald for 1. og 2.G erne. I vores 3.G-årgang er frafaldet stagneret. Det har til gengæld været en sårbar årgang, hvilket har lært skolen at have ekstra opmærksomhed på de enkelte klasser og deres trivsel i forhold til fastholdelse og 2015 har været to år med mange forandringer Ledelsesmæssigt er der ansat to vicerektorer, ligesom to øvrige inspektorer er overgået til at være uddannelsesledere. Hermed har Virum Gymnasium fået en teamledelse med fokus på professionelt at skabe rammerne for en veldrevet skole med klare retningslinjer og en stærk profil, hvor såvel personale som elever har medindflydelse og medansvar. Gymnasiefællesskabet i Roskilde har overtaget løn, og kan ligeledes bidrage med en indkøbschef, så VG fremadrettet kan få kvalificeret hjælp til driftsindkøb. 10

11 Der er forsøg i enkelte faggrupper med Office 365 som et nødvendigt supplement til Lectio, ligesom Gymnasiefællesskabet og Rektorforeningen presser på hos Lectio for reelle kontrakter. Informationsbrevet Fuglsang vil udkomme oftere for en tættere informationsopfølgning. I foråret 2014 blev der ansat en uddannelsesbibliotekar, som bl.a. underviser eleverne i informationssøgning og kildekritik, understøtter lærerne i den faglige vejledning og bibringer til en bedre kontakt til øvrige biblioteker og bibliotekarer. Der er indgået kontrakt med ProRegnskab, som bidrager til budgetlægning, årsregnskab, ledelses- og bestyrelsesrapporter. Samarbejdet giver allerede nu en langt tættere økonomiopfølgning og en fremskrivning af økonomien, ligesom der arbejdes med investeringsplaner for at give det bedst mulige styringsværktøj. Dette er i høj grad påkrævet, da der fremadrettet er varslet besparelser fra Finansministeriet. Vi har gennem året arbejdet med en tæt dialog mellem ledelse og lærere. Det sker dels ved en særdeles god dialog med tillidsmænd og formandsskabet for PR. Derudover er der afholdt såvel GRUS som MUS. Den planlagte opgavefordeling er i efteråret gået nøje igennem for at sikre opnåelse af den rette balance af arbejdstiden, så vi i så høj grad som muligt kan undgå undertid og merarbejde. Denne opfølgning har medført flere ændringer. Herunder også som følge af langtidssygemeldinger og barsler. I foråret 2014 afholdtes dialogsamtaler med alle lærere. I efteråret 2014 har vi valgt at prioritere GRUS, som ligeledes giver et glimrende indblik i de udfordringer og muligheder der er for lærernes arbejdstidstilrettelæggelse. Alle har fået et tilbud om dialogsamtaler, og vil fra december 2014 til maj 2015 blive indkaldt til MUS, hvor ovennævnte er et delelement. For at sikre at lærerne er mere sammen med eleverne er der tilføjet omlagt skriftlighed i skemaet. For alle 1.G og 2.G klasser/lærere er det 18 ekstra moduler, ligesom alle TKL ere tilbringer 2 timer mere med hver klasse, og oprettelsen af klasserådet bidrager til mere tid sammen med eleverne. Dertil kommer aktiviteter i bonusmodulet. Vi indførte pr. 1. august 2014 en ny skemastruktur, således vi kan afslutte undervisningen kl. 15 og derved give mulighed for andre tilbud om faglig fordybelse og lektiecafé fra kl Såvel lærere som elever udtrykker stor 11

12 tilfredshed med et mere komprimeret skema. Timerne kræver en højere grad af sekvensering, da de er uden pauser. Det giver både lærere og elever en oplevelse af højere faglig koncentration, et bedre flow i undervisningen og et større og mere naturligt behov for forskellige undervisningsformer. Tiden efter kl. 15 bruges konstruktivt til såvel vejledning af skriftlighed som vejledning af større skriftlige opgaver, som fx SRP. Det skaber færre afbrydelser i undervisningen og er langt lettere at planlægge med. Ydermere så et helt nyt tiltag dagens lys i efteråret 2014 i bonusmodulet: et dannelsesseminar, som også var åbent for områdets borgere. Den grundige evaluering viser, at det er et initiativ, som har gode fremtidige muligheder. Tidligere har valgfagsorientering aflyst undervisning. Nu ligger det efter undervisningstiden. Mødeaktiviteter er nemmere at få planlagt i dette tidsrum, og giver tilmed lærerne en oplevelse af at kunne tilgodese børn og børnebørn. Det skaber muligheden for mere ro i dagligdagen. Dog har nye tiltag i efteråret presset lærernes kalendere, da der er lagt flere teammøder, klasserådsmøder, forberedelse af og afholdelse af GRUS-møder. Dette er dog noget vi fremadrettet kan tage højde for i årsplanlægningen Vi har på VG fået stort fokus på fastholdelse og der er derfor iværksat en række tiltag for at sikre trivsel og forhindre frafald. Det betyder flg. tiltag: Der er et øget fokus på elevernes trivsel ved bl.a. etablering af klasseråd, som sikrer hurtigere handling ved diverse problemstillinger. Dette er muligt, da det er klassens egen lærer og tre elever, som har tæt kontakt om klassen. Der er lagt timer til omlagt skriftlighed ind i skemaet Der er etableret nye retningslinjer for brugen af tilstedeværelsesskrivning for de elever, der har meget fravær pga. manglende skriftlige afleveringer. Der er i langt størstedelen af 1.G erne afprøvet makkerordninger og faste grupper i det første semester. Der er etableret mulighed for at tilbyde særligt udfordrede elever mentorordninger. Der er nedsat flere udviklingsgrupper som arbejder med toning af studieretningen, ligesom der systematisk arbejdes med undervisningsdifferentiering på hold. Dette forventes at blive transformeret til flere hold i det kommende skoleår. 12

13 Gennem flere teammøder, klasserådene, fokus på studieretningstoningen og efterårets GRUS er lærersamarbejdet over en bred kam blevet styrket. Der tilbydes fortsat Lektiecafé og Lektiehjælp i øjenhøjde om eftermiddagen. Dette skoleår er præget af et fokus på motivation. Hele personalet har været på motivationsseminar, og eleverne har lavet en skoleundersøgelse af hvad eleverne motiveres af. Denne er præsenteret for hele personalet på seminaret. Der arbejdes fortsat på, at eleverne ikke har mellemtimer ved læreres sygdom eller kursusaktiviteter, men i stedet modtager undervisning. Forventninger til det kommende skoleår Skoleåret vil være et år med mange spændende udfordringer. Dels kan vi forvente nye krav udefra, dels vil de mange interne aktiviteter tydeliggøres gennem handlingsplaner og tydeligere strukturer på skolen. Eksternt er der krav om kvalitetsstyrkelse og -opmærksomhed fra UVM, besparelser og effektiviseringer fra Moderniseringsstyrelsen gennem det sociale taksameter, som koster skolen dyrt samt evalueringer af skolen. Internt afspejler ovennævnte sig i nogen grad i dagligdagen. Vi lægger vægt på tillid, respekt og dialog mellem ledelse, ansatte og elever. Vi forsøger i enhver henseende at inddrage de relevante personer, når det giver mening. Vi arbejder fortsat på at optimere og bedre tilrettelæggelsen af såvel elevernes, som lærernes hverdag. Mht. udnyttelse af skolens ressourcer har vi i det forløbne år ændret mange procedurer og følger opgaveløsningen tæt i alle personalegrupper. Det gælder også i det administrative og ledelsesmæssige arbejde. Det overordnede billede giver derfor indtryk af et gymnasium i forandring, som er ved at finde en konkret retning med klare rammer til fri udfoldelse indenfor. Vi ønsker at holde fast i de velfungerende traditioner og den kultur, som gør VG til et god sted at være og et godt sted at lære. Pædagogisk, didaktisk, fagligt og socialt. For at kunne fastholde eleverne, bedre deres udbytte af undervisningen, og sikre et godt arbejdsmiljø vil vi holde fast i udviklingsprojekter. Det sker i klasserne, men også i arbejdet gennem Pædagogisk Udvalg, som vi gerne vil styrke fremadrettet. Ydermere vil vi arbejde for at styrke samarbejde om eleverne i lærerteam gennem efteruddannelse af skolens TKL ere (team-klasse-ledere). 13

14 Det overordnede politiske mål Virum Gymnasium arbejder ihærdigt for at få det rigtige elevgrundlag i gymnasiet. I skolens optageområde går 85% i gymnasiet, hvorfor VG bidrager betragteligt til at nå opfyldelsen af 95%-målsætningen. Derfor er vi ikke kun fokuserede på antallet af elever, men netop på at rekruttere en elevgruppe, som vil få det største udbytte af skolens profil og undervisningstilbud. Dette gør vi målrettet gennem planlægning og afvikling af besøgsdage og brobygning, gennem tæt kontakt med grundskoler og kommunen og gennem vores markedsføring. I år har der fx været stort fokus på elevernes sociale bevidsthed og motivation, hvilket vi har profileret skolen på gennem avisartikler, magasinet Talenternes by, Gymnasieskolen, aktiviteter på skolen for lokalområdet (Danmarks Indsamling), inddragelse af medlemmer i Vidensbyen i Lyngby Taarbæk Kommune, TV-indslag, viral markedsføring gennem film på You-tube, Facebook m.m. Udefra er der diverse udfordringer fremadrettet. Et Campus-notat påpeger at der på landsplan vil komme færre elever i gymnasiet, at der vil blive årlige effektivitetsbesparelser og at nogle politikere ønsker at flytte de unge fra STX til HHX, HTX og de øvrige erhvervsuddannelser. Den demografiske udvikling vil formentlig ikke være til skade for os fremadrettet. Det er vi ved at få lavet en analyse af, som formentlig kan bekræfte nedenstående. Det kan vi glæde os over på længere sigt. Netop nu er der ved at blive udarbejdet analyser af hvilken videre uddannelse studenter fra Virum Gymnasium har taget og om uddannelsesvejen har været 14

15 præget af skift inden afslutning eller ophør. Dette vil give os mulighed for at vejlede vores elever bedre og dermed sikre en bedre samfundsmæssig økonomi i forbindelse med de videre uddannelser. Tilsvarende er en analyse og prognose iværksat for en kortlægning af hvilke afgiverskoler Virum Gymnasium modtager elever fra. Vi er interesserede i at se udviklingen i kvantitet, så vi kan målerette vores samarbejde fremadrettet. Vi vil dermed dels kunne profilere VG mere målrettet på de relevante skoler, dels kunne lette de kommende elevers overgang fra grundskole til gymnasium og bedre sikre trivsel, læring og fastholdelse. Af samme årsag har vi iværksat et pilotprojekt med Lyngby Tårbæk Kommune hvor samarbejdet mellem folkeskolernes udskolingslærere og fagrepræsentanter fra Virum Gymnasium skal erfaringsudveksle fagligt, didaktisk og pædagogisk. Elevfrafaldet pr sammenlignet med tilsvarende opgørelse g årgangen er nogenlunde stabil begge år omkring 100%. 2g årgangen 2014 har kun 91% elever, mens tilsvarende nu i 2015 har 97,5 % elever. 3g årgangen 2014 har 91,4% elever, mens tilsvarende nu i 2015 har 83,2 % elever. Sidstnævnte er en ganske særlig årgang, hvor frafaldet har været markant anderledes end hvad vi kender i skolens historie. Tallene for vores nuværende 2g årgang viser også, at den kurve gerne skulle være knækket fuldstændig. Elevprocenter pr Antal på årgang Max % 3g ,2 2g ,5 1g ,7 Elevprocenter pr Antal på årgang Max % 3g ,

16 2g , g I foråret 2014 indgik VG i en APV og en MTU gennem Ennova. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen og Arbejdspladsvurderingen blev lavet i marts måned. Overordnet set ligger arbejdsglæden på VG markant højere end sammenligningsgrundlaget i MTU en. En meget høj andel af medarbejderne tilkendegiver en høj grad af Troskab og en høj grad af Engagement. Disse medarbejdere karakteriseres som Ildsjæle. Samtidigt er meget få på vej væk, hvilket Ennova opsummerer som en meget stærk medarbejdersammensætning, der ruster Virum Gymnasium til fremtiden. På de 7 indsatsområder står VG højere end de andre gymnasier: særligt på Omdømme og Overordnet ledelse står VG meget stærkt. Det skal vi naturligvis vedligeholde, ligesom vi skal fastholde den udviklingsorienterede opfattelse om skolen og oplevelsen af at mulighederne for den faglige og personlige udvikling vurderes højt. Der hvor vi skal sætte ind er særligt i forhold til Det daglige arbejde: det gælder fokus på flg. spørgsmål i undersøgelsen Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job, Jeg synes generelt, at tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne fungerer tilfredsstillende samt indholdet og udfordringerne i arbejdsopgaverne, det psykiske arbejdsmiljø, og oplevelsen af at have et meningsfyldt arbejde som bidrager til VGs virke. V i ved at komme uden om spidsbelastnings-perioder, men ved at udarbejde et årshjul så spidsbelastningsperioderne fremstår tydeligt, styrke de gode sider ved samarbejde og kommunikation, en ny skemastruktur o.a. håber vi at kunne have det rette fokus på Det daglige arbejde. Særligt med en vedvarende åbenhed og dialog. I APV en ligger vi på niveau med de øvrige gymnasier. Temperaturen og luftkvaliteten i lokalerne kræver særligt opmærksomhed, hvilket er blevet forbedret da der i sommerferien fik lavet nyt ventilationssystem. Ydermere skal vi have fokus på rengøringen, som ikke er tilstrækkelig. Denne er i udbud nu. I efteråret er der gennemført en elevtilfredshedsanalyse. Denne viser at eleverne er glade for og stolte af skolen, at de generelt trives og er tilfredse med deres lærere. Vi skal optimere koordinering af skriftlige opgaver, hvilket bl.a. gerne skulle blive bedre gennem en øget integreret skriftlighed på skolen. Ydermere er der fokus på udbud i kantinen, hvilket vil blive inddraget i det kommende 16

17 udbudsmateriale for kantinen. Endelig er der en vis distance til ledelsen, hvilket formentlig kan forklares ved et forbud mod indtagelse af alkohol i hverdage samt en mere konsekvent linje i forbindelse med fravær. Fra ledelsens side er der stort fokus på dette og fx har Danmarks Indsamlingen i januar 2015 kunne skabe en fælles oplevelse på tværs af klasser, hvilket har gavnet opfattelsen af, at VG kan gøre en forskel, og indirekte har dette arrangement bedret relationen til ledelsen. Indsatsområder Der henvises til oversigtsskema over VG-Indsatsområder Undervisning Ansvarlig: Ledelsen og pædagogisk udvalg, skolens lærere og gymnasie-, læse/skriveog matematikvejledere. Undervisning, kvalitet, effekt, løfte alle elevers faglige niveau, undervisningsmetoder, undervisningsevaluering, kompetenceudvikling 1.1 Pædagogisk udvikling Motivation: Opfølgning på motivationsseminar Opfølgning på synlig læringsseminar (Netværksprojekt med andre gymnasier understøttet af UVM-midler) Fokuspunkter er: Lærings(del)mål og effekt Faglig træning af eleverne Kollegial sparring Elevaktiverende arbejdsformer Anvendelsesorientering 17

18 Studieretningstoning: 2f-projekt (opfølgning på 2c - og 2su-projekt erfaringer herfra opsamles og bruges). 2-f-projektet er et netværksprojekt med Nørre G og Midtfyns Gymnasium med SDU-følgeforskning og delvist financieret af GL-midler. Se særskilt projektbeskrivelse. Fokuspunkter er: udfordring af lærerrollen og øget lærersamarbejde, styrkelse af elevernes studieretningsidentitet samt studiekompetencer, arbejde med elevernes dannelse og medborgerskab. Videreudvikle studieretningsdag Skriftlighed herunder omlagt skriftlighed, elevfeedback og rettestrategier samt skrivekursus Styrkelse af overgang: Arbejde med elevernes lange faglige progression jf. særskilt projektbeskrivelse folkeskolesamarbejde og udvikling af samarbejde med videregående uddannelser Arbejde med elevernes motivation eks. ansvar for faglig formidling ifm. Naturvidenskabsfestival, som Science- og sprogambassadører mv. Vejledning og vejledningsproces ifm. opgaveskrivning og projekter Fokuspunkter: Styrke elevernes studiekompetencer Udnytte de nye faciliteter til vejledning og faglig fordybelse i studiecenter Arbejde med elev- og lærerroller ifm. vejledning Færdiggørelse af Kompetencekosmos 1.2 Talent og faglig fordybelse Rev. samlet talent- og interessetilbud for egne elever Udbud af MasterClass for talentudskolingselever i samarbejde med LTK (Center for Uddannelse og Pædagogik), 18

19 kommunens fagkoordinatorer, faglærere og skoleledelser på alle kommunens folkeskoler. Kontakt til privatskoler og udvalgte skoler i Rudersdal Kommune. Team Danmark/Eliteidræt Fokuspunkter: Styrke eksternt samarbejde med lokale klubber - Spydsspidsindsats på kajak- og håndboldområdet Styrke tilbud til egne eliteidrætselever: eks. fælles oplæg om skadesforebyggelse, kost, styrketræning. 1.3 Internationalisering og globalisering Udveksling Studie- og fagture Casebaseret undervisning og oplægsholdere/gæstelærere Fokus på frivilligt arbejde og samarbejde med organisationer > kobling til undervisning 2. Personaleforhold og kompetenceudvikling Opfølgning MUS, GRUS og Sørup Ny GRUS-runde Implementering af nye retningslinjer for kompetenceudvikling Eksempler på (anderledes) kompetenceudvikling: Workshops og inspirationseftermiddage Pæd.dag/halve dage eks. om omlagt skriftlighed m/oplæg om Roskilde-erfaring Erfaringsdeling med andre skoler, eks. Rungsted og Ordrup om synlig læring og inddragelse af evidensbaseret forskning Forsøg med skemalagt kollegial sparring og videndeling i faggrupperegi Individuel kollegial sparring, makkerparordninger, refleksionsfora, pit-stop-møder Videreudvikle platforme til videndeling 19

20 Læringscirkler med folkeskolelærere SWOP med lærere på Hvidovre Gymnasium Fokus på kantine og sundhed Sociale aktiviteter for alle personalegrupper 3. Elever fastholdelse, opfølgning, sociale aktiviteter og social ansvarlighed Opfølgning på elevernes 10 bud dialog og evt. lærernes 10 bud til eleverne Støtteforanstaltninger Styrket tæt og hurtig opfølgning ved TKL, gymnasievejledere, klassens lærere, ledelse Vejlederfunktioner: gymnasie-, læse- og matematikvejledere samt psykolog Lektieværksteder Faglig formidling af ældre elever = rollemodeller Organisering og information (diverse skemaaktiviteter og bonusmodul) Studiebibliotikar: informationssøgning mv. Færdiggørelse af Kompetencekosmos Tæt elevrådskontakt og støtte, klasseråd Fokus på kantine og sundhed Sociale aktiviteter: VG by night, VG på tværs, musical, idrætsog musikaktiviteter, fester/caféer, VGV Social bevidsthed fællestimer, ekskursioner og gæstelærere, SWOP med elever fra Hvidovre Gymnasium, DK Indsamling frivilligt erstatter OD) 4. Bygninger og læringsrum 20

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan?

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Næstved Gymnasium og HF Uddannelser 2015: STX (44 klasser) HF (5 klasser) Særlige forløb: Sportscollege Talentudvikling Individuelle forløb (TD,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Bilag til handlingsplan 2014-15

Bilag til handlingsplan 2014-15 Bilag til handlingsplan 2014-15 Oversigt over evalueringen af handlingsplanens indsatsområder samt visse nøgletal. For en detaljeret beskrivelse af mål og indsatser henvises til Handlingsplan 2014-15.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF s værdigrundlag, målsætning, strategier og handlingsplaner i perioden 2011-2015. Sidst vedtaget på bestyrelsesmødet d. 25.3.

Viborg Gymnasium og HF s værdigrundlag, målsætning, strategier og handlingsplaner i perioden 2011-2015. Sidst vedtaget på bestyrelsesmødet d. 25.3. Viborg Gymnasium og HF s værdigrundlag, målsætning, strategier og handlingsplaner i perioden 2011-2015. Sidst vedtaget på bestyrelsesmødet d. 25.3.14 1. Viborg Gymnasium og HFs værdigrundlag og målsætning

Læs mere

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 I skoleåret 2014-15 fokuseres på følgende mål: Frafald, Løfteevne, Organisering af pædagogisk ledelse, Udvikling af undervisnings- & læringsformer, Trivsel.

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil 2010 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan

Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan Vision: Det er Støvring Gymnasiums vision at være det foretrukne lærested for unge mennesker i lokalområdet og en særdeles attraktiv ungdomsuddannelse

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Velkommen til vores verden

Velkommen til vores verden Egå Gymnasium Velkommen til vores verden Hvis du netop er trådt ind ad døren på Egå Gymnasium for første gang, vil vi allerførst give dig lejlighed til at fornemme vores bygning. Stil dig i et hjørne og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til Virum Gymnasium

Velkommen til Virum Gymnasium Velkommen til Virum Gymnasium Åbent hus mandag den 26. januar 2015 kl. 19.30 Virum Gymnasium Fuglsangvej 66 2830 Virum Tlf: 45 83 21 41. www.virum-gym.dk vg@edu.virum-gym.dk Festsalen: Tag en snak med

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere