LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER."

Transkript

1 & European Agricultural Fund for Rural Development LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. RAPPORT 39 Når søer opstaldes i grupper i løbestalden, belastes nogle af søerne, ved at andre søer springer på dem. Opspringene kan betyde, at reproduktionsresultaterne forringes og at søer må udtages af flokken. Der er behov for yderligere forsøg for at belyse konsekvenserne. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: LISBETH ULRICH HANSEN FLEMMING THORUP SARAH-LINA AAGAARD SCHILD UDGIVET: 6. DECEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer Stalde og Miljø Sammendrag Søer, der går løse i grupper i løbeafdelingen, vil udvise seksuel adfærd, når de kommer i brunst. Adfærden ses blandt andet i form af opspring på andre søer. Det er primært de højtrangerende søer, der udfører opspringene og de rangsvage søer, der modtager opspring. Undersøgelser viser, at der er en spredning i tidspunktet for brunstens indtrædelse mellem de enkelte søer. De ældre søer kommer typisk tidligere i brunst efter fravænning end unge søer, og ældre søer har en længere brunst end unge søer. Denne spredning i tidspunkt for, hvor søerne er i brunst, kan føre til, at søer er udsat for opspring, mens de ikke selv er brunstige. Opspring på ikke-brunstige søer kan udgøre en stressor og føre til, at reproduktionsresultaterne forringes, og medføre at nogle søer må udtages af flokken på grund af benskader. I tidligere forsøg er belastningen som følge af opspring forsøgt løst ved at: Sortere søerne efter størrelse Søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse Søerne har ro i to timer efter inseminering 1

2 Søerne opstaldes i boks i opsprings- og løbeperioden (fra dag 3 efter fravænning og indtil flytning til drægtighedsstalden cirka tre dage efter løbning). Som det fremgår af dette litteraturstudiet, er der kun få personer/institutioner, der har gennemført forsøg i løbestalde med løsgående søer og ingen af disse forsøg er gennemført i store flokke svarende til nuværende danske produktionsforhold. Mere specifikt mangler der viden, der afdækker betydning af: Social stimulering mellem søer holdt i store grupper, herunder hvordan permanent fysisk kontakt med brunstige søer påvirker brunsten hos ikke-brunstige søer Opspring fra dominerende søer på unge søer, mens de endnu ikke selv er brunstige Formodet nedsat seksuel adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper Dominanshierarkiets betydning på søers brunstforløb Sortering efter alder som strategi for at mindske belastningen af unge søer Skjul som flugtmulighed. Det er de rangsvage (formodentlig unge) søer, der er mest udsatte for belastning ved opstaldning i flok i løbeafdelingen. Hvordan denne belastning mindskes mest muligt, således at reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens ikke nedsættes, er endnu ikke afklaret. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: samt journalnr.: U Baggrund Det blev i 1997 muligt for danske svineproducenter at indgå i specialproduktion af grise til det engelske marked (UK-produktion). UK-produktion forudsætter, at søerne går løse fra fravænning til faring og kun kan opstaldes kortvarigt i boks ved fodring og inseminering. Der udbetales ekstra for denne produktionsform, fordi der er en risiko for lavere indtjening. Videncenter for Svineproduktion (VSP) har gennemført en række forsøg for at afdække de sti-, managements- og produktionsmæssige udfordringer, der især er i løbeafdelingen ved denne produktionsform. Forsøgene viste, at en række forhold omkring opstaldning har betydning for, hvorvidt opstaldningsformen har negative konsekvenser for produktionen. Ved løsdrift i løbeafdelingen blev der blandt andet observeret reducerede reproduktionsresultater og en øget frekvens af søer, der måtte udtages på grund af benproblemer (Hansen og Jensen, 2005a, 2005b, 2010). 2

3 Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet blev der gennemført en række adfærdsstudier af løsgående søer i brunstperioden. Forsøgene viste, at søerne som en del af deres naturlige brunstadfærd springer på hinanden. Det var især de rangsvage søer (formodentlig de unge søer), der blev udsat for en kraftig belastning i form af opspring fra ældre søer (Pedersen et al., 1993; Pedersen, 1998; 2007). Med den nuværende udskiftningsstrategi er der cirka 20 pct. unge søer i et løbehold. Frekvensen af rangsvage søer i et løbehold vil variere, men det anslås, at cirka 10 pct. af søerne under optimale indretnings- og driftsbetingelser belastes ved gruppeopstaldning, med risiko for forringede reproduktionsresultater og benproblemer til følge. Det er således vigtigt at få afklaret, hvilke negative følger opspring i brunstperioden har for søerne, og hvorledes belastningen af især rangsvage (formodentlig unge) søer kan mindskes. Foruden at der i UK-besætninger af velfærdsmæssige og økonomiske årsager er et behov for at forbedre vilkårene for rangsvage søer holdt i grupper, har rapporten fra Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svin (Justitsministeriet, 2010) konkluderet, at der skal arbejdes mod etablering af løsdrift efter fravænning for nybyggeri fra Det er således aktuelt at afhjælpe problemet med belastning af rangsvage søer, inden en eventuel lovgivning om løsdrift i løbestalden træder i kraft i alle sohold. Formålet med dette litteraturstudie var at vurdere, hvilken betydning dominansforhold har for aggression i forbindelse med dannelse af rangorden, seksuel adfærd (opspring), seksuel motivation og brunstforløbet, når søer holdes i grupper fra fravænning og indtil løbning. Formålet var endvidere at vurdere, om der mangler viden på dette område. Under udarbejdelsen af nærværende litteraturstudie blev eksisterende litteratur indenfor fagområdet gennemgået. Litteraturen blev søgt via diverse søgemaskiner primært: Web of Science, SciVerse (Scopus og Science Direct), Agricola, Google Scholar samt ved at kontakte fagfolk fra ind- og udland. Søgeprofiler har inkluderet ordene: Søer (sows), golde søer (dry sows), opspring (mounting), aggression, gruppeopstaldning (group housing), rang (rank), sammenblanding (mixing) m.fl. Litteraturstudie Når søer gruppeopstaldes i løbestalden, vil de efter indsættelse etablere en rangorden. Denne dannelse af hierarkiet vil føre til en øget forekomst af aggression (konfrontationer) de første dage efter sammenblanding, hvorefter antallet af aggressive konfrontationer mellem søer vil falde (figur 1 og 2) (Pedersen, 1998; Hansen og Jensen, 2005b). Det er primært de dominerende (formodentlig ældre søer), der udfører aggressionen, mens de rangsvage (formodentlig yngre søer) hyppigst er modtagere og kun sjældent selv udviser aggression (Pedersen et al., 1993; Olsson og Svendsen, 1995; Andersen et al., 2000; Calmann-Hinke, 2000). 3

4 Figur 1. Antal konfrontationer pr. so pr. døgn (grupper à 9 søer) i dagene efter fravænning. Dag 0 angiver dagen for sammenblanding (Pedersen, 1998). Figur 2.. Gennemsnitligt antal konfrontationer pr. so pr. hold (grupper med adgang til t æde-/insemineringsboks, søer, i alt indgik 350 søer) og periode fordelt på dage. For enten sorterede store/små eller usorterede søer (Hansen og Jensen, 2005b). Forskellige bogstaver angiver a signifikante forskelle (p<0,0001). Dannelsee af en rangorden regulerer søernes adgang til ressourcer (foder, vand, leje) og foregår i forbindelse med gruppering (Arey og Edwards, 1998) ). Det vides fraa forsøg, at vægt og alder har indflydelse e på den individuelle rangposition. Ældre søer har såledess typisk en højere rang end yngre søer (Arey, 1999; Hoy et al. 2009) ). Årsagen til forskellen i resultaterne mellem forsøgene af Hansen og Jensen (2005b) og Andersen et al. (2000) kan skyldes alderen på dyrene, derr indgik i forsøgene. I forsøget af Hansen og Jensen (2005b) bestod grupperne af henholdsvis 1.- til 3.-kuldssøer (unge) eller 4.-kuldssøer (ældre), mens sogrisene i forsøget af Andersen et al. (2000)) var syv uger gamle. Der var også forskel på Sortering efter størrelse Dyr af samme størrelse har sværere ved at etablere en rangorden end dyr af forskellig størrelse, fordi dyr af ens størrelse har svært ved at vurdere hinandens kampstyrke, hvorfor rangkampe intensiveres (Arey og Edwards, 1998). Dette blev eftervistt i et studie med syv ugerr gamle sogrise af Andersen et al. (2000), som fandt signifikant mindre aggression i grupper af sogrise med uens størrelse sammenlignet med sogrise i grupper af ens størrelse. Calmann-Hinkee (2000) viste, at sortering efter størrelsee ikke var en egnet metode til at reducere forekomsten af aggression (grupper á 4-6 dyr), da sortering førte til øget aggression i grupper aff små søer sammenligne et med grupper af store (p=0,006) og usorterede (p=0,005) søer. Der blev dog ikke fundet en signifikant forskel i antallet af modtagen aggression mellem behandlingerne (Calmann-Hinke, 2000). Det er imidlertid muligt, at sortering af søer efter størrelse vil føre til forbedrede reproduktionsresultater for de lavere rangerende søer, idet de rangsvage søer ofte modtager den størstee mængde aggression ogg udviser signifikant mindre socialadfærd i brunstperioden (Pedersen et al., 1993). Hansen og Jensen (2005b)) undersøgtee effekten af at sorteree søer efter alder umiddelbart efter fravænning. Der var ikke signifikant forskel i aggressionsniveau mellem gruppen af usorterede og gruppen af sorterede dyr. I forsøget indgik kuld, og der blev fundet effekt på antal totalfødte grise, til fordel for at opstalde unge søer i flokke for sig. Det var forventet, at dyr af ens størrelse ville have sværere ved at etablere enn rangorden end dyr af forskellig størrelsee (Arey og Edwards, 1998; Pedersen, 1998; Andersen et al., 2000; Calmann- Hinke, 2000). 4

5 gruppestørrelserne. I forsøget af Hansen og Jensen (2005b) var grupperne på henholdsvis 15 (3,8 m 2 /so) og 23 (2,9 m 2 /so) dyr (besætning A og B respektive), mens de i forsøget af Andersen et al. (2000) var på fire dyr (>82 m 2 /sogris i forsøgsstien). Dyrene i forsøget af Andersen et al. (2000) og Calmann-Hinke (2000) kunne ikke undgå opspring ved at gå ind i æde-/insemineringsbokse, hvilket de havde fri adgang til i studiet af Hansen og Jensen (2005b). Delkonklusion: Sortering efter størrelse Sortering efter alder forventes at begrænse belastningen af de rangsvage søer, der størrelsesmæssigt bliver mere lige med de søer, der udfører opspring. Til gengæld er der risiko for, at det tager længere tid at danne en rangorden, fordi dyrene ikke visuelt kan vurdere styrkeforholdet. De få forsøg viser, at sortering kan forbedre produktionsresultaterne hos de unge søer, men at de mindste søer udviser mere aggression, hvis holdene er sorteret efter aldre, end hvis dyrene blandes tilfældigt. Muligvis har belægningsgraden og adgang til æde-/insemineringsbokse betydning for, hvordan sortering efter aldre påvirker aggressionsniveauet samt reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens. Flugtmulighed Ved at forsyne alle søer i en flok med fri adgang til en æde-/insemineringsboks får især de rangsvage søer mulighed for at undgå aggressorer og springende søer. Rasmussen (2000) undersøgte, i hvilken forbindelse søer bruger æde-/insemineringsbokse i grupper à søer (3,3 m 2 /so i friarealet) med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Søerne blev ikke tvunget ud ad boksene forud for registrering, og det kan derfor ikke udelukkes, at netop de søer, der havde brug for en flugtmulighed, allerede lå inde i boksene. Rasmussen (2000) fandt, at signifikant flere søer søgte tilflugt i æde-/ insemineringsbokse grundet forudgående aggression på dagen for sammenblanding (dag 0) sammenlignet med dag 5 efter sammenblanding (figur 3, p<0,05). Dag 4 og 5 efter fravænning var henholdsvis 70 pct. og 83 pct. af søerne i brunst. I disse dage var der signifikant flere søer i boksene på grund af opspring end dag 0 (figur 4, p<0,05) (Rasmussen, 2000). En so registreredes som liggende i boks på grund af opspring, når soen, efter at have modtaget opspring, søgte ind i en æde- /insemineringsboks. Frekvensen af ophold i æde-/insemineringsbokse med forudgående aggression (cirka 1 so ud af 20 pr. time) eller opspring (cirka 1 so ud af 30 pr. time) var dog så lav (figur 3 og 4) sammenlignet med ophold i bokse forårsaget af andre årsager, som fx optimeret termoregulering, at Rasmussen (2000) sluttede, at æde-/insemineringsbokse kun i mindre grad blev brugt som flugtmulighed ved aggression og opspring. Stien var indrettet med dybstrøelse i aktivitetsområdet, der kan have forårsaget varmeudvikling. Denne antagelse blev underbygget af, at varigheden af hvileadfærd i boksen var positivt korreleret til rumtemperaturen. Det antages, at de 3 pct. søer (1/30), der søger tilflugt i æde- /inseminerigsboks grundet opspring, var rangsvage. Dette tal kan holdes op mod antagelsen om, at 5

6 der er 10 pct. rangsvage søer i en gruppe. Dee 3 pct. søer, der har søgt tilflugt i bokse, udgør således en tredjedel af det samlede antall rangsvage søer i en gruppe. Søer, der d har behov for tilflugtssteder (rangsvage søer), anvender således æde-/insemineringsbokse som flugtvej. Dettee støtter Hansen og Jensen (2003b), der observerede, at søer anvender æde-/insemineringsbokse ved flugt. Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgraden i stien og søernes brug af æde- /insemineringsbokse. I forsøget af Rasmussen (2000) var der i gennemsnit 3,3 m 2 /so i friarealet, mens der i forsøget af Hansen og Jensen (2003b) i gennemsnit var 2,3 m 2 /so. Det er derfor muligt, at søer ved lav belægningsgrad i højere grad vælgerr at flygte ude i friarealet, mens søer holdt under høj belægningsgrad ikke har denne mulighed og derfor er nødsaget til at anvende æde- /insemineringsboksee som flugtvej. Figur 3. Frekvens af ophold i ædeboks grundet aggression fordelt på ugedage efter gruppering, hvor farverne angiver årstid. Bogstaverne refererer til statistiske forskelle mellem ugedagee indenfor samme årstid (Rasmussen, 2000). Figur 4. Frekvens af ophold i ædeboks grundet opspringg fordelt på ugedage efter gruppering, hvor farverne angiver årstid. Bogstaverne refererer til statistiske forskelle mellem ugedagee indenfor samme årstid (Rasmussen, 2000). Hemsworth et al. (1982) gennemførte to forsøg, hvor der i alt indgik søer. Formålet var blandt andet at undersøge betydningen af opstaldningsform på tidspunkt for påbegyndt brunst hos fravænnede søer. Søerne brunstkontrollederes ved rideprøven (Back Pressure Test). I det første forsøg (grupper à 5 søer), hvor søerne ikke havde nogen flugtmulighed, og hvor der var 1,6 m 2 /so, blev der fundet tendens til et kortere fravænning-til-brunstinterval (p<0,06) hos de e gruppeopstaldede søer sammenlignet med søer opstaldet individuelt i bokse. Der kunnee ikke vises nogen signifikant effekt af opstaldningsformen på kuldstørrelse en. I det andet forsøg, hvor belægningsgraden var lavere (grupperr à 4 søer, 1, 8 m 2 /so), og hvor delvisee stiopdelinger gav søerne en flugtmulighed, blev der 6

7 fundet en signifikant reduktion i fravænning-til-brunstintervallet (p<0,05) samt en signifikant forøget kuldstørrelse (p<0,05) hos gruppeopstaldede søer sammenlignet med søer holdt individuelt i boks. Hansen og Jensen (2003b) sammenlignede kuldresultaterne for individuelt opstaldede og flokopstaldede søer, hvor alle søerne i stien havde adgang til æde-/insemineringsbokse. Forsøget viste, at søer opstaldet i flok (gennemsnitlig otte søer pr. gruppe og 2,3 m 2 /so i friarealet) opnåede de bedste produktionsresultater, idet individuelt opstaldede søer havde en signifikant lavere faringsprocent (p=0,01) end gruppeopstaldede. Det ser således ud til, at ved lav holdstørrelse, stort friareal og flugtmulighed, vil løsdrift efter fravænning fungere godt. Den højere faringsprocent skyldes sandsynligvis, at brunstkontrollen lettes, når søerne går løse, mens søerne i insemineringsboksene fortsat sikrer ro til insemineringen. Delkonklusion: Flugtmulighed De førnævnte få forsøg finder en positiv virkning af at give søerne flugtmuligheder, disse kan fx være i form af æde-/insemineringsbokse eller skjul. Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgrad og brug af æde-/insemineringsbokse, således at søer ved lav belægningsgrad ikke i samme grad vil benytte boksene. Seksuel adfærd hos fravænnede søer Når søer kommer i forbrunst og brunst, ses en ændring i deres døgnrytme, således at søerne bliver aktive hele døgnet (Pedersen, 2007). Det øgede aktivitetsniveau er forbundet med en stigning i forekomsten af seksuel adfærd (Pedersen, 1998). Når søer holdes i grupper, ses denne adfærd blandt andet i form af flankepuf, hvor soen placerer hovedet under flanken på en anden so og løfter (Jensen, 1980), opspring på andre søer, snusen til andre søer samt præsentation foran ornen (Pedersen et al., 1993, 2000; Hansen, 2000; Pedersen, 2007). Denne adfærd er en normal del af grisens seksuelle adfærdsrepertoire (Signoret, 1970; Pedersen et al., 2003). Figur 5 illustrerer frekvensen af henholdsvis opspring, flankepuf og ornekontakt i dagene omkring brunsten. Det ses af figur 5, at frekvensen af de nævnte adfærdsformer er højest dag -1, 0,1 og 2, hvilket svarer til dag 4, 5, 6 og 7 efter fravænning. Disse dage var der i gennemsnit to, syv, seks og fire opspring pr. 24 timer pr. so (fundet ved aflæsning på figur 5). Figur 5. Frekvensen af opspringsforsøg, flankepuf samt frekvens af ornekontakt (soen stående tæt på ornestien) i 3 grupper à 9 søer. Dag 0 refererer til dagen for stående brunst (Efter Pedersen, 2007). 7

8 Kortvarig direkte daglig kontakt med en kønsmoden orne og opstaldning i en sti ved siden af enten en kønsmoden orne eller en brunstig so eller polt bevirker, at fravænnede søer kommer hurtigere i brunst, har tidligere og synkroniseret brunst og ægløsning (Pearce & Pearce, 1992; Pedersen, 2007), og at kønsmodne polte hurtigere kommer i brunst end dyr, der ikke har daglig kontakt med en kønsmoden orne eller til en brunstig so/polt (Paterson et al., 1989a, 1989b; Pearce, 1992; Hughes & Thorogood, 1999). Peacock og Hughes (1995) kunne ikke bekræfte dette i deres forsøg på kønsmodne polte. Et forsøg af Pearce og Pearce (1992), hvor søer var i grupper af to, tre eller fire dyr, viste, at daglig kontakt med en brunstig so eller en kønsmoden orne i højere grad synkroniserede brunst hos fravænnede søer end ved søer opstaldet enten isoleret fra andre dyr eller nær en ikke-brunstig so, og at søer opstaldet nær og med daglig direkte kontakt til en brunstig so havde en signifikant højere (p<0,001) grad af synkronisering af brunst end søerne i de øvrige behandlinger, inklusiv dyr med kontakt til en kønsmoden orne (Pearce & Pearce, 1992). Hvis søer efter fravænning har daglig kontakt til en brunstig so eller kønsmoden orne, påvirkes alle søer ens uanset deres alder. Hvis der derimod ikke er kontakt til andre søer eller kontakten er til en ikke-brunstig so, vil ældre søerne komme signifikant tidligere i brunst end 1.-kuldssøerne (p<0,05) (Pearce & Pearce, 1992). Ydermere kunne Peacock og Hughes (1995) vise en tendens til, at størrelsen på stimulusdyret har betydning for, hvornår polte kommer i brunst, således at polte, der har kontakt med store dyr (søer), hurtigere når brunst end polte, som har kontakt med små dyr (polte). Delkonklusion: Seksuel adfærd hos fravænnede søer Daglig kontakt til en kønsmoden orne eller en brunstig so fører til, at gruppeopstaldede søer hurtigere kommer i brunst samt til en synkroniseret brunst. Brunsten hos ældre søer kan stimuleres af den blotte tilstedeværelse af andre søer, uanset om disse er i brunst eller ej, hvorimod brunsten hos 1.- kuldssøer kun stimuleres ved tilstedeværelsen af en orne eller af andre brunstige dyr. Opspring Opspring antages at udgøre en betydelig stressor for søer, der bliver sprunget på, mens de ikke selv er brunstige (Pedersen, 1998). Stress kan føre til nedsatte reproduktionsresultater (Einarsson et al., 2008). Under brunsten ses en forskel i forekomsten af social adfærd for henholdsvis højt-, mellem- og lavtrangerende søer (afgjort ud fra mængden af modtagen aggression). Det er illustreret i figur 6, som viser forekomsten af socialadfærd i grupper af tre søer, der blev grupperet efter fravænning. I figuren udgøres socialadfærd af: Opspring, flankepuf, tryne/krop og tryne/tryne. Af figuren ses, at den totale forekomst af socialadfærd er højest dagen før brunst og under brunsten, og at de højtrangerende søer udviser signifikant mere social adfærd end lavtrangerende søer (Pedersen et al., 1993). Resultaterne er i overensstemmelse med et studie af Calmann-Hinke (2000). Af figuren ses, at opspring primært 8

9 forekommer i perioden før og under brunsten. I denne periode afgiver højtrangerende søer cirka 20 opspring, mellemrangerende cirka fem og rangsvage søer nul opspring (figur 6). Et forsøg viste, at 56 pct. af alle opspring er på lavere rangerende søer, mens de i 31 pct. af tilfældene rettes imod søer af samme størrelse, kun i 13 pct. af tilfældene springes på højere rangerende dyr (Pedersen, 2007). Dette betyder, at det i mere end halvdelen af alle opspring er en stor/ældre so, der springer på en lille/ung so (Pedersen, 1998). Et forsøg af Pedersen (2000), viste, at 46 pct. af søers opspring var rettet imod en foretrukken partner, som soen sprang på. Forsøget blev gennemført med søer holdt i grupper af ni, også 1.-kuldssøer indgik i forsøget. Nogle søer kan udvise op mod 40 opspring/døgn strækkende sig over flere døgn (Pedersen, 1998). Hvis halvdelen rettes imod samme so, bliver denne so sprunget på 20 gange pr. dag, svarende til ét opspring pr. time. Figur 6. Den totale forekomst af ikke-aggressiv socialadfærd udvist ±SE for hver rang (gennemsnit af tre søer) før, under og efter brunst. Forskellige bogstaver (a, b) markerer signifikante forskelle (p<0,05). (Efter Pedersen et al., 1993). Et mindre forsøg fandt, at i små, usorterede grupper af søer (grupper à 4-6 søer med blandet alder) afgav højtrangerende søer flere opspring end rangsvage søer (rang afgjort ud fra andel vundne kampe) (Calmann-Hinke, 2000). Calmann-Hinke (2000) fandt endvidere, at lavtrangerende søer, uanset om de var sorteret efter størrelse eller usorterede, modtog flere opspring end højtrangerende søer. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i antallet af afgivne eller modtagne opspring mellem grupper med henholdsvis: Små, store eller usorterede søer. Hansen og Jensen (2005b) fandt en tendens til flere opspring i sorterede grupper med store søer sammenlignet med grupper af små søer og usorterede grupper af søer (grupper med 15 eller 23 søer, figur 7). De flere opspring hos større søer havde umiddelbart ingen signifikant effekt på reproduktionsresultaterne eller udtagningsfrekvensen (Hansen og Jensen, 2005b). Hansen og Jensen (2005b) fandt, at små søer i usorterede grupper fik færre (p=0,038) totalfødte grise pr. kuld (gennemsnit på 14 grise/kuld) end små søer i sorterede grupper (gennemsnit på 14,6 grise/kuld). 9

10 Figur 7. Det gennemsnitlige antal opspring pr. so pr. gruppe i dagene efter fravænning. Den sorterede forsøgsgruppe er opdelt i to flokke med henholdsvis små eller store søer (Hansen og Jensen, 2005b). I et forsøg på at forbedre kuldresultaterne hos gruppeopstaldede søer forsøgte Fisker (2003) at give en gruppe søer ro efter løbning i form af individuel opstaldning i mindst to timer efter inseminering. Gruppestørrelserne i de tre besætninger i forsøget var på henholdsvis: 17, 30 og 54 søer. I kontrolgruppen blev søerne også løbet i boks, men blev herefter straks lukket tilbage i løsdrift. Forsøget viste, at yngre søer (2.- og 3.-kuldssøer), der fik mindst to timers ro efter inseminering, havde en højere faringsprocent end søer, der ikke fik ro (88 pct. kontra 83 pct.) (p<0,0001). Denne forskel sås ikke i blandt de ældre søer ( 4.-kuldssøer). For både yngre og ældre søer gjaldt, at kuldstørrelsen ikke var signifikant påvirket af, om søerne fik ro efter inseminering eller ej. Hansen og Jensen (2005a) undersøgte effekten af at opstalde søer i boks i opsprings- og løbeperioden svarende til dag 3 efter fravænning og frem til flytning til drægtighedsstalden tre dage efter løbning (grupper på 30 eller 40 søer). Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i antallet af totalfødte grise pr. kuld eller i faringsprocenten mellem søer, der havde fri adgang til æde- /insemineringsbokse og søer, der ved brunstens indtrædelse og frem til flytning til drægtighedsstalden blev opstaldet i boksene (Hansen & Jensen, 2005a). I en opfølgning af dette forsøg fandt Hansen og Jensen (Appendix 1), at når søer var boksopstaldet i opsprings- og løbeperioden, var der signifikant færre (cirka 4 procentpoint) søer, der blev udtaget på grund af benproblemer eller manglende brunst sammenlignet med opstaldning i flok med dybstrøelse i lejet og fri adgang til æde-/insemineringsbokse i perioden fra fravænning til løbning (p=0,03). Dette højere antal udtagne dyr hos de gruppeopstaldede søer forekom på trods af et velstrøet aktivitetsområde. Det er tidligere vist, at et velstrøet aktivitetsområde medvirker til at etablere et skridsikkert gulv i løbestien, hvilket kunne forventes at reducere forekomsten af benproblemer (Hansen & Kongsted, 2002; Spoolder et al., 2009). Delkonklusion: Opspring Det er typisk de højtrangerende søer, der udviser de fleste opspring, og rangsvage søer vil uanset grupperingsform (sorteret/usorteret) modtage den største andel opspring. 10

11 Formodentlig har dyr i sorterede flokke en mere sammenfalden brunst, end søer gående i usorterede flokke. Der er derfor større sandsynlighed for, at lavtrangende søer i sorterede flokke først bliver sprunget på, når de selv bliver brunstige, opspring under brunsten vil antageligt ikke udgøre en stressor. Det er muligt at forbedre unge søers faringsprocent ved at give søerne ro efter løbning i form af individuel opstaldning efter inseminering. Alternativt kan søer boksopstaldes i hele opsprings- og løbeperioden. Sidstnævnte løsning har den fordel, at frekvensen af benproblemer reduceres sammenlignet med søer med fri adgang til bokse. Denne løsning er dog ikke anvendelig i UKbesætninger. Tidspunkt for brunstens indtrædelse I et forsøg af Steverink et al. (1999) blev der fundet en spredning i tidspunktet for start på forbrunst og brunst blandt søer holdt i boks i løbeafdelingen. Figur 8 viser, at på dag 3, 4, 5, 6 og 7 kom henholdsvis 2 pct. (aflæst på figuren), 23 pct. (aflæst på figuren), 42,7 pct., 15 pct. (aflæst på figuren) og 5 pct. (aflæst på figuren) af søerne i brunst (i alt 83 %). Varigheden af brunsten er også illustreret i figur 8. Det skal bemærkes, at brunsten var længst hos de søer, der kom tidligst i brunst. Således var varigheden af brunsten for søer, der kom i brunst dag 4 efter fravænning, 56 ±1,2 timer, mens den for søer, der kom i brunst dag 5 efter fravænning, var 50,3 ±1,1 timer. Weitze et al. (1994) har tilsvarende fundet, at søer, der kom tidligt i brunst, udviste brunst i signifikant længere tid end søer, der kom senere i brunst (>70 timer kontra <60 timer respektivt). Figur 8. Figuren TV: Fordelingen af søer og den gennemsnitlige varighed af den første brunst efter fravænning er angivet i 10 dage fra fravænning til brunst (WEI). (Figuren er angivet med ±SE) Forskellige bogstaver (a,b,c) angiver signifikant forskellige kuldstørrelser mellem WEI-klasser. Figuren TH: Frekvensen af søer der kommer i brunst i dagene efter fravænning (P<0,05) (Steverink et al., 1999). I et andet forsøg fandt Steverink et al. (1997), at varigheden af brunst for søer i boks var signifikant kortere (p=0,002) blandt unge søer (1.- og 2.-kuldssøer, 55 timer) end blandt ældre søer (3.- til 7.- kuldssøer, 62 timer). I forsøget af Weitze et al. (1994) blev varigheden af brunst hos boksopstaldede søer sammenlignet for to kuldgrupper 2.- til 4.-kuldssøer og >4.-kuldssøer. De fandt en signifikant (p 0,05) længere varighed af brunsten hos yngre søer (2.- til 4.-kuld, 64,4 timer) end ved ældre søer (>4.-kuld, 60,3 timer). Uoverensstemmelsen mellem de to kilder kan skyldes, at forsøgene blev udført 11

12 på forskellige aldersgrupper, således indgik 3.- og 4.-kuldssøer som ældre søer i forsøget af Steverink et al. (1997), mens de hos Weitze et al. (1994) blev kategoriseret som yngre søer. 3.- og 4.-kuldssøer er typisk repræsenteret med størst antal i flokke af søer og også dem, der får de største kuld. Steverink et al. (1999) viste, at for boksopstaldede søer gælder, at de søer, der kommer tidligt i brunst, har en længere brunstperiode end søer, der kommer senere i brunst, og at unge boksopstaldede søer (1.- og 2.-kuldssøer) har en kortere brunst end ældre søer (3.- til 7.-kuldssøer) (Steverink et al., 1997). Unge søer er formodentlig rangsvage, mens ældre formodes at være højtrangerende. Studierne af Steverink et al. (1997, 1999) er således i overensstemmelse med et forsøg med gruppeopstaldede (grupper à ni) søer, der viste, at rangsvage søer kom senere i brunst og havde en signifikant kortere brunst end højtrangerende søer (Pedersen et al., 1993). Delkonklusion: Tidspunkt for brunstens indtrædelse Det kan forventes, at unge søer i grupper kommer senere i brunst end ældre søer, dette er dog ikke dokumenteret for løse søer. Da det typisk er de højtrangerende søer (formodentlig ældre søer), der udviser de fleste opspring, og de rangsvage søer (formodentlig unge søer), der modtager den største mængde opspring, vurderes det, at der er risiko for, at de rangsvage søer springes på, mens de endnu ikke selv er brunstige. Opspring på ikke-brunstige søer vurderes at udgøre en stressor og kan føre til reducerede reproduktionsresultater, og at soen får benproblemer. Disse forhold er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt. Seksuel motivation Et forsøg af Pedersen et al. (2003) havde til formål at undersøge, hvordan social rang (rangsvag kontra højtrangerende) påvirker den seksuelle motivation hos søer. Dette blev gjort ved at registrere forekomsten af opsøgning af orne (proceptiv adfærd) og respons på ornekontakt (receptiv adfærd) hos parvis opstaldede søer (par af enten første- eller flerkuldssøer). Under brunsten brugte den rangsvage so i parrene statistisk signifikant (p=0,01) mindre tid stående tæt på ornestien end den dominante so i parrene (Pedersen et al., 2003). Figur 9 illustrerer søernes respons på ornen. Det ses, at social underlegenhed havde signifikant negativ betydning for søernes seksuelle motivation (Pedersen et al., 2003). På trods af at søerne var i stående brunst, fandt Pedersen et al. (2003), at 40 % af de lavtrangerende søer flygtede, når de blev besteget af en kønsmoden og seksuelt erfaren orne, hvorimod ingen af de dominante søer flygtede (p<0,05). Der var desuden en signifikant højere andel af lavtrangerende søer, der vokaliserede, når de blev besteget af ornen (58 %) sammenlignet med dominante søer (15 %). Pedersen et al. (2003) konkluderer, at der er en risiko for, at brunsten hos rangsvage søer ikke opdages og at søerne derfor ikke løbes, når de holdes i par og derfor sandsynligvis også, når de holdes i grupper. Opstaldning tæt på orne kan derfor medføre, at den seksuelle adfærd i rangsvage søer undertrykkes af frygtadfærd (Pedersen et al., 2003). 12

13 Figur 9. Andelen af søer, der på trods af stående brunst henholdsvis vokaliserede eller flygtede som respons på ornestimulering, og andelen der ikke stod, når ornen forsøgte at bestige dem. Søjler med forskellige bogstaver (a, b) er signifikant forskellige (p<0,05) (Pedersen et al., 2003). Delkonklusion: Seksuel motivation Social underlegenhed påvirker søers seksuelle motivation. Nedsat seksuel motivation kan betyde nedsat udvisning af seksuel adfærd samt udvisning af frygtadfærd ved ornestimulering hos lavtrangerende søer og kan føre til, at brunsten ikke opdages og at rangsvage søer ikke løbes. Brunstkontrol og løbning For at opnå tilfredsstillende reproduktionsresultater kræves en individuel og effektiv brunstkontrol og løbning, når søer opstaldes i flok. Eftersom den seksuelle adfærd/ytring hos rangsvage søer i flok kan være reduceret (Pedersen, 2003) og det desuden er muligt, at søer af forskellige kuld har forskellige brunstforløb, hvor unge søer kommer senere i brunst, stiller store krav til løbemanagement, når søer er opstaldet i flokke. Hansen (2000) viste, at søer opstaldet individuelt i løbestalden fik statistisk signifikant flere totalfødte grise end gruppeopstaldede søer. Den nedsatte kuldstørrelse hos de gruppeopstaldede søer var mest udtalt hos 1.-kuldssøerne. En nærmere analyse viste, at søer, der var flokopstaldet, sandsynligvis blev løbet for tidligt i forhold til den stående brunst. Dette skyldtes formodentligt, at gruppeopstaldede søer har et anderledes brunstforløb end individuelt opstaldede søer (Hemsworth et al., 1982; Hansen, 2000; Langendijk et al., 2000). Forsøg, af hvorledes gruppeopstaldning påvirker søers brunstforløb, er modstridende, men viser generelt et andet brunstforløb hos gruppeopstaldede søer end søer holdt individuelt. Hemsworth et al. (1982) fandt, at gruppeopstaldede søer i grupper af fire (1,8 m 2 /so) kom flere dage tidligere i brunst end individuelt opstaldede, mens Langendijk et al. (2000) demonstrerede, at søer i grupper af fire (2,6 m 2 /so) kan have forsinket brunstadfærd og ægløsning sammenlignet med individuelt opstaldede søer. I sit senere forsøg viste Hansen (2003a), at det ved at forbedre løbestrategien, således at søerne blev i boksene under inseminering, samt brunstkontrol og løbning blev optimeret (anvendte 5-punkts- 13

14 planen), var muligt at opnå samme kuldstørrelse og faringsprocent hos flokopstaldede søer uden adgang til æde-/ insemineringsbokse som ved individuelt opstaldede søer. Delkonklusion: Brunstkontrol og løbning På grund af risikoen for en nedsat brunstytring hos rangsvage dyr samt et forskudt tidspunkt for brunstens indtrædelse hos gruppeopstaldede søer er det afgørende at anvende en optimeret brunstkontrol og løbning som fx 5-punkts-planen. Søerne kan desuden med fordel løbes, mens de står i boksen. Diskussion Formålet med dette litteraturstudie var at vurdere, hvilken betydning dominansforhold har for aggression i forbindelse med dannelse af rangorden, seksuel adfærd (opspring), seksuel motivation og brunstforløbet, når søer holdes i grupper fra fravænning og indtil løbning. Formålet var endvidere at vurdere, om der mangler viden på dette område. Når søer kommer i brunst og forbrunst, øges deres aktivitetsniveau (Pedersen, 2007), og der forekommer seksuel adfærd (Pedersen, 1998). Den seksuelle adfærd hos gruppeopstaldede søer ses i form af snusen til andre søer, flankepuf, opspring på andre søer samt præsentation foran ornen (Jensen, 1980; Pedersen et al., 1993, 2000; Hansen, 2000; Pedersen, 2007). Denne adfærd findes også blandt søer under naturlige forhold (Signoret, 1970). Hos gruppeopstaldede søer holdt i mindre grupper er forekomsten af opspring forhøjet dag 3-8 efter fravænning (Pedersen, 2007). Som tidligere nævnt udviser højtrangerende søer (formodentlig ældre søer) signifikant mere social adfærd end lavtrangerende søer (formodentlig yngre søer) (Pedersen et al., 1993, 2000), og i 56 % af tilfældene springer søer på lavere rangerende søer end dem selv (Pedersen, 2007). I forsøg med mindre grupper af søer (op til fire søer) er det vist, at den seksuelle adfærd kan tjene til social stimulering, så opstaldning nær og kortvarig, daglig kontakt til en kønsmoden orne eller til en brunstig so bevirker, at fravænnede søer hurtigere kommer i brunst samt til en tidlig synkroniseret brunst og ægløsning (Pearce & Pearce, 1992; Pedersen, 2007). Det formodes, at også størrelsen på stimulusdyret har betydning for brunstens indtrædelse hos søer, da dette ses hos polte (Peacock & Hughes, 1995). Under produktionsforhold holdes et ugehold typisk samlet (søer fravænnet på samme dag) i relativt store grupper (typisk 30 søer). Der er ikke fundet undersøgelser, der ser på, hvordan social stimulering påvirker søer holdt i så store grupper. Ligeledes er det ikke undersøgt, hvordan permanent fysisk kontakt til brunstige dyr påvirker brunsten hos ikke-brunstige dyr. Det formodes på den ene side at kunne fremme tidspunktet for brunsten, men kan på den anden side stresse rangsvage dyr, så de ikke kommer i brunst, undertrykker brunstsadfærden eller hyppigere løber om. 14

15 Baseret på forsøg med søer opstaldet i boks eller i små grupper (Pedersen et al., 1993; Steverink et al. 1997, 1999) forventes det, at de unge søer i grupper på 30 søer kommer senere i brunst efter fravænning end ældre søer. Det er derfor muligt, at der under produktionsforhold er en risiko for, at de unge søer springes på, mens de endnu ikke selv er brunstige. Dette vurderes at udgøre en stressor og kan føre til reducerede reproduktionsresultater og at soen må udtages af flokken på grund af benproblemer. Antagelsen om, at det er de unge søer, der belastes (i form af nedsatte reproduktionsresultater), når søer opstaldes i grupper understøttes af et forsøg af Fisker (2003), som viste, at unge søer (2.- og 3.-kuldssøer), der fik to timers ro efter inseminering, havde en højere faringsprocent end unge søer, der ikke fik ro. Hansen og Jensen (2005b) fandt desuden en højere kuldstørrelse blandt små søer, der gik i grupper sorteret efter alder/vægt sammenlignet med små søer i usorterede flokke. Dette indikerede en større belastning af de mindre/yngre søer opstaldet i usorterede grupper. Den seksuelle motivation hos søer afhænger af søernes plads i dominanshierarkiet (Pedersen et al., 2003). Således udviser rangsvage søer mindre receptiv og proceptiv adfærd end dominante søer, når søer opstaldes parvist under brunsten. Den seksuelle adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper formodes derfor også at være nedsat. Litteraturen vedrørende brunstforløbet hos søer opstaldet under produktionsforhold i grupper af 30 eller flere søer er generelt mangelfuld og der mangler i særdeleshed viden om, hvordan unge søers brunstforløb påvirkes af gruppeopstaldning og om, hvordan gruppeopstaldede søers plads i dominanshierarkiet påvirker deres brunstforløb. Det er de dominerende søer, der udviser den største mængde opspring og da det formodes, at de højtrangerende søer er ældre søer, er det også disse søer, der udviser den største mængde aggression (Olsson og Svendsen, 1995; Andersen et al., 2000; Calmann-Hinke, 2000). Resultater fra tidligere forsøg, der har set på forekomsten af aggression, når henholdsvis søer og sogrise er blevet sorteret efter alder/vægt, er uoverensstemmende (Andersen et al., 2000; Calmann- Hinke, 2000; Hansen og Jensen, 2005b). Flere faktorer kan være årsagen til uoverensstemmelsen, men da forsøget af Hansen og Jensen (2005b) er udført på et betydeligt større antal dyr end forsøgene af Andersen et al., (2000) og Calmann-Hinke (2000) (15 eller 23 søer kontra henholdsvis 4 og 4-6 søer) vurderes det, at sortering af søer under produktionsforhold, ligesom det blev fundet af Hansen og Jensen (2005b), ikke vil påvirke forekomsten af aggressive konfrontationer, såfremt søerne har adgang til æde-/ insemineringsbokse. I forsøg har sortering dog ikke influeret signifikant på forekomsten af opspring. Der er behov for, at yderligere forsøg be- eller afkræfter om sortering af gruppeopstaldede fravænnede søer holdt under produktionsforhold ikke fører til aggression, samt om sortering under disse forhold vil føre til en mindsket belastning af små søer. 15

16 Flugtmulighed kan blandt andet være i form af permanent adgang til æde-/insemineringsbokse eller til skjul. Tilsyneladende afhænger søers brug af æde-/insemineringsbokse af belægningsgraden i stien. Således foretrækker søer ved lav belægningsgrad at flygte fra aggressorer og springende søer ude i aktivitetsområdet frem for at flygte ind i en æde-/insemineringsboks. Hvorvidt skjul udgør en egnet flugtmulighed og et alternativ til æde-/insemineringsbokse, er endnu ikke afklaret til fulde. Et alternativ til at opstalde søer i grupper under hele opholdet i løbeafdelingen kunne være at boksopstalde søerne i opspringsperioden, dette medfører, at signifikant færre søer må udtages på grund af benproblemer eller manglende brunst (Hansen og Jensen, 2005a). Det skal dog bemærkes, at boksopstaldning i opspringsperioden ikke er en anvendelig løsning i UK-besætninger, da kravet om løsgående søer i så fald ikke er opfyldt. Konklusion Nærværende litteraturstudie bekræfter, at det hovedsageligt er de rangsvage søer, som formodentlig er små og unge søer, der belastes, når søer gruppeopstaldes i løbeafdelingen. Belastningen ses i form af blandt andet opspring og deraf følgende forringede reproduktionsresultater og skader. Det er ikke endeligt undersøgt, hvordan denne belastning kan mindskes, således at reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens ikke påvirkes. Rapporten fra Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svin (Justitsministeriet, 2010) foreslår, at der arbejdes mod etablering af løsdrift efter fravænning for nybyggeri fra Det er derfor relevant at undersøge problemet med belastning af rangsvage søer og dermed anvise mulige løsninger. Som det fremgår af litteraturstudiet, er der kun få personer/institutioner, der har gennemført forsøg i løbestalde til løsgående søer og ingen af disse forsøg er gennemført i store flokke svarende til nuværende produktionsforhold. Mere specifikt mangler der viden, der afdækker betydning af: Social stimulering mellem søer holdt i store grupper, herunder hvordan permanent fysisk kontakt med brunstige søer påvirker brunsten hos ikke-brunstige søer Opspring fra dominerende søer på unge søer, mens de endnu ikke selv er brunstige Formodet nedsat seksuelle adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper Dominanshierarkiets betydning på søers brunstforløb Sortering efter alder som strategi for at mindske belastningen af unge søer Skjul som flugtmulighed 16

17 Referencer - Andersen, I.L., Andenæs, H., Bøe, K.E., Jensen, P., Bakken, M., (2000): The effects of Weight asymmetry and resource distribution on aggression in groups of unacquainted pigs. Applied Animal Behaviour Science 68: pp Arey, D.S., (1999): time course of the formation and disruption of social organisation in group-housed sows. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Arey, D.S. og Edwards, S.A., (1998): Factors influencing aggression between sows after mixing and the consequences for welfare and production. Livestock Production Science 56: pp Calmann-Hinke, D., (2000): Sortering/ingen sortering før gruppering i løbeafdeling betydning af forskelle i størrelse mellem søer i gruppen på aggression og opspringsaktivitet. Speciale projekt, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Fisker, B.N., (2003): Betydning af ro efter inseminering. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Einarsson, S., Brandt, Y., Lundeheim, N., Madej, A., (2008): Stress and its influence on reproduction in pigs: a review. Acta Veterinaria Scandinavia 50: Hansen, L.U., (2000): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U., (2003a): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning ændret løbestrategi. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U., (2003b): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning med permanent adgang til æde- /insemineringsbokse. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Jensen, H.K., (2005a): Boksopstaldning i forbindelse med brunstens indtrædelse. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Jensen, H.K., (2005b): Sortering af søer i løbeafdelingen. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Kongsted, (2002): Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/ insemineringsbokse til løsgående søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hemsworth, P.H., Salden, N.T.C.J., Hoogerbrugge, A., (1982): The Influence of the post-weaning social environment on the weaning to mating interval of the sow, Anim. Prod., 35: pp Hoy, S. et al., (2009): Investigations on dynamics of social rank of sows during several parities. Appl. Anim. Behav. Sci.121, Hughes, P.E. og Thorogood, K.L., (1999): A note on the effects of contact frequence and time of day of boar exposure on the efficancy of the boar effect. Anim. Reprod. Sci., 57: pp Jensen, P., (1980): An ethogram of social interaction patterns in group housed dry sows. Appl. Anim. Sci., 6: pp Justitsministeriet, (2010): Rapport fra Arbejdsgruppen om hold af svin. - Langendijk, P., Soede, N.M., Kemp, B., (2000): Effects of boar contact and housing conditions on estrus expression in weaned sows. J. Anim. Sci., 78: pp Olsson, A-C og Svendsen, J., (1995): Problem och rutiner vid gruppering av suggor och gyltor. JBT rapport Paterson, A.M.,Hughes, P.E., Pearce, G.P., (1989a): The effect of limiting the number of days of contact with boars, season and herd of origin on the attainment of puberty in gilts. Anim. Reprod. Sci., 18: pp Paterson, A.M.,Hughes, P.E., Pearce, G.P., (1989b): The effect of season, frequency and duration of contact with boars on the attainment of puberty in gilts. Anim. Reprod. Sci., 21: pp

18 - Peacock, A.J. og Huges, P.E., (1995): The effects of daily exposure to oestrus or anoestrus gilts and sows on the attainment of puberty in the gilt. Anim. Reprod. Sci., 1995: pp Pearce, G.P., (1992): Contact with oestrus female pigs stimulates and synchronises puberty in gilts. Vet. Rec., 130: pp Pearce, G.P. og Pearce, A.N., (1992): Contact with a sow in oestrus or a mature boar stimulates the onset of oestrus in weaned sows. The Veterinary Record, 130: pp Pedersen, L.J., (1998): Løbeafdelinger til løsgående søer -1. del. Kongres for Svineproducenter. - Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Damm, B.I., (2003): Sexual motivation in relation to social rank in pair-housed sows. Animal Reproduction Science, 75: pp Pedersen, L.J., (2007): Sexual behaviour in female pigs. Hormones and Behaviour, 52: pp Pedersen, L.J., Rojkittikhun, T., Einarsson, S., Edqvist, L.-E., (1993): Postweaning grouped sows: effects of aggression on hormonal patterns and oestrus behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci., 38: pp Pedersen, L.J., Rydhmer, L., Højsgaard, S., Dalin, A.M., Neil, M., (2000): Oestrus behaviour in group housed sows. (Upubliceret). - Rasmussen, D.K., (2000): Funktion og brug af ædebokse hos gruppeopstaldede søer i løbeafdelingen i relation til social rang, brunstcyklus, stald- og kropstemperatur. Speciale SDU-Odense Universitet. - Signoret, J.P., (1970): Reproductive behaviour of pigs. J. Reprod. Fert. Suppl.. 11: pp Spoolder, H.A.M., Geudeke, M.J., Van der Peet-Schwering, C.M.C, Soede, N.M., (2009): Group housing of sows in early pregnancy: A review of success and risk factors. 125: pp Steverink, D.W.B., Soede, N.M., Bouwman, E.G., Kemp, B., (1997): Influence of insemination-ovulation interval and sperm cell dose on fertilization in sows. Journal of Reproduction and Fertility. 111: pp Steverink, D.W.B., Soede, N.M., Groenland, G.J., van Schie, F.W., Noordhuizen, Kemp, B., (1999): Duration of estrus in relation to reproduction results in pigs on commercial farms. Journal of Animal Sci. 77: pp Weitze, K.F., Wagner-Rietschel, H., Waberski D., Richter, L., Krieter J., (1994): The onset of heat after weaning, heat duration, and ovulation as major factors in AI timing in sows. Reproduction in Domestic Animals 29 pp //NP// 18

19 APPENDIX 1 Opfølgning på møde med Justitsministeriets arbejdsgruppe i februar 2010 Ved Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Statistik vedr. frekvensen af udtagne søer i Meddelelse nr. 697: I Meddelelse nr. 697 var søerne opstaldet i flok med æde-/insemineringsboks. Grupperne var enten opstaldet i boks i brunstperioden eller ikke. Resultaterne viser, at der udtages flere søer, hvis de går løse hele perioden fra fravænning til løbning (13,6 pct.), frem for hvis de opbokses på 3. dagen efter fravænning (9,9 pct.). Denne forskel på 3,7 pct. er i meddelelsen angivet som en tendens. Tabel fra Meddelelse nr. 697 Tabel 5. Udtagningsårsager i løbeafdeling Opstaldning Boks + Boks Indsatte søer, stk Udtagne af indsatte, pct. 13,6 9,9 Dårlige ben, pct. 2,1 1,3 Manglende løbning, pct. 9,1 6,6 Andet, pct. *) 2,4 2,0 *) Der blev ikke udtaget søer med parametrene aggressiv, bange for andre søer, yversvamp, klovbylder og vulvabid På baggrund af det foreliggende datasæt, som vurderes tilstrækkelig, er der efterfølgende også foretaget statistiske analyser af udtagningsfrekvensen. Der findes således signifikant effekt af antallet af udtagne søer mellem de to grupper (p=0,03). Det er således statistisk sikkert flere søer, der må udtages fra stien med løsdrift frem for i stien, hvor søerne blev bokset op fra 3. dagen efter fravænning. Detaljer vedr. statistikken: I beregningerne indgår der følgende antal observationer: Ikke udtaget Udtaget I alt Ikke i boks i brunstperioden I boks i brunstperioden Der blev foretaget en X 2 test som viser en p-værdi på 0,0299 (two-sided test). 19

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme. FDS 2006 Afleveret 15/2-2009 Charlotte Johannessen Dyrlæge Landbrugets Veterinære

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Effekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer

Effekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer Effekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer Effect of intrauterine insemination on the hormone level of prostaglandin in Danish sows [ Charlotte Borg Alexandersen,

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Team Soliv trivsel i fokus

Team Soliv trivsel i fokus Trivsel Vækst Balance Team Soliv trivsel i fokus Trivsel hos personale er grundlaget for et langt soliv Læs hvordan vi gjorde i Team Soliv og bliv inspireret Team Landbrug Soliv & Fødevarer 1 INDHOLD SIDE

Læs mere

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder 2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder Marianne Kjær Bonde og Jan Tind Sørensen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.)

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) 1. Parterne Imellem Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) og Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) er dags dato indgået følgende aftale om leje/lån af Hesten:... (Navn,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere