LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER."

Transkript

1 & European Agricultural Fund for Rural Development LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. RAPPORT 39 Når søer opstaldes i grupper i løbestalden, belastes nogle af søerne, ved at andre søer springer på dem. Opspringene kan betyde, at reproduktionsresultaterne forringes og at søer må udtages af flokken. Der er behov for yderligere forsøg for at belyse konsekvenserne. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: LISBETH ULRICH HANSEN FLEMMING THORUP SARAH-LINA AAGAARD SCHILD UDGIVET: 6. DECEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer Stalde og Miljø Sammendrag Søer, der går løse i grupper i løbeafdelingen, vil udvise seksuel adfærd, når de kommer i brunst. Adfærden ses blandt andet i form af opspring på andre søer. Det er primært de højtrangerende søer, der udfører opspringene og de rangsvage søer, der modtager opspring. Undersøgelser viser, at der er en spredning i tidspunktet for brunstens indtrædelse mellem de enkelte søer. De ældre søer kommer typisk tidligere i brunst efter fravænning end unge søer, og ældre søer har en længere brunst end unge søer. Denne spredning i tidspunkt for, hvor søerne er i brunst, kan føre til, at søer er udsat for opspring, mens de ikke selv er brunstige. Opspring på ikke-brunstige søer kan udgøre en stressor og føre til, at reproduktionsresultaterne forringes, og medføre at nogle søer må udtages af flokken på grund af benskader. I tidligere forsøg er belastningen som følge af opspring forsøgt løst ved at: Sortere søerne efter størrelse Søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse Søerne har ro i to timer efter inseminering 1

2 Søerne opstaldes i boks i opsprings- og løbeperioden (fra dag 3 efter fravænning og indtil flytning til drægtighedsstalden cirka tre dage efter løbning). Som det fremgår af dette litteraturstudiet, er der kun få personer/institutioner, der har gennemført forsøg i løbestalde med løsgående søer og ingen af disse forsøg er gennemført i store flokke svarende til nuværende danske produktionsforhold. Mere specifikt mangler der viden, der afdækker betydning af: Social stimulering mellem søer holdt i store grupper, herunder hvordan permanent fysisk kontakt med brunstige søer påvirker brunsten hos ikke-brunstige søer Opspring fra dominerende søer på unge søer, mens de endnu ikke selv er brunstige Formodet nedsat seksuel adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper Dominanshierarkiets betydning på søers brunstforløb Sortering efter alder som strategi for at mindske belastningen af unge søer Skjul som flugtmulighed. Det er de rangsvage (formodentlig unge) søer, der er mest udsatte for belastning ved opstaldning i flok i løbeafdelingen. Hvordan denne belastning mindskes mest muligt, således at reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens ikke nedsættes, er endnu ikke afklaret. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: samt journalnr.: U Baggrund Det blev i 1997 muligt for danske svineproducenter at indgå i specialproduktion af grise til det engelske marked (UK-produktion). UK-produktion forudsætter, at søerne går løse fra fravænning til faring og kun kan opstaldes kortvarigt i boks ved fodring og inseminering. Der udbetales ekstra for denne produktionsform, fordi der er en risiko for lavere indtjening. Videncenter for Svineproduktion (VSP) har gennemført en række forsøg for at afdække de sti-, managements- og produktionsmæssige udfordringer, der især er i løbeafdelingen ved denne produktionsform. Forsøgene viste, at en række forhold omkring opstaldning har betydning for, hvorvidt opstaldningsformen har negative konsekvenser for produktionen. Ved løsdrift i løbeafdelingen blev der blandt andet observeret reducerede reproduktionsresultater og en øget frekvens af søer, der måtte udtages på grund af benproblemer (Hansen og Jensen, 2005a, 2005b, 2010). 2

3 Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet blev der gennemført en række adfærdsstudier af løsgående søer i brunstperioden. Forsøgene viste, at søerne som en del af deres naturlige brunstadfærd springer på hinanden. Det var især de rangsvage søer (formodentlig de unge søer), der blev udsat for en kraftig belastning i form af opspring fra ældre søer (Pedersen et al., 1993; Pedersen, 1998; 2007). Med den nuværende udskiftningsstrategi er der cirka 20 pct. unge søer i et løbehold. Frekvensen af rangsvage søer i et løbehold vil variere, men det anslås, at cirka 10 pct. af søerne under optimale indretnings- og driftsbetingelser belastes ved gruppeopstaldning, med risiko for forringede reproduktionsresultater og benproblemer til følge. Det er således vigtigt at få afklaret, hvilke negative følger opspring i brunstperioden har for søerne, og hvorledes belastningen af især rangsvage (formodentlig unge) søer kan mindskes. Foruden at der i UK-besætninger af velfærdsmæssige og økonomiske årsager er et behov for at forbedre vilkårene for rangsvage søer holdt i grupper, har rapporten fra Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svin (Justitsministeriet, 2010) konkluderet, at der skal arbejdes mod etablering af løsdrift efter fravænning for nybyggeri fra Det er således aktuelt at afhjælpe problemet med belastning af rangsvage søer, inden en eventuel lovgivning om løsdrift i løbestalden træder i kraft i alle sohold. Formålet med dette litteraturstudie var at vurdere, hvilken betydning dominansforhold har for aggression i forbindelse med dannelse af rangorden, seksuel adfærd (opspring), seksuel motivation og brunstforløbet, når søer holdes i grupper fra fravænning og indtil løbning. Formålet var endvidere at vurdere, om der mangler viden på dette område. Under udarbejdelsen af nærværende litteraturstudie blev eksisterende litteratur indenfor fagområdet gennemgået. Litteraturen blev søgt via diverse søgemaskiner primært: Web of Science, SciVerse (Scopus og Science Direct), Agricola, Google Scholar samt ved at kontakte fagfolk fra ind- og udland. Søgeprofiler har inkluderet ordene: Søer (sows), golde søer (dry sows), opspring (mounting), aggression, gruppeopstaldning (group housing), rang (rank), sammenblanding (mixing) m.fl. Litteraturstudie Når søer gruppeopstaldes i løbestalden, vil de efter indsættelse etablere en rangorden. Denne dannelse af hierarkiet vil føre til en øget forekomst af aggression (konfrontationer) de første dage efter sammenblanding, hvorefter antallet af aggressive konfrontationer mellem søer vil falde (figur 1 og 2) (Pedersen, 1998; Hansen og Jensen, 2005b). Det er primært de dominerende (formodentlig ældre søer), der udfører aggressionen, mens de rangsvage (formodentlig yngre søer) hyppigst er modtagere og kun sjældent selv udviser aggression (Pedersen et al., 1993; Olsson og Svendsen, 1995; Andersen et al., 2000; Calmann-Hinke, 2000). 3

4 Figur 1. Antal konfrontationer pr. so pr. døgn (grupper à 9 søer) i dagene efter fravænning. Dag 0 angiver dagen for sammenblanding (Pedersen, 1998). Figur 2.. Gennemsnitligt antal konfrontationer pr. so pr. hold (grupper med adgang til t æde-/insemineringsboks, søer, i alt indgik 350 søer) og periode fordelt på dage. For enten sorterede store/små eller usorterede søer (Hansen og Jensen, 2005b). Forskellige bogstaver angiver a signifikante forskelle (p<0,0001). Dannelsee af en rangorden regulerer søernes adgang til ressourcer (foder, vand, leje) og foregår i forbindelse med gruppering (Arey og Edwards, 1998) ). Det vides fraa forsøg, at vægt og alder har indflydelse e på den individuelle rangposition. Ældre søer har såledess typisk en højere rang end yngre søer (Arey, 1999; Hoy et al. 2009) ). Årsagen til forskellen i resultaterne mellem forsøgene af Hansen og Jensen (2005b) og Andersen et al. (2000) kan skyldes alderen på dyrene, derr indgik i forsøgene. I forsøget af Hansen og Jensen (2005b) bestod grupperne af henholdsvis 1.- til 3.-kuldssøer (unge) eller 4.-kuldssøer (ældre), mens sogrisene i forsøget af Andersen et al. (2000)) var syv uger gamle. Der var også forskel på Sortering efter størrelse Dyr af samme størrelse har sværere ved at etablere en rangorden end dyr af forskellig størrelse, fordi dyr af ens størrelse har svært ved at vurdere hinandens kampstyrke, hvorfor rangkampe intensiveres (Arey og Edwards, 1998). Dette blev eftervistt i et studie med syv ugerr gamle sogrise af Andersen et al. (2000), som fandt signifikant mindre aggression i grupper af sogrise med uens størrelse sammenlignet med sogrise i grupper af ens størrelse. Calmann-Hinkee (2000) viste, at sortering efter størrelsee ikke var en egnet metode til at reducere forekomsten af aggression (grupper á 4-6 dyr), da sortering førte til øget aggression i grupper aff små søer sammenligne et med grupper af store (p=0,006) og usorterede (p=0,005) søer. Der blev dog ikke fundet en signifikant forskel i antallet af modtagen aggression mellem behandlingerne (Calmann-Hinke, 2000). Det er imidlertid muligt, at sortering af søer efter størrelse vil føre til forbedrede reproduktionsresultater for de lavere rangerende søer, idet de rangsvage søer ofte modtager den størstee mængde aggression ogg udviser signifikant mindre socialadfærd i brunstperioden (Pedersen et al., 1993). Hansen og Jensen (2005b)) undersøgtee effekten af at sorteree søer efter alder umiddelbart efter fravænning. Der var ikke signifikant forskel i aggressionsniveau mellem gruppen af usorterede og gruppen af sorterede dyr. I forsøget indgik kuld, og der blev fundet effekt på antal totalfødte grise, til fordel for at opstalde unge søer i flokke for sig. Det var forventet, at dyr af ens størrelse ville have sværere ved at etablere enn rangorden end dyr af forskellig størrelsee (Arey og Edwards, 1998; Pedersen, 1998; Andersen et al., 2000; Calmann- Hinke, 2000). 4

5 gruppestørrelserne. I forsøget af Hansen og Jensen (2005b) var grupperne på henholdsvis 15 (3,8 m 2 /so) og 23 (2,9 m 2 /so) dyr (besætning A og B respektive), mens de i forsøget af Andersen et al. (2000) var på fire dyr (>82 m 2 /sogris i forsøgsstien). Dyrene i forsøget af Andersen et al. (2000) og Calmann-Hinke (2000) kunne ikke undgå opspring ved at gå ind i æde-/insemineringsbokse, hvilket de havde fri adgang til i studiet af Hansen og Jensen (2005b). Delkonklusion: Sortering efter størrelse Sortering efter alder forventes at begrænse belastningen af de rangsvage søer, der størrelsesmæssigt bliver mere lige med de søer, der udfører opspring. Til gengæld er der risiko for, at det tager længere tid at danne en rangorden, fordi dyrene ikke visuelt kan vurdere styrkeforholdet. De få forsøg viser, at sortering kan forbedre produktionsresultaterne hos de unge søer, men at de mindste søer udviser mere aggression, hvis holdene er sorteret efter aldre, end hvis dyrene blandes tilfældigt. Muligvis har belægningsgraden og adgang til æde-/insemineringsbokse betydning for, hvordan sortering efter aldre påvirker aggressionsniveauet samt reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens. Flugtmulighed Ved at forsyne alle søer i en flok med fri adgang til en æde-/insemineringsboks får især de rangsvage søer mulighed for at undgå aggressorer og springende søer. Rasmussen (2000) undersøgte, i hvilken forbindelse søer bruger æde-/insemineringsbokse i grupper à søer (3,3 m 2 /so i friarealet) med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Søerne blev ikke tvunget ud ad boksene forud for registrering, og det kan derfor ikke udelukkes, at netop de søer, der havde brug for en flugtmulighed, allerede lå inde i boksene. Rasmussen (2000) fandt, at signifikant flere søer søgte tilflugt i æde-/ insemineringsbokse grundet forudgående aggression på dagen for sammenblanding (dag 0) sammenlignet med dag 5 efter sammenblanding (figur 3, p<0,05). Dag 4 og 5 efter fravænning var henholdsvis 70 pct. og 83 pct. af søerne i brunst. I disse dage var der signifikant flere søer i boksene på grund af opspring end dag 0 (figur 4, p<0,05) (Rasmussen, 2000). En so registreredes som liggende i boks på grund af opspring, når soen, efter at have modtaget opspring, søgte ind i en æde- /insemineringsboks. Frekvensen af ophold i æde-/insemineringsbokse med forudgående aggression (cirka 1 so ud af 20 pr. time) eller opspring (cirka 1 so ud af 30 pr. time) var dog så lav (figur 3 og 4) sammenlignet med ophold i bokse forårsaget af andre årsager, som fx optimeret termoregulering, at Rasmussen (2000) sluttede, at æde-/insemineringsbokse kun i mindre grad blev brugt som flugtmulighed ved aggression og opspring. Stien var indrettet med dybstrøelse i aktivitetsområdet, der kan have forårsaget varmeudvikling. Denne antagelse blev underbygget af, at varigheden af hvileadfærd i boksen var positivt korreleret til rumtemperaturen. Det antages, at de 3 pct. søer (1/30), der søger tilflugt i æde- /inseminerigsboks grundet opspring, var rangsvage. Dette tal kan holdes op mod antagelsen om, at 5

6 der er 10 pct. rangsvage søer i en gruppe. Dee 3 pct. søer, der har søgt tilflugt i bokse, udgør således en tredjedel af det samlede antall rangsvage søer i en gruppe. Søer, der d har behov for tilflugtssteder (rangsvage søer), anvender således æde-/insemineringsbokse som flugtvej. Dettee støtter Hansen og Jensen (2003b), der observerede, at søer anvender æde-/insemineringsbokse ved flugt. Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgraden i stien og søernes brug af æde- /insemineringsbokse. I forsøget af Rasmussen (2000) var der i gennemsnit 3,3 m 2 /so i friarealet, mens der i forsøget af Hansen og Jensen (2003b) i gennemsnit var 2,3 m 2 /so. Det er derfor muligt, at søer ved lav belægningsgrad i højere grad vælgerr at flygte ude i friarealet, mens søer holdt under høj belægningsgrad ikke har denne mulighed og derfor er nødsaget til at anvende æde- /insemineringsboksee som flugtvej. Figur 3. Frekvens af ophold i ædeboks grundet aggression fordelt på ugedage efter gruppering, hvor farverne angiver årstid. Bogstaverne refererer til statistiske forskelle mellem ugedagee indenfor samme årstid (Rasmussen, 2000). Figur 4. Frekvens af ophold i ædeboks grundet opspringg fordelt på ugedage efter gruppering, hvor farverne angiver årstid. Bogstaverne refererer til statistiske forskelle mellem ugedagee indenfor samme årstid (Rasmussen, 2000). Hemsworth et al. (1982) gennemførte to forsøg, hvor der i alt indgik søer. Formålet var blandt andet at undersøge betydningen af opstaldningsform på tidspunkt for påbegyndt brunst hos fravænnede søer. Søerne brunstkontrollederes ved rideprøven (Back Pressure Test). I det første forsøg (grupper à 5 søer), hvor søerne ikke havde nogen flugtmulighed, og hvor der var 1,6 m 2 /so, blev der fundet tendens til et kortere fravænning-til-brunstinterval (p<0,06) hos de e gruppeopstaldede søer sammenlignet med søer opstaldet individuelt i bokse. Der kunnee ikke vises nogen signifikant effekt af opstaldningsformen på kuldstørrelse en. I det andet forsøg, hvor belægningsgraden var lavere (grupperr à 4 søer, 1, 8 m 2 /so), og hvor delvisee stiopdelinger gav søerne en flugtmulighed, blev der 6

7 fundet en signifikant reduktion i fravænning-til-brunstintervallet (p<0,05) samt en signifikant forøget kuldstørrelse (p<0,05) hos gruppeopstaldede søer sammenlignet med søer holdt individuelt i boks. Hansen og Jensen (2003b) sammenlignede kuldresultaterne for individuelt opstaldede og flokopstaldede søer, hvor alle søerne i stien havde adgang til æde-/insemineringsbokse. Forsøget viste, at søer opstaldet i flok (gennemsnitlig otte søer pr. gruppe og 2,3 m 2 /so i friarealet) opnåede de bedste produktionsresultater, idet individuelt opstaldede søer havde en signifikant lavere faringsprocent (p=0,01) end gruppeopstaldede. Det ser således ud til, at ved lav holdstørrelse, stort friareal og flugtmulighed, vil løsdrift efter fravænning fungere godt. Den højere faringsprocent skyldes sandsynligvis, at brunstkontrollen lettes, når søerne går løse, mens søerne i insemineringsboksene fortsat sikrer ro til insemineringen. Delkonklusion: Flugtmulighed De førnævnte få forsøg finder en positiv virkning af at give søerne flugtmuligheder, disse kan fx være i form af æde-/insemineringsbokse eller skjul. Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgrad og brug af æde-/insemineringsbokse, således at søer ved lav belægningsgrad ikke i samme grad vil benytte boksene. Seksuel adfærd hos fravænnede søer Når søer kommer i forbrunst og brunst, ses en ændring i deres døgnrytme, således at søerne bliver aktive hele døgnet (Pedersen, 2007). Det øgede aktivitetsniveau er forbundet med en stigning i forekomsten af seksuel adfærd (Pedersen, 1998). Når søer holdes i grupper, ses denne adfærd blandt andet i form af flankepuf, hvor soen placerer hovedet under flanken på en anden so og løfter (Jensen, 1980), opspring på andre søer, snusen til andre søer samt præsentation foran ornen (Pedersen et al., 1993, 2000; Hansen, 2000; Pedersen, 2007). Denne adfærd er en normal del af grisens seksuelle adfærdsrepertoire (Signoret, 1970; Pedersen et al., 2003). Figur 5 illustrerer frekvensen af henholdsvis opspring, flankepuf og ornekontakt i dagene omkring brunsten. Det ses af figur 5, at frekvensen af de nævnte adfærdsformer er højest dag -1, 0,1 og 2, hvilket svarer til dag 4, 5, 6 og 7 efter fravænning. Disse dage var der i gennemsnit to, syv, seks og fire opspring pr. 24 timer pr. so (fundet ved aflæsning på figur 5). Figur 5. Frekvensen af opspringsforsøg, flankepuf samt frekvens af ornekontakt (soen stående tæt på ornestien) i 3 grupper à 9 søer. Dag 0 refererer til dagen for stående brunst (Efter Pedersen, 2007). 7

8 Kortvarig direkte daglig kontakt med en kønsmoden orne og opstaldning i en sti ved siden af enten en kønsmoden orne eller en brunstig so eller polt bevirker, at fravænnede søer kommer hurtigere i brunst, har tidligere og synkroniseret brunst og ægløsning (Pearce & Pearce, 1992; Pedersen, 2007), og at kønsmodne polte hurtigere kommer i brunst end dyr, der ikke har daglig kontakt med en kønsmoden orne eller til en brunstig so/polt (Paterson et al., 1989a, 1989b; Pearce, 1992; Hughes & Thorogood, 1999). Peacock og Hughes (1995) kunne ikke bekræfte dette i deres forsøg på kønsmodne polte. Et forsøg af Pearce og Pearce (1992), hvor søer var i grupper af to, tre eller fire dyr, viste, at daglig kontakt med en brunstig so eller en kønsmoden orne i højere grad synkroniserede brunst hos fravænnede søer end ved søer opstaldet enten isoleret fra andre dyr eller nær en ikke-brunstig so, og at søer opstaldet nær og med daglig direkte kontakt til en brunstig so havde en signifikant højere (p<0,001) grad af synkronisering af brunst end søerne i de øvrige behandlinger, inklusiv dyr med kontakt til en kønsmoden orne (Pearce & Pearce, 1992). Hvis søer efter fravænning har daglig kontakt til en brunstig so eller kønsmoden orne, påvirkes alle søer ens uanset deres alder. Hvis der derimod ikke er kontakt til andre søer eller kontakten er til en ikke-brunstig so, vil ældre søerne komme signifikant tidligere i brunst end 1.-kuldssøerne (p<0,05) (Pearce & Pearce, 1992). Ydermere kunne Peacock og Hughes (1995) vise en tendens til, at størrelsen på stimulusdyret har betydning for, hvornår polte kommer i brunst, således at polte, der har kontakt med store dyr (søer), hurtigere når brunst end polte, som har kontakt med små dyr (polte). Delkonklusion: Seksuel adfærd hos fravænnede søer Daglig kontakt til en kønsmoden orne eller en brunstig so fører til, at gruppeopstaldede søer hurtigere kommer i brunst samt til en synkroniseret brunst. Brunsten hos ældre søer kan stimuleres af den blotte tilstedeværelse af andre søer, uanset om disse er i brunst eller ej, hvorimod brunsten hos 1.- kuldssøer kun stimuleres ved tilstedeværelsen af en orne eller af andre brunstige dyr. Opspring Opspring antages at udgøre en betydelig stressor for søer, der bliver sprunget på, mens de ikke selv er brunstige (Pedersen, 1998). Stress kan føre til nedsatte reproduktionsresultater (Einarsson et al., 2008). Under brunsten ses en forskel i forekomsten af social adfærd for henholdsvis højt-, mellem- og lavtrangerende søer (afgjort ud fra mængden af modtagen aggression). Det er illustreret i figur 6, som viser forekomsten af socialadfærd i grupper af tre søer, der blev grupperet efter fravænning. I figuren udgøres socialadfærd af: Opspring, flankepuf, tryne/krop og tryne/tryne. Af figuren ses, at den totale forekomst af socialadfærd er højest dagen før brunst og under brunsten, og at de højtrangerende søer udviser signifikant mere social adfærd end lavtrangerende søer (Pedersen et al., 1993). Resultaterne er i overensstemmelse med et studie af Calmann-Hinke (2000). Af figuren ses, at opspring primært 8

9 forekommer i perioden før og under brunsten. I denne periode afgiver højtrangerende søer cirka 20 opspring, mellemrangerende cirka fem og rangsvage søer nul opspring (figur 6). Et forsøg viste, at 56 pct. af alle opspring er på lavere rangerende søer, mens de i 31 pct. af tilfældene rettes imod søer af samme størrelse, kun i 13 pct. af tilfældene springes på højere rangerende dyr (Pedersen, 2007). Dette betyder, at det i mere end halvdelen af alle opspring er en stor/ældre so, der springer på en lille/ung so (Pedersen, 1998). Et forsøg af Pedersen (2000), viste, at 46 pct. af søers opspring var rettet imod en foretrukken partner, som soen sprang på. Forsøget blev gennemført med søer holdt i grupper af ni, også 1.-kuldssøer indgik i forsøget. Nogle søer kan udvise op mod 40 opspring/døgn strækkende sig over flere døgn (Pedersen, 1998). Hvis halvdelen rettes imod samme so, bliver denne so sprunget på 20 gange pr. dag, svarende til ét opspring pr. time. Figur 6. Den totale forekomst af ikke-aggressiv socialadfærd udvist ±SE for hver rang (gennemsnit af tre søer) før, under og efter brunst. Forskellige bogstaver (a, b) markerer signifikante forskelle (p<0,05). (Efter Pedersen et al., 1993). Et mindre forsøg fandt, at i små, usorterede grupper af søer (grupper à 4-6 søer med blandet alder) afgav højtrangerende søer flere opspring end rangsvage søer (rang afgjort ud fra andel vundne kampe) (Calmann-Hinke, 2000). Calmann-Hinke (2000) fandt endvidere, at lavtrangerende søer, uanset om de var sorteret efter størrelse eller usorterede, modtog flere opspring end højtrangerende søer. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i antallet af afgivne eller modtagne opspring mellem grupper med henholdsvis: Små, store eller usorterede søer. Hansen og Jensen (2005b) fandt en tendens til flere opspring i sorterede grupper med store søer sammenlignet med grupper af små søer og usorterede grupper af søer (grupper med 15 eller 23 søer, figur 7). De flere opspring hos større søer havde umiddelbart ingen signifikant effekt på reproduktionsresultaterne eller udtagningsfrekvensen (Hansen og Jensen, 2005b). Hansen og Jensen (2005b) fandt, at små søer i usorterede grupper fik færre (p=0,038) totalfødte grise pr. kuld (gennemsnit på 14 grise/kuld) end små søer i sorterede grupper (gennemsnit på 14,6 grise/kuld). 9

10 Figur 7. Det gennemsnitlige antal opspring pr. so pr. gruppe i dagene efter fravænning. Den sorterede forsøgsgruppe er opdelt i to flokke med henholdsvis små eller store søer (Hansen og Jensen, 2005b). I et forsøg på at forbedre kuldresultaterne hos gruppeopstaldede søer forsøgte Fisker (2003) at give en gruppe søer ro efter løbning i form af individuel opstaldning i mindst to timer efter inseminering. Gruppestørrelserne i de tre besætninger i forsøget var på henholdsvis: 17, 30 og 54 søer. I kontrolgruppen blev søerne også løbet i boks, men blev herefter straks lukket tilbage i løsdrift. Forsøget viste, at yngre søer (2.- og 3.-kuldssøer), der fik mindst to timers ro efter inseminering, havde en højere faringsprocent end søer, der ikke fik ro (88 pct. kontra 83 pct.) (p<0,0001). Denne forskel sås ikke i blandt de ældre søer ( 4.-kuldssøer). For både yngre og ældre søer gjaldt, at kuldstørrelsen ikke var signifikant påvirket af, om søerne fik ro efter inseminering eller ej. Hansen og Jensen (2005a) undersøgte effekten af at opstalde søer i boks i opsprings- og løbeperioden svarende til dag 3 efter fravænning og frem til flytning til drægtighedsstalden tre dage efter løbning (grupper på 30 eller 40 søer). Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i antallet af totalfødte grise pr. kuld eller i faringsprocenten mellem søer, der havde fri adgang til æde- /insemineringsbokse og søer, der ved brunstens indtrædelse og frem til flytning til drægtighedsstalden blev opstaldet i boksene (Hansen & Jensen, 2005a). I en opfølgning af dette forsøg fandt Hansen og Jensen (Appendix 1), at når søer var boksopstaldet i opsprings- og løbeperioden, var der signifikant færre (cirka 4 procentpoint) søer, der blev udtaget på grund af benproblemer eller manglende brunst sammenlignet med opstaldning i flok med dybstrøelse i lejet og fri adgang til æde-/insemineringsbokse i perioden fra fravænning til løbning (p=0,03). Dette højere antal udtagne dyr hos de gruppeopstaldede søer forekom på trods af et velstrøet aktivitetsområde. Det er tidligere vist, at et velstrøet aktivitetsområde medvirker til at etablere et skridsikkert gulv i løbestien, hvilket kunne forventes at reducere forekomsten af benproblemer (Hansen & Kongsted, 2002; Spoolder et al., 2009). Delkonklusion: Opspring Det er typisk de højtrangerende søer, der udviser de fleste opspring, og rangsvage søer vil uanset grupperingsform (sorteret/usorteret) modtage den største andel opspring. 10

11 Formodentlig har dyr i sorterede flokke en mere sammenfalden brunst, end søer gående i usorterede flokke. Der er derfor større sandsynlighed for, at lavtrangende søer i sorterede flokke først bliver sprunget på, når de selv bliver brunstige, opspring under brunsten vil antageligt ikke udgøre en stressor. Det er muligt at forbedre unge søers faringsprocent ved at give søerne ro efter løbning i form af individuel opstaldning efter inseminering. Alternativt kan søer boksopstaldes i hele opsprings- og løbeperioden. Sidstnævnte løsning har den fordel, at frekvensen af benproblemer reduceres sammenlignet med søer med fri adgang til bokse. Denne løsning er dog ikke anvendelig i UKbesætninger. Tidspunkt for brunstens indtrædelse I et forsøg af Steverink et al. (1999) blev der fundet en spredning i tidspunktet for start på forbrunst og brunst blandt søer holdt i boks i løbeafdelingen. Figur 8 viser, at på dag 3, 4, 5, 6 og 7 kom henholdsvis 2 pct. (aflæst på figuren), 23 pct. (aflæst på figuren), 42,7 pct., 15 pct. (aflæst på figuren) og 5 pct. (aflæst på figuren) af søerne i brunst (i alt 83 %). Varigheden af brunsten er også illustreret i figur 8. Det skal bemærkes, at brunsten var længst hos de søer, der kom tidligst i brunst. Således var varigheden af brunsten for søer, der kom i brunst dag 4 efter fravænning, 56 ±1,2 timer, mens den for søer, der kom i brunst dag 5 efter fravænning, var 50,3 ±1,1 timer. Weitze et al. (1994) har tilsvarende fundet, at søer, der kom tidligt i brunst, udviste brunst i signifikant længere tid end søer, der kom senere i brunst (>70 timer kontra <60 timer respektivt). Figur 8. Figuren TV: Fordelingen af søer og den gennemsnitlige varighed af den første brunst efter fravænning er angivet i 10 dage fra fravænning til brunst (WEI). (Figuren er angivet med ±SE) Forskellige bogstaver (a,b,c) angiver signifikant forskellige kuldstørrelser mellem WEI-klasser. Figuren TH: Frekvensen af søer der kommer i brunst i dagene efter fravænning (P<0,05) (Steverink et al., 1999). I et andet forsøg fandt Steverink et al. (1997), at varigheden af brunst for søer i boks var signifikant kortere (p=0,002) blandt unge søer (1.- og 2.-kuldssøer, 55 timer) end blandt ældre søer (3.- til 7.- kuldssøer, 62 timer). I forsøget af Weitze et al. (1994) blev varigheden af brunst hos boksopstaldede søer sammenlignet for to kuldgrupper 2.- til 4.-kuldssøer og >4.-kuldssøer. De fandt en signifikant (p 0,05) længere varighed af brunsten hos yngre søer (2.- til 4.-kuld, 64,4 timer) end ved ældre søer (>4.-kuld, 60,3 timer). Uoverensstemmelsen mellem de to kilder kan skyldes, at forsøgene blev udført 11

12 på forskellige aldersgrupper, således indgik 3.- og 4.-kuldssøer som ældre søer i forsøget af Steverink et al. (1997), mens de hos Weitze et al. (1994) blev kategoriseret som yngre søer. 3.- og 4.-kuldssøer er typisk repræsenteret med størst antal i flokke af søer og også dem, der får de største kuld. Steverink et al. (1999) viste, at for boksopstaldede søer gælder, at de søer, der kommer tidligt i brunst, har en længere brunstperiode end søer, der kommer senere i brunst, og at unge boksopstaldede søer (1.- og 2.-kuldssøer) har en kortere brunst end ældre søer (3.- til 7.-kuldssøer) (Steverink et al., 1997). Unge søer er formodentlig rangsvage, mens ældre formodes at være højtrangerende. Studierne af Steverink et al. (1997, 1999) er således i overensstemmelse med et forsøg med gruppeopstaldede (grupper à ni) søer, der viste, at rangsvage søer kom senere i brunst og havde en signifikant kortere brunst end højtrangerende søer (Pedersen et al., 1993). Delkonklusion: Tidspunkt for brunstens indtrædelse Det kan forventes, at unge søer i grupper kommer senere i brunst end ældre søer, dette er dog ikke dokumenteret for løse søer. Da det typisk er de højtrangerende søer (formodentlig ældre søer), der udviser de fleste opspring, og de rangsvage søer (formodentlig unge søer), der modtager den største mængde opspring, vurderes det, at der er risiko for, at de rangsvage søer springes på, mens de endnu ikke selv er brunstige. Opspring på ikke-brunstige søer vurderes at udgøre en stressor og kan føre til reducerede reproduktionsresultater, og at soen får benproblemer. Disse forhold er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt. Seksuel motivation Et forsøg af Pedersen et al. (2003) havde til formål at undersøge, hvordan social rang (rangsvag kontra højtrangerende) påvirker den seksuelle motivation hos søer. Dette blev gjort ved at registrere forekomsten af opsøgning af orne (proceptiv adfærd) og respons på ornekontakt (receptiv adfærd) hos parvis opstaldede søer (par af enten første- eller flerkuldssøer). Under brunsten brugte den rangsvage so i parrene statistisk signifikant (p=0,01) mindre tid stående tæt på ornestien end den dominante so i parrene (Pedersen et al., 2003). Figur 9 illustrerer søernes respons på ornen. Det ses, at social underlegenhed havde signifikant negativ betydning for søernes seksuelle motivation (Pedersen et al., 2003). På trods af at søerne var i stående brunst, fandt Pedersen et al. (2003), at 40 % af de lavtrangerende søer flygtede, når de blev besteget af en kønsmoden og seksuelt erfaren orne, hvorimod ingen af de dominante søer flygtede (p<0,05). Der var desuden en signifikant højere andel af lavtrangerende søer, der vokaliserede, når de blev besteget af ornen (58 %) sammenlignet med dominante søer (15 %). Pedersen et al. (2003) konkluderer, at der er en risiko for, at brunsten hos rangsvage søer ikke opdages og at søerne derfor ikke løbes, når de holdes i par og derfor sandsynligvis også, når de holdes i grupper. Opstaldning tæt på orne kan derfor medføre, at den seksuelle adfærd i rangsvage søer undertrykkes af frygtadfærd (Pedersen et al., 2003). 12

13 Figur 9. Andelen af søer, der på trods af stående brunst henholdsvis vokaliserede eller flygtede som respons på ornestimulering, og andelen der ikke stod, når ornen forsøgte at bestige dem. Søjler med forskellige bogstaver (a, b) er signifikant forskellige (p<0,05) (Pedersen et al., 2003). Delkonklusion: Seksuel motivation Social underlegenhed påvirker søers seksuelle motivation. Nedsat seksuel motivation kan betyde nedsat udvisning af seksuel adfærd samt udvisning af frygtadfærd ved ornestimulering hos lavtrangerende søer og kan føre til, at brunsten ikke opdages og at rangsvage søer ikke løbes. Brunstkontrol og løbning For at opnå tilfredsstillende reproduktionsresultater kræves en individuel og effektiv brunstkontrol og løbning, når søer opstaldes i flok. Eftersom den seksuelle adfærd/ytring hos rangsvage søer i flok kan være reduceret (Pedersen, 2003) og det desuden er muligt, at søer af forskellige kuld har forskellige brunstforløb, hvor unge søer kommer senere i brunst, stiller store krav til løbemanagement, når søer er opstaldet i flokke. Hansen (2000) viste, at søer opstaldet individuelt i løbestalden fik statistisk signifikant flere totalfødte grise end gruppeopstaldede søer. Den nedsatte kuldstørrelse hos de gruppeopstaldede søer var mest udtalt hos 1.-kuldssøerne. En nærmere analyse viste, at søer, der var flokopstaldet, sandsynligvis blev løbet for tidligt i forhold til den stående brunst. Dette skyldtes formodentligt, at gruppeopstaldede søer har et anderledes brunstforløb end individuelt opstaldede søer (Hemsworth et al., 1982; Hansen, 2000; Langendijk et al., 2000). Forsøg, af hvorledes gruppeopstaldning påvirker søers brunstforløb, er modstridende, men viser generelt et andet brunstforløb hos gruppeopstaldede søer end søer holdt individuelt. Hemsworth et al. (1982) fandt, at gruppeopstaldede søer i grupper af fire (1,8 m 2 /so) kom flere dage tidligere i brunst end individuelt opstaldede, mens Langendijk et al. (2000) demonstrerede, at søer i grupper af fire (2,6 m 2 /so) kan have forsinket brunstadfærd og ægløsning sammenlignet med individuelt opstaldede søer. I sit senere forsøg viste Hansen (2003a), at det ved at forbedre løbestrategien, således at søerne blev i boksene under inseminering, samt brunstkontrol og løbning blev optimeret (anvendte 5-punkts- 13

14 planen), var muligt at opnå samme kuldstørrelse og faringsprocent hos flokopstaldede søer uden adgang til æde-/ insemineringsbokse som ved individuelt opstaldede søer. Delkonklusion: Brunstkontrol og løbning På grund af risikoen for en nedsat brunstytring hos rangsvage dyr samt et forskudt tidspunkt for brunstens indtrædelse hos gruppeopstaldede søer er det afgørende at anvende en optimeret brunstkontrol og løbning som fx 5-punkts-planen. Søerne kan desuden med fordel løbes, mens de står i boksen. Diskussion Formålet med dette litteraturstudie var at vurdere, hvilken betydning dominansforhold har for aggression i forbindelse med dannelse af rangorden, seksuel adfærd (opspring), seksuel motivation og brunstforløbet, når søer holdes i grupper fra fravænning og indtil løbning. Formålet var endvidere at vurdere, om der mangler viden på dette område. Når søer kommer i brunst og forbrunst, øges deres aktivitetsniveau (Pedersen, 2007), og der forekommer seksuel adfærd (Pedersen, 1998). Den seksuelle adfærd hos gruppeopstaldede søer ses i form af snusen til andre søer, flankepuf, opspring på andre søer samt præsentation foran ornen (Jensen, 1980; Pedersen et al., 1993, 2000; Hansen, 2000; Pedersen, 2007). Denne adfærd findes også blandt søer under naturlige forhold (Signoret, 1970). Hos gruppeopstaldede søer holdt i mindre grupper er forekomsten af opspring forhøjet dag 3-8 efter fravænning (Pedersen, 2007). Som tidligere nævnt udviser højtrangerende søer (formodentlig ældre søer) signifikant mere social adfærd end lavtrangerende søer (formodentlig yngre søer) (Pedersen et al., 1993, 2000), og i 56 % af tilfældene springer søer på lavere rangerende søer end dem selv (Pedersen, 2007). I forsøg med mindre grupper af søer (op til fire søer) er det vist, at den seksuelle adfærd kan tjene til social stimulering, så opstaldning nær og kortvarig, daglig kontakt til en kønsmoden orne eller til en brunstig so bevirker, at fravænnede søer hurtigere kommer i brunst samt til en tidlig synkroniseret brunst og ægløsning (Pearce & Pearce, 1992; Pedersen, 2007). Det formodes, at også størrelsen på stimulusdyret har betydning for brunstens indtrædelse hos søer, da dette ses hos polte (Peacock & Hughes, 1995). Under produktionsforhold holdes et ugehold typisk samlet (søer fravænnet på samme dag) i relativt store grupper (typisk 30 søer). Der er ikke fundet undersøgelser, der ser på, hvordan social stimulering påvirker søer holdt i så store grupper. Ligeledes er det ikke undersøgt, hvordan permanent fysisk kontakt til brunstige dyr påvirker brunsten hos ikke-brunstige dyr. Det formodes på den ene side at kunne fremme tidspunktet for brunsten, men kan på den anden side stresse rangsvage dyr, så de ikke kommer i brunst, undertrykker brunstsadfærden eller hyppigere løber om. 14

15 Baseret på forsøg med søer opstaldet i boks eller i små grupper (Pedersen et al., 1993; Steverink et al. 1997, 1999) forventes det, at de unge søer i grupper på 30 søer kommer senere i brunst efter fravænning end ældre søer. Det er derfor muligt, at der under produktionsforhold er en risiko for, at de unge søer springes på, mens de endnu ikke selv er brunstige. Dette vurderes at udgøre en stressor og kan føre til reducerede reproduktionsresultater og at soen må udtages af flokken på grund af benproblemer. Antagelsen om, at det er de unge søer, der belastes (i form af nedsatte reproduktionsresultater), når søer opstaldes i grupper understøttes af et forsøg af Fisker (2003), som viste, at unge søer (2.- og 3.-kuldssøer), der fik to timers ro efter inseminering, havde en højere faringsprocent end unge søer, der ikke fik ro. Hansen og Jensen (2005b) fandt desuden en højere kuldstørrelse blandt små søer, der gik i grupper sorteret efter alder/vægt sammenlignet med små søer i usorterede flokke. Dette indikerede en større belastning af de mindre/yngre søer opstaldet i usorterede grupper. Den seksuelle motivation hos søer afhænger af søernes plads i dominanshierarkiet (Pedersen et al., 2003). Således udviser rangsvage søer mindre receptiv og proceptiv adfærd end dominante søer, når søer opstaldes parvist under brunsten. Den seksuelle adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper formodes derfor også at være nedsat. Litteraturen vedrørende brunstforløbet hos søer opstaldet under produktionsforhold i grupper af 30 eller flere søer er generelt mangelfuld og der mangler i særdeleshed viden om, hvordan unge søers brunstforløb påvirkes af gruppeopstaldning og om, hvordan gruppeopstaldede søers plads i dominanshierarkiet påvirker deres brunstforløb. Det er de dominerende søer, der udviser den største mængde opspring og da det formodes, at de højtrangerende søer er ældre søer, er det også disse søer, der udviser den største mængde aggression (Olsson og Svendsen, 1995; Andersen et al., 2000; Calmann-Hinke, 2000). Resultater fra tidligere forsøg, der har set på forekomsten af aggression, når henholdsvis søer og sogrise er blevet sorteret efter alder/vægt, er uoverensstemmende (Andersen et al., 2000; Calmann- Hinke, 2000; Hansen og Jensen, 2005b). Flere faktorer kan være årsagen til uoverensstemmelsen, men da forsøget af Hansen og Jensen (2005b) er udført på et betydeligt større antal dyr end forsøgene af Andersen et al., (2000) og Calmann-Hinke (2000) (15 eller 23 søer kontra henholdsvis 4 og 4-6 søer) vurderes det, at sortering af søer under produktionsforhold, ligesom det blev fundet af Hansen og Jensen (2005b), ikke vil påvirke forekomsten af aggressive konfrontationer, såfremt søerne har adgang til æde-/ insemineringsbokse. I forsøg har sortering dog ikke influeret signifikant på forekomsten af opspring. Der er behov for, at yderligere forsøg be- eller afkræfter om sortering af gruppeopstaldede fravænnede søer holdt under produktionsforhold ikke fører til aggression, samt om sortering under disse forhold vil føre til en mindsket belastning af små søer. 15

16 Flugtmulighed kan blandt andet være i form af permanent adgang til æde-/insemineringsbokse eller til skjul. Tilsyneladende afhænger søers brug af æde-/insemineringsbokse af belægningsgraden i stien. Således foretrækker søer ved lav belægningsgrad at flygte fra aggressorer og springende søer ude i aktivitetsområdet frem for at flygte ind i en æde-/insemineringsboks. Hvorvidt skjul udgør en egnet flugtmulighed og et alternativ til æde-/insemineringsbokse, er endnu ikke afklaret til fulde. Et alternativ til at opstalde søer i grupper under hele opholdet i løbeafdelingen kunne være at boksopstalde søerne i opspringsperioden, dette medfører, at signifikant færre søer må udtages på grund af benproblemer eller manglende brunst (Hansen og Jensen, 2005a). Det skal dog bemærkes, at boksopstaldning i opspringsperioden ikke er en anvendelig løsning i UK-besætninger, da kravet om løsgående søer i så fald ikke er opfyldt. Konklusion Nærværende litteraturstudie bekræfter, at det hovedsageligt er de rangsvage søer, som formodentlig er små og unge søer, der belastes, når søer gruppeopstaldes i løbeafdelingen. Belastningen ses i form af blandt andet opspring og deraf følgende forringede reproduktionsresultater og skader. Det er ikke endeligt undersøgt, hvordan denne belastning kan mindskes, således at reproduktionsresultater og udtagningsfrekvens ikke påvirkes. Rapporten fra Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af svin (Justitsministeriet, 2010) foreslår, at der arbejdes mod etablering af løsdrift efter fravænning for nybyggeri fra Det er derfor relevant at undersøge problemet med belastning af rangsvage søer og dermed anvise mulige løsninger. Som det fremgår af litteraturstudiet, er der kun få personer/institutioner, der har gennemført forsøg i løbestalde til løsgående søer og ingen af disse forsøg er gennemført i store flokke svarende til nuværende produktionsforhold. Mere specifikt mangler der viden, der afdækker betydning af: Social stimulering mellem søer holdt i store grupper, herunder hvordan permanent fysisk kontakt med brunstige søer påvirker brunsten hos ikke-brunstige søer Opspring fra dominerende søer på unge søer, mens de endnu ikke selv er brunstige Formodet nedsat seksuelle adfærd hos rangsvage søer holdt i grupper Dominanshierarkiets betydning på søers brunstforløb Sortering efter alder som strategi for at mindske belastningen af unge søer Skjul som flugtmulighed 16

17 Referencer - Andersen, I.L., Andenæs, H., Bøe, K.E., Jensen, P., Bakken, M., (2000): The effects of Weight asymmetry and resource distribution on aggression in groups of unacquainted pigs. Applied Animal Behaviour Science 68: pp Arey, D.S., (1999): time course of the formation and disruption of social organisation in group-housed sows. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Arey, D.S. og Edwards, S.A., (1998): Factors influencing aggression between sows after mixing and the consequences for welfare and production. Livestock Production Science 56: pp Calmann-Hinke, D., (2000): Sortering/ingen sortering før gruppering i løbeafdeling betydning af forskelle i størrelse mellem søer i gruppen på aggression og opspringsaktivitet. Speciale projekt, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Fisker, B.N., (2003): Betydning af ro efter inseminering. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Einarsson, S., Brandt, Y., Lundeheim, N., Madej, A., (2008): Stress and its influence on reproduction in pigs: a review. Acta Veterinaria Scandinavia 50: Hansen, L.U., (2000): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U., (2003a): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning ændret løbestrategi. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U., (2003b): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning med permanent adgang til æde- /insemineringsbokse. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Jensen, H.K., (2005a): Boksopstaldning i forbindelse med brunstens indtrædelse. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Jensen, H.K., (2005b): Sortering af søer i løbeafdelingen. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hansen, L.U. og Kongsted, (2002): Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/ insemineringsbokse til løsgående søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. - Hemsworth, P.H., Salden, N.T.C.J., Hoogerbrugge, A., (1982): The Influence of the post-weaning social environment on the weaning to mating interval of the sow, Anim. Prod., 35: pp Hoy, S. et al., (2009): Investigations on dynamics of social rank of sows during several parities. Appl. Anim. Behav. Sci.121, Hughes, P.E. og Thorogood, K.L., (1999): A note on the effects of contact frequence and time of day of boar exposure on the efficancy of the boar effect. Anim. Reprod. Sci., 57: pp Jensen, P., (1980): An ethogram of social interaction patterns in group housed dry sows. Appl. Anim. Sci., 6: pp Justitsministeriet, (2010): Rapport fra Arbejdsgruppen om hold af svin. - Langendijk, P., Soede, N.M., Kemp, B., (2000): Effects of boar contact and housing conditions on estrus expression in weaned sows. J. Anim. Sci., 78: pp Olsson, A-C og Svendsen, J., (1995): Problem och rutiner vid gruppering av suggor och gyltor. JBT rapport Paterson, A.M.,Hughes, P.E., Pearce, G.P., (1989a): The effect of limiting the number of days of contact with boars, season and herd of origin on the attainment of puberty in gilts. Anim. Reprod. Sci., 18: pp Paterson, A.M.,Hughes, P.E., Pearce, G.P., (1989b): The effect of season, frequency and duration of contact with boars on the attainment of puberty in gilts. Anim. Reprod. Sci., 21: pp

18 - Peacock, A.J. og Huges, P.E., (1995): The effects of daily exposure to oestrus or anoestrus gilts and sows on the attainment of puberty in the gilt. Anim. Reprod. Sci., 1995: pp Pearce, G.P., (1992): Contact with oestrus female pigs stimulates and synchronises puberty in gilts. Vet. Rec., 130: pp Pearce, G.P. og Pearce, A.N., (1992): Contact with a sow in oestrus or a mature boar stimulates the onset of oestrus in weaned sows. The Veterinary Record, 130: pp Pedersen, L.J., (1998): Løbeafdelinger til løsgående søer -1. del. Kongres for Svineproducenter. - Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Damm, B.I., (2003): Sexual motivation in relation to social rank in pair-housed sows. Animal Reproduction Science, 75: pp Pedersen, L.J., (2007): Sexual behaviour in female pigs. Hormones and Behaviour, 52: pp Pedersen, L.J., Rojkittikhun, T., Einarsson, S., Edqvist, L.-E., (1993): Postweaning grouped sows: effects of aggression on hormonal patterns and oestrus behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci., 38: pp Pedersen, L.J., Rydhmer, L., Højsgaard, S., Dalin, A.M., Neil, M., (2000): Oestrus behaviour in group housed sows. (Upubliceret). - Rasmussen, D.K., (2000): Funktion og brug af ædebokse hos gruppeopstaldede søer i løbeafdelingen i relation til social rang, brunstcyklus, stald- og kropstemperatur. Speciale SDU-Odense Universitet. - Signoret, J.P., (1970): Reproductive behaviour of pigs. J. Reprod. Fert. Suppl.. 11: pp Spoolder, H.A.M., Geudeke, M.J., Van der Peet-Schwering, C.M.C, Soede, N.M., (2009): Group housing of sows in early pregnancy: A review of success and risk factors. 125: pp Steverink, D.W.B., Soede, N.M., Bouwman, E.G., Kemp, B., (1997): Influence of insemination-ovulation interval and sperm cell dose on fertilization in sows. Journal of Reproduction and Fertility. 111: pp Steverink, D.W.B., Soede, N.M., Groenland, G.J., van Schie, F.W., Noordhuizen, Kemp, B., (1999): Duration of estrus in relation to reproduction results in pigs on commercial farms. Journal of Animal Sci. 77: pp Weitze, K.F., Wagner-Rietschel, H., Waberski D., Richter, L., Krieter J., (1994): The onset of heat after weaning, heat duration, and ovulation as major factors in AI timing in sows. Reproduction in Domestic Animals 29 pp //NP// 18

19 APPENDIX 1 Opfølgning på møde med Justitsministeriets arbejdsgruppe i februar 2010 Ved Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Statistik vedr. frekvensen af udtagne søer i Meddelelse nr. 697: I Meddelelse nr. 697 var søerne opstaldet i flok med æde-/insemineringsboks. Grupperne var enten opstaldet i boks i brunstperioden eller ikke. Resultaterne viser, at der udtages flere søer, hvis de går løse hele perioden fra fravænning til løbning (13,6 pct.), frem for hvis de opbokses på 3. dagen efter fravænning (9,9 pct.). Denne forskel på 3,7 pct. er i meddelelsen angivet som en tendens. Tabel fra Meddelelse nr. 697 Tabel 5. Udtagningsårsager i løbeafdeling Opstaldning Boks + Boks Indsatte søer, stk Udtagne af indsatte, pct. 13,6 9,9 Dårlige ben, pct. 2,1 1,3 Manglende løbning, pct. 9,1 6,6 Andet, pct. *) 2,4 2,0 *) Der blev ikke udtaget søer med parametrene aggressiv, bange for andre søer, yversvamp, klovbylder og vulvabid På baggrund af det foreliggende datasæt, som vurderes tilstrækkelig, er der efterfølgende også foretaget statistiske analyser af udtagningsfrekvensen. Der findes således signifikant effekt af antallet af udtagne søer mellem de to grupper (p=0,03). Det er således statistisk sikkert flere søer, der må udtages fra stien med løsdrift frem for i stien, hvor søerne blev bokset op fra 3. dagen efter fravænning. Detaljer vedr. statistikken: I beregningerne indgår der følgende antal observationer: Ikke udtaget Udtaget I alt Ikke i boks i brunstperioden I boks i brunstperioden Der blev foretaget en X 2 test som viser en p-værdi på 0,0299 (two-sided test). 19

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme. FDS 2006 Afleveret 15/2-2009 Charlotte Johannessen Dyrlæge Landbrugets Veterinære

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-151-0054 Dok.: CAG40415 Endelig

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 11.11.2013 J.nr.: 2013-15-2301-01264/KISE Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere