I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv."

Transkript

1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon Fax CVR-nr FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT TEKNOLOGIER Revidering af økonomiske oplysninger i BAT blade Maj 2009 BAT-blade fungerer som et redskab for kommunale sagsbehandlere til fastsættelse af miljøkrav i forbindelse med miljøgodkendelser. Samtidig skal BAT-bladene styrke kvaliteten af BAT-redegørelserne i ansøgningerne om miljøgodkendelser og skabe et grundlag for en dialog mellem de kommunale sagsbehandlere og ansøgere om miljøgodkendelser. I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv. Den driftsøkonomiske analyse betragter økonomien set ud fra et snævert synspunkt nemlig landmandens. Denne type analyse tager således ikke hensyn til, at landmandens handlinger påvirker andre end ham selv f.eks. gennem lugtgener og forurening af vandmiljøet. Her beregnes omkostninger til den bedst tilgængelige teknologi pr. produceret enhed samt pr. kg reduceret N. I den miljøøkonomiske analyse betragtes teknologien ud fra samfundets perspektiv og her medtages principielt set alle omkostninger og gevinster, også værdien af miljøeffekter i det omfang, de kan kvantificeres og prissættes. Her beregnes udelukkende omkostninger pr. kg reduceret N. 1. Generelle økonomiske forudsætninger i den driftsøkonomiske analyse Samtlige teknologispecifikke forudsætninger såsom investeringsomkostninger og levetid er baseret på oplysninger fra producenter og/eller forhandlere. Oplysninger er indhentet gennem interviews \\allkfs01\data\sag\13\829.00\project documentation\forudsætninger bat maj 09.doc

2 2 gennemført i perioden januar-februar Beregningerne skal naturligvis tages med forbehold herfor. De generelle forudsætninger som fx pris på el, vand, syre, N og renteniveau er baseret på dels offentlige fremskrivninger dels oplysninger fra forhandlere. Med undtagelse af teknologierne målrettet æglæggere udføres samtlige beregninger for husdyrbrug med 75, 150, 250, 500, 750 og 950 DE. For æglæggere gennemføres beregningerne for 60, 120, 150 og 240 DE. Til forskel fra den miljøøkonomiske analyse er samtlige priser opgivet som de priser landmanden faktisk betaler dvs. der tages højde for at en del afgifter vil blive refunderet. Samtlige priser er i faste 2009-priser. Så vidt muligt er der taget udgangspunkt i forventede fremtidige priser, da der er tale om fremadrettede tiltag. Der er i dag et politisk krav om undergødning på knap 15 pct. i forhold til det økonomisk optimale niveau for landmanden. Implementering af BAT bevirker, at kvælstofindholdet i husdyrgødningen forhøjes i forhold til hvis landmanden ikke gennemførte teknologien. Der tages i dag ikke hensyn til dette merindhold af kvælstof i gødningen i forbindelse med indberetning af gødningsregnskab 1. Landmanden får hermed en ekstra gevinst i form af: 1. Øget høstudbytte idet kvælstofmængden kan hæves til det økonomisk optimale Sparet indkøb af handelsgødning. Værdien af øget høstudbytte værdisættes med udgangspunkt i den forventede hvedepris, mens sparet indkøb af handelsgødning værdisættes med prisen på N og evt. S i handelsgødning. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at landmanden først og fremmest udnytter det øgede kvælstofindhold til at øge høstudbytte til det økonomisk optimale. Såfremt at teknologien medfører et øget kvælstofindhold, som er større end det som kræves for at øge udbyttet til det økonomisk optimale, værdisættes den resterende kvælstofmængde i forhold til hvad landmanden ellers skulle have brugt på at indkøbe handelsgødning. Værdien af kvælstof medtages således ikke to gange. De generelle forudsætninger er oplistet i tabel 1. Under tabellen er forudsætningerne for enkelte af parametrene beskrevet yderligere. 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2 Thorkil Birkmose, Landscenteret har været behjælpelig hermed.

3 3 Tabel 1: Oversigt over de generelle forudsætninger i den driftsøkonomiske analyse, 2009 priser. Kilde Rente (pct.) 5 Fødevareministeriet (2008) El (kr./kwh) 0,82 Energistyrelsen (2009) Vand (kr./m3) 9 DANVA N (kr./kg. N) 6 DLG, Danish Agro, Landscenteret S (kr./kg. S) 4,5 DLG, Danish Agro, Landscenteret Kalkning inkl. udbringning kr./ha 60 Landscenteret (2009) Olie (kr./l) 5,1 Energistyrelsen (2009) Koncentreret svovlsyre (kr./kg.) 1 Kemira Hvede (kr./ton) Arbejdskraft, løn/time 116 FAO-OECD Agricultural Outlook Jordbrugsoverenskomsten, Løngruppe A uden bolig Rente Der tages udgangspunkt i det renteniveau, som er anvendt i forbindelse med Fødevareministeriets økonomiske analyser om landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser, da dette renteniveau forventes at være niveauet i Finansministeriets kommende vejledning. Ved at anvende den samme rente som i andre offentlige analyser sikres, at analyserne umiddelbart kan sammenligning Pris på gødning og koncentreret svovlsyre Den nuværende gødningspris er ca. 250 kr. pr. 100 kg. ammonium nitrat (34,4 pct.). Dvs. 7,3 kr. pr. kg. N. Gødningsprisen er imidlertid nedadgående efter at have været på et meget højt niveau gennem det sidste år. Flere forhandlere vurderer, at en pris på 6 kr. pr. kg. N er en realistisk fremtidig pris. Denne pris skal dog opfattes som en minimumspris, idet prisen på gødning med et enkelt næringsstof er billigere end en gødning med flere forskellige næringsstoffer. Prisen på svovlholdige gødninger er ligeledes faldende og en fremtidig realistisk pris vurderes at være 4,5 kr. pr. kg. S.

4 4 Med hensyn til prisen på kalkning tages udgangspunkt i Landscenterets budgetkalkuler for Prisen er 60 kr./ha og inkluderer omkostning til kalk, maskinomkostninger og arbejdsløn. Prisen er en langsiget pris, som ikke vurderes at ville ændre sig nævneværdigt. Prisen på koncentreret svovlsyre har været kraftigt faldende. Prisen i 2008 har været historisk høj og været over 2,5 kr../kg i Danmark. I USA har priserne nærmet sig 5 kr./kg. Prisen i dag er på et noget lavere niveau og vurderes inden for overskuelig fremtid at ligge på omkring 1 kg./kg. Denne pris forventes at være stabil de kommende år (Kemira 2009) Prisen på el og olie Omkostningen til el og olie tager udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivning fra februar 2009 for perioden og afspejler den gennemsnitlige pris i den pågældende periode. Den gennemsnitlige pris er korrigeret for de afgifter, som ikke bliver godtgjort 3. Ved nogle af teknologierne udvindes varme som anvendes til opvarmning i stalden. Udgangspunktet er, at der skal betales overskudsvarmeafgift, hvis overskudsvarmen udnyttes til opvarmning ved hjælp af særlige installationer. Derimod skal der ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis varmen fra f.eks. produktionsprocessen naturligt opvarmer det rum, hvori processen foregår, eller hvis varm luft nyttig gøres til opvarmning af det rum, hvorfra den varme luft kommer. I beregningerne er det antaget, at der ikke betales afgift af overskudsvarmen. Det er antaget at overskudsvarmen kan substituere varme fra oliefyr i varierende omfang Pris på vand Prisen på vand udgjorde ifølge DANVA 39,80 kr./m3 i Heraf udgjorde 22 pct. den reelle pris på vand, 33 pct. afgifter til staten og 45 pct. omkostninger til spildevand. Da landbrug fritages for vandafgift og da det antages, at vandet udledes til gyllebeholderen for derefter at indgå i produktionen af afgrøder tages udelukkende højde for den reelle omkostning på vand dvs. 8, kr./m3 svarende til 9,1 kr./m Pris på arbejdskraft Der er taget udgangspunkt i løngruppe A fra jordbrugsoverenskomsten, da det vurderes at hovedparten af det arbejde, der skal udføres i forbindelse med de vurderede teknologier kan udføres af denne gruppe. 3 El: Landbrug får godtgjort energiafgiften, men ikke CO2-afgiften eller PSOomkostninger. Endvidere kan ¾ dele af eldistributionsbidraget blive refunderet. Olie: Landbrug for godtgjort energiafgiften, men ikke CO2-afgiften.

5 Reduktionsomkostninger sammenholdt med generelle driftsomkostninger For at kunne vurdere omkostningerne til at reducere ammoniakudledning er disse holdt op mod landmandens generelle omkostninger. Landcenteret offentliggør opdaterede årlige budgetkalkuler, men disse inkluderer kun driftsomkostninger og ikke omkostninger til aflønning af arbejdskraft og kapital. Da omkostningsopgørelserne af BATteknologierne inkluderer både arbejdskrafts- og kapitalomkostninger vil en sådan sammenligning give et misvisende billede. Derfor er det valgt at tage udgangspunkt i Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrenstatistik, som indeholder en samlet omkostningsopgørelse. De seneste tal herfra stammer imidlertid fra 2004, og forventes først at blive opdateret igen i De angivne procentsatser skal derfor tages med et vist forbehold. Fødevareøkonomisk Institut opgør ikke omkostninger fra æglæggere. Dansk Fjerkræraad opgør i deres årsberetning driftsomkostninger til æglægningsproduktion igen uden aflønning af arbejdskraft og kapital. De opgivne procentsatser for æglæggere er medtaget til sammenligning, men skal ses som en maksimal procentvis omkostning, som ville være mindre hvis aflønning af kapital og arbejdskraft var inkluderet. Tabel 2: Fødevareøkonomisk Driftsgrenstatistik Samlede årlige omkostninger pr. produceret enhed Slagtesvin 419 kr. /slagtesvin 1 Søer og smågrise 8459 kr. / årsso Malkekvæg (SDM) 2,2 kr. /kg EKM 2 1 Inkluderer ikke omkostning til indkøb af gris. 2 EKM: Energikorrigeret mælk. 2. Generelle forudsætninger i de miljøøkonomiske analyser De miljøøkonomiske analyser tager afsæt i Miljøministeriets og Finansministeriets vejledninger i samfundsøkonomiske analyser. Disse vejledninger er begge under opdatering og de nye versioner er endnu ikke offentliggjort. I forbindelse med opdatering af klimastrategien har man taget udgangspunkt i en række foreløbige forudsætninger omkring rentevalg og nettoafgiftsfaktor 4. Disse forudsætninger ventes at indgå i de nye vejledninger og anvendes derfor også i forbindelse med disse analyser. De foreløbige forudsætninger er således: - Nettoafgiftsfaktor: 1,35 4 Se bl.a. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser.

6 6 - Diskonteringsrate: 5 % Samtlige priser korrigeres med nettoafgiftsfaktoren mhp. at opgøre priserne i køber- eller markedspriser dvs. de priser som forbrugeren reelt betaler. Hvor diskonteringsraten i den driftsøkonomiske analyse afspejler landmandens krav til afkast på alternative investeringer og evt. også lånerenten, afspejler diskonteringsraten i samfundsøkonomiske analyse diskonteringsraten afkastkravet til offentligt finansierede projekter. Disse rentesatser er dog foreløbigt forudsat ens, nemlig 5 %. Da ingen af teknologierne forudsættes finansieret af det offentlige er det ikke nødvendigt at korrigere for skatteforvridningstabet. Miljøeffekter Implementering af teknologierne påvirker ikke kun landmanden. Omgivelserne dvs. samfundet påvirkes også, fx i form af lugtgener og udlednign af drivhusgasser. Effekterne som påvirker landmandens bundlinie er enkle at prissætte jf. ovenfor. Det kan være sværere at kvantificere og prissætte effekter som forbedret vandmiljø og reducerede lugtgener. Der er dokumenteret en sammenhæng mellem lugt og huspriser, men der er endnu ikke fundet et brugbart nøgletal for værdien heraf. Idet CO 2 -kvoter i dag handles på et marked, kan værdien af drivhusgasreduktion findes ved at tage udgangspunkt i kvotepriserne for CO 2 gennem en omregning til CO 2 -ækvivalenter. Energistyrelsen har fastsat denne til 175 kr. i 2006-priser. Opskrevet til 2009 niveau og omregnet til en samfundsøkonomisk beregningspris fås 259 kr. ton/co 2 -ækv Priser på vand, el mv. Ved beregning af den samfundsøkonomiske pris på el tages som i de driftsøkonomiske beregninger udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivning fra februar Der anvendes den rene elpris tillagt værdien af de sideeffekter der er ved elproduktion, NO x, SO 2 og drivhusgasser ekskl. CO 2 og opskrevet med nettoafgiftsfaktoren. Da elproduktion er kvotebelagt indgår værdien af CO 2 allerede i den rene elpris. (udgør ca øre pr. kwh ved den nuværende kvotepris). Dette giver en samfundsøkonomisk elpris på 1,02 kr./kwh. Prisen på vand skal iflg. Miljøministeriets samfundsøkonomiske vejledning opgøres som udvindingsomkostningerne opskrevet med nettoafgiftsfaktoren, når grundvand bruges som et produktionsgode. Omkostningsdelen af vandprisen anvendes som et estimat for udvindingsomkostninger. Dette giver en samfundsøkonomisk vandpris på ca. 12. kr./m 3.

7 7 3. Forudsætninger for de enkelte BAT teknologier 3.1 Drægtige søer Reference i analysen for drægtige søer er en stald med delvist spaltegulv, hvor de løsgående søer går i små grupper. Det antages, at teknologien implementeres i en stald af samme type. Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem antal DE og produktionskapacitet og antal årssøer. Det er antaget, at de drægtige søer går i stalden i 16 uger. Tabel 3: Sammenhæng mellem antal DE og produktionskapacitet 5. Antal DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Produktionskapacitet (stipladser) Årssøer Investeringen afspejler den investering, hvor de to systemer (referencen og BAT teknologien) afviger fra hinanden. Investeringen er inkl. montage Køling af Kanalbund Kølingen sker med nedstøbte PEL slanger i bunde af gyllekanalen. Slagerne er forbundet med en varmepumpe, som gør det muligt at udnytte varmen. Varmen kan udnyttes til opvarmning fx hos smågrise eller stuehuse. Teknologiernes økonomi er i høj grad afhængige af i hvor stor en grad varmen udnyttes og i hvilket omfang gyllen afkøles. Beregningerne ser derfor på konsekvenserne ved forskellige grader af varmeudnyttelse samt køling. Ved beregning af gevinsten ved varmeudnyttelse antages, at opvarmningen alternativt ville ske med olie. Anlægsinvesteringen omfatter nedstøbning af PEL-slanger i forbindelse med anlæg af stalden og den efterfølgende forbindelse med en varmepumpe. Det er antaget, at teknologien har en levetid på 20 år, hvilket også svarer til afskrivningsperioden i beregningen. De årlige driftsomkostninger omfatter udelukkende omkostninger til el og vedligehold. Forbruget af el afhænger af det ønskede niveau for afkøling. Oversigt over anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringen er baseret ud fra oplysninger fra KH Nordtherm. Da der ikke har været erfaringer med at bygge et anlæg til 750 DE er 5 1 årsso svarer til 4,3 DE.

8 8 anlægsinvesteringen hertil bestemt ud fra anlægsomkostningen ved 500 og 950 DE. Tabel 4: Investering antal DE Investering Årlig omkostning Oversigt over forudsætninger om forbrug Nedenstående tre tabeller opsummerer de anvendte forudsætninger om forbruget. Tabel 5: Omkostninger til vedligehold antal DE Vedligehold (kr./år) Forbruget af el og dermed varmeudvindingen afhænger af det ønskede niveau for køling. Ligeledes afhænger gevinsten af varme af den andel af anden opvarmning, som substitueres. Tabel 6: Omkostninger til el kwh/de kr./de 10 W/m W/m W/m W/m W/m Tabel 7: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 40 W/m2 50 W/m2 kwh/d kwh/d kwh/d kr./de kwh/d kr./de kwh/d kr./de kr./de kr./de E E E E E 100 pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse pct. udnyttelse

9 9 Driftsøkonomiske resultater ekskl. værdi af N De driftsøkonomiske resultater fokuserer på omkostningen pr. stiplads samt pr. kg. reduceret N. Der præsenteres en tabel for hvert køleniveau. Som baggrund for beregningen af omkostningen pr. kg. reduceret kg N er følgende anvendt. Tabel 8: N-reduktion pr. DE. kg N/DE 10 W/m W/m W/m W/m W/m 2 4 Tabel 10: Resultater for 20 W/m2. Samlet omkostning pr. årsso 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 9: Resultater for 10 W/m2 Samlet omkostning pr. årsso 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct DE

10 10 Tabel 13: 50 W/m2. Tabel 11: 30 W/m2. Varme- Samlet omkostning pr. årsso udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 12: 40 W/m2. Varme- Samlet omkostning pr. årsso udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Varme- Samlet omkostning pr. årsso udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

11 11 Af tabellerne fremgår, at resultaterne er yderst afhængige af i hvor stor en grad landmanden kan udnytte varmen. Såfremt 60 pct. eller mere kan udnyttes er det forbundet med en gevinst for landmanden at etablere gyllekøling. I praksis er det meget individuelt hvor stor en grad af varmen landmanden kan udnytte. Der må således ske en vurdering af den enkelte landmands varmebehov før end det er muligt at sige noget om den præcise omkostning/gevinst ved at implementere teknologien. Driftsøkonomiske resultater inkl. værdi af N Den reducerede ammoniakfordampning bevirker at mængden af kvælstof øges, hvilket har en værdi for landmanden i form af øget udbytte og mindre behov for køb af handelsgødning. Værdien afhænger af det forudsatte køleniveau. Tabel 14: Værdi af N Ekstra kg. N/DE Sparet handelsgødning, hkg N/ha Værdi kerne/de Værdi N/DE 10 W/m2 1 0, W/m2 2 0, W/m2 3 0, W/m2 3 0, W/m2 4 0, Samlet værdi/de I lighed med ovenfor præsenteres resultaterne inkl. værdien N særskilt for hvert køleniveau. Tabel 15: Resultater for 10 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Øget kerneudbytte/ha 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

12 12 Tabel 16: Resultater for 20 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 17: 30 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

13 13 Tabel 18: 40 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 19: 50 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Miljøøkonomiske resultater Ved køling vil der være en formodet sideeffekt i form af reduceret metanemission, ligesom gyllekøling medfører en lavere emission af lattergas i det omfang den sparede ammoniakemission erstatter handelsgødning. Disse effekter er dog ikke kvantificeret og medtages den ikke i beregningerne. Gyllekøling giver anledning til et forøget elforbrug. Elforbrug er dog kvotebelagt og derfor vil et øget elforbrug ikke give anledning til et forøget CO2-udslip. Kvoteprisen og de øvrige sideeffekter der er forbundet med el-produktionen er indregnet i den

14 14 samfundsøkonomiske elpris. Derimod kan køling give anledning til et reduceret CO2-udslip i det omfang (en del af) overskudsvarmen kan anvendes. Nedenfor vises resultaterne for de forskellige køleniveauer og procentdel varmeudnyttelse. Tabel 20: 10 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse Tabel 21: 20 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse

15 15 Tabel 22: 30 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse Tabel 23: 40 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse Tabel 24: 50 W/m2. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse pct. varmeudnyttelse

16 16 Antages en udnyttelse af overskudsvarmen på over 60 pct. vil køling for alle staldtyper give overskud ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. 3.2 Slagtesvin Slagtesvin defineres som svin med en vægt på kg. Nedenstående tabel viser antallet af stipladser og det samlede antal producerede svin for hver størrelse husdyrbrug 6. Tabel 25: Produktionskapacitet. Antal DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Produktionskapacitet (stipladser) Antal producerede dyr pr år Anm.: Ved fastsættelse af antal DE er der taget udgangspunkt i oplysninger fra Miljøstyrelsen om det forventede antal fremtidige DE. Reference i analyserne med slagtesvin er i samtlige tilfælde en stald med drænet gulv med gyllekumme under hele overfalden. I de tilfælde hvor mængden af reduceret N beregnes for en anden type gulv medtages omkostningen herved. Samtlige omkostninger er den samlede omkostning for landmanden dvs. inkl. montage mv. Fælles for samtlige investeringer og forbrugstal er, at investeringen og forbruget afspejler differencen mellem referencen og BAT teknologien Køling af Kanalbund Kølingen sker med nedstøbte PEL slanger i bunde af gyllekanalen. Slagerne er forbundet med en varmepumpe, som gør det muligt at udnytte varmen. Varmen kan udnyttes til opvarmning fx hos smågrise eller stuehuse. Teknologiernes økonomi er i høj grad afhængige af i hvor stor en grad varmen udnyttes samt i hvor høj grad gyllen kløles. Beregningerne ser derfor på konsekvenserne ved forskellige grader af varmeudnyttelse samt køling. Ved beregning af gevinsten ved varmeudnyttelse antages, at opvarmningen alternativt ville ske med olie. Anlægsinvesteringen omfatter nedstøbning af PEL-slanger i forbindelse med anlæg af stalden. Efterfølgende forbindes systemet med en varmepumpe. 6 I BAT bladene fra 2004 blev meromkostningen pr. stiplads vurderet. Da antallet af svin varierer i stierne beregnes meromkostningen pr. stiplads i de opdaterede BAT blade.

17 17 De årlige driftsomkostninger omfatter udelukkende omkostninger til el og vedligehold. Forbruget af el afhænger af det ønskede niveau for afkøling. Oversigt over anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringen er baseret ud fra oplysninger fra KH Nordtherm. Da der ikke har været erfaringer med at bygge et anlæg til 75, 750 og 950 DE er anlægsinvesteringerne hertil bestemt ud fra anlægsomkostningen ved 500 og 950 DE. Ifølge Nordtherm afhænger omkostningen til selve anlægget ikke af andelen af fast gulv. Levetiden for anlægget er 20 år. Meromkostningerne til delvis spaltegulv er baseret på oplysninger fra Gråkjær Staldbyg. Tabel 26: Investering, delvis spaltegulv, pct. fast gulv. antal DE Investering Meromkostning til staldsystem Samlet investering Årlig omkostning Tabel 27: Investering, delvis spaltegulv, pct. fast gulv. antal DE Investering Meromkostning til staldsystem Samlet investering Årlig omkostning Oversigt over forudsætninger om forbrug Nedenstående tre tabeller opsummerer de anvendte forudsætninger om forbruget. Omkostninger til vedligehold er uafhængig af andelen af fast gulv i stalden, men dette er ikke tilfældet for el og dermed den potentielle gevinst ved varmeudnyttelse. Tabel 28: Omkostninger til vedligehold antal DE Vedligehold (kr./år)

18 18 Tabel 29: Omkostninger til el pct. fast gulv pct. fast gulv kwh/de kr./de kwh/de kr./de 10 W/m W/m W/m W/m W/m Tabel 30: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, pct. fast gulv. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 40 W/m2 50 W/m2 kwh/de kr./de kwh/de kr./de kwh/de kr./de kwh/de kr./de kwh/de kr./de 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 31: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, pct. fast gulv. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 40 W/m2 50 W/m2 E E E E E kwh/d kwh/d kwh/d kr./de kwh/d kr./de kwh/d kr./de kr./de kr./de 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Driftsøkonomiske resultater ekskl. værdi af N De driftsøkonomiske resultater fokuserer på omkostningen pr. produceret svin samt pr. kg. reduceret N.

19 19 Der præsenteres en tabel for hvert køleniveau og for hver af de to staldtyper. Forudsætningerne i tabel 32 er anvendt som baggrund for beregningen af omkostningen pr. kg. reduceret kg N. Tabel 32: N-reduktion pr. DE pct. fast gulv kg N/DE pct. fast gulv kg N/DE 10 W/m W/m W/m W/m W/m Tabel 34: Resultater for 20 W/m2, pct. fast gulv. Tabel 33: Resultater for 10 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

20 20 Tabel 37: 50 W/m2, pct. fast gulv. Tabel 35: 30 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 36: 40 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

21 21 Tabel 38: Resultater for 10 W/m2, pct. fast gulv. Tabel 39: Resultater for 20 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 40: 30 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

22 22 Tabel 41: 40 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 42: 50 W/m2, pct. fast gulv. Varme- Samlet omkostning pr. produceret svin udnyt- telse 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Af tabellerne fremgår, at resultaterne er yderst afhængige af i hvor stor en grad landmanden kan udnytte varmen. Såfremt landmanden kan udnytte størstedelen af varmen er det forbundet med en driftsøkonomisk gevinst at indføre teknologien ved nybyggeri. Driftsøkonomiske resultater inkl. værdi af N Den reducerede ammoniakfordampning bevirker at mængden af kvælstof øges, hvilket har en værdi for landmanden i form af øget udbytte og mindre behov for køb af handelsgødning. Værdien afhænger af det forudsatte køleniveau.

23 23 Tabel 43: Værdi af N pr. DE, pct. fast gulv. Ekstra kg. N/DE Øget kerneudbytte/ha Sparet handelsgødning, hkg N/ha Værdi Værdi kerne/de N/DE 10 W/m2 4 0, W/m2 5 1, W/m2 6 1, W/m2 7 1, W/m2 8 1, Samlet værdi/de Værdi Værdi kerne/de N/DE 10 W/m2 7 1, W/m2 8 1, W/m2 8 1, W/m2 9 1, W/m2 9 1, I lighed med ovenfor præsenteres resultaterne inkl. værdien N særskilt for hvert køleniveau og gulvtype. Tabel 45: Resultater for 10 W/m2, pct. fast gulv. Samlet værdi/de 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 44: Værdi af N pr. DE, pct. fast gulv. Ekstra kg. N/DE Øget kerneudbytte/ha Sparet handelsgødning, hkg N/ha 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

24 24 Tabel 46: Resultater for 20 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 47: 30 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

25 25 Tabel 48: 40 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 49: 50 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

26 26 Tabel 50: Resultater for 10 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 51: Resultater for 20 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

27 27 Tabel 52: 30 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 53: 40 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N

28 28 Tabel 54: 50 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Værdi af N Tabel 55: 10 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Miljøøkonomiske resultater Ved køling vil der være en formodet sideeffekt i form af reduceret metanemission, ligesom gyllekøling medfører en lavere emission af lattergas i det omfang den sparede ammoniakemission erstatter handelsgødning. Disse effekter er dog ikke kvantificeret og medtages den ikke i beregningerne. Nedenfor vises resultaterne for de forskellige køleniveauer og udnyttelsesgrader af overskudsvarmen.

29 29 Tabel 56: 20 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 58: 40 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 57: 30 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

30 30 Tabel 59: 50 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 60: 10 W/m2, pct. fast gulv. Tabel 61: 20 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

31 31 Tabel 62: 30 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 64: 50 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 63: 40 W/m2, pct. fast gulv. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

32 Svovlsyrebehandling af gylle Forsuring af gylle bevirker, at gyllens ammoniak fordampning reduceres. Udover denne miljømæssige gevinst øges indholdet af kvælstof i gyllen som udbringes på marken, hvilket har en økonomisk værdi på marken. Selve teknikken til gylleforsuringen er velkendt. Beregningerne i BAT bladene er baseret på oplysninger fra Infarm A/S. Forsuring forringer gyllens evne til at danne flydelag. Der er i dag lovkrav om etablering af flydelag på gyllebeholdere. Hvis gyllen ikke danner et naturligt flydelag er det derfor nødvendigt, at lave en overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller kunstig flydelag fx halm eller lecasten. Fra naturens side er svinegylles evne til at danne flydelag begrænset. Det er derfor nødvendigt, at landmanden uanset om gyllen forsures eller ej etablerer overdækning. Da omkostningen til overdækning dermed er uafhængig af om gyllen forsures eller ej medtages omkostningen til overdækning ikke som en meromkostning ved svovlsyrebehandling af svinegylle. Kvælstofreduktionen afhænger af gulvtypen. BAT bladet skelner derfor mellem stalde med drænet gulv og stalde med delvist spaltegulv med henholdsvis pct. fast gulv og pct. fast gulv. Anlægsinvesteringen er sammensat af tre (fire) komponenter: - Selve svovlsyreanlægget inkl. syrebeholder - En blandetank - Montering og el Derudover er det nødvendigt at tage højde for merinvestering ved delvist spaltegulv i de tilfælde BAT bladet foreskriver teknologien implementeret med denne gulvtype. Anlægsinvesteringen forventes at have en levetid på 15 år. Udover anlægsinvesteringen kommer hvert år løbende omkostninger til drift af anlægget. Disse udgøres af: - Forbrug af svovlsyre - Forbrug af el - Vedligehold - Øget behov for kalkning Landmanden opnår en samlet arbejdstidsbesparelse på ½ time/uge ved anvendelse af systemet, idet gyllekummerne tømmes automatisk, hvor

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Rapport fra udredningsgruppen. velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug

Rapport fra udredningsgruppen. velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for systemanalyse 16. februar 2006 Rapport fra udredningsgruppen vedr. budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved

marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved BAT på kvægbrug Miljøgodkendelse / Kvæg Kursus marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved Indhold Definition og gennemgang af de 6 delelementer for BAT: Management Foder Staldindretning (dyrevelfærd) Forbrug

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00 Navn Per Andersen Adresse Bjergbyvej 5 Telefon 59264375 Mobil 21265861 E Mail uhrslunde@adr.dk

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler 24. januar 2013 Københavns Universitet og Århus Universitet Brian H. Jacobsen, IFRO, KU Poul Nordemann, DCE, AU Finn Winther, DCA, AU Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere