Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationssamfundet Danmark. It-status 2004"

Transkript

1 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004

2 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling November 2004 Oplag: 1200 Danmarks Statistiks trykkeri, København Trykt udgave: ISBN ISSN Net udgave: ISBN ISSN Pris: 353,00 kr. inkl. 25% moms Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Tlf Fax e-post: Signaturforklaring 0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Symbols 0 } Less than half the final digit shown 0,0. Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available - Nil Danmarks Statistik & Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Værdifuld ny viden om it-udviklingen i Danmark Mange faktorer bestemmer vores velstand. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark skal tilpasse os globaliseringen og den øgede konkurrence for at vi kan opretholde det høje velstandsniveau vi har i dag. Regeringen mener, at vejen frem er at satse på det højteknologiske samfund. I den forbindelse dukker der nogle helt naturlige - og ikke mindst meget spændende - spørgsmål op. Hvorledes skal vi indrette det højteknologiske samfund? Og hvilken rolle spiller itanvendelse, it-erhvervene og it-produkterne for denne samfundsudvikling? For at kunne besvare denne type spørgsmål er det nødvendigt, at vi løbende følger udviklingen på de områder, der er væsentlige for udviklingen af det højteknologiske samfund. Et af disse områder er IKT-området. Vi skal sikre, at vi har det fornødne overblik, når der skal træffes væsentlige beslutninger om indretningen af det højteknologiske samfund. Der er derfor tale om et vigtigt stykke arbejde som Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet har gennemført de seneste år med at udvikle statistik og nøgletal om informationssamfundet. På baggrund af Informationssamfundet Danmark vil jeg i foråret komme med min redegørelse til Folketinget om it- og teleudviklingen. God fornøjelse med Informationssamfundet Danmark - it-status Videnskabsminister Helge Sander (V) Oktober 2004

4

5 Forord Vi kan nu dokumentere, at it skaber produktivitet og værdi Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en årrække arbejdet sammen om udviklingen af statistik om informationssamfundet. Fundamentet for arbejdet blev lagt i den tværministerielle rapport Strategi for den fremtidige statistik om netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi fra Vi kan nu se frugterne af dette udviklingsarbejde. Vi kan i højere grad måle effekterne af den internationalt set høje it-anvendelse, der er i Danmark. I denne publikation, der er den fjerde i serien om Informationssamfundet Danmark, kan statistikken nu dokumentere: at informationsteknologiens bidrag til produktivitetsudviklingen i Danmark er markant at it-erhvervene har en værditilvækst på 61 mia. kr. - svarende til mere end 10 pct. af de private byerhvervs samlede værditilvækst på 588 mia. kr. at virksomheder, der har produktudviklet som følge af it-projekter, også oplever større indtjening at de offentlige myndigheder, der har omlagt arbejdsgange i forbindelse med digitaliseringsprojekter, hyppigere oplever frigørelse af ressourcer. Arbejdet med at udvikle statistikkerne stopper dog ikke her. Anvendeligheden af statistik stiger ofte i takt med det antal år, den bliver fremstillet. I det kommende år vil der endvidere blive lagt vægt på at få et mere dækkende statistisk billede af itinvesteringerne i samfundet. Disse oplysninger er vigtige når vi skal dybere ned og analysere effekterne af it på produktiviteten i Danmark. Publikationen er fremstillet som et led i samarbejdsaftalen mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statistik. Den er udarbejdet af en projektgruppe i Danmarks Statistiks kontor for Serviceerhverv under ledelse af kontorchef Jens Thomasen. Projektgruppens øvrige medlemmer har været specialkonsulent Martin Lundø, specialkonsulent Helle Månsson, fuldmægtig Henrik Lynge Hansen og fuldmægtig Bao Chau Do. Opsætning af tekst, figurer og tabeller er foretaget af afdelingsleder Thomas Andresen og kontorfuldmægtig Lene M. Johansen. Videnskabsministeriet har bidraget med kommentarer og supplerende talmateriale til publikationen. Udarbejdelsen af publikationen er afsluttet primo oktober. Danmarks Statistik, oktober 2004 Jan Plovsing Rigsstatistiker Danmark Statistik Marianne Rønnebæk Direktør Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning It-infrastruktur 2.1 Introduktion Adgangsveje til informationssamfundet Priser på telefoni og ADSL Telesektorens investeringer Internationalt perspektiv Bilagstabeller Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Befolkningens adgang til pc og internet Befolkningens brug af internet Befolkningens formål med brug af internet Internationalt perspektiv Bilagstabeller Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Pc, pc-brugere og lokalnet Internetadgang og bredbånd Anvendelse af internet Hjemmesider Intranet og ekstranet Elektronisk handel E-læring Systemer til ordrehåndtering Kompetencer, it-anvendelse og værditilvækst It-samarbejde mellem virksomheder Internationalt perspektiv Bilagstabeller Den offentlige sektors brug af it 5.1 Introduktion Digitale serviceydelser Digitaliserede blanketter Ekstern kommunikation Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) E-læring og øvrig it-anvendelse Barrierer for it og digital forvaltning It-strategi It-udgifter Effekt af digitaliseringsprojekter Udlægning af administrative funktioner Udlægning af it-funktioner Internationalt perspektiv Bilagstabeller It-sikkerhed 6.1 Introduktion Digital signatur It-sikkerhed i virksomhederne It-sikkerhed i den offentlige sektor It-sikkerhed i befolkningen Internationalt perspektiv Bilagstabeller

7 7. It-kompetencer 7.1 Introduktion Befolkningens computerkompetenser It i ungdomsuddannelserne It-arbejdsmarkedet - sammensætning Kandidatproduktion Mangel på it-kvalifikationer Internationalt perspektiv Bilagstabeller It-erhvervene 8.1 Introduktion Strukturudviklingen i it-erhvervene Økonomisk udvikling Beskæftigelsen i it-erhvervene Forskning og Udvikling Bilagstabeller It-produkter 9.1 Introduktion Produktion af it-varer Import og eksport af it-varer It-servicevirksomheds omsætning Eksport af it-serviceydelser Detailhandel med it-varer Internationalt perspektiv Bilagstabeller It og produktivitet 10.1 Introduktion Samfundsniveau Brancheniveau Virksomhedsniveau Internationalt perspektiv Bilagstabeller Kilder og metoder Oversigt over kilder i publikationen Kilder fra Danmarks Statistik Øvrige kilder Tabel- og figuroversigt Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

8

9 Indledning 9 1. Indledning Dette er den 4. udgave af Informationssamfundet Danmark. Publikationen er udarbejdet som et led i samarbejdsaftalen mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statistik. Informationssamfundet Danmark består af følgende kapitler: 2. It-infrastruktur 3. Befolkningens brug af it 4. Virksomhedernes brug af it 5. Den offentlige sektors brug af it 6. It-sikkerhed 7. It-kompetencer 8. It-erhvervene 9. It-produkter 10. It og produktivitet 11. Kilder og metoder 12. Tabel- og figuroversigt Talgrundlaget Indholdsmæssige ændringer Nyt kapitel Kapitlernes opbygning Kilder og metoder Indholdet baserer sig i videst muligt omfang på Danmarks Statistiks undersøgelser og registre. Kapitel 2 It-infrastruktur baserer sig primært på bidrag fra IT- og Telestyrelsen. Publikationen søger at give en bred dækning af informationssamfundet, og der er i alle tilfælde anvendt den senest tilgængelige statistik ved redaktionens slutning. Flere internationale tal er blevet muliggjort af en bedre dækning fra især Eurostat og OECD. Indholdsmæssigt er publikationen ændret på flere punkter. Kapitlet om It-infrastruktur er udvidet med flere tal om bredbånd og mobiltelefoni. Under Virksomhedernes brug af it præsenteres nye tal vedrørende sammenhængen mellem kompetencer, it-anvendelse og værditilvækst. It-samarbejde mellem virksomheder hører også til nyhederne i dette kapitel. Kapitlet om It-sikkerhed indeholder en del nye variable, først og fremmest i forhold til virksomhederne og den offentlige sektor. It-erhvervene har fået en bedre branchemæssig dækning og kapitlet om It-produkter samler for første gang tal om eksport af ikke bare varer, men også af serviceydelser. En anden nyhed i dette kapitel er detailhandel med it-varer. Endelig er der i år et temakapitel om It og produktivitet, primært baseret på tal fra Nationalregnskabet. Her belyses samfundets og virksomhedernes produktivitet ud fra beregninger af it-investeringer. Kapitlerne bygger i grundtræk på den samme struktur. Først indledes med en introduktion til kapitlet med eksempler på indholdet. Herefter følger den uddybende beskrivelse af de enkelte delområder. I afsnittet Internationalt perspektiv sammenlignes Danmark med andre relevante lande på enkelte centrale indikatorer. Endelig sluttes hvert kapitel af med et antal bilagstabeller. Under hver figur og tabel er kilden til tallene angivet. De fleste af kilderne er beskrevet mere uddybende i kapitel 11: Kilder og metoder.

10 10 Indledning Hvad er informationssamfundet? Rammen for statistik om informationssamfundet Figur 1.1 Hvad er informationssamfundet? Spørgsmålet er stadig relevant at stille med denne 4. udgave af Informationssamfundet Danmark. Selv om der ikke findes enkle eller udtømmende definitioner, er det alligevel muligt at finde frem til en praktisk forståelse. Teknologien forandrer sig hastigt, og dermed skabes der et vedvarende behov for ny viden, opdatering af indikatorer og afgrænsninger, ofte fra det ene år til det andet. Behovet for aktualitet udgør samtidigt en udfordring i forhold til andre ønsker til statistikken, nemlig sammenlignelighed over tid samt behovet for sammenhæng mellem de forskellige områder. Det er derfor vigtigt at sætte de enkelte statistikker og begreber ind i en indholdsmæssig ramme. En sådan ramme er vist i figur 1.1. Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet Udbudssiden Efterspørgselssiden Indholdsbaserede erhverv Audiovisuelle erhverv IT-erhverv It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-konsulentvirksomhed ô Teknologisk infrastruktur õ It-produkter IT-anvendelse Virksomheder Den offentlige sektor Befolkningen ƒ ê ñ ò Arbejdskraft ù Økonomiske konsekvenser af it Sociale konsekvenser af it Informationssamfundet Anm. Numrene i figuren refererer til de kapitler, der primært behandler området. De stiplede linier angiver områder, hvor det statistiske grundlag er udbygget i mindre eller ringe grad. Med til afgrænsningen af udbudssiden hører også de indholdsproducerende erhverv, herunder den audiovisuelle sektor, som er blandt leverandørerne af indhold til alle digitale medier. Denne sektor er ikke medtaget i denne publikation. Den gensidige påvirkning mellem Danmark og udlandet - fx import/eksport - er ikke vist i figuren, men indgår i kapitel 9. Fra produktion til anvendelse Modellens optræden i de enkelte kapitler En grundlæggende sondring i beskrivelsen af informationssamfundet foretages mellem udbudssiden, dvs. de erhverv, der producerer it-varer og serviceydelser, og efterspørgselssiden, der anvender produkterne, dvs. i hjemmene og på arbejdspladserne. Bindeleddet mellem produktion og anvendelse eksisterer dels i form af selve teknologien, men også i form af arbejdskraften og dens it-kompetencer. De enkelte elementer i modellen er afspejlet direkte i flere af publikationens kapitler - se de vigtigste kapitelnumre i figuren. De økonomiske konsekvenser af it behandles i kapitel 10 It og produktivitet, men belyses også, direkte eller indirekte, i flere af de øvrige kapitler. De sociale konsekvenser kan generelt udledes af indholdet i de enkelte kapitler, men er ikke beskrevet samlet.

11 It-infrastruktur It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau Internationalt perspektiv Informationssamfundets digitale infrastruktur er en væsentlig forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Anvendelse af it i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund. Kapitlet omhandler geografisk tilgængelighed af adgangsveje til internet samt adgangsvejenes udbredelse hos virksomheder og i befolkningen. Herefter beskrives prisudviklingen på fastnet- og mobiltelefoni samt ADSL. Endelig vises udviklingen i telesektorens investeringer i Danmark fulgt af internationale sammenligninger. En kortlægning af bredbåndsudviklingen i Danmark viser, at flere og flere bruger bredbånd, og at denne udvikling finder sted både i bykommuner og i de mere tyndt befolkede landkommuner. Priserne på mobilmarkedet er halveret i løbet af de seneste seks år, mens priserne på bredbåndsmarkedet er halveret på fire år. De samlede investeringer i den danske telesektor udgjorde i ,6 mia. kr. Dermed er investeringerne faldet i forhold til 2002, hvor investeringerne var på i alt 7,7 mia. kr. Investeringsniveauet er dog fortsat næsten dobbelt så højt som før Sammenlignet med andre lande klarer det danske telemarked sig på mange områder godt. 96 pct. af befolkningen kan få en ADSL-forbindelse, hvilket kun overgås af Belgien. Danmark har den største udbredelse af bredbånd i Europa til trods for, at priserne ligger i den høje ende. Til gengæld er mobilpriserne lave, ligesom prisen på flere af de engrosprodukter, som de nye udbydere på telemarkedet bruger. Endelig lå telesektorens investeringer pr. indbygger i Danmark 15 pct. over gennemsnittet i OECD-landene i årene Centrale begreber om bredbånd: Udbredelse vedrører generelt antallet af bredbåndsabonnementer til husstande og virksomheder under ét. Der er altså ikke tale om antallet af brugere eller om hvem der kan få adgangen, men i stedet hvor mange forbindelser, der er etableret. I de afsnit, hvor udbredelsen er opgjort separat på husstande og virksomheder (tal fra Danmarks Statistik) refererer tallene dog til brugere. Tilgængelighed dækker over om husstande og virksomheder har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse til internet. Anvendelse omfatter den faktiske brug af bredbånd. Bruges forbindelsen fx til informationssøgning, underholdning, netbank, e-post eller noget helt andet?

12 12 It-infrastruktur 2.2 Adgangsveje til informationssamfundet Oversigt over adgangsveje Danske virksomheder og husstande har i dag gode muligheder for at få en hurtig adgangsvej til internet via flere forskellige teknologier. Nedenstående oversigt indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige typer adgangsveje. Definition af adgangsveje til internet: Analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinie til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien og udbydes i dag med hastigheder op til 2 Mbit/s til privatkunder og op til 8 Mbit/s overfor erhvervskunder. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tvprogrammer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 4 Mbit/s (overvejende private husstande). FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet og 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Optiske fibre anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger. Den kapacitet, der kan fås med en optisk fiber, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af elnettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Bolignet. Husstande i boligforeninger og kollegier kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, fx optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s. Hotspots. Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx. cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til ca. 2 Mbit/s. Mobile adgangsveje. GPRS er en mobildatatjeneste, som muliggør pakkekoblet datatransmission i mobilnettet (GSM-nettet) med en maksimal hastighed på 57 kbit/s. UMTS (3G) mobildatatjenester giver i dag en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv.

13 It-infrastruktur 13 Tilgængelighed af adgangsveje Fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark Ofte flere adgangsveje i de enkelte kommuner Figur 2.1 Den seneste kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark viser, at der inden for det seneste år er sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen skyldes den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg. På landsplan er det medio pct. af alle husstande, der har mulighed for at få adgang til internet via kabelmodem mod 47 pct. medio Af de husstande, der i det hele taget har mulighed for at blive tilsluttet kabel-tv net/fællesantenneanlæg er det 80 pct., der også har mulighed for at få internetadgang via kabelmodem. Figur 2.1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I 90 kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej. Datagrundlaget bag kortlægningen viser endvidere, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner. Tilgængelighed af bredbåndstyper i kommunerne. Medio 2004 ADSL+Kabelmodem+FWA (145) ADSL+Kabelmodem (61) ADSL+FWA (29) ADSL (36) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kortlægningen er afgrænset til ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer af adgangsveje, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 2004.

14 14 It-infrastruktur Figur 2.2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år. Figur 2.2 Tilgængelighed af bredbåndstyper i kommunerne 160 Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 ADSL ADSL + Kabelmodem eller FWA ADSL + Kabelmodem + FWA Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober Stigning i tilgængelighed Figur 2.3 Figuren viser, at der i perioden medio 2002 til medio 2004 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede. Tilgængelighed af bredbåndstyper i forhold til antal husstande og virksomheder 100 Pct. husstande og virksomheder ADSL 256 kbit/s ADSL 512 kbit/s ADSL 2 Mbit/s Kabelmodem: op til 4 Mbit/s Medio 2001 Medio 2002 Medio 2003 Medio FWA (3,5 GHz): op til 4 Mbit/s Anm. Tilgængeligheden af kabelmodem er alene opgjort i forhold til antal husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internet. Husstande: (DST, 2002). Virksomheder: (DST, 2002, antal arbejdssteder med 1-99 ansatte). Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober Siden medio 2002 har 95 pct. af samtlige husstande og virksomheder haft adgang til ADSL. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober Tilgængeligheden af kabelmodem har været støt stigende siden 2001, baseret på en landsomfattende aktivitet med opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg. På landsplan er det nu 60 pct. af alle husstande, der har adgang til kabelmodem. Mindst 90 pct. af alle husstande og virksomheder har siden 2002 haft mulighed for at få en trådløs forbindelse vha. FWA. Andre former for adgangsveje til internet vinder også frem. Det gælder navnlig bredbåndsforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier i større byområder, hvor husstande deles om en fælles internetforbindelse. 3G mobiltelefoni udbydes fortsat overvejende i større byområder. 3G-udbyderne er dog forpligtet til at kunne dække 80 pct. af befolkningen med 3G-mobiltjenester senest ved udgangen af 2008.

15 It-infrastruktur 15 Udbredelse af adgangsveje generelt Markant udbredelse af bredbånd Figur 2.4 Antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark er steget markant inden for de seneste tre år. Figur 2.4 viser, at det samlede antal næsten er syvdoblet i perioden. Der er nu mere end bredbåndsforbindelser. Mest udbredte bredbåndsforbindelser Antal Medio 2001 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 ADSL Kabelmodem LAN Anm. Figuren omfatter ikke kabelmodemabonnementer med en hastighed på under 144 kbit/s, (ca pr. medio 2004). Kilde: IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2004 samt Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 2002, 2003 og ADSL udgør 60 pct. af bredbåndsforbindelserne Mere end hver tredje husstand og virksomhed har bredbånd Tabel 2.1 ADSL udgør medio 2004 godt 60 pct. af det samlede antal bredbåndsforbindelser, og kabelmodem knap 30 pct. De resterende knap 10 pct. omfatter bredbåndsforbindelser via såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg. I tabel 2.1 er udbredelsen af bredbånd opgjort i forhold til hhv. antal indbyggere og antal husstande samt virksomheder. Pr. medio 2004 var der knap 17 forbindelser pr. 100 indbyggere i Danmark. Det svarer til, at mere end hver tredje husstand og virksomhed nu har en bredbåndsforbindelse. Udbredelse af bredbånd i forhold til indbyggere og husstande/virksomheder Medio 2001 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 pct. Antal bredbåndstilslutninger pr. 100 indbyggere Antal bredbåndstilslutninger pr. 100 husstande og virksomheder Anm. Oplysninger om antal indbyggere, husstande og virksomheder i de respektive år er baseret på data fra Danmarks Statistikbank (www.dst.dk). Husstande: (DST, 2002). Virksomheder: (DST, 2002, antal arbejdssteder med 1-99 ansatte). Virksomheder med mindst 100 ansatte anvender typisk faste kredsløb, optisk fiber eller FWA. I seks ud af ti kommuner har mere end hver fjerde bredbånd Figur 2.5 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er 25 pct. eller højere i knap 60 pct. af kommunerne (160 kommuner), målt i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder. I 10 pct. af alle kommuner overvejende bykommuner - er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 40 pct. eller mere. I tre kommuner - Skanderborg, Ishøj og Hals - er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på mere end 50 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i de respektive kommuner.

16 16 It-infrastruktur Figur 2.5 Udbredelse af ADSL og kabelmodem i forhold til antal husstande og virksomheder i kommunerne. Medio 2004 Under 15 pct. (7) pct. (104) pct. (131) Mere end 40 pct. (29) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. Tallene er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemforbindelser i forhold til det samlede antal af hustande og virksomheder med under 100 ansatte. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober Stigning i både byog landkommuner Figur 2.6 Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. Figur 2.6 illustrerer udviklingen inden for de seneste tre år. Udbredelse af ADSL og kabelmodem, i forhold til antal husstande og virksomheder i kommunerne 250 Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 <15 pct pct Mindst pct. 25 >40 pct. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober Stor udbredelse i de fleste kommuner Figur 2.6 viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. (målt i forhold til antal husstande og virksomheder) pr. medio svarende til 80 pct. af alle kommuner. To år senere - medio er det kun 7

17 It-infrastruktur 17 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 160 kommuner er udbredelsen steget til intervallet pct., svarende til 60 pct. af alle landets kommuner. Mobiltelefonerne vinder frem Tabel 2.2 Der er næsten lige så mange mobilabonnementer, som der er indbyggere i Danmark. Mobiltelefonerne bruges i stigende omfang til dataoverførsel. Mere end 1,7 mio. mobilabonnementer kan nu bruge GPRS, og der er mere end af de nye 3G-abonnementer (se 'Definition af adgangsveje til internet' i begyndelsen af kapitlet). Mobilabonnementer i Danmark halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår tusinde Abonnementer i alt G 3 50 GPRS Abonnementer pr. 100 indbyggere 68,3 73,7 77,3 83,2 84,3 88,3 89,2 Anm. Abonnementer er inklusive aktive taletidskort, 3G-abonnementer og GPRS-abonnementer. Frem til og med 2002 skal et taletidskort have været aktivt på et tidspunkt i løbet af de seneste tolv måneder. I 2003 er kun taletidskort, der har været aktive på et tidspunkt i løbet af de seneste seks måneder medtaget. I 2004 er kun taletidskort, der har været aktive på et tidspunkt i løbet af de seneste tre måneder medtaget. Udbredelse af adgangsveje i befolkningen Hurtige internetopkoblinger i hjemmet Hver tredje har adgang via traditionelt telefonmodem Figur 2.7 I 2004 har 75 pct. af befolkningen adgang til internet i hjemmet. De senere års markante udvikling hen imod mere avancerede former for internetopkoblinger i private hjem ses nu for alvor i tallene for befolkningens adgangsveje til internet. I 2004 har 32 pct. af dem med adgang til internet i hjemmet adgang via xdsl (ADSL, SHDSL mv.) og 27 pct. via øvrige bredbåndsforbindelser (dvs. kabelmodem, bredbånds-forbindelse via bolignet og trådløse opkoblinger mv.). Der er stadigvæk en betydelig andel, som har adgang via et traditionelt telefonmodem. 33 pct. af den andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet bruger denne opkoblingsform, mens 8 pct. bruger ISDN. Befolkningens adgangsveje til internet i hjemmet Pct. af den andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet Telefonmodem, analog 27 ISDN xdsl Anden form for opkobling Opkoblingsform Pc (stationær eller bærbar) 4 Håndholdt computer 0 18 TV Apparat med internetadgang Mobiltelefon Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet Apparater med internetadgang Et andet vigtigt aspekt i betragtningen af befolkningens adgangsveje er de forskellige former for apparater, som anvendes til internetopkobling i hjemmet. Førnævnte figur 2.7 viser fordelingen af internetadgang på typer af apparater opgjort på dem, som har

18 18 It-infrastruktur internet i deres hjem i Da nogle har adgang til internet fra flere forskellige apparater i deres hjem, giver tallene tilsammen mere end 100 pct. Omtrent en ud af fem har adgang til internet via mobiltelefon I 2004 har 99 pct. internetforbindelse i deres hjem fra en pc (stationær/bærbar). Der er samtidig 18 pct., som har adgang til internet fra en mobiltelefon, hvilket indikerer, at en væsentlig del af dem med internetforbindelse i hjemmet også søger mobil adgang til internet. 4 pct. har adgang fra håndholdt computer (palmtop, pda). Færre end 1 pct. har adgang til internet i deres hjem fra deres TV (digital tv eller set top box). Udbredelse af adgangsveje i virksomhederne ADSL hos to ud af tre virksomheder Figur 2.8 ADSL er langt den mest udbredte adgangsvej. Den anvendes af 68 pct. af virksomhederne (figur 2.8). ISDN bruges af 16 pct. og opkobling via traditionelt analogt modem finder sted hos 9 pct. Andre kabelbaserede internetforbindelser - fx bredbånd i form af kabelmodem og fast kredsløb - bruges af 16 pct. af virksomhederne. Trådløse forbindelser - fx mobiltelefon eller FWA- findes hos 8 pct. af virksomhederne. Virksomhedernes adgangsveje til internet, fordelt efter antal ansatte Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l Anden kabelforbindelse Trådløs forbindelse Alle Procent Anm. Summen af adgangsvejene overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it Hurtigt bredbånd mest udbredt hos større virksomheder 8 ud af 10 virksomheder har bredbåndsforbindelse Kapacitet varierer på de enkelte adgangsveje De større virksomheder er karakteriseret ved at have flere adgangsveje i forhold til de mindre og har hyppigere anden kabelbaseret internetforbindelse, hvilket bl.a. dækker over særligt hurtige bredbåndsforbindelser. 36 pct. af virksomhederne med mindst 50 ansatte anvender andre kabelbaserede forbindelser mod 11 pct. blandt virksomheder med under 50 ansatte. Ca. 79 pct. af virksomhederne har mindst én bredbåndsforbindelse, dvs. ADSL o.l. eller anden kabelbaseret forbindelse (figur 2.9). Blandt branchegrupperne ligger Forretningsservice mv. og Handel, hotel og restauration lidt over gennemsnittet, men forspringet er ikke markant. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte har næsten alle bredbåndsforbindelse. I almindelighed findes de hurtigste forbindelser hyppigst hos brugere af anden kabelbaseret forbindelse fulgt af ADSL-brugere. Kapaciteten - dvs. den hastighed, der kan downloades med - kan imidlertid variere på bredbåndsforbindelserne.

19 It-infrastruktur 19 Figur 2.9 Virksomheder med bredbåndsforbindelse 1 til internet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, hotel og rest. Transp., post og tele Forretn.- service mv Antal ansatte 1 Ved bredbåndsforbindelse forstås ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it ud af 10 ADSL-brugere kan downloade med min. 2 Mbit/s Et flertal på 6 ud af 10 virksomheder med ADSL o.l. angiver, at kapaciteten ligger på mindst 2 Mbit/s (figur 2.10). Den tilsvarende andel af brugere med anden kabelbaseret forbindelse er større endnu med 8 ud af 10 virksomheder. Figur 2.10 Kapacitet på bredbåndsforbindelser ADSL o.l. Anden kabelforbindelse Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s 21 pct. 41 pct. 59 pct. 79 pct. Procent af virksomheder med ADSL o.l. Procent af virksomheder med anden kabelforbindelse Anm. Ved Mbit/s forstås det maksimale antal mio. bits, der kan modtages pr. sekund. Tallene er ekskl. brugere der ikke kendte kapaciteten. Disse udgjorde 24 pct. af ADSL-brugerne og 15 pct. af brugere med anden kabelforbindelse. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it Priser på telefoni og ADSL Faldende priser på fastnet- og mobiltelefoni ADSL-priser halveret fra 2000 til 2004 Priserne for fastnet- og mobiltelefoni er faldet i perioden fra august 1998 til august Ved et forbrug på 900 minutter i kvartalet er prisen på fastnettelefoni således faldet med knap 25 pct. opgjort i faste priser. Ved et forbrug på 450 minutter i kvartalet er prisen for mobiltelefoni faldet med 54 pct. opgjort i faste priser. Priserne for ADSL er faldet i perioden fra august 2000 til august Således er prisen for en ADSL-forbindelse på 512 kbit/s. faldet med 48 pct. opgjort i faste priser. Prisen for en 2 Mbit/s-forbindelse er i den samme periode faldet med 51 pct. i faste priser.

20 20 It-infrastruktur Tabel 2.3 Priser på fastnet- og mobiltelefoni August Samlet prisfald Realt prisfald kr. pr. kvartal (løbende priser) pct. Fastnettelefon (900 min. pr. kvartal) ,5 24,5 Mobiltelefon (450 min. pr. kvartal) ,9 53,6 Anm. Der er tale om udviklingen i billigste priser. Kvartalsforbruget for fastnettelefon og mobiltelefon omfatter abonnement, opkaldsafgift og trafik. Ved beregning af det reale prisfald er Danmarks Statistiks nettoprisindeks anvendt. Kilde: IT- og Telestyrelsen, juli Tabel 2.4 Priser på ADSL August Samlet prisfald Realt prisfald kr. pr. kvartal (løbende priser) pct. ADSL 512 kbit/s ,2 47,8 ADSL kbit/s ,7 51,0 Anm. Der er tale om udviklingen i billigste priser. Priserne for ADSL er listepriser og omfatter ikke tidsbegrænsede kampagnetilbud eller lignende. ADSL-priserne omfatter ikke kombinerede tjenester, eks. med fastnetabonnement. Ved beregning af det reale prisfald er Danmarks Statistiks nettoprisindeks anvendt. Kilde: IT- og Telestyrelsen, juli Telesektorens investeringer Niveauskift i teleinvesteringerne Figur 2.11 Frem til 1995 var investeringerne i den danske telesektor ca. 3 mia. kroner årligt. Efter 1995 har investeringerne været på mellem 5 og 11 mia. kroner årligt. Særligt i var investeringsniveauet ekstraordinært højt. Telesektorens investeringer i Danmark Millioner kr Anm. Investeringerne i er opgjort eksklusiv udbydernes betaling for UMTS-tilladelser til 3G mobiltelefoni. Kilde: IT- og Telestyrelsens Teleårbog 2003.

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 27 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 29 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgangsveje til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 53 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Nøgletal om informationssamfundet 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet - 2007 Internationale tal Udgivet af:

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. Første afsnit belyser hvilke it-produkter befolkningen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007. Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007. Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 27 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 27 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006:35 21. juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 24 Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 24 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling April 24 Oplag: 2 Danmarks Statistiks

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 26 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 26 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Marts 26

Læs mere

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 171 1. It og produktivitet 1.1 Introduktion Produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Velstandsniveauet i samfundet øges gennem den samlede arbejdsindsats og produktiviteten.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang

Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang SERVICEERHVERV 02:16 27. marts 02 Danske virksomheders brug af it 01 Adgangen til internet har nået et nyt højdepunkt i 01 med 9 ud af 10 virksomheder mod 8 ud af 10 i 00. Tilsvarende har 6 ud af 10 egen

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere