Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet."

Transkript

1 Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet. Men musikalsk struktur kan ikke give information om den terapeutiske proces, med mindre vi relaterer disse data/informationer og oplevelser til psykologisk teori og tænkning. - Niels Hannibal - Niels Hannibal Uddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet i Tilknyttet musikterapiklinikken siden Modtog ph.d. grad 2001 for afhandlingen:»præverbale Overføring i Musikterapi - kvalitative undersøgelse af overføringsprocesser i den musikalske interaktion«. Modtog 2002 Spar Nord Fondens forskningspris for samme. Er i øjeblikket ansat som adjunkt på Aalborg Universitet og Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Forskningsområder er metoder til intervention ved overføringsprocesser i musikterapi og undersøgelse af musikterapiklinikkens patientpopulation. Henvendelse:

2 Præverbalitet i Musikterapi Niels Hannibal Resumé: Denne artikel er en oversættelse af mit foredrag på verdenskongressen i musikterapi i Oxford Den er baseret på min ph.d. afhandling»præverbal Overføring i Musikterapi«, der blev forsvaret juni Formålet med artiklen er at validere min forskning om præverbal overføring i musikterapi i den musikalske interaktion gennem formidling af den pragmatiske anvendelse. I artiklen argumenterer jeg for anvendelse af Sterns psykologiske udviklingsteori og Sotolorow & Atwoodes teori om psykoterapi som fortolkningskontekst for musikalsk interaktion, når fokus er interaktion, relation og overføring. Det illustreres gennem en case analyse hvorledes begreberne kan anvendes på kliniske data. Det konkluderes at psykologisk teori og tænkning er nødvendig for at kunne forstå og beskrive musikalsk interaktion i et psykologisk perspektiv. Indledning Teori om præverbal interaktion kan, ifølge min forskning, bidrage til vores forståelse af relationelle mønstre i klinisk improvisation (Hannibal 1998, 1999). Dette udtrykker nødvendigheden for at anvende psykologisk tænkning i musikterapi, når målgruppen er personer med psykiatriske problemstillinger. Udsagnet skal ses i lyset af debatten inden for musikterapifaget vedrørende spørgsmålet, om vi kan forstå og iagttage musikken som et musikalsk fænomen alene, eller om det indeholder noget mere end det musikalske niveau. Jeg mener, at vi uden psykologisk tænkning, mister evnen til og muligheden for at forstå den terapeutiske proces fra et psykologisk perspektiv. Psykologisk tænkning i musikterapi i psykiatri en er vigtig, fordi psykoterapi er rettet mod psykologiske problemer og deres løsning. Vi bruger musikken som et værktøj til at bibringe terapeuten unikke muligheder for at møde og engagere disse spørgsmål på en virkningsfuld måde. I den musikalske improvisation kan terapeuten og klienten interagere og forhandle deres relation på et meget basalt og grundlæggende niveau: En relation hvor måden noget gøres på er ligeså eller mere vigtigt, end hvad det betyder. (Dette gælder for så vidt alle relationer, men i musikterapi er det meningsbetydende anderledes struktureret/vægtet). Dette in dikerer, at den musikalske interaktion for stærker det procedurale element i kommuni ka tionen (og interaktionen) mellem klienten og terapeuten. Procedural relationel viden (Stern 1995) inkluderer her præ ver bale relationelle mønstre, der er funderet i tidlige relationelle oplevelser med»signifikante andre«. De påvirker eller styrer vores for ventninger til os selv og andre. De danner blandt andet procedurale skemaer, der livet igennem styrer perception og vores oplevel se af interaktion og af intern perception. De er derfor også betydende for den overføringsoplevelse, der er knyttet til vores oplevelse af konflikt og forsvarsmekanismer. Spørgsmålet er således, hvordan vi kan afgøre hvilken slags relation, der udfolder sig i musikken. Det er denne problematik, jeg vil undersøge her. I det følgende vil indgå begreber hentet fra Stolorow og Atwoods»Intersubjektive Perspektiv«(Stolorow & Atwood 1996), der teoretisk har rødder i selvpsykologien, jævnfør Kohut, samt begreber hentet fra Daniel Sterns udviklingsteori (Stern 1991). M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

3 »Det Intersubjektive Perspektiv«I det»intersubjektive Perspektiv«anvenders en kontemporer opfattelse af epistemo logiske begrænsninger. Det betyder, at man taler om»lokal sandhed«, at oplevelsen af vir keligheden konstrueres i narrativ form, at undersøgelse af virkeligheden påvirker samme virkelighed/konteksten, og at det iagttagende subjekts»baggrund«influerer og determinerer indholdet af observationen. Dette har konsekvenser for vores syn på interaktionsfeltet i den terapeutiske situation. Både klienten og terapeuten betragtes som interagerende subjekter. Begge har en ligevær dig indflydelse på deres relation, som indeholder gentagende relationelle mønstre. Disse to personer har nødvendigvis forskellige organiserende principper for deres subjektive oplevelse, og disse kan derfor også kol lidere. Stolorow utrykker det således:»selvoplevelsen er til enhver tid i udviklingen formet af den intersubjektive matrix, i hvilken den udfolder sig«(stolorow 1997, s. 340). Det vil sige, at vores selvoplevelse antages at være formet af de grundlæggende mønster, der regulerer og styrer den grad af intersubjektivitet der er mulig i den aktuelle kontekst. Den grad af intersubjektivitet der opstår i et møde er altså både styret af en indre relationel matrix, så som erfaring, re præsentationer, narrativer, men også af det fæl les interaktionsfelt, som dannes i den aktuelle kontekst. Ifølge Stolorow og Atwood opstår overføring i to dimensioner;»selv-objekt dimensionen«og»den repetitive dimension«. Selv-objekt dimensionen beskriver den overføringsrelation, hvor klienten anvender terapeuten til at formidle manglende eller insufficiente udviklingsmæssige oplevelser. I Kohuts ter minologi kaldes dette for en spejl-overføringsrelation, idealiseret overføringsrelation eller den jævnbyrdige overføringsrelation (Bruscia 1998). Den repetitive dimension beskriver den overføring, der er kilde til konflikt og»modstand«, fordi klienten her forventer eller frygter en gentagelse af tidligere fejlslagen udvikling. I stedet for at tale om positiv og negativ overføring, som i den klassiske psykoanalyse, fokuserer Stolorow og Atwood altså på funktionen og den dynamiske forklaring på overføringsoplevelsen: Vi hand ler, oplever og yder modstand, fordi vi forsøger at beskytte os selv fra at genopleve ubærlige følelser. Dette kan inkludere at undertrykke ubevidste ønsker, men det er mere et produkt af oplevelser end af drifter. Disse to dimensioner kan fluktuere, hvilket betyder, at springet fra at være i forsvar i den repetitive position kan skifte pludseligt i det øjeblik situationen tillader det. Og den ne proces kan skifte flere gang i løbet af kort tid. Der er to måder, terapeuten kan forholde sig til klientens materiale: Han kan enten være in tersubjektiv konjunktiv eller disjunktiv. At være konjunktiv beskriver den proces hvor terapeuten assimilerer det klienten udtrykker til konfigurationer, der svarer til terapeutens egne livserfaringer. Dette inkluderer fortolkning og modoverføring. At være disjunktiv vil sige at adskille klientens materiale fra sin egen forståelse og oplevelse, og forsøge at forstørre den mening materialet har for klienten. Det er det vi gør, når vi for søger at hjælpe klienten til skabe sin egen mening (jævnfør den klient-centrerede terapi beskrevet af Carl Roger). Dette er ofte også processen i den musikalske improvisation, når vi som terapeut besvarer det, klienten spiller, uanset hvad det er. Ud fra disse begreber, rejser der sig følgende spørgsmål: Hvordan er det muligt at vide, hvornår klienten relatere fra en selv-objekt position. Eller for at sige det på en anden måde: Hvordan kan den musikskabende pro ces bidrage med et intersubjektivt miljø, hvor klienten vover at bruger os som selvob jekter. Og hvordan er det muligt at vide hvor når klienten relatere ud fra den repete- 140 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

4 tive position: Hvornår er relationen præget at konflikt, forsvar og symptomer? I min forskning gjorde jeg to vigtige fund (Hannibal 2001): 1. At klienterne repeterer sine konfliktmønstre i den musikalske interaktion, og 2. At det er muligt at udvikle en evne til at»møde«disse relationelle konfliktmønstre i den musikalske improvisation, uden at det forøger klienten symptomer. Dette indikerer, hvad vi allerede ved fra klinisk erfaring (Hannibal 2001), at musikalsk improvisation faciliteter en relationel matrix, forstået som en grundmodel for at relaterer nonverbalt. Den terapeutiske relation folder sig ud i musikken. Hvis denne relation indeholder en alliance mellem klienten og terapeuten, kan denne musikalske relation afmonterer/fjerne klientens frygt og forventning og oplevelse af fare. Denne evne til at af montere/afvæbne eller rumme psykisk og e motionel spænding hjælper klienten til at undersøge, bearbejde og udvikle nogle af disse meget basale relationelle handlemåder/ mønstre. Anvendelse af Daniel Sterns udviklingsteori i klinisk musikterapi Dette leder over til at inddrage begreber om den præverbale relationelle dynamik, udviklet af den amerikanske psykolog Daniel Stern, idet Stern skelner mellem den eksplicitte og den implicitte tankes matrix. Den implicitte matrix referer til en self-fornemmelse der er ikke-symbolsk, ikke-verbal og tavs eller procedural. Det vil sige ikke-bevidst. Det svarer bl. a. til at have en viden, en fornemmelse eller følelse»inden i«, uden at kunne omsætte denne til ord og symboler. Omvendt referer den eksplicitte matrix til en selvfornemmelse, der er verbal, symbolsk og bevidst. Præverbalitet er således et begreb der refererer til en selv-fornemmelse, der er struktureret af den implicitte matrix. Dette har betydning for den terapeutiske relation, fordi menneskets basale viden om, hvordan det er at være-med-en-anden, er funderet i procedural-relationel viden. Stern benævner denne viden som skemaer for atvære-med-en-anden. Det er basal viden om interaktion. En relationel viden, der bygger på repræsen ta tioner af erfaringer fra virkelige levede hændelser med signifikante andre. Kort sagt, handler vi i nuet på baggrund af tidli ge erfaringer med betydningsfulde vigtige voksne i vores liv. De præverbale selv-fornemmelsers domæne inkluderer forskellige selvfornemmelser, nem lig det gryende selv, kerneselvet og det subjektive selv. I den seneste reviderede udgave af denne teori (Stern 2000), antages det at disse selvfornemmelser alle er tilstede fra fødselen og følgeligt modnes. Hermed forlader Stern den tidligere udviklingsmodel hvor udviklingten antages at ske succesivt. Jeg vil her efter fokusere på to af disse, kerneselvet og det subjektive selv. Kerneselvet anvendes synonymt med udviklingen af evnen til at»genkende«eller have bevidsthed om indre tilstande. Det er oplevelsen af»mig«. Det er en kropslig baseret proce dural viden om; at kroppen kan handle og bevæge sig, at den er sammenhængende, og at begivenheder gentager sig. Kerneselvet er opbygget af invariante skematiske strukturer, der er baseret på episodisk hukommelse. Kerneselvet vedrører også reguleringen af indre spændingstilstande, som barnet behøver en anden persons hjælp til. Så når denne reguleringsdynamik opstår i terapi, indikerer det, at klienten konfronteres med psykologiske problemer relateret til disse invariante skemaer. Det kan f.eks. være, når personen føler sig handlingslammet, mister kontakt til fornemmelsen af kroppen, bliver i tvivl om hvad der skal ske osv. Derfor vil arbejde med kerneselv-problematikker indbefatte hjælp M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

5 til at regulere den indre spænding. Det subjektive selv er den anden selvfornemmelse, jeg vil koncentrere mig om her. Det subjektive selv har at gøre med intersubjektivtet, som er viden om, at»jeg ved, at du ved, at jeg ved«. Uden denne evne ville vi være alene emotionelt og mentalt. Intersubjek tivitet handler om udviklingen af evnen til at dele følelser, intentioner og ønsker. Desuden dannes de forventninger og forestillinger til det at være i relation med og til den anden, der styrer relationenes»socioemotionelle miljø«. Der er tale om en hele tiden igangværende forhandling mellem egne og omgivelsernes intentioner, ønsker og mål, og graden af gensidig anerkendelse af samme. Her udvikles den relationelle viden om, hvilke følelser der er delelige, på hvilken måde de er delelige, med hvem, hvornår osv. Det er her, vi lærer hvilken del af os, vi kan dele med andre, og hvilke vi ikke kan. Denne dynamik er selvfølgelig ofte et uundgåeligt element i psykoterapi. Al tidlig oplevelse, der danner grundlag for disse skemaer, er ifølge Stern (1991) struktureret omkring barnets medfødte evne til at opfatte forandringer i de»vital affektive«skift. Vital affektivitet refererer til intensitetskonturen i en handling, en følelse eller en oplevelse. Det vil sige, hvor meget, hvor langsomt, hvor blidt, hvor ofte noget sker, eller gøres. Disse vitale affektive konturer danner enheder, der har lighed med en strukturen i et narrative. Et narrative indeholder en dramatiske spændingslinje. I sådan»linje«beskriver intensitets forandringer i»historien«. Det er f.eks.»den historie«der udspiller sig når man»er sulten«,»ser mor«,»får bryst«og»er mæt«. Denne lille historie forløber med en stigende intensitet indtil barnet får sin sult stillet. Disse»forløb«indeholder et plot - en historie. De danner et slags narrativt forløb. I forhold til den foregående historie, handler det om at mærke sult og får tilfredsstillet sit behov: At få reguleret sin indre spænding. Vores relationelle skemaer er bygget op af sådanne»narrative enheder«. Da det hele foregår i en implicit matrix, kaldes de for proto-narrative-enheder«(stern 1995). Det betyder, at den intensitetskurve, enhver interaktion frembringer, også fortæller noget om den oprindelige oplevelse. Hvis en person for eksempel hele tiden taler og handler meget monotont og stille, fortælle det, at per sonen regulerer sin indre spænding ved at være afdæmpet og ikke forventer at kunne dele det spontane og voldsomme med en anden. Dette opleves også i den musikalske interaktion. Dette betyder i musikterapi og i andre terapier, at forhandlingen af og om det intersubjektive emotionelle rum/felt i mellem terapeuten og patienten, inkluderer forhandling af relationens»socio-emotionelle miljø«. Det vil selvfølgelig også inkluderer eksplicit viden, så som bevidste og sproglige oplevelser og historier. Men hvordan viser disse implicitte mønstre sig i musikalsk interaktion? Til at besvare dette spørgsmål, anvender jeg de samme parametre, der kan iagttages i den præverbale interaktion i musikken. (For at se analysen af det præverbale i den verbale interaktion, henvises til Hannibal, 2001) De præverbale elementer i den musikalske kontekst: * Kerneselvets invariante strukturer ses i dynamik, tempo, rytme, klang, melodi og harmonik. * Den intersubjektive forhandling ses i den ene persons reaktion på den andens intentionalitet, attentionalitet og affektivitet. Respons ses i intensitet, form, timing og rytme. Kerneselv-fornemmelsen i musikken har at gøre med de genkendelige musikalske strukturer eller spillemåder, der kan betragtes som invariante. 142 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

6 Den subjektive selvfornemmelse i musikken har gøre gør med hvordan den afstemmer sig efter den anden. Opsamling Jeg har her præsenteret»det intersubjektive perspektiv«(stolorow & Atwood 1996) og de implikationer, denne teori har for vores opfattelse af den musikterapeutiske relation. Klientens overføring er enten i den repetitive eller selv-objekt dimensionen. Terapeuten er enten konjunktiv; assimilerer i forhold til egne erfaringer, eller disjunktiv; fremhæver klientens egen oplevelse og meningsdannelse. Klienten vil i den musikalske improvisation gentage sine konflikt og overføringsmønstre, så derfor skal terapeuten initierer en mulighed for forandring af denne proces fra den repetitive position til selv-objekt positionen. Ligeledes skal terapeuten vide, om klienten arbejder med konfliktmateriale, der primært omhandler den indre tilstand, eller om det omhandler konfliktmateriale i forhold til at udtrykke og dele disse tilstande med andre. Som jeg har udtrykt tidligere, er det meget vigtigt at vide, hvilken relationel dagsorden, der fremkommer i den musikalske improvisation. Denne relationelle dagsorden kan forandre sig og er ofte implicit for klienten. I det følgende vil jeg illustrere dette gennem en case. Først beskrives CCRT-metoden. Derefter præsenteres David og hans o ver føringstemaer set ud fra CCRT-metoden (se neden for) og ud fra et præverbalt perspektiv. Selve casen indeholder to musik eksempler. Ved hvert eksempel indledes med en kort gennemgang af den relationelle konflikt i den verbale dialog før den mu sikalske improvisation. Derefter beskrives musikken. Efterfølgende sammenfattes David og terapeutens musikalske handlinger, den relationelle udvikling i musikken, tegn på kerneselvet og det subjektive selv, selv-objekt/repetitiv positionerne og udviklingen i den intersubjektive proces. Dette afspejler den vigtige pointe, at det efter min opfattelse, er nødvendigt at se processen i musikken i forhold til den præ- og postmusikalske kontekst. CCRT-metoden For at identificere og kunne beskrive Davids overføringstema, har jeg i min forskning anvendt L. Luborsky og P. Crits-Christophs»Core Conflict Relationship Theme«metode (Luborsky & Crits-Christoph 1998), herefter kaldet CCRT-metoden. Denne metode kan anvendes til at identificere klientens centrale relationelle konflikttemaer, hvilket betragtes som identiske med overføringen. CCRT-metoden anvender klientens narrativer (fortællinger) om relationelle episoder, og ud fra disse episoder identificeres følgende tre elementer: Det centrale ønske eller intention, det oplevede eller forventede respons fra»den anden«og klientens eget respons på den andens respons. Casen David David er i begyndelsen af fyrrerne. Han henvises til musikterapi, fordi der er usikkerhed om hans evne til at indgå i en verbal terapi. Dette skyldes hans intellektuelle forsvar, samt at han udtrykker vanskelighed ved at mærke sine egne følelser. Hans klager er man ge, blandt andet oplever han lavt selvværd, overfladisk kontakt til andre, manglende evne til at kontakte egne følelser, samt en frygt for konfliktsituationer. I følge ICD-10 diagnosesystemet har han en personlighedsforstyrrelse F 60.8, Narcissistisk type. Som beskrevet anvendtes CCRT-metoden til at beskrive Davids centrale konfliktrela tio nelle temaer. Disse temaer var i begyndelsen af terapien følgende (se skema 1). Fra et præverbalt synspunkt har David, problemer med sit kerneselv og sit subjektive selv. Han kan ikke genkende kvaliteten eller intensiteten af sine egene følelser. Han kan ikke handle i forhold til egne ønsker og hensigter. Denne konflikt bunder i hans mang- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

7 Ønske Respons andre Respons selv Konflikttemaer Autonomi Nærhed til andre At få hjælp Kontrollerer Dominerer Modsætter sig Usikkerhed Ambivalens Skuffelse Skyld Handlingslammelse 1. Autonomi er umuligt uden at miste tilknytning til den anden 2. Oplevelsen af at dele sig selv med andre forøger risikoen for manglende oplevelse af empati Skema 1: Davids centrale konfliktrelationelle temaer Forstyrrelse I kerne-selv fornemmelsen Forstyrrelse I den subjektive selvfornemmelse Kan ikke genkende kvaliteten af egen følelser. Kan ikke handle ud fra egne ønsker og intentioner. Er ikke i stand til at opleve intersubjektivitet med andre. Viser ikke intention relateret til egne affekter. Skema 2: Davids relationelle problemområder i præverbalt perspektiv lende evne til at opleve intersubjektivtet med andre. Han er således alvorligt forstyrrer i sin relationelle kapacitet. I skema 2 ses Davids relationelle problemområder i et præverbalt perspektiv. Eksemplet stammer fra 9. session. I den præmusikalske dialog handler samtalen om Davids oplevelse af sin svage side, der er fremkommet som følge af den foregående improvisation. Det er den del af ham, han oplever Volumen Terapeut Klient Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Tempo minutter Fig. 1: Forandringer i volumen og tempo for David og terapeuten/mig 144 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

8 kontrol leres af andre. Dette fører til en konflikt, da jeg som terapeuten søger at sætte fo kus på denne»svage side«, samtidig med at jeg ikke er opmærksom på, at jeg er kontrollerende. Denne konflikt er implicit. David accepterer at undersøge sin svage side i mu sikken. I det følgende beskrives musikken på to måder: 1. Som grafisk fremstilling af min subjektive oplevelse musikkens dynamiske udvikling (fig.1). 2. Som en kommenteret nodeafskrift af improvisationens forløb (musikeksempel 1). Af figur 1 fremgår det, at terapeuten afstemmer sin volumen efter David og derved følger hans lydniveau. Til gengæld spiller terapeuten langsommere end David (og med en anden klang) i begyndelsen af improvisationen. Musikkens volumen og tempo beskriver udtrykkets tydelighed og derved også dets intensitet. For begge parametre gælder det her, at terapeuten følger David, og derved afgiver styringen af musikkens dynamik til ham. Psykologisk og præverbalt er der både tale om regulering af indre spænding, og om en implicit tilkendegivelse fra terapeutens side af en accept af Davids styring og kontrol. Det centrale her er, at beskrivelse af musikken i eksempel 1 bliver grundlaget for at kunne iagttage udviklingen af relationen mellem David og mig. Denne proces viser, at jeg kan begå en relationel»fejl«ved at forsøge at skabe kontrakt til en side i David, han ikke selv Musikalsk handlen: Musikeksempel 1: 1. David - 2. jeg Fase 1: David laver solo intro, ud fra de toner han har valgt. Jeg indleder med at imitere melodien og volumen. Fase 2: David spiller uden at reagere på terapeuten. Jeg skifter spillemåde, er mindre imite rende. Laver en harmonisk ramme. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

9 Stadig ingen reaktions fra David. Hans spil er monotont. Jeg skifter igen spillemåde. Laver arpeggio akkorder. Giver mere plads. Fase 3: Jeg laver en kort pause. Derefter imiterer jeg klientens toner, stadig uden tegn på respons fra David Her er dog antydning af at spille i samme puls og følges ad rytmisk 146 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

10 Fase 4: Jeg introducerer en bas. Her spiller vi med samme puls fornemmelse. Der er stadig ikke melodisk respons fra David Fase 5: Jeg spille kun en baselinje. Her følges vi omtrent ad i samme puls Min metafor: Som at dele oplevelsen af adskilt samvær. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

11 Den musikalske struktur: Hvad gør de I musikken Relationel udvikling I musikken Elementer fra kerne selv og subjektiv selv Selv-objekt/ repetitiv dimension Intersubjektiv proces David Musikken mangler struktur, ingen melodi, harmonik eller rytmiske gestalter Kontinuerligt fald I dynamik (se graf 1) Ingen musikalsk respons Responderer ikke på terapeuten Følger ind i mellem Ingen invarians, undtagen mangel på fi - gur Ingen retning eller fokus Ingen tydelig emotionalitet Ingen intersubjektivitet Defensiv tilbagetrækning. Forventer fjendtlighed når han er direkte Hans svage side er skrøbelig Selv-objekt: Dele oplevelsen af adskilthed Fra defensiv og mistillid Til oplevelse af at dele svag selv oplevelse, udtrykke sig Mig Imiterer først melodi og harmonik, men trækker sig derefter tilbage til baggrunden. Følger Davids dynamik Prøver at få kontakt, respons ved at forholde sig til melodi og harmonik- - skaber en harmonisk og rytmisk ramme i bassen Konjunktiv: Søger at dele følelsen, tror David behøver at dele- Regulerer sig efter dynamikken - Spejler adskillelse: Lad mig være. Skema 3. Beskrivelse og fortolkning af musikeksempel 1 i forhold til det musikalske forløb, den præverbal in teraktion og kernekonflikt-temaer. Skemaet viser dels den konkrete session og dels progressionen fra musikalsk beskrivelse til analytisk fortolkning. For en mere detaljeret gennemgang af denne analysemodel henvises til min ph.d.-afhandling (Hannibal 2001). har kontakt til. Han kan derfor heller ikke de le den, både fordi det»at dele«er stærkt konfliktfyldt for ham, og fordi han ikke kan holde sin»svage side«ud. Dette ændrer sig i improvisationen, da jeg bliver mere regulerende end afstemmende. Men en regulering, der er rummende og ikke styrende (se også skema 3. David bekræfter denne hypotese ved efterfølgende at konstatere, at jeg»var mere imødekommende, end han havde ventet«. I den postmusikalsk dialog er muligheden for»at dele«oplevelser relateret til den svage side altså større og det intersubjektive felt således udvidet. Musikeksemplet viser også, at Davids relationelle kapacitet på et præverbalt niveau er begrænset, idet at han ikke evner at forhandle om graden af intersubjektivt, men insisterer på at trække sig. I den 33. session, hvorfra 2. eksempel stammer, er David mere direkte i færd med at undersøge oplevelsen af sin konflikt med omgivelserne og hans forsvar mod disse følelser. David er meget kompetent til at undgå oplevelsen af aggression i relation til personer, han oplever som autoriteter. Han har to forsvarsstrategier, idet han enten påtager sig skylden for enhver uoverensstemmelse eller også anvender humor og ironi som en slags afledning. Her kan han dog også vise indirekte aggression gennem brug af sarkasme. Ved hjælp af disse strategier kontrollerer han intensiteten i relationen med»den anden«, hvorved han undgår han oplevelsen af tab af tilknytning og forbindelse til omgivelserne. Det er bl.a. derfor, at hans narcissistiske forstyrrelse kaldes for den hypervigende narcissist (Gabbard 2000, s. 467). David viser aldrig sin grandiose side (i terapien). I dette eksempel er temaet i den præmusi- 148 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

12 Volumen Terapeut Klient Tempo Fase 1 Fase 2 Fase minutter Fig. 2: Forandringer i volumen og tempo for David og terapeuten/mig kalske dialog, Davids måde at afvæbne andre menneskers følelser og krav til ham. David kontrollerer den emotionelle spænding i sig selv, ved at følge og gøre sig»mindre«end»den anden«, forstået som mindre vigtig, betydningsfuld osv. For at konfrontere ham med denne adfærd, beder jeg ham derfor om at være direkte og vælge en spilleregel for den næste improvisation. Han tøver, men bestemmer, at jeg skal være en modspiller til ham. Han ønsker at udfordre sig selv, så han kan mærke sine følelser. Han beder dog mig om at vælge en spilleregel, da han er sikker på, at han kan manipulere situationen, så han ikke mærker noget. Jeg accepterer, og foreslår at han udtrykker, hvordan han har det med at komme for sent denne dag. Her er en eksplicit konflikt: At trodse og ikke overholde aftaler. I det følgende beskrives musikken på to måder: 1. Som grafisk fremstilling af min subjektive oplevelse musikkens dynamiske udvikling (fig.2). 2. Som en kommenteret nodeafskrift af improvisationens forløb (musikeksempel 2). I figur 2 ses et meget anderledes dynamisk forløb end i det første musikeksempel. Forskellen er først og fremmest, at musikken forløber med større variation og fleksibilitet, hvor David og terapeuten både følges ad, er adskilte og til sidst følges ad igen. David indleder med crescendo og accelerando, der matches af terapeuten. Dette efterfølges af et dynamisk decrescendo og decelerando. Jeg prøver at matche dynamikken i Davids udspil. Efter den dynamiske indledning følger et forløb, hvor David langsomt laver et gradvist crescendo, uden at terapeuten følger ham. Samtidig med samt at volumen øges, begynder tempoet langsomt at stige igen. Terapeuten imiterer Davids tempo, men spiller med en anden puls og rytme, hvilket fremgår af musikeksempel 2. I sidste del af improvisationen følges de ad i både volumen og tempo. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

13 Musikalsk handlen: Musikeksempel 2: 1. David - 2. jeg Fase 1: David frembringer et udbrud. Jeg imiterer dynamik og struktur i Davids spillemåde. Fase 2: David trækker sig musikalsk tilbage, ved at spille en baselinje. Den er dynamisk afdæmpet og i stabilt tempo, hvilket giver et kontrolleret præg. Jeg stopper imitationen af det voldsomme og følger Davids dynamiske skift. David spiller en stabil bas Jeg er dynamisk lavest, men følger tempo. David ændrer sit tonevalg. Jeg spiller en rytme der er forskellige fra Davids. David begynder at forholde sig til den samme trioliserede ryt me. Fase 3: Begge spiller i samme rytme og tonalitet. De spiller synkront i en enkelt frase. 150 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

14 David afslutter Min metafor: Jeg deler dit emotionelle udbrud. Jeg skaber en tryg ramme, ved at være forudsigelig, så du kan nærme dig. Musikalsk handlen: Hvad gør de? Relationel Udvikling i musikken Elementer fra kerne- og subjektive selv domaine. Self-objekt/ repetitiv dimension Den intersubjektive proces David Fra dissonans til konsonans Musikalsk syntaks i rytme og puls Korte melodiske fraser Undersøger egen emotionalitet (deler ikke) Han trækker sig tilbage og kontrollerer Separation Holder distance, Re-establere kontakt i samme rytme og tonalitet som terapeuten Invarians Internattonalitet Repetitiv dimension: Frygter afvisning/fjendtlighed, men udtrykker sin følelse Selv-objekt: Idealiseret overføring Overlever aggression uden at miste kontakt/forbindelse til den primære anden Udtrykker ubehag Kontrol Etablerer kontakt Afslutter relation Jeg Matcher Davids dynamik Skaber et stabilt rytmisk mønster Fokus på intersubjektitvet Lader David være Gør sig tilgængelig for kontakt ved at være stabil/ forudsigelig Konjunktiv: At dele frustration/negativ følelse Disjunktiv: Trækker sig i rytmen og følger David Skaber mulighed for at David kan nærme sig Spiller sammen Skema 4. Beskrivelse og fortolkning af musikeksempel 2 i forhold til musikalsk forløb, præverbal interaktion og kernekonflikttemaer. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

15 Psykologisk og præverbalt viser forløbet, at David forholder sig aktivt til terapeuten på et præverbalt niveau. Han reagerer på terapeutens musikalske handlinger. Det er stadig mit indtrykket, at David søger det kontrollerede frem for det udadgerende i sit spil, selvom hans indledende spillemåde er mere spontan end i første eksempel. Musikkens dynamik viser, at David kan være mere intentionel og potentiel intersubjektiv, men også at han stadig søger og behøver regulering af sit udtryk i forhold til omgivelserne. Desuden ses det måske vigtigste, at David begynder at forhandle - forholde sig til den anden - ud fra præverbale parametre som netop intensitet, rytme, puls o.l.i musikeksempel 2 i skema 4 ses at der er flere centrale elementer i denne improvisation, der adskiller den fra det første eksempel. For det første er der selve konteksten, som er en initiering af en konfliktfølelse. Her arbejdes direkte i kernekonflikten. Forløbet viser, at David hurtigt søger tilbage til sin kendte strategi, at trække sig. For det andet lykkedes det David at blive i»samme musikalske rum«. Godt nok skifter han musikalsk udtryk, men han fortsætter med at spille. Det vil sige, at relationen indeholder en forhandlingssituation, hvor der forhandles om re-etablering af kontakt på præverbale vilkår. Denne forhandling sker i et nonverbalt udtryk med præverbale og musikalske elementer. Dette er vigtigt, fordi det fra terapiens begyndelse har været klart for mig, at David ikke evner at indgå i en relation uden at kunne forholde sig til den eksplicitte mening. At være uenig inddrages således i den efterfølgende verbale dialog, hvor den intersubjektive kapacitet er udvidet til at inkludere uenighed. David udtrykker oplevelse af at skulle regulere sig ind efter andre og formulerer ønsket om at have mere autonomi. De to musikeksempler beskriver en udvikling fra at konfrontere et konfliktmønster implicit, til at kunne undersøge og arbejde med et konfliktmønster eksplicit. Det er tydeligt, at musikken forstørrer den præverbale relationelle matrix. I første eksempel er David ikke i stand til at møde terapeuten på dette niveau, mens han i det andet eksempel viser en forandret kapacitet for at interagere i en sprogløs kontekst. Om denne evne til øget præverbalt medieret interaktion er en nyerhvervet evne eller en revitalisering af tidligere evner der er blevet undertrykt kan ikke afgøres her. Men ud fra en teoretisk betragtning (Stern og Stolorow/Atwood) er det sandsynligvis en kombination af begge dele. Denne analyse viser, at psykologisk teori helt overbevisende udvider musikterapeuters mulighed for at beskrive og forstå forløbet af den relationelle proces i musikalsk interaktion. Både i forhold til den konfliktmæssige overføring, og i forhold til relationel kapacitet i det hele taget. De to musikeksempler viser således, at David har forandret sin måde at interagere med»den anden«. I første eksempel gentager David sit forsvar mod sin ubevidste frygt for mis-afstemning eller en uempatisk reaktion fra»den anden«. Han viser, hvordan han undgår kontakt, når han føler sig sårbar og svag. Det ses ligeledes, at jeg som terapeut ikke kan arbejde i det subjektive selvs matrix, altså med at dele følelser, før David har udviklet en mere tydelig kerneselv fornemmelse. I andet eksempel er der sket en udvik ling, i det David er begyndt at udtrykke sig selv. Hans invariante emotionelle repræsentationer er stadig svage og utydelige, så det at udtrykke de indre fornemmelser medfører en frygt for at blive forladt og opleve omgivelsernes mishag. Men det lykkedes for David at blive i den musikalske kontekst og reetablere den musikalske kontakte. Dette viser hans begyndende evne til at forhandle det socioemotionelle miljø omkring ham, hvilket er et tegn på, at han kan benytte terapeuten som et selv-objekt 152 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

16 Afslutning Samlet har denne artikel sammenstillet teori om tidlig udvikling og musikterapi. Jeg har demonstreret, hvordan jeg anvender teori fra udviklingspsykologien som fortolkningskontekst til at identificere præverbale relationelle mønstre i den musikalske interaktion. Disse mønstrer er en del af klientens overføringsrelation og viser, at oplevelsen af konflikt i relation til andre både specifikt og med andre generelt. Min konklusion er derfor, at klinisk improvisation kan fremhæve den præverbale relationelle matrix, samt at integration af psykologisk udviklingsteori og terapiteori skaber en fortolkningsramme, hvor musikalsk interaktion og improvisation kan ses som præverbal relation og overføring. Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet. Men musikalsk struktur kan ikke give information om den terapeutiske proces, med mindre vi relaterer disse data/informationer og oplevelser til psykologisk teori og tænkning. Litteratur Bruscia, K. (1998). The Dynamics of Music Psychotherapy Lower Willage, Gilsum NH, USA: Barcelona Publishers. Gabbard, G.O. (2000). Psychodynamic Psy- chiatry - in clinical practice, third edition. London: American Psychiatry Press. Hannibal, N. (1996). The Intersubjectiv Sharing in the music - the person in the music. The 4th European Music Therapy Congress. CD-rom Hannibal, N. (1998). Refleksion i og om musikalsk improvisation i musikterapi. I: Indføring i musikterapi som en selvstændig behandlingsform, Årsskrift 1998, Musikterapiklinikken, Aalborg Psykiatriske Sygehus & Aalborg Universitet, s Hannibal, N. (1999). The Client s Potential for Therapeutic Insight Assessed Through the Ability to reflect verbally and Musically. Nordic Journal of Music Therapy, vol. 8 (1) Hannibal, N. (2001). Præverbal Overføring Musikterapi- kvalitativ undersøgelse af overføringsprocesser i den musikalske interaktion. Ph.d. afhandling, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet Luborsky, L & Crits-Christoph, P (1998). Understanding Transference - 2nd edition - The Core Conflictual Relationship Theme Method. Washington: American Psychological Association. Stern, D. (1991). Barents Interpersonelle Univers. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (1995). The Motherhood Constellation. New York: Basic Books. Stern, D et al. (1998). Non-Interpretive Mechanisms in Psychoanalytic Therapy. Int. Journal of Psychoanalysis, vol. 79, Stolorow, R.D. & Atwood, G.E. (1996). The Intersubjectiv Perspective. Psychoanalytic Review, 83: Stolorow, R.D. (1997). Dynamic, Dyadic, Intersubjectiv Systems: An Evolving Paradigm for Psychoanalysis. Psychoanalytic Psychology, vol. 7: M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 LIDT OM EMPATI OG EMPATITRÆNING Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 v. cand. psyk. Lisbeth Sommerbeck Carl Rogers definition af empati Den empatiske tilstand, eller

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid

Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid med fundament i Heinz Kohut selvpsykologiske tanker. Selvpsykologiens tanker for selvet heling

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere