Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats"

Transkript

1 Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Spørgsmål og kommentarer er velkomne. Forfatter: Sara Andersen, Socialstyrelsen Første version udgivet efteråret 2013 Download notatet på Der kan frit citeres fra notatet med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3 Indhold Viden til gavn Indledning Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb Definition af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Beskrivelse af målgruppen Sociale indsatser, der virker Effekten af indsatserne Dokumentation på senfølgeområdet Implementering af sociale indsatser Drivkræfter for implementering Faktorer der påvirker implementeringen Implementeringsstrategier Økonomi Kommunale udgifter på senfølgeområdet Cost-effectiveness-analyser Cost-benefit-analyser Initiativer på senfølgeområdet Referenceliste

4 Viden til gavn Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. Senfølger er derimod kendetegnet ved en lang række psykiske og sociale vanskeligheder, hvoraf nogle synes at optræde oftere end andre. Personer, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, fremtræder derfor heller ikke som en ensartet gruppe med klare kendetegn. Som samfund bruger vi mange penge på indsatser for borgere på det sociale område. Målet er at skabe reelle fremskridt for den enkelte udsatte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Desværre er viden om effektive indsatser begrænset og til tider svært tilgængelig. For kommunerne kan det derfor være svært at prioritere de rette indsatser til socialt udsatte borgere. Dette notat giver en kort oversigt over den aktuelle viden om mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb og om sociale indsatser over for denne gruppe. Formålet med notatet er at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af området. Forskningen viser en god effekt af psykologisk behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. I notatet præsenteres forskellige former for individuel terapi og gruppeterapi, som er virksomme i behandlingen. Men der er behov for mere viden om, hvilke behandlingskomponenter der virker for hvem, og hvilken betydning den enkeltes karakteristika og overgrebets karakter har for planlægning af behandlingen og for behandlingens effekter. Vidensnotatet indgår i en række af notater fra Socialstyrelsen om målgrupperne for den kommunale sociale indsats. Ledere, mellemledere, fagkoordinatorer og andre centralt placerede medarbejdere fra seks kommuner har testet de første notater og bidraget med kommentarer, kritik og konkrete ændringsforslag. En stor tak til Aalborg, Aarhus, Gladsaxe, Rødovre, Svendborg og Viborg Kommune for værdifulde bidrag. Det er mit håb, at vidensnotatet vil give kommunerne mulighed for at træffe beslutninger om valg af indsatser over for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb på et informeret og velkvalificeret grundlag. God læselyst! Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 4

5 Indledning I dette vidensnotat beskrives aktuel viden om sociale indsatser, der virker i forhold til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. Notatet retter sig især mod kommunale mellemledere, fagkoordinatorer og udviklingskonsulenter, der arbejder med at planlægge og udvikle den sociale indsats over for målgruppen. Notatet er opdelt i en række afsnit: zmennesker med senfølger efter seksuelle overgreb Her præsenteres viden om målgruppens omfang og karakteristika. zsociale indsatser, der virker Her præsenteres nyere dansk og international forskningsbaseret viden om indsatser med dokumenteret effekt. I afsnittet ses også på, hvordan indsatserne kan dokumenteres. zimplementering af sociale indsatser Her beskrives de væsentligste forhold, som ifølge forskningen påvirker implementeringen af nye indsatser på det sociale område. zøkonomi Her præsenteres viden om økonomiske udgifter og omkostninger på senfølgeområdet. zinitiativer på senfølgeområdet Her findes en oversigt over Social-, Børne- og Integrationsministeriets igangværende initiativer. zreferenceliste Små tal i notatets tekst henviser til denne liste over anvendt litteratur. Listen gør det muligt at opsøge yderligere viden. Bemærk, at tallene udelukkende henviser til litteratur og ikke til uddybende forklaringer. Om vidensnotatet I notatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige forskningsbaserede viden om mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og om sociale indsatser over for denne gruppe. Socialstyrelsen fokuserer på viden, der svarer på centrale spørgsmål, som stilles på det sociale område. Det kan være spørgsmål om en målgruppe, sociale metoder/indsatser, deres effekt og økonomi, og om hvordan man implementerer dem. Notatet er ikke en egentlig systematisk forskningsoversigt, men bygger på eksisterende forskningsoversigter og undersøgelser. Blandt den tilgængelige viden har vi udvalgt viden med det bedst mulige undersøgelsesdesign i forhold til den målgruppe og de indsatser, som undersøges. Notatet er kvalitetssikret af en uafhængig forsker. Vidensnotatet opdateres hvert tredje år. 5

6 Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb Definition af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. De er derimod kendetegnet ved en lang række sociale og psykiske vanskeligheder (hvor nogle diagnoser synes at optræde oftere end andre). Personer, der lider af senfølger, fremtræder derfor heller ikke som en ensartet gruppe med klare kendetegn. Blandt de hyppigst forekommende senfølger nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af disse nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug 1. Forskning viser, at personer med udtalt posttraumatisk stress har problemer med at gennemføre uddannelsesforløb og med at fastholde beskæftigelse (eksempelvis pga. koncentrationsproblemer) 2. Ikke alle børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb, udvikler senfølger som unge eller voksne. Blandt forskere er der ikke enighed om, hvilke faktorer der har betydning for, om en person udvikler senfølger af at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen 3. Flere forskere peger på, at særligt tre faktorer, kan have betydning: zovergrebets karakter Jo mere alvorligt et overgreb, barnet er blevet udsat for, des større er risikoen for at udvikle senfølger efter overgrebene. ztilknytning til krænkeren Risikoen for at udvikle senfølger stiger, hvis overgrebene begås af en person, der er i tæt relation til barnet. z Varigheden af den periode overgrebene fandt sted i Jo længere periode barnet er blevet krænket over, desto større er risikoen for at opleve senfølger 4. 6

7 Omfanget af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb Et internationalt litteraturstudie sammenfattede i 1999, at pct. af dem, der beretter om seksuelle overgreb, ikke har målbare problemer som voksne, der med sikkerhed kan relateres til seksuelle overgreb i barndommen 10. Omvendt betyder det, at omkring pct. af de personer, der selvrapporterer seksuelle overgreb i barndommen, har eller vil udvikle målbare former for senfølger. En computerbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasseelever i Danmark viste, at 5 pct. af drengene og 22 pct. af pigerne havde oplevet et seksuelt overgreb. Kun 1 pct. af drengene og 9. pct. af pigerne betegnede selv oplevelsen som et seksuelt overgreb 11. Senfølger efter seksuelle overgreb er på mange måder et vanskeligt område at undersøge. Studier af seksuelle overgreb i barndommen er ofte baseret på voksne personer, der beretter om erindringer fra deres barndom. Det betyder, at mange kan have svært ved længere at huske, hvad der konkret foregik. I mange tilfælde er oplevelserne gemt bort/udviskede og i nogle tilfælde helt fortrængt. Det skaber risiko for underrapportering. I enkelte tilfælde kan der også være tvivl om, hvorvidt problemer i voksenlivet kan tilskrives det seksuelle overgreb, eller hvorvidt andre faktorer kan influere og indirekte forårsage disse sammenhænge 5. Desuden kan man ikke entydigt pege på, under hvilke omstændigheder personer har eller udvikler modstandskraft (resilliens), der gør, at personen undgår at udvikle senfølger af de seksuelle overgreb i barndommen 6. Derudover er studier ofte baseret på oplysninger fra afgrænsede grupper, som er tilknyttet behandlingssystemet og dermed ikke nødvendigvis er repræsentative for gruppen af voksne med senfølger 7. En del studier har ikke testet for andre traumatiske hændelser, der kan have indflydelse på udviklingen af psykiske vanskeligheder 8. Sidst, men ikke mindst, kan der være store afvigelser i definitionen af seksuelt misbrug. Det kan have betydning for, i hvilken grad der vil blive fundet alvorlige følgevirkninger af overgrebet 9. Beskrivelse af målgruppen Der kan ikke gives en forskningsbaseret karakteristik af den typiske person med senfølger efter seksuelle overgreb. Målgruppen er derfor beskrevet på baggrund af data fra den psykologordning, hvor voksne med senfølger efter seksuelle overgreb kan få 11 psykologiske behandlingssessioner. Data blev indsamlet i perioden , hvor Socialstyrelsen administrerede psykologordningen, og udgives i en vidensopsamling i Beskrivelsen af målgruppen bygger desuden på den statistik, der siden 2005 årligt er udgivet om de frivillige centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb 12 : 7

8 zkøn Fra var fordelingen af hhv. mænd og kvinder, der søgte hjælp i de frivillige centre på området, nogenlunde stabilt fordelt på ca. 80 pct. kvinder og 20 pct. mænd. De tilsvarende tal var ca. 90 pct. kvinder og 10 pct. mænd i psykologordningen på området ( ). zalder Senfølger efter seksuelle overgreb er en kompleks lidelse, som folk søger hjælp til på alle tidspunkter af livet. I 2011 var aldersspredningen blandt de behandlingssøgende på de frivillige centre år. Tallet har været nogenlunde stabilt i I psykologordningen på området var aldersspredningen år ( ). Gennemsnitsalderen for begge grupper var 37 år. zuddannelse Uddannelsesniveauet hos de behandlingssøgende i de frivillige centre og psykologordningen har gennem årene fordelt sig nogenlunde ens. Der er et relativt højt antal af personer med en lang videregående uddannelse. Seksuelle overgreb foregår i både lavt- og højtuddannede familier, og tallene er dermed udtryk for, at det er en bestemt gruppe, der søger behandling i de to tilbud. Fordelingen kan ikke tages til indtægt for uddannelsesniveauet for det samlede antal personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. zarbejdsmarkedstilknytning I årsstatistikken fra de frivillige centre 2010 og 2011 fremgår det, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt de behandlingssøgende på de frivillige centre er lavere end blandt normalbefolkningen. Tallene fra 2011 viser, at 47 pct. af de behandlingssøgende på de frivillige centre var i beskæftigelse mod 66 pct. i hele landet. 45 pct. stod uden for arbejdsstyrken, sammenlignet med den samlede befolkning, hvor gruppen udgjorde 29 pct.. De sidste 8 pct. af de behandlingssøgende var arbejdsløse. zpsykisk helbred De data, som er indsamlet i psykologordningen på området , rapporterer desuden om en målgruppe, der er karakteriseret ved dårlig trivsel, symptomer på PTSD, nærtagenhed, depression og angst. For nærmere beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til Socialstyrelsens vidensopsamling om psykologordningen på området, der forventes færdig i midten af Eller til evalueringsrapporten Virkninger af indsatser i de frivillige centre, der forventes færdig i 2014, og også udgives af Socialstyrelsen. 8

9 Sociale indsatser, der virker I det følgende skitseres først organisering og lovgivning på senfølgeområdet. Dernæst præsenteres aktuel viden om effekten af behandling på dette område. Behandling og øvrige sociale indsatser til voksne med senfølger varetages i høj grad af selvejende institutioner og frivillige foreninger, der finansieres via satspuljemidler, 18-midler, private donationer, fonde m.m. Med satspuljeaftalen for 2012 blev der oprettet tre regionale rådgivnings- og behandlingscentre, der sammen med psykologordningen til målgruppen skal sikre en landsdækkende indsats til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Centrene er et fireårigt forsøgsprojekt. Selvom der i de fleste kommuner ikke findes særlige tilbud til målgruppen, kan sagsbehandleren møde mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i andre sammenhænge. Det kan for eksempel være, hvor borgeren søger råd og vejledning om vanskeligheder i relation til arbejde, uddannelse, familie og andre sociale problemer, og så kommer senfølgerne først frem senere i forløbet eller måske slet ikke. Her vil kontakten ofte foregå som en del af kommunens generelle rådgivningsforpligtelse, jf. servicelovens 102. Serviceloven om voksne med senfølger efter seksuelle overgreb z Serviceloven 102 I henhold til servicelovens 102 kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter, herunder tilskud til psykologbehandling, når dette er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktion. Betingelsen for denne støtte er, at behandlingen ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der tilbydes efter anden lovgivning. z Serviceloven 18 Nogle kommuner yder mindre tilskud til enkelte af de frivillige organisationer på senfølgeområdet via servicelovens 18. Den privatpraktiserende læge kan henvise til psykologbehandling med økonomisk tilskud hos en privatpraktiserende psykolog, jf. sundhedslovens 69. Denne mulighed for behandling skal som nævnt anvendes, før kommunen er forpligtet til at tilbyde psykologbehandling efter servicelovens 102. Lov om aktiv socialpolitik giver mulighed for at yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling under særlige betingelser, jf. Lov om aktiv socialpolitik 82. 9

10 Effekten af indsatserne I de sidste årtier har der været relativt stort fokus på senfølger af seksuelt misbrug i barndommen. Der er ikke enighed om, hvordan og i hvor høj grad seksuelt misbrug bevirker psykiske vanskeligheder i voksenlivet 13. I dag kan det slås fast, at der er en sammenhæng mellem seksuelt misbrug i barndommen og forskellige psykiske vanskeligheder i voksenlivet 14. Det er indsatsen over for disse vanskeligheder som primært består af psykologisk behandling som er i fokus i notatet. Senfølger efter seksuelle overgreb påvirkes af flere faktorer, såsom familiefaktorer eller andre traumatiserende oplevelser udover det seksuelle misbrug. Der er uenighed om, hvor stor en indflydelse disse faktorer spiller. Men det kan slås fast, at seksuelt misbrug i sig selv, og ikke kun i samspillet med andre faktorer, er en alvorlig risikofaktor for udvikling af senfølger i form af psykiske vanskeligheder. Generelt set har forskning vist en god effekt af psykologisk behandling af seksuelle overgreb i barndommen. Flere faktorer påvirker dog graden af effekt: herunder terapiens form, varighed, den enkeltes personlighed og ressourcer samt type af overgreb. Yderligere synes varigheden af overgrebene at være af betydning for den psykologiske behandling 15. Der eksisterer en række forskellige tilgange til behandlingen af følgevirkninger af seksuelle overgreb i barndommen: kognitiv terapi, adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, emotionsfokuseret terapi, feministisk terapi, problemfokuseret terapi, psykodynamisk terapi, systemisk terapi, humanistisk terapi, psykodynamisk terapi, kropsterapi eller en blanding af flere. De forskellige tilgange har udvist en effekt i både gruppe- og individbehandling. Men ifølge international forskning eksisterer der endnu ikke viden om, hvilke behandlingstilgange der er mest effektive i behandlingen af følgevirkninger efter seksuelt misbrug i barndommen, og der efterspørges mere viden om de enkelte behandlingskomponenters effekt. Behandling, der kan reducere senfølger En forskningsoversigt fra 2010 har påvist, at psykologisk behandling har en generelt god effekt i behandlingen af seksuelt misbrugte i barndommen 16. Effekten blev målt på en række følgevirkninger, herunder PTSD, indre symptomer, ydre symptomer, evne til at indgå tætte relationer til andre mennesker, funktionsevne og selvværd. Det overordnede billede viste, at effekten af behandling var ens på tværs af forskellige følgevirkninger, såsom angst, depression, PTSD m.m., og effekten syntes at blive fastholdt over tid. I dette billede skjules dog individuelle variationer på tværs af metodiske tilgange og resultater. Det er altså ikke muligt at redegøre for, om det er en særlig kombination af den enkelte deltagers karakteristika, behandlingsmetode og form, der gør udslaget. Der er således fortsat behov for mere viden om virksomme mekanismer i forskellige psykoterapeutiske behandlinger, samt hvilken indflydelse for eksempel patientens karakteristika har på effekten af behandlingen. På Incestcenter Fyn er det dokumenteret, at psykologisk behandling reducerer PTSD, psykisk stress og øvrige risikofaktorer blandt kvinder med senfølger. Efter seks måneders behandling viste deltagerne et øget selvværd og en reduktion i traumesymptomer, og ca. en tredjedel opnåede bedre tilknytningsstil sammenlignet med en kontrolgruppe. Undersøgelsen viste også, at deltagere, der havde fået stillet diagnosen PTSD, havde behov for længerevarende behandling

11 Eksempler på behandlingsmetoder og -tilgange med effekt: zkognitiv behandling Mange behandlingsstudier måler især terapiens effekt på PTSD-symptomer. Kognitiv adfærdsterapi og variationer heraf har vist sig at være virksomme i behandlingen af PTSD-symptomer hos patienter, som er blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen 18. Andre studier har vist, at kognitiv adfærdsterapi ganske rigtigt viste sig at være effektiv sammenlignet med en kontrolgruppe på venteliste for behandling. Men den var kun lidt mere effektiv i behandlingen af psykiske symptomer end systemisk terapi, som havde en problemløsningsstrategi 19. zeksponering Der findes flere typer af kognitiv terapi, og nogle har bedre effekt end andre. Kognitiv terapi, hvor deltageren bl.a. genfortæller den traumatiske oplevelse til psykologen, kaldes eksponeringsterapi. Denne terapiform kan være for voldsom for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. En mere følelsesmæssig bearbejdning af traumet, hvor der gradvist introduceres erindringer og ting, der relaterer sig til traumet, har derimod vist sig mere effektiv i behandlingen af PTSD 20. Særligt mennesker, som har problemer med at tolerere stress og følelser som angst og vrede, synes at have en dårligere effekt af eksponeringsterapien 21. Det kan skyldes, at personer udsat for seksuelle overgreb i barndommen kan have vanskeligt ved at indgå i nære relationer og udvise den tillid til terapeuten, som denne terapiform kræver 22. Disse mennesker kan i stedet have gavn af en ren kognitiv behandlingstilgang, som kan være lige så effektiv 23. Der er dog evidens for, at de langsigtede effekter af eksponeringsterapi på PTSD symptomer er bedre end ved andre behandlingsformer 24. Eksponeringsdelen kan derfor være en brugbar metode, men den må modificeres i forhold til gruppens karakteristika 25. zmindfulnessbaseret behandling Mindfulness-baserede behandlingstilgange begynder at vinde frem 26. En undersøgelse fandt, at deltagelsen i et otte ugers mindfulness-baseret terapiforløb reducerede symptomer på angst, depression og PTSD hos voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Behandlingseffekten mangler dog stadig at blive undersøgt i sammenligning med andre former for behandling, og der mangler viden om de langsigtede virkninger af mindfulness-tilgangen 27. zbehandling individuelt og i grupper 28 Gruppeterapi er blevet anbefalet som den foretrukne behandlingsform til at behandle de interpersonelle problemer hos seksuelt misbrugte i barndommen. Argumentet er, at gruppen giver mulighed for at observere og lære fra andre 29. Yderligere antages det, at følelser som skam, skyld, isolering og mindreværd med fordel kan håndteres i en gruppekontekst. Internationale studier viser da også, at gruppeterapeutisk behandling er effektiv i behandlingen af nogle af de langsigtede negative følger forbundet med oplevelsen af seksuelle overgreb i barndommen 30. Men det er ikke påvist, at gruppeterapi er mere effektiv end individuel terapi 31. Yderligere viser international forskning, at ikke alle patienter nyder gavn af gruppeterapi 32. Patienter synes at være mindre egnede til traditionel gruppeterapi, hvis de har sværere psykiske vanskeligheder, såsom kompleks PTSD og borderline personlighedsforstyrrelse 33. De virksomme elementer i gruppeterapien kan være fokus på opbygning af sammenhold, fællestræk, normalisering og social støtte 34. Gruppeterapeutiske tilgange med fokus på mellemmenneskelige relationer og med faste strukturer forekommer at være mere effektive end gruppeterapeutiske tilgange med løsere strukturer

12 På Psykoterapeutisk Center Stolpegård er der foretaget en effektundersøgelse af hhv. systemisk og analytisk gruppepsykoterapi til kvinder med senfølger. Resultatet viste, at målgruppen havde gavn af begge former for gruppeterapi. På kort sigt viste den systemiske gruppeterapi bedre resultater end den analytiske. Der mangler viden om de langsigtede virkninger 36. Dokumentation på senfølgeområdet Helt overordnet kan det slås fast, at der ikke indsamles data i nordisk kontekst, der kan give et samlet overblik over målgruppen af borgere med senfølger efter seksuelle overgreb. Centrale kilder til viden z Årsstatistikken. Statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. z Årsstatistikken udarbejdes af Socialstyrelsen i samarbejde med de frivillige centre og udkommer elektronisk hvert andet år. I Årsstatistikken indsamles der bl.a. data om antal rådgivnings- og behandlingsforløb, deltagernes køn og alder, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesbaggrund, relation til krænker, oplevede problemstillinger ved behandlingens start m.m. I midten af 2013 udkommer vidensopsamlingen fra Socialstyrelsens psykologordning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. I 2014 udkommer Evaluering af indsatser i de frivillige centre, der præsenterer data om deltagernes trivsel og psykiske sundhed. Via spørgeskemaer er der spurgt ind til graden af PTSD, angst og depression, overgrebshistorie samt ansøgernes arbejdsmarkedstilknytning og civilstatus. Indikatorer og monitorering på området De centrale indikatorer for effekt af behandling af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb er: z Trivsel (for eksempel målt på WHO s femtrins trivselsskala) z Symptomer på PTSD (her anvendes forskellige validerede PTSD-skalaer) z Psykisk helbred, såsom angst, depression og nærtagenhed (for eksempel målt på SLC 92- skalaen) z Relationer til andre mennesker (for eksempel målt på Adult Attachment Scale eller World Assumption scale) De nævnte måleredskaber er internationalt validerede. Testningen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer, der skal udfyldes og scores af eller i samarbejde med læge- eller psykologfagligt personale. 12

13 Implementering af sociale indsatser Implementering er en række konkrete aktiviteter, der har til formål at understøtte og iværksætte en specifik indsats 37. Implementering er med andre ord de aktiviteter, der sættes i værk med henblik på at omsætte viden til konkret praksis. I det følgende afsnit gennemgås en række af de forhold, som ifølge implementeringsforskning har indflydelse på implementering af nye sociale indsatser. Indimellem eksemplificeres med indsatser over målgruppen: mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. Helt overordnet bør kommunen ved implementering af nye indsatser være opmærksom på, at indsatserne oftest består af både hardware og software 38. Med hardware menes for eksempel en ny sagsbehandlingsmetode eller nye sociale indsatser over for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb. Med software menes eksempelvis nye samarbejdsrelationer og ændring af organisationskulturen. Ved implementering af nye indsatser skal man have øje for, hvad hardwaren indeholder men lige så meget for hvordan den påvirker softwaren i organisationen. Drivkræfter for implementering Implementering fremmes gennem tre centrale drivkræfter: Ledelse, kompetencer og organisering 39. De tre drivkræfter er gensidigt afhængige og skal understøtte hinanden. Samtidig er de kompensatoriske. Det betyder for eksempel, at kommunen kan kompensere for manglende kompetencer hos medarbejderne ved at have ekstra ledelsesmæssigt fokus på, at indsatsen leveres efter hensigten. Drivkræfter og hæmmere for implementering er hinandens spejlbilleder 40. Eksempelvis er stærk ledelsesopbakning en væsentlig drivkraft for implementering, mens mangel på ledelsesopbakning er en væsentlig hæmmer. Det samme gør sig gældende for de øvrige drivkræfter for implementering. Hvis man arbejder målrettet og struktureret med dem, vil det fremme implementeringen. Hvis man undlader at gøre det, vil det hæmme den. Drivkræfter for implementering 41 Coaching og processtøtte Systeminterventioner Træning Udvælgelse Kompetencer Integreret og kompenserende Organisatorisk understøttelse Faciliterende administration Monitorering og data Ledelse Teknisk rationel ledelse Forandringsledelse 13

14 Ledelse som drivkraft Alle succesfulde implementeringsprocesser har haft tydeligt ledelsesmæssigt fokus og opbakning 42. Chancerne for succesfuld implementering vil være små, hvis ikke ledelsen er med til at initiere implementeringsprocessen, understøtter den løbende, vælger de rigtige medarbejdere og kommunikerer målsætningerne. Ledelsesopgaven har to aspekter. Dels den mere konkrete og tekniske, der handler om at understøtte rammerne omkring implementeringsopgaven. Dels aspektet omkring forandringsledelse, hvor ledelsens opgave at er drive implementeringsprocessen fremad og holde medarbejderne til ilden gennem opfølgninger og vedvarende fokus på fremdriften. Kompetencer som drivkraft Modsætningen mellem at vide, hvad man skal gøre og at gøre det i praksis er en central udfordring for implementering af nye indsatser. En vigtig drivkraft for implementering er derfor at udvælge medarbejdere og sikre løbende kompetenceudvikling. Typisk skal denne have lige så meget fokus på at aflære gamle rutiner og vaner som på at tillære den nye praksis 43. Omkring kompetenceudvikling kan det slås fast, at forskningen entydigt diskvalificerer train and hope -tilgangen 44. Det er ikke nok blot at kompetenceudvikle medarbejderne. De skal ligeledes have mulighed for at kunne omsætte denne viden til praksis gennem løbende støtte, coaching og supervision. I implementeringslitteraturen bliver forandringsagenter og superbrugere ofte fremhævet som helt centrale for at sikre fremdriften i implementeringsprocessen 45. Superbrugere er medarbejdere, der uddannes og trænes særligt, så den øvrige medarbejderstab kan læne sig op ad dem i implementeringsprocessen. Organisering som drivkraft Den tredje drivkraft for implementering handler om at få skabt en sammenhængende og koordineret organisering af indsatsen. Den handler også om at skabe et monitoreringssystem, der gør det muligt at følge med i og understøtte implementeringsprocessen og løbende at vurdere om man efterlever faglige standarder og opnår de tilsigtede resultater for deltagerne 46. Sandsynligheden for at indsatsen bliver implementeret ordentligt, er betydeligt større, hvis medarbejderne har et skriftligt referencepunkt at forholde sig til i implementeringsprocessen, for eksempel i form af behandlingsprotokoller. Jo tydeligere indsatsens kernekomponenter er beskrevet, desto lettere er det at implementere den. Det gælder derfor også om at få nedskrevet tavse og intuitive handlinger, som nye medarbejdere ikke nødvendigvis kender til. Det kan for eksempel være en bestemt tilgang til borgerne eller en uskreven ansvars- og opgavefordeling mellem medarbejderne. Det er vigtigt løbende at monitorere og følge med i implementeringsprocessen 47. Indsaml de data, som vil give det mest anvendelige billede af udviklingen og som samtidigt sikrer, at dokumentationsindsatsen er enkel og håndterbar i hverdagen. Samtidig er det vigtigt, at monitoreringsdata bliver anvendt aktivt på teammøder og lignende. På den måde kan de bruges til at identificere og håndtere forskellige implementeringsudfordringer. 14

15 Faktorer der påvirker implementeringen De faktorer, der påvirker implementeringen, foregår typisk på fire niveauer 48 : Individuelle faktorer De individuelle faktorer er de faktorer, der knytter sig til de enkelte medarbejderes faglige og personlige adfærd og holdninger. For medarbejderne kan der knytte sig en række socialfaglige og personlige barrierer til at handle over for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Barriererne kan for eksempel bestå i berøringsangst, tabuisering og usikkerhed på hvad typiske tegn på senfølger er. Ofte vil borgens henvendelsesårsag være en anden end det seksuelle overgreb. Her kan det være en udfordring for medarbejderen at gennemskue eller opdage, hvad der ligger bag den umiddelbare problemstilling. Interpersonelle faktorer. De interpersonelle faktorer er samarbejdsrelationerne og kommunikationen mellem og på tværs af de medarbejdere, der skal levere indsatsen. De interpersonelle faktorer handler også om den kultur, som præger den organisation, hvor indsatsen skal implementeres. De målrettede indsatser for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb varetages primært af private organisationer. Der er stor variation blandt de centre, der tilbyder indsatser til målgruppen. De større mere professionelle centre har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at dokumentere og evaluere deres indsats. Med oprettelsen af tre regionale centre sker en yderligere dokumentation og professionalisering af indsatsen på området. Institutionelle faktorer De institutionelle faktorer er den organisation, som indsatsen skal implementeres i, herunder de organisationsstrukturelle betingelser for samarbejde. Voksne, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, kan have svært ved at håndtere et arbejde, opbygge nære relationer, være forælder osv. Da senfølgerne således berører flere aspekter af borgernes liv, er der behov for en koordineret kommunal indsats, der kan hjælpe borgeren både i forhold til arbejde og privatliv. Infrastrukturelle faktorer. De infrastrukturelle faktorer er den overordnede samfundsmæssige og politiske kontekst, som indsatsen skal fungere i. Herunder hører også de lovgivningsmæssige rammer omkring indsatsen. Seksuelle overgreb er stærkt tabuiserede. Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb kan være tilbageholdende med at fortælle om problemet 49. De kan være bange for at bede om hjælp, fordi de frygter ikke at blive troet eller at ødelægge familien. Disse forhold gør opsporing af målgruppen vanskelig. Som det fremgår, er sociale indsatser komplekse størrelser, der skal fungere i komplekse kontekster 50. Den helt centrale opgave i implementeringsprocessen er derfor så vidt muligt at tage højde for og håndtere de faktorer, der påvirker implementeringen ved at arbejde aktivt med de drivkræfter for implementering: ledelse, kompetencer og organisering. 15

16 Implementeringsstrategier En vigtig beslutning, når kommunen skal implementere nye indsatser, er at vælge en implementeringsstrategi. Man kan implementere indsatsen i hele organisationen eller blot i enkelte dele af den og man kan implementere hele indsatsen med det samme eller i flere faser 51. Det giver fire forskellige implementeringsstrategier: zbig Bang Her implementerer hele organisationen hele ændringen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at perioden med forandringer holdes forholdsvis kort, og sandsynligheden for, at medarbejderne falder tilbage til gamle vaner, minimeres. Ulempen ved Big Bang-strategien er, at der er tale om store forandringer for medarbejderne. zdomino Her implementerer en del af organisationen hele indsatsen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at kommunen får mulighed for at afprøve og implementere indsatsen i en begrænset del af organisationen. Derved kan man høste en række erfaringer der kan tages med, når indsatsen skal spredes ud til resten af organisationen. Ulempen er, at denne implementeringsstrategi er mere tidskrævende. zkaskade Her implementerer hele organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at implementeringen brydes ned i mindre og mere overskuelige dele mens man samtidig høster fordelene ved, at hele organisationen implementerer indsatsen. Ulemperne er, at det er en tidskrævende proces, og man risikerer, at der opstår forandringstræthed i organisationen. zsmå skridt Her implementerer en del af organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at medarbejderne får tid til at vænne sig til den nye indsats. Ulemperne er, at implementeringsprocessen er meget tidskrævende, og at der er risiko for, at medarbejderne blot fortsætter, som de hidtil har gjort. Det gælder generelt for implementering, at der ikke er en one size fits all løsning, som det altid vil være bedst at bruge. I stedet bør kommunen være bevidst om de forskellige fordele og ulemper, der følger af de forskellige strategier, og forsøge at tage højde for dem. 16

17 Økonomi Kommunale udgifter på senfølgeområdet Der findes ikke en samlet opgørelse af de kommunale nettodriftsudgifter til indsatsen over for voksne borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Årsagen er, at disse udgifter ikke opgøres særskilt i kommunerne. Cost-effectiveness-analyser I cost-effectiveness-analyser sammenholdes driftsudgiften ved en indsats (typisk medarbejderressourcer) med indsatsens effekt på kortere eller længere sigt. Effekten af behandling af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb måles typisk på borgerens psykiske helbred (trivsel, PTSD, nærtagenhed, depression og angst) samt evne til at skabe sociale relationer. Cost-effectiveness-analyser giver mulighed for at sammenligne forskellige indsatser. Eksempelvis kunne en sådan analyse vise udgiften ved at reducere deltagernes PTSD-symptomer med 20 pct., hvis man bruger henholdsvis behandlingsmetode A og behandlingsmetode B. Der findes aktuelt ingen danske cost-effectiveness-analyser af den sociale indsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. En række undersøgelser har generelt dokumenteret, at forebyggelse og tidlig indsats kan betale sig. Det er dog ikke undersøgelser, der specifikt omhandler børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, men derimod tidlig indsats i forhold til udsatte børn generelt 52. Cost-benefit-analyser I cost-benefit-analyser sammenlignes udgifterne ved en given indsats med indsatsernes økonomiske effekter på kortere og længere sigt. Dvs. effekterne omregnet til en økonomisk værdi i kroner. Eksempelvis kunne en sådan analyse vise værdien i kroner af at nedsætte graden af PTSD-symptomer med 20 pct. blandt borgere i behandling for senfølger efter seksuelle overgreb. Der findes aktuelt ingen danske cost-benefit-analyser af indsatsen over for voksne med senfølger, hverken samlet set eller med fokus på udvalgte metoder. 17

18 Initiativer på senfølgeområdet I afsnittet præsenteres igangværende centrale initiativer, som er igangsat af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Psykologordningen 11 gratis psykologtimer til voksne med senfølger ( ). Overgår fra 2013 til rådgivnings- og behandlingscenter i København. Målgruppe Formål Dokumentation og effekt Kontakt Voksne borgere i alderen 18 år eller derover, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og har senfølger heraf. Formålet med ordningen er, at hovedparten af behandlingsgruppen oplever en selvrapporteret forbedring af deres personlige og sociale vanskeligheder. I psykologordningen er der fra målt på deltagernes trivsel og psykiske helbred, såsom PTSD, angst, depression og nærtagenhed. Deltagerne udfyldte et skema før og efter behandling, og derudover vurderede psykologen den enkelte efter behandling. Vidensopsamlingen udkommer i midten af Socialstyrelsens Voksenenhed Landsdækkende centermodel til rådgivning og behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen ( ) Målgruppe Formål Dokumentation og effekt Voksne mennesker i alderen 18 år og derover, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Formålet er at tilbyde målgruppen en sammenhængende og helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats med henblik på at forbedre målgruppens aktuelle livssituation. Indsatsen måles på følgende indikatorer: reduktion af de fysiske og psykiske skadevirkninger af overgrebene, forbedring af målgruppens opnåelse og fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning, reduktion af uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre i forhold til familieliv og socialt liv. Evaluering af de regionale centre afrapporteres i Kontakt Socialstyrelsens Voksenenhed 18

19 Virkninger af indsatser i de frivillige centre ( ) Målgruppe Formål Dokumentation og effekt: Voksne borgere i alderen 18 år og derover, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og har benyttet sig af et eller flere tilbud på de frivillige centre. De frivillige centre er organiseret af frivillige organisationer og har typisk både professionelle og frivillige medarbejdere. Centrenes formål er at yde social støtte og rådgivning til voksne borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 53. Hovedparten af centrene er delvist finansieret via satspuljemidler og/eller servicelovens 18-midler. Socialstyrelsen er bekendt med 14 frivillige centre, der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Formålet med at evaluere de frivillige centre er at opnå større viden om, hvilke indsatser der tilbydes på de frivillige centre, og deres effekt. Effekten af de frivillige centre måles på følgende indikatorer: deltagernes trivsel og psykiske helbred, såsom angst, depression og nærtagenhed. Deltagerne udfylder et skema ved behandlingens start, et opfølgende skema seks måneder efter og et afsluttende skema yderligere seks måneder senere. Data suppleres med kvalitative interview. Kontakt Socialstyrelsens Voksenenhed 19

20 Referenceliste 1 Elklit A. (2011): Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i barndommen. Videnscenter for psykotraumatologi. Fergusson, David M. & Mullen, Paul E. (1999): Childhood Sexual Abuse: an evidence based perspective. 2 Kristensen E. & Lau M. (2007): Woman with a history of child sexual abuse long term social and psychiatric aspects. 3 Briere J. & Elliott, Diana M. (2003): Prevalence and psychological sequelae of self-reported childhood physical and sexual abuse in a general population sample of men and woman. Child abuse and neglect. Paolucci, E. O., Genuis M. L., & Violato, C. (2001): A meta-analysis of the published research on the effects of child sexual abuse. Journal of Psychology. 4 Fergusson, David M. & Mullen, Paul E. (1999): Childhood Sexual Abuse: an evidence based perspective. 5 Fergusson, David M. et al, (2008): Exposure to childhood sexual and physical abuse and adjustment I early adulthood. Child abuse and neglect. 6 Fergusson, David M. & Mullen, Paul E. (1999): Childhood Sexual Abuse: an evidence based perspective. 7 Briere J. & Elliott, Diana M. (2003): Prevalence and psychological sequelae of self-reported childhood physical and sexual abuse in a general population sample of men and woman. Child abuse and neglect. 8 Fergusson, David M. et al, (2008): Exposure to childhood sexual and physical abuse and adjustment in early adulthood. Child abuse and neglect. 9 Armour, Cherie, Elklit, Ask og Christoffersen, Mogens N. (in press): A latent class analysis of childhood maltreatment: identifying abuse typologies. National centre for Psychotraumatology. 10 Fergusson, David M. & Mullen, Paul E. (1999): Childhood Sexual Abuse: an evidence based perspective. 11 Helweg, Karin m.fl. (2008): En undersøgelse med fokus på vold og seksuelle overgreb i barndom og tidling ungdom. 12 Pawlik, Annelise og Barlach, Lise (2006): Årsstatistik Statistik fra centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Frandsen, Louise M. (2007): Årsstatistik Statistik fra centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Frandsen, Louise M. (2008): Årsstatistik Statistik fra centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Pontoppidan, Maiken (2009): Årsstatistik Statistik fra centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Andersen, Sara (2010): Årsstatistik Statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Andersen, Sara (2011): Årsstatistik Statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Andersen, Sara (2012): Årsstatistik Statistik om centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. 13 Rind, B., Tromovitch, P., & Bauserman, R., (1998); A meta-analytic examination of assumes properties of child sexual abuse using college samples. Briere J. & Elliott, Diana M. (2003): Prevalence and psychological sequelae of self-reported childhood physical and sexual abuse in a general population sample of men and woman. Child abuse and neglect. Fergusson, David M. et al, (2008): Exposure to childhood sexual and physical abuse and adjustment I early adulthood. Child abuse and neglect. Maniglio, R, (2009): The impact of child sexual abuse on health: A systematic review of reviews. Clinical psychology review. 20 Paolucci, E. O, Genuis M. L., & Violato, C. (2001): A meta-analysis of the published research on the effects of child sexual abuse. Journal of Psychology.

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der prostituerer sig Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

EFFEKT AF BEHANDLING. et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen

EFFEKT AF BEHANDLING. et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen EFFEKT AF BEHANDLING et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen Karen-Inge Karstoft, Nina Beck, Sara Bek Eriksen & Ask Elklit Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet 2014

Læs mere

Voksne, som lever med vold i nære relationer. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Voksne, som lever med vold i nære relationer. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Voksne, som lever med vold i nære relationer Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart KONFERENCE Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart Konferencen sætter fokus på centrale temaer i indsatsen

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der er ramt af hjemløshed Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Ældre i risiko for nedsat funktionsevne Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1.

Læs mere

Mennesker, der stammer. Indsatser for målgruppen. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der stammer. Indsatser for målgruppen. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der stammer Indsatser for målgruppen Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med stofmisbrug Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med psykiske vanskeligheder Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere